Rapport. Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder i Grønland. Dancea projekt

Transkript

1 Dancea projekt Rapport Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder i Grønland Version : Udgave December 2009 Projekt : 127/ Side 1 af 56

2 Denne rapport med tilhørende bilag er udarbejdet til brug for Grønlands Selvstyres og de grønlandskes kommuners miljøforvaltninger. Rapporten er finansieret med støtte fra Miljøministeriet i Danmark via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøministeriets eller de grønlandske miljømyndigheders holdning. Dette Projekt er udarbejdet af I/S Mokana. Projektet er udarbejdet af Claus Espersen og Thomas Lyngholm. I/S Mokana har undervist personalet I Uummannaq I håndtering af farligt affald og elektronikaffald som en del af projektet og ibrugtagen af containerløsningen. Projektet kan rekvireres hos Kanukoka. Kurser I håndtering af farligt affald og elektronik afholdes i Grønland se nærmere på Side 2 af 56

3 Indholdsfortegnelse Side Kap.1 Indledning Formål Læsevejledning Metode 6 Kap.2 Baggrund Eksisterende og planlagte modtagestationer for farligt affald Status for indsamling og håndtering af farligt affald i Grønland Strategi og handlingsplan Status Driftsproblematikker 9 Kap.3 Beskrivelse af lovgivningskrav Generelt lovgivningskrav Miljølovgivning Arbejdsmiljølovgivning Lovgivning set i forhold til den danske lovgivning 11 Kap.4 Beskrivelse af mulige systemer Grundlæggende indsamlingssystem Modtagelse af farligt affald Forsendelse til behandling logistiksystem Farligt affald Elektronikaffald og kølemøbler 19 Kap.5 Beskrivelse af affaldsfraktioner Miljøproblemer med farligt affald Hovedgrupper af farligt affald Miljøproblemer ved elektronikaffald Fraktioner elektronikaffald Fraktioner fra CFC-holdige kølemøbler Behandlingsteknologier 31 Kap.6 Anbefaling til løsning Bygdeløsning Mellemløsning mindre byer Stor løsning mellemstore byer Farligt affaldsfraktioner 35 Kap.7 Anlægs- og driftsudgifter Container med indretning Anlægsomkostninger til sortering af Farligt Affald 37 Side 3 af 56

4 7.3 Driftsomkostninger til sortering af Farligt Affald Anlægsomkostninger ved demontering og pakning af elektronikaffald Driftsomkostninger - elektronikaffald Anlægsomkostninger ved demontering og pakning af kølemøbler Driftsomkostninger ved demontering og pakning af kølemøbler Transportomkostninger Samlede omkostninger Finansiering af driftsudgifter 45 Kap.8 Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale Driftsinstruktioner farligt affald Driftsinstruktioner elektronikaffald og kølemøbler Kursusmateriale 46 Kap.9 Forslag til informationsmateriale Indhold af informationer Miljøfarligt affald hvad er det? Hvorfor indsamle det separat! Hvordan afleverer jeg det? og hvor kan jeg aflevere det? Koster det noget at aflevere miljøfarligt affald? Resume af de foreslåede løsninger Prøveprojekt ved Uummannaq 52 REFERENCELISTE 56 Bilagsoversigt Bilag 1 Beskrivelse af containerløsning Bilag 2 Tegning containerløsning Bilag 3 Oversigt over værktøj til elektronik Bilag 4 Liste over fraktioner af farligt affald Bilag 5 Driftsinstruktioner farligt affald Bilag 6 Driftsinstruktioner elektronikaffald / kølemøbler Bilag 7 Notat om særlige fraktioner farligt affald Bilag 8 Notat om elektronikaffald Bilag 9 Statistik farligt affald til I/S Mokana Bilag 10 Statistik Uummannaq + bygder Side 4 af 56

5 Kap.1 Indledning 1.1 Formål Formålet med projektet er at beskrive mulige faciliteter/ indsamlingssystemer til håndtering af farligt affald i de mellemstore og mindre byer samt bygder. De foreslåede løsninger skal præsenteres under hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø, transport samt anlægs- og driftsøkonomi. Projektet indeholder betragtninger omkring investeringer og driftsøkonomi. En del af projektet er også udarbejdelse af skriftlige instruktioner og undervisningsmateriale til lokalt driftspersonale samt informationsmateriale til befolkningen. Alt materiale udarbejdes på dansk oversættelse til grønlandsk er ikke en del af projektet men vil være en naturlig forudsætning for igangsættelse af pilotprojektet. Projektet afsluttes med praktisk implementering af en valgt løsning i en udvalgt by/bygd samtidig med uddannelse af personale og idriftsættelse. De anbefalede løsninger skal kunne praktiseres som en standard løsning på håndtering af farligt affald. Der vil kunne vælges et fleksibelt system hvor antallet af udsorterede fraktioner kan varieres dette er en helt naturlig følge af forandringer i mulighederne for bedre genanvendelse eller i det hele taget en bedre behandling af affaldet. 1.2 Læsevejledning I kapitel 2 baggrund for projektet - er der en beskrivelse af status for håndtering af farligt affald samt eksisterende strategi for affaldsområdet som har betydning for dette projekt. I kapitel 3 er der en beskrivelse af de lovgivningskrav der har indvirkning konkret på håndtering af farligt affald. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af mulige systemer. Man kan etablere indsamlingssystemer af forskellig størrelse alt efter størrelse af byer og bygder. Kapitel 5 indeholder beskrivelser af farligt affalds fraktioner, fraktioner fra elektronikaffald samt fraktioner fra køle-/fryseskabe. Stillingtagen til behandling af særlige fraktioner er beskrevet i to notater vedlagt som bilag 7 og bilag 8 Kapitel 6 indeholder en anbefaling til løsninger. Kapitel 7 indeholder beskrivelse af anlægs og driftsøkonomi på de udvalgte løsninger. Side 5 af 56

6 Kapitel 8 indeholder driftsinstruktioner og undervisningsmateriale Materialet vil være separat fra selve rapporten findes i bilag 4,5 og 6. Kapitel 9 indeholder forslag til informationsmateriale. Kapitlet indeholder vejledning til hvilke informationer, man kan vælge at indarbejde i informationsmateriale til borgere og virksomheder. Mulighederne for grafisk opsætning er mange og man kan overveje en samlet løsning gennem Kanukoka, som kan have et standardmateriale til brug i kommunerne. Kapitel 10 er et kort resume af de foreslåede løsninger. 1.3 Metode Projektet er udarbejdet med baggrund i erfaringer fra de eksisterende grønlandske og danske indsamlingssystemer for farligt affald, elektronikaffald samt køle- /fryseskabe. Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af repræsentanter fra: DMN (Direktoratet for Miljø og Natur) KANUKOKA (Grønlandske Kommuners Landsforening) Uummannaq Kommune (Niels Mønsted) Qeqertarsuaq Kommune I forbindelse med besøg i Grønland er der blevet afholdt interview/afklaring af problemstillinger med DMN. Side 6 af 56

7 Kap.2 Baggrund Projektet skal fremkomme med løsninger til håndtering af farligt affald fra mellemstore og mindre byer samt bygder. Der vil derfor blive peget på større løsninger til mellemstore byer og minimumsløsninger til bygder. Løsningerne kan alle resultere i at det farlige affald kan behandles på samme måde og med samme grad af sortering af affaldet det vil blot være et spørgsmål om, hvor sorteringen foregår. Enkelte fravalg af udsortering kan betyde at det økonomisk ikke kan svare sig efterfølgende at sortere affald, blandt andet fordi det ikke vil være muligt uden at bekoste mange mandetimer, analyser og lignende. Det vurderes nødvendigt med nogle praktiske løsninger, der kan fungere med eksisterende og let tilgængeligt standard udstyr og med en sortering og logistik, der kun i ringe grad påvirker mulighederne for at behandle affaldet miljømæssigt korrekt. 2.1 Eksisterende og planlagte modtagestationer for farligt affald Der er i Grønland planlagt opførelse af ca. 6 større modtagestationer i forbindelse med etablering af forbrændingsanlæg en del af disse er etableret (Qaqortoq Sisimiut Maniitsoq Aasiaat Ilulissat - Nuuk). I forbindelse med dette projekt, peges der på hvilke fraktioner, der kan behandles på de etablerede forbrændingsanlæg, dumpe og modtagestationer. Flere navngivne fraktioner har været debatteret med DMN problemstillinger er beskrevet i bilag 7 og bilag Status for indsamling og håndtering af farligt affald i Grønland Indsamlingen og håndtering af farligt affald har i mange år båret præg af oprydninger både fra virksomheder og kommuner, når det blev konstateret, at der nu stod for mange tromler eller akkumulatorer på opsamlingspladser rundt omkring. Det har været de større kommuner, der naturligt nok også har haft mest farligt affald, der periodevis har sendt affald til behandling i Danmark. Efter etablering af en opsamlingsplads eller modtagestation er det blevet mere systematiseret med indsamling af farligt affald ikke mindst på grund af debat om affald i forbindelse med: - handlingsplan for fremtid håndtering af farligt affald - ønsket om promovering af Grønland som et rent land for turister - ønsket om at beskytte naturen m.v. Side 7 af 56

8 - generel fokus på miljøområdet 2.3 Strategi og handlingsplan I Forslag til Affaldshandlingsplan for Grønland fremgår det: at det igangværende arbejde med etablering af forbrændingsanlæg og modtagestationer i byerne skal fortsættes, at pilotprojekt for de mellemstore byer skal sættes i gang, og at der skal tages stilling til løsninger i de små byer, at kommunerne skal etablere en modtagestation til håndtering af sorteret affald, uanset om der skal etableres et forbrændingsanlæg i kommunen, eller der skal leveres affald til anlæg i andre byer, at modtagestationen som minimum skal kunne modtage sorteret farligt affald, brændbart affald og ikke-brændbart affald samt være forberedt på at kunne håndtere jern og metal til genanvendelse, at der skal udarbejdes en beskrivelse af gode håndteringsløsninger for affald, der ikke egner sig til bygdeforbrændingsanlægget, og dermed forslag til kommunerne om at anskaffe containere til opbevaring og transport af bl.a. storskrald og farligt affald fra bygderne, at efterhånden som der etableres forbrændingsanlæg og modtagestationer i byerne (og bygderne), skal der sikres kildesortering, således at borgerne og virksomhederne som minimum (afhængig af behandlingsmulighederne) skal sortere affaldet i følgende fraktioner: farligt affald, elektronikaffald og freonholdige køle- /frysemøbler, brændbart affald til forbrænding samt ikkebrændbart affald til deponi eller genanvendelse. 2.4 Status De allerede etablerede modtagestationer har indført et indsamlingssystem og sorterer farligt affald i mange fraktioner, adskiller elektronik affald og demonterer farlige komponenter/ tapper miljøskadelige væsker fra køle-/frysemøbler. I bilag 9 vises en statistik for farligt affald modtaget hos I/S Mokana i perioden Projektet har løbet over mange år og statistikken viser tydeligt at kildesorteringen fungerer rigtigt mange steder. Der afleveres væsentlig flere fraktioner med baggrund i sorteringssystemerne hos modtagestationerne. De kommuner der har indført et sorteringssystem sender ofte farligt affald og antallet af forskellige fraktioner af farligt affald svarer til valget af sorteringssystem. Antallet er fraktioner d er derfor stigende i takt med udsortering af affaldet i flere fraktioner. DMN udarbejder miljøgodkendelser for modtagestationer og forbrændingsanlæg. I forbindelse med etablering af modtagestationer er det vigtigt at personalet har driftsinstruktion i at sortere affaldet korrekt. KANUKOKA har i forbindelse med sortering af batterier kørt en stor kampagne med alt materiale vedrørende sortering af batterier overfor kommunerne. Side 8 af 56

