Beskæftigelsesplan 2012

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2012

2 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven 1.2 Begrænse tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger 1.3 Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse 1.4 Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs 2.1 Arbejdsstyrkens mobilitet udfordres 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs 3.1 Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes 3.2 Bedre hjælp til ledig på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse 3.3 Unge skal i uddannelse eller job 3.4 Flere indvandrere og efterkommere skal i job 3.5 Strategi for den virksomhedsrettede indsats 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen 4.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan Plan for fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i Bevilling til ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud

3 Forord De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver strategien for, hvordan jobcenteret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer i indsatsen. Oplæg til beskæftigelsesplanen har været drøftet på et fællesmøde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og kommunens arbejdsmarkedsudvalg. Efterfølgende har planen været til høring i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det Lokale Beskæftigelsesråd. I kapitel 1 opstilles konkrete resultatmål for de fire beskæftigelsespolitiske mål og indsatsområder, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Ministerens mål danner udgangspunktet for planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i Kapitel 2 redegør for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Syddjurs står overfor i 2012 og på længere sigt. Redegørelsen er baseret på analyser og prognoser fra Beskæftigelsesregion Midtjyllands rapporter 1, Resultatrevision 2010 for Jobcenter Syddjurs, samt data fra jobindsats.dk og kommunens sagsbehandlingssystemer 2. Kapitel 3 beskriver jobcenterets mål og strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Endvidere er budgettet for kommunens beskæftigelsesindsats skrevet ind i Beskæftigelsesplan Det muligt at finde en samlet oversigt over jobcenterets resultatmål og strategi for beskæftigelsesindsatsen, som tillæg til Beskæftigelsesplanen. Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlig virksomhedsrettede initiativer findes også som tillæg til Beskæftigelsesplan Ligeledes er planen for anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedskonsulent til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud et tillæg til Beskæftigelsesplan Kommunebeskrivelse Syddjurs, Beskæftigelsesregion Midtjylland, april En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Syddjurs kommune, Beskæftigelsesregion Midtjylland, april Bevægelser til og fra førtidspension i Beskæftigelsesregion Midtjylland registeranalyse, Rambøll, april Opus ledelsesinformation (KMD) og Workbase (Medialogic). 3

4 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesministeren sætter fokus på følgende indsatsområder i 2012: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Unge skal i uddannelse eller job. Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Beskæftigelsesministeren formulerer følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Ministerens mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for Konjunktur svingninger 1.1 Begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven Ministermål: Jobcenteret skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke gøre nogen forskel i forhold til konjunktur svingninger, men indsatsen kan rettes mod at sikre, at det ikke er de sammen der i længere tid ikke har ordinær beskæftigelse eller er i uddannelse. Arbejdskraftreserven er et mål for, hvor mange der har været ledig i mere end 3 måneder sammenlagt. er forandringer i markedsøkonomien. Lavkonjunktur: Svigtende afsætning, varelagrene fyldes og flere mister deres job. Højkonjunktur: Varelagrene tømmes, produktionen stiger og flere kommer i arbejde. 4

5 Udviklingen i arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er steget med 12% i Syddjurs fra december 2009 til december Stigningen i arbejdskraftreserven gør sig især gældende for de ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere), som er steget med 61%, mens antallet af forsikrede (dagpengemodtagere) i arbejdskraftreserven er steget med 2%. I 2009 var der i Syddjurs en stigning i arbejdskraftreserven på 100%. Stigningen var dengang mest markant for de forsikrede (dagpengemodtagere) med 120%, mens stigningen begrænsede sig til 26% for de ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere). I december 2010 var der 842 personer i arbejdskraftreserven, heraf var 690 (82%) forsikrede (dagpengemodtagere) og 152 (18%) ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere). I løbet af 2010 er de ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere) kommet til at udgøre en større andel af arbejdskraftreserven. 64% af det samlede antal forsikrede (dagpengemodtagere) var i arbejdskraftreserven ved udgangen af 2010, mens dette var tilfældet for 71% af det samlede antal ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere). Arbejdskraftreserven udgjorde i ,8% af arbejdsstyrken i Syddjurs mod 2,3% i Gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre (klyngen) er 2,9% i Resultatmål 1 Ambitionen i resultatmål 1 er i udspillet fra Beskæftigelsesregion Midtjylland et fald i arbejdskraft reserven på 17% fra 842 i december 2010 til 702 i december Ledigheden er imidlertid steget betydeligt i Syddjurs i perioden fra december 2010, hvor ledigheden var 5,7% til den aktuelt seneste opgørelse af ledigheden, som er 6,5% i marts Arbejdskraftreserven er ligeledes steget fra årsskiftet frem til marts Syddjurs vurderer på denne baggrund, at ambitionsniveauet skal justeres og fastsætter et ambitionsniveau med et fald i arbejdskraftreserven på 17% med udgangspunkt i niveauet i marts Det betyder en forventning om at kunne reducere arbejdskraftreserven med 163 personer fra 960 i marts 2011 til 797 i december Dagpenge Medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er ledige og har optjent ret til dagpenge. Kontanthjælp Ledige som ikke er medlem af a-kasse eller ikke har optjent ret til dagpenge, men som er berettiget til forsørgelse fra kommunen. Starthjælp Ledige som er indvandret til DK efter 1. juli 2002, herunder danske statsborgere, som har opholdt sig mindre end 7 år af de seneste 8 år i DK. Klyngen Jobcentrene i en klynge har en række grundlæggende træk til fælles, som har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken Beskæftigede og de arbejdsmarkedsparate ledige i alderen år. Resultatmål 1 Jobcenter Syddjurs Ledige skal hurtigt tilbage i job arbejdskraftreserven skal begrænses Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses til 797 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 5% fra december 2010 til december

