Budgetsammendrag 2015 på hovedkonti 1. Budgetsammendrag på hovedkonti (nettotal) 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Budgetsammendrag 2015 på hovedkonti 1 Budgetsammendrag på hovedkonti (nettotal) 5 Budgetsammendrag på hovedkonti (nettotal, indekseret) 9 Generelle bemærkninger 13 Specielle bemærkninger 23 Økonomiudvalget Indledning 25 Ejendomme og administrationsbygninger 26 Politisk organisation 31 Administrativ organisation 34 Særlige formål 44 Teknik- og Miljøudvalget Indledning 46 Renovation 48 Materielgården og veje 53 Natur- og Miljøområdet 57 Beredskabskommissionen Redningsberedskab 60 Børne- og Skoleudvalget Indledning 62 Almindelig undervisning 63 Specialundervisning og rådgivning 80 Serviceydelser til skoleområdet 91 Skolefritidsordninger 96 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 102 Daginstitutioner og klubber 112 Særligt udsatte børn og unge 126 Børnehandicap 137 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning 145 Rekreative områder 147 Fritidsfaciliteter 152 Havne 156 Folkebiblioteker 159 Kultur 166 Fritidsaktiviteter 171 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning 175 Voksenhandicap 178 Plejehjem, daghjem m.v. 187 Hjemmehjælp og primærsygepleje 196 Sociale formål og omsorgsarbejde 203 Hjælpemidler 206 Side:

2 Indholdsfortegnelse Sundhedsordninger og genoptræning 210 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning 220 Arbejdsmarked 222 Sygedagpenge 236 Førtidspension og boligstøtte 241 Hovedkonto Hovedkonto Specifikation af lån 265 Redegørelse vedrørende leasingarrangementer 269 Investeringsoversigt inkl. bemærkninger 273 Personaleoversigt 281 Kirkelige skatter og afgifter 289 Kommunale takster og afgifter

3 BUDGETSAMMENDRAG 2015 PÅ HOVEDKONTI 1

4

5 Budgetsammendrag på hovedkonti (1.000 kr.) Udgifter Indtægter A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed i alt B. Anlægsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration 0 0 Anlægsvirksomhed i alt C. Renter D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver 0 0 Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt E. Afdrag på lån og leasing-forpligtelser 54 0 A + B + C + D + E F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver Optagne lån 0 0 Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering i alt Balance

6 4

7 BUDGETSAMMENDRAG PÅ HOVEDKONTI ( NETTOTAL ) 5

8

9 Flerårigt budgetsammendrag (nettotal i kr.) A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed i alt B. Anlægsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt Pris- og lønstigninger vedrørende C. Renter D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt E. Afdrag på lån og leasing-forpligtelser A + B + C + D + E + Pris- og lønstigninger F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver Optagne lån Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering i alt Balance

10 8

11 BUDGETSAMMENDRAG PÅ HOVEDKONTI ( NETTO, INDEKSERET ) 9

12

13 Flerårigt budgetsammendrag indekseret (nettotal) 2015 = A. Driftsvirksomhed (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,0 87,7 90,1 90,1 1. Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur 100,0 98,1 98,1 98,1 3. Undervisning og kultur 100,0 99,5 99,3 99,4 4. Sundhedsområdet 100,0 99,9 99,9 99,9 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 100,0 99,9 99,8 99,7 6. Fællesudgifter og administration 100,0 102,5 103,1 102,5 Driftsvirksomhed i alt 100,0 99,6 99,7 99,6 B. Anlægsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,0 229,2 296,7 195,3 1. Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur 100,0-3,9-3,9 160,2 3. Undervisning og kultur 100,0 169,3 107,7 11,0 4. Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse 100,0 68,8 3,1 3,1 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt 100,0 127,6 100,9 68,1 Pris- og lønstigninger vedrørende C. Renter 100,0 99,9 99,9 99,8 D. Balanceforskydninger Forøgelse i likvide aktiver Øvrige balanceforskydninger 100,0 90,9 90,8 90,8 Balanceforskydninger i alt 100,0 90,9 90,8 90,8 E. Afdrag på lån og leasing-forpligtelser 100,0 101,9 103,7 103,7 A + B + C + D + E + Pris- og lønstigninger 100,0 102,5 103,6 104,3 F. Finansiering Forbrug af likvide aktiver 100,0 568,2 397,7 324,2 Optagne lån Tilskud og udligning 100,0 99,1 101,6 101,4 Refusion af købsmoms 100,0 100,0 100,0 100,0 Skatter 100,0 100,1 101,9 103,5 Finansiering i alt 100,0 102,5 103,6 104,3 Balance ]

14 12

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER 13

16

17 Generelle bemærkninger Hovedresultat Tirsdag den 30. september 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen det endelige Budget for 2015 samt overslagsårene Budget 2015 er med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinier i indkaldelsesskrivelsen af 21. marts Under hensyntagen til de økonomiske forhold blev der udmeldt nettodriftsrammer for udvalgenes budgetbidrag. Rammerne blev udarbejdet med baggrund i det af Kommunalbestyrelsen vedtagne budgetoverslagsår 2015 i Budget 2014 samt tekniske tilrettelser m.v. Hovedpunkterne i budgettet er: Med hensyn til pris- og lønudvikling på de enkelte konti har Økonomiudvalget besluttet at prisfremskrive i hele perioden med de af KL anbefalede 2,19 %. Der er endvidere foretaget en lønfremskrivning på 2,00 % ligeledes anbefalet af KL i hele budgetperioden. Udskrivningsprocenten er nedsat med 0,2 % -point til 23,3 % vedrørende den personlige opholdskommuneskat. Grundskyldspromillen er fortsat på 24. Der er valgt statsgaranti af indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning. Budgettet balancerer i 2015 med et forbrug af kassebeholdningen på 14,5 mill. kr. Udgifter og indtægter De samlede udgifter og indtægter i Budget 2015 udgør: Udgifter: Driftsudgifter... Anlægsudgifter... Renteudgifter samt afdrag på lån... Balanceforskydninger... Refusion af købsmoms... Tilskud, udligning og efterreguleringer... Udgifter i alt... Indtægter: Driftsindtægter 1... Anlægsindtægter... Renteindtægter... Balanceforskydninger... Forbrug af likvide aktiver... Skatter... Tilskud, udligning og efterreguleringer... Indtægter i alt ,6 mill. kr. 101,3 mill. kr. 3,0 mill. kr. 46,2 mill. kr. 0,8 mill. kr. 25,5 mill. kr ,4 mill. kr. 537,0 mill. kr. 2,2 mill. kr. 16,4 mill. kr. 1,5 mill. kr. 14,5 mill. kr ,6 mill. kr. 564,2 mill. kr ,4 mill. kr. 1 Heraf refusion 186,8 mill. kr. 15

18 Generelle bemærkninger Finansiering af kommunens service Som det ses af ovenstående oversigt, finansieres størstedelen af kommunens drifts- og anlægsudgifter, via den skat borgerne i kommunen betaler. Skatteindtægter udgør i alt 1.974,6 mill. kr. En anden vigtig indtægtskilde er refusion, tilskud, udligning m.v. Endvidere skal driftsindtægter i form af brugerbetaling til bl.a. daginstitutioner og plejehjem samt renteindtægter nævnes som indtægtskilder i kommunens budget. Skattefinansierede driftsudgifter Driftsvirksomhed skattefinansieret Fordelt på hovedkonti Udgifter kr. Indtægter kr. 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Driftsvirksomhed i alt I ovenstående tabel vises hvorledes udgifter og indtægter fordeler sig på Hovedkontiene 00 samt 02 til 06. Som det ses overstiger udgifterne mærkbart indtægterne. Dette skyldes, at ovenstående indtægter kun vedrører indtægter, der knytter sig direkte til driftsvirksomheden. Den del af driftsudgifterne, der overstiger driftsindtægterne, finansieres primært af skatteindtægter. Af samme årsag betegnes området som den skattefinansierede driftsvirksomhed. I omstående diagram er vist hvorledes udgifterne vedrørende kommunens service fordeler sig på driftsområdet. Fordelingen er opgjort i nettotal. Dette vil sige, at de indtægter, der knytter sig direkte til de enkelte hovedkonti, er inkluderet i fordelingen. De samlede nettodriftsudgifter i Budget 2015 udgør 2.396,6 mill. kr. 16

19 Generelle bemærkninger Som det ses, er de økonomisk set mest tungtvejende områder de sociale og beskæftigelsesmæssige områder samt undervisningsområdet. Tabellen på side 21, der viser nettodriftsudgifterne opdelt på udvalg og serviceområder, giver yderligere information om fordelingen. Skattefinansierede anlægsudgifter Anlægsvirksomhed skattefinansieret Fordelt på hovedkonti Udgifter kr. Indtægter kr. 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration 0 0 Anlægsvirksomhed i alt De samlede skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er i 2015 budgetteret til 101,3 mill. kr. Fordelingen af udgifterne på hovedkonti vises i ovenstående tabel. Anlægsudgifterne skal bl.a. anvendes til ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger, vejrenovering og ny svømmehal. For yderligere information se Investeringsoversigten

20 Generelle bemærkninger Det takstfinansierede område Driftsvirksomhed Det takstfinansierede område På Hovedkonto Udgifter kr. Indtægter kr. 01 Forsyningsvirksomhed m.v Udover den skattefinansierede del af kommunens drifts- og anlægsvirksomhed driver kommunen en takstfinansieret forsyningsvirksomhed - renovation, der finansieres ud fra hvile i sig selv -princippet. Hvile i sig selv -princippet fungerer således, at forsyningsområdet skal finansieres alene af de takster, brugerne betaler. Udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheden skal derfor gå i nul over en årrække. Tilskud og udligning Bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal. Landsudligningsniveauet udgør 58 %, mens hovedstadsudligningen udgør 27 %. Herudover udlignes selskabsskat med 50 % af forskellen i forhold til landsgennemsnittet. For så vidt angår tilskud og udligning er der i Budget 2015 indarbejdet statsgaranterede beløb. Overslagsårene er baserede på selvbudgetterede beløb. Kommunen har nettoindtægter fra tilskud og udligning på 538,7 mill. kr. Overslagsårene et for årene kan aflæses i både faste og løbende priser. Hovedkontiene fra 00 til og med 06, hvilket omfatter de to første tabellers nettodriftsudgifter og nettoanlægsudgifter, er udarbejdet i faste priser. Derved bliver det muligt at sammenligne aktivitetsniveauet år for år. Nettodriftsudgifter B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr , , , ,2 Indekseret 100,0 99,6 99,7 99,6 Som det ses, er driftsudgifterne stort set uændrede i overslagsårene. Nettoanlægsudgifter B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr. 99,1 126,4 100,0 67,5 Indekseret 100,0 127,6 100,9 68,1 Det bemærkes, at anlægsudgifterne varierer gennem perioden. Det markante fald i 2018 skyldes, at alle kommende anlægsprojekter endnu ikke i sagens natur kan være færdigplanlagt, og derfor ikke kan lægges ind i budgettet. Hertil kan komme uforudsete nødvendige projekter. Skatter B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr , , , ,0 Indekseret 100,0 100,1 101,9 103,5 Ved en udskrivningsprocent på 23,3 og uændret grundskyldspromille i alle årene forventes ovenstående skatteprovenu. Den lave stigningstakst perioden igennem afspej- 18

21 Generelle bemærkninger ler de generelle afdæmpede forventninger til væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. Forbrug af likvider B2015 BO2016 BO2017 BO2018 I mill. kr. 14,5 82,3 57,6 46,9 Bevillingsniveau Bevillingsniveauet er fastsat til funktion 3. niveau. Der er dog visse bindinger for så vidt angår løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter (inkl. refusion). Dette betyder, at administrationen har mulighed for at omplacere midler på funktionsniveau uden først at ansøge Økonomiudvalget. Det gælder endvidere, at fagudvalgene har omplaceringskompetence indenfor serviceområder. Her er der dog ligeledes bindinger i forhold til løn, ejendomsvedligeholdelse og indtægter. Desuden skal ansøgninger om tillægsbevillinger, som skal til behandling i Økonomiudvalget, passere det respektive fagudvalg, såfremt ansøgningen vedrører forhold underlagt udvalgets kompetenceområde. Inddeling af budgettet i serviceområder Budgettet er inddelt i serviceområder fordelt på de respektive udvalg. Udvalgenes bemærkninger til deres respektive serviceområder er i årsbudgettet opbygget ud fra denne struktur: Formål og indhold Politiske visioner og mål Målsætninger og resultatkrav Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Specielle bemærkninger 19

22 Generelle bemærkninger Nettodriftsudgifter fordelt på udvalg og serviceområder Regnskab 2013 Budget 2014 Budget Udvalg kr kr kr kr kr kr. Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Politisk organisation Administrativ organisation Særlige formål Teknik- og Miljøudvalg Renovation Materielgården og veje Natur- og miljøområdet Beredskabskommission Redningsberedskabet Børne- og Skoleudvalg Almindelig undervisning Specialundervisning og rådgivning Serviceydelser til skoleområdet SFO Øvrig undervisning og faglig uddannelse Daginstitutioner og klubber Særligt udsatte børn og unge Børnehandicap

23 Generelle bemærkninger Regnskab 2013 Budget 2014 Budget Udvalg kr kr kr kr kr kr. Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Fritidsfaciliteter Havne Folkebiblioteker Kultur Fritidsaktiviteter Sundheds- og Omsorgsudvalg Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler Sundhedsordninger og genoptræning Førtidspension og boligstøtte Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg Jobcenter Ydelsescenter Jobcenter, forsikrede ledige Arbejdsmarked Sygedagpenge Førtidspension og boligstøtte I alt

24 22

25 SPECIELLE BEMÆRKNINGER 23

26

27 Økonomiudvalget Indledning Økonomiudvalgets budgetområde består af følgende 4 serviceområder: Ejendomme og administrationsbygninger Driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Politisk organisation Partitilskud, vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer, møder, rejser og repræsentation, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Administrativ organisation Området omfatter lønudgifter til kommunens administrative personale, samt øvrige driftsudgifter og indtægter vedrørende forvaltningernes administrationsopgaver m.v. på rådhuset. Særlige formål Ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger, tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen, tilskud til børneaktiviteter på Den Blå Planet, udgifter til tinglysning af skadesløsbreve ved lån til betaling af ejendomsskat samt udgifter til erhvervsservice og iværksætteri. På Økonomiudvalgets budgetområde budgetteres med udgifter på i alt kr. og indtægter på i alt kr., hvilket vil sige en nettodriftsudgift på kr. Den procentmæssige og beløbsmæssige fordeling af udvalgets budget på serviceområder, fremgår af figuren nedenfor (1.000 kr.): Særlige formål % Ejendomme og adm.bygninger % Politisk organisation % Administrativ organisation % Under de enkelte serviceområder er på de følgende sider nævnt de forudsætninger m.v., der ligger til grund for budgetlægningen på Økonomiudvalgets budgetområde. 25

