Patent- og Varemærkestyrelsen sender hermed WIPOs reviderede udkast til en Design Law Treaty i høring.

Transkript

1 Til Patent- og Varemærkestyrelsens høringskreds Vores ref.: 11/ august 2012 Din ref.: Høring vedrørende revideret udkast til Design Law Treaty - DLT Patent- og Varemærkestyrelsen sender hermed WIPOs reviderede udkast til en Design Law Treaty i høring. Der er tidligere foretaget høringer omkring emnet. Disse tidligere høringer kan ses her: Høringen foretages som led i forberedelsen af 27. møde i SCT (Standing Committee on the Law of Trademarks, Industrial Designs and Geographical Indications) hos WIPO i Geneve, som afholdes i perioden september På dagsordenen er bl.a. et revideret udkast til Design Law Treaty (DLT) og Regulations. Det er muligt at se de reviderede tekster her: Opmærksomheden henledes især på dokumenterne SCT 27/2 og SCT/27/3. Der har igennem flere år foregået forhandlinger om en Design Law Treaty, som har til formål at fastsætte fælles bestemmelser, særligt vedrørende de formelle krav en myndighed kan stille i forbindelse med indlevering af en designansøgning. Det drejer sig bl.a. om kravene til ansøgningen, hvilke krav der kan stilles for at opnå en ansøgningsdato, fuldmagter, kommunikation med myndigheden, nyhedsskånefrist, notering af licenser m.v.

2 Formålet med en Design Law Treaty er gennem en harmonisering af de formelle krav at gøre det lettere for ansøgere at forudse, hvilke betingelser, der kan kræves opfyldt og derved opnå designregistrering med færre administrative og økonomiske byrder. Patent- og Varemærkestyrelsen har i forbindelse med tidligere møder haft de reviderede bestemmelser i høring. I nærværende høring er der udarbejdet et annex, hvor er der er knyttet kommentarer til de enkelte artikler og rules, hvori der er foretaget eller stillet forslag om ændringer, herunder særligt, hvis det nye udkast eller forslag vil have betydning for danske personer eller virksomheder. Høringsfristen udløber onsdag den 12. september 2012 kl Høringssvar bedes sendt til svar@dkpto.dk og i emnefeltet angivet Høringssvar til SCT 27 Hvis du har spørgsmål til høringen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Torben E. Kristensen på telefon eller tkr@dkpto.dk eller undertegnede på telefon eller abh@dkpto.dk. Med venlig hilsen Anja M. Bech Hornecker Specialkonsulent Politik & Jura Bilag: Annex Patent- og Varemærkestyrelsens kommentarer til dokumenterne vedrørende Design Law Treaty, som behandles på 27. SCT møde hos WIPO den september /12

3 Annex Patent- og Varemærkestyrelsens kommentarer til dokumenterne vedrørende Design Law Treaty, som behandles på 27. SCT møde hos WIPO den september WIPOs dokument SCT 27/2 ændringer og forslag i udkast til Design Law Treaty Artikel 1 (Forkortede udtryk) Ændringen består i at registration har erstattet the design. Ændringen er en konsekvens af ændringen i Artikel 1 (iv) og ses ikke at have betydning i Danmark. Artikel 3 (Ansøgning) Bestemmelsen i Artikel 3 (iv) som det fremgår indsat under hensyntagen til bestemmelsen i Artikel 4 (3). Nye forslag Der er fremsat forslag af Brasilien om at følgende bestemmelser fra Rule 2 (1) flyttes til Artikel 3(1): (iii) a claim; (iv) a statement of novelty; (vi) indications concerning the identity of the creator of the industrial design; (viii) where the applicant is not the creator of the industrial design, a statement of assignment or other evidence of the transfer of the design to the applicant; (x) the name of a State of which the applicant is a national if he/she is the national of any State, the name of a State in which the applicant has his/her domicile, if any, and the name of a State in which the applicant has a real and effective industrial or commercial establishment, if any. Ligeledes er der fremsat forslag af Japan om at Rule 2(1)(i) til Artikel 3(1). Den pågældende bestemmelse har følgende ordlyd: (i) an indication of the product or products which incorporate the industrial design, or in relation to which the industrial design is to be used. Det bemærkes, at Artikel 3(1) oplister de krav vedrørende oplysninger etc. som en myndighed may require dvs. kan men ikke er forpligtet til at kræve at en ansøgning indeholder. Flere de krav, der fremgår af ovennævnte bestemmelser bliver ikke krævet ved indlevering af en designansøgning i Danmark. Således stilles der eksempelvis ikke i Danmark krav om, at der med ansøgningen skal følge et krav (claim) eller en nyhedserklæring. 3/12