6 1.2 Begrænse tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt De borgere, som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet er et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken. En begrænsning af tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesgrupper vil således medvirke til at øge arbejdsstyrken. Overgang til førtidspension er for langt de fleste en udtræden af arbejdsmarkedet, men en mindre gruppe bevarer dog en lille tilknytning til arbejdsmarkedet via skånejob. Fleksjob er derimod en begrænset tilbagetræden, hvor den enkelte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet i det omfang rest-arbejdsevnen rækker til. Der er altså en større tilknytning til arbejdsmarkedet i fleksjob, end hvis borgeren er på førtidspension, hvilket kan være en tilskyndelse til i højere grad at begrænse tilgangen til førtidspension end til fleksjob. Udviklingen i permanente forsørgelsesydelser I december 2010 var der 2692 personer på permanent offentlig forsørgelse i Syddjurs, heraf 1783 på førtidspension og 909 i fleksjob eller på ledighedsydelse. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse er steget med 170 personer fra december 2009 til december Det svarer til en stigning på 7%. Antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er steget med 8%, mens antallet af personer på førtidspension er steget med 6%. Permanent offentlig forsørgelse Personer som er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Førtidspension Personer med ingen eller meget begrænset arbejdsevne. Skånejob Job på særlige vilkår for personer der modtager førtidspension. Løntilskud til arbejdsgiver. Fleksjob Ansættelse på særlige vilkår for personer med varige begrænsninger i arbejdsevne (ikke førtidspensionister). Løntilskud til arbejdsgiver. Stigningen i antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse dækker over, at antallet af nytilkendelser er større end den naturlige afgang fra gruppen. Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse kan alene begrænses ved at nedbringe tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Der er ikke sket ændringer i antallet af tilkendelser af permanente forsørgelsesydelser i 2010 set i forhold til I begge år er 230 personer blevet tilkendt permanente forsørgelsesydelser. I 2010 er 108 tilkendt fleksjob, hvilket er 11 færre end i 2009 det svarer til et fald på 9%. I 2010 blev 122 tilkendt førtidspension, hvilket er 11 flere end i 2009 det svarer til en stigning på 10%. Personer på permanent offentlig forsørgelse udgjorde i 2010 ca. 11 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Syddjurs. 6

7 Resultatmål 2 Ambitionen i resultatmål 2 er i udspillet fra Beskæftigelsesregion Midtjylland et fald i tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger på 16% fra 230 i december 2010 til 194 i december Tilgangen til permanente offentlige forsørgelser har i Syddjurs været stigende for førtidspension og faldende for fleksjob. Tilgangen til førtidspension var på 111 personer i 2009 og i 2010 steg tilgangen til førtidspension til 122 personer. Dette svarer til, at tilgangen til førtidspension er steget med 10%. Tilgangen til fleksjob var 119 personer i 2009 og faldt til 108 i Dette svarer til, at tilgangen til fleksjob er faldet med 9%. Syddjurs har forventning om at kunne reducere tilgangen til fleksjob med yderligere 16% i forhold til reduktionen på 9%, som var tilfældet i Det betyder en reduktion på 25%, hvilket svarer til, at der vil være en tilgang til fleksjob på 81 personer i Dertil kommer, at Syddjurs forventer at kunne reducere tilgangen til førtidspension med 16% i forhold til 2010 i lighed med Beskæftigelsesregion Midtjyllands udspil. Det svarer til, at der i 2012 vil være en tilgang til førtidspension på 102 personer. Syddjurs vurderer på denne baggrund, at ambitionsniveauet skal justeres og fastsætter et ambitionsniveau med en større reduktion i tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger end udspillet fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. Det betyder en forventning om at kunne reducere tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger med 47 personer fra 230 i december 2010 til 183 i december Resultatmål 2 Jobcenter Syddjurs Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 183 personer i december Det svarer til et fald på 20% fra december 2010 til december Begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Gruppen af unge udgør et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken, især hvis flere unge på offentlig forsørgelse gennemfører en uddannelse. Det vil sikre den 7

8 enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og bidrage til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft og de kvalifikationer, de efterspørger, både på kort og lang sigt. Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget i Samlet er gruppen vokset med 50 personer, hvilket er en stigning på 8%. Udviklingen indenfor de forskellige grupper af unge ydelsesmodtagere er meget forskellig. Gruppen af unge forsikrede (dagpengemodtagere) er vokset med bare 2 personer, mens de ikke forsikrede unge (kontant- og starthjælpsmodtagere) er vokset med 48 personer en stigning på 21%. Stigningen blandt de unge kontant- og starthjælpsmodtagere er mest markant for de jobklare, som er steget med 53%. Andelen af ikke jobklare (indsatsklare og midlertidigt passive) er kun steget med 6%. Anvendelsen af revalidering i indsatsen er steget med 38% i Anvendelsen af for-revalidering er faldet tilsvarende. Antallet af unge på permanente offentlige forsørgelser er uændret i forhold I december 2010 var der 675 unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs, heraf var 143 på dagpenge, 113 var jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, 170 ikke jobklare (heraf 33 midlertidig passive) kontant- og starthjælpsmodtagere, 88 modtog sygedagpenge, 18 var på introduktionsydelse, 44 i revalidering eller forrevalidering, 8 på ledighedsydelse, 19 ansat i fleksjob og 73 på førtidspension. Resultatmål 3 Ambitionen i resultatmål 3 er i udspillet fra Beskæftigelsesregion Midtjylland et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 12% fra 675 i december 2010 til 592 i december Ledigheden er imidlertid steget betydeligt i Syddjurs i perioden fra december 2010, hvor ledigheden var 5,7% til den aktuelt seneste opgørelse af ledigheden, som er 6,5% i marts Antallet af unge på offentlig forsørgelse er ligeledes steget fra årsskiftet frem til marts 2011 og denne stigning ses alene blandt de unge ledige. Særligt de ikke forsikre unge (kontant- og starthjælpsmodtagere) bærer denne stigning, men også de forsikrede unge (dagpengemodtagere) er steget i antal siden årsskiftet. Indenfor de øvrige forsørgelsesydelser kan der til gengæld iagttages et fald i antallet, eller antallet er uændret. Syddjurs vurderer på denne baggrund, at ambitionsniveauet skal justeres og fastsætter et ambitionsniveau med et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 12% med udgangspunkt i niveauet i marts Det betyder en forventning om at kunne reducere antallet af unge på offentlig Jobklar En person, der er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, anses som jobklar. Indsats klar En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. Midlertidigt passiv En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. 8

