En ikkebindende vejledning for god praksis med henblik på gennemførelsen af direktiv 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling)

Transkript

1 En ikkebindende vejledning for god praksis med henblik på gennemførelsen af direktiv 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling)

2 Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet Progress ( ). Dette program gennemføres af Europa-Kommissionen. Programmet blev iværksat for at yde økonomisk støtte til gennemførelsen af EU s mål på områderne beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold samt ligestilling og derved bidrage til virkeliggørelse af målene under Europa 2020-strategien inden for disse områder. Syvårsprogrammet er henvendt til alle aktører i de 27 EU-lande, EFTA-/EØS-landene og kandidat- og prækandidatlandene, der kan bidrage til at udforme hensigtsmæssige og effektive politikker og lovgivningsinitiativer på beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedsområdet. Mere information findes på:

3 En ikkebindende vejledning for god praksis med henblik på gennemførelsen af direktiv 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling) Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Kontor B.3 Manuskript afsluttet i juni 2010

4 Hverken Europa-Kommissionen eller en person, der handler på Kommissionens vegne, kan holdes ansvarlig for eventuel anvendelse af oplysninger i denne publikation Omslagsfoto 1, 3, 4: Den Europæiske Union Omslagsfoto 2: Istock Enhver anvendelse eller gengivelse af fotografier, der ikke er omfattet af Den Europæiske Unions ophavsret, kræver ansøgning herom hos ophavsretsindehaveren/-indehaverne. Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Katalogoplysninger samt referat findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011 ISBN doi: /29958 Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Anvendelse af vejledningen for god praksis Forbindelse med direktiv 2006/25/EF Vejledningens anvendelsesområde Relevant lovgivning og yderligere information Officielle og uofficielle rådgivningscentre Kunstige kilder til optisk stråling Kilder til ikkekohærent stråling Arbejdsaktiviteter Anvendelser Kilder til laserstråling Ubetydelige kilder Sundhedsmæssige virkninger af eksponering for optisk stråling Krav i direktivet om kunstig optisk stråling Artikel 4 Identificering af eksponering og vurdering af risici Artikel 5 Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici Artikel 6 Underretning og oplæring af arbejdstagerne Artikel 7 Høring og deltagelse af arbejdstagerne Artikel 8 Helbredskontrol Sammenfatning Anvendelse af eksponeringsgrænser EGV er for laser Ikkekohærent optisk stråling Henvisninger Risikovurdering i henhold til direktivet Trin 1. Identificering af farer og risikogruppe Trin 2. Evaluering og prioritering af risici Trin 3. Valg af forebyggende foranstaltning Trin 4. Foranstaltninger træffes Trin 5. Overvågning og gennemgang Henvisninger Måling af optisk stråling Krav i henhold til direktivet Anmodning om yderligere bistand Anvendelse af producentens data Sikkerhedsklassificering Klassificering af lasersikkerhed Sikkerhedsklassificering for ikkekohærente kilder Sikkerhedsklassificering for maskiner Information om fareafstand og fareværdier Lasere nominel øjenfareafstand Bredbåndskilder fareafstand og farekilde Yderligere nyttig information

6 9. Styringsforanstaltninger Hierarki af kontrolforanstaltninger Fjernelse af faren Erstatning med mindre farlige processer eller udstyr Tekniske foranstaltninger Adgangsbegrænsning Beskyttelse ved hjælp af begrænsende foranstaltninger Nødstop Tvangskoblingsanordninger Filtre og skuevinduer Tilpasningsstøtter Administrative foranstaltninger Lokale regler Kontrolleret område Sikkerhedsskilte og -mærkater Udnævnelser Uddannelse og rådgivning Personligt beskyttelsesudstyr Foranstaltninger til beskyttelse mod andre risici Øjenbeskyttelse Beskyttelse af huden Yderligere nyttig information Grundlæggende standarder Standarder i henhold til produkttype Svejsning Laser Kraftige lyskilder Forvaltning af negative hændelser Helbredskontrol Hvem bør gennemføre helbredskontrollen? Fortegnelser Lægeundersøgelser Handlinger, hvis en eksponeringsgrænse overskrides Appendiks A. Art af optisk stråling Appendiks B. Biologiske effekter af optisk stråling på øjet og huden B.1. Øjet B.2. Huden B.3. Biologiske effekter af optisk stråling på øjet og huden B.3.1. Ultraviolet stråling: UVC ( nm), UVB ( nm), UVA ( nm) B.3.2. Synlig stråling B.3.3. IRA B.3.4. IRB B.3.5. IRC Appendiks C. Størrelser & enheder vedrørende kunstig optisk stråling C.1. Grundlæggende størrelser C.1.1. Bølgelængde C.1.2. Energi C.1.3. Andre nyttige størrelser C.1.4. Størrelser anvendt i eksponeringsgrænser C.1.5. Spektrale størrelser og bredbåndsstørrelser

