Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon Fax [email protected] CVR-nr Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling 28. april 2010 Region Hovedstaden har ønsket en vurdering af, hvordan regionen som virksomhed og i særdeleshed de nye hospitalsplaner kan fremme green technology og dermed erhvervsudviklingen i regionen. Hvad vil det betyde, for den øvrige erhvervsudvikling, at regionen som virksomhed går foran i forhold til bæredygtighedstiltag? Hvilke påvirkninger vil det f.eks. give i forhold til anvendelse af renere teknologi og produkter? Notatet skal opfattes som et motiverende input til afklaring af, i hvilken grad Region Hovedstaden skal samtænke erhvervsudvikling og bæredygtighed. 1. Region Hovedstadens roller Region Hovedstaden er en stor offentlig virksomhed, der indtræder i forskellige roller i forskellige sammenhænge. Regionen kan være bygherre, myndighed, planlægger, indkøber af produkter og serviceydelser, arbejdsgiver/arbejdsplads m.m. Ikke mindst er regionen partner i forskellige samarbejdssammenhænge, f.eks. udviklingsarbejde. I alle disse sammenhænge er der kontaktflader ud over regionens geografiske udstrækning. Der er kontakt til producenter, leverandører og rådgivere i og udenfor regionen, kontakt til medarbejdere direkte i Regionen Hovedstaden eller indirekte via regionens andre arbejdspladser. Derudover er Region Hovedstaden medspiller i den regionale og lokale debat via politikerne. Der er ingen tvivl om, at regionen har stor indflydelse på erhvervsudviklingen, men hvor meget indflydelse kan Region Hovedstaden egentligt have i relation til en mere bæredygtig erhvervsudvikling?

2 2 2. Regional grøn erhvervsudvikling Grøn erhvervsudvikling er erhvervsudvikling, hvor erhvervslivet trives og udvikler sig samtidigt med og måske endda på grund af, at der tages miljø- og klimahensyn, såvel i metoder, produkter som i virksomheder. Ved grøn erhvervsudvikling fokuseres på produkterne såvel som virksomheder. Green Technology Begrebet Green Technology, dækker en løbende udvikling af metoder og materialer. Green dækker her alle sider af miljøforhold energi, arbejdsmiljø, emissioner til luft og vand m.m. Green Technology kan være alt fra udvikling af metoder til eller produktion af vedvarende energi til fremstilling af sundere levnedsmidler eller mindre skadelige rengøringsmidler. Grøn erhvervsudvikling skal understøtte og fremme Green Technology og omvendt, men grøn erhvervsudvikling har også et bredere sigte. Opfattes grøn i betydningen bæredygtig, betyder det, at udviklingen skal opfylde vores nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare det vil sige, uden at beskadige, opbruge eller ødelægge ressourcer. Det stiller f.eks. store krav til vores forbrug og genbrug af vores affald. På mange områder skal der udvikles andre metoder og andre produkter. F.eks. har vores energiproduktion og forbrug vist sig ikke at være bæredygtig, ligesom vores produktionsmetoder til animalske produkter og dyrkningsmetoder i landbruget heller ikke er det. 3. Regionen som trendsætter Hvad vil påvirke udviklingen i forhold til bæredygtighed? Region Hovedstaden er så stor en virksomhed, at generelle krav overfor samarbejdspartnere vil give genlyd og vil betyde, at mange vil bestræbe sig på at opfylde dem, for at opnå leverandørstatus i forhold til Regionen. Hvis der i forbindelse med en ny bolig stilles krav til f.eks. energiforbruget ved produktion af materialerne vil det ikke motivere mange leverandører til at ændre produktionsmetode, men stiller Region Hovedstaden krav f.eks. i forbindelse med regionens sygehusbyggeri, vil der straks være større volumen og dermed langt større motivation blandt leverandørerne for at opfylde kravene. Et eksempel dog i noget større målestok er den amerikanske supermarkedskæde Walmart.