9 Batterimaterialet indgår som en del af undervisningsmaterialet. I forbindelse med sorteringen af farligt affald, har der generelt været problemstillinger til hvilke fraktioner, der kan behandles lokalt (brændes/deponeres på dump). Det har været håndteret forskelligt og DMN fastlægger i forbindelse med dette projekt nogle retningslinier til, hvad der kan brændes og deponeres lokalt. 2.5 Driftsproblematikker Det er vigtig at undgå at få fraktioner af farligt affald i eksempelvis forbrændingsanlæg, som medfører øget forurening eller giver driftstekniske problemer. Eksempler på dette kendt fra DK er for eksempel hærdet lak og lim som ved forbrænding kan smelte antændes og flyde gennem riste og smelte udstyr ved slaggeudtagning eller lignende. Neddeling af køleskabe er et andet eksempel, hvor slaggeudtagning kan stoppe til med det resultat at ovnen skal lukkes ned for at få fjernet materiale, der har sat sig fast. Ellers kan det være fraktioner der absolut ikke må ende i forbrændingsanlæg som eksempelvis kviksølv som vil gå på dampform og blive spredt med emissionen fra skorstenen eller eksempelvis cadmium eller bly som ende i slaggen og kan vaskes ud ved placering på dumpen. Der kan være miljøproblematikker med deponering af flyveaske på grund af indholdet af bl.a. tungmetaller. Der tages ikke stilling til denne problematik i denne rapport, men det kan konstateres at flyveaske sendes til DK til videre behandling. Side 9 af 56

10 Kap.3 Beskrivelse af lovgivningskrav 3.1 Generelle lovgivningskrav Lovgivningskrav i forbindelse med håndtering af farligt affald kan deles op i to hovedgrupper: Lovgivning for at begrænse/undgå forurening af jord, luft og vand. Lovgivning vedrørende arbejdsmiljø for de mennesker, der skal håndtere det farlige affald. Der vil ved valg af indsamlingssystemer samt sorteringssystemer for farligt affald som minimum være taget hensyn til den eksisterende lovgivning. Det vil afspejle sig i driftsinstruktioner for personale m.h.t. værnemidler, ventilation, forebyggelse og håndtering af uheld. Nedenstående lovgivning vurderes at gøre sig gældende for håndtering af farligt affald. 3.2 Miljølovgivning Statsministeriet, Grønlandsdepartements lov nr. 850 af 21. december 1988 Lov for Grønland om miljøforhold m.v. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 17. september 1993 om olie- og kemikalieaffald. Regulativer i de enkelte kommuner. 3.3 Arbejdsmiljølovgivning Lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsministeriets lov nr. 295 af 4. juni 1986 Bekendtgørelse for Grønland om arbejdets udførelse Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 Bekendtgørelse for Grønland om arbejdsstedets indretning m.v. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986 Bekendtgørelse for Grønland om tekniske hjælpemidler Arbejdsministeriers bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986 Side 10 af 56

11 3.4 Lovgivning set i forhold til den danske lovgivning Generelt er den grønlandske lovgivning ikke på samme niveau som i Danmark. I projektet er det diskuteret, hvorvidt man skal tage højde for dansk lovgivning. Miljølovgivning Miljølovgivningen følger ikke på samme måde som i Danmark EU-lovgivningen. Dette projekt afspejler lovgivningen i Danmark vedrørende eksempelvis sortering, mærkning deklarering og til dels behandling af affaldet. Ved sortering og deklarering af affaldet bruges EAK-koder (koder fra det Europæiske Affalds Katalog) og andre koder, som bruges registreringsmæssigt til indberetning til myndigheder m.v. Det er vurderet at koderne skal bruges, da koderne er et krav ved modtagelse af affaldet i DK. Derudover kan koderne bruges ved opgørelse/sammenligning af statistikker m.v. Det må formodes at miljølovgivning som eksempelvis affaldsbekendtgørelsen ved en revision vil indfører de europæiske affaldskatalog koder (EAK). Miljømæssigt er der foretaget nogle vurderinger med hensyn til behandling af affaldet. DMN har kommenteret og vurderet behandling af særskilte affaldsfraktioner, som vurderes at kunne behandles lokalt eller krævede en stillingtagen, fordi der var viden om at disse fraktioner blev behandlet lokalt. Miljøkrav Stigende eller ændringer i miljøkrav til behandling af affaldet kan resultere i ændringer af den foreslåede sortering af affaldet. Sortering af affaldet vil løbende ændre sig som følge af ændringer i miljøkrav, bedre behandlingsmetoder og lignende. Arbejdsmiljø Det forventes at arbejdsmiljølovgivningen ved en revision vil omfatte de væsentlige dele af de ændringer der er foretaget i Danmark gennem de sidste år. Projektet har derfor taget hensyn til arbejdsmiljøproblemstillinger set i forhold til dansk lovgivning eksempelvis ved brug af værnemidler, forslag til indretning af sorteringsfaciliteter m.v. Side 11 af 56

12 Kap.4 Beskrivelse af mulige systemer 4.1 Grundlæggende indsamlingssystem Indsamlingssystemet vil grundlæggende være delt i 3 faser: Bringeordning eller indsamlingsordning til modtagefaciliteter Sortering ved modtagelsesenhed Forsendelse til behandling Bringeordning Ved bringesystem skal mindre virksomheder/ husholdninger selv bringe det farlige affald til en nærmere angivet indsamlingsenhed. Ved husstande og eller mindre virksomheder kan man vælge at stille en beholder til rådighed til at bringe affaldet i: Plastboks Fordele: Den er børnesikret, bør bestilles som UNgodkendt, tåler alt slags vejr, kan bruges til videre transport, kan genbruges mange gange Ulemper: skal rengøres efter brug. Derudover ses der også andre metoder til at indsamle farligt affald fra husstande. De kan dog ikke anbefales da de ikke lever op til kravene ved transport af farligt gods. Men da Grønland ikke er tilsluttet ADR bekendtgørelsen præsenteres de alligevel. Bærepose (plastpose) Fordele: Bæreposen har den fordel, at den er en engangsemballage og derfor ikke kræver rengøring. Posen fylder ikke meget og kan omdeles eksempelvis årligt med informationsmateriale. Ulemper: Posen er ustabil, ikke børnesikret og ikke egnet til videre transport Papkasse Fordele: Papkassen har den fordel at den er en engangsemballage Kassen fylder ikke meget og foldes ud ved ibrugtagen. Ulemper: Papkassen er ikke børnesikret - kræver indendørs opbevaring og tåler ikke at blive våd. Som en hjælp til virksomheder kan man vælge at sælge emballage eller henvise til et salgssted. Emballagetyperne ved virksomhederne vil være forskellige alt efter hvilken type affald virksomheden producerer. Typisk vil der være tale om: Side 12 af 56

13 Palletanke Tromler Fade Bure Emballager til farligt gods skal have en UN-godkendelse, hvis det kræves ved forsendelse. Lille indsamlingsbeholder Ved at introducere borgere/ mindre virksomheder for en beholder til at indsamle og aflevere affaldet i har man en mulighed for at informere og samtidigt få startet indsamlingen op ved fysisk at levere en indsamlingsbeholder. Denne bør være UN-godkendt. Logo - markedsføring Man kan samtidig gøre sig overvejelser om at indføre et landsdækkende logo for eksempelvis tag hånd om miljøet / renere grønland, eller et evt. piktogram for farligt affald. Piktogramsystemet er allerede indkøbt af Kanukoka. Løsningen med logoeffekt kan bruges gennem valg af alle løsninger uanset om det er større sorteringscontainere, transportcolli eller småemballager. Ideen kunne være at signalere det samme logo/ symbol på alt det der kan ses af indbyggere. Med tiden ville genkendelseseffekten / signalværdien komme som vi kender det fra eksempelvis genanvendelsessymbolet. Ved løsninger med småemballager i butikssystemer/ husholdninger m.v. kan løsningen klares med labels uden større omkostninger. Alternativt vil virksomheden/husholdningen selv skulle finde en egnet beholder. I informationsmaterialet er det vigtigt at fortælle hvordan affaldet kan leveres (emballering). Side 13 af 56

14 Indsamlingsordning Indsamlingsordning kan eksempelvis være at man kører ud og henter affaldet ved en virksomhed, hvis de ringer og bestiller afhentning. Forårsrengøring fungerer i praksis som en indsamlingsordning i mange byer. Affald sættes ud til vejen og samles ind af Kommunen. Man kan med fordel lave kombinationer af bringeordning og indsamlingsordning eksempelvis i boligselskaber, hvor lejerne bringer affaldet til viceværten, hvor kommunen så afhenter affaldet. 4.2 Modtagelse af farligt affald Der er en generel diskussion om affaldet må afleveres anonymt det vil sige uden nogen til at modtage det. Der er også en problemstilling relateret til dette vedrørende adgang til det afleverede farlige affald. Hvis man kan aflevere det uden nogle ansvarlige tilstede kan andre også komme og rode i det. Dette kan medføre uheldige situationer med spild af kemikalier medførende skade på personer eller miljø. Sortering og pakning ved modtagelsesenhed En modtagelsesenhed kan være mange ting. Der findes mange forskellige løsninger på opbevaringsfaciliteter til farligt affald alt efter, hvor meget der skal opbevares. Det anbefales at vælge en aflåselig løsning for at undgå eventuelle uheld. Modtagelsescontainer Modtagelsescontainere findes i et bredt udvalg. De fås fra en simpel løsning til en løsning isoleret med varme, ventilation/punktudsugning. Side 14 af 56

