Uægte børn og ugifte forældre i

Transkript

1 Uægte børn og ugifte forældre i v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre, der ikke er gift. Trolovelse gjaldt også som ægtefødte børn så Asbjørn Romvig Thomasen (AT) valgte at koncentrere sig om reelt uægte børn, hvis forældre ikke blev gift på et senere tidspunkt. Simpelt lejermål: den ugiftes førstegangsforseelse Kvalificeret lejermål: den ugiftes tredjegangsforseelse Hor: den giftes børneavl med andre end ægtefællen EKSEMPLER PÅ UÆGTE BØRNS SKÆBNER: Anne Iversdatters barn 1777: Moderen til barnet var lettere retardet, og lagde barnet efter fødslen på askemødding, hvor legende børn fandt barnet. Barnet blev sat i pleje hos Davids kone ved Thorum kirke for et mindre beløb. Anne Cathrines barn 1778: Hun kendte ikke navnet på barnets far, kun at han var en soldat fra Fur. Anne Cathrine faldt kort tid efter fødslen i brønden og druknede. Præsten forsøgte at finde barnets far uden held. Anne Cathrines mor var yderlig fattig og kunne ikke tage sig af barnet. Barnet blev sat i pleje i Thorum sogn. Sophie Marie Mortensdatters barn 1822: Sophies bror ville godt tage barnet i pleje, men havde glemt at spørge sin kone. Kontrakten med Gravers Mortensen på Fur, som var beladt med en arrig kone, blev derfor ophævet. Barnet kommer i familiepleje hos en anden familie. Moderen flyttede til Mors, hvor hun fik tre børn med tre forskellige mænd, hun blev siden gift med en daglejer. Sophies barn blev gift med en notorisk tugthuslem, som drak sig ihjel, her kunne man tale om arv.

2 Kilder til deres historie: Bogen: Heks, hore, ærbar kone (1987), skrevet af tre kvindelige historikere. Bogen definerer en hore som udstødt af fællesskabet, men dette var med til at fastholde de ærbare kvinders position. Bogen skriver også: En ugift, gravid pige kunne ikke forvente andet end foragt, og havde ikke udsigt til at blive gift. AT er ikke ubetinget enig i disse definitioner, og arbejdede derfor videre med sagerne. Hvordan finder man flere oplysninger om forældrene? I perioden var der en jævn stigning i hyppigheden af uægte børn. AT har undersøgt sognene Junget, Thorum og Selde i denne periode. Selv om flere forældre var svære at få lokaliseret ved børnenes fødsler, så var det kun 5 ud af 337, som det ikke lykkedes at finde. Fædrene var sværest at finde, men der er flere muligheder for at følge dem ved at se på børnenes livsforløb. Man kan finde oplysninger ved barnets fødsel og efterfølgende ved at se på Åbenbart skrifte, som ofte er noteret i kirkebøgerne. Lægdsrullen er også et godt sted at kigge. Kig efter barnets konfirmation, hvor moderens evt. nye status er noteret. Fra 1790 kan man følge drengebørnene specielt godt, hvis man ikke kan finde konfirmationerne. Det er jo ofte et problem, at disse familier flytter tit. Straffen for utugt: Simpelt lejermål: Det kunne i 1767 være den kirkelige straf i at skulle skrifte offentligt i kirken og fortælle hvem faderen var. Disse skriftemål findes i kirkebøgerne. I blev det lavet om til otte dage på vand & brød, og kilderne hertil kan være herredsfogeden, amtmanden, og amtsregnskaberne. Indtil 1812 skulle betales en lejermålsbøde til øvrigheden, og kilder hertil er godsarkiverne og/eller byfoged/herredsfogeden eller amtsmanden. Hvis der var en adelig adelsmand, skulle denne indkassere pengene. På gården Kjeldgård i Salling blev dette dog ikke noteret.