9 forsørgelse med 86 personer fra 718 i marts 2011 til 632 i december Resultatmål 3 Jobcenter Syddjurs Unge skal i uddannelse eller job Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses til 632 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 6% fra december 2010 til december Begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere af indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, som modtager offentlig forsørgelse, udgør et potentiale i forhold til at forbedre integrationen og sikre, at flere ikke-vestlige indvandrere bliver en del af arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke vestlige indvandrere og efterkommere er steget markant de seneste 10 år fra 35% 1999 til 58% i Udviklingen i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 5 % i Fra december 2009 til december 2010 er antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse steget med 12 personer. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget mindre end i 2009, hvor 28 flere kom på offentlig forsørgelse svarende til en stigning på 12%. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som modtager en af følgende offentlige forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, sygedagpenge ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Stigningen i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fordeler sig næsten ligeligt på førtidspension og kontant- og starthjælp. I de øvrige forsørgelsesgrupper ses der kun små udsving. I december 2010 var der 266 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Syddjurs, heraf var 23 på dagpenge, 66 var på kontant- og starthjælp, 31 var på sygedagpenge, 1 var i revalidering, 8 var på ledighedsydelse, 21 ansat i fleksjob, 77 på førtidspension og 38 personer modtog introduktionsydelse. Resultatmål 4 Ambitionen i resultatmål 4 er i udspillet fra Beskæftigelsesregion Midtjylland et fald i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på 10% fra 266 i december 2010 til 240 i december

10 Antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere har i Syddjurs været stigende i forhold til førtidspension og fleksjob i Denne stigning fortsætter ind i Indenfor de øvrige forsørgelsesydelser kan der til gengæld iagttages et fald i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere. I december 2010 var 106 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på permanent offentlig forsørgelse (førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse). Dertil kommer 12 personer, som er vurderet til førtidspension, men ikke er berettiget til førtidspensionsydelsen og fortsat modtager kontanthjælp. Det betyder, at i alt 118 personer er på permanente offentlige forsørgelsesydelser. Antallet af personer på permanente ydelser begrænses ved at reducere tilgangen af nye ydelsesmodtagere. Tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse har i både 2009 og 2010 være på 6 personer. Tilgangen til førtidspension var i 2009 på 17 personer og 23 personer i Sammenlagt har tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser været 23 personer i 2009 og 29 personer i Syddjurs kommune forventer at kunne reducere tilgange af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere til de permanente forsørgelsesordninger til niveauet for Delmål 4a Jobcenter Syddjurs Tilgangen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 23 personer i december Det svarer til et fald på 21% fra december 2010 til december Det betyder, at sammenlagt 46 personer overgår til permanente forsørgelsesordninger i løbet af 2011 og Det er usikkert, hvor stor den naturlige afgang fra de permanente forsørgelsesydelser vil være i denne periode. Hvis der tages udgangspunkt i niveauet i 2009, så kan det konstateres, at det samlede antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steg med 18 personer i Hvis afgangen fra de permanente forsørgelsesordninger er konstant, vil antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse stige med 18 personer i hhv og Det betyder en forventning om, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse vil stige med 36 personer i forhold til de 106, som var på offentlig forsørgelse i december Altså en forventning om at 142 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vil være på permanente forsørgelsesordninger i december Dertil kommer, at der hvert år er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som 10

11 vurderes til førtidspension, men som ikke kan overgå til ydelsen og derfor fortsat modtager kontanthjælp. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er modtagere af de øvrige offentlige forsørgelsesydelser, er faldet med sammenlagt 12 personer i 2010, hvilket svarer til 7%. Syddjurs har forventning om fortsat at kunne reducere antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på ikke permanente forsørgelsesydelser med 10% om året. Det betyder en reduktion fra 160 personer i december 2010 til 130 i december Dette forudsætter dog, at Syddjurs kommunes kvote for flygtninge/indvandrere ikke udfyldes mere end det aktuelt er tilfældet. Syddjurs vurderer på denne baggrund, at ambitionsniveauet skal justeres og fastsætter et ambitionsniveau med en stigning i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere fra 266 i december 2010 til 272 i december Resultatmål 4 Jobcenter Syddjurs Flere indvandrere og efterkommere skal i job Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 272 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det er en stigning på 2% fra december 2010 til december

12 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs Syddjurs har oplevet relativt lav vækst på arbejdsmarkedet igennem de seneste år både på udbuds- og efterspørgselssiden. Fremskrivningerne viser, at der også kan forventes relativt lav vækst på arbejdsmarkedet i Syddjurs i de kommende år. Både arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser forventes at holde sig næsten uændret, mens beskæftigelsen forventes at stige lidt pga. udpendling. Gruppen af personer uden for arbejdsstyrken forventes at vokse, hvilket betyder, at arbejdsstyrken i Syddjurs skal forsørge stadig flere ældre, unge og personer i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsstyrken 2.1 Arbejdsstyrkens mobilitet udfordres Efterspørgselssiden Erhvervsstrukturen i Syddjurs kendetegnes især ved relativt mange arbejdspladser inden for transport og landbruget, samt hotel og restaurations virksomheder. Fra 1997 til 2009 er antallet af arbejdspladser samlet set uændret i Syddjurs. En stor nedgang inden for industrien ( arbejdspladser) og landbruget (-526) opvejes af, at den private og offentlige servicesektor samt bygge- og anlægsbranchen har oplevet vækst. Antallet af arbejdspladser i Syddjurs forventes uændret også de kommende år, men arbejdspladserne vil fordele sig anderledes mellem brancherne. Der forventes et fortsat fald inden for industrien og landbruget, mens den private servicesektor vokser. Det forventes, at der vil blive stillet stadig større kvalifikationskrav til arbejdskraften på sigt. Fremskrivningerne viser, at der er udsigt til stigende beskæftigelse for grupper med videregående uddannelse, mens der generelt forventes et fald i beskæftigelsen for kortuddannede og for grupper af faglærte i de kommende 10 år. Pendlingen i Syddjurs kendetegnes ved markant flere udpendlere end indpendlere. 46% af de beskæftigede i kommunen er udpendlere, og samtidig er 28% af de ansatte på arbejdspladserne i Syddjurs indpendlere. I de kommende år forventes der at blive stillet stadig større krav om geografisk mobilitet til arbejdsstyrken i Syddjurs. 12