7 C.1.6. Radiometriske størrelser og effektive størrelser C.1.7. Luminans Appendiks D. Udarbejdede eksempler D.1. Kontor D.1.1. Forklaring af den generelle metode D.1.2. Eksempelformat D.1.3. Loftsmonterede lysstoflamper bag en belysningsspreder D.1.4. En enkelt loftsmonteret lysstoflampe uden belysningsspreder D.1.5. En række loftsmonterede lysstoflamper uden belysningsspreder D.1.6. En skærm med katodestrålerør D.1.7. Skærmen på en bærbar computer D.1.8. Et udendørsprojektørlys med en metalhalogenlampe D.1.9. Et udendørsprojektørlys med en kompaktlysstoflampe D En elektronisk insektdræber D Et loftsmonteret spotlys D En bordmonteret arbejdslampe D En bordmonteret arbejdslampe med dagslysspektrum D En fotokopieringsmaskine D En digital desktopbeamer til datavisning D En bærbar digital beamer til datavisning D Et digitalt interaktivt whiteboard D En loftsmonteret indbygget kompaktlysstoflampe D En LED-indikator D En PDA D Et UVA-sortlys D Et gadelys med en metalhalogenlampe D Sammenfatning af dataene fra eksemplerne D.2. Lasershow D.2.1. Farer og risikogruppe D.2.2. Evaluering og prioritering af risici D.2.3. Valg af forebyggende foranstaltning og gennemførelse heraf D.2.4. Overvågning og gennemgang D.2.5. Konklusion D.3. Medicinsk anvendelse af optisk stråling D.3.1. Arbejdsbelysning D.3.2. Diagnosticeringsbelysning D.3.3. Terapeutiske kilder D.3.4. Specielt afprøvningsudstyr D.4. Kørsel til arbejde D.5. Militær D.6. Gasforbrugende loftstrålevarmere D.7. Laser til materialeforarbejdning D.7.1. Identificering af farer og risikogruppe D.7.2. Evaluering og prioritering af risici D.7.3. Valg af forebyggende foranstaltning D.8. Varme industrier D.8.1. Stålforarbejdning D.8.2. Glasforarbejdning D.8.3. Yderligere oplysninger D.9. Fotografering med blitz Appendiks E. Krav i andre EU-direktiver

8 Appendiks F. Nationale lovgivninger i EU-medlemsstaterne til gennemførelse af direktiv 2006/25/EF (indtil ) samt vejledning Appendiks G. Europæiske og internationale standarder G.1. Euronormer G.2. Europæisk vejledning G.3. Iso-, iec- og cie-dokumenter Appendiks H. Lysfølsomhed H.1. Hvad er lysfølsomhed? H.2. Arbejdsrelaterede aspekter eller ej H.3. Hvad skal jeg som arbejdsgiver gøre? H.4. Hvad gør jeg, hvis eksponering for kunstige kilder til optisk stråling i kombination med fotosensibiliserende stoffer forekommer på mit arbejde? Appendiks I. Ressourcer I.1. Internet I.2. Rådgivende/forskriftsmæssige I.3. Standarder I.4. Sammenslutninger/webfortegnelser I.5. Tidsskrifter I.6. Cd, dvd og andre ressourcer Appendiks J. Ordliste Appendiks K. Bibliografi K.1. Laseres historie K.2. Medicinske lasere K.3. Sikkerhed ved laserstråling og optisk stråling K.4. Laserteknologi og teori K.5. Retningslinjer og udtalelser Appendiks L. Ordlyd af direktiv 2006/25/EF

9 1. Indledning Direktiv 2006/25/EF (i det efterfølgende»direktivet«) behandler alle kunstige kilder til optisk stråling. De fleste krav i direktivet ligner de eksisterende krav i eksempelvis rammedirektiv 89/391/EØF. Derfor bør direktivet ikke medføre en større byrde for arbejdsgiverne end andre direktiver. I og med at direktivet er så altomfattende, er der dog brug for at fastsætte anvendelser af kunstig optisk stråling, der er så ubetydelige i forhold til sundheden, at der ikke er behov for yderligere vurdering. Denne vejledning har til formål at give en indikation af sådanne ubetydelige anvendelser med henblik på at vejlede i henhold til en række andre specifikke anvendelser, præsentere en vurderingsmetode og ligeledes i nogle tilfælde foreslå, at der bør søges yderligere bistand. For en række industrier står der veludviklet vejledning til rådighed. Denne vejledning omfatter specifikke anvendelser af optisk stråling, og der henvises til informationskilder. Kunstig optisk stråling dækker over en lang række kilder, som arbejdstagere kan blive udsat for på arbejdspladsen og andre steder. Disse kilder omfatter område- og arbejdsbelysning, kontrolsystemer, mange skærme og andre lignende kilder, som er af afgørende betydning for arbejdstagernes velbefindende. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at have samme tilgang til mange andre farer ved at begrænse faren ved kunstig optisk stråling. Dette kan øge den risiko, der er forbundet med andre farer eller aktiviteter på arbejdspladsen. Et eksempel på dette er, at alle kommer til at sidde i mørke, hvis lysene på et kontor slukkes. En række kunstige kilder til optisk stråling anvendes som input til produktionsprocesser, til forskning og kommunikation. Optisk stråling kan ligeledes være utilsigtet. Dette gælder eksempelvis, når et materiale er varmt og udstråler optisk strålingseffekt. En række anvendelser af kunstig optisk stråling nødvendiggør, at arbejdstagerne eksponeres direkte for strålingen i en grad, som kan overstige eksponeringsgrænserne som fastsat i direktivet. Dette omfatter nogle anvendelser med underholdningsmæssige og medicinske formål, og sådanne anvendelser skal være genstand for kritiske vurderinger med henblik på at sikre, at eksponeringsgrænserne ikke overskrides. Direktivet opdeler kunstige optiske stråler i laserstråling og ikkekohærent stråling. Denne opdeling anvendes kun i denne vejledning, hvis det tjener et specifikt formål. Den traditionelle holdning er, at laserstråling er en lysstråle med en enkelt bølgelængde. Arbejdstagere kan være meget tæt på strålevejen, uden at det har negative sundhedsmæssige konsekvenser for ham/hende. Hvis arbejdstagerne dog kommer direkte i berøring med strålen, kan eksponeringsgrænsen for dem straks blive overskredet. Det er i forbindelse med den ikkekohærente stråling mindre sandsynligt, at den optiske stråling er en fuldstændigt parallel stråle, og eksponeringsniveauet øges, i takt med at man nærmer sig kilden. Det kan påstås, at sandsynligheden for eksponering er lav i forbindelse med en laserstråle, men eksponeringskonsekvensen kan være alvorlig. I forbindelse med en ikkekohærent kilde kan eksponeringssandsynligheden være høj, men konsekvensen kan være mindre alvorlig. Denne traditionelle opdeling er blevet mindre tydelig i forbindelse med en række udviklede optiske stråleteknologier. Direktivet blev vedtaget i henhold til artikel 137 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Artiklen forhindrer udtrykkeligt ikke medlemsstaterne i at bibeholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, der er i overensstemmelse med traktaten Anvendelse af vejledningen for god praksis Der findes kunstig optisk stråling på de fleste arbejdspladser. Strålingen udgør i mange tilfælde en mindre eller ingen risiko for skade, og den er i nogle tilfælde med til at sikre, at arbejdsopgaverne kan udføres på sikker vis. Denne vejledning bør læses sammen med direktiv 2006/25/EF (direktivet) og rammedirektiv 89/391/EØF. Direktiv 2006/25/EF fastsætter minimumssikkerhedskravene vedrørende arbejdstageres eksponering 7

