Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Transkript

1 Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation eller statistisk anvendelse Hændelsesdetektering og beredskab Kalibrering, kontrol og styring af udstyr Planlægning og forskning Kriminalpræventiv anvendelse Video er et effektivt værktøj til en lang række opgaver i forbindelse med trafikledelse, trafikinformation og analysearbejder. Der er derfor ingen tvivl om, at behovet for anvendelsen af video vil tage til i fremtiden. Anvendelsen af videokameraer er reguleret gennem persondataloven og tvovervågningsloven. Lovgivning har til formål at beskytte borgernes ret til at færdes uden at blive registreret eller overvåget. Der er efterhånden opbygget en vis præcedens for tolkningen af lovgivningen og anvendelsen af teknologien på vejområdet. Det er således muligt at anvende video i en række tilfælde, hvis der tages de fornødne forholdsregler til beskyttelse af borgerne. I dette oplæg vil jeg behandle følgende emner: Den retlige regulering af videoovervågning Forholdsregler til beskyttelse af borgerne mod unødig overvågning Det skal understreges, at dette ikke er en fyldestgørende juridisk redegørelse men en teknisk/praktisk gennemgang af de erfaringer, som vi har opnået på området. Der findes et utal af anvendelsesmuligheder, der ligger i grænseområdet, disse projekter vil kræve en specifik juridisk vurdering. Den retlige regulering Privatlivets fred er en af de rettigheder, der fastslås i Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder Konventionen fastsætter, at der er en ret til et privatliv, fra hvilken der dog kan gøres undtagelser når det er nødvendigt under hensyntagen til stor betydning for demokratiet. Privatlivets fred er således en menneskeret. Der har ikke hidtil været eksempler på retsafgørelse indenfor vejmyndigheders anvendelsen af elektronisk billedbehandling i trafikken. Problemstillingen har dog ofte været drøftet 1. De retlige regler, der har betydning for elektronisk billedregistrering, må udledes af den generelle regulering vedrørende integritetsbeskyttelse (lov om behandling af 1 Her nævnes blot korrespondance mellem Vejdirektoratet og Datatilsynet, forespørgsel fra Datatilsynet til Justitsministeriet samt Nordisk Ministerråds arbejde med beskyttelse af borgernes integritet.

2 personoplysninger Lov nr. 429 af 31. maj 2000) og den generelle regulering vedrørende overvågning med video (Lov om forbud mod privates tv-overvågning Lov nr. 76 af 1. februar 2000). Lov om behandling af personoplysninger Lov om behandling af personoplysninger har til formål at beskyttelse personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Lovgivningen dækker både den offentlige og den private sektor, og reglerne er derfor gældende i forhold til alle former for systematisk elektronisk billedregistrering, der indebærer optagelser af genkendelige personer eller personoplysninger. Ved personoplysninger forstås enhver oplysning, der direkte eller indirekte kan henføres til en identificerbar fysisk person. Det gæller dels genkendelige billeder af enkeltpersoner men også registreringsnumre på køretøjer. Lovgivningen gælder derimod ikke for fuldt ud anonymiserede data eller for oplysninger om virksomheder. Loven foreskriver, at behandlingen skal ske i overensstemmelse med god skik, og skal være sagligt begrundet. Der skal således være en fyldestgørende begrundelse for iværksættelse af et system, der medfører persondatabehandling/elektronisk billedregistrering. Desuden opstilles der en række krav til oplysningerne: Oplysninger, der indsamles må ikke omfatte mere end det, der er nødvendigt for det formål der begrunder indsamlingen Oplysningerne må ikke senere anvendes til formål, der er uforenelige med det formål, der begrunder indsamlingen Oplysninger må ikke opbevares længere, end de er brugbare i forhold til det formål, der begrundede deres indsamling Oplysninger skal opbevares sikkert så det kun er autoriserede personer med autoriserede formål der har adgang til oplysningerne. Denne sikkerhed skal opnås fysisk, systemmæssigt, og organisatorisk. Oplysninger der er følsomme skal behandles med højt sikkerhedsniveau Optagelse og behandling af oplysninger vil kunne ske, hvis det er nødvendigt for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, under offentlig myndighedsudøvelse, eller hvis det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse, der overstiger borgerens interesse for ikke at blive overvåget. Det er Datatilsynet, der varetager kontrol- og tilsynsopgaverne i medfør af persondataloven. Datatilsynet har i praksis antaget, at analog tv-overvågning, dvs. hvor der udelukkende anvendes analogt og ikke digitalt udstyr, ikke kan anses for omfattet af persondataloven. Lov om forbud mod tv-overvågning Lov om forbud mod tv-overvågning (lovbekendtgørelse nr.76 af ) indeholder bestemmelser af betydning for anvendelsen af videoovervågning på vejnettet. Lovens formål er at angive, på hvilke områder og under hvilke betingelser tv-overvågning må