13 Udbudssiden Syddjurs er blandt de kommuner i Midtjylland, som er begyndt at opleve demografisk modvind. På 10 års sigt forventes befolkningen at stige med 4,0%, men afgrænses befolkningen til de årige, forventes et fald på 2,9%. Arbejdsstyrken i Syddjurs er steget med 0,9% fra 1997 til 2009, mens arbejdsstyrken i regionen som helhed er steget 3,0%. Fra 2011 til 2021 forventes arbejdsstyrken at stige med 1,% i Syddjurs mod 2,6% i regionen som helhed. Demografisk udvikling Demografi beskriver en befolknings størrelse og sammensætning i forhold til f.eks. alder. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er relativt højt i Syddjurs. Dog har 32% ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 41% har en erhvervsfaglig uddannelse og 26% en videregående uddannelse. Syddjurs har især en høj andel af faglærte i arbejdsstyrken sammenlignet med regionen som helhed, hvor de udgør 36%. Frem til 2025 forventes en stigning i gruppen med en videregående uddannelse, mens der forventes lidt færre faglærte og kortuddannede. I marts 2011 var ledigheden 6,5% i Syddjurs, hvilket er over gennemsnittet for Midtjylland. I det seneste år er ledigheden faldet inden for nogle af de mest konjunkturfølsomme a-kasser, herunder 3F, Metalarbejderne og NNF, men også for Ingeniører og andre mindre grupper. Modsat er ledigheden steget inden for Byggefagene, blandt grupper af højtuddannede og selvstændige, samt inden for de grupper, der typisk arbejder inden for den offentlige sektor. Ledighedsniveauet er fortsat højest inden for a-kasserne; Byggefagene, 3F, a-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Teknikerne og NNF. Alene 3F s medlemmer udgør 1/3 af alle dagpengemodtagere i kommunen. Udfordringer Syddjurs står overfor to store udfordringer. Dels vil den demografiske udvikling betyde, at arbejdsstyrken i Syddjurs formindskes og det vil betyde mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en række brancher. Dels vil de strukturelle forandringer betyde, at mange borgere i Syddjurs vil skulle skifte jobområde eller flytte sig længere for jobbet. Disse udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Syddjurs sætter fokus på tre indsatsområder: Flere skal fastholdes i arbejdsstyrken, hvilket indebærer en særlig indsats for at undgå, at personer med forbigående eller varig nedsat arbejdsevne ender i en situation, hvor de helt må forlade arbejdsmarkedet. Konjunktur svingninger - er forandringer i markedsøkonomien. Lavkonjunktur: Svigtende afsætning, varelagrene fyldes og flere mister deres arbejde. Højkonjunktur: Varelagrene tømmes, produktionen stiger og flere kommer i arbejde. Strukturelle forandringer Strukturelle forandringer kan være under indflydelse af mange faktorer f.eks. globalisering, teknologi, miljø/klima, som skaber nye perspektiver på vækst og beskæftigelse. Flere skal opkvalificeres indenfor de brancher, hvor de nye job kommer. Disse job vil typisk stille højere krav til kvalifikationer og uddannelse. Dette indebærer en særlig indsats i forhold til, at alle i arbejdsstyrken 13

14 udnytter eget potentiale fuldt ud gennem opkvalificering eller omskoling. Flere skal pendle til jobbet, hvilket indebærer en særlig indsats i forhold til at øge den geografiske mobilitet blandt de ledige. 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven I marts 2011 var ledigheden (bruttoledigheden) 6,5% i Syddjurs, hvilket er over gennemsnittet på 5,9% for Midtjylland, men tæt på ledighedsniveauet for hele landet på 6,4%. Ledighedsudviklingen i Syddjurs har i de seneste år ligget et stykke under ledighedsniveauet i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Særligt i 2009 var stigningen i ledigheden beskeden i forhold til klyngen, men i 2010 har Syddjurs oplevet en betydelig stigning i ledigheden i forhold til såvel gennemsnittet for klyngen som gennemsnittet for region Midtjylland. Syddjurs har det seneste år oplevet en stigning i arbejdskraftreserven på 12 pct., hvilket er højere end gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Samtidig udgør reserven i Syddjurs en større andel af det samlede antal ledighedsberørte (66%) end de øvrige jobcentre i klyngen. I Syddjurs er der således fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nye ledige hurtigt opnår genbeskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Langt hovedparten af arbejdskraftreserven i Syddjurs er dagpengemodtagere, og mere end halvdelen er mænd og mellem år. Arbejdskraftreservens andel af den samlede ledighed varierer kun begrænset i forhold til alder og køn. Dog kan der for de forsikrede (dagpengemodtagere) over 45 år iagttages en øget risiko for at blive del af arbejdskraftreserven. De forsikredes (dagpengemodtagernes) risiko for at blive del af arbejdskraftreserven synes at variere i forhold til beskæftigelsesområde. A- kasserne 3F, HK og Kristelig A-kasse har flest medlemmer i arbejdskraftreserven og i forhold til antallet af ledige i de respektive a-kasser har disse a-kasser alle en relativ stor andel i arbejdskraftreserven (over gennemsnittet på 64% for de forsikrede). Dertil kommer akademikernes a-kasser, som samlet set også har en stor andel i arbejdskraftreserven. En stadig større andel af de ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere) er blevet del af arbejdskraftreserven. Der synes at være en øget risiko for at blive del af arbejdskraftreserven for de ikke forsikrede (kontant- og starthjælpsmodtagere). 14