28 Formål og indhold Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Serviceområdet dækker driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrationsbygninger. Politiske visioner og mål Kommunens ejendomme og administrationsbygninger samt tilhørende udenoms arealer skal fremstå præsentable. Endvidere skal områdernes udseende og indretning tilfredsstille behovet hos brugerne af de respektive bygninger. Kommunen erhverver og bygger fortrinsvis for at opfylde umiddelbare behov, men erhvervelse af jord og bygninger kan også ske for at opfylde fremtidige formål, som f.eks. udvidelse af erhvervsområder eller sikring af fremtidigt bolig- eller institutionsbyggeri. Der udarbejdes vedligeholdelsesstandarder og planer for de grønne områder, som kan sikre områdernes tilstand på længere sigt. Målsætninger og resultatkrav For at sikre udnyttelsen af kommunens ejendomme bedst muligt, skal de holdes ved lige. Ved pludselig opståede skader vil der altid blive foretaget nødvendig afhjælpning, men den almindelige vedligeholdelse er også væsentlig for at holde bygninger i god stand og forhindre skader i at opstå. Alle kommunens ejendomme bliver derfor gennemgået én gang om året, så reparationer kan medtages i budgettet. Budgetteringsmetode og forudsætninger Driftsudgifterne tager udgangspunkt i forrige års udgifter, men vedligeholdelsesplaner og tilstandsrapporter kan afføde afsættelse af midler på anlægsbudgettet i et eller flere år. Bygningsvedligeholdelseskontiene dækker grundbeløb til vedligeholdelse af hver enkelt ejendom indenfor serviceområdet. Der er oprettet en speciel samlet anlægskonto til større planlagte vedligeholdelsesopgaver på ejendomme. Det forudsættes, at Teknisk Forvaltning kan disponere over de pågældende konti for samtlige ejendomme under ét, og således kan foretage nødvendige omprioriteringer afhængigt af vedligeholdelsesbehovet. De beløb, der er opført for hver enkelt ejendom, er derfor udtryk for, hvad der erfaringsmæssigt anses for nødvendigt til den enkelte ejendoms almindelige vedligeholdelse. Det endelige forbrug kan, navnlig som følge af behov for akut vedligeholdelse, afvige herfra. Væsentlige afvigelser vil samlet blive forelagt Økonomiudvalget i slutningen af året og anført i bemærkningerne til regnskabet. På de ejendomme, hvor man fra kommunens side forestår el- og varmeforsyningen, er der budgetteret med de på budgetlægningstidspunktet gældende priser, som er oplyst af DONG Energy, HMN Naturgas I/S og Tårnby Fjernvarmeforsyning. 26

29 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fælles formål Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse Administrationsbygninger Specielle bemærkninger Jordforsyning Fælles formål Jordforsyning Fælles formål Til energirenoveringer af kommunale ejendomme, er der i 2015 afsat kr. Midlerne er afsat ud over de hidtidigt afsatte midler til energibesparende foranstaltninger. Lejeindtægten vedrører diverse ejendomme, hvortil der ikke er oprettet et selvstændigt afsnit i budgettet, f.eks. nyttehaver, landbrugsjord, antennepladser, mindre ejendomme, ubebyggede grunde og diverse midlertidige lejemål, herunder camp på Ugandavej. I forhold til Budget 2014 forventes en merindtægt på kr. bl.a. som følge af lejeregulering for flere antennepladslejemål. 27

30 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Faste ejendomme Fælles formål Energipulje Der er i 2015 afsat en pulje på kr. til efterfølgende udmøntning i energibesparende projekter, som har en maksimal tilbagebetalingstid på 10 år. I hvert af årene 2016, 2017 og 2018 er der afsat en pulje på kr. Energipuljen for 2014 var på kr Beboelse Televænget I 2014 var der afsat 3,0 mill. kr. til renovering af Televænget Budget 2015 er justeret tilbage til det normale niveau. Lejeindtægten reduceres med kr., idet ledige lejligheder overgår til genudlejning af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen efter reglerne i lov om social service Jershøj Lejeindtægten reduceres med kr., idet ledige lejligheder er overgået til genudlejning af Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen efter reglerne i lov om social service Erhvervsejendomme Saltværksvej Udgiften stiger med knap kr. fra Budget 2014 til Dette skyldes en justering af udgifterne til skatter og afgifter i forhold til det faktiske forbrug i ejendommen. Lejeindtægten er beregnet på baggrund af fuld udlejning/benyttelse af ejendommen. En større del af ejendommen benyttes til kommunale formål, hvor der ikke opkræves leje (Hjemmeplejen, civilt beredskab, udstillingslokaler og lager for Teknisk Forvaltning) Kamillevej 3-5 (politistation) Lejen reguleres på baggrund af ejendommens vurdering. Lejen udgør til enhver tid 4 % af ejendomsværdien, dog mindst 4 % af anskaffelsessummen. 28

31 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Kastrup Strandpark Bygningen har siden den 1. marts 2004 været udlejet til havnerelaterede formål maritimcenter med bådværft, salg af både, bådudstyr, proviant og kioskvarer m.v. Lejen blev pr. 1. januar 2011 forhøjet til markedsleje, jf. skønserklæring. Herefter forhøjes lejen med 3 % hvert år pr. 1. januar Kastruplundgade Ejendommen er udlejet til erhvervsformål (kontor og hotel). Indtægten er i Budget 2015 justeret op, så den svarer til de faktiske lejeindtægter Andre faste ejendomme Kastrupgård, Kastrupvej Der beregnes husleje for så vidt angår Kastrupgårdsamlingens del af ejendommen. Huslejen udgør 44 % af ejendommens samlede driftsudgifter. Der er endvidere et beboelseslejemål i ejendommen, som er udlejet på almindelige vilkår Tårnby Skole Størstedelen af skolen er udlejet til VUC Hvidovre-Amager. Lejemålet er løbende med et års opsigelse til ophør den 1. august. Lejen forhøjes hvert år pr. 1. august med 3 % af foregående års leje. Budgettet indeholder også indtægter vedrørende a conto varmebidrag Ejendomme udlejet til TårnbyForsyning I forbindelse med selskabsdannelsen på forsyningsområdet pr. 1. januar 2010 har Kommunalbestyrelsen besluttet at udleje 4 bygninger og 50 grunde til de nye forsyningsselskaber. Vilkårene for lejemålene, herunder lejens størrelse er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. maj Byfornyelse Byfornyelse Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, som benyttes til beboelse og ophold. Tilsynsbestemmelserne indebærer bl.a., at Kommunalbestyrelsen skal reagere, såfremt den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmelsvamp. 29

32 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Kommunen har undersøgelsespligt, dvs. at når kommunen får en henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på, at der er forekomst af fugt eller vækst af skimmelsvamp i en ejendom, skal Kommunal-bestyrelsen rejse en sag og som det første undersøge, om problemet udgør en sundhedsfare for personer, der opholder sig i ejendommen. Tilfældene kan være så komplicerede, at det er nødvendigt at kondemnere boligen helt eller delvist. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at rekvirere hjælp fra et specialistfirma (laboratorium), så en prøve fra den angrebne ejendom kan analyseres. Udgifter til undersøgelser skal afholdes af kommunen. Antallet af henvendelser er stigende og der budgetteres med kr. til undersøgelser af skimmelsvamp. 50 % af det anvendte beløb til byfornyelse kan refunderes af staten og der budgetteres med en refusion på kr Administrativ organisation Administrationsbygninger Tårnby Rådhus Udgiften til telefoni på Tårnby Rådhus er fra 2015 flyttet fra dette budgetområde til ITafdelingen under serviceområdet Administrativ organisation. 30

33 Økonomiudvalget Politisk organisation Formål og indhold Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål: Partitilskud Vederlag m.v. til kommunalbestyrelsesmedlemmer Møder, rejser og repræsentation Udgifter til kommissioner, råd og nævn Afholdelse af valg. Politiske visioner og mål Den kommunale styrelseslov sætter i nogen grad rammerne for den politiske organisation, mens det på andre områder er overladt til kommunerne selv at fastsætte niveauet. Tårnby Kommune har til sin politiske organisation valgt et niveau, der giver politikerne de informationer og mulighed for indflydelse, som anses for optimalt for, at de kan udøve deres hverv som repræsentanter for kommunens borgere. Ifølge styrelsesloven skal en kommune med over indbyggere have 19 til 31 medlemmer i Kommunalbestyrelsen. I Tårnby Kommune har man besluttet at fastsætte antallet af medlemmer til 19. Kommunerne kan selv bestemme, hvor mange stående udvalg man ønsker, og i Tårnby Kommune har man hidtil valgt at have 5. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at udvide antallet til 6 fra 1. januar Det tilstræbes, at hvert kommunalbestyrelsesmedlem har plads i mindst 2 udvalg. Målsætninger og resultatkrav Borgerinformation og dialog mellem borger, administration og politikerne vurderes løbende. Da kommunen er meget opmærksom på vigtigheden af hurtig information, har opdatering af kommunens hjemmeside høj prioritet. Budgetteringsmetode og forudsætninger I år, hvor der afholdes på forhånd kendte valg, afsættes ekstra beløb til dette. 31

34 Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Økonomiudvalget Politisk organisation Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fælles formål Kommunalbestyrelses medlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Specielle bemærkninger Politisk organisation Fælles formål Partitilskud Partistøtte udbetales til partier, der ved det seneste kommunalbestyrelsesvalg modtog mindst 100 stemmer. Støttebeløbet pr. stemme reguleres hvert år, og udgjorde 6,75 kr. for Det samlede budgetbeløb hæves til kr. af to årsager. Ved kommunalvalget 2013 har partier, der modtog mindst 100 stemmer, samlet fået flere stemmer end ved kommunalvalget i Desuden reguleres støttebeløbet hvert år jf. partistøttelovens 4a, hvilket har betydet, at tilskuddet pr. stemme siden 2010 er steget fra 6,25 kr. til 6,75 kr Kommunalbestyrelsesmedlemmer Fast vederlag Regeringen indgik i 2014 en politisk aftale om højere vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer. Budgettet for 2015 er hævet i henhold til denne aftale. 32

35 Økonomiudvalget Politisk organisation Valg m.v Folketingsvalg I 2015 er der afsat kr. til afholdelse af folketingsvalg. Indtægten vedrører Dragør Kommunes andel af udgifterne Kommunalvalg 0 I 2016 er der afsat kr. til afholdelse af seniorrådsvalg. I 2017 er der afsat kr. til afholdelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg, hvoraf der budgetteres med en merudgift på kr. til afholdelse af ekstraordinære valgtiltag. 33

36 Formål og indhold Økonomiudvalget Administrativ organisation Serviceområdet dækker bl.a. udgifter og indtægter til følgende formål: Løn til kommunens administrative personale Udgifter til it Gebyr for byggesagsbehandling Sygesikringsbeviser Arbejdsskadeforsikring Kontingenter til kommunale foreninger Kantinedrift Dagpengerefusion Uddannelse Annoncer Konsulentbistand. Politiske visioner og mål Det er den kommunale forvaltnings hovedopgave at sikre den politiske organisation et godt beslutningsgrundlag samt at yde kommunens borgere en service, der lever op til de rammer, der er afstukket af Folketing og Kommunalbestyrelse. Det er derfor et personalepolitisk mål at være ressourcebevidste og have et højt serviceniveau med vægt på en hurtig, høflig og korrekt betjening. Som et led i serviceniveauet tilbydes der flere og flere selvbetjeningsløsninger, idet borgerne selv efterspørger at kunne finde og fremsende oplysninger på tidspunkter, uafhængig af den kommunale åbningstid. For at leve op til de fastsatte mål, skal den kommunale virksomhed have en effektiv organisation og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Den vigtigste ressource hertil er de ansatte, og det er en forudsætning for effektivitet, at der gennem personalepolitikken skabes mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte. De kommunale opgavers omfang og art er under stadig forandring. Den kommunale organisation må derfor være indstillet på en løbende tilpasning, der er bestemt af opgavernes art, omfang og den valgte prioritering. For at kunne opfylde disse krav er der et fortsat ønske om kompetenceudvikling, som kan foregå på flere niveauer og måder. Nyansatte tilbydes en række obligatoriske kurser, både internt, hvor der orienteres om Tårnby Kommunes arbejdsformer, og eksternt, hvor generelle færdigheder indlæres. For ansatte, der har overstået de obligatoriske kurser, vil der løbende være mulighed for at deltage i efteruddannelse i både internt og eksternt regi. 34

37 Målsætninger og resultatkrav Økonomiudvalget Administrativ organisation Inddragelse af medarbejderne når nødvendige ændringer skal gennemføres er en vigtig forudsætning for et vellykket resultat. De berørte ledere og medarbejdere inddrages i vurdering og opstilling af løsningsmuligheder. Det kan dog blive nødvendigt at gennemføre løsninger, som ikke har tilslutning fra alle sider. Indførelse af ny teknologi kan begrundes i gennemførelse af større effektivitet, men kan også skyldes ønsker fra borgere eller samarbejdspartnere om en hurtigere og mere direkte adgang til at levere og modtage informationer. Øget samarbejde kommunerne imellem forventes fremover at udvide den teknologiske anvendelse. Mange henvendelser til kommunen sker i dag pr. , og der svares tilbage på samme måde i det omfang det er lovligt. Dette ændrer dog ikke på kommunens mål om, at alle henvendelser besvares indenfor 2 uger, og kan sagen ikke løses endeligt på den tid, så skal kvitteringsbrevet indeholde oplysning om, hvornår sagen forventes afsluttet. For at kunne levere det politisk fastsatte serviceniveau er det nødvendigt, at det tilstrækkelige antal medarbejdere er til stede. Kommunen har haft et relativt højt sygefravær, og som følge heraf er der taget en række nye initiativer bl.a. med hurtig opfølgning på fravær. Disse initiativer er begyndt at give gode resultater. Budgetteringsmetode og forudsætninger Kommunens lønbudget for det administrative personale i 2015 og overslagsår er dannet på baggrund af personalenormeringen med regulering for anciennitetsstigning m.v. samt lønfremskrivning på 2,0 % fra 2014 til 2015 og ligeledes i resten af perioden, tillæg (arbejdsbestemte tillæg) og særydelser. Herudover er der korrigeret for nye og nedlagte stillinger. De øvrige driftsudgifter på området er fastlagt under hensyntagen til de overordnede økonomiske rammer og det faktiske forbrug de foregående år. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