10 EN IKKEBINDENDE VEJLEDNING FOR GOD PRAKSIS MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling) for risici forbundet med kunstig optisk stråling. Artikel 13 i dette direktiv fastsætter, at Kommissionen skal udarbejde en praktisk vejledning til direktivet. Vejledningen har navnlig til formål at støtte arbejdsgivere, særlig i små og mellemstore virksomheder. Den kan dog ligeledes være nyttig for medarbejderrepræsentanter og tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne. Vejledningen opdeles på logisk vis i tre afsnit: Alle arbejdsgivere bør læse afsnit 1 og 2 i vejledningen. x Hvis alle kilderne på arbejdspladsen er omfattet af denne liste over ubetydelige kilder i afsnit 2.3, skal der ikke træffes yderligere foranstaltninger. Hvis der findes kilder, som ikke er anført i afsnit 2.3, vil risikovurderingen være mere kompleks. Arbejdsgiveren bør herudover tage vejledningens afsnit 3-9 i betragtning. x Den bør danne grundlaget for en afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres selvevaluering, eller om der er behov for ekstern bistand. Appendikserne indeholder yderligere oplysninger, som kan være til nytte for arbejdsgivere, som selv gennemfører risikovurderinger. Arbejdsgiveren kan i forbindelse med sin risikovurdering få gavn af data fra produktfabrikanter. Der er navnlig nogle typer kunstige kilder til optisk stråling, der bør klassificeres med henblik på at give en indikation af den eksisterende fare forbundet med optisk stråling. Det foreslås, at arbejdsgivere anmoder leverandørerne af kilderne til kunstig optisk stråling om passende oplysninger. Mange produkter vil være underlagt kravene i EF-direktiverne, eksempelvis CE-mærkning, og der henvises specifikt til dette i artikel 12 i præamblen til direktivet (se appendiks L). Kapitel 8 i denne vejledning indeholder vejledning om anvendelsen af producenternes data. Alle arbejdstagere eksponeres for kunstig optisk stråling. Kapitel 2 indeholder eksempler på sådanne kilder. En af udfordringerne er at sikre, at de kilder, der kan udgøre en eksponeringsrisiko for arbejdstagerne i en grad, så eksponeringen overstiger eksponeringsgrænserne, vurderes på passende vis, uden at flertallet af de kilder, der ikke udgør en risiko under vilkår, som med rimelighed kan forudses de såkaldte»ubetydelige«kilder skal vurderes. Vejledningen har til formål at føre brugere gennem en logisk vej for vurdering af risikoen fra arbejdstageres eksponering for kunstig optisk stråling: Hvis de eneste kilder til eksponering for kunstig optisk stråling er ubetydelige, skal der ikke træffes yderligere foranstaltninger. Nogle arbejdsgivere vil muligvis registrere, at de har gennemgået kilderne og er kommet frem til denne konklusion. Hvis kilderne ikke er ubetydelige, eller hvis risikoen er ukendt, bør arbejdsgiverne følge en procedure til vurdering af risikoen og om nødvendigt gennemføre passende styringsforanstaltninger. Kapitel 3 i denne vejledning fastsætter de mulige sundhedsrisici. Kapitel 4 beskriver kravene i direktivet, og i kapitel 5 præsenteres eksponeringsgrænseværdierne. Disse to kapitler omfatter således lovbestemmelserne. Kapitel 6 indeholder en foreslået metode til gennemførelse af risikovurderingen. Det er muligt, at konklusionen bliver, at der ingen risici er. Hvis dette er tilfældet, stopper processen her. Hvis der findes upassende oplysninger i forhold til gennemførelsen af risikovurderingen, kan det blive nødvendigt at træffe foranstaltninger (kapitel 7) eller gøre brug af producenternes data (kapitel 8). Kapitel 9 omfatter styringsforanstaltninger i tilfælde af en nødvendig nedbringelse af risikoen. Hvis en person eksponeres for kunstig optisk stråling i en grad, der overstiger eksponeringsgrænseværdierne, behandler kapitel 10 beredskabsplaner og kapitel 11 sundhedsovervågning. 8