15 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse I de senere år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) vokset betydeligt. Udviklingen i antallet af personer på permanent offentlig forsørgede i Syddjurs afspejler, at nytilgangen til de permanente ydelser overstiger antallet af personer, som afgår fra de permanente ydelser. Nytilgangen af borgere til de permanente ydelser i Syddjurs betyder, at gruppen vil fortsætte med at vokse, såfremt det ikke lykkes at vende udviklingen. Der er et stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet, hvis tilgangen til de permanente ydelser kan nedbringes, herunder særligt tilgangen til førtidspension. Antallet af førtidspensionister er stigende. Ved udgangen af 2009 var der personer på førtidspension og et år senere personer. I marts 2011 var antallet af personer på førtidspension steget til personer. De primære diagnoser i forbindelse med tilkendelser til førtidspension i Syddjurs er psykiske lidelser (44%), sygdom vedr. bevægeapparatet (24%), hjerte- og karsygdomme (10%) og sygdomme i nervesystem (6%). Personer med psykiske lidelser synes at være i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hovedparten af de nytilkendte til førtidspension kommer fra sygedagpenge og kontant- og starthjælp hhv. 39% og 36%, mens kun 16% kommer fra fleksjob eller ledighedsydelse. De lange sygedagpengeforløb spiller en væsentlig rolle for tilgangen til førtidspension. Risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet synes at været øget ved længerevarende sygdom. Selvom fleksjob og ledighedsydelse ikke er den dominerende forsørgelse forud for førtidspension, så synes kvinder i fleksjob eller på ledighedsydelse at være i risiko for at overgå til førtidspension og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Generelt synes der dog ikke at være forskel i kvinder og mænds risiko for at overgå til førtidspension. 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Syddjurs har det seneste år oplevet en markant stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse (8%), hvilket er en stigning, som ligger betydeligt over 15

16 udviklingen i de øvrige jobcentre i klyngen. Andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse, er dog fortsat noget lavere end de sammenlignelige jobcentre (klyngen). De unge, der modtager offentlig forsørgelse, udgør 2,2% af arbejdsstyrken i Syddjurs, mens gennemsnittet for klyngen er 2,6%. 675 unge modtog offentlig forsørgelse i Syddjurs i december Der var i december unge ledige, som var jobklare (heraf 143 forsikrede og 113 ikke forsikrede) svarende til 38% af den samlede gruppe af unge på offentlig forsørgelse. 170 unge, 25% af den samlede gruppe, var ikke jobklare. 88 unge modtog sygedagpenge (13%). 73 modtog førtidspension (11%). De resterende 88 unge (13%) modtog enten introduktionsydelse, fleksjob, revalidering, for-revalidering eller ledighedsydelse. De unge er generelt en udsat gruppe under lavkonjunktur, og alle unge vurderes i risiko i forhold til ledighed og marginalisering. Syddjurs kommune er ikke en uddannelseskommune. Der er ét alment gymnasium og et handelsgymnasium, ét VUC center, én landbrugsskole (Den økologiske), samt Grenå Handelsskoles afdeling i Hornslet. Det betyder en særlig udfordring for de unge i forhold til mobilitet og selvstændighed/modenhed. Det giver også jobcenteret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) særlige udfordringer i vejledningen og afklaring af de unges uddannelse og job muligheder. 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Set i forhold til de sammenlignelige jobcentre har Syddjurs det seneste år oplevet en større vækst i antallet af indvandrere og efterkommer, som modtager offentlig forsørgelse. Til gengæld har Syddjurs en lidt lavere andel af befolkningen med baggrund i ikke-vestlige lande, som modtager offentlige ydelser, end gennemsnittet for klyngen. Knap en tredjedel (29%) af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har haft lønmodtager-job inden for de seneste 3 år. De har primært været beskæftiget inden for det offentlige (29%), industrien (15%), handel (14%) og hotel og restaurations branchen (12%) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har generelt længere varighed på offentlig forsørgelse. Dog kan der ikke iagttages nogen forskel i varighed på dagpenge i forhold ledige med dansk oprindelse. 16

17 Over en tredjedel (40%) af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som modtager offentlig forsørgelse, er på permanent offentlig forsørgelse, og gruppen synes at være i øget risiko for marginalisering. 17

18 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs arbejder med det overordnede strategiske mål, at beskæftigelsesindsatsen skal være bæredygtig gennem rette tilbud til rette person på rette tid. Bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen betyder for Jobcenter Syddjurs, at indsatsen i forhold til den enkelte forholdes til såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv. Det rette tilbud på rette tid har sigte på, at indsatsen skal sikre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og metodisk skal der arbejdes med at sikre progressionen i den enkeltes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På kort sigt tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i et langsigtet perspektiv gives vejledning i forhold til uddannelse. Den overordnede strategi sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf formuleres 4 fokusområder for indsatsen: Jobcenteret skal foretage en kvalificeret visitation af personer, som er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal arbejde metodisk med ret og pligt som aktiv medspiller i forhold til at opnå progression i den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal præstere en indsats, der flytter. Alle skal motiveres i forhold til eget potentiale. Det betyder, at alle skal udfordres på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret skal have fokus på den virksomhedsrettede indsats for at understøtte inklusion, oplæring og afklaring i forhold til job og uddannelse. 3.1 Ledige hurtigt tilbage i job Indsatsen, i forhold til at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for, vil have et kortsigtet og et langsigtet perspektiv, som afspejles i en differentieret indsats. 18

19 Jobcenter Syddjurs vil arbejde for, at stigningen i arbejdskraftreserven begrænses ved, at de ledige, der har de kompetencer, der efterspørges, kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De ledige, der ikke har de efterspurgte kompetencer, herunder de ufaglærte, motiveres og afklares for uddannelse/omskoling. Grundet de strukturændringer, der har vist sig i forlængelse af krisen, vil jobcenteret i et langsigtet perspektiv vejlede de, der har evner og motivation for uddannelse, mod mangelområderne. Jobcenteret vil også arbejde med differentiering af indsatsen i forhold til alder, således at unge under 30 år gives særligt tilbud om uddannelsesvejledning. Initiativer i forhold til at begrænse arbejdskraftreserven Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor nyledige. o de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. o de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. o ikke forsikrede unge under 30 år gives aktiveringstilbud indenfor 2 uger. o ledige (forsikrede og ikke forsikrede) med risiko for langtidsledighed gives fremrykket aktiveringstilbud. o Øvrige ledige gives tilbud efter minimumsrettigheder. Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de ledige i arbejdskraftreserven, som er i risiko for langtidsledighed, herunder en intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktivt tilbud. Jobcenteret vil lave en intensivt indsats i forhold til de langtidsledige. o alle gives løbende virksomhedsrettede aktiveringstilbud. o de langtidsledige dagpengemodtagere gives vejledningstilbud, der skal give den enkelte mulighed for at tage hånd om egen situation 19