3 Kvalificeret lejermål: Indtil 1751 fik kvinden pisk, fik de seks otte år i tugthus. Manden fik indtil 1866 A)dødsstraf/allerhøjeste straf eller B) straf på formue + fængsel Hor: 1. Yderste formue, hvilket betyder dobbelte lejermålsbøder + 1/10 af deres formue 2. Yderste formue + landsforvisning 3. Dødsstraf Hvor finder man så kilderne henne? 1. Kirkebogen ved barnets fødsel 2. Præstens anmeldelse til herredsfogeden 3. Stævningen i herredsfogedens justitsprotokol 4. Retsmøde herredsfogedens justitsprotokol 5. Udlægsforretning bilag til amtsregnskabet 6. Resolution amtets resolutionsprotokol 7. Amtsregnskabet 8. Attest - bilag til amtsregnskabet 9. Alimentationssager Hvad sker der i en alimentationssag? Hvem skal moderen henvende sig til? Moderen kunne lave en privat aftale med faderen. Ellers skal vi se hos amtmanden, som så spurgte herredsfogeden, som spurgte sognefogeden, hvor faderen boede. Hvis faderen er enig i at være fader til barnet, undersøges hans formueforhold. Hvis faderen er uenig, giver sognefogeden besked til herredsfogeden, som giver besked til amtmanden. Eksempel: Ansøgning om foranstaltning til opdragelseshjælp hos faderen. Undersøges faderens vilje til at erkende paterniteten. Faderens formueforhold undersøges. Besked tilbage ang. paternitet og formueforhold. Resolution omkring betaling for barnets opfostring.

4 Eksempel på kilder: Skive Byfoged og Sallinglands Herredsfoged, B Viborg amt: 1824 K51, 1824 K66, 1824 K71, numrene er sagsnumrene. K betyder alimentation i Viborg amt på dette tidspunkt. Der blev brugt journalen, dokumenter og kopibøger. Hvad sker der, hvis faderen nægter paterniteten? Danske Lov: Dommeren kunne forlange, at en udlagt far aflagde ed på, at han ikke var far til barnet. Det var dog ikke altid, at dommeren tog denne edsaflæggelse alvorlig, hvis det var oplagt, at han rent faktisk var far til barnet. Hvis faderen blev frikendt, skulle der heller ikke betales alimentationsbidrag. Deres sociale position udstødte eller integrerede? Fattige børn i offentlig licitation? Måske, måske ikke, vi har ingen skriftlige beretninger derom. Fattigfolk tog børn i pleje for pengenes skyld det er et ubenægteligt faktum fra den tid. Familiepleje var ikke nødvendigvis bedre. Der er drama over historierne, men disse beretninger er et fåtal ud af de mange uægte børn, som blev født. De andre uægte børns historie er ganske anderledes og meget bedre. De voksede op sammen med deres mor, som efterfølgende giftede sig, enten med barnets far eller en anden, som ikke så noget problem med en ugift mor. Blev de udstødte? Omtrent hver fjerde moder fik et eller flere uægte børn. Omtrent 40 % af alle brude var gravide ved vielsen. I Nordsalling kan man således konkludere, at omtrent hver anden mor har prøvet at være gravid med en mand, som hun ikke var gift med. Der var kort sagt ikke trængsel på dydens smalle sti, og ikke så mange at skræmme. Omtrent hvert andet husstandsoverhoved i 1801 havde nær forbindelse til illegitimiteten. Der var kort sagt ingen til at kaste den første sten. Først med tre uægte børn syntes det, at kvinderne havde oveskredet en grænse.

5 Social position På det undersøgte tidspunkt synes det åbenbart normalt at have uægte børn. Derimod i begyndelsen af 1900-tallet var det en stor skandale at få et uægte børn. Synet på dette kan have smittet af på, hvordan vi har troet det var for børnene i den undersøgte periode. Ugifte forældre oplevede social tilbagegang i forhold til deres forældre, men tilbagegangen stammede ofte fra bedsteforældrene. Traditionelt blev gravide par gift og overtog en gård. Befolkningstilvæksten betød imidlertid, at der var rift om jorden, og de svageste par kunne ikke gifte sig og få en gård. Konklusion er derfor, at det er den sociale tilbagegang, som gav uægte børn, og ikke omvendt. Ref. BC.