DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar /06019 AFSLAG PÅ AFMÆRKNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ I af 10. juni 2012 har Grundejerforeningen klaget over Kommunens afslag af 7. juni 2012 på at få lovliggjort allerede opsat skiltning på den private fællesvej, S høj, der forbeholder parkeringen på vejen for de lokale beboere. Grundejerforeningen skriver som baggrund for klagen, at den gennem længere tid har oplevet problemer med uvedkommende parkering på den private fællesvej, S høj, fra ansatte i virksomheden, samt rejsende. Og da der kun er ca. 30 p-pladser til i alt ca. 80 familier, er der kamp om pladserne. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afslag er ikke lovligt. Dette skyldes, at kommunen med afslaget ikke konkret har vurderet de almene, offentligretlige hensyn, som kommunen skal varetage i forbindelse med vurderingen af en ansøgning i henhold til privatvejslovens 1 57, stk. 1. Kommunens afgørelse er derfor ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens På grund af den manglende begrundelse kan vi ikke afvise, at kommunen i forbindelse med vurderingen har sat sit skøn under regel, jf. det forvaltningsretlige forbud herom. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække afslaget tilbage, genoptage sagen og træffe en ny og lovlig afgørelse. Baggrund S høj er en privat fællesvej, der ligger i Kommunen (byzone) og som derfor bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit I, III og IV (om privat fællesveje i byer og bymæssige områder), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. S høj udgør et lille lukket vejsystem, da vejen via A vej alene betjener en række beboelsesejendomme, der grænser op til denne. De omkringliggende erhvervsejendomme har ikke adgang til vejen men bliver betjent af andre vejsystemer og med egne p-pladser/p-områder. Grundejerforeningen har ud fra egne oplysninger gennem længere tid været plaget af uvedkommende parkering på de på S høj i forvejen få p-pladser af ansatte samt rejsende m.fl. På den baggrund har grundejerforeningen opstillet et skilt ved indkørslen fra A vej og som oplyser: Parkering forbeholdt beboerne i S høj, og med en undertavle, der oplyser: Ærindekørsel tilladt. 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje. 2 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Kommunen har i brev af 7. juni 2012 givet afslag på ansøgningen og har begrundet det med, at det ikke er tilladt at begrænse parkeringen (på en privat fællesvej) til en bestemt gruppe personer, at der ikke er sammenhæng mellem problemet og skiltningen, og at en skiltning som den ønskede ikke vil kunne håndhæves. I sidstnævnte tilfælde har kommunen i samme brev oplyst, at politiet tidligere i lignende sager har givet afslag, og at det er kommunens vurdering, at den konkrete sag ikke adskiller fra disse. Kommunen har efterfølgende under klagesagen opretholdt sine ovennævnte vurderinger. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen, her privatvejsloven, jf. denne lovs 87, stk. 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om et afslag på at etablere færdselsregulerende foranstaltninger på en privat fællesvej, herunder et forbud mod uvedkommende færdsel, er rimeligt eller hensigtsmæssigt. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen 3. Men vi har ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik, herunder hvordan kommunen har behandlet borgerne under behandlingen af en sag. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning, eller til privatretlige forhold. Forvaltningslovens bestemmelser og principper Forvaltningslovens 22 og 24 I henhold til forvaltningslovens 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, ledsages af en begrundelse. Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet i forvaltningslovens 24. En begrundelse skal således indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på, og, såfremt afgørelsen beror et skøn, de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen. Det forvaltningsretlige princip om pligtmæssigt skøn Når kommunen vurderer en ansøgning i henhold til vejlovgivningen, er den forpligtet til at foretage et konkret skøn. 3 Privatvejsloven, vejloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven.

3 3 af 5 Det følger af det almindelige forvaltningsretlige princip om forbud mod at sætte skøn under regel. Privatvejslovens bestemmelser Offentligretlig tilladelse En tilladelse efter privatvejslovens 57, stk. 1, m.fl. er udtryk for, at almene offentlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede. Dette fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Færdselsregulerende foranstaltninger En grundejer må ikke etablere færdselsregulerende foranstaltninger uden kommunens og politiets samtykke. Dette fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. En tilladelse fra kommunens side efter 57, stk. 1, er alene en offentligretlig tilladelse, jf. lovens 56, stk. 1, og er alene udtryk for, at myndighederne ikke mener, at almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafiktekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn, jf. ovenfor er til hinder for tilladelsen. Bestemmelsen i 57 indeholder ikke en liste af godkendte typer af færdselsregulerende foranstaltninger. Det må derimod bero på en konkret vurdering af reguleringens karakter og omfang samt dens mulighed for at virke regulerende på færdslen. Et forbud mod uvedkommende færdsel må i den forbindelse naturligt antages at være udtryk for en færdselsregulerende foranstaltning. Det er et privatretligt spørgsmål, hvem der skal afholde udgifterne til færdselsregulerende foranstaltninger, hvortil der er meddelt tilladelse efter 57, stk. 1. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til spørgsmålet. Spørgsmålet, om en tilladelse til at færdselsregulerende foranstaltninger efter lovens 57, stk. 1, kan udnyttes, er ligeledes et privatretligt anliggende, og som i mangel af enighed mellem vejejeren og de vejberettigede hører under domstolene. Vores vurdering Kommunens (og politiets) behandling af ansøgninger efter 57, stk. 1 Ved behandling af en ansøgning efter privatvejslovens 57, stk. 1, skal kommunen tage stilling til, om almene, offentligretlige hensyn taler imod en tilladelse, jf. ovenfor omkring lovens 56, stk. 1. Ved afgørelsen af, om en sådan godkendelse konkret kan gives, skal kommunen derfor vurdere, om almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafikale og vejtekniske hensyn konkret er til hinder for det ansøgte. Hvis kommunen vurderer, at dette er tilfældet, indeholder loven ikke et krav om, at politiet også skal udtale sig. Kommunen kan således meddele afslag på ansøgningen med henvisning til de offentligretlige grunde.