20 ved eventuelt ophør af retten til dagpenge. Jobcenteret udliciterer i forhold til de centrale udbud. Ledige med lang videregående uddannelse (LVU) udliciteres. Desuden overvejer jobcenteret at udlicitere en afgrænset målgruppe i forhold til serviceudbuddet. Jobcenteret vil have øget fokus på effekt af indsatsen i forhold til de, der er jobklare. Synliggørelse af jobåbninger i et større arbejdskraftområde, altså også uden for Syddjurs kommune. Jobcenteret vil arbejde for, at samarbejdet med nabo-jobcentrene udvides til også at omfatte Århus. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. LVU-udbuddet Ledige dagpengemodtagere med lang videregående uddannelse. Ledige under 30 år eller over 55 år udliciteres efter 4 måneders ledighed og resten efter 7 måneder. Serviceudbuddet Ledige dagpengemodtagere, der er 55 år eller mere, udliciteres efter 4 måneders ledighed. Hurtigt i gang udbuddet Nyledige dagpengemodtagere, som har været fuldt ledige i op til sammenhængende 12 uger - undtaget unge under 30 år, der ikke har kompetencegivende uddannelse, udliciteres inden 6 uger. Jobcenteret vil arbejde for et udvidet samarbejde med de a-kasser, som har den største andel af ledige i arbejdskraftreserven. Jobcenteret samarbejder med Udviklingsparken og beskæftigelsesregionen om at skabe et godt kendskab til udviklingen i arbejdskraftområdet med henblik på at sikre arbejdsstyrken de efterspurgte kompetencer. 3.2 Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Jobcenteret vil fortsætte indsatsen i forhold til de langvarige sygedagpengeforløb, men vil fremadrettet have øget fokus på den tidlige indsats i forhold til at bremse tilgangen af sygedagpenge over 26 uger, og der vil blive arbejdet med en optimering af den tidlige indsats. Jobcenteret har indgået servicepartnerskab med to private aktører, ISU og Varda, i forhold til indsats overfor sygedagpengemodtagere. Jobcenteret vil fortsat have fokus på, at flere ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kræver 20

21 et overordnet langsigtet perspektiv på indsatsen. Tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til de, der ikke er jobklare, vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer for den enkelte ledige. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Jobcentret har fokus på arbejdspladsfastholdelse ved hjælp af en forebyggende og tidlig indsats på virksomhederne. Dette sker gennem et styrket samarbejde med virksomheder og praktiserende læger samt ved øget opmærksomhed på delvise raskmeldinger og handicapkompenserende ordninger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. o Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de sygemeldte, der ikke er i risiko for langvarig sygemelding. o Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for langvarig sygemelding, herunder personer som er sygemeldt med psykiske lidelser og/eller sygemeldt gentagne gange. Sygemeldte med risiko for langvarig sygemelding søges fastholdt på arbejdspladsen via delvis raskmelding eller aftale om virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed. Jobcenteret vil fortsat have fokus på de langvarige sygedagpengeforløb. Jobcenteret vil lave en arbejdsmarkedsrettet aktiv indsats i forhold til gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vi øge anvendelsen af revalidering i en aktiv indsats for at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret arbejder ikke alene for, at målgruppen begrænses. Jobcenteret arbejder for, at målgruppen har størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, således at afgangen fra fleksjob / ledighedsydelse til førtidspension begrænses og førtidspensionister med ansættelse i skånejob afklares i forhold til mulighederne for ansættelse i fleksjob. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til, at flest mulige borgere på 21

22 ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret samarbejder med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. 3.3 Unge på offentlig forsørgelse skal i arbejde eller uddannelse Gruppen af unge udgør et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken. Ungeindsatsen vil have fokus på, at de unge faglærte hurtigst mulig får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de unge uden uddannelse motiveres og afklares i forhold til uddannelsesvalg. En større gruppe af unge på offentlig forsørgelse har andre problemer end ledighed, og i forhold til denne gruppe vil jobcenteret arbejde for, at de får mulighed for at få en arbejdsidentitet gennem en virksomhedsrettet indsats og på længere sigt en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, eventuelt gennem uddannelsesvalg. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge ledige som er jobklare o de unge med en kompetencegivende uddannelse gives fremrykket aktiveringstilbud med jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. o de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse men vurderes uddannelsesegnede, gives uddannelsespålæg og et tilbud, der understøtter uddannelsesstart. o øvrige unge, som er jobklare, gives fremrykket indsats med vejledning og virksomhedspraktik. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge, som ikke er jobklare, i at få en arbejdsidentitet: o de ikke jobklare og ikke uddannelsesegnede unge ledige tilbydes forløb, som inkluderer længerevarende virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i 22

23 sammenhæng med en på længere sigt uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud, som har sigte mod selvforsørgelse. Alle unge gives uddannelsesvejledning. Jobcenteret har et tæt samarbejdet med UU, blandt andet omkring afklaring af uddannelsesegnethed. Jobcenteret vil øge anvendelsen af mentor i ungeindsatsen. Jobcenteret vil tage initiativ til samarbejde med LBR og ansøge om midler til mentorprojekt for fastholdelse af unge i uddannelse. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Tilbud som udfordrer de unges personlige, faglige og geografiske mobilitet. Jobcenteret udvider tilbudsviften med et særligt vejledningsforløb i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse (flytning, ungdomsboliger, økonomi, studiejob m.m.). Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik. 3.4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere integreres på arbejdsmarkedet For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken også i forhold til de ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Syddjurs kommune forventer i 2012 at indlede arbejdet med formulering af en overordnet strategi for en arbejdsmarkedsrettet integrationsindsats for flygtninge og indvandrere. Strategien tænkes differentieret i forhold til enlige voksne, familier og uledsagede børn/unge. Jobcenterets indsats er differentieret i forhold til gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. De jobklare ledige, der har de kompetencer, der efterspørges, skal hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De, der ikke har de efterspurgte kompetencer, herunder de ufaglærte, motiveres og afklares for uddannelse/omskoling. 23