3 3 En Walmart Walmart har besluttet at stille krav til deres leverandører om reduktion af CO 2 -udledningen i forbindelse med fremstilling af produkterne. Der er givet en overgangsperiode og Walmart tilbyder at hjælpe leverandørerne med at skaffe oplysningerne og rådgive om nedbringelse af udledningerne. Desuden er det et krav, at produkternes carbonfootprint er synlige på produkterne. I butikkerne fremgår varernes samlede CO 2 -udledningen desuden af kassebonnen for hvert indkøb. Lignende tiltag i andre virksomheder er efterfølgende blevet kaldt en Walmart. Walmart har mere end leverandører og omsætter for over 400 milliarder dollars om året. Denne enorme størrelse giver dem mulighed for at få indflydelse langt ud i leverandørleddet. Rigtig mange leverandører vil gå ind på kravene for fortsat at kunne levere til Walmart og andre vil frivilligt opfylde kravene for at få mulighed for at blive leverandør. I Walmart har man fokuseret på CO 2 -udledningen, som er relevant, og har været et kendt og omtalt problem i medierne. Det er derfor noget kunderne kan forholde sig til, og som kan påvirke den bevidste forbruger. Men der kunne også have været andre fokuspunkter mængden af affald i forbindelse med produkterne, andre forureningskomponenter, udledninger til vandmiljøet, anvendelse af knappe materiale og energiressourcer m.m. Selv om Region Hovedstaden ikke har så stort en leverandørkæde som Walmart, er regionen alligevel en ikke uvæsentlig spiller i forhold til leverandørerne. For regionen er det ikke privatpersoner, der er kunder og slutbrugere. Her er det f.eks. hospitalspatienter eller personale, der skal anvende produkterne eller serviceydelser. Det kan pege på, at emner som sundhed, arbejdsmiljøpåvirkninger eller indeklimapåvirkninger (f.eks. fra rengøringsmidler eller overfladebehandlinger) kan være lige så meget i fokus som CO 2 -udledninger. Der er ingen tvivl om, at det at stille krav til leverandørerne, hvad enten det er i forbindelse med hospitalsbyggeri eller driften af hospitaler og de funktioner, der skal være på hospitalerne vil påvirke leverandørerne. Regionen er en rigelig stor indkøber til, at der vil være en effekt. Beslutter Region Hovedstaden at stille miljø- og bæredygtighedskrav i forbindelse med projekter og indkøb, vil det booste en udvikling hos

4 4 leverandørerne. En del af leverandørerne ligger pt. i regionen - andre gør ikke. Udviklingen kan derfor ikke begrænses til regionen, hvilket vel heller ikke betyder noget. Muligheden for at tiltagene breder sig til de andre regionen foreligger og vil kun gøre tiltagene stærkere. Regionernes samlede indflydelse, hvis der kan skabes konsensus, er betydelig. Samtidigt vil kravstillelsen, og de resultater det vil medføre, bidrage til at markedsføre regionen. 4. Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav have? I forhold til bæredygtighed ser man på 3 typer. Den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. Hvis ikke disse 3 fungerer i et samspil opnås ikke bæredygtighed. Krav vil tvinge regionens virksomheder til at opføre sig mere bæredygtigt. Det betyder, at nogle virksomheder, må ændre på procedurer, se deres leverandører dybt i øjnene og f.eks. substituere, udfase eller ændre produkter. Det kan i første omgang være en gene eller ligefrem en omkostning, men på længere sigt vil det give virksomhederne og deres leverandører store fordele. Fordelene kan være forskellige alt efter, hvad regionen vælger at fokusere på, men lavere energiforbrug, sundere og renere produkter samt mindre affald vil være oplagte. Det betyder på den lange bane, at virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, at det er dem, der vil overleve i kriser, at de er mere attraktive arbejdspladser og på sigt får en bedre driftsøkonomi. Hvis der fokuseres på klimapåvirkninger, vil lokale leverandører kunne have en lille fordel i forhold til ikke-lokale, idet reduktion af klimapåvirkningerne bl.a. vil fokusere på lokale produkter og arbejdskraft for herved at nedbringe påvirkningerne fra transport. Virksomheder, der kan levere renere teknologi og renere produkter vil få en fordel, hvis regionen går foran og stiller krav. Med bæredygtighed følger også økonomisk bæredygtighed. I forbindelse med tiltagene vil der altid være en afvejning af, hvilke tiltag der bedst kan betale sig på kort og på langt sigt. Det, der kan betale sig for regionen, er ikke i første omgang det samme, som kan betale sig for virksomhederne. F.eks. kan højt arbejdspres eller andet dårligt (men stadig lovligt) arbejdsmiljø være en fordel for en virksomhed. Der produceres mere på kort tid eller med lavere omkostninger så længe medarbejderne holder til det. Når medarbejderne bliver syge og nedslidte, vil virksomhe-