4 De foreslåede ændringer vil ikke medføre nogen forpligtelse for Danmark til at indføre sådanne nye krav. Imidlertid er det styrelsens umiddelbare opfattelse, at indsættelse af de nævnte bestemmelser fra Regulations direkte i Design Law Treaty kan få betydning for adgangen til - på et senere tidspunkt - at ændre i de krav som myndigheder må stille til ansøgere i forbindelse med indleveringen af en ansøgning. Således vil det være sværere at fjerne krav, eksempelvis vedrørende nyhedserklæringer, hvis muligheden for sådanne krav fremgår direkte af Design Law Treaty fremfor af de dertil hørende Regulations. Det er derfor styrelsens opfattelse, at artikel 3 først og fremmest bør afspejle de minimumskrav, som myndighederne på nuværende tidspunkt er fælles om at stille, og at de yderligere krav, som kun få myndigheder stiller, eventuelt kan afspejles i de tilhørende Regulations. Dermed vil der også være skabt mulighed for en mere fleksibel tilgang til ændring af regelgrundlaget i form af begrænsning af enkelte myndighedernes mulighed for at stille særskilte krav til ansøgerne, og dermed vil muligheden for yderligere harmonisering og forenkling af formalkravene i fremtiden være mere åben. Artikel 4 (fuldmægtige, adresse for korrespondance) Udkastet til bestemmelsen lægger op til en diskussion af to muligheder. I Option 1 kan en jurisdiktion kræve, at der udpeges en fuldmægtig. Dog er det ikke nødvendigt at have en fuldmægtig udpeget for at opnå en ansøgningsdato. I Option 2 er der ingen undtagelser til kravet om en fuldmægtig, dvs. at der ved denne løsning også kan stilles krav om, at ansøgninger i de nævnte situationer skal indleveres til myndigheden af en fuldmægtig. Det skal dog understreges, at bestemmelsen kun vedrører tilfælde, hvor an applicant, holder, or other interested person who has neither a domicile nor a real and effective industrial or commercial establishment in its territory. Der stilles ikke i Danmark krav om, at der er udpeget en fuldmægtig for at en ansøgning kan indgives eller en ansøgningsdato kan tildeles, og hverken Option 1 eller 2 vil indebære lovændringer i Danmark. Det er dog styrelsens opfattelse, Option 1 vil stille danske virksomheder bedre, når disse skal ansøge om registrering af design i udlandet, hvorfor styrelsen vil arbejde for, at Option 1 vælges. 4/12