24 Tilrettelæggelsen af indsatsen for de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som ikke er jobklare, vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Syddjurs kommune har sendt sprogskoletilbud i udbud i sommeren 2010 med henblik på fremadrettet at have et lokalt tilbud, som kan kombineres med praktik i lokale virksomheder. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er jobklare. Strategien i forhold til denne målgruppe er helt i lighed med strategien i forhold til at begrænse arbejdskraftreserven. o de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. o de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. o de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gives alle en fremrykket aktiveringsindsats. Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejdskraftreserven, herunder en intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktivt tilbud. Jobcenteret vil lave en intensiv indsats i forhold til de langtidsledige ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Jobcenteret vil lave en arbejdsmarkedsrettet aktiv indsats i forhold til de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som ikke er jobklare. Jobcenteret vil kombinere sprogskoletilbud med virksomhedspraktik. 24

25 3.5 Strategi for den virksomhedsrettede indsats Jobcenteret kan kun løse opgaven med at få de ledige i job og sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked, og virksomhederne oplever jobcenteret som en professionel samarbejdspartner. Jobcenter Syddjurs virksomhedsstrategi har fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. Initiativer i forhold til de lokale virksomheders medvirken i beskæftigelsesindsatsen I forhold til kommunikationen med virksomhederne fungerer arbejdsmarkedskonsulenterne som ambassadører for hele Jobcenter Syddjurs og det fælles servicekoncept. Jobcenter Syddjurs synliggøres over for en bredere kreds af virksomheder gennem hjemmeside, nyhedsbreve og indbydelser til fyraftensmøder. Jobcenteret anvender et bredt spektrum af moderne kommunikationskanaler til virksomhederne og kommunikerer målrettet og direkte med den enkelte virksomhedsleder. Virksomhederne har let adgang til jobcenterets service via en nyoprettet telefonvagt i udfører-enheden. 25

26 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen 4.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget Budget mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 41,7 41,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,02 0,02 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto og ) 38,1 40,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,10 0,10 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 42,8 39,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,11 0,12 Revalidering Udgifter (konto ). 26,7 29,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,21 0,20 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB Udgifter (konto ) 140,4 141,9 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,19 0,17 Sygedagpenge Udgifter (konto ) 114,1 102,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,18 0,16 Mentorordning Udgifter (konto , gruppering 012 og 017) 0,5 0,8 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 006) 10,0 7,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,1 0,1 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 007) 10,0 4,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,14 0,14 26

27 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen - fortsat Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 008) 63,72 72,3 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,14 0,14 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 003) 10,0 5,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,2 0,2 Uddannelsesydelse, 70 pct. Kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 009) 1,0 2,0 Antal helårspersoner 7,3 14 Enhedsomkostning 0,14 0,14 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 4,5 8,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,25 0,26 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 27,5 15,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,23 0,23 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 2,0 2,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,06 0,07 Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) 0,1 0,1 Antal helårspersoner 0,5 0,5 Enhedsomkostninger 0,20 0,20 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Udgifter (konto , gruppering 005) 0,3 0,3 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Udgifter (konto , gruppering 006) 0,2 0,2 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 5,8 4,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,83 0,83 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2011 Budget 2012 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcenteret Udgifter (konto ) 20,9 20,8 27

28 Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan 2012 Ministermål Resultatmål Strategi Jobcenteret skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Resultatmål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses til 797personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 5% fra december 2010 til december Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor nyledige. de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. ikke forsikrede unge under 30 år gives aktiveringstilbud indenfor 2 uger. ledige (forsikrede og ikke forsikrede) med risiko for langtidsledighed gives fremrykket aktiveringstilbud. øvrige ledige gives tilbud efter minimumsrettigheder. Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de ledige i arbejdskraftreserven, som er i risiko for langtidsledighed, herunder en intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktiv tilbud. Jobcenteret vil lave en intensivt indsats i forhold til de langtidsledige. alle gives løbende virksomhedsrettede aktiveringstilbud. de langtidsledige dagpengemodtagere gives vejledningstilbud, der skal give den enkelte mulighed for at tage hånd om egen situation ved eventuelt ophør af retten til dagpenge. Jobcenteret udliciterer i forhold til de centrale udbud. Ledige med lang videregående uddannelse (LVU) udliciteres. Desuden overvejer jobcenteret at udlicitere en afgrænset målgruppe i forhold til serviceudbuddet. Jobcenteret vil have øget fokus på effekt af indsatsen i forhold til de, der er jobklare. Synliggørelse af jobåbninger i et større arbejdskraftområde, altså også uden for Syddjurs kommune. Jobcenteret vil arbejde for at samarbejdet med nabojobcentrene udvides til også at omfatte Århus. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, 28

29 særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. Jobcenteret vil arbejde for et udvidet samarbejde med de a-kasser, som har den største andel af ledige i arbejdskraftreserven. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesordninger begrænses mest muligt. Jobcenteret skal sikre, at antallet af unge på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Resultatmål 2: Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 183 personer i december Det svarer til et fald på 20% fra december 2010 til december Resultatmål 3: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år begrænses Jobcenteret samarbejder med Udviklingsparken og beskæftigelsesregionen om at skabe et godt kendskab til udviklingen i arbejdskraftområdet med henblik på at sikre arbejdsstyrken de efterspurgte kompetencer. Jobcentret har fokus på arbejdspladsfastholdelse ved hjælp af en forebyggende og tidlig indsats på virksomhederne. Dette sker gennem et styrket samarbejde med virksomheder og praktiserende læger samt ved øget opmærksomhed på delvise raskmeldinger og handicapkompenserende ordninger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de sygemeldte, der ikke er i risiko for langvarig sygemelding. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for langvarig sygemelding, herunder personer som er sygemeldt med psykiske lidelser og/eller sygemeldt gentagne gange. Sygemeldte med risiko for langvarig sygemelding søges fastholdt på arbejdspladsen via delvis raskmelding eller aftale om virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed. Jobcenteret vil fortsat have fokus på de langvarige sygedagpengeforløb. Jobcenteret vil lave en arbejdsmarkedsrettet aktiv indsats i forhold til gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vi øge anvendelsen af revalidering i en aktiv indsats for at sikre den enkelte fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret arbejder ikke alene for, at målgruppen begrænses. Jobcenteret arbejder for, at målgruppen har størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, således at afgangen fra fleksjob / ledighedsydelse til førtidspension begrænses, og førtidspensionister med ansættelse i skånejob afklares i forhold til mulighederne for ansættelse i fleksjob. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til, at flest mulige borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret samarbejder med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge ledige som er jobklare de unge med en kompetencegivende uddannelse gives fremrykket aktiveringstilbud 29