11 INDLEDNING Appendikserne indeholder yderligere oplysninger til arbejdsgiverne og andre, der måtte være involveret i risikovurderingen: A Arten af optisk stråling B Biologiske effekter af optisk stråling på øjet og huden C Størrelser og enheder vedrørende kunstig optisk stråling D Udarbejdede eksempler. Nogle af eksemplerne i appendikset indeholder begrundelsen for, at specifikke kilder klassificeres som ubetydelige E Krav i andre EU-direktiver F Eksisterende lovgivning og vejledning i medlemsstaterne G Europæiske og internationale standarder H Lysfølsomhed I Ressourcer J Ordliste K Bibliografi L Ordlyd af direktiv 2006/25/EF 1.2. Forbindelse med direktiv 2006/25/EF I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF om minimumssforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af kunstig optisk stråling behandler denne vejledning artikel 4 (Identificering af eksponering og vurdering af risici) og artikel 5 (Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici) samt bilag I og II (Eksponeringsgrænseværdier for ikkekohærent optisk stråling og laserstråling) i direktivet (se appendiks L). Vejledningen vedrører ligeledes andre af direktivets artikler. Tabel 1.1. Forbindelse mellem artiklerne i direktivet og afsnittene i vejledningen Artikel i direktiv 2006/25/EF Titel Afsnit i vejledningen Artikel 2 Definitioner Appendiks J Artikel 3 Eksponeringsgrænseværdier Kapitel 6, 7, 8 og 9 Artikel 4 Identificering af eksponering og vurdering af risici Kapitel 7, 8 og 9 Artikel 5 Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici Kapitel 9 Artikel 6 Underretning og oplæring af arbejdstagerne Kapitel 9 Artikel 7 Høring og deltagelse af arbejdstagerne Kapitel 9 Artikel 8 Helbredskontrol Kapitel Vejledningens anvendelsesområde Vejledningen er målrettet alle virksomheder, i hvilke arbejdstagerne kan eksponeres for kunstig optisk stråling. Direktivet giver ingen definition på kunstig optisk stråling. Kilder såsom vulkanudbrud, solen og reflekteret solstråling fra eksempelvis månen er tydeligvis ikke indeholdt. Der kan dog være en række kilder, der er tvetydige. Kan en brand som følge af en menneskelig handling anses som en kunstig kilde, mens en brand som følge af lynnedslag ikke kan? Direktivet udelukker ikke specifikt nogen kilde som kunstig kilde til optisk stråling. Mange kilder, såsom kontrollamper på elektrisk udstyr, vil dog anses som ubetydelige kilder til optisk stråling. Vejledningen omfatter en liste over kilder, som overordnet set kan 9

12 EN IKKEBINDENDE VEJLEDNING FOR GOD PRAKSIS MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling) vurderes som kilder, der sandsynligvis ikke overskrider eksponeringsgrænseværdierne. Der vil være en række mulige scenarier for arbejdstageres eksponering, der er komplekse og således uden for vejledningens anvendelsesområde. Arbejdstagere bør bede om yderligere vejledning vedrørende vurderingen af komplekse eksponeringsscenarier Relevant lovgivning og yderligere information udsender kunstig optisk stråling i henhold til europæiske standarder. Der henvises til relevante standarder i vejledningen. Sådanne standarder kan indhentes mod betaling hos de nationale standardiseringsorganer. Der kan fås yderligere information i de nationale lovgivninger og standarder samt i relevant litteratur. Appendiks F indeholder henvisninger til individuelle publikationer udgivet af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Inddragelsen af en publikation i appendikset betyder dog ikke, at hele indholdet er fuldstændigt i overensstemmelse med vejledningen. Det er i flere EU-medlemsstater ikke nok at anvende denne vejledning for at sikre overensstemmelsen med de lovgivningsmæssige krav vedrørende beskyttelse mod kunstig optisk stråling. De autoritative instrumenter er de lovregler, gennem hvilke medlemsstaterne har gennemført direktiv 2006/25/EF. Disse kan strække sig ud over minimumskravene i det direktiv, som vejledningen tager udgangspunkt i. Producenterne kan som en yderligere hjælp til gennemførelsen af kravene i direktivet fremstille udstyr, der 1.5. Officielle og uofficielle rådgivningscentre I de tilfælde, hvor denne vejledning ikke besvarer spørgsmål om, hvordan kravene om beskyttelse mod kunstig optisk stråling kan opfyldes, bør de nationale organer kontaktes direkte. Her er der tale om arbejds- tilsyn, ulykkesforsikringsselskaber eller sammenslutninger og kamre for handel, industri og håndværk. 10

13 2. Kunstige kilder til optisk stråling 2.1. Kilder til ikkekohærent stråling Ikkeioniserende stråling Ioniserende stråling Uanset om optisk stråling produceres bevidst til anvendelse eller som et utilsigtet biprodukt af en proces, er det stadig nødvendigt at kontrollere eksponeringen herfor mindst i henhold til direktivet. Kunstigt genereret optisk stråling findes på de fleste arbejdspladser, men hovedsageligt i følgende industrityper: Langsomt tidsvarierende felter ELF RF-felter Optisk stråling Radiobølger Mikrobølger IR Lys UV Arbejdsaktiviteter Røntgen Gamma Bølgelængde ULTRAVIOLET SYNLIG INFRARØD Bølgelængde (nm) Det er svært at komme i tanke om et erhverv, der ikke involverer den mindste smule eksponering for kunstigt genereret optisk stråling. Alle, der arbejder i indendørsmiljøer, eksponeres sandsynligvis for optiske emissioner fra belysning og computerskærme. Arbejdstagere, der arbejder udendørs, kan have brug for arbejdsbelysning i de tilfælde, hvor den naturlige belysning er utilstrækkelig. Personer, der rejser i løbet af arbejdsdagen, eksponeres med stor sandsynlighed for kunstig belysning, selv hvis denne belysning kun kommer fra lys på andre personers køretøjer. Der er her tale om kunstigt genererede former for optisk stråling, og disse falder således ind under direktivets anvendelsesområde. Ud over de konstante kilder såsom belysning og computerskærme kan der enten produceres kunstig optisk stråling på et tilsigtet grundlag som en nødvendig del af en proces eller på et utilsigtet grundlag som et uønsket biprodukt. For at fremkalde fluorescens i en penetrerende væske skal der eksempelvis produceres ultraviolet stråling, og væsken skal eksponeres for strålingen. På den anden side er det absolut ikke af afgørende betydning for processen at producere massiv ultraviolet stråling under svejsearbejder selv om det er uundgåeligt. varme industrier såsom glas- og metalforarbejdning, hvor smelteovne udsender infrarød stråling trykkeriindustrier, hvor blæk og farve fastsættes i henhold til processen af fotoinduceret polymerisation kunst og underholdning, hvor kunstnerne og modellerne direkte kan belyses af projektører, effektbelysning, modelbelysning og reflektorer underholdning, hvor arbejdstagerne i publikumsområdet kan udsættes for en belysning fra generel belysning og effektbelysning ikkedestruktiv afprøvning, som kan omfatte anvendelsen af ultraviolet stråling til sporing af fluorescentvæsker medicinsk behandling, hvor de udøvende personer og patienterne kan eksponeres for spotbelysning og terapeutisk anvendelse af optisk stråling kosmetisk behandling, som anvender laserstråler og reflektorer samt ultraviolette kilder og infrarødkilder butiks- og varehusindustrier, hvor store åbne bygninger oplyses ved hjælp af kraftige områdelys lægemiddelindustri og forskning, hvor ultraviolet sterilisering kan anvendes spildevandsbehandling, hvor ultraviolet sterilisering kan anvendes forskning, hvor der kan anvendes lasere, og hvor ultraviolet induceret fluorescens kan være et nyttigt redskab metalforarbejdning, herunder svejsning plasticforarbejdning, herunder lasersvejsning. Listen er ikke udtømmende. 11