15 Den viste løsning er en skibscontainer som kan bygges op efter behov - indrettet som modtagelse- og sorteringsstation. En uisoleret stålcontainer med elinstallation bruges i DK som standard på en del kommunale genbrugspladser, som sorteringsenhed og modtagelsesenhed. Det foreslås, at den fuldt udbyggede løsning benytter en isoleret container med el og ventilation samt arbejdsplads for sortering og adskillelse af elektronikaffald og køleskabe. Alternativt de samme faciliteter i en bygning. Bygdecontainer - Ral-container MC container. Containeren bruges primært til transport af alle varer til og fra bygderne. Containeren kan bruges uden lejeomkostninger mellem anløb til bygderne. Alt farligt affald skal emballeres korrekt i rene og tætte emballager. Eksempel på bygdecontainer sendt med elektronik til DK. For at affaldet ikke skal flytte sig under transport er pakningen stabiliseret med paller. Nogle typer farligt affald må ikke sammenpakkes med andet gods. Opbevaringsenheder til byer og bygder palleløfter og tromlevogn. Der Findes mange forskellige typer af containere og man bør vælge en løsning, hvor man med rampe kan komme ind og ud af opsamlingsenheden med simple og billige hjælpemidler som Side 15 af 56

16 Reolcontainere findes i forskellige størrelser og typer. Standard for containerne er at de er indrettet med dobbeltbund, så der er mulighed for opsamling af eventuelt spild fra utætte tromler m.v. Alternativ kan man bygge et træskur med samme faciliteter. Standard skibscontainer (20/40 fods) Til de steder hvor man vil sende større mængder af farligt affald vil man typisk benytte en standard container på 20 eller 40 fod til opbevaring eller forsendelse. Indretning af eksisterende bygning Til modtagelse af farligt affald eller opbevaring kan man indrette en eksisterende bygning med samme funktioner som en mobil løsning. Ved valg af denne løsning lægger man sig fast på placering og mister naturligvis muligheden for at flytte enheden til en anden location. Placering af modtagelse af farligt affald Det vil være hensigtsmæssigt at placere modtagelse af farligt affald i nærhed af de steder hvor der oftest alligevel vil blive afleveret/produceret affald: Bygder ved havnen ved fælleshus Byer ved havnen ved dump/forbrænding ved materielgård ved fælleshus Problemstilling ved placering ved havnen havnearealet attraktivt - modtagelse af farligt affald kræver dagligt opsyn for oprydning. 4.3 Forsendelse til behandling logistiksystem De indsamlingssystemer, der er foreslået er baseret på eksisterende indsamlingsmateriel som er til at rekvirere i transportbranchen. Der er foreslået flere muligheder med hensyn til logistik samt flere forslag til behandling med de pt. foreliggende muligheder. Side 16 af 56

17 Behandling af affald kan ændre sig ved ændringer i krav til behandlingsanlæg, behandling af enkelte fraktioner, nye muligheder m.v. Indsamlingsudstyret skal leve op til de krav der stilles til transport af farligt gods, hvis affaldet er klassificeret som farligt gods. 4.4 Farligt affald Udgangspunktet i den overordnede målsætning er at der skal kunne vælges op til 3 niveauer af affaldsbehandling, afhængig af by/bygdestørrelse og de konkrete muligheder, der er til stede. Gældende for alle 3 niveauer for håndtering af farligt affald er: valg af emballagetyper til de forskellige affaldsfraktioner pakning af emballager på paller/pallecontainere/bure og forsendelse i skibscontainere med det affald, der skal videresendes til DK. Den løsning man vælger lokalt, handler primært om hvor mange fraktioner, man vil sortere affaldet i samt forholdende vedrørende sortering, opbevaring og forsendelse. Man skal være opmærksom på emballering af det affald, der behandles lokalt. Når eksempelvis brunstens og alkaline-batterier deponeres på dumpen, bør de være emballeret for at undgå at batterierne ligger spredt ud på dumpen det vil give en dårlig signalværdi overfor befolkningen. Nedenstående billede viser en forsendelse fra Sisimiut klargjort til forsendelse. Til venstre bruges nederst en 4-vejspalle med plads til 4 tromler/fade. Ovenpå er en RAL-palle med plads til 2 tromler/fade. Midtfor er dunke emballeret på en europa-palle med en palleramme. I baggrunden er akkumulatorer emballeret i akkumulatorkasser. Side 17 af 56

18 Emballagetyper farligt affald Plastfade UN-X godkendt: 60 ltr, 120 ltr, 200 ltr Plasttromler UN-X godkendt: 120 ltr, 200 ltr Jernfade UN-Y godkendt: 200 ltr, 60 ltr Akkumulatorkasser 850 ltr Palletanke 850 ltr /1000 ltr Dunke Emballageenhed til husstande I undervisningsmaterialet vil det fremgå, hvilke emballagetyper der skal anvendes til de enkelte affaldsfraktioner. Emballagerne skal fortrinsvis emballeres på paller og båndes med stålbånd. Europa-paller med pallerammer (80*120). Der sendes i forvejen en del paller til Grønland med varer, så europa-paller er til at få fat i. Pallerammer er ligeledes standard. RAL - paller (100*120). RAL s paller er en lidt større palle hvor der dog ikke kan stå 4 tromler/fade på 4-vejs paller (120*120) Pallen er lavet med plads til 4 tromler eller fade. Pallen bruges typisk i behandlersystemet og skal cirkulere mellem DK og Grønland og bestilles sammen med andet emballage. Side 18 af 56

19 4.5 Elektronikaffald og kølemøbler Systembeskrivelsen tager udgangspunkt i den overordnede målsætning om at der skal kunne vælges op til 3 niveauer af affaldsbehandling, afhængig af by/bygdestørrelse og de konkrete muligheder, der er til stede. For elektronikaffald og kølemøbler vurderes det imidlertid ikke at være hensigtsmæssigt at have et mellemniveau, idet en delvis adskillelse og sortering vil kræve stort set samme faciliteter til indretning af arbejdspladsen som adskillelse på højt niveau. Der skal dermed i det konkrete tilfælde tages stilling til om affaldet blot skal indsamles og videreforsendes, eller om der skal ske en adskillelse på højt niveau med lokal håndtering af nogle fraktioner og videreforsendelse af fraktioner for hvilke der ikke findes behandlingsmuligheder i Grønland. Der arbejdes videre med følgende to niveauer for håndtering af elektronikaffald og kølemøbler: Bygdeløsning niveau 1 Der sker ingen demontering/ sortering af affaldet på lokaliteten. Alt affald pakkes og sendes videre til behandling i en større by med de rette faciliteter. Stor løsning niveau 3 Fuldstændig demontering af elektronikaffald på niveau med den adskillelse, der sker i DK. Kølemøbler tømmes for cfc er. Fraktionerne sorteres, så de kan gå direkte til slutdisponering. Vi skal have lagt fast hvilket materiel, der skal være til rådighed på de tre niveauer. Det burde f.eks. ikke være nødvendigt med den dyre opvarmede container ved niveau 1. Bygdeløsning - niveau 1 Denne håndtering af affaldet benyttes typisk i bygder og mindre byer, hvor det ikke vurderes at være økonomisk fordelagtigt at foretage en højere grad af adskillelse eller sortering. Elektronikaffald pakkes i bure eller pallecontainere, som mærkes med oplysninger om afsender og indhold, strippes og henstilles i lagercontainer. Kølemøbler pakkes på paller. Typisk to køleskabe eller én fryser pr palle. Kan efterfølgende opbevares udendørs indtil afskibning. Stor løsning - niveau 3 Her udføres adskillelsen af elektronik på samme niveau som i Danmark og i de større Grønlandske kommuner, hvor systemet er implementeret på modtagestationerne. Side 19 af 56

20 CFC-holdige kølemøbler tømmes for freon, farlige komponenter afmonteres og sendes videre. Kompressorer forsegles og sendes sammen med farligt affald videre til DK til yderligere behandling. Adskillelsen foregår i specialcontaineren (beskrevet andetsteds i projektet) Emballagetyper Elektronikaffald Trådbure til paller (100*120) + paller Fade 220 l, 120 l, 60 l, 30 l Akkumulatorkasser 20 fods container Emballagetyper køle-/frysemøbler Fade 220 l, 120 l, 60 l, 30 l Akkumulatorkasser Trykflasker, Paller 20 fods container Side 20 af 56

21 Kap.5 Beskrivelse af affaldsfraktioner 5.1 Miljøproblemer med farligt affald Der er mange miljøproblemer med farligt affald og af meget forskellig karakter. Affaldet kan have egenskaber som eksplosiv, brandnærende, brandfarlig, giftig, sundhedsskadelig, ætsende, kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadende, smitsomme, miljøfarlige. De ovenfor nævnte egenskaber vil kunne påvirke fauna og flora negativt, hvilket naturlig vis er en af grundene til at der er særlig opmærksomhed om farligt affald i indsamlingen, sorteringen, transporten og behandlingen. De produkter, der kemisk fremstilles kan være komplekse og have flere af ovennævnte egenskaber. Affald kan altså eksempelvis både være brandfarligt og giftigt. Derudover kan affaldet forandre sig ved udvaskning, reaktion med andet affald og ved afbrænding i anlæg med for lave temperaturer. 5.2 Hovedgrupper af farligt affald I takt med at modtagestationer i Grønland implementeres fremkommer registreringen af farligt affald mere nuanceret, fordi der sorteres i flere fraktioner. En liste over de affaldsfraktioner der kan forekomme findes i bilag 4 listen er ikke udtømmende og ændres løbende ved I/S Mokana. Typisk vil følgende hovedgrupper af affald fremkomme: 1. Affald med høj brandværdi (opløsningsmidler, benzin, ether, styren, hærder, malingsaffald med opløsningsmidler og lignende) Der kan blive indleveret 200 ltr. tromler med benzin eller fortynderaffald. Affaldet vil typisk være i små emballager op til 25 ltr. 2. Blyakkumulatorer Fra både, biler og andre køretøjer. Større akkumulatorer fra trucks. 3. Cipelakkumulatorer (telesektor) Der kan forekomme 2 typer en type indeholdende kviksølvsforbindelser (gl.type) og en uden indhold af kviksølv. 4. Fast olieholdigt affald (opsugningsmateriale, oliefiltre, o.l.) 5. Fotovæske primært fra sygehusene Fremkalder, blegefixer, fixer, stopbade 6. Giftigt affald Bekæmpelsesmidler og andet affald som besidder giftige egenskaber. Side 21 af 56

22 7. Halogen-/svovlholdigt affald (kraftige rengøringsmidler, perchloraffald) 8. Medicinaffald 9. Organisk kemisk affald H Affedtningsmidler, eddikesyre, epoxyforbindelser, imprægneringsmidler, kølesmøremidler, kølervæske, lim, maling, polyoler, tjærer, trykfarve, rengøringsmidler, o.l. Affaldet vil typisk fremkomme i småemballager. 10. Oxiderende stoffer (-borater, -bromater, -chlorater, -chromater, peroxider m.m) Kan forekomme i garverier, laboratorier samt i forbindelse med fødevareproduktion. 11. Småbatterier udsorteret i op til 7 fraktioner (Kanukoka s batteriemateriale) Brunsten og alkalinebatterier, lithiumbatterier, knapcellebatterier (kviksølvsølvoxid m.v.), Nikkel Cadmiumbatterier, Nikkel Metal Hydridbatterier, Lithium-ion batterier, blybatterier 12. Spildolie 13. Trykflasker/beholder herunder spraydåser 14. Ætsende surt affald (småemballager/dunke: saltsyre, svovlsyre, saltpetersyre, chromsyre.m.fl.) 15. Ætsende basisk affald (småemballager/dunke: Lud, koncentrerede rengøringsmidler m.v.) 16. Kviksølvholdigt affald (amalgam fra tandlæger/termometre/kontakter m.v.) 17. Kviksølvholdige lyskilder Side 22 af 56