30 til 632 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 6% fra december 2010 til december med jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse men vurderes uddannelsesegnede, gives uddannelsespålæg og et tilbud, der understøtter uddannelsesstart. øvrige unge som er jobklare gives fremrykket indsats med vejledning og virksomhedspraktik. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret skal sikre, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Resultatmål 4: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses til 272 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det er en stigning på 2% fra december 2010 til december Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge, som ikke er jobklare, i at få en arbejdsidentitet: de ikke jobklare og ikke uddannelsesegnede unge ledige tilbydes forløb, som inkluderer længerevarende virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i sammenhæng med en på længere sigt uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud, som har sigte mod selvforsørgelse. Alle unge gives uddannelsesvejledning. Jobcenteret har et tæt samarbejdet med UU, blandt andet omkring afklaring af uddannelsesegnethed. Jobcenteret vil øge anvendelsen af mentor i ungeindsatsen. Jobcenteret vil tage initiativ til samarbejde med LBR og ansøge om midler til mentorprojekt for fastholdelse af unge i uddannelse. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Tilbud som udfordrer de unges personlige, faglige og geografiske mobilitet. Jobcenteret udvider tilbudsviften med et særligt vejledningsforløb i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse (flytning, ungdomsboliger, økonomi, studiejob m.m.). Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er jobklare. Strategien i forhold til denne målgruppe er helt i lighed med strategien i forhold til at begrænse arbejdskraftreserven. de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ikke har de kompetencer, som 30

31 Delmål 4a: Jobcenter Syddjurs Tilgangen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses til 23 personer i december Det svarer til et fald på 21% fra december 2010 til december virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gives alle en fremrykket aktiveringsindsats. Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejdskraftreserven, herunder en intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktivt tilbud. Jobcenteret vil lave en intensiv indsats i forhold til de langtidsledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Jobcenteret vil lave en arbejdsmarkedsrettet aktiv indsats i forhold til de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som ikke er jobklare. Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed Antallet af ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 426 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til en stigning på 17% fra december 2009 til december Antallet af ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 396 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til en stigning på 8% fra december 2009 til december Jobcenteret vil kombinere sprogskoletilbud med virksomhedspraktik. Jobcenteret vil have en tæt kontakt til langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Jobcenteret vil lave intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktiv tilbud. Jobcenter Syddjurs vil have fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. 31

32 Tillæg: 2. Plan for fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i 2012 Det Lokale Beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune støtter lokale initiativer, der kan bidrage til den forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. LBR har i 2012 fokus på to indsatsområder Etablering af mentornetværk, herunder opkvalificering af mentorer Samarbejde og netværksdannelsen blandt aktørerne i den beskæftigelsespolitiske indsats LBR støtter projekter, som er innovative, og prioriterer projekter, som har potentiale til at leve videre efter projektperiodens ophør. LBR har fokus på, at projekterne også indtænker, hvordan den viden og erfaring, der opnås i projektet, formidles til relevante aktører på arbejdsmarkedet. Temaer for støtte i 2012 Initiativer, som kan medvirke til at flere unge får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder initiativer der kan understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse. Understøtte unges uddannelsesvalg og start på uddannelse Forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne Støtte unge uden erhvervserfaring i at få en arbejdsidentitet Styrke virksomhedernes incitament til at oprette praktik- og lærerpladser Initiativer, som kan modvirke og forebygge langtidsledighed. Synliggør lediges realkompetencer Motiverer ledige til at udnytte eget potentiale, samt muligheder i geografisk og faglig mobilitet Styrker virksomhedernes incitament til at skabe jobåbninger 32

33 Tillæg: 3. Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Som led i aftalen Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed er der for perioden afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i jobcentrene. Jobcenter Syddjurs modtager bevilling til ansættelse af én ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent. Den ekstra ressource vil blive brugt til at oprette 50 løbende virksomhedsrettede tilbud til langtidsledige (virksomhedspraktik og løntilskud). Den virksomhedsrettede jobkonsulentindsats er todelt. Dels skal indsatsen medvirke til en tættere kontakt med langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed, dels en bedre service til virksomhederne. Initiativer i forhold til at begrænse langtidsledigheden Jobcenteret vil have en tæt kontakt til langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Jobcenteret vil lave intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktivt tilbud. Jobcenter Syddjurs vil have fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. Resultatmål 5 Jobcenter Syddjurs Antallet af ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 426 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til en stigning på 17% fra december 2009 til december Antallet af ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 396 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til en stigning på 8% fra december 2009 til december

34 Antallet af ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 365 personer (personer i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et uændret niveau i december 2013 i forhold til december Ambitionen i dette resultatmål er at nå et niveau for langtidsledigheden ved udgangen af 2013, som det niveau langtidsledigheden var på ved udgangen af Det betyder reelt, at jobcenteret skal nedbringe langtidsledigheden, idet niveauet i juni 2010 er 426 ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Det forventes at langtidsledigheden vil stige yderligere i perioden frem til iværksættelse at en ekstraordinær indsats. Herefter vil der ske en opbremsning, inden det bliver synligt, at antallet af langtidsledige begynder at falde. Målgruppen er dagpengemodtagere og start- og kontanthjælpsmodtagere uanset matchgruppe. 34