4 4 af 5 Hvis kommunen vurderer, at almene, offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte, og kommunen har foretaget en afvejning af en eventuel uenighed blandt grundejerne, og herefter agter at meddele tilladelse, skal kommunen indhente politiets samtykke. Hvis politiets samtykke ikke kan indhentes, fordi politiet i den konkrete sag finder, at der efter deres opfattelse er almene, offentligretlige hensyn først og fremmest trafikale og vejtekniske hensyn der er til hinder for det ansøgte, kan kommunens tilladelse ikke gives til ansøger. Hensigten med privatvejslovens 57, stk. 1, er således at sikre, at grundejerne ikke uden kommunens og politiets godkendelse afspærrer eller på anden måde regulerer trafikken på en privat fællesvej i byområde. Det er imidlertid ikke hensigten med bestemmelsen at ændre på mulighederne for at anvende ikke-autoriseret afmærkning på private fællesveje, jf. gældende ret herom samt forslag til den nu vedtagede privatvejslov 4. Vores vurdering af kommunens afslag af 7. juni 2012 De nærmere krav til en afgørelses indhold er indeholdt i forvaltningslovens 22 og 24. Bl.a. skal en afgørelse være konkret begrundet. Når kommunen efter loven er tillagt en ret til at træffe en skønsmæssig afgørelse, medfører dette, at kommunen skal skønne i den konkrete sag, dvs. konkret vurdere, om der er almene, offentligretlige hensyn, der taler imod det ansøgte 5, og i bekræftende fald, hvilke. Hverken kommunens afslag af 7. juni 2012 eller kommunens redegørelse under klagesagen giver Vejdirektoratet grundlag for at antage, at kommunens afgørelse hviler på en saglig konkret vurdering. Kommunen har således ikke redegjort for, hvilke offentligretlige hensyn der konkret taler imod at meddele et samtykke. Og dermed heller ikke redegjort for, på hvilken måde brug af en uautoriseret afmærkning om forbud mod uvedkommende parkering på den private fællesvej i området konkret vil virke uheldig i forhold til almene, offentligretlige hensyn først og fremmest færdselsmæssige og trafiktekniske hensyn. Allerede fordi det i dag er lovligt at anvende uautoriseret afmærkning på private fællesveje i byer og bymæssige områder hvis ansøgeren får kommunens og politiets tilladelse og allerede fordi der ikke eksisterer et forbud mod brug af den i sagen omhandlede afmærkning på private fællesveje, mener vi ikke, at det kan afvises, at kommunen med sine argumentation har sat sit skøn under regel. De eventuelt negative konsekvenser ved brugen (og effekten) af den uautoriserede afmærkning skal således konkret sandsynliggøres, ligesom kommunen bør overveje, om disse negative konsekvenser kan reduceres ved at meddele tilladelse på vilkår. 4 Jf. udkast af 2. november 2010 til ny lov om private fællesveje, herunder bemærkningerne til lovforslagets 57, s Jf. det forvaltningsretlige forbud mod at sætte skøn under regel.

5 5 af 5 Finder kommunen, at der konkret ikke er almene, offentligretlige hensyn, der taler imod det ansøgte, skal politiet herefter konkret vurdere, om et samtykke kan meddeles. Og i spørgsmålet om manglende håndhævelse af skiltningen indeholder privatvejsloven ikke et forbud mod, at et privat p-firma håndhæver uautoriseret afmærkning om parkering på en privat fællesvej. Kommunens begrundelse er derfor ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens 24. Vores afgørelse Kommunens afslag er ikke lovligt. Dette skyldes, at kommunen med afslaget ikke konkret har vurderet de almene, offentligretlige hensyn, som kommunen skal varetage i forbindelse med vurderingen af en ansøgning i henhold til privatvejslovens 57, stk. 1. Kommunens afgørelse er derfor ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens 24. På grund af den manglende begrundelse kan vi ikke afvise, at kommunen i forbindelse med vurderingen har sat sit skøn under regel, jf. det forvaltningsretlige forbud herom. Vi skal derfor anmode kommunen om at trække afslaget tilbage, genoptage sagen og træffe en ny og lovlig afgørelse.