5 Artikel 5 (Ansøgningsdato) Udkastet til Artikel 5 (5) er ændret i forhold til det tilfælde, at en ansøgning har været behæftet med sådanne mangler, at en ansøgningsdato ikke kan tildeles. I den tidligere formulering fremgik det, at ansøgningsdatoen først skulle være den dag, hvor myndigheden modtog de manglende oplysninger for at kunne give en ansøgningsdato. Formuleringen er nu, at, i et sådant tilfælde kan ansøgningsdatoen ikke være senere end den dag, hvor man modtog de manglende oplysninger. Der er altså ikke noget i vejen for, at en myndighed vælger at beholde den oprindelige ansøgningsdato, selvom essentielle oplysninger først fremkommer på et senere tidspunkt. Myndigheden er på den anden side heller ikke forpligtet til at anerkende den oprindelige ansøgningsdato. Det er styrelsens umiddelbare opfattelse, at denne ændring kun har betydning for ganske få lande, og at den indsatte ændring indebærer en tilstrækkelig smidig bestemmelse, samtidig med at hovedreglen om, at ansøgningsdatoen skal fastsættes til den dag, hvor de manglende oplysninger tilvejebringes, fastholdes. Nye forslag Derudover har flere lande foreslået, at der opsættes yderligere krav for tildelingen af en ansøgningsdato. Således har Brasilien stillet forslag om, at ansøgningen skal indholde indications concerning the identity of the creator of the industrial design for at en ansøgning kan tildeles en ansøgningsdato. Derudover har Canada foreslået, at der skal være a description, Japan har foreslået at der skal være an indication of the product or products which incorporate the industrial design, or in relation to which the industrial design is to be used, og USA har foreslået at der skal være a claim. Det er styrelsens umiddelbare opfattelse, at der bør stilles så få krav som muligt i relation til tildelingen af en ansøgningsdato. Bestemmelsen i Artikel 5 bør i denne henseende efter styrelsens opfattelse alene afspejle de minimumskrav, som myndighederne har til fælles, og eventuelle øvrige krav, der alene er relevante for enkelte myndigheder, bør henvises til bestemmelsen i Rule 5 i de tilhørende Regulations. En sådan løsning vil efter styrelsens opfattelse skabe en mere fleksibel mulighed for ændring af regelgrundlaget, således at der i fremtiden kan ske en yderligere begrænsning af myndighedernes adgang til at stille særskilte krav til ansøgerne, og dermed vil muligheden for yderligere harmonisering og forenkling af formalkravene være mere åben. Nyt forslag Endelig skal i forhold til Artikel 5 bemærkes, at Brasilien har foreslået at erstatte ordene within the time limit prescribed in the Regulations i Artikel 5 (4) med ordene within a reasonable time limit og slette Rule 5 i Regulations, der foreskriver, at den pågældende tidsfrist ikke må være kortere end én måned. 5/12

6 Det er i denne forbindelse styrelsens umiddelbare opfattelse, at den pågældende frist ikke bør være kortere end én måned. Forslaget om ændringen indikerer i sig selv, at visse myndigheder ønsker at operere med en kortere frist end én måned, og styrelsen påtænker følgelig at arbejde for at bevare bestemmelsen i Rule 5 om minimum én måneds frist. Artikel 6 (Nyhedsskånefrist) Det er ikke fundet afklaring på spørgsmålet om nyhedsskånefrist. Den oprindelige tekst opererede med en frist på 12 måneder, men blev foreslået ændret til mindst 6 måneder. Dette skal ses i forhold til, at man i Danmark og EU typisk opererer med en nyhedsskånefrist på 12 måneder, hvorimod der i andre jurisdiktioner er en kortere eller slet ingen nyhedsskånefrist. Alt andet lige må det ses som en fordel for en internationalt opererende ansøger, at man i så stort omfang som muligt har harmoniseret nyhedsskånefristerne, da man så i højere grad kan koordinere designansøgninger på et større marked uden tab af nyhedskrav. Det må formodes, at en internationalt virkende ansøger vil foretrække en så lang nyhedsskånefrist som muligt, og en skånefrist på 12 måneder må derfor anses for bedre end en frist på 6 måneder. Imidlertid må en frist på 6 måneder anses som bedre end ingenting og således som formuleringen er: at least six months, kan denne formulering anses som en mindstebestemmelse, der også kan gøre det muligt at give en nyhedsskånefrist på eksempelvis 24 måneder i en jurisdiktion. Ud fra disse betragtninger påtænker styrelsen at arbejde for, at en nyhedsskånefrist på 12 måneder accepteres, dog således at en formulering som at least six months eller andre lignende formuleringer, der sikrer en rimelig minimumsfrist, kan accepteres, såfremt der ikke kan opnås enighed om fristen på 12 måneder. Nye forslag For så vidt angår Artikel 11 (ii) har den Europæiske Union ønsket at and authorized to disclose it skal udgå af bestemmelsen. Ønsket skal formentlig ses i sammenhæng med Artiklel 6 (iii), hvor der tales om abuse. Der er fremkommet forslag fra Philipinerne, hvorefter man ønsker indsat en fjerde bestemmelse, nemlig en offentliggørelse fra en tredjepart, som har modtaget information direkte eller indirekte. Endelig er der fremkommet forslag fra Brasilien, som ønskede (i), (ii) og (iii) gjort frivillige. Styrelsen har ingen bemærkninger til disse forslag. 6/12