38 Økonomiudvalget Administrativ organisation Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Parkering Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning og den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning ansat i kommuner samt til alternativt tilbud Seniorjob til personer over år Beskæftigelsesordninger Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til UdbetalingDanmark Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Specielle bemærkninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning og den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning ansat i kommuner samt til alternativt tilbud Løntilskud til forsikrede ledige Tårnby Kommune er forpligtet til at ansætte en række forsikrede ledige i løntilskudsjobs hvert år. I 2014 var Tårnbys samlede kvote for løntilskudsjobs 100. Ovenstående budget er baseret på, at kommunen opfylder 90 % af kvoten for Dog finansieres en del af kvoten via Beskæftigelsesordninger, hvor budgettet til ikke-forsikrede ledige i løntilskudsjob ligger. 36

39 Økonomiudvalget Administrativ organisation I Budget 2014 var der afsat løn til 104 jobs imens der i Budget 2015, på baggrund af seneste kendte kvote, er afsat løn til 90 jobs. Kommunen får et tilskud fra det jobcenter, hvor den ledige er tilknyttet. Indtægten er baseret på, at jobcentret giver 142,68 kr. pr. time, hvor kommunen udbetaler løn til en ledig i løntilskudsjob Seniorjob til personer over 55 år Seniorjob I henhold til lov nr af 20. december 2006 er kommunen forpligtiget til at tilbyde et job på overenskomstmæssige vilkår til efterlønsberettigede borgere over 55 år, hvis dagpengeperiode er udløbet. I Budget 2014 var der afsat løn til 43 personer i seniorjob. Der er i Budget 2015 afsat løn til 45 personer, i 2016 til 47, i 2017 til 49 og i 2018 til 49 personer, idet det forventes, at der vil blive voldsomt pres på disse jobs fremadrettet bl.a. som følge af den forkortede dagpengeperiode. Indtægten er baseret på et statstilskud på kr. pr. person i seniorjob Beskæftigelsesordninger Løntilskud til kontanthjælpsmodtagere Budgettet finansierer udgifterne til ikke-forsikrede ledige i løntilskudsjob. Der er i Budget 2015 afsat løn til 23 årsværk som udgør en mindre del af Tårnby Kommunes samlede kvote for løntilskudsjob. Kontant- og starthjælpsmodtagere m.fl. er omfattet af kvotesystemet. Indtægten er tilskud fra Jobcenteret, som kommunen modtager, når der ansættes ledige i løntilskudsjob Administrativ organisation Administrationsbygninger IT-afdelingen Udgiften til telefoni på Tårnby Rådhus er fra 2015 flyttet fra serviceområdet Ejendomme og administrationsbygninger til Administrativ organisation Sekretariat og forvaltninger Økonomisk Forvaltning Øvrig administration Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Økonomisk Forvaltning, som ikke udfører myndighedsopgaver. Området er nednormeret med en stilling i Budget

40 Økonomiudvalget Administrativ organisation Økonomisk Forvaltning Fælles formål Området indeholder primært budget til diverse personaleforsikringer, svarende til kr. Derudover er der i 2015 bl.a. afsat kr. til kurser og uddannelse, kr. til annoncer samt kr. til aktivitetsrettet transport Økonomi- og Planlægning Fra Budget 2015 er betalingsaftalen med KMD flyttet til dette område fra IT-afdelingens budgetområde en udgift på kr. Ligeledes er en konto vedrørende leasing flyttet til dette budgetområde fra IT-afdelingen. Budgetområdet er endvidere reduceret med kr. i 2015 til finansiering af budgetforliget. I overslagsårene 2016 til 2018 er budgetområde reduceret med kr. til finansiering af budgetforligets delområder der strækker sig udover Her er tale om kr. til ungdomsklubtilskud for unge op til 22/23 år og kr. til tilskud til DSI Amager Tennis- og Badmintonhal Kommunalbestyrelsens sekretariat På dette område konteres diverse udgifter under Kommunalbestyrelsens Sekretariat. De største poster på budgettet er: Annoncer (generelle- og informationsannoncer) Juridisk bistand Kantinedrift Kontingenter til kommunale foreninger Porto Administrationsudgifter overført til Forsyningsvirksomhederne Posten juridisk bistand benyttes til betaling af juridisk bistand for alle forvaltninger. På grund af et stigende antal sager forhøjes budgetbeløbet med kr. i forhold til Budget Budgettet for kantinedrift ligger også under Kommunalbestyrelsens sekretariat. Kantinen på Rådhuset har været i udbud i 2014 og en ny kontrakt for 4 år blev indgået pr. 1. december Udover ovennævnte konti benyttes området også til betaling af kontingent til Taxinævnet. På baggrund af stigende udgifter øges budgetbeløbet til kr. i Indtægten vedrører hovedsagligt overførte administrationsudgifter for renovationsområdet. Bidraget estimeres på baggrund af lønudgifter, dækningsbidrag samt leje af de kommunale grunde, hvorpå forsyningsvirksomheden er bygget. Der foretages en årlig prisfremskrivning. Udgiften er budgetlagt under Hovedkonto 01 Forsyningsvirksomheder. 38

41 Økonomiudvalget Administrativ organisation Indkøb Fra Budget 2015 er Indkøbsfunktionen flyttet fra Servicecentret til sit eget område under Kommunalbestyrelsens sekretariat. Alle udgifter vedrørende indkøbsfunktionen, herunder udgifter til kontorhold, kontormaskiner, abonnementer mv. er dermed flyttet her til Servicecentret På dette område konteres indtægter vedrører gebyrer for bl.a. sygesikringsbevis, billedlegitimationskort og bopælsattester samt rykkergebyrer i forbindelse med opkrævning af restancer til kommunen. I 2015 er der indført et gebyr på 100 kr. på restanceforespørgsler vedr. ejendomsskatter/lån. Budgettet for gebyrer vedrørende opkrævningskontoret er i 2015 nedjusteret med kr. på baggrund af Regnskab Fra Budget 2015 er Indkøbsfunktionen flyttet fra Servicecentret til sit eget område under Kommunalbestyrelsens sekretariat Org.- og Personaleafd. Adm Budgettet indeholder hovedsagligt udgifter til diverse lægeerklæringer, og øvrig konsulentbistand Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag AUB Her konteres indtægter fra AUB-ordninger. Der sker løbende ændringer i forhold til hvor meget refusion en arbejdsgiver kan modtage. Der er med virkning fra 2013 sket ændring i tilskudsreglerne, idet der ikke ydes præmie/bonus til elever over 25 år Personalepolitiske tiltag Kommunalbestyrelsen har godkendt en række personalepolitiske tiltag, herunder massageordning, fitnessordning og beløb til sociale aktiviteter m.v. 39

42 Økonomiudvalget Administrativ organisation Uddannelse Budgettet til uddannelse er opdelt i følgende puljer: EDB-kurser Interne kurser Særlig uddannelse Videreuddannelse Reservepulje Reservepulje Puljen til interne kurser er afsat til at dække udgifter i forbindelse med den interne kursusvirksomhed i kommunen. Puljen til særlig uddannelse er afsat til særlige indsatsområder som f.eks. lederuddannelsesforløb for kommende ledere mv. og til obligatorisk lederuddannelse. Puljen til efter-videreuddannelse er afsat til at dække udgifter til uddannelser på COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), Danmarks Forvaltningshøjskole og Den Sociale Højskole mv. samt andre efter-videreuddannelsesforløb fortrinsvis med ECTSpoint. Reservepuljen er afsat til særlige kursusbehov, møder, konferencer, seminarer mv. En væsentlig del af puljen er foruddisponeret særlige uddannelsesforløb, der traditionelt er finansieret af denne pulje. Herudover bruges puljen til at finansiere særlige uddannelsesforløb for ledere og forvaltningschefer. Indtægten vedrører kursusgodtgørelser i forbindelse med godtgørelsesberettigede eksterne kurser. Risikostyring: En del af den interne uddannelsespulje er afsat til arbejdsmiljøkurser. Det drejer sig om den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsledere og - repræsentanter, hvor der afholdes kurser i det omfang, som arbejdsmiljølovgivningen kræver. Derudover afholdes hvert år kurser i forflytningsteknik, primært for plejepersonale og personale ansat i køkkener. Der afholdes årligt kurser i førstehjælp med udvendig hjertemassage og kurser i genopfriskning af førstehjælp m.v. Introduktion af nye rengøringsassistenter, hvor der orienteres om arbejdsteknikker og omgang med rengøringsmidler. Hertil kommer kurser i psykisk arbejdsmiljø Teknisk Forvaltning Fælles formål På dette område konteres hovedsagligt udgifter til intern leje af bil til varmemesterområdet. Derudover indeholder området også udgifter vedrørende annoncer og taxakørsel i Teknisk Forvaltning. Der er i 2015 afsat kr. til annoncer og kr. til aktivitetsrettet transport. 40

43 Økonomiudvalget Administrativ organisation Energikonsulent Der er i 2014 og 2015 bevilget midler til ansættelse af en klima-/energikonsulent Gebyrer for byggesagsbehandling Indtægten på byggesagsgebyrerne er afhængig af mængden og omfanget af byggesagerne. I 2014 var der en forventning om ekstraordinært høje indtægter på byggesagsgebyrerne. Budget 2015 er tilbage på det normale niveau BogK Konto 6 Fællesudgifter På dette område konteres forskellige administrative udgifter under Børne- og Kulturforvaltningen. Der er bl.a. afsat kr. til uddannelse og kurser, kr. til annoncer samt kr. til aktivitetsrettet transport BogK Konto 6 Myndighedsudøvelse Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Børne- og Kulturforvaltningen, der udfører myndighedsopgaver. På grund af en organisationsændring i forvaltningen, er der sket en udvidelse af budgettet fra 2014 til BogK Konto 6 Øvrig administration Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Børne- og Kulturforvaltningen, som ikke udfører myndighedsopgaver. På grund af en organisationsændring i forvaltningen er budgettet nedjusteret fra 2014 til Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet På dette område konteres forskellige administrative udgifter under Arbejdsmarkeds- og Sundhedssekretariatet. Der er bl.a. afsat kr. til kurser og uddannelse, kr. til annoncer samt kr. til aktivitetsrettet transport. Budgettet er endvidere opjusteret med kr. til netværk i Kommunekontaktrådet (KKR) Myndighedsudøvelse Budgettet indeholder lønudgifter til den del af administrationen i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, der udfører myndighedsopgaver. Budgettet er udvidet med en stilling fra 2014 til 2015 som følge af implementering af det nære sundhedsvæsen. Derudover er budgettet justeret på grund af ændrede bestillinger fra Dragør Kommune i forbindelse med det forpligtende samarbejde. 41

44 Fælles IT og telefoni Økonomiudvalget Administrativ organisation Økonomi og Planlægning Fra Budget 2015 er betalingsaftalen med KMD flyttet fra It-afdelingen til Økonomi og Planlægningsafdelingen en udgift på kr. Ligeledes er en konto vedrørende leasing flyttet hertil Kommunalbestyrelsens Sekretariat Kontoen er forøget med kr. primært på grund af merudgifter til vedligeholdelse af Kommunens dokumenthåndteringssystem Acadre samt en opgradering til version 5.3. Desuden betales Økonomisk Forvaltnings del af udgiften for annoncering på Jobzonen på denne konto It-afdelingen På dette område konteres centrale edb-udgifter. Fra Budget 2015 er betalingsaftalen med KMD flyttet fra dette budgetområde til Økonomi og Planlægning en udgift på kr. Ligeledes er en konto vedrørende leasing flyttet til Økonomi og Planlægning. I 2014 blev der under IT-afdelingen oprettet en rådighedsvagt udgifterne til denne er opjusteret i Budget Jobcentre Jobcenter På dette område konteres administrative udgifter vedrørende Jobcentret. Budgettet er justeret på grund af ændrede bestillinger fra Dragør Kommune i forbindelse med det forpligtende samarbejde Det specialiserede børneområde BogK Konto 6 Spec. Omr På dette område konteres administrative udgifter vedrørende det specialiserede socialområde. Budgettet for 2015 er nedjusteret med 4 stillinger som er flyttet til Kommunens Familiehus under hovedkonto 03. Derudover er udgifterne til den sociale rådighedsvagt opjusteret med kr. på baggrund af de seneste års forbrug. 42

45 06.52 Lønpuljer m.v Løn- og barselspuljer Økonomiudvalget Administrativ organisation Barselspulje Udgiften i forbindelse med vikardækning under barsel svarer til tidligere års forbrug Graviditetsbetinget sygdom Her er afsat beløb som dækker indtægter og udgifter som vedrører graviditetsbetinget sygdom. Beløbet er afsat under henvisning til tidligere regnskabsår Vikarpulje Her konteres dagpengeindtægter vedrørende sygdom Tjenestemandspension Tjenestemandspensioner Her afsættes udgifter til Tårnby Kommunes tjenestemandspensionister. 43

46 Økonomiudvalget Særlige formål Formål og indhold Området dækker udgifter og indtægter til forskelligartede formål, der bl.a. omfatter: Ydelsesstøtte til opførelse af almene boliger Udgifter til lejetab i boliger anvist af kommunen Tilskud til istandsættelse m.m. af lejligheder anvist af kommunen Børneaktiviteter, Den Blå Planet Udgifter til tinglysning af skadesløsbrev ved lån til betaling af ejendomsskat Erhvervsservice og iværksætteri (væksthuse) Politiske visioner og mål De fleste af udgiftsområderne er lovbundne, men på de områder, hvor udgiften er variabel, arbejdes meget på at effektivisere indsatsen f.eks. på udleje af ledige lejligheder og opkrævning af udgifter til istandsættelse. Budgetteringsmetode og forudsætninger Udgifterne på området er fastlagt under hensyntagen til de gældende regler og lovkrav samt det faktiske forbrug de foregående år. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Driftssikring af boligbyggeri Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Øvrige sociale formål Erhvervsservice og iværksætteri