23 5.3 Miljøproblemer ved elektronikaffald Stigende produktion og forbrug af elektriske og elektroniske produkter bevirker et øget træk på ressourcerne. Produkterne er ofte yderst sammensatte, hvorfor ressourceudnyttelsen ved genanvendelse besværliggøres. Håndteringen af elektrisk og elektronisk skrot (EE-skrot) besværliggøres af deres indhold af miljøbelastende stoffer. Det drejer sig specielt om tungmetaller - såsom kviksølv, bly, cadmium og chrom - og halogenerede stoffer- såsom CFC, bromerede flammehæmmere, PCB og PVC. Miljøfarlige stoffer Ved forbrænding vil tungmetallerne ende i slaggen, røggassen og filterkagerne. Ved et for højt tungmetalindhold kan slaggen ikke længere genanvendes. Bromerede flammehæmmere, PCB og PVC samt andre halogener kan ved forbrænding resultere i forhøjede emissioner af dioxiner og furaner. Kobberindholdet i elektriske og elektroniske produkter kan fungere som katalysator for dioxindannelsen. Ved deponering af elektriske og elektroniske produkter vil der på sigt være risiko for udvaskning og afdampning af tungmetaller og kemikalier. De problematiske stoffer findes specielt i komponenterne: Nikkel/cadmium batterier, blyakkumulatorer, billedrør, bestykkede printkort, elektriske og elektroniske displays, kviksølvkontakter og relæer, kviksølv tørcelle batterier, PCB-holdige kondensatorer og olier, flammehæmmende plast, selentromler samt cfc-gas fra kølemøbler. Særligt problem på Grønland En lang række af de stoffer,som anses for problematiske i elektronikaffald, er samtidig stoffer, der giver anledning til særlige problemer i de arktiske egne. Det drejer sig især om tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly samt de organiske giftstoffer pcb, dioxin. Tungmetallerne forekommer især i batterier i elektronikprodukter. PCB har været anvendt som olie i transformatorer og kondensatorer, mens dannelsen af dioxin hovedsageligt sker i forbrændingsprocesser. Tilstedeværelsen af elektronikaffald i det brændbare affald er fremmende for dannelsen af dioxin. Især fordi de polybromerede flammehæmmere ved forbrænding danner HBr, der kan medvirke til dannelsen af dioxiner og furaner. Det er dokumenteret, at forbrændingsanlæggene i Grønland i forvejen ligger meget højt mht. emission af dioxiner sammenlignet med kravene i EU-direktivet. 1 Ved deponering af elektronikaffald må det forventes at en lang række miljøfremmede stoffer, herunder de nævnte tungmetaller og bromerede flammehæmmere, vil være at finde i perkolatet. Da der ikke er perkolatopsamling Side 23 af 56

24 på deponier i Grønland, må deponierne forventes at blive kilde til forurening af de nærliggende recipienter. Bortskaffelsen af langt de fleste elektriske og elektroniske produkter foregår i dag ved selektiv indsamling og genanvendelse. Elektronikprodukter adskilles fx og fraktionerne sorteres, således at fraktioner med materialeværdi kan sendes til genanvendelse og problematiske fraktioner kan bortskaffes miljømæssigt korrekt. 5.4 Fraktioner elektronikaffald Som udgangspunkt skal elektronikaffaldet deles op i følgende fraktioner. Det kan, afhængig af mængderne og typen af affald, være relevant at adskille i yderligere fraktioner. Affaldsfraktion Emballage Bortskaffelse Brændbart affald Container Forbrændes lokalt Deponiaffald Container Deponeres lokalt Flammehæmmet plast Bigbag Billedrør. Batterikasse / DK pallerammer Metalskrot, hovedsageligt jern. Container Deponeres indtil videre lokalt Printkort, EDB ½ fad DK Prinkort, Andet ½ fad DK Afbøjningsspoler ¼ fad DK Aluminium ½ fad DK Trafoer + elmotorer ¼ fad Dk Kabler ½ fad DK Batterier til sortering Kviksølvkontakter til MOKANA Kondensatorer til MOKANA Displays til MOKANA Selentromler til MOKANA ¼ fad ¼ fad ¼ fad ¼ fad De enkelte fraktioner gennemgås nærmere i det følgende. DK (mokana) DK (mokana) DK (Mokana) DK (mokana) Brændbart affald Består af træ fra kabinetter, ikke-flammehæmmede plastdele, papir, pap, ren peplast og hele emner med meget lille indhold af metaller. Indtil videre forbrændes al plast, fordi der ikke har været mulighed for at finde miljømæssigt acceptable genanvendelsesmuligheder. Side 24 af 56

25 Flammehæmmet plast Fraktionen består typisk af bagbeklædningen fra fjernsyn og computerskærme, eller kabinetdele fra IT og hifi-udstyr. En meget stor del af denne plastfraktion er såkaldte tekniske termoplasttyper. Plasten kan i større eller mindre omfang være tilsat flammehæmmere, typisk en kombination af antimontrioxid og en bromeret organisk forbindelse. Den organiske forbindelse er ofte en penta-, octa eller decabromdiphenylether. De fleste flammehæmmede plasttyper indeholder i gennemsnit 18 vægt% bromeret flammehæmmer og 5 vægt% antimontrioxid. Forbrænding af flammehæmmet plast Ved forbrænding af flammehæmmet plast, vil de bromerede organiske forbindelser hovedsageligt blive nedbrudt til CO2, HBr m.m. HBr kan medvirke til dannelsen af dioxiner og furaner i affaldsforbrændingsanlæggets koldere dele. Dioxiner og furaner er kraftigt human og økotoksikologiske. Antimontrioxid vil for ca. halvdelens vedkommende ende i slaggen, og resten hovedsageligt i restprodukterne (flyveasken). Antimon er humantoksisk. I danmark forbrændes hovedparten af det udsorterede flammehæmmede plast, idet det antages, at dioxiner og furaner fjernes ved røggasrensningen. Der er desuden ikke fundet miljømæssigt tilfredsstillende genanvendelsesmuligheder for flammehæmmet plast. Deponering af flammehæmmet plast. De fleste tekniske termoplaster vil være svært nedbrydelige i et deponi, da molekylerne er meget store. De organiske flammehæmmeres opførsel i deponiet afhænger imidlertid af på hvilken måde de indgår i plasten. I termoplast er flammehæmmeren fyldt i plasten, så den ikke indgår i polymerkæderne. Her kan de bromerede forbindelser diffundere ud af plasten, selvom polymerkæderne ikke nedbrydes. Der vil derfor kunne findes flammehæmmere i perkolatet fra et anlæg, hvor der deponeres flammehæmmet plast. I epoxyplast, der hovedsageligt anvendes til printkort, er flammehæmmeren bundet til plasten og kan ikke diffundere ud. Anbefaling vedr flammehæmmet plast Med udgangspunkt i de miljøproblemer, der må forventes ved både forbrænding og deponering lokalt, anbefales det, at flammehæmmet plast betragtes som farligt affald og sendes til Danmark til forbrænding på anlæg, som kan håndtere denne affaldstype. Side 25 af 56

26 Figur 1 Jern og blandede metaller til deponering Jernkabinetter og andre jernholdige dele udgør ikke noget miljømæssigt problem, og kan derfor deponeres lokalt på dumpen. Deponeringen resulterer dog i et et tab af potentielt genanvendelige ressourcer. Der er imidlertid endnu ikke fundet en rentabel løsning på transporten af jern til genanvendelse via Danmark. Figur 2 Billedrør Glasset I billedrør består af to typer: Konusglas (bagsiden af billedrøret) og frontglasset. I gennemsnit vejer et billedrør kg. En tredjedel er konusglas og resten er frontglas. Hovedbestanddelene er SiO2, svarende til ca 60%. Konusglasset indeholder desuden 2% bariumoxid og 18%blyoxid, mens skærmglasset indeholder 6% bariumoxid og 2% blyoxid. Derudover indeholder billedrørsglasset en lang række metaloxider i meget lille mængde. På indersiden af frontglasset sidder et lysfølsomt stof, der tidligere bl.a. bestod af cadmiumoxid og zinkoxid, men som nu hovedsageligt indeholder f.x. yttriumsulfider, europiumoxid og ferrioxid til de røde farver og zinksulfid med kobber, guld sølv og aluminium på ppm-niveau til de blå og grønne farver. Forbrænding af billedrør Billedrør anses normalt ikke som brændbart affald. Langt hovedparten af glasset ville, hvis det blev brændt, ende i slaggen. Side 26 af 56

27 Deponering af billedrør Ved deponering af billedrør vil glasset meget langsomt gå i opløsning (over en periode på flere tusind år). Herved vil der blive udvasket barium, bly og strontium. Pigmentstoffet cadmiumoxid (fra gamle billedrør) er meget tungt opløseligt, men der vil blive udvasket små mængder cadmium. Metaller som cadmium og zink adsorberes på overfladen på metalhydroxidmineraler, hvilket forsinker udvaskningen. Billedrørsglas blev tidligere deponeret på kontrollerede lossepladser i Danmark. Men der er nu adgang til virksomheder, som kan adskille og opnå en høj grad af genanvendelse af billedrørsglas. Omkostningerne til genanvendelse er ca. kr 2000 ekskl. transport. Anbefaling vedr. billedrør at Billedrør sendes til Danmark yderligere behandling med henblik på optimal genanvendelse og forsvarlig disponering af miljøfarlige stoffer, herunder især bly. Figur 3 Bestykkede printkort Bestykkede printkort udgør kun ca. 3% af elektronikaffaldet. Til gengæld indeholder denne fraktion over halvdelen af elementerne i det periodiske system. Ud over papir, glas, plast og keramik indeholder printkort en række ædelmetaller som f.eks. guld, sølv, platin, palladium samt en række miljøfarlige tungmetaller. Desuden indeholder printkort en del elektroniske komponenter med giftige organiske forbindelser, som for eksempel gamle elektrolytkondensatorer. Side 27 af 56