14 EN IKKEBINDENDE VEJLEDNING FOR GOD PRAKSIS MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling) Anvendelser Nedenstående tabel giver en idé om, hvilke anvendelsestyper der indgår i de forskellige spektralområder. Tabellen har ligeledes til formål at angive, hvilke spektralområder der kan findes, på trods af at de ikke er nødvendige til en specifik proces. Spektralområderne er beskrevet i appendiks A. Bølgelængdeområde Anvendt til Utilsigtet produktion under UVC UVB UVA Synlig IRA IRB IRC Bakteriedræbende sterilisering Fluorescens (laboratorium) Fotolitografi Solbænke Lysbehandling Fluorescens (laboratorium) Fotolitografi Fluorescens (laboratorium, ikkedestruktiv afprøvning, underholdningseffekter, kriminologisk arbejde, afsløring af forfalskninger, mærkning af ejendom) Lysbehandling Solbænke Tørring af blæk Insektfælder Fotolitografi Område- og arbejdsbelysning Kontrollamper Trafiksignaler Fjernelse af hår og synlige blodårer Tørring af blæk Insektfælder Fotolitografi Fotokopiering Projektion Tv- og pc-skærme Overvågningsbelysning Opvarmning Tørring Fjernelse af hår og synlige blodårer Kommunikationsvirksomhed Opvarmning Tørring Kommunikationsvirksomhed Opvarmning Tørring Tørring af blæk Område- og arbejdsbelysning i nogen grad Nogle projektionslamper Svejsearbejder Bakteriedræbende lamper Tørring af blæk Område- og arbejdsbelysning i nogen grad Projektionslamper Svejsearbejder Bakteriedræbende lamper Område- og arbejdsbelysning Projektionslamper Svejsearbejder Solbænke Nogle varme-/tørreanordninger Svejsning Område- og arbejdsbelysning i nogen grad Svejsning Område- og arbejdsbelysning i nogen grad Svejsning Område- og arbejdsbelysning i nogen grad Svejsning Nogle af de spektralområder, der er anført som utilsigtede, kan kun udsendes i tilfælde af fejltilstande. Visse projektørlystyper er eksempelvis baseret på højtrykskviksølvdamplamper. Disse producerer stråling i alle spektralområder, men de er almindeligvis indkapslet i en ydre skal, som forhindrer betydelige UVB- og UVCemissioner. Hvis skallen er ødelagt, og lampen fortsat lyser, vil den udsende skadelige niveauer af UV-stråling Kilder til laserstråling I 1960 blev laseren for første gang fremvist. Anvendelsen heraf var i første omgang rettet mod forskningsområdet og militæranvendelser. De blev som oftest brugt af de personer, der havde udviklet og fremstillet dem, og disse personer blev udsat for risikoen forbundet med laserstrålingen. I dag er lasere allestedsnærværende. Laserne anvendes i mange anordninger på arbejdspladser; nogle 12

15 KUNSTIGE KILDER TIL OPTISK STRÅLING gange i udstyr, hvor laserstrålingen styres ved hjælp af effektive tekniske metoder, således at brugeren ikke nødvendigvis ved, at udstyret indeholder en laser. Laserstråler karakteriseres almindeligvis som stråler med en enkelt eller få diskrete bølgelængder. Emissionen har lav divergens, og på denne måde bibeholdes effekten eller energien inden for et bestemt område over betydelige afstande. Laserstrålen er kohærent, eller de enkelte bølger fra strålen er kohærente. Laserstråler kan normalt samles i en lille stråle og kan medføre skader på overflader. Der er her tale om generaliseringer. Der findes lasere, der producerer laserstråler over et bredt bølgelængdespektrum. Der findes anordninger, der producerer meget divergente stråler, og nogle laserstråler er ikke kohærente på størstedelen af deres strålevej. Emissionerne fra laserstråler kan være kontinuerlige, begrænsede kontinuerlige bølger (CW), eller de kan være pulserede. Lasere kategoriseres på grundlag af det»aktive medium«, der anvendes med henblik på at generere laserstrålen. Dette medium kan være et fast stof, en væske eller en gas. Lasere med et fast medium opdeles i krystalagtige faste stoffer, begrænsede faststoflasere og halvlederlasere. Nedenstående tabel angiver en række typiske lasere og de bølgelængder, der udsendes af laserne. Type Laser Grundbølgelængde Output GAS FAST Helium-neon (HeNe) 632,8 nm CW op til 100 mw Helium-cadmium (HeCd) 422 nm CW op til 100 mw Ioniseret argon (Ar) 488, 514 nm plus blå linjer CW op til 20 W Ioniseret krypton (Kr) Kuldioxid (CO 2 ) 647 nm plus UV, blå og gul nm (10,6 mm) CW op til 10 W Pulseret eller CW op til 50 kw Nitrogen (N) 337,1 nm Pulseret > 40 mj Xenonklorid (XeCl) Kryptonfluorid (KrF) Xenonfluorid (XeF) Argonfluorid (ArF) 308 nm 248 nm 350 nm 193 nm Pulseret op til 1 J Rødt 694,3 nm Pulseret op til 40 J Neodym:YAG (Nd:YAG) og nm 532 og 266 nm Pulseret eller CW op til TW, 100 W gennemsnitlig CW Neodym:Glas (Nd:Glas) nm Pulseret op til 150 J FIBER Ytterbium (Yb) nm CW op til kw TYND PLADE Ytterbium:YAG (Yb:YAG) nm CW op til W BLOK Kuldioxid (CO 2 ) Laserkrystal HALVLEDER FLYDENDE (VÆSKE) Forskellige materialer, f.eks. GaN GaAlA er InGaAsP Væske over 100 forskellige laservæsker som lasermedium nm CW op til W nm nm nm nm nm CW (nogle pulseret) op til 30 W Pulseret op til 2,5 J CW op til 5 W Der kan findes yderligere oplysninger om lasere i de publikationer, der er omtalt i bibliografien i appendiks K. 13