47 Specielle bemærkninger Faste ejendomme Driftssikring af boligbyggeri Økonomiudvalget Særlige formål Kommunalbestyrelsens sekretariat Kontoområdet dækker dels ydelsesstøtte til andelsboliger med tilsagn før 1. april 2002, ungdomsboliger samt almene boliger, dels lejetab i almene boliger (for sen udlejning) og endelig tilskud til istandsættelse m.m. ved fraflytning af lejligheder som er anvist af kommunen. For så vidt angår betaling af istandsættelsesudgifter, søger kommunen efterfølgende udgifterne opkrævet hos fraflytteren, hvorfor der også budgetteres med en indtægt. Med henvisning til forbruget i 2013 er budgetbeløbet til ydelsesstøtte reduceret med kr. Budgetbeløbet til betaling af istandsættelsesudgifter er reduceret med kr. og den forventede indtægt vedr. betaling fra fraflyttere er forhøjet med kr Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Erhvervsservice og iværksætteri Kommunalbestyrelsens sekretariat Som led i opgave- og strukturreformen den 1. januar 2007 blev der oprettet fem væksthuse i Danmark. Målet var at få skabt et stærkt erhvervsfremmesystem i Danmark til gavn for iværksættere og virksomheder. Fra den 1. januar 2011 er finansiering og styring af væksthusene overdraget til kommunerne og Kommunekontaktrådet (KKR) i hver region indgår aftaler med det pågældende væksthus. 45

48 Teknik- og Miljøudvalget Indledning Teknik- og Miljøudvalgets område er delt op i et skattefinansieret område og et takstfinansieret område. Det takstfinansierede område består af affaldshåndtering, der er delt op i syv ordninger, som hver skal hvile i sig selv. Dvs. udgifter og indtægter for hver ordning skal være det samme. Det skattefinansierede område består af materielgård, biler, veje, busdrift, parkering, GIS (Grafisk InformationsSystem), skadedyrsbekæmpelse samt natur og miljø. På udvalgets område er der tre serviceområder: Renovation Materielgården og veje Natur- og Miljøområdet Budgettet medfører nettodriftsudgifter på kr. 46

49 Teknik- og Miljøudvalget Indledning Fordeling og beløb i kr. på de enkelte serviceområder fremgår af figuren nedenfor. Natur- og miljøområdet % Renovation 65 0% Materielgården og veje % *For serviceområdet renovation er udgifter og indtægter stort set det samme og udgør dermed 0 % af udvalgets Budget Forudsætningerne, der ligger til grund for budgetlægningen, er: Tidligere års forbrug Den fastsatte takst/pris Prisfremskrivning Fastholdelse af service- og vedligeholdelsesniveau. Under hvert serviceområde er nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen. 47

50 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Formål og indhold Kommunen sikrer, at bortskaffelse af affald fra husstande og virksomheder i kommunen sker på en måde, hvor miljøet ikke belastes, således at de fremtidige generationers vilkår ikke forringes. Herunder er der krav til en høj hygiejnisk standard og et højt miljøbeskyttelsesniveau. Politiske visioner og mål Borgere, virksomheder og institutioner skal opleve, at affaldssystemet fungerer godt, nemt og fleksibelt, samt at de kender og forstår kravene til den enkeltes indsats. Samtidig skal kvaliteten af det affald, der produceres, forbedres ved kilden. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Den samlede tilfredshed for håndtering af affald skal være mindst 6,0 på en skala fra 1-7. Borgerne skal være tilfredse med håndtering af affald. Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse hvert andet år næste gang i Borgerne har et godt kendskab til, hvordan affaldet skal sorteres. App en til smartphones og I-pads om affald er opdateret med informationer om Tårnby forhold. Der er informeret om denne App på vores hjemmeside. Der er udarbejdet få informationsfoldere, der udleveres på biblioteket og i Servicecenteret. Borgerne har fået kendskab til kompostering af grønt husholdningsaffald i egen have. Fremme borgeres og virksomheders engagement i at holde kommunen ren. Der er gennemført en Kompostdag på Kirstinehøj Genbrugsplads, samt via annoncering i lokalpressen, på hjemmesiden og biblioteket, rådgivet om hjemmekompostering. En affaldsindsamlingsdag har været afholdt, og mængderne af indsamlet henkastet affald er opgjort for dermed at synliggøre problemet. Opgørelserne lægges på hjemmesiden. Kampagnen vil blive gennemført de kommende år for at fastholde interessen. Borgere, virksomheder og ansatte i kommunen opfordres til at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende årlige affaldsindsamling. Budgetteringsmetode og forudsætninger Renovationstaksterne er i 2015 beregnet på baggrund af regnskab og affaldsmængder i Priserne på indsamlingen er fastsat ved EU-udbuddet i Herudover er behandlingsudgifter og indtægter lagt til grund for budgettet. Samtidig er udgifter og indtægter fordelt således, at de enkelte takster afspejler de faktiske omkostninger. 48

51 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Boliger For 2015 bliver renovationsgebyrerne svarende til en ugentlig posetømning pr. bolig. pr. år (inkl. moms). Takstgruppe Takst 2014/kr. Takst 2015/kr. Posetømning** Posetømning etage, pr. boligenhed** Minicontainere, pr. boligenhed** Midi-/Maxicontainere, pr. boligenhed * ** To ugentlige tømninger/enfamiliehuse** * Priser for afhentning er ekskl. Leje af containere. ** Prisen er en sammensætning af flere takster. Salg af mærkater kr. (inkl. moms): Pose Pris 2014 kr. Pris 2015 kr. Mærkater til Ekstra sæk pr. stk. 25,00 25,00 Gebyr for specialafhentning udgør 27,00,00 kr. pr. afhentning. Gebyret kan gives, hvor forholdene for afhentning ikke opfylder regulativets bestemmelser. Haveforeninger og sommerhuse Prisen er det halve af taksten for helårsboliger, da der kun afhentes i perioden fra 1. april til og med 30. september. Erhverv Prisen er inkl. moms og dækker en ugentlig afhentning i minicontainere: Takst 2014/kr. Takst 2015/kr. Administrationsgebyr erhverv 663,00 636,00 Minicontainere Takst 2014/kr. Takst 2015/kr. 660 l 4.748, ,00 Ekstra planlagt afhentning 91,31 100,46 En ugentlig afhentning af dagrenovation i maxicontainere afregnes efter gældende priser for tømning og affaldsbehandling. Genbrugspladsgebyr, virksomheder. inkl. moms. pris pr. besøg Takst 2014/kr Takst 2015/kr. Almindelig bil 125,00 125,00 Kassevogn 212,50 212,50 Ladvogn 400,00 400,00 Farligt affald, 0-10 kg 100,00 100,00 Farligt affald, kg 200,00 200,00 Abonnement, ubegrænset antal årlige besøg Personbil 2.625, ,00 Kassevogn 4.500, ,00 Ladvogn 8.000, ,00 49

52 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Gebyr for fejlsortering kr. (inkl. moms): Gebyr for fejlsortering er 1.000,00 kr. samt eventuelle yderligere udgifter til behandling af affaldet. For øvrige gebyrer henvises til Tårnby Kommunes Gebyrblad for renovation Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn 0 Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Bærbare batterier, udgifter Bærbare batterier, indtægter Generel administration, udgifter Generel administration, indtægter Ordninger for dagrenovation restaffald, udgifter Ordninger for dagrenovation restaffald, indtægter Ordninger for storskrald og haveaffald, udgifter Ordninger for storskrald og haveaffald, indtægter Ordninger for glas, papir og pap, udgifter Ordninger for glas, papir og pap, indtægter Ordninger for farligt affald, udgifter

53 Teknik- og Miljøudvalget Renovation kr. Ordninger for farligt affald, indtægter Genbrugsstationer, udgifter Genbrugsstationer, indtægter Øvrige ordninger og anlæg, udgifter Øvrige ordninger og anlæg, indtægter Budget 2014 Budget Specielle bemærkninger Omkostninger og indtægter vedrørende de enkelte ordninger er opgjort særskilt under de enkelte ordninger, således at de enkelte ordninger hviler i sig selv. Undtaget er ordningen for bærbare batterier, som er skattefinansieret. Alle omkostninger og indtægter er opdelt mellem husholdningsaffald og virksomhedsaffald. Opdelingen skal ske på baggrund af fordelingen af de faktiske omkostninger/indtægter. Der skal i 2015 være en gebyrindtægt for den enkelte ordning, således at den enkelte ordning hviler i sig selv Miljøbeskyttelse m.v Bortkørsel af bærbare batterier Indtægt på er skattefinansieret Affaldshåndtering Generel administration Udgifterne er steget som følge af øget tidsforbrug på renovationsområdet. Det øgede tidsforbrug skyldes bl.a., at behandlingen af fritagelsesansøgninger fra erhvervsvirk- 51

54 Teknik- og Miljøudvalget Renovation somheder nu skal konteres under administration, hvor det før blev konteret under genbrugsstationer Dagrenovation Budgettet er justeret som følge af let øgede udgifter til indsamling Storskrald og haveaffald Budgettet er justeret som følge af let øgede udgifter til indsamling af storskrald Genbrugsstationer Udgifterne til administration af genbrugspladser er faldet som følge af faldende tidsforbrug. Det faldende tidsforbrug skyldes primært at behandlingen af fritagelsesansøgninger for erhvervsaffaldsgebyr fremover konteres under administration. 52

55 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Formål og indhold Vejområdet omfatter ansvaret for kommunens veje i henhold til vejlovgivningen. Det omfatter såvel myndighedsopgaver som driftsopgaver på vejområdet. På private fællesveje udføres tilstandsvurderinger. Herudover tages konkrete vejforhold op i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden. Driftsområdet forestår den praktiske vedligeholdelse af de kommunale veje, vejbelysning, trafiksignaler, stier, grønne områder, parker og naturområder samt pleje af anlæg ved kommunale bygninger. Driftsområdet står for indkøb, drift og vedligeholdelse af den kommunale maskin/bilpark og posttjeneste mellem de kommunale institutioner, samt levering af brændstof til de fleste kommunale køretøjer. Driftsområdet har endvidere depot og værksted for hjælpemidler til handicappede borgere. Politiske visioner og mål Borgerne, virksomhederne og institutionerne skal glædes over at færdes på kommunens veje og stier. Trafikanterne skal opleve at vej- og stinettet samt udstyr fremstår vedligeholdt, pænt og rent. Det overordnede mål er, at vedligeholde og planlægge vejene og stierne således, at de er trafiksikkerhedsmæssige forsvarlige og kan betjene trafikanterne bedst muligt. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Vejtræer har gode og optimale vækstbetingelser. Minimering af saltskader. Der udføres forsøg med plantevenlige tømidler omkring værdifulde vejtræer. Forsøget opgøres ultimo Vejtræer har gode og optimale vækstbetingelser. Implementering af træstrategi. Redegørelse udarbejdes ultimo Optimering af vejafvanding. Grøfter og vejafvandingselementer registreres, og der lægges plan for vedligeholdelse. Afrapportering ultimo LUR/LAR 1. Der udpeges LUR/LARprojekter til forbedring af håndtering af store nedbørsmængder langs vejnettet. Projektliste udarbejdes ultimo Lokal Udnyttelse af Regnvand og Lokal Afledning af Regnvand. 53

56 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Cyklistforhold. På baggrund af cykelhandlingsplan udarbejdes et forbedringsprojekt Der har været forelagt et projekt til godkendelse i for cyklister. Teknik- og Miljøudvalget. Trafikhandlingsplan. Revidering af trafikhandlingsplan. Trafikhandlingsplan er udarbejdet ultimo Budgetteringsmetode og forudsætninger Tildeling af ressourcer til Driftsområdet sker ud fra et ønske om, at service- og vedligeholdelsesniveauer fastholdes, men at der kan ske omprioriteringer i forbindelse med ovenstående målsætninger. Arbejdsområderne er meget afhængige af vejrliget og uforudsete hændelser. Som eksempler kan nævnes, at en stor vinterindsats giver en tilsvarende mindre indsats på andre arbejdsområder, eventuelt helt andre bevillingsområder. Tilsvarende gør sig gældende ved oversvømmelser, sammenbrud af afvandingssystemet og ved andre uforudsigelige hændelser. Det er derfor en del af budgetforudsætningerne, at der er tale om et normalår og for vinterindsatsen mild vinter. Af størst økonomisk betydning har hidtil været vinterindsatsen, hvor en hård vinter har givet ikke budgetterede merudgifter til indkøb af glatførebekæmpelsesmidler, til leje af fremmede vognmænd, når Driftsområdets ressourcer ikke er tilstrækkelige, og til udbetaling af overarbejdstillæg til personalet. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

57 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Parkering Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste Standardforbedringer af færdselsarealer Busdrift Specielle bemærkninger Fælles funktioner Fælles formål Bevillingsniveauet indeholder driftsomkostninger til personale, edb, fællesudgifter, service og vedligehold af kommunens vognpark, samt mekanikerværksted. Normeringen i vejvæsnet er 1 driftsleder, 1 driftsassistent, 1 kontorassistent, 21 specialarbejdere og 2 mekanikere/smede. I lønbudgettet er der indarbejdet % overarbejdstimer og % overarbejdstimer, fortrinsvis til dækning af vinterrådighedsvagt. Vogn 8 (Afdelingen for voksenhandicap) Der er aftalt en fast årlig ydelse på til kr. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved udskiftning skal den respektive afdeling selv finansiere. Vogn 11 (Varmemester for daginstitutionerne) Der er aftalt en fast årlig ydelse, svarende til kr. Køretøjet er udenfor rullende udskiftning, så ved udskiftning skal den respektive afdeling selv finansiere. Vogn 19 (Idrætten) og vogn 55 (Plyssen) Der er en aftale om, at disse køretøjer skal være omkostningsneutrale, således at udgifter skal svare til indtægter (interne). Køretøjerne er udenfor rullende udskiftning, så ved udskiftning skal den respektive afdeling selv finansiere nyt køb. 55