3 finde sted. Loven finder anvendelse for overvågning både med og uden efterfølgende opbevaring af optagelser. Lovens overordnede intention er at begrænse anvendelsen af tv-overvågning. Loven tager primært sigte på privates overvågning. Loven foreskriver, at private ikke må foretage overvågning af gader, veje og lignende områder, der benyttes til almindelig færdsel. Derimod omfatter den kun i meget begrænset omfang offentlige myndigheders brug af tv-overvågning direkte. Lovens indirekte restriktion over for offentlige myndigheder ligger i, at offentlige myndigheder er omfattet af mere generelle regler f.eks. om god forvaltningsskik, om pligt til kun at varetage saglige hensyn og om proportionalitet (dvs. forholdsmæssighed mellem mål og middel) 2. Med henvisning til god forvaltningsskik kan det derfor hævdes, at den offentlige myndighed skal have et særligt legitimt formål med tv-overvågningen, før en sådan kan foretages. For så vidt angår offentlige myndigheder, foreskriver loven blot, at der på steder, hvor der er almindelighed adgang, skal skiltes, såfremt der tv-overvåges 3. Anden relevant lovgivning I straffeloven findes enkelte bestemmelser af en vis betydning for elektronisk billedregistrering i forbindelse med den almindelige beskyttelse af privatlivets fred. Det er ifølge straffeloven strafbart på en uberettiget måde at videregive oplysninger om private forhold. Bestemmelsen indebærer, at det enten forudsætter særlig lovhjemmel, eller et samtykke for at videregive oplysninger. For det andet må der ikke foretages overvågning af fremmed grund, hus eller lignende ikke offentligt tilgængelige områder. Spørgsmålet om anvendelse af transportovervågning er i dansk ret særligt blevet behandlet i forbindelse med etableringen af Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Der er i forbindelse med disse projekter blevet udarbejdet særlige lovgivninger, der giver mulighed for at selskabet, der driver broen, kan foretage tv-overvågning af betalingsanlægget og registrere de optagne billeder. Forholdsregler til beskyttelse af borgerne Ved etableringen af en video-/tv-overvågning skal det vurderes, hvilke forholdsregler der bør tages for at beskytte borgernes integritet. Dette kræver dels en opmærksomhed hos den projektansvarlige dels et kendskab til lovens krav og dels et overblik over, hvilke forholdsregler der kan anvendes for at beskytte borgeren. I det følgende skitseres nogle forholdsregler, som kan tages for at undgå konflikter med lovgivningen. Alternativ til elektronisk overvågning Først og fremmest bør det overvejes, om anvendelsen af elektronisk overvågningen er absolut nødvendig. Der vil i mange tilfælde være mulighed for at anvende mindre krænkende teknologier til detekteringen fx infrarøde bevægelsesmålere, spoler, 2 Ff. Datatilsynets henvendelse til Justitsministeriet af 13. september 2004 Henvendelse fra Datatilsynet om tv-overvågning. 3 Denne regel gælder dog ikke for politiet

