Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Transkript

1 Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder i Grønland for at få DMN s vurdering og stillingstagen til lokal behandling i Grønland af enkelte fraktioner/grupper af farligt affald. Alternativet til lokal behandling er videreforsendelse til Danmark med efterfølgende behandling på forskellige anlæg i ind- og udland. Nedenstående fraktioner af farligt affald er udvalgt ud fra grupper af de affaldstyper, hvor det vurderes at affaldet eventuelt kan behandles i Grønland eller hvor vi på baggrund af opsamlede erfaringer ved at affaldet afbrændes lokalt. Affaldsfraktionerne nævnt i notatet bliver i dag behandlet i Danmark på flere anlæg. Efter implementeringen af bekendtgørelse om medforbrænding af farligt affald (1998) blev krav til måling på emissioner på forbrændingsanlæg skærpet og det krævede større investeringer på eksisterende anlæg i DK. Ved etablering af nye forbrændingsanlæg/ovne søges der flere steder i Danmark om tilladelse til afbrænding af forskellige fraktioner af farligt affald, som typisk ikke medfører en større belastning af tungmetaller i slaggen. Efter hver fraktion er der beskrevet en anbefaling fra Mokana. Baggrunden for klassificering af farligt affald er kort beskrevet. Udfra DMN s vurderinger vil projektet indeholde anvisninger på sortering af farligt affald i Grønland og pege på, hvor affaldet kan behandles. Klassificering af farligt affald Klassificeringen af farligt affald er baseret på klassificeringen af stoffer og materialer. Der er primært to ting man forholder sig til: 1) Besidder affaldet egenskaber, som gør det farligt. 2) Findes de stoffer, der gør affaldet farligt i tilstrækkelig koncentrationer til at klassificere affaldet som farligt i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Det vil sige at definitionen af om affald er farligt eller ej, hviler på bestemmelser om klassificering for brug af stoffer/produkter indeholdende stoffer med forskellige farlige egenskaber. Som et eksempel vil affald som er klassificeret brandfarligt blive farligt affald og må eksempelvis ikke brændes i et forbrændingsanlæg i DK med mindre der er tilladelse til forbrænding af den type farligt affald. Side 1 af 5

2 Affaldsfraktioner til vurdering Spildolie Spildolie indsamles og medforbrændes på affaldsforbrændingsanlæg i Grønland. I de eksisterende miljøgodkendelser på forbrændingsanlæg må spildolie modtages og brændes. Problemstillingerne er PAH forbindelser, kræftfremkaldende stoffer samt tungmetaller. Anbefaling vedrørende spildolie affald: - at affaldet brændes på de anlæg som i miljøgodkendelsen har tilladelse til at brænde spildolie. - Alternativt kan spildolie sendes til Danmark til behandling. Smøreolie vil typisk blive sendt til genanvendelse ved oparbejdning til ny baseolie. Spildolie som ikke indeholder baseolie vil efter behandling blive anvendt som brændselsolie på decentrale kraft/varmeværker. Fast olieholdigt affald Fast olieholdigt affald består oftest af oliefiltre, opsugningsmateriale indeholdende olie, klude m.v. indeholdende olie. Problemstillingerne er som for spildolie PAH forbindelser, kræftfremkaldende stoffer samt tungmetaller. Derudover kan absorberende materialer indeholde andre stoffer end oliespild problemet vil være relateret til manglende kildesortering/ viden om problemstilling (brugt katte grus betragtes som det samme uanset hvad der er suget op). Anbefaling vedrørende fast olieholdigt affald: - at DMN vurderer om affaldet kan brændes på de samme anlæg som i miljøgodkendelsen har tilladelse til at brænde spildolie. - Alternativt kan affaldet sendes til Danmark til afbrænding. Malingsaffald Vandbaserede malinger indeholder et meget lavt indhold af opløsningsmidler og udgør derfor ikke nogen umiddelbar risiko for en silobrand i modsætning til opløsningsmiddelbaserede malinger. Indholdet af tungmetaller er meget lavt. Vandbaserede malinger kan indeholde fungicider. De få malingstyper der indeholder tungmetaller (mønjer, skibsmaling) er baseret på opløsningsmidler. Alle kommuner i Mokana s område sorterer malingsaffald /opløsningsmidler i små enheder i en meget brandbar fraktion og i malingsaffald uden opløsningsmidler. Sorteringen foregår primært efter faremærkning på emballagerne. I den nye liste over EAK koder som endnu ikke implementeret i dansk lovgivning, er der spejlindgange på vandbaseret maling. Det vil sige at vandbaseret maling både kan klassificeres som farligt affald og som ikke farligt affald. En forventet problemstilling ved vandbaseret maling vurderes at ville være hæmning ved udledning i vandmiljøer. Side 2 af 5