16 EN IKKEBINDENDE VEJLEDNING FOR GOD PRAKSIS MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling) Følgende er en sammenfatning af en række laseranvendelser. Kategori Materialeforarbejdning Optisk måling Medicinsk Kommunikationsvirksomhed Optisk informationslagring Spektroskopi Holografi Underholdning Eksempel på anvendelser Opskæring, svejsning, lasermærkning, boring, fotolitografi, hurtig fremstilling Afstandsmåling, overvågning, laserhastighedsmåling, laservibrationsmålere, elektroniske pletmønsterinterferometre, optiske fiberhydrofoner, højhastighedsbilleddannelse, partikelopmåling Oftalmologi, refraktionskirurgi, fotodynamisk terapi, dermatologi, laserskalpel, karkirurgi, odontologi, medicinske diagnoser Fiber, fritrum, satellit Cd er/dvd er, laserprintere Identificering af stoffer Underholdning, informationslagring Lasershows, laserpointere 2.3. Ubetydelige kilder Vejledningens appendiks D indeholder udarbejdede ek sempler på en række kunstige kilder til optisk stråling, som er almindelige på mange arbejdspladser, eksempelvis i butikker og på kontorer. Da der findes en lang række eksempler på forskellige udformninger af udstyr på markedet, er det for hver behandlet kildetype ikke muligt at udarbejde en omfattende liste, som omfatter alle eksisterende kilder til optisk stråling og alle eksisterende anvendelser. Forskelle i eksempelvis en reflektors krumning, tykkelsen af et dækglas eller producenten af et lysstofrør kan have afgørende betydning for kildens producerede optiske stråling. Hvert eksempel er derfor i strengeste forstand unikt for den bestemte kildetype eller -model, som er blevet undersøgt. Det gælder dog, at hvis et udarbejdet eksempel viser, at: en bestemt kilde kan medføre en eksponering, der udelukkende udgør en lille del ( < 20 %) af eksponeringsgrænserne, eller at en kilde kan skabe en eksponering, der overskrider grænserne, men dette kun i meget usandsynlige situationer, så kan den normale eksponering for kilder af denne slags anses som en ubetydelig sundhedsrisiko, dvs. at kilden kan anses som»sikker«. Nedenstående tabeller angiver de almindelige kildetyper opdelt i to grupper: ubetydelige (dvs. som følge af ubetydelige emissioner) ikke skadelige ved normal anvendelse (dvs. mulig overeksponering sker udelukkende i usædvanlige tilfælde). Hvis der på en arbejdsplads kun findes kilderne som anført i disse tabeller, og hvis de kun anvendes under de beskrevne omstændigheder, anses yderligere risikovurdering for unødvendig. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, bør personen med ansvar for sikkerhed tage højde for den information, der er givet i den resterende del af denne vejledning: Vejledningen indeholder ligeledes omfattende appendikser, som behandler flere detaljer. Kilder, der højst sandsynligt kun producerer ubetydelige eksponeringer, som kan anses som»sikre«loftsmonteret lysstofbelysning med spredere over lamperne Computer eller lignende skærmudstyr Loftsmonteret kompaktlysstofbelysning Kompaktlysstofprojektørbelysning UVA-insektfælder Loftsmonterede wolframhalogenspots Wolframarbejdsbelysning (inklusive pærer med dagslysspektrum) Loftsmonterede wolframlamper Fotokopieringsmaskiner Interaktivt whiteboardpræsentationsudstyr LED-lamper PDA er Indikator-, bremse-, bakke- og tågelygter til køretøjer Fotografiske reflektorer Gasforbrugende loftstrålevarmere Gadebelysning 14

17 KUNSTIGE KILDER TIL OPTISK STRÅLING Kilder, der med lille sandsynlighed udgør en sundhedsrisiko under særlige omstændigheder Kilde Loftmonteret lysstofbelysning uden spredere over lamperne Metalhalogen-/højtrykskviksølvprojektørbelysning Desktopbeamere Lavtryks-UVA-sortlys Enhver laseranordning i»klasse 1«(i henhold til EN ) Ethvert produkt i den»fritagne gruppe«(i henhold til EN 62471) Køretøjers lygter Omstændigheder for sikker anvendelse Sikker ved normale arbejdsbelysningsniveauer ( 600 lux) Sikker, hvis dækglasset på forsiden er ubeskadiget, og hvis belysningen ikke er i synshøjde Sikker, hvis der ikke kigges ind i strålen Sikker, hvis det ikke er i synshøjde Sikker, hvis afskærmningen er ubeskadiget. Kan være usikker, hvis afskærmningen fjernes Sikker, hvis det ikke er i synshøjde. Kan være usikker, hvis afskærmningen fjernes Sikker, hvis det forhindres at kigge ind i en udvidet direkte intrastråle 15