4 radar eller lignende. Desuden har Datatilsynet åbnet mulighed for anvendelse af analog overvågning jf. ovenfor. Dernæst skal der tages stilling til, om overvågningen er nødvendig for muligheden for at udføre myndighedsopgaven anvendelsen af videoovervågningen bør kunne legitimeres med henvisning til myndighedsrollen. Det skal således overvejes om samfundsmæssige transporthensyn kræver, at det pågældende system etableres. Der kan være forskel på, om formålet er at skabe større trafiksikkerhed, at skabe et forbedret transportmiljø, at skabe tryghed eller at vise proaktiv anvendelse af teknologi i vejmyndigheden. Formålet skal vægtes over for den potentielle krænkelse, systemet kan medfør. Hvis ikke overvågningen kan begrundes ud fra et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, har Datatilsynet i sin praksis anlagt den opfattelse, at offentlige myndigheder i samme omfang som private skal undlade at foretage tv-overvågning af områder, hvor det efter tv-overvågningsloven er forbudt for private. Afmærkning af tv-overvågning Ifølge lov om tv-overvågning skal der tydeligt oplyses om, at der foretages tvovervågning. Denne information kan gives gennem skiltning eller på anden tydelig måde. I tilfælde af, at tv-overvågningen er så tydelig, at der ikke kan være tvivl, om at der foretages tv-overvågning, er dette i sig selv en tydelig oplysning. I den sammenhæng vil der ikke være behov for ekstra tavler. Skilte til oplysning om overvågningen, der er rettet mod trafikanterne, skal holdes i farverne sort/hvid (for ikke at kunne blive forvekslet med en færdselstavle). Målene vurderes at skulle være 70x70 cm på motorveje og 50x50 cm på øvrige veje. Vejdirektoratet foreslår at følgende tavle bliver anvendt: Det må være et mål, at tv-overvågning benyttes åbent, og borgerne får tydelig og forståelig information om, i hvilken udstrækning den forefindes. Opstil klare formål med registreringen Tv-overvågning i vejsektoren bør ikke anvendes som et skalkeskjul for en videregående overvågning. Det må sikres, at indsamlede oplysninger ikke bliver benyttet til uvedkommende formål. Derfor er det vigtigt at opstille et klart formål med videoovervågningen: Et formål kan sikre, at der skabes tillid til foranstaltninger

5 Et formål kan bestemme grænsen for anvendelsen Et formål kan legitimere at systemet etableres Gør optagelserne ubrugelige for genkendelse Personoplysninger er ifølge persondataloven Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. I Karnov uddybes dette til: Begrebet personoplysninger omfatter oplysninger, som kan henføres til en fysisk person, selv om dette forudsætter kendskab til personnumer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer som f.eks. løbenummer.. Det vil sige, at billedoptagelser, der indeholder nummerplader, også kan opfattes som personoplysninger. En enkelt måde at undgå at komme i konflikt med persondataloven er at undlade at foretage optagelser af genkendelige mennesker og køretøjer. Dette kan gøres på en række måder. Opstilling af kameraer så eventuelle personer ikke kan genkendes o Sløring af billede o Vinkel der forhindrer identifikation Afgrænsning af områder hvor der filmes o Elektronisk afgrænsning af områder o Fysisk afgrænsning af kameravinkler Lagring eller optagelse af data i en form som gør dem ugenkendelige o Kryptering af data (over 128 bit betragtes som en anonymisering af data) o Sletning (se nedenfor) Hvis ikke der findes personidentificerbare data, finder persondataloven ikke i anvendelse der skal i disse tilfælde kun tages højde for lov om tv-overvågning. Slet data En anden måde at undgå konflikter med persondataloven er, at sørge for at data bliver slettet umiddelbart efter brug eller endnu bedre, at der aldrig foretages optagelse. Det er vigtigt at man, når man taler om umiddelbar sletning, er opmærksom på, at umiddelbarheden ligger i både tid, sted og proces. Det vil sige: sletningen skal ske efter kortest mulig tid data skal behandles (anonymiseres/slettes), så der undgås væsentlig transmission af data over lange strækninger/flere led data skal gennemløbe færrest mulig processer, før de slettes. Overholdes disse forholdsregler ikke, bliver risikoen for misbrug større. Anmeldelse til Datatilsynet Hvis der ikke er mulighed for enten at anonymiserer eller slette personhenførbare data umiddelbart, vil der være behov for at anmelde systemet til Datatilsynet. Anmeldelsen skal ifølge persondataloven foretages, inden systemet iværksættes.

6 Anmeldelsen af systemet og vejledninger til anmeldelse kan findes på Datatilsynets hjemmeside. Erfaringen er, at sagsbehandlingen tager mellem 3 og 4 måneder. Som en vigtig del af anmeldelsen til Datatilsynet skal der udarbejdes en sikkerhedsprocedure for systemet. I denne procedurer skal følgende punkter som minimum indgå.: Systembeskrivelse: Formålet, bestanddele, kategorier af registreringer og dataflow gennem systemet Datasikring: Tiltag der er gjort for at sikre data dvs. fysisk sikring, logning af adgangshistorik m.m., backup, Involverede parter: Hvem der har adgang til systemet og deres funktion Instruks: Beskrivelse af hvad parterne må foretage sig De tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er beskrevet i Vejledning til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Det er vigtigt, at alle parter, der har adgang til de personfølsomme data, forstår og tilslutter sig den opstillede sikkerhedsprocedure. Indlægsholder: Mads Holm Petersen [email protected]