28 Kvalitet 1 Er print fra computere og computerudstyr, dog ikke fra monitors. Denne printkvalitet skal være renset fuldstændig for batterier og kondensatorer for at kunne genanvendes. Printkort fra gamle mainframes er særligt værdifulde på grund af stort indhold af ædelmetaller. Hvis der indsamles store mængder mainframes, vil det kunne betale sig at holde printfraktionen herfra separat. Figur 4 Typiske printkort i kvalitet 2 Kvalitet 2 Består af alle andre typer printkort. Typisk fra fjernsyn, monitors, stereoanlæg m.v. Skal være renset for batterier. Hvis prinkortene leveres til et smelteværk med termisk forbehandling ( f.eks. Boliden i Sverige) kan kondensatorerne forblive på printene, da forbehandlingen sikrer at PCB og andre giftige forbindelser i kondensatorerne destrueres. Afbøjningsspoler Afbøjningsspolen sidder for enden af billedrøret. Dens funktion er at styre elektronstrålerne fra katodestrålerøret, såldes at der dannes et billede på skærmen. Afbøjningsspolen har et højt indhold af kobber, og afsættes som særskilt fraktion. Figur 5 Side 28 af 56

29 Transformere Der findes transformere i stort set al elektronikaffald. Transformeren omsætter lysnettets 230 volt vekselstrøm til lavere jævnspændinger, der benyttes i elektronik. Transformeren består af kobber, der er viklet om en jernkerne. Figur 6 Farligt affald Fra demonteringen af elektronik kommer der en vægtmæssigt meget lille del farligt affald. Der er til gengæld tale om en miljømæssigt betydningsfuld fraktion, idet den kan indeholde nogle af de giftigste tungmetaller og organiske forbindelser, der findes. Hovedkilderne til farligt affald i elektronik er følgende Batterier Der findes en lang række batterityper i elektronikaffald. Disse gennemgås nærmere i Mokana s vejledning om farligt affald. Kviksølvkontakter Kviksølvkontaker findes blandt andet i ældre kaffemaskiner, dampstrygejern, vippeafbrydere i pumpebrønde, elektriske hegn, kummefrysere, autoelektronik m.v. Figur 7 Eksempel på kviksølvkontakt. Side 29 af 56

30 Kondensatorer Alle kondensatorer behandles som farligt affald, og sendes særskilt til destruktion/genanvendelse. Displays Elektroniske displays indeholder kviksølv og en lang række andre miljøskadelige stoffer. Displays der ages ud af elektronikskrot skal forbrændes på et anlæg, der specifikt er godkendt hertil. I Danmark er Kommunekemi det eneste firma, der kan behandle displays. Figur 8 Eksempler på produkter, der indeholder displays. 5.5 Fraktioner fra CFC-holdige kølemøbler Fra håndteringen af kølemøbler vil der typisk opstå følgende fraktioner: Affaldsfraktion Emballage Bortskaffelse Kompressor: Kobberrør lukkes med tang.. Akkumulatorkasser Fade Kondensator: Plastfade DK Kviksølvkontakter: Småemballager i DK Red-cap glas plastfade Jern : Jerncontainer Deponeres lokalt Plastdele: Container Forbrændes Lokalt Kabinet: - Skum forbrændes lokalt, kabinet deponeres DK Side 30 af 56

31 5.6 Behandlingsteknologier Genanvendelse Der findes forskellige former af genanvendelse og nyttiggørelse. Typisk er der genanvendelse af tungmetaller, hvor metallet er en væsentlig del af affaldet akkumulatorer, batterier, printkort, PCB frie kondensatorer, rent sorterede fraktioner i metaller som f.eks. aluminium, kobber, messing. Andre affaldsfraktioner som f.eks. kølervæske kan genanvendes som glykol efter en destillationsproces, smøreolie som indeholder baseolie kan genanvendes som ny smøreolie efter tilsvarende proces og metallisk kviksølv renses ved destillation og genbruges. Derudover er der genanvendelse/nyttiggørelse af noget affald hvor eksempelvis dele af fraktionen genanvendes (f.eks. metal), det er affaldsfraktioner som oliefiltre, tømte emballager som har indeholdt farligt affald. Affaldet gennemgår en proces inden dele af det kan genanvendes eksempelvis neddeling, vaskning, frysning og forbrænding. Forbrænding Forbrænding er den mest brugte af behandlingsteknologierne. Afbrændingen foregår i anlæg, der har en godkendelse til af brændingen af de tilførte fraktioner, som sikrer at der udledes en begrænset mængde forurening. Der er med andre ord krav til udledning af røggasser og krav til evt. spildevand og flyveaske og slagger vil typisk være reguleret af bekendtgørelser. Særlig behandling Særlig behandling kan være afgiftning og neutralisering af et affaldsprodukt inden oparbejdning, forbrænding eller deponering. Der er tale om en behandling, der er et forstadie til genanvendelse, forbrænding eller deponi. Deponi En del farligt affald deponeres. Der vil i DK typisk være krav til deponeringen af farligt affald ved placering af affaldet i særlige celler, hvor udvaskning overvåges ved opsamling af perkolat med efterfølgende analyser. Det kan være affald der eksempelvis ikke er egnet til forbrænding og derfor deponeres fordi der ikke pt. er en bedre løsning. Side 31 af 56

32 Kap.6 Anbefaling til løsninger 6.1 Bygdeløsning Bygdeløsningen vil være forskellig alt efter om affaldet sendes videre til central sortering enten på en grønlandsk modtagestation eller til en dansk modtager. Hvis man vælger at sende affaldet videre til central sortering kan man sende affaldet mere blandet i langt færre fraktioner. Forslaget er baseret på de erfaringer der er med farligt affald der p.t. modtages fra bygderne. Løsningen til bygderne kan være meget forskellig alt efter hvilke forhold der er i bygderne og hvor store de er. Fraktioner Der foreslås at der som opstart til sorteres i følgende 6 fraktioner: Affaldsgruppe - beskrivelse UN-nr Kl,pakkegrp Faremærke Maling lim fortynder tjære epoxymaling , II 4.1 Ætsende stoffer , II 8 Småbatterier usorteret , III Ukendt/usorteret , II 3, 6.1, 9 Spildolie III 9 Akkumulatorer Elektronik affald Med denne opdeling sikrer man de krav der er til transport og får holdt de væsentlige fraktioner adskilt. Aflevering/ opbevaring af farligt affald Aflevering og opbevaring af affaldet kan ske i et bygget træskur eller i en særlig container til det. Det vurderes det farlige affald skal skal stå under tag elektronikaffald kan stå udendørs i et gitterbur. Indsamling af affaldet ved havneområdet eller der hvor småbådene er opankret vil være oplagt, da det er hvor størstedelen af affaldet vil fremkomme. I større bygder kan man evt. samle afleverings- og modtagefaciliteterne i en større bygning sammen med andre funktioner. Side 32 af 56

33 Bygder i forskellige størrelser Mindre bygder uden kajfaciliteter I bygder uden kajfaciliteter er det nødvendigt at håndtere alt manuelt uden hjælpemidler. Altså må man have små enheder som kan bære af en person. I de små bygder vil der også være meget små mængder af farligt affald. Mindre bygder med kajfaciliteter I bygder med kajfaciliteter kan man håndtere affaldet i større emballager. Aflevering og opbevaring af affaldet kan ske i et bygget træskur eller i en særlig container til det. Det vurderes at palleløsningen med de 4 tromler samt akkumulatorkassen og spildolie beholderen skal stå under tag elektronikaffald kan stå udendørs i gitterbur. Et eksempel på en bygdeløsning kan være følgende: Spildolie i palletank eller tromler Akkumulatorkasse En emballageløsning 4 fade på en palle med pallerammer. Elektronikaffald i bure Løsningen kunne eksempelvis være at affaldet sorteres i få fraktioner og sendes ind til sortering på en modtagestation ved en større by. 6.2 Mellemløsning mindre byer Løsningen for mindre byer vil være en mellemting af bygdeløsningen og den store løsning. De enkelte byer kan selv tage beslutning om i hvilken grad de vil sortere. Der er eventuel mulighed for samarbejde med de store byer der har modtagestation og personale til sorteringsopgaven. Side 33 af 56

34 6.3 Stor løsning mellemstore byer Den store løsning betyder sortering af alt farligt affald i nærmere definerede fraktioner. Antallet af fraktioner kan ændre sig med bedre muligheder for genanvendelse af affaldet. Samtidigt er udgifterne til behandling af affaldet set i forhold til ressourcerne med at sortere affaldet en afgørende faktor. Antallet af de fraktioner, der vælges at sortere i, kan justeres individuelt og har en økonomisk betydning for den videre behandling af affaldet. Qaqortoq Modtagestation med sortering af mange fraktioner, ventilation samt arbejdsborde. Side 34 af 56

35 6.4 Farligt affaldsfraktioner der kan fremkomme ved sortering af affaldet i fuld skala. Hovedgruppe Brugsnavn Halogenholdigt F affald i småemballager r Klorin, Perchlor, renseriaffald, methylenchlorid, chloroform, chlorothene m.fl. FA fraktioner a Elektronikaffald Kondensatorer, Transformatorer, batterier, kviksølv,displays Opløsningsmidler Terpentin, fortynder, rensebenzin, acetone H - lokal forbrænding Maling vandbaseret H - maling lim lak rengøringsmidler Maling, rengøringsmidler, lim, lak, eddikesyre, tjære H - alkaliske affedterbade Alkaliske affedterbade, motorrens, affald fra rensebar, H - Bore- Skæreolie Bore- Skæreolie H - fotovæsker Fotovæsker - fremkalder fixer blegebad stopbad H - kølervæsker Kølervæske til genanvendelse K - Kviksølvholdige batterier Batterier kviksølv K - Kviksølvholdigt affald Amalgam affald, termometre, kviksølvskontakter K - Kviksølvholdige lyskilder Kviksølvsaffald O - Reaktivt affald -borater/-chlorater/-peroxider/-manganater/-chlorider A - olie/vand blandinger Spildolie,motorolie, slopolie,smøreolie A - oliefiltre Oliefiltre A - fast olieholdigt affald kattergrus / absorbent/ klude med olie o.l. Insektmidler/ gift/ svampemidler T - bekæmpelsesmidler Gift (fungicider)/ukrudtsmidler(herbicider) Svovlsyre, saltsyre, saltpetersyre, chromsyre, flusssyre, X - Syreaffald Phosforsyre X - Basisk affald Natriumhydroxid, hærdesalte, basiske affedterbade Z - Akkumulatorer Bly/syre Bilbatterier Z - Akkumulatorer Cipel Backupbatterier indeholder kaliumhydroxid Z - Akkumulatorer NiCd Nikkel Cadmium - backupbatterier Batterier Batterier brunsten alkaline Batterier Batterier Lithium Batterier Batterier Nikkel Cadmium Batterier Batterier Nikkel Metal hydrid Batterier Batterier Lithium-ion Z - Isocynataffald Isocyanataffald Z - Medicinaffald Medicinaffald Z - Laboratorieaffald Laboratorieaffald Z - Spraydåser Spraydåser Z - Trykflasker Trykflasker Side 35 af 56