7 Artikel 8 (Deling af en ansøgning) Bestemmelsen har gennemgået visse opstramninger. Indsættelsen af ordene at the request of the office understreger, at bestemmelsen kun gælder den situation, hvor delingen kræves af den relevante myndighed. Det kunne eksempelvis være fordi designansøgningen indeholder to eller flere design, som ikke kan samregistreres. Bestemmelsen vedrører således ikke ansøgerens adgang til at anmode om deling. I disse situationer vil det være de nationale regler, der er gældende. Bestemmelsen i Artikel 18 (b) er en tydeliggørelse af, at en ansøger, for hvem myndigheden ønsker at dele ansøgningen, ikke skal betale et højere gebyr, end hvis ansøgeren oprindeligt havde indleveret et tilsvarende antal ansøgninger. Det er styrelsens umiddelbare opfattelse, at de indsatte ændringer i bestemmelsen afspejler det sigte, der har været med bestemmelsen hele tiden, ligesom de gør bestemmelsen mere klar og præcis, hvorfor ændringerne følgelig kan accepteres. Artikel 9 (Publicering af det industrielle design) Bestemmelsen lægger op til en diskussion af, om udsættelse af offentliggørelsen af et ansøgt design skal være obligatorisk eller ej. Det er i Danmark muligt at udsætte offentliggørelsen i op til seks måneder, hos OHIM i op til 30 måneder, og de enkelte EU-lande og andre lande kan have forskellige perioder for udsat offentliggørelse. Formålet med udsættelsen af offentliggørelsen er at give indehaveren af et design mulighed for at koordinere sin lancering af et produkt, så lanceringen eksempelvis sker samtidig med offentliggørelsen af designet. Efter Regulations Rule 6 skal det som minimum være muligt at udsætte offentliggørelsen i 6 måneder. Det er styrelsens vurdering at der ikke p.t. er mulighed for at opnå enighed om en harmoniseret udsættelsesperiode. Den fastsatte minimumsperiode på 6 måneder er dog indsat i Rule 6 i Regulations, hvilket gør det nemmere at ændre heri i fremtiden, hvis behovet skulle opstå. Det er endvidere styrelsens umiddelbare opfattelse, at det på nuværende tidspunkt ikke er afgørende, hvorvidt det gøres obligatorisk eller ej at have en nyhedsskånefrist på minimum 6 måneder. Styrelsen påtænker følgelig ikke at forfølge, at dette gøres obligatorisk. Artikel 10 (Kommunikation) Formuleringen i Artikel 10 (3) er formet over Patent Law Treaty Artikel 8(5). 7/12