5 5 den måske miste en medarbejder, men evt. sygdomsforløbet belaster hospitalsvæsnet og vores sociale system. Virksomheden vil selvfølgelig på sigt klare sig bedre f.eks. i forhold til at rekruttere arbejdskraft og generel medarbejdertilfredshed og engagement, hvis arbejdsmiljøforholdene er bedre. En anden indikator af, at fokus på bæredygtighed giver bedre konkurrenceevne er, at Erhvervs- og Byggestyrelsen giver tilskud til fornyelsesprojekter. Projekterne skal fremme grønne produkter, serviceydelser og processer på tværs af brancher, som både: Tilbyder bedre løsninger end gængse teknologier Reducerer eller fjerner negative effekter på miljøet, naturen og klimaet mv. Det gør de nok for at hjælpe virksomheder og udviklere, men især for at sikre, at Danmark skal klare sig bedre i den internationale konkurrence. Hvis regionen går foran og stiller krav, vil det sætte skub i udviklingen. De bedre produkter eller services, der vil blive fremelsket, vil ikke kun kunne sælges til Region Hovedstaden men også til leverandørernes andre kunder. Samtidigt vil Region Hovedstaden kunne dokumentere den positive forandring og kan være et eksempel for andre offentlige virksomheder og private for den sags skyld. Konsekvenserne af at stille krav omkring bæredygtighed vil på sigt have en gavnlig effekt på: Konkurrenceevnen Beskæftigelsen Miljøpåvirkningerne også lokalt Energiforbruget Økonomi I sidste ende betyder det større evne til at overleve. 5. Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav have i forhold til hospitalsplaner og sygehusdrift? Hvordan kan Region Hovedstaden fremme grøn erhvervsudvikling f.eks. via de nye hospitalsplaner? Hvilke konsekvenser vil bæredygtighedskrav i forhold til sygehusene have? Af generalplanen for hospitalsområdet fremgår, at regionens økonomiske grundlag forudsætter fortsatte produktivitetsforbedringer, kortere liggetider, øget andel af ambulant behandling og dagbehandling og

6 6 stadig flere patienter. Når der skal bygges og renoveres, skal selve byggeriet bl.a. understøtte disse forudsætninger. De eksisterende hospitalsbygninger i regionen er meget forskellige. Alligevel skal patienternes oplevede kvalitet være den samme på alle hospitaler. I generalplanen er der udstukket rammer for byggeriet i forhold til en effektiv drift: Bygningerne skal være optimerede i forhold til anvendelsen, Bygningerne skal være fleksible, Byggeriet skal have en høj kvalitet og være konstrueret således, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er så små som muligt, Bygningerne skal være optimerede i forhold til energi-, vandog elforbrug, Bygningerne skal ud- og indvendigt visuelt og fysisk understøtte formålet. Den største udgift til hospitaler er selve driften. Det er samtidigt i driften, der ligger den altovervejende del af miljøbelastningerne. Derfor er det væsentligt at kravene til miljø- og bæredygtighed også og måske især retter sig mod driften af bygningen. Generalplanen har desuden et afsnit om bæredygtighed: Regionsrådet vedtog i april 2008, at kvaliteten i Region Hovedstadens byggeprojekter skal sikres ved bl.a. at lægge vægt på bæredygtige og driftsøkonomisk optimale løsninger. Det betyder, at der skal udarbejdes driftsøkonomiske og miljøbelastningsmæssige analyser i forbindelse med udarbejdelse af projekterne. I februar 2009 vedtog regionsrådet en strategi for bæredygtig udvikling for virksomheden Region Hovedstaden (Agenda 21). Strategien sætter fokus på miljø- og energiarbejdet. Et hospital er en stor og kompleks institution og derfor en miljø- og energimæssig tung virksomhed. Det er vigtigt, at energiforbruget minimeres ved at der i projekteringsfasen foretages energibevidste beregninger og indkøb samt efterfølgende gives oplysning om energirigtig adfærd til personalet. Der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Vandforbruget på hospitaler og institutioner søges fortsat begrænset