36 Kap.7 Anlægs- og driftsudgifter Anlægsudgifterne til etablering af faciliteter til håndtering af farligt affald og EE/køl består enten i indkøb af mini-modtagestation med alle tekniske installationer og inventar eller tilsvarende faciliteter i en bygning, og dels i indkøb af nødvendigt udstyr, håndværktøj, maskiner og emballager. Omkostninger til transport opgøres samlet, idet det forudsættes at der sendes både farligt affald, fraktioner fra elektronikaffald samt kølekompressorer hver gang der udskibes en container. 7.1 Container med indretning / alternativt en bygning med samme faciliteter. Det vurderes, at der ved en mobil løsning er brug for en isoleret container indeholdende oliefyr til opvarmning, elinstallation, vand og udsugning/ventilation. Containerløsningen indeholder den store løsning, hvor affaldet kan sorteres i en række fraktioner. Containeren er bygget op i en 20 fods skibscontainer, hvor bagenden indeholder teknikrum med oliefyr. Fronten ses her monteret med 2 oplukkelige døre med termoruder. Containeren kan lukkes yderligere med yderdørene. Containeren er indrettet efter erfaringer baseret på systemer i Danmark samt baseret på de erfaringer, der er gjort med sortering af affaldet i Grønland. Indretningen er lavet med arbejdsbord med punktudsugning og ventilation over de affaldsfraktioner der kan afgive miljøskadelige dampe. Punktudsugningen kan max. Suge 600 m 3 /timen. Ved valg af en varmluftindblæsning med oliefyr er indblæsningskapaciteten max m 3 /timen. Indvendigt er containeren monteret med vandfast krydsfiner. Nedenfor vises en 40 fods container monteret med vandfast krydsfiner. Den nærmere beskrivelse af containerløsningen med indretning findes i bilag 1. Side 36 af 56

37 Økonomi container Anskaffelse ihht tilbud Container med oliefyr/varmluft kr Udstyr - borde / skabe/reol kr I alt kr Driftsomkostninger Olie til oliefyr m varmluft 2 dag/uge 3/4 af året kr El belysning ventilation kr 780 I alt kr Anskaffelse ihht tilbud Container med elradiatorer kr Udstyr - borde / skabe/reol kr I alt kr Driftsomkostninger El opvarmning 2 dag/uge 3/4 af året kr El belysning ventilation kr 780 I alt kr Evt anlægsomkostning ved fremførelse af el Økonomi ved anvendelse af en bygning vil variere meget alt efter hvilken størrelse bygning der skal anvendes. Ved valg af en sortering løsning i en ny eller eksisterende bygning vil der skulle laves et decideret anlægsprojekt på dette. 7.2 Anlægsomkostninger til sortering af Farligt Affald Personlige værnemidler For at sikre mod arbejdsskader anbefales det som minimum at stille følgende personlige værnemidler til rådighed for medarbejderne: Handsker (der findes eksempelvis en engangshandske kemikaliehandske samt en kraftige handske til ikke-smudsigt farligt affald) Syrefast forklæde Sikkerhedssko Beskyttelsesbriller / ansigtsskærm Åndedrætsværn (helmaske med multifilter eller friskluftforsyning) til særlige situationer Øjenskyller Forbindingskasse Emballager Det farlige affald sorteres/pakkes direkte i de emballager, der skal benyttes til videreforsendelse. Det anbefales at der til de fleste fraktioner benyttes spændelågsfade og akkumualtorkasser. Der skal fra starten være indkøbt et antal emballager der som minimum svarer til antallet af fraktioner. Der bør desuden være et rigeligt lager til rådighed, således at en Side 37 af 56

38 fyldt emballage til en hver tid kan erstattes af en tilsvarende. Det foreslås derfor at der som udgangspunkt indkøbes emballager til et års forbrug. Akkumulatorkasser kalkuleres sendt 6 af gangen med bestilling af 6 nye kasser hver gang der sendes. Ved bygdeløsning med efterfølgende sortering genanvendes emballagerne. Anskaffelse By-løsning 1. års investering Enheder a pris Kr Personlige værnemidler kr /4 plastfade kr ½ plastfade kr /1 plastfade/jern kr Akkumulatorkasser leje kr I alt kr Bygdeløsning 4 bygder 1. års investering Enheder a pris Kr Personlige værnemidler kr /4 plastfade kr ½ plastfade kr 880 Akkumulatorkasser leje kr I alt kr Driftsomkostninger til sortering af Farligt Affald Til vurdering af timeforbruget er der taget udgangspunkt i en kommune med 3000 indbyggere. Det forventes, at der vil kunne indsamles op mod 2,5 4,5 kg farligt affald pr. indbygger, dvs. op mod kg på årsbasis. Kalkulationerne med baggrund i erfaringer er i skema for affaldsbehandling specificeret til i alt kg. Det forventes at der vil gå lidt tid før borgere og virksomheder bliver bekendt med indsamlingssystemet og derfor kan det være at mængderne ikke er så store i starten dog er det en ubekendt faktor med pultekammeeffekten det vil sige, der kan blive indleveret affald, der har stået i lang tid. Med udgangspunkt i erfaringer fra Qaqortoq, Sisimiut, Maniitsoq, Ilulissat og andre danske genbrugspladser for fordelingen af fraktioner af farligt affald, kan behandlingsomkostningerne estimeres, som det fremgår af nedenstående tabel. Indtægterne fra salg af fraktioner er angivet som en negativ udgift. Side 38 af 56

39 Affaldsbehandling specificeret (2009priser) 3000 indbyggere kg/år kr/kg i alt Modtager Basisk affald 50 7,76 kr 388 Særlig behandling Batterier Brunsten - Alkaline 400 0,00 kr 0 Lokal deponi Batterier Lithium 50 5,24 kr 262 Særlig behandling Batterier Lithium-ion genanvendelse 10 0,57 kr 6 Genanvendelse Batterier Nikkel Cadmium 10 6,57 kr 66 Genanvendelse Batterier NiMh 20 0,57 kr 11 Genanvendelse Blandede ukendte batterier/ knapceller 20 29,00 kr 580 Genanvend/deponi Blyakkumulatorer ,50 -kr Genanvendelse Fast olieholdigt affald 400 4,87 kr Forbrænding lokal Fotovæsker 400 4,02 kr Forbrænding Giftigt affald 20 4,42 kr 88 Forbrænding Halogenholdigt affald 40 15,29 kr 612 Forbrænding Isocyanataffald 60 10,27 kr 616 Forbrænding Kviksølvaffald 10 33,00 kr 330 Genanvend/deponi Kviksølvholdige lyskilder hele 100 7,00 kr 700 Genanvendelse Malingsrester, rengøringsmidler, foto, lim ,20 kr Forbrænding Medicinaffald 50 3,90 kr 195 Forbrænding Oxiderende stoffer 10 33,14 kr 331 Forbrænding Spildolie ,45 kr Genanvendelse Spraydåser 60 3,24 kr 194 Genanvendelse Syreaffald 80 8,92 kr 714 Særlig behandling Ukendt affald 50 12,52 kr 626 Særlig behandling Ætsende affald i småemb. 50 8,92 kr 446 Særlig behandling Total kr Driftsudgift Farligt affald Enheder a pris Kr Årsværk 0,40 kr kr Vedligehold personlige værnemidler 1 kr kr /4 plastfade 10 kr 100 kr ½ plastfade 20 kr 110 kr Batterikasser leje 17 kr 520 kr Affaldsbehandling årligt jvf ovenstående 1 kr kr I alt kr Ved årsværk er der kalkuleret med den tid, der går med modtagelse, sortering og afsendelse af farligt affald. Indkøb af materialer er vurderet, som forbruget på et år. Afsætning af fraktioner er kalkuleret ud fra 2009 priser og baseret på de fraktioner, der indsamles fra eksempelvis Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat som er det bedste bud på de fraktioner, der modtages i Grønland, hvor man sorterer affaldet og har gjort det i et stykke tid. Undtagelsen for disse tre steder set i forhold til Uummannaq, er at man selv behandler spildolie og fast olieholdige produkter. I beregningen af udgifterne til behandling af affaldet er der kalkuleret med de behandlingspriser, der fås hos I/S Mokana. Alternativt kan der evt. aftales behandling på eksisterende anlæg i Grønland hvor der er overskudskapacitet til rådighed. Disse priser kendes ikke. Side 39 af 56

40 I Qaqortoq viser erfaringstal at man første år efter etablering af modtagefaciliteter havde en pultekammer effekt der blev ryddet op og der blev afleveret noget affald stammende fra erhverv transformatorer/ cipelbatterier - som havde større udgifter for kommunen. 7.4 Anlægsomkostninger ved demontering og pakning af elektronikaffald Til adskillelse og sortering af elektronikaffald er der behov for følgende materiel: Diverse håndværktøj Omfatter almindeligt håndværktøj som hammer, mejsel, udvalg af skruetrækkere, akku bore-/skruemaskine, topnøgler, diverse specialnøgler til elektronik. Stort udvalg af bits m.v. Det anbefales at indkøbe værktøj i en god kvalitet, da adskillelse af ældre elektronik generelt giver et stort slid. En oversigt over nødvendigt værktøj findes i bilag 3. Personlige værnemidler For at sikre mod arbejdsskader anbefales det som minimum at stille følgende personlige værnemidler til rådighed for medarbejderne: Handsker (finmekaniker samt olieresistente til CFC) Læderforklæde Sikkerhedssko Beskyttelsesbriller / ansigtsskærm Åndedrætsværn Øjenskyller Forbindskasse Emballager Efter demontering sorteres elektronikaffaldet direkte i de emballager, der skal benyttes til videreforsendelse. Det er anbefalet at der til de fleste fraktioner benyttes enten ¼ eller ½ str. plastfade med spændelåg. Til billedrør benyttes dog enten batterikasser eller pallerammesystem, mens der til flammehæmmet plast benyttes bigbags. Der skal fra starten være indkøbt som minimum et antal emballager der svarer til antallet af fraktioner. Der bør desuden være et rigeligt lager til rådighed, således at en fyldt emballage til en hver tid kan erstattes af en tilsvarende. Det foreslås derfor at der som udgangspunkt indkøbes emballager til et års forbrug. Gitterbure til elektronikaffald bruges til intern opsamling/transport mellem bygder og by. Der er kalkuleret at der sættes gitterbure ud til 4 bygder. Side 40 af 56