58 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Der er flere justeringer indenfor bevillingsområdet. Driftsbudgettet for materielgårdens slamsuger er nedjusteret med kr. og indtægterne for slamsugeren er nedjusteret med kr. efter kommunen har opsagt samtlige aftaler med grundejerforeninger, vedrørende rensning/tømning af afvandingsriste på private fællesveje pr. 1. januar Derudover er der skåret 0,7 årsværk på vejområdet. Derudover er der indlagt besparelser på flere konti indenfor fælles formål på samlet kr. Bl.a. er anskaffelser af biler nedskrevet med kr. Der er der afsat 1,0 mill. kr. til udskiftning til LED belysning Parkering Udgifter og indtægter på parkeringsområdet er nedjusteret. Det betyder en mindreindtægt på kr. og en mindreudgift på kr Vejvedligeholdelse m.v Konto for vejafvandingsbidrag er forhøjet med kr. Vejafvandingsbidraget svarer til 8 % af TårnbyForsynings anlægsudgifter, som i 2015 forventer anlægsudgifter på kr. Der er indlagt en besparelse på kr. på afvandingsledninger, kr. på elforbrug vedrørende vejbelysning samt kr. på signalanlæg. Gartnerarbejde er reduceret med kr. Derudover er der indlagt mindre besparelser på flere konti under vejvedligeholdelse for samlet kr Belægninger m.v Der er indlagt en besparelse på kr. på reparation af kørebaner, kr. på reparation af fortove samt kr. på udskiftning af færdselstavler. Derudover er der indlagt mindre besparelser på flere konti under belægninger for samlet kr Standardforbedringer af færdselsarealer Der er indlagt en besparelse på kr. vedrørende slidlag på veje. 56

59 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og Miljøområdet Formål og indhold Naturområdet Lovområderne omfatter særligt naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven. I henhold til naturbeskyttelsesloven er der mulighed for, at kommunen yder tilskud til naturgenopretningsprojekter til understøttelse af naturbeskyttelseslovens hovedformål inden for områderne naturbevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Miljømålsloven foreskriver, at der udarbejdes indsatsplaner for vandområdet samt den nationalt beskyttede natur i de såkaldte Natura 2000 områder (Saltholm og Vestamager). I første omgang er dette en statsopgave, men kommunen har bidraget til den statslige indsatsplan i en særlig idé-fase. By - og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder endelige forslag til vand- og Natura 2000 planer, som kommunen skal kommentere. Der udarbejdes kommunale handleplaner iht. de statslige natur- og vandplaner. Miljøområdet Lovområderne er primært miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. Der er vedtaget en ny miljøtilsynsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 23. maj Bekendtgørelsen erstatter aftalen mellem KL og Miljøministeriet om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn fra 2005, Bekendtgørelsen medfører en ændret praksis for planlægning og udførelse af miljøtilsyn. Fremover skal alle tilsynspligtige virksomheder miljørisikovurderes efter fælles parametre. Risikovurderingen fastsætter endeligt tilsynsfrekvensen for den enkelte virksomhed. Det betyder, at de virksomheder, hvor der er den højeste sandsynlighed for forurening og den største konsekvens ved forurening, får flest tilsyn. Derudover skal dele af tilsynsrapporterne, herunder håndhævelser og opfølgning på håndhævelser, fremover offentliggøres. I henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen er der udarbejdet en miljøtilsynsplan, der overordnet beskriver kommunens tilsynsindsats, relevante væsentlige miljøproblemer i kommunen og lister særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen opdateres løbende og mindst hvert 4. år. Fra 2014 skal der hvert år gennemføres to tilsynskampagner, hvor der fokuseres på de væsentlige miljøproblemer i kommunen. I miljøtilsynsplanen er nedenstående miljøproblemer vurderet til at være de væsentligste og mest relevante i forhold til miljøtilsyn: Genanvendeligt affald, forbrændes som småt brændbart affald, typisk emballageaffald, glas, metal og plast Herreløst affald på offentlige arealer og opbevaring af skrotbiler på private grunde Støj fra virksomheder i nærheden af boligområder Risiko for spild og læk fra oplæg af olie og kemikalier Forkert vedligeholdelse og anvendelse af olieudskillere på værksteder og transportfirmaer, der medfører forurening af jorden, regnvands - og kloaksystemet. 57

60 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og Miljøområdet Politiske visioner og mål Det er kommunens visioner og mål at kommunens naturområder opfattes som et attraktivt gode med mulighed for bynære natur- og friluftsoplevelser. at miljøindsatsen i kommunen er et fælles ansvar, hvor kommunen sammen med virksomheder og borgere arbejder for et bæredygtigt miljø til gavn for alle, med særligt fokus på Beskyttelse af jord og grundvand Klima og ressourceforbrug En grønnere og mere mangfoldig kommune. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Sikre at virksomhederne overholder miljølovgivningen. Alle tilsynspligtige virksomheder er risikoscoret inden årets udgang. Der udarbejdes årlig status, i forbindelse med oversendelse af tilsynsberetning for 2015 til Miljøstyrelsen primo Beskyttelse af jord og grundvand mod forurening fra olie og kemikalier. Arbejdet med kortlægning af olietanke på ejendomme i forbindelse med salg fortsættes, og suppleres med en registrering af olieudskillere og placering af jordvarmeanlæg. Olietanke er kortlagt og vurderet i forbindelse med ejendomsoplysningsskemaer. Der etableres et GIS-lag med registrering af olieudskillere og jordvarmeanlæg. Revidere den gældende spildevandsplan. Udarbejde to tilsynskampagner indenfor væsentlige miljøforhold i kommunen. At der i forbindelse med revisionen af spildevandsplanen er fuld fokus på gennemførelse af nødvendige klimatiltag. At der, udover virksomhedernes basistilsyn, gennemføres to tilsynskampagner, der har væsentlig betydning for miljøet. Der foreligger en revideret spildevandsplan ved året udgang. Kampagnerne er gennemført, evalueret og resultatet er offentliggjort på hjemmeside. Bidrage til at indtænke At der arbejdes aktivt med Nye lokalplaner indeholder klimatilpasningsprojekter klimatilpasning, herunder afsnit om klimatilpasning. I alle fremtidige lokalplaner. også som bidrag til planlægningen. 58

61 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og Miljøområdet Budgetteringsmetode og forudsætninger Budgetlægning på natur- og miljøområdet sker ud fra en formodning om behov for bl.a. køb af konsulentydelser til løsning af opgaver, hvor der ikke er ressourcer/kompetencer samt tidligere års forbrug. For skadedyrsbekæmpelse budgetteres ud fra tidligere forbrug samt udbud indenfor rottebekæmpelse. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fælles formål Miljøtilsyn - virksomheder Skadedyrsbekæmpelse Specielle bemærkninger Diverse udgifter og indtægter Skadedyrsbekæmpelse Konto for rottebekæmpelse er nedsat med kr. da udgifterne er faldet efter opgaven har været i udbud. Der er budgetteret med en indtægt på kr. svarende til de indtægter, som kommunen modtager i forbindelse med Det forpligtende Samarbejde med Dragør Kommune på natur- og miljøområdet. Derudover er der indlagt en besparelse på kr. på bekæmpelse af ræve, skader og vilde katte. 59

62 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Formål og indhold Redningsberedskabets formål er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, bl.a. følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn og vedligeholdelse af brandhaner Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen (1. hjælp og brand) Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse. Politiske visioner og mål Kommunens redningsberedskab skal til enhver tid fremstå kompetent, tillidsvækkende og tryghedsskabende over for kommunens borgere. Alle lovmæssige krav skal overholdes, og brandstationen skal som serviceorgan være indgangsvej til kommunen uden for normal arbejdstid. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Udrykningstider på 10 min. i tættere bebyggelse og 15 min. i spredt bebyggelse skal overholdes. At sikre en hurtig og effektiv førsteindsats. Løbende kontrol via elektronisk indberetning af udrykningstider. At sikre at der altid møder det forventede antal brandfolk til alarmer. Antallet af fremmødte på storalarmer skal altid mindst være 14. Løbende kontrol af fremmødestatistik. At overholde lovgivningen vedrørende brandsyn. Alle brandsyn skal foretages. Løbende møder i brandsynsgruppen. 60

63 Beredskabskommissionen Redningsberedskabet Budgetteringsmetode og forudsætninger Fremmødeprocenten sættes meget højt og burde være 100. Dette er dog i praksis umuligt, da der ind imellem forekommer radiosvigt, hvorved der kan være alarmer, som ikke når ud til alle mand. Det skal sikres, at det ikke er andet end radiosvigt, som forårsager manglende fremmøde. Udrykningstider gælder samtlige køretøjer. Med hensyn til fremmøde gælder, at der til almindelige alarmer skal møde 8 mand, og til stor alarm skal der møde 14 mand. Antallet af brandsyn ligger på ca. 250 om året. Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Overholdelse af udrykningstider i % Fremmøde i % Antal brandsyn foretaget i % Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Redningsberedskab Bevillingsniveauet indeholder udgifter og indtægter for redningsberedskabet. Brandvæsenet har udskiftet alle brandhaner i kommunen, og konto for brandhaner er dermed reduceret med kr. Fremover vil kontoen bruges til drift og vedligeholdelse af brandhanerne. 61

64 Børne- og Skoleudvalget Indledning Fordeling og beløb på de enkelte udvalgsområder fremgår af figurerne nedenfor. Særligt udsatte børn og unge % Børnehandicap % Almindelig undervisning % Daginstitutione r og klubber % Øvrig undervisning og faglig uddannelse % SFO % Specialundervi sning og rådgivning % Serviceydelser til skoleområdet % Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen er: Forventet aktivitet. Ændret lovgivning/aftaler. Forventede Takster/priser. Tidligere års forbrug. Der er under serviceområderne nævnt de forudsætninger, der ligger til grund for budgetlægningen. 62

65 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Formål og indhold. Serviceområdet dækker den grundlæggende drift af folkeskolerne, skolens kerneydelser, og skal ses i sammenhæng med de øvrige serviceområder. Folkeskolens rammer og indhold er i meget høj grad centralt fastlagt, herunder indhold og mål i de enkelte fag, minimumstimetal for eleverne m.m. Serviceområdet dækker udgifterne til gennemførelse af den almindelige undervisning i skolerne, de fysiske og administrative rammer om denne, herunder eksempelvis bygningsvedligeholdelse og driften af skolernes kontorer samt skole/hjem-samarbejdet. Formålet er at sikre vilkårene for opfyldelse af lovgivningskrav, herunder folkeskoleloven, bestemmelserne i "Vedtægt for styrelsen af Tårnby Kommunes skolevæsen" og øvrige politiske beslutninger. Ud over udgifter til undervisningsmaterialer, løn til medarbejdere, vikardækning, inventar, varme og el, rummer området bl.a. ressourcer til sikring af mulighed for afholdelse af ekskursioner og lejrskoler, afholdelse af fællesarrangementer som skoleidrætsdag og skolekoncerter, gennemførelse af forskellige udviklingsaktiviteter samt møder og arrangementer i forbindelse med styrelsen af skolerne. Området administreres budgetmæssigt dels af den enkelte skole, dels af forvaltningen på en række områder, hvor udgifterne mest hensigtsmæssigt afholdes ud fra en samlet vurdering af skolernes forskellige behov og vilkår. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede målsætning, at sikre bedst mulig sammenhæng mellem pædagogiske og faglige mål, kompetencer og givne rammer på et rimeligt højt serviceniveau. Visionen er, at folkeskolens almindelige undervisning foregår i et fysisk miljø præget af lys og farver, og baseres på, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte elevers interesser og forudsætninger under hensyntagen til fællesskabet. Lærerne og pædagogerne har et tæt, teambaseret samarbejde om eleverne og undervisningen, som tilrettelægges fleksibelt ud fra pædagogiske og læringsmæssige behov frem for på grundlag af et fast skema for undervisningen. Fordelingen af undervisningsopgaverne mellem lærerne og pædagogerne organiseres i team, der sigter mod at optimere og udnytte faglige og pædagogiske erfaringer i forhold til elevernes udviklingstrin inden for faser. Undervisningsformerne er varierede og indebærer såvel fordybelse i de enkelte fag, i understøttende undervisning som arbejde i tværfaglige forløb. Skolerne tilbyder alsidige læringsformer og miljøer, der tilgodeser og udfordrer alle elever. Undervisningen rummer såvel praktisk-musiske som bogligt-teoretiske aktiviteter og færdigheder. IT indgår som et naturligt element i undervisningen til fremme af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Der er adgang til webbaserede læremidler og internet via eget og skolernes alsidige udstyr. Lokalerne er møbleret med ergonomisk rigtigt inventar og er i øvrigt indrettet, så eleverne får mulighed for oplevelser og sanseindtryk, der fremmer udviklingen af æstetisk sans og kreativitet. Udendørsarealerne danner pæne og sikre rammer for fysiske aktiviteter, som er en naturlig del af elevernes hverdag på skolen. 63

66 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Skolerne indgår i et tæt samarbejde med institutionerne i skoledistriktet med henblik på at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets dannelse og uddannelse og sikre trygge overgange i barnets liv. Et forpligtende og velfungerende skole/hjem-samarbejde baseret på gensidig åbenhed, tolerance og ansvarlighed inden for rammerne af kendte, gensidige forventninger til rolle- og opgavefordelinger understøtter elevernes almene kompetencer og sociale færdigheder og udgør et solidt grundlag for, at eleverne udvikler og bidrager til fællesskaber og trives godt i skolen med respekt for hinandens forskelligheder. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Skolernes læringsmiljøer skaber deltagelsesmuligheder og udfordringer for alle elever. Teamene samarbejder om at udvikle udfordrende og alsidige læringsmiljøer, der tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger og mange måder at lære på. I forbindelse med Kvalitetsrapporten redegør skolelederne for, hvilke læringsmiljøer og læringsformer der i særlig grad skaber deltagelsesmuligheder. Skolens ressourcepersoner støtter og vejleder lærere og team i praksis med at differentiere undervisningen og anvende forskellige læringsformer. Skolens ressourcepersoner kvalificeres i kollegavejledning og vidensdeling, så de er en fælles ressource i forhold til udvikling af arbejdet med læringsmål og inklusion. Et pr etableret udviklingsudvalg under skolelederen på alle skoler, bestående af særlige ressourcepersoner rådgiver skolelederen om skolens pædagogiske udvikling og yder i samarbejde med øvrige ressourcepersoner på skolen kollegavejledning blandt andet gennem aktionslæringsforløb. Alle ressourcepersonerne i udviklingsudvalget skal indgå i mindst 1 aktionslæringsforløb i skoleåret. På kontoen: Styrkelse af skolevæsenet reserveres kr. til målrettet kompetenceudvikling for ressourcepersonerne. PUC og PUC s konsulenter støtter skolernes ressourcepersoner i udvikling af deres vejlederrolle. De kommunale netværk for ressourcepersoner sikrer videndeling på tværs af skolerne. I forbindelse med Kvalitetsrapporten redegør skolelederne for udviklingsudvalgets betydning for udvikling af inklusion og læringsmål på skolerne. Børne- og Skoleudvalget orienteres ved fremlæggelse af den årlige kvalitetsrapport. 64