18 3. Sundhedsmæssige virkninger af eksponering for optisk stråling Optisk stråling absorberes i de ydre lag af kroppen, og strålingens biologiske virkninger berører derfor navnlig huden og øjnene, men der kan ligeledes forekomme systemiske virkninger. Forskellige bølgelængder har forskellige virkninger afhængigt af, hvilken del af huden eller øjnene der absorberer strålingen, og den forbundne interaktionstype: Fotokemiske virkninger dominerer i det ultraviolette område og termiske virkninger i infrarødområdet. Laserstråling kan medføre yderligere effekter, som karakteriseres ved meget hurtig absorbering af energi gennem væv, og er særligt skadelig for øjnene, hvor linsen kan fokusere strålen. De biologiske virkninger kan overordnet opdeles i akutte (opstår hurtigt) og kroniske (opstår som følge af længerevarende og gentagne eksponeringer over længere tid). Det gælder generelt, at akutte virkninger udelukkende opstår, hvis eksponeringen overskrider en given grænse, der almindeligvis varierer fra person til person. De fleste eksponeringsgrænser tager udgangspunkt i undersøgelser af grænser for akutte effekter og statistiske grundlag for disse grænser. Det vil således ikke nødvendigvis medføre en negativ sundhedsmæssig virkning, hvis eksponeringsgrænsen overskrides. Risikoen for en negativ sundhedsmæssig virkning øges i takt med, at eksponeringsniveauerne stiger til over eksponeringsgrænsen. Størstedelen af effekterne som beskrevet nedenfor optræder i den raske voksne arbejdende befolkning i forbindelse med niveauer, der ligger betydeligt over grænserne i direktivet. Personer, der er usædvanligt lysfølsomme, kan dog lide under negative virkninger i forbindelse med niveauer, der ligger under eksponeringsgrænserne. Kroniske virkninger har ofte ingen grænse, hvorunder virkningerne ikke kan opstå. Risikoen for disse virkninger kan dog ikke sættes til nul. Risikoen kan reduceres ved at reducere eksponeringen og overholdelsen af eksponeringsgrænserne bør reducere risiciene forbundet med eksponering for kunstige kilder til optisk stråling til niveauer, der ligger under de risikoniveauer, som samfundet har vedtaget i henhold til eksponeringerne for naturlig optisk stråling. Bølgelængde (nm) Øje Hud UVC Fotokeratitis Fotoconjunctivitis UVB Fotokeratitis Fotoconjunctivitis Grå stær UVA Fotokeratitis Fotoconjunctivitis Grå stær Fotoretinalskade Synlig Fotoretinalskade (skader fra blåt lys) Retinalforbrænding IRA Grå stær Retinalforbrænding Erythem Hudkræft Erythem Elastose (lysaldring) Hudkræft Erythem Elastose (lysaldring) Umiddelbare pigmentpletter Hudkræft Forbrænding Forbrænding IRB Grå stær Forbrænding IRC Hornhindeforbrænding Forbrænding 16

19 4. Krav i direktivet om kunstig optisk stråling Den fulde ordlyd af direktivet er angivet i vejledningens appendiks F. Dette kapitel omfatter en sammenfatning af de grundlæggende krav. Direktivet fastsætter minimumskravene for beskyttelse af arbejdstagere mod sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici, som er forbundet med, eller som sandsynligvis er forbundet med, kunstig optisk stråling under deres arbejde. Medlemsstaterne kan således indføre strengere krav (såfremt de allerede har implementeret disse) Artikel 4 Identificering af eksponering og vurdering af risici Direktivet har navnlig til formål at sørge for, at arbejdsgiverne sikrer, at arbejdstagerne ikke eksponeres for kunstig optisk stråling i en grad, der overstiger de eksponeringsgrænseværdier, som er indeholdt i bilagene til dette direktiv. Arbejdsgivere kan sikre dette gennem information suppleret med kilder, via generiske vurderinger, der gennemføres af dem selv eller andre, eller ved at udarbejde teoretiske vurderinger eller gennemføre målinger. Direktivet angiver ikke en specifik metode. Det er således op til arbejdsgiveren at fastsætte, hvordan nøglemålet opnås. Arbejdsgiveren henvises dog til eksisterende offentliggjorte standarder eller til»til rådighed stående nationale eller internationale videnskabeligt baserede retningslinjer«. Mange af kravene i direktivet ligner kravene i direktiv 89/391/EØF, og således er der næppe mere arbejde forbundet med overholdelsen af dette direktiv for den arbejdsgiver, der allerede overholder kravene i ovenstående direktiv. Når vurderingen gennemføres, skal arbejdsgiveren dog navnlig tage højde for følgende (artikel 4.3): Skal tages i betragtning a) Niveau, bølgelængdeområde og varighed for så vidt angår eksponeringen for kunstige kilder til optisk stråling b) De i nærværende direktivs artikel 3 omhandlede eksponeringsgrænseværdier c) Enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstagere, der tilhører særligt følsomme risikogrupper d) Enhver mulig effekt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som følge af, at der på arbejdsstedet er en reaktion mellem optisk stråling og fotosensibiliserende kemiske stoffer e) Enhver indirekte effekt såsom midlertidig blænding, eksplosion eller brand Kommentar Dette er den grundlæggende information om scenariet. Hvis eksponeringsniveauet i betydeligt omfang ligger under eksponeringsgrænsen, der gælder for eksponeringen for en hel arbejdsdag (8 timer), skal der ikke gennemføres yderligere vurderinger, medmindre eksponeringen for flere kilder er genstand for bekymring. Se (h). Ud fra informationen i a) burde det være muligt at fastsætte de gældende eksponeringsgrænseværdier. Det foreslås, at tilgangen er reaktiv i stedet for proaktiv. Der kan være nogle arbejdstagere, der ved, at de er særligt følsomme over for eksempelvis flimrende lys. Arbejdstageren bør i sådanne tilfælde overveje, om der kan indføres ændringer til arbejdsaktiviteten. Det foreslås, at arbejdsgiverne navnlig overvejer muligheden for fotosensibilisering fra de kemiske stoffer, der anvendes på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kan dog i lighed med c) reagere på forespørgsler fra arbejdstagere, hvis fotosensibiliseringen skyldes kemiske stoffer uden for arbejdspladsen. Eksponering af øjnene for kraftigt lys kan være et problem i forbindelse med nogle arbejdsaktiviteter. De normale aversionsreaktioner bør sikre et beskyttelsesniveau ved eksponeringsniveauer, der ligger under eksponeringsgrænseværdien. Arbejdsgiveren bør dog overveje de kunstige kilder til optisk stråling, som kan medføre distraktion, blænding og efterbilleder, i tilfælde hvor sådanne eksponeringer kan påvirke arbejdstagerens eller andres sikkerhed. Den optiske stråling fra nogle kunstige kilder til optisk stråling kan medføre en eksplosion eller en brand. Dette er navnlig relevant for lasere i klasse 4, men bør ligeledes tages i betragtning i forbindelse med andre kilder, navnlig i miljøer, hvor der er brændbare eller eksplosive stoffer. 17