41 Investeringer Enheder a pris Kr Diverse håndværktøj 1 kr kr Personlige værnemidler kr /4 plastfade kr ½ plastfade kr Gitterbure til opsamling kr Batterikasser leje kr I alt kr Driftsomkostninger - elektronikaffald Til vurdering af timeforbruget er der taget udgangspunkt i en kommune med 3000 indbyggere. Det forventes, at der vil kunne indsamles op mod 4 kg elektronikaffald pr indbygger, dvs. op mod kg på årsbasis. Med udgangspunkt i danske erfaringer for fordelingen af fraktioner fra elektronikaffald, kan behandlingsomkostningerne estimeres som det fremgår af nedenstående figur. Indtægterne fra salg af fraktioner er angivet som en negativ udgift. Fraktion Mængde (kg) % Pris kr/kg Pris fraktion Modtager Brændbart (træ, plast, gummi m.v.) ,5% kr 0,00 kr 0 Lokal forbrænding Flammehæmmet plast ,5% kr 0,60 kr Jern m.v. til schred ,0% kr 0,00 kr 0 Lokal deponi eller salg i DK Billedrør (CRT) ,0% kr 1,75 kr Lokal deponi / genbrug tyskland Ledninger 276 2,3% -kr 2,50 -kr 690 Produkthandler i DK Print ,8% -kr 19,00 -kr Boliden via elektromiljø Print ,0% -kr 0,15 -kr 126 Boliden via elektromiljø Aluminium 180 1,5% -kr 4,50 -kr 810 Produkthandler i DK Strømforsyninger 60 0,5% -kr 1,00 -kr 60 Produkthandler i DK Afbøjningsspoler 288 2,4% -kr 2,15 -kr 619 Produkthandler i DK Transformere 240 2,0% -kr 1,00 -kr 240 Produkthandler i DK Farligt affald (10 fraktioner) 60 0,5% kr 40,00 kr I/S Mokana Fraført i alt ,00% kr Under drift antages det at lager af værktøj og personlige værnemidler afskrives over 3 år. Desuden skal lager af emballer årligt suppleres med samme mængde, som blev indkøbt til opstart af projektet Drift Enheder a pris Kr Årsværk 0,17 kr kr Vedligehold værktøj 1,00 kr kr Vedligehold personlige værnemidler 1, kr /4 plastfade 30, kr ½ plastfade 20, kr Batterikasser leje 5, kr Afsætning af fraktioner årligt 1, kr I alt kr Anlægsomkostninger ved demontering og pakning af kølemøbler Til demontering af kølemøbler skal der ligeledes anvendes special-værktøj og udstyr. Det væsentligste udstyr er en vacuumpumpe, trykbeholder, gasflaskevægt. Side 41 af 56

42 Hertil kommer slanger, tang til anboring på kølekreds, manometer, kugleventiler og andre små reservedele. Andet værktøj, som skruetrækker og topnøgler lånes af elektronikværktøjskassen. Investeringer Enheder a pris Kr Vacuumpumpe m. vægt og trykflaske 1 kr kr Manometer m kugleventil 1 kr 835 kr 835 Løskugleventil 1 kr 196 kr 196 Adaptor til kølemiddelflaske 2 kr 92 kr 184 Klemmetang m kugle 1 kr 658 kr 658 Værktøj for scraderventil 1 kr 181 kr 181 Personlige værnemidler kr ½ plastfade kr 550 I alt kr Driftsomkostninger ved demontering og pakning af kølemøbler I en by med størrelse på 3000 indbyggere, kan der forventes i størrelsesordenen 1200 husstande. Ved en gennemsnitlig levetid for et kølemøbel på 7,5 år (erfaringstal fra Reno-Nord) vil det årlige antal skrottede kølemøbler ligge på ca. 160 stk. Det må forventes at der kan behandles ca. 1 kølemøbel pr. time, svarende til op til 8 om dagen. Det er et noget lavere antal end man normalt regner med i DK, men der må påregnes ekstra tidsforbrug til håndtering og flytning af kølemøbler fordi en effektiv tømning forudsætter at kølemøblet har stået indendørs og opnået samme temperatur som arbejdslokalet. Den væsentligste omkostning ved bortskaffelsen er behandlingen af kompressoren i Danmark. Prisen for aftapning og destillering af kompressorolie ligger på 1,95 kr./kg kompressorer. Herudover kommer en pris på behandling (destruktion) af cfc-gas. Den er imidlertid meget lille på grund af den lille mængde. Der tappes normalt mellem 80 og 100 gram CFC af hvert kølemøbel, svarende til en mængde på op til 16 kg årligt fra en kommune på 3000 indbyggere. Drift Enheder a pris Kr årsværk 0,1 kr ,00 kr Personlige værnemidler 1 kr 2.000,00 kr ½ plastfade 5 kr 110,00 kr 550 CFC-gas (kg) 16 kr 20,00 kr 320 Kompressorer (160 x 8 kg) 1280 kr 1,95 kr I alt kr Side 42 af 56

43 7.8 Transportomkostninger Transportomkostninger for affald varierer alt efter hvor godset skal afsendes fra i Grønland. Fragt-rater for transport mellem Grønland og Danmark kan ses på RAL s hjemmeside: Nøgletal for transport af affald fra Uummannaq vises i nedenstående skema: Grønland - Aalborg 0,01 18 Internt Grønland 0,07 40 Håndtering Aalborg 0, Uummannaq tillæg 0, Olietillæg 8% 0,10 64 Total 1, Intern Transport vægtrate Fragt 0,07 Håndtering Uummannaq 0,79 Håndtering i bygder 0,36 Total 1,22 Dkr/kg Dkr/m3 MiljøGods vægtrate volumenrate Grønland - Aalborg 0,01 13 Internt Grønland 0,03 21 Håndtering Aalborg 0, Uummannaq tillæg 0, Total 0, I nøgletal er der vist fragtrater for Uummannaq sendt som LCL gods leveret på paller til RAL. Ved brug af RAL s paller betales der leje af pallerne. Ved brug af ovenstående fragtrater fremkommer følgende udgifter til transport af det affald der forventes indsamlet. Transport udgift Kg Kr/kg Kr. Farligt affald ,41 kr Elektronik ,55 kr Køleskabe ,55 kr 715 Bygdetransport * ,22 kr Total kr Bygdetransport* er en vurdering baseret på at 5 % af affaldet kommer fra bygder. Side 43 af 56

44 7.9 Samlede omkostninger De samlede driftsudgifter for håndtering af alle miljøfarlige fraktioner beskrevet i projektet fremgår af nedenstående tabel. Omkostningerne er baseret på den mængde affald der forventes indsamlet med indbyggere - Uummannaq og de tilhørende bygder har i alt ca indbyggere. Årlige driftsomkostninger med containerløsning og elektronikadskillelse. Driftsomkostninger kr kr/kg Farligt affald kr kr 8,17 Elektronik kr kr 3,90 Køle/fryseskabe kr stk 127,29 Transport kr kr 1,00 Containerløsning med elradiatorer kr kr 0,38 Containerløsning med oliefyr kr kr 0,66 Total container med oliefyr kr kr 7,69 Total container med elradiatorer kr kr 7,40 Driftsomkostningerne er baseret på opvarmning / brug af containerløsningen 2 dage om ugen i ¾ dele af året. Driftsomkostning pr. kg er en variabel størrelse. Prisen vil forholdsvismæssigt falde med større mængder, da grundomkostninger vil være ca. de samme. Modsat med mindre mængder. Anlægsomkostninger Anlægsomkostninger første år (eksklusiv affaldsbortskaffelse) med containerløsning og elektronikadskillelse. Efter 1. år er der kun driftsudgifter. Anlægsomkostninger 1. År kr. Farligt affald By kr Farligt affald 4 Bygder kr Elektronik kr Køle/fryseskabe kr Containerløsning oliefyr/varmluft kr Containerløsning elradiator kr Forsendelse af containerløsning kr Container til opbevaring (skibscontainer) kr Total med oliefyr/varmluft kr Total med elradiator kr Til opbevaring af affaldet der er pakket er der kalkuleret med en brugt 20 fods skibscontainer til en købspris på kr. Side 44 af 56

45 Der er mulighed for valg af andre typer af containere til opbevaring. En reolcontainer koster ca kr. + fragt til Grønland Finansiering af driftsudgifter Finansiering af udgifterne til behandling af affald bør holdes adskilt i husstande og erhverv det er anbefalingerne fra samme systemer i Danmark. Finansiering af udgifterne vedrørende private husstande foregår typisk som et årligt gebyr sammen med dagrenovation og andre lignende gebyrer. Udgifterne vedrørende erhvervsvirksomheder kan finansieres med eksempelvis et årligt gebyr til at dække grundomkostningerne til faciliteter og ressourcer til modtagelse, emballering, pakning og forsendelse af miljøfarligt affald. Derudover kan der betales kommunens fastsatte takst for de forskellige fraktioner af farligt affald. Side 45 af 56

46 Kap.8 Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale 8.1 Driftsinstruktioner farligt affald Driftsinstruktioner for farligt affald består primært i en beskrivelse af: Modtagelse (problemstillinger man skal være opmærksom på) Sortering (brug af værnemidler, hjælpemidler) Emballering, pakning, forsendelse Sorteringsvejledningen er en skiltning af de fraktioner, der skal sorteres i, med nævnelse af de mest kendte eksempler på produkter, der hører til i fraktionen. I en bygdeløsning hvor man modtager og videresender, er sortering en meget lille del af driftsinstruktionen. En alfabetisk liste findes i kursusmaterialet som kan bruges som opslagsværk. Materialet er samlet i bilag Driftsinstruktioner elektronikaffald og kølemøbler Instruktionen gennemgår trin for trin, hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er taget udgangspunkt i de oftest forekommende, men vejledningen udbygges løbende efterhånden som vi får erfaringer med yderligere fraktioner. Materialet er samlet i bilag Kursusmateriale Kursusmaterialet er delt i en del til farligt affald og en del til elektronikaffald. Kursusmaterialet for farligt affald består af: Vejledning i sortering af affaldet, hvor et af hjælperedskaberne er en liste over farligt affaldsfraktioner, som løbende ændres. Vejledning i emballering og mærkning Vejledning i deklarering og forsendelse af affaldet Derudover indeholder materialet nogle grundlæggende principper om arbejdsmiljø, brug af værnemidler og indretning af arbejdspladser. Kursusmateriale for adskillelse af elektronikaffald og miljøbehandling af kølemøbler Vejledning i adskillelse af elektronikaffald med eksempler på identificering af de miljøfarlige komponenter. Vejledning i brug af udstyr til aftapning af kølemidler samt demontering af miljøfarlige komponenter. Side 46 af 56

47 Kap.9 Forslag til informationsmateriale 9.1 Indhold af informationer Indholdet af informationer kan deles op i nogle hovedgrupper: Miljøfarligt affald hvad er det? Hvorfor indsamle det separat! Hvordan afleverer jeg det? Hvor afleverer jeg det? åbningstid? Koster det noget? Informationsmaterialet kan laves så det kan bruges til både husstande og erhverv. Det er de samme oplysninger der danner basis for korrekt aflevering af affaldet. 9.2 Miljøfarligt affald hvad er det? Eksempler på at informere borgerne/erhverv kan være at stille spørgsmål. Alt for mange skader miljøet uden at tænke over det tænker du? Side 47 af 56