67 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Alle elever opnår bedre læsefærdigheder for at styrke de faglige resultater i alle fag. Der skal desuden stadig være fokus på den tidlige læseindsats. Lærere i alle fag har fokus på faglig læsning og medvirker til udvikling af elevernes læsestandpunkt. Læsevejlederen i udviklingsudvalget sikrer fagenes fokus på læsning. Skolelederne skal i videst muligt omfang sikre, at undervisningen inden for fagene gennemføres af lærere, der enten har linjefagsuddannelse eller undervisningserfaring suppleret med faglige kurser. I forbindelse med kvalitetsrapporten redegør skolelederne for skolens arbejde med læsning i alle fag. Resultater fra såvel de nationale - som kommunale læsetest samt prøveresultater i læsning indgår i kvalitetsrapporten. It og medier er en del af undervisningen i alle fag. Skolerne arbejder målrettet med at inddrage fysiske aktiviteter i skolens hverdag. Lærere i alle fag inddrager og opfordrer eleverne til at anvende digitale læremidler og alsidigt udstyr i undervisningen. I de faglige netværk sættes fokus på vidensdeling og inspiration til fremme af implementering af den kommunale it-strategi. Alle skoler har Legepatruljer, der inspirerer til leg og bevægelse i frikvartererne. Skolerne eksperimenterer med inddragelse af fysisk aktivitet i undervisningen, fx udeskole, brain breaks eller periodevis daglige løbeture. Alle skoler deltager i mindst en motionskampagne om året. Ved skoleårets udløb udarbejder konsulenten for it og medier en status for implementering af it-strategien. Status forelægges for Børne- og Skoleudvalget. Skolerne udarbejder en status og dokumentation for deres arbejde med målene inden afslutningen af skoleår 2014/15. Denne fremlægges for skolernes bestyrelse. Konklusionerne indgår i kvalitetsrapporten. Skolernes udendørsarealer udvikles, så de indbyder og motiverer til fysisk aktivitet. Børn og unge motiveres til at transportere sig selv. Skolerne udarbejder en status og handleplan for udviklingen af deres udendørsarealer. Skolens elever transporterer så vidt muligt sig selv på cykel eller gåben på ekskursioner og ture ud af skolen. 65

68 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Børn og unge motiveres til at træffe de sunde madvalg og deltage i måltidsfællesskaber Skolernes madboder har en grøn og sund profil, som udvikles i samarbejde med skolens sundhedsfaglige personale, forældre og elever. Skolerne har afsat god tid og fysiske rum til spisepauser. Inden afslutning af skoleår 2014/15 har emnet og fokusområderne inden for Motion og sundhed været drøftet på forældremøder i alle klasser. Der udarbejdes i skoleåret 2014/15 baselines for de nationale test og afgangsprøveresultater Der gennemføres primo 2015 på alle skoler en ens, standardiseret trivselsundersøgelse blandt eleverne. På baggrund af skolerunder og deltagelse i ledermøder på skolerne, fastlægger forvaltningen for den enkelte skoleleder operationelle mål for den fremadrettede ledelsesmæssige indsats i forhold til fastlagte kvalitetsindikatorer baseret på Mål og visioner for implementering af skolereformen. Resultatet skal vise sig i en tendens til bedre testresultater i de nationale test og en stigning på mindst 0,2 karakterpoint inden for 3 år. På alle skoler evalueres trivselsundersøgelserne med inddragelse af elevrådene og der udarbejdes handleplaner for løsning af eventuelt konstaterede trivselsproblemer. At fastlagte mål opfyldes. Resultaterne fremgår af kvalitetsrapporten. Trivselundersøgelserne fremgår af kvalitetsrapporten. Elevrelaterede resultater vil fremgå af efterfølgende kvalitetsrapporter. Budgetteringsmetode og forudsætninger Lønbudgettet for 2015 indeholder i alt 390,257 lærerstillinger,i forhold til 2014 er det enreducering på 5,276 stillinger i forbindelse med det forpligtende samarbejde med Dragør Kommune og en udvidelse på 4,420 stilling til understøttende undervisning i forbindelse med folkeskolereformen, der træder i kraft I skoleåret 2014/15 er antallet af klasser i normalundervisningen steget med 2, fra 190 til

69 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning I forbindelse med timetildelingen til skolerne for skoleåret 2014/15 er der fordelt ressourcer til de 390,257 lærerstillinger, hertil kommer indregning af både ledelsestid og undervisningsforpligtelse til de 4 pædagogisk administrative afdelingsledere på henholdsvis Pilegårdsskolen, Skelgårdsskolen, Tårnbygårdsskolen og Kastrupgårdsskolen, hvilket svarer til 4,000 stillinger. En af skolekonsulenterne på Pædagogisk Udviklingscenter indgår endvidere med en undervisningsforpligtelse svarende til 0,136 stilling. Dermed kan der tilføres 4,136 stilling til den samlede timeressource, således at der i alt er tildelt 394,393 lærerstillinger. I henhold til ministeriets konteringsregler er dele af lærerlønsbudgettet for Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført til serviceområdet Specialundervisning og rådgivning. Dette gælder også hele lønbudgettet vedrørende specialskolen Tårnbygårdsskolen, der er oprettet pr. 1. august De overførte budgetbeløb er beregnet med udgangspunkt i timeressourcetildelingen til skolerne, hvor de individuelle timepuljer er opsplittet i tid til normalundervisning og tid til den specialundervisning, der udføres i specialklasser og ordblindeklasser. Fordeling af ledelses-, lærer- og pædagogstillinger fremgår af nedenstående oversigt. Budgetterne for løn til skoleledere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøring og skolesekretærer på de 2 skoler er tilsvarende fordelt på de to serviceområder. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med folkeskolereformen er bevilget opnormering i forbindelse med varetagelse af understøttende undervisning. Så ud over de 4,420 lærerstillinger er der opnormeret med 3,583 stillinger til 0. klassepersonale, der har ønsket forhøjelse af arbejdstiden og 22,000 stillinger til skolepædagoger. Af de 22 pædagogstillinger er der indgået partnerskab med klubområdet om varetagelse af en del af den understøttende undervisning, svarende til en normering på 5,000 stillinger. Endelig er der bevilget 7,000 stillinger til områdeledere, som er fordelt på de enkelte folkeskoler. Finansiering af opnormering er sket ved en reduktion af stillinger på SFO, fritidshjems og klubområdet. Herunder følger en oversigt over personalenormeringen til undervisning på folkeskoleområdet i lønbudgettet for 2015: Undervisn. forpligtelse Pædagogisk Udviklingscenter: 1 leder 6 skolekonsulenter *) 0,136 Almindelig Undervisning Specialundervisning og rådgivn. Stillinger i alt 1,000 1,000 6,000 6,000 I alt 0,364 7,000 7,000 Skoleledelse: 8 Skoleinspektører,7 viceskole Inspektører, 4 pædagogiske *) 2,000 22,787 3,213 26,000 afde- lingsledere og 7 områdeledere I alt 2,000 22,787 3,213 26,000 Lærerstillinger på skolerne: Fælleskonto 0,061 0,061 67

70 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10, Ungdomsskolen Undervisn. forpligtelse Almindelig Undervisning 36,381 52,083 31,920 69,595 57,600 0,000 41,052 42,230 14,100 Specialundervisning og rådgivn. 3,775 20,500 20,960 Stillinger i alt 40,156 52,083 31,920 69,595 57,600 20,500 62,012 42,230 14,100 I alt 345,022 45, , klassepersonale: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen 3,437 6,723 3,516 7,836 6,724 0,000 4,813 4,775 I alt 37,824 3,437 6,723 3,516 7,836 6,724 0,000 4,816 4,775 37,827 Skolepædagoger/ Understøttende undervisning: Korsvejens Skole Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US10 Samlet normering: Heraf klubpartnerskab: 2,376 3,153 1,880 4,093 3,679 0,000 3,362 2,753 0,703 0,581 0,785 0,502 1,036 0,973 0,000 0,534 0,589 0,000 I alt 22,000 5,000 *)Undervisningsforpligtelsen for konsulenten og pædagogiske afdelingsledere er en del af den samlede normering og indregnes som ekstra ressource i timetildelingen til skolerne i forbindelse med udmelding af stillinger i de enkelte skoleår. Til vikardækning på skolerne er der afsat midler svarende til 2,29 % af lønsummen på den faste lærerlønskonto til timelønnede vikarer på de enkelte skoler. Antallet af 0. klasser er uændret 23 klasser i skoleåret 2014/15. 68

71 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Forventet fordeling af elever i kommunens skoler pr. 1. september 2014: Korsvejens Skole BH-klasse klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse I alt (1.-7. kl) klasse 9. klasse 10. klasse I alt (8.-10.kl) Specialkl I alt ( kl) + spec.kl. Total (bh.-10.kl. + spec.kl) Løjtegårdsskolen Nordregårdsskolen Pilegårdsskolen Skelgårdsskolen Tårnbygårdsskolen (spec.) Kastrupgårdsskolen Skottegårdsskolen US klasser Samlede skolevæsen Bh. Klasse klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse I alt (1.-7.kl) klasse 9. klasse klasse I alt (8.-10.kl) Specialkl Ialt kl.+spec.kl. Total (bh-10.kl + spec.kl.)

72 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Elevtallet for børnehaveklasserne er fastsat efter imødekommelse af ønsker om anden skole end distriktsskolen. De forventede elevtal på klassetrin er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar Elevtallet for 10. klasse i alt 135 er nu samlet på Ungdomsskolen og fremgår budgetmæssigt under serviceområdet: Øvrig undervisning og faglig uddannelse. Elevtalsudviklingen i skoleårene 2009/ /18: 2010/ / / / / / / / / Kilde: Elevtallene for skoleårene 2010/11 til 2013/14 er faktiske elevtal. Elevtallene for skoleårene 2014/15 til 2017/18 er forventede elevtal opgjort i KMD Elev samt kendte forudsætninger pr. 1. september 2014 opgjort februar 2014, og danner således baggrund for beregningen af normtalsudgiften i overslagsårene. Skolerne generelt Under de enkelte skoler er optaget konti, der i henhold til fastsatte bestemmelser administreres af skolebestyrelserne, som tillige afgiver udtalelse om bevillingsstørrelsen for omtalte konti. Beregning af budgetbeløbene er foretaget i overensstemmelse med Principper for tildeling af ressourcer til skolebestyrelsernes disposition. Elementer til brug ved ressourcetildelinger: Regulering af normtal på folkeskoleområdet Elevtal: De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. elev, anvendes det forventede elevtal pr. 1. september opgjort pr. 1. februar i budgetlægningsåret (året før budgettet er gældende). Fuldtidslærerstillinger: De områder, hvor ressourcer tildeles med et beløb pr. fuldtidslærerstilling, anvendes den sidst kendte stillingsopgørelse pr. 1. februar året før budgetåret. Normtal: I det efterfølgende skema vises oversigt over normtal anvendt ved udregning af de enkelte skolers midler vedr. de normtalsrelaterede konti: 70

73 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Normtal - Budget 2015 Område Grundbeløb Beløb pr. fuldtidsstilling Beløb pr. kvadratmeter eller elev Beløb pr. elev bh.kl. til 4. kl. trin Beløb pr. elev 5. kl. trin Beløb pr. elev kl. trin Beløb pr. elev kl. trin Beløb pr. elev specialklasse Fritid *) Fast ejendom Vedligeholdelse ,84 **) Inventar , ,16 ***) Undervisningsmidler , , , , ,52 Ekskursion 49,92 49,92 49,92 78,45 61,73 ****) Lejrskole 264,02 528,04 Elevråd 3,86 Erhvervspraktik og vejledning 41,05 Mælk 311,22 Pædagogisk råd 42,77 Kursusudgifter 1.285,70 Edb-udgifter, adm ,46 Kontorhold ,87 Forskelligt ,57 Driftpulje til Nordregårdsskolen *) Ad. Fast ejendom vedligeholdelse. På skoler med skolefritidsordninger er der yderligere tildelt beløb til ejendomsvedligeholdelse. Beløbene udgør kr. for Skelgårdsskolen, kr. for Kastrupgårdsskolen, kr. for Skottegårdsskolen og kr. for Tårnbygårdsskolen (spec.) **) Ad. Inventar. Grundet mange fritidsaktiviteter i form af aftensskolevirksomhed er der afsat et ekstra (fast) beløb til henholdsvis Korsvejens Skole, Skottegårdsskolen og Kastrupgårdskolen. Beløbet udgør kr. pr. skole. ***) Ad. Undervisningsmidler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat et beløb på ,30 kr. pr. ordning ekstra til undervisningsmidler. ****) Ad. Lejrskoler. Til skoler med specialklasser med særlige ressourcer er der afsat et beløb på 3.333,03 kr. pr. specialklasse ekstra til lejrskoleophold. I det efterfølgende skema fremgår det, hvordan tildelingen af økonomiske midler vedrørende de normtalsrelaterede konti fordeles på skolerne for den almindelige undervisning. Kommunens 10. klasser er samlet på Ungdomsskolen, US10, hvilket også indgår i normtalsberegningen. Budgettet for US10 fremgår af serviceområdet Øvrig undervisning og faglig uddannelse. 71

74 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Der gøres samtidig opmærksom på, at der for Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen (skoler der har special- og ordblindeklasser) er sket fradrag af midlerne på samtlige konti under Almindelig undervisning, idet midlerne er flyttet til konti under ), specialundervisning inden for kommunen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets konteringsregler med krav herom. Budget baseret på normtal 2015 Område Korsvejens Pile- Løjte- Tårnby- Nordre- Skel- Kastrup- Skotteskole gårds- gårds- gårds- gårds- gårds- gårdsgårds- skolen Skolen skolen skolen skolen skolen skolen Fast ejd. Vedligeholdelse Inventar Undervisningsmidler Ekskursion Lejrskole Elevråd Erhvervspraktik og - vejledning Skolemælk Pædagogisk Råd Kursusafgifter EDB-udgifter Kontorhold Forskelligt I alt Overført fra normtal til funktion i forbindelse med specialforanstaltninger ekskl. øvrigt udover normtal

75 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Drift Budget kr. Samlet resultat Budgetforslag Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Folkeskoler Specielle bemærkninger Folkeskoler På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende Tårnby Kommunes folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, skolernes administration m.v. Fællesudgifter, fagpersonale Kontoen dækker udgiften til løn og er normeret med 6,000 konsulentstillinger og 0,061 lærerstilling. Fællesudgifter/-indtægter Folkeskoler Driftspulje Fællesudgifter/-indtægter Folkeskoler IT-netværk