8 Nye forslag Der er fremsat forslag fra Brasilien vedrørende Artikel 10 (5) (b), således at der kan kræves authentication, legalization or other certification of any signature. Det er styrelsens opfattelse, at Brasiliens forslag vil kunne medføre ekstra administrative og økonomiske byrder på ansøger eller indehaver af et design i den pågældende jurisdiktion, og at forslaget ikke er i tråd med det sigte, der er med etableringen af DLT, nemlig at skabe harmoniserede regler, som letter de administrative og økonomiske byrder for ansøgere. Styrelsen påtænker derfor ikke at støtte dette forslag. Artikel 11 (Fornyelse) Den eneste ændring er, at Artikel 11 (iii) nu er formuleret i pluralis, hvilket understreger, at man i den samme anmodning om fornyelse kan anmode om fornyelse af flere designs. Bestemmelsen har ikke betydning for Danmark. Artikel 12 (Tidsfrister) Nyt forlag Der foreligger et forslag fra Brasilien om at Artikel 12 (2) skal gøres frivillig. Artikel 12 (2) indeholder regler om genoptagelse. Konsekvensen af at Artikel 12 (2) gøres frivillig er, at en ansøger kan risikere at miste sin ret og således vil være henvist til at ansøge på ny. Dette vil for det første være administrativt og økonomisk byrdefuldt for ansøger og kan desuden betyde, at retten til designregistrering fortabes pga. lokale regler til nyhedskravet. Styrelsen påtænker derfor ikke at støtte dette forslag. Artikel 13 (Genoprettelse) Som følge af diskussionerne på 26. session af SCT er der to optioner til diskussion. Option 1 er den originale, hvorefter en jurisdiktion skal give mulighed for genoprettelse, hvis betingelserne skønnes opfyldt, og Option 2, hvorefter en jurisdiktion kan give mulighed for genoprettelse. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, men om genoprettelse overhovedet er en mulighed. Den danske designlov giver, hvis betingelserne skønnes opfyldt, mulighed for at genoprette en registrering, eksempelvis, hvis der på trods af al mulig omhu er sket en fejl hos indehaver, så et fornyelsesgebyr ikke er indbetalt. Bestemmelsen i den danske designlov skal ses i lyset af, at fortabelsen af en rettighed kan have vidtrækkende og ureparable konsekvenser for indehaveren, som på grund af nyhedskravet for design ikke blot som varemærkeindehaveren kan søge igen. 8/12

9 Det må derfor formodes, at danske brugere vil foretrække den originale Option 1, og styrelsen påtænker følgelig at arbejde for at denne løsning vælges. Artikel 14 (Licenser) Nyt forslag Der foreligger et forslag fra Brasilien om sletning af Artikel 14 (4), der forbyder yderligere betingelser for notering af licens. Det kan derfor ikke udelukkes, at en fjernelse af bestemmelsen vil kunne gøre noteringen af licens i visse jurisdiktioner til en mere administrativ og økonomisk krævende proces. Det er styrelsens opfattelse, at etableringen af DLT skal bidrage til at mindske de administrative og økonomiske byrder for virksomhederne, hvorfor styrelsen ikke påtænker at støtte dette forslag til ændring af Artikel 14. Artikel 16 (Effekten af ikke-notering af licens) Nyt forslag Der foreligger et forslag fra Brasilien om, at Artikel 16 (2) skal fjernes eller i det mindste gøres frivillig. Konsekvensen heraf vil være, at visse jurisdiktioner i princippet vil kunne gøre noteringen af licens nødvendig for, at licenstager vil kunne gøre krav gældende. Bestemmelsen har ikke betydning i Danmark, da en notering af licens ikke er en betingelse for licensens beståen, men vil kunne have betydning i udenlandske jurisdiktioner. Artikel 19 (Tilførsler omkring navn og adresse) Nyt forslag Kina har foreslået, at den understregede sidste sætning i Artikel 19 (4) fjernes. Den oprindelige formulering forbyder specifikt krav om, at der skal forelægges certifikater omkring navneog adresseændringer. Krav om certifikater må formodes at kunne medføre øgede administrative byrder og omkostninger for indehaveren af et design, hvilket ikke er i tråd med formålet med DLT. Styrelsen påtænker derfor ikke at støtte dette forslag. 9/12