20 EN IKKEBINDENDE VEJLEDNING FOR GOD PRAKSIS MED HENBLIK PÅ GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2006/25/EF (Kunstig optisk stråling) Skal tages i betragtning f) Muligheden for at anvende alternativt udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling g) Relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort information, i det omfang det er muligt h) Eksponering for flere forskellige kunstige kilder til optisk stråling i) En klassificering gældende for en laser som defineret i overensstemmelse med den relevante IEC-standard og i forbindelse med kunstige kilder, der kan forventes at forvolde lignende skader som en laser af klasse 3B eller 4, i enhver tilsvarende klassificering j) oplysninger fra producenterne af optiske strålingskilder og tilhørende arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver. Kommentar Det foreslås, at dette overvejes, når arbejdstagernes eksponering for kunstig optisk stråling over eksponeringsgrænseværdierne kan opstå. Denne information kan komme fra arbejdsgiverorganisationen, fra industrigrupper eller fra internationale organisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen og International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection. Ud fra oplysningerne i (a) og (b) bør det være muligt at fastsætte proportionen af eksponeringsgrænsen fra hver kunstig kilde til optisk stråling. Der vil være en forenklet tilgang til hensyntagen hertil for det antal kilder, der kan eksponere arbejdstagerne, og den vil angive proportionerne. Hvis summen er under 1, overskrides eksponeringsgrænseværdierne med stor sandsynlighed ikke. Hvis summen er over 1, vil der være brug for en mere detaljeret vurdering. Laserprodukter i klasse 3B eller klasse 4 udsender laserstråling, der kan medføre, at eksponeringsgrænseværdierne overskrides. Under visse omstændigheder kan der dog også være brug for, at lasere i lavere fareklasser vurderes. EN inddeler kunstige kilder til optisk stråling, der ikke er lasere, i forskellige klassificeringsskemaer. Anordninger i risikogruppe 3 bør vurderes, men der bør ligeledes tages højde for de sandsynlige eksponeringsscenarier for lavere risikogrupper. Arbejdsgiverne bør anmode om passende information fra producenter og leverandører af kunstige kilder til optisk stråling og produkter med henblik på at sikre, at de kan gennemføre vurderingerne i henhold til direktivet. Det foreslås, at adgangen til denne information kan udgøre grundlaget for indkøbspolitikken Artikel 5 Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici Det er vigtigt at understrege, at reduktionen af niveauet af kunstig optisk stråling til under et vist niveau reelt kan øge risikoen for at komme til skade i modsætning til andre farer. Et tydeligt eksempel herpå er områdebelysning. Kontrollamper og signaler skal udsende et passende niveau optisk stråling, der er tilpasset formålet. Artikel 5 har således fokus på at undgå eller at begrænse risici. Den anvendte tilgang ligner tilgangen i direktiv 89/391/EØF, og disse principper diskuteres yderligere i kapitel 9 i denne vejledning Artikel 6 Underretning og oplæring af arbejdstagerne Kravene i artikel 6 ligner kravene i direktiv 89/391/EØF. Det er vigtigt, at risiciene sættes i perspektiv. Arbejdstagere bør være opmærksomme på, at mange af de kunstige kilder til optisk stråling på arbejdspladsen ikke udgør en risiko for deres sundhed, og at mange af kilderne reelt set øger deres velbefindende. Hvis der er fundet risici, bør der dog sikres en passende underretning og oplæring. Dette behandles yderligere i kapitel Artikel 7 Høring og del tagelse af arbejdstagerne Denne artikel henviser til kravene i henhold til direktiv 89/391/EØF Artikel 8 Helbredskontrol Artikel 8 tager udgangspunkt i kravene i direktiv 89/391/EØF. Mange af de specifikke detaljer afhænger sandsynligvis af de systemer, der findes i medlemsstaterne. Vejledningens kapitel 11 indeholder vejledning om helbredskontrol Sammenfatning Mange af dette direktivs krav behandles allerede i andre direktiver, navnlig direktiv 89/391/EØF (se appendiks E). Vejledningens kapitler indeholder specifik vejledning vedrørende overholdelsen af direktivets artikler. 18