76 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Undervisningspersonale, fælles vikarkonto Kontoen dækker udgifter til løn i forbindelse med lærerpersonalets barsler og længerevarende sygdom, i de perioder, der ikke dækkes af kommunens centrale vikarpulje. Tillægsbevillinger herfra tilføres dette kontoområde. Vikardækning ydes efter skolernes konkrete behovsansøgninger. Kursus for skoleledere, nøglepersoner m.fl Kontoen dækker udgifter til grund- og videreuddannelse af skoleledere, nøglepersoner m.fl. Arbejdsskadeforsikring og AES-bidrag Kontoen dækker udgifter til arbejdsskadeforsikring for personalet på skolerne samt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Forsikringskontoen bliver reguleret inden endelig vedtagelse af Budget Socialrådgiver på skoleområdet Den besluttede Børne- og Skoleudvalget, at nyoprettet projekt i 2014 forlænges. Styrkelse af skolevæsenet Kontoen dækker udgifter i forbindelse med særlige udviklingsinitiativer til styrkelse af undervisningen samt styrkelse af skolevæsenet i øvrigt. Der er tale om en rammebevilling, som frigives af Børne- og Skoleudvalget efter konkret ansøgning. Der er reserveret kr. jf. Målsætninger og resultatkrav. Undervisningsaktiviteter Omfatter beløb til forskellige undervisningsaktiviteter herunder blandt andet musikarrangementer, udgifter til skoleidrætsdage samt deltagelse i idrætsstævner i Regionen. Ferieforanstaltninger i skolernes sommerferie I skolernes sommerferie afholdes sommerferieaktiviteter. Aktiviteterne henvender sig til skoleelever bosiddende i Tårnby Kommune fra børnehaveklasse til ottende klasse. Aktiviteterne afholdes i samarbejde med fritidsklubberne i kommunen. Sommerferieaktiviteterne administreres af leder af Ungdomsskolen. Skolepatrulje og færdselsundervisning

77 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Foruden tilskud til udflugt for skolepatruljemedlemmer dækker beløbet honorar til kontrollanter ved cyklistprøven for eleverne i 6. klasse. Kontoen dækker også udgifter til færdselskampagne for nystartede bh.kl. elever/1.kl. elever. Udgiften til færdselskampagnen dækkes med 25% med indtægter fra Dragør kommune, da kampagnen finder sted i samarbejde med denne kommune. Det tværfaglige samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi SSP er flyttet til ungeteamet. Skolemælk Den samlede budgetterede udgift til skolemælk for kommunens skoleelever i klasse på de otte skoler udgør kr. og er budgetlagt på de enkelte skoler. Beløbet på kr. på fælleskontoen dækker tilskud til mælkeudgifter til eleverne på Amager Privatskole i kl. Eleverne i klasse i kommunens skoler har mulighed for at købe skolemælk. Efter nærmere fastsatte retningslinjer ydes der tilskud fra EU til skolemælk. Dette tilskud er optaget på refusionskontoen. Uddannelse af teknisk og administrativt personale Kontoen dækker udgifter til uddannelse til skolernes tekniske servicepersonale, samt sekretærerne på skolerne og Pædagogisk Udviklingscenter. CITY MAN Kontoen dækker driftsudgifter til edb-kabler mellem rådhuset og skoler/institutioner. Edb-udgifter, undervisning Kontoen dækker driftsudgifter m.v. af skolernes undervisnings-pc ers opkoblinger på internettet samt NT- servere. Edb-udgifter, Administration Beløbet dækker udgifter i forbindelse med anskaffelser af edb til administrativt brug på de otte skoler, Ungdomsskolen og Heldagsinstitutionen, edb-support. Tyveripuljer til skoler m.v Kontoen skal dække stjålne materialer i tilfælde af indbrud og tyverier på skolerne, herunder Tårnbygårdsskolen, Pædagogisk Udviklingscenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Heldagsinstitutionen samt Ungdomsskolen. 75

78 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Betaling for undervisning af elever fra andre kommuner Kontoen vedrører indtægter i forbindelse med skolegang for elever anbragt af anden kommune i Tårnby Kommune i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 355 af 24. april 2006, elever der har valgt at fortsætte skolegangen i Tårnby Kommune efter fraflytning til anden kommune, samt elever der benytter sig af frit skolevalg i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 786 af 10. juli Bekendtgørelse 355 af 24. april 2006 Mellemkommunal betaling vedrørende skolegang for elever anbragt af anden kommune afregnes med regionstakster udmeldt af Kommunernes Landsforening. Bekendtgørelse 786 af 10. juli 2012 Mellemkommunal betaling vedrørende fortsat skolegang efter fraflytning fra kommunen eller frit skolevalg afregnes efter 3 forskellige afregningsmodeller: For kommuner, som hører under Region Hovedstaden (undtagen København og Frederiksberg) anvendes Betalingsaftale for Region Hovedstaden. Den nye takst er endnu ikke udmeldt, så med udgangspunkt i sidst kendte takst, 2014 med kr., budgetlægges der med samme takst for København og Frederiksberg Kommuner har ikke tilsluttet sig Betalingsaftale for Region Hovedstaden, så med disse kommuner afregnes der efter tilbagefaldsreglen. Der bruges den laveste takst. Taksten for Tårnby Kommune er for 2014 er beregnet til kr. og der er budgetteret med denne takst i For kommuner i de øvrige Regioner afregnes efter vejledende takster udmeldt af Kommunernes Landsforening for de enkelte Regioner. Den vejledende takst for 2015 er endnu ikke udmeldt. Der budgetlægges med samme takst som Region Hovedstaden. 76

79 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Antallet af elever er baseret på opgørelse foretaget i september Fordelingen fremgår af nedenstående skema. Indtægt Frit valg Faktisk Takst 2013 Procent Faktisk Takst 2014 Procent Budget Takst 2015 Alm. elever 2015 København ,51% ,00% Dragør ,33% ,00% Frederiksberg ,68% ,00% Hvidovre ,33% ,00% Ishøj ,33% ,00% Brøndby ,33% ,00% Gladsaxe ,33% ,00% Gentofte ,33% ,00% Helsingør ,33% ,00% Greve ,51% ,00% Sorø ,65% ,00% Vordingborg ,17% ,00% Ringsted ,17% ,00% Lejre ,93% ,00% Hillerød ,33% ,00% Vallensbæk ,33% ,00% Glostrup ,33% ,00% Egedal ,33% ,00% Fredensborg ,33% ,00% Køge Høje Tåstrup Herning Frederikssund I alt Pr. dag Anbragte ,00% 180 KL s udmeldte I alt

80 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Den forventede indtægt er forbundet med usikkerhed, dels på grund af, at de vejledende takster for Kommunernes Landsforening og afregningstaksten for Region Hovedstaden ikke er endeligt vedtaget, dels fordi antallet af elever er baseret på elevtal opgjort i september En del af eleverne vil formentligt skifte skole i skoleåret 2014/15 eller forlade skolen efter 9. klasse. Idet den tidligere stigning i elevtallet ikke fortsatte, som forventet i 2014, er der en forventet mindreindtægt på kr. i 2015 i forhold til Budget Regnskab for indtægter til anbragte vedr er brugt som budgetgrundlag for Betaling for undervisning i andre kommuners skoler Kontoen dækker udgifter i forbindelse med skolegang for elever anbragt af Tårnby Kommune i anden kommune i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 355 af 24. april 2006, elever der har valgt at fortsætte skolegangen i anden kommune, elever der benytter sig af frit skolevalg i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse 786 af 10. Juli Se også bemærkningerne til bekendtgørelserne ved det forrige. Antallet af elever er baseret på opgørelse foretaget september Fordelingen fremgår af nedenstående skema. Udgift Faktisk Takst 2013 Procent Faktisk Takst 2014 Procent Budget Takst 2015 Alm. elever 2015 Frit valg København ,51% ,00% Dragør ,33% ,00% Hillerød Hvidovre ,33% ,00% Ballerup ,33% ,00% Kalundborg Allerød Slagelse Rødovre I alt Pr. dag Anbragte ,00% 180 KL s udmeldte I alt

81 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Den forventede udgift er forbundet med usikkerhed, dels fordi taksterne endnu ikke er udmeldt, dels på grund af opgørelsestidspunktet for antallet af elever. En del af eleverne vil formentligt skifte skole i skoleåret 2014/2015 eller forlade skolen efter 9. klasse. Den forventede merudgift på kr. i 2015 i forhold til Budget 2014 skyldes elevtalsstigning og takststigning. Budgettet for udgifter til anbragt er brugt regnskab Nordregårdsskolen, Heltidsundervisning 0 Tilbuddet er med virkning fra overført til DSI Den Specialiserede Institution. Skolebiblioteker Kontoen dækker udgifter til bøger, klassesæt, tidsskrifter, audiovisuelle materialer og edb samt bogindbinding. Standardvedligeholdelse på skolerne, udendørsarealer Beløbet bliver brugt til løbende vedligeholdelse og udbedringer af skader på legepladser, belægninger og eventuelt beplantning. Renovering af legepladser på skoler og SFO er Beløbet på denne konto skal anvendes i forbindelse med renovering af legepladser på skoler og SFO er. Mælketilskud fra EU På kontoen registreres indtægter fra EU til delvis dækning af kommunens mælkeudgifter til eleverne i kl. Huslejeindtægt Korsvejens skole 0 Der er ingen huslejeindtægt længere, derfor nulstilles kontoen. Huslejeindtægt Løjtegårdsskolen Der er ingen huslejeindtægt længere, derfor nulstilles kontoen. 0 Huslejeindtægt Pilegårdsskolen 0 Der er ingen huslejeindtægt længere, derfor nulstilles kontoen. 79

82 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Formål og indhold Den specialpædagogiske bistand ydes til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, for at fremme inklusionen. Formålet er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven og Tårnby Kommunes inklusionspolitik. Målet er at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Bistanden skal være både hensyntagende og kompenserende og kan omfatte rådgivning til forældre, lærere eller andre med væsentlig betydning for elevens udvikling, materialer, personlig assistance samt særlige aktiviteter i tilknytning til undervisningen og det øvrige institutionsmiljø. Specialpædagogisk bistand gives også til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Organiseringen af den specialpædagogiske bistand for børn sker efter gennemførslen af kommunalreformen på tre måder: Støttende og kompenserende undervisning samt anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens 20, stk. 2, hvor der stilles krav om særlig hensyntagen og støtte til elevens udvikling. Herunder hvor elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører og erstattes med undervisning i specialklasse eller specialskole. Specialundervisning efter folkeskolelovens 20 stk. 3, hvor eleven henvises til undervisning ved regionsrådets foranstaltning på lands- eller landsdelsdækkende tilbud, samt til regionens tilbud til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen efter folkeskolelovens 4, stk. 1. Denne bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er at fremme udviklingen hos børn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. Specialpædagogisk bistand og rådgivning dækker aktiviteter samt udgifter/indtægter til Driften af Rådgivning og Forebyggelse, der yder supervision og rådgivning til specialundervisningen i kommunen, og som varetager tale- høreundervisning samt andre tilbud til småbørn. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med Daginstitutionskontoret, Familieafdelingen, "Netværk 6" i regionen og Regionsrådet. Netværk 6 varetager den overordnede koordinering af gruppeordninger og specialskoler inden for netværket, der består af følgende kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Støttende og kompenserende undervisning på folkeskolerne styret af skolernes specialcentre. Specialklasser, ordblindeklasser. Den Specialiserede Institution.. Regionsskoler herunder tale- høreinstituttet og de lands- og landsdelsdækkende institutioner samt Børneklinikken i Københavns Kommune. Undervisning på opholdssteder/døgninstitutioner (betaling for undervisning af elever, der er anbragt uden for eget hjem). Supervision og efteruddannelse af lærere i støttende og kompenserende undervisning strategier. Materialer og hjælpemidler til den støttende og kompenserende undervisning. 80

83 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Politiske visioner og mål Det er Tårnby kommunens overordnede målsætning at alle læringsmiljøer organiseres så de fremme inklusionen af alle kommunens børn og unge, samt fremmer den enkeltes mulighed for at være medskabende af egen velfærd. Tårnby Kommune har derfor som mål, at flest mulige af grundskoleeleverne, herunder børn med særlige behov, kan modtage undervisning inden for folkeskolens rammer og i nærmiljøet i den almindelige klasse eller i et særligt tilbud i kommunen. Arbejdet med individet i fællesskabet, gennem øget brug af undervisningsdifferentiering, holddannelse og i øvrigt mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, kan fremme en fastholdelse i almindelig undervisning og herved større inklusion i folkeskolen. For at forebygge elevernes vanskeligheder skal der være øget fokus på den forebyggende indsats i førskoleområdet og indskolingen, med særligt fokus på den generelle udvikling herunder sprog- og begrebsudvikling, tale-/læse-/sprogstøtte og motorik. Den løbende evaluering af de individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn er nødvendig som grundlag for tilrettelæggelse af støttende og kompenserende undervisning og for vurderingen af, om det enkelte barn får udbytte af undervisningen. Det giver samtidig mulighed for, at eleven, forældrene og lærerne i fællesskab fastlægger og tager ansvar for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At den specialpædagogiske bistands erfaringer, metoder og ressourcer skal fremme inklusion på alle niveauer og rettes mod den almindelige undervisning i klasserne. At flest mulige elever svarende til KL s målsætning om at 96 % undervises indenfor almenundervisningens rammer. Årlig afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om antallet af elever, der modtager og henvises til støttende og kompenserende undervisning på skolerne. At de almindelige støtte foranstaltninger til sårbare børn og unge, tilrettelægges så de fremmer inklusionsmulighederne og fællesskabet på klasseniveau inden for folkeskolens rammer. Undervisningen og støtteforanstaltningerne planlægges så skolens ressourcepersoner arbejder i almenklassens fællesskab, og færrest mulige elever undervises udenfor den almindelige klassestruktur svarende til KL s målsætning om maks. 4%. Årlig afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om hvordan skolen fremmer ressource omstillingen til at understøtte en inkluderende praksis, samt antallet af elever indenfor de forskellige særligt organiserede undervisningstilbud. 81