10 WIPOs dokument SCT 27/3 Rule 2 (Detaljer vedr. Ansøgningen) Det kan særligt nævnes, at Rule 2 (1) (ix) på det 26. møde i SCT blev foreslået indsat. Desuden har Rule 2 (2) fået en lidt anden formulering. Det bemærkes, at der for de enkelte jurisdiktioner er tale om, at det er frivilligt, om man vil kræve nogle eller alle disse krav opfyldt, jf. brugen af ordet may i Rule 2 (1). Der kan imidlertid ikke stilles yderligere krav end de, der fremgår af Artikel 3 og Rule 2. Rule 3 (Detaljer vedr. gengivelsen af designet) Rule 3 (b) er en modifikation af, at ansøger selv kan vælge, hvor mange afbildninger af designet, der indsendes. Rule 3 (b) giver en myndighed mulighed for at bede om flere afbildninger af det produkt, der inkorporerer designet. Bestemmelsen er blevet reformuleret efter 26. møde i SCT. Det må bemærkes, at bestemmelsen skal ses i lyset af, at en myndigheds krav om yderligere afbildninger kan betyde øgede udgifter for en ansøger. På den anden side vil en myndigheds krav om yderligere afbildninger formodentligvis udspringe af ønsket om at give ansøger så god en beskyttelse som muligt og/eller hensynet til tredjemand, idet en tredjemand så godt som muligt skal kunne vurdere, om han eller hun krænker et offentliggjort design. Styrelsen påtænker derfor at støtte denne ændring. Rule 4 (Detaljer vedr. fuldmægtige mv) Opmærksomheden henledes særligt på Rule 4 (2). Ved det 26. møde i SCT var der flere delegationer og observatører, som mente, at en frist på én måned var for kort, særligt hvis det drejede sig om en situation, hvor der skulle fremskaffes en fuldmagt i et andet land. Rule 4 (2) indeholder derfor to muligheder, der skal diskuteres. Det må formodes, at danske brugere som ansøgere i andre lande alt andet lige vil foretrække den sidste af de to muligheder, altså to-måneders-reglen. Styrelsen påtænker derfor at arbejde for, at denne løsning vælges. Det bemærkes desuden, at en enkelt delegation havde bemærkninger omkring udregningen og definitionen af måned. SCT mener på den baggrund, at udregningen af en frist, der er udtrykt i måneder sker i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. 10/12

11 Rule 7 (Detaljer vedr. kommunikation) Rule 7 (1) har fået en ny formulering og er baseret på Rule 10 (1) i PLT. Rule 7 (11) (b) foreslås slettet, da den ikke er i overensstemmelse med Singapore Treaty Regulations Rule 6 (8), hvorefter modtagelsesdagen er den dag, som myndigheden de facto modtager kommunikationen. Ved det 26. møde i SCT blev sletningen af bestemmelsen foreslået af adskillige delegationer. Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger hertil. Rule 10 (Detaljer vedr. frister) Nyt forslag Der er af Spanien stillet forslag om, at tidsfristerne i Rule 10 (2) og 10 (4) ændres fra en til to måneder. Det bemærkes i den forbindelse, at der i Danmark generelt opereres med en tomånedersfrist og at to-månedersfristen, der henvises til i Rule 10 (4), korresponderer med tomånedersfristen i Designlovens 19, stk. 3. Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger hertil. Rule 11 (Detaljer vedr. genoprettelse) Det er af Frankrig foreslået, at erstatte fristen på en måned i Rule 11 (2) (i) med en frist på ikke mindre end to måneder. Dette forslag vil være i overensstemmelse med den korresponderende bestemmelse i designlovens 48. Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger hertil. Rule 12 (Detaljer vedr. licens, pant mv.) Bestemmelsen i Rule 12 (1) (vii) er ny. Det skal dog bemærkes, at der, som det ses med brugen af ordet may i Rule 13 (1), er tale om et krav, som en jurisdiktion kan stille, men ikke skal stille. Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger hertil. 11/12

12 Rule 13 (Detaljer vedr. ændringer i ejerforholdet) Bestemmelsen i Rule 13 (1) (vi) er ny. Det skal dog bemærkes, at der, som det ses med brugen af ordet may i Rule 13 (1), er tale om et krav, som en jurisdiktion kan stille, men ikke skal stille. Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger hertil. 12/12