3 Anbefaling vedrørende malingsaffald: - at DMN vurderer om malingsaffald kan brændes på større forbrændingsanlæg forudsat kontrol og sortering på modtageanlæg for farligt affald. - Om malingsaffald skal sorteres i 2 fraktioner (vandbaseret/opløsningsmidler) med henblik på afbrænding af vandbaseret maling i Grønlandske forbrændingsanlæg og forsendelse af opløsningsmiddelbaseret maling til Danmark. - alternativt sendes affaldet til Danmark til forbrænding. Brunstens- og alkalinebatterier (rensorterede fraktioner) Batterityperne kan frasorteres ved sortering af batterier. Baggrunden for deponi er et meget lavt indhold af skadelige tungmetaller og en manglende mulighed for genvinding af metallerne i batterierne til en rimelig økonomisk pris. Brunsten og alkalinebatterier kan sendes til genanvendelse (zink) det koster ca. en merpris på 4 kr/kg. Andre batterityper (Nikkel-cadmium, Nikkel Metalhydrid, Lithium-ion, Bly, Kviksølv, Sølvoxid, m.fl.) sendes i stor grad til genanvendelse. Usorterede batterier sendes til sortering eller behandling som ukendte batterityper. Det foreslås at batterityperne emballeres i lukkede emballager ved deponering, da synlig deponering kan ødelægge motivationen for indsamling af batterier. Anbefaling vedrørende brunsten- og alkalinebatterier: - at DMN vurderer om affaldet kan deponeres i lukkede beholdere på lokal dump forudsat kontrol og sortering på modtageanlæg for farligt affald - alternativt sendes batterierne til behandling i Danmark Medicinaffald Kasseret medicinaffald indsamles primært fra sundhedssektoren, hvor holdbarhedsdatoen er overskredet eller fra indsamling fra private eller institutioner fra oprydning i medicinskabe og lignende. Forbrænding af medicinaffald vil sandsynligvis ikke umiddelbart medføre nogen særlig forureningsrisiko. Der findes meget få produkter med et lavt indhold af kviksølv. Emballageindpakningen forventes ikke at indeholde pvc. Affaldet må ikke indeholde kanyler eller andet affald fra sundhedssektoren. Problemkilder ved manglende sortering: kviksølvsbatterier, termometre, kanylenåle, smittefare ved levende vacciner / klinisk risikoaffald. Anbefaling vedrørende medicinaffald: - at DMN vurderer om affaldet kan brændes på større forbrændingsanlæg forudsat kontrol og sortering på modtageanlæg for farligt affald. - alternativt sendes affaldet til behandling i Danmark. Spraydåser Spraydåser bruges overalt med forskelligt indhold. Typisk indeholder spraydåser eksempelvis: Smøremidler, maling, lak, silicone, bekæmpelsesmidler, isoleringsskum. Side 3 af 5

4 En del spraydåser indeholder rester og vil ved forbrænding i hel tilstand oftest eksplodere i ovnen og kan medføre skader på kakler eller udstyr. Spraydåser indsamles til specialbehandling med efterfølgende genanvendelse af metaldele samt afbrænding af restindhold. Anbefaling vedrørende spraydåser: Rengøringsmidler, detergenter og lignende Rengøringsmidler og detergenter indeholder ofte halogener eksempelvis chlorerede forbindelser. Chlor og andre halogener kan ved forbrænding resultere i forhøjede emissioner af dioxiner og furaner. Anbefaling vedrørende rengøringsmidler, detergenter og lignende: Fotovæsker Fotovæsker som fremkalder og fixer forekommer fra sygehuse, fotofremkaldelse og grafisk industri samt en lille del fra private. Affaldsmængden er faldende p.g.a. digitalisering af fotoprocesser. Det vurderes dog at der i de kommende år stadig vil være en del fotovæsker primært fra sundhedssektoren. Fotovæsker indeholder meget giftige/ moderat giftige / ikke let nedbrydelige og eller potentielt bioakkumulerbare stoffer. De mest problematiske stoffer er ferri-edtaforbindelser, sølv-ioner, hydroquinon, ammononiumthiocyanat og aluminiumsulfat. Anbefaling vedrørende fotovæsker: Kviksølvholdige lyskilder Kviksølvholdige lyskilder (lysstofrør, lavenergipærer) indeholder en mindre mængde kviksølvholdigt lyspulver samt halogenholdige gasser. Der er i dag metoder til oparbejdning, hvor man genanvender ca. 98% af lyskilden. Alle lange rør genanvendes. Rørene får skåret enderne (metaldel) af og lyspulveret sendes retur til de respektive producenter, som genanvender lyspulveret i produktion af nye rør. Metal og glas genanvendes. Mange kommuner i Danmark indsamler lyskilderne og sender dem til oparbejdning ved Elektromiljø i Vejle eller til et lignende anlæg i udlandet. Nogle kommuner deponerer stadigvæk lyskilder på losseplads. Anbefaling vedrørende kviksølvholdige lyskilder: - at DMN vurderer om affaldet kan deponeres på lokal dump. - alternativt sendes affaldet til oparbejdning i Danmark. Side 4 af 5

5 Andre fraktioner Der er naturligvis en lang række affaldsfraktioner som ikke er nævnt i dette notat. Notatet er en beskrivelse af de fraktioner, der ligger i gråzoneområdet. Der er også fraktioner som ikke er nævnt som eksempelvis flyveaske og andre restprodukter fra behandlingsanlæg, som efter danske forhold kan klassificeres som farligt affald. Disse fraktioner er ikke medtaget, da de ikke er en del af et indsamlingssystem som skal beskrives i projektet. De resterende grupper/fraktioner af farligt affald er affald med egenskaber som: giftigt, oxiderende, letantændeligt, eksplosivt, ætsende eller indeholdende stoffer som ikke gør det forbrændingsegnet. Alt sammen grupper/fraktioner af affald som er klassificeret som farligt affald. Udarbejdet af Claus Espersen, I/S Mokana Side 5 af 5