7 7 gennem systematiske kortlægninger af forbrug og besparelsesmuligheder. Ved nybyggeri og renoveringer sættes fokus på spildevand og dets kvalitet. Det sker bl.a. gennem vurderinger af mulighederne for og hensigtsmæssigheden i at begrænse miljøbelastningen ved separation af spildevandsstrømme samt forbehandling af spildevandet. Affald sorteres bedst muligt, og affaldsmængderne begrænses. Genanvendelsen af affald på hospitaler søges øget. Fokus vil især være på sortering og begrænsning af særligt risikobetonet affald såsom kemisk/medicinsk affald og klinisk risikoaffald (KRA). Generalplanen behandler alene den miljømæssige bæredygtighed. Formentligt vil der i hospitalssystemet være andre forhold indenfor social bæredygtighed, som f.eks. psykisk arbejdsmiljø, helbredende byggeri og værdien af faglige fællesskaber, der vil være mindst lige så relevante, ligesom den økonomiske bæredygtighed naturligvis er relevant. Fremme af grøn erhvervsudvikling går primært ud på at sætte en positiv udvikling i gang. Regionen har taget et skridt ved at formulere hvor man ønsker, at der skal være fokus (energiforbrug, vandforbrug, spildevand og affald). Samtidigt er der et konkret krav om, at der skal anvendes energi- og miljørigtig projektering af opgaverne. Såvel fokusområder som kravet bør erfaringsmæssigt følges op af konkrete mål, for at få en egentlig effekt. Samtidigt skal regionen have ressourcer og kompetencer til at følge op på kravene, for at sikre, at projekterne bliver efter hensigten. Hvis der er fokus på energi, og energi i klimaperspektivet, ved vi fra de generelle tal, at den store CO 2 -påvirkning for et hospital ligger i driften af hospitalsfunktionerne. Og i hospitalernes levetid er det netop her de store udgifter ligger. Hvis der er mulighed for ved at stille krav at få hospitalet til at miljø- og bæredygtigheds-performe bedre, vil man samtidigt hjælpe leverandørerne til bedre konkurrenceevne. I forbindelse med kravstillelse kan det (også) i forhold til erhvervsudvikling være en fordel at stille funktionskrav. Det åbner et innovationsrum, der er gavnligt for erhvervslivet. Det kræver mere end standardleverancer, og det munder ofte ud i, at der tilbydes en service og et produkt frem for bare et produkt. Et eksempel kunne være rengøring af et hospital. Der stilles krav om rengøring som en funktion at holde hospitalet på et vist renhedsniveau - og ikke et antal timers rengøring. Leverandøren bliver ikke målt på, om der er gjort rent et antal gange (og måske så hurtigt som

8 8 muligt for at få økonomi i det), men på at holde hospitalet rent til en vis defineret kvalitet. Det giver den pågældende leverandør flere frihedsgrader til at tilrettelægge arbejdet, processen og produkterne. Det fremmer i øvrigt innovation til gavn for både leverandør og modtager. Hele processen og produkterne nytænkes. I et konkret eksempel fik man ud over en bedre service den sidegevinst, at CO 2 -emissionen blev reduceret med 70 % i forhold til traditionel rengøring og kvaliteten blev forbedret. Et andet eksempel kunne være at købe muligheden for at tage røntgenbilleder frem for at indkøbe et røntgenapparat. Herved ville leverandøren stå for funktionen inkl. vedligeholdelse, service og reparationer. Dette betyder desuden en orientering mod lokal arbejdskraft til gavn for den regionale erhvervsudvikling. Et tredje eksempel kunne være bleer til plejehjem. Stilles det som funktionskrav (tørre numser) frem for indkøb af bleer, vil det f.eks. være svært for leverandører langvejs fra at byde ind. Det kan også betyde, at man økonomisk må tænke på tværs af flere organisationer. Det kan være, at man skal finde andre gulvbelægninger, der vil gøre renholdelsen bedre på den måde, at den f.eks. kan gøres hurtigere og med mindre skrappe rengøringsmidler eller metoder. Den gode løsning vil i mange tilfælde betyde, at man bliver nødt til at droppe den økonomiske kassetænkning. 6. Ringe i vandet Der er ingen tvivl om, at regionen er en stor nok spiller til at kunne præge erhvervsudviklingen i retning af en større bæredygtighed ved at stille krav. En Walmart vil have effekt uanset fokusområder. Kravene skal så vidt muligt stilles som funktionskrav. Herved fremmes nytænkning og innovation. Det fremmer bl.a. virksomhedernes konkurrenceevne, beskæftigelsen i regionen og medarbejdertilfredsheden. Alt efter fokusområder vil energiforbrug og øvrige miljøbelastninger også påvirkes positivt. Krav vil kunne udelukke leverandører, der ikke er indstillede på at udvikle sig. Det er dog en konsekvens, der vil ske før eller siden. Til gengæld vil leverandører, der forstår at levere varen, være langt bedre stillet i konkurrencen. Regionens krav vil betyde, at leverandøren vil kunne levere renere produkter til andre kunder også ligesom kunder vil begynde at efterspørge disse produkter hos andre leverandører. På den måde startes en positiv udvikling, der kan brede sig som ringe i vandet.

9 9 Regionen skal være indstillet på i nogle tilfælde at tænke på tværs af de traditionelle økonomiske kasser, men samlet set, vil fokus på bæredygtighed give en økonomisk fordel. Udarbejdet af Pernille Hedehus