48 Det kan også være en beskrivelse af hvordan man ikke skal gøre: Batterierne smides i dagrenovation! Olie hældes ud i vandet! Maling hældes ud på jorden! Akkumulatoren smides på jorden og blyslam og syre løber ud! Det er alt sammen forurening af den værste slags. Man kan liste de fraktioner der er de gængse forekommende produkter i husholdninger, som er farligt affald og som man ønsker afleveret separat. 9.3 Hvorfor indsamle miljøfarligt affald separat! Her drejer det sig om at fortælle, hvorfor det skal indsamles specielt. Eksempler på dette er set i eksempelvis Kanukoka s batterimateriale. Man kan eksempelvis vælge at beskrive de giftige egenskaber ved bly: Bly ophobes i lever, nyrer, galde og knogler. Når det først er blevet en del af knoglerne, er det adskillige år om at forlade kroppen. Bly kan også ophobes i æg og fostre. Beskadigelse af nervesystemet og mave- /tarmsymptomer er de vigtigste tegn på blyforgiftning. Bly hæmmer også produktionen af røde blodlegemer og medfører anæmi. Side 48 af 56

49 Bly er især giftigt for den voksende hjerne og kan påvirke børns adfærdsudvikling, selv ved lave koncentrationer. Det handler om miljøet og de miljøgifte nogle at tingene indeholder. Det er vigtigt at fortælle at det ikke alt sammen er lige farligt men at det alt sammen skal afleveres så det kan blive sorteret af folk, der er uddannet til det. 9.4 Hvordan afleverer jeg miljøfarligt affald? og hvor kan jeg aflevere det? For at minimere problemerne omkring modtagelse og sortering af affaldet er det vigtigt at fortælle, at man skal mærke det affald man har, eller aflevere det i den originale emballage, hvor det står hvad det er. Ved en simpel mærkning med vandfast tusch eller fedtkridt kan man skrive hvad indholdet er i en emballage det kan også gøres ved personlig modtagelse. Side 49 af 56

50 9.5 Koster det noget at aflevere miljøfarligt affald? Grundlæggende skal man tage stilling til hvordan området miljøfarligt affald skal finansieres. Der skelnes typisk mellem miljøfarligt affald fra husstande og fra erhverv. Husstande Ved systemerne i DK er det typisk gratis for husstande at aflevere miljøfarligt affald til genbrugspladser, miljøbiler, butiksordninger o.l. Erhverv Nogle steder kan erhverv aflevere en mindre mængde om året mod et fast årligt gebyr. Problemstillinger Det kan have en negativ effekt, hvis man skal betale for aflevering af affaldet ved afleveringen altså have penge op af lommen. Det kan resultere i at affaldet bliver smidt forskellige steder og forårsindsamlingen vil typisk bære præg af dette. I forbindelse med forårsindsamlingen er det vigtigt at det personale (kommunalt ansatte/entreprenør), der opsamler miljøfarligt affald kan holde det adskilt fra andet affald. Informationer om betaling Hvis der differentieres på husstande og erhverv at det vigtigt at informere om hvilke ydelser, der leveres af kommunen og synliggøre virksomheden udgifter til bortskaffelse af det miljøfarlige affald. Typisk vil man offentliggøre et takstblad. Finansierer man det miljøfarlige affald over et årligt gebyr eller lignende, kan man informere om dette. Side 50 af 56

51 10 Resume af de foreslåede løsninger Projektet indeholder forslag til hvordan man kan håndtere farligt affald for at sikre indsamling af miljøskadelige stoffer og optimere behandling af affaldet. Der beskrives en række muligheder med opbevaringsfaciliteter, indsamlingsmateriel, krav til udstyr samt forslag til information om håndtering af farligt affald. Sorteringssystemer m.v. er under løbende udvikling og har været det gennem projektforløbet som har strukket sig over mange år. Der er nu 1½ år erfaring med brug af containerløsningen i Uummannaq. Fraktioner der skal indsamles Afklaring om behandling af de fraktioner der skal indsamles er afklaret med DMN og foreligger i bilag 7 og bilag 8. Projektet foreslår sortering i en del fraktioner. Sorteringen er baseret på de aktuelle krav og sammenlignet med forhold i DK. Sortering og behandling vil ændre sig i takt med ændringer i behandlingsformer og krav til behandling. Anbefaling af indsamlings og logistiksystem Der er taget udgangspunkt i indsamlingsmateriel, der er standard overalt i Europa. Som eksempelvis: Dunke, plastfade, tromler, palletanke, gitterbure og plastkasser. Logistikløsningerne for intern transport mellem bygder og byer baserer sig på tilsvarende standardmateriel. Forslag til løsninger er fleksible og kan udvides efter behov, men baserer sig på en opstart for at komme i gang med indsamlingen. Sortering De foreslåede løsninger er baseret på, at man sorterer affaldet i alle fraktioner nogle få steder byerne, hvor man kan investere i det rigtige udstyr og have tilknyttet uddannet personale. Alternativ kan affaldet sendes direkte til DK for sortering og behandling. Bygderne samler affaldet ind til sorteringsstederne, hvor affaldet sorteres/ behandles. I bygderne samles affaldet i få fraktioner som sorteres ved modtagelse. Sorteringsfaciliteter Der er i projektet skitseret en containerløsning til sortering af affaldet. En tilsvarende løsning kan laves i en nybygning, hvis man vil kombinere håndtering af farligt affald med andre driftsopgaver. Driftsøkonomi Der er udarbejdet driftsøkonomi for et forslag med en containerløsning. Driftsøkonomi er opdelt i anlægsudgifter og driftsudgifter. Driftsudgifterne er baseret på forventede mængder farligt affald samt den tid der bruges på håndtering af det farlige affald / elektronikaffald. Driftsinstruktioner Der er udarbejdet driftsinstruktioner for bygder samt et decideret kursusmateriale for sortering de større steder. Kursusmateriale og instruktioner ændres ca. en gang om året i forbindelse med afholdelse af nye kurser. Side 51 af 56

52 Forslag til informationsmateriale Der er nogle grundlæggende spørgsmål omkring aflevering af farligt affald som bør besvares i informationsmaterialet til borgere og virksomheder: Miljøfarligt affald hvad er det? Hvorfor indsamle det separat! Hvordan afleverer jeg det? Hvor afleverer jeg det? åbningstid? Koster det noget? Informationsmateriale til bygdepersonale og personale børe være en driftsinstruktion samt information om hvorfor der samles ind og hvordan man sorterer klassificerer og pakker affaldet. Det anbefales at de medarbejdere der har ansvar for forsendelse har et kursus. Noget af det farlige affald er farligt gods og det stiller krav til sortering, pakning, emballering, mærkning og forsendelse. Status og opfølgning Der er siden projektets opstart produceret en instruktionsvideo for de mennesker, der arbejder med farligt affald og elektronikaffald. Den kan rekvireres hos Kanukoka. Der eksisterer anno 2009 forskellige modeller af sorteringssystemer og emballagevalg som alle ligger meget tæt op af de forslag rapporten indeholder. Behandlingsmetode for farligt affald ændres løbende med nye krav til sortering og emballering. Det resulterer derfor i ændringer i sorteringssystemerne. Side 52 af 56

53 11 Prøveprojekt ved Uummannaq by I Juni 2008 blev prøveprojektet gennemført i Uummanaq. Der blev bygget en modtagestation som bestod af 2 stk 20 fods containere, der blev bygget sammen. Projektet indeholdt opsætning af containerstationen med oliefyr og ventilationsanlæg. Containerstationen blev færdigmonteret under kursusafholdelsen af kursusdeltagerne, som også medvirkede til opstilling af sorteringssystem, som en del af uddannelsen. Modtagefaciliteterne blev således indviet og taget i brug under kurset. Ved indvielsen blev alle virksomheder og borgere inviteret til at besøge og medbringe farligt affald. Specifikationer og indhold af projektet fremgår af bilag 1og 2. Side 53 af 56

54 Kommunen ønskede containerstationen placeret ved en dump nedenfor helikopter landingspladsen. Foran containerstationen er der støbt en betonplade som en rampe med ca. 1 meter i niveauforskel til læsning og aflæsning af materiale. I midten er der et værkstedsbord til afskillelse af elektronikaffald tømning af CFCkøleskabe m.v. X Prøveprojektet viste sig at være funktionsdueligt med et velfungerende ventilationssystem. Pladsen er lidt trang, men der kan håndteres elektronik og køleskabe. Der er plads til de forskellige fraktioner af farligt affald og der kan sættes sug på alle fraktioner, der kan afgive sundhedsskadelige dampe. Prøveprojektet blev valgt med oliefyrsløsning, som også var blevet testet. Der deltog også folk fra bygderne i undervisningen, så de efterfølgende kunne iværksætte en bygdeløsning. Side 54 af 56

55 Status 1½ år efter projektopstart i Uummannaq Efter opstart af projektet blev der sendt akkumulatorkasser/ palle med palleramme samt information fra Uummannaq Kommune ud til nogle af bygderne, så affald kunne sendes til henholdsvis Uummannaq og/eller Mokana i Danmark. Tidligere registreringer har vist at der blev sendt akkumulatorer og spildolie til Mokana fra Uummannaq by. Vi kan dog allerede nu se at der sendes flere fraktioner af farligt affald og at der også kommer mængder fra bygderne. I efteråret 2008 samt i 2009 er der afsendt følgende fraktioner fra 4 bygder i den gamle Uummannaq Kommune: - Elektronikaffald - Blyakkumulatorer - Køefryseskabe - Småbatterier - Cipelakkumulatorer. Bygderne var Ikerasak, Illorsuit, Nuugaatsiaq og Ukkusissat. Derudover blev der i samme periode sendt mange forskellige fraktioner fra Modtagestationen i Uummannaq: Kompleksskrot fra EDB aluminium Alu/kobber kølere Kobberrør Printkort kvalitet 2 Blyakkumulatorer Påhængsmotorer Aluminium Småbatterier rensorteret alkaline Medicinaffald Elmotorer Billedrør forbehandlede Ledninger/kabler Malingsaffald Under kurset blev der aftalt at spildolie blev sendt til Ilulissat kommune, som betaler for fragten. Mange af de fraktioner der nu sendes til miljøbehandling må formodes tidligere at være blevet kørt på dumpen. Side 55 af 56

56 REFERENCELISTE 1. Grønlands Hjemmestyre, 1996: Handlingsplan for den fremtidige affaldshåndtering i byerne i Grønland. Udarbejdet af Carl Bro as, Grønlands Hjemmestyre, 2002: Forslag til Affaldshandlingsplan for Grønland. Udarbejdet af Carl Bro as, Nuup Kommunea, 2003: Pilotprojekt vedrørende kildesortering af miljøfarlige affaldsfraktioner. Udarbejdet af Carl Bro as, Miljøstyrelsen, 2003: Affaldsstatistik 2002, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6, Regeringen 2003: Affaldsstrategi, Udarbejdet af Miljøstyrelsen Grønlands Statistik 2003: Statistik for Grønland Miljøstyrelsen 1993 : Miljøvurdering af fotokemikalier 8. Statistikoplysninger på afleverede mængder i perioden Side 56 af 56