84 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At de særlige støttende og kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn og unge, gennemføres i størst muligt omfang inden for skolevæsenets rammer. At specialskoler og specialklasser i Tårnby Kommune arbejder på at virke som kompetencecentre i de øvrige pædagogiske miljøer for at fremme inklusionen. At skolernes ressourcer og ressourcepersoner organiseres og arbejder i praksis på måder, der understøtter almenlærernes arbejde med inklusion, undervisningsdifferentiering og fællesskabet i og omkring almenklassen. Flest mulige elever undervises inden for det almene skolevæsens rammer, så relativ færre elever visiteres til segregerede undervisningstilbud. At der arbejdes specifikt med inklusion tiltag, så segregerings procenten på 5,6 % nærmer sig det politiske mål på 4 %. At Tårnbygårdsskolen, Porten, Den Specialiserede Institution og Specialklasse rækkerne på KAG, skal tilrettelægge og planlægge så det er muligt at deltage i kompetence og videns deling med og i de øvrige pædagogiske miljøer. At der i skoleåret 2015/16 arbejdes med de enkeltes skolers organisering af ressourcer og ressourcepersoner så de fremmer fællesskabet og inklusionsarbejdet i almenklassen. Årlig afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om antallet af elever, der modtager særlige specialundervisningstilbud i og uden for kommunen samt på regionsskoler. Ved skoleårets udløb gives der en orientering til Børne- og Skoleudvalget om de enkeltes skolers arbejde som kompetence centre for den inkluderende specialpædagogik. Ved skoleårets udløb gives der en orientering til Børne- og Skoleudvalget om de enkeltes skolers arbejde med organiseringen af ressource allokeringen. Budgetteringsmetode og forudsætninger I henhold til Ministeriets konteringsregler er dele af budgetterne for løn til skoleledere, lærere, time- og månedslønnede vikarer, skolebetjente, rengøring og skolesekretærer på Korsvejens Skole og Kastrupgårdsskolen overført fra serviceområdet Almindelig undervisning. Tildelingen af ressourcer følger en individuel vurdering af både skole- og småbørn, samt udgifter og indtægter knyttet til driften af specialklasser med særlige ressourcer. Herudover er der udgifter til driften af PPR, som primært består af lønudgifter, samt udgifter til materialer og aktiviteter i specialundervisningen. 82

85 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Under Rådgivning og forebyggelse er der i budget 2015 indbygget Familiehus, Den Specialiserede Institution-DSI (Dagtilbud) samt en ny struktur på rådgivning og forebyggelsesområdet. Budget BO Specialforanstaltninger indenfor kommunen B B Den specialiserede Institution Specialklasser Specialskolen Specialforanstaltninger udenfor kommunen Regionalskoler 20, Specialskoler Anbragte Dagtilbud I alt antal elever Elevopgørelse efter 1. februar Elever i ordblindeklasser indgår i specialklasser. Drift Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

86 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Folkeskoler Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens , stk. 2 o Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Drift Specifikke bemærkninger Rådgivning og forebyggelse Fællesudgifter -og indtægter Ledelse ( ) Med virkning fra er ledelsen af Rådgivning og forebyggelse samlet med et lønbudget på kr. til en normering på 3,000 stillinger Interne indtægter, Chr. 4. ( ) Der er i budgettet indregnet en indtægt på udlånt PPR-ydelser i forbindelse med Chr. IV s børnehave på Løjtegårdsvej. Indtægten er overført fra kontoområdet under serviceområdet, Daginstitutioner og klubber. Budgettet skal dække følgende ydelser: Fysioterapi, ergoterapeut, psykolog samt tale-hørepædagogisk bistand. Personalerettede udgifter ( ) Under dette område registreres udgifter vedrørende personalerettede fællesudgifter for hele Rådgivning og forebyggelse. Det drejer sig om befordrings-, kontorholds- og kursusudgifter. 84

87 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Elevrettede udgifter ( ) Under dette område registreres fællesudgifter vedrørende elevrettede udgifter for hele Rådgivning og forebyggelse. Det drejer sig om øvrige undervisningsmidler til specialbørn, hjælpemidler samt midler til forældresamarbejde Familiehuset Tårnby Kommunes Familiehus har til formål at danne ramme om Børne- og Kulturforvaltningens, forebyggende, behandlende og rådgivende indsatser til børn og familier i Tårnby Kommune. Familiehuset er organisatorisk placeret i afdelingen for Rådgivning og Forebyggelse. Familiehuset varetager familiebehandling efter Lov om Social Service, forældre kurser, supervision samt koordinationen af SSP arbejdet og kommunens øvrige forebyggende indsatser. Personalet i Familiehuset er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, lærer, psykologer, konsulenter og psykologer. Personale Med virkning fra er følgende funktioner samlet under familiehuset: Stillingskategori Funktion Normering Forventet budget 2015 Familiebehandlere , Skolepsykologer mv: Psykologer 11,409 Konsulenter 4,000 Tale-/hørerlærer 5,892 Fysioterapeuter 1,541 Ungeteamet , Hjemtagelse af opgaver til støttet og overvåget , Hjemtagelse af opgaver til støtte-/kontaktpersoner , Drift Udover de almindelige driftsudgifter til familiehuset ( ), er der afsat kr. til aktivitetsydelserne i forbindelse med hjemtagelse af opgaverne, støttet/overvåget ( ) samt støtte-/kontaktpersoner ( ). Den Specialiserede Institution (DSI) Heldagsinstitutionen, Medvind og Heldagsklassen er med virkning fra samlet under DSI Den Specialiserede Institution. Den Specialiserede Institution har til formål at varetage skole og dagbehandling for børn og unge i alderen 3 til 18 år med socio-emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. 85

88 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Undervisnings -og behandlingsopgaverne skal løses i tæt samarbejde med Rådgivning og Forebyggelses andre forebyggende og behandlende foranstaltninger. DSI s behandlingsarbejde, omkring den enkelte elev, tilrettelægges, planlægges og gennemføres i samarbejde med Tårnby Kommunes øvrige institutioner, så det sikres at eleverne i DSI inkluderes i kommunens øvrige pædagogiske miljøer i videst mulige omfang. DSI s lovgrundlag er Lov om Socialservice og Folkeskoleloven. Personale Stillingskategori Funktion Normering Forventet budget 2015 Samlet Afdelingsledere 2,000 Lærere 6,000 Pædagoger 6,838 Rengøringsassistent 0,333 Drift Udgiftstype Funktion Forventet budget 2015 Samlet Budgetramme IT Vedligeholdelse Inventar Den Specialiserede Institution, Saltværksvej På dette område registreres udgifter ( ) vedrørende bygningen (den tidligere heldagsskole). Brand/tyverialarm. el, forsikringer, rengøringsmidler, renovation, udvendig og indvendig vedligeholdelse, vandforbrug samt varme. Den Specialiserede Institution, Løjtegårdsvej På dette område registreres udgifter ( ) vedrørende bygningen (den tidligere Medvind). Der er budgetteret til Brand/tyverialarm. Øvrige udgifter, der varetages indenfor området Rådgivning og forebyggelse Heldagsinstitutionen, Saltværksvej 58 0 Tilbuddet er med virkning fra overført til Den Specialiserede Institution, DSI. 86

89 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Syge- hjemmeundervisning Budgettet på funktionen skal dække udgifter til hjemmeundervisning samt til undervisning af skolebørn, der ved længerevarende sygdom og hospitalsindlæggelser har krav på undervisning. Budgettet er fastlagt ud fra de forventede udgifter i 2014 og er fordelt med kr. til hjemmeundervisning samt kr. til hospitalsundervisning Supplerende undervisning På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, skolernes administration m.v. På dette serviceområde drejer udgifterne sig om kontoen for supplerende undervisning. Supplerende undervisning forventes finansieret af andre kommuner, svarende til ca. 4 børn Skolefritidsordninger På denne funktion registreres udgifter til fripladser i skolefritidsordningen på Tårnbygårdsskolen Specialundervisning i regionale tilbud jf. folkeskolelovens 20 stk Funktionen indeholder konti der dækker kommunens udgifter i forbindelse med den specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdækkende institutioner, som varetages af regionerne, og hvor kommunen køber pladser, herunder institutioner med objektive finansiering. Objektiv finansiering af regionale tilbud Budgettet drejer sig om udgifter til objektive finansieringer jfr. Bekendtgørelse nr. 447 (Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne), der finansieres efter objektive kriterier og dermed ikke efter kommunens faktiske forbrug. Blandt andet betales Børneklinikken, Refsnæs, Materialecentret, Center for Døvblindhed m.v. Specialundervisning i regionale tilbud, Køb af pladser Budgettet dækker en forventet udgift til 1 elev Kommunale specialskoler På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler og specialklasser både indenfor og udenfor kommunen. 87

90 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Befordring Funktionen dækker udgifter til transport af elever til og fra specialforanstaltninger samt transport af elever til specialskoler uden for kommunen. Der forventes mindreudgifter til kørsel i forbindelse med øget fokus på området. Indtægter fra andre kommuner Indtægten drejer sig om de pladser i specialskolen samt specialklasser og støttetimer, som andre kommuner køber af Tårnby kommune. Der forventes 18 elever fra andre kommuner på henholdsvis Tårnbygårdsskolen, Kastrupgårdsskolen, Den specialiserede Institutioner samt elever med støttetimer. Budgettet i 2015 er forhøjet med ca kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i Det er beregnet, at en plads årligt på Tårnbygårdsskolen koster kr. for skoledelen samt kr. for fritidsdelen. Øvrige skoleudgifter koster ca kr. Kørselsadministration Kontoen dækker udgifter til Movia s varetagelse af kørselsadministrationen, samt administrationsgebyr til Netværk 6. Budgettet er fastlagt ud fra de forventede udgifter i 2014 Korsvejens Skole, Undervisning i kommunens egne specialskoler De personalerelaterede udgifter udgør, kr, og dækker lønudgifter til 3,775 faste lærere, vikarer, 0,270 skolebetjente, samt 0,573 rengøringsassistent for de børn der er optaget i ordblindeklasser på Korsvejens skole. Beløbet på lønkontiene er beregnet som en procentdel af den samlede timeressourcetildeling til undervisning, der udgør 9,40% af Korsvejens skoles normeringer for de enkelte personalegrupper. Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men omkontering af 9,40% af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende. Budgetramme på kr. dækker driftsudgifter. Beløbet er beregnet som en forholdsmæssig del af Korsvejens skoles samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 2,90 % Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang. Ledelse og sekretærudgifter på kr., dækker lønudgifter til 0,180 skoleledere og 0,138 skolesekretærer for de børn der er optaget i ordblindeklasser på Korsvejens skole. Beløbet på lønkontiene er beregnet som en procentdel af den samlede timeressourcetildeling til undervisning, der udgør 9,40% af Korsvejens skoles normeringer for de enkelte personalegrupper. Kastrupgårdsskolen, Undervisning i kommunens egne specialskoler

91 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning De personalerelaterede udgifter udgør, kr. og dækker lønudgifter til 20,960 faste lærere, 1,000 pædagog, vikarer, 1,033 skolebetjente og 3,048 rengøringsassistenter. Beløbene på lønkontiene er beregnet som en procentdel af den samlede ressourcetildeling til undervisning, der udgør 33,80% af Kastrupgårdsskolens normeringer for de enkelte personalegrupper. Der er overført dele af lærer- og skolebetjentnormeringen ved budgetlægningen. På vikar- og rengøringsområdet vil der ikke blive bogført konkret løn på kontiene, men omkontering med 33,80% af de faktiske lønudgifter vil finde sted løbende. Budgetramme på kr. dækker driftsudgifter. Beløbet er beregnet som en forholdsmæssig del af Kastrupgårdsskolens samlede driftsomkostninger herunder de normtalsrelaterede udgifter fordelt på elevantal svarende til 11,71% Der vil ikke løbende på kontiene blive bogført konkrete udgifter, men omkontering med den elevforholdsmæssige andel af de faktiske driftsudgifter for hele skolen på de omtalte grupperinger, vil finde sted inden regnskabsårets udgang. Ledelse og sekretærudgifter på kr. dækker lønudgifter til 1,033 skoleledere og 0,545 skolesekretærer for de børn der er optaget i specialklasse på Kastrupgårdsskolen. Beløbene på lønkontiene er beregnet som en procentdel af den samlede ressourcetildeling til undervisning, der udgør 33,80% af Kastrupgårdsskolens normeringer for de enkelte personalegrupper. Tårnbygårdsskolen Tårnbygårdsskolen er fra 1. august 2010 Tårnby kommunes specialskole i et professionelt og læringsfremmende miljø for børn med komplekse problemstillinger, der primært er neurologisk betinget med ADHD og/ eller med autismespektrumforstyrrelser. Indenfor folkeskolelovens bestemmelser 20 om vidtgående specialundervisning, Tårnby kommunes værdigrundlag og styrelsesvedtægt er det skolens opgave i samarbejde med forældre og andre samarbejdsparter at give barnet optimale faglige, sociale og personlighedsmæssige læringsbetingelser med sigte på færdigheder, læring og dannelse for at opnå en god tilværelse. Der tilbydes undervisning i hele skoleforløbet fra 0. klasse til 10. klasse. For de yngre grupper er tilbuddet en heltidsordning på skolen, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om at give børnene en helhed i hverdagen. Skolens børn tilbydes transport til og fra skolen i minibus, primært efter specialpædagogiske behov, sekundært hvis de bor i en vis afstand fra skolen. Lønudgifterne udgør i alt kr. og dækker udgifter til 1 skoleleder, 1 afdelingsleder, 20,500 lærerstillinger, vikarmidler, 1 teknisk serviceleder, 2,753 rengøringsassistenter og 0,742 skolesekretær. Tårnbygårdsskolens fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte På denne funktion registreres udgifter og indtægter til driften af skolefritidsordningen på Tårnbygårdsskolen. 89

92 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Lønbudgettet udgør kr. og omfatter en normering på 1,000 lederstilling og 18,252 pædagogstillinger. Indtægterne på SFO - tilbuddet kommer fra forældrebetalingen og skønnet ud fra den forventede udvikling i Specialtilbud udenfor kommunen, Betaling til/fra kommuner Området viser den samlede udgift til elever i specialforanstaltninger udenfor kommunen. Type Forventet elevtal Forventet årsbudget Specialskoler Anbragte børn Dagtilbud

93 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Formål og indhold Serviceområdet dækker forskellige konti for indkøb og aktiviteter, der understøtter og supplerer folkeskolens varetagelse af undervisning og øvrige tilbud til eleverne i tilknytning til undervisningen. Formålet med aktiviteterne er dels at understøtte opfyldelse af folkeskolelovens bestemmelser, dels at sikre en rimelig høj ensartet kvalitet i kommunens tilbud til eleverne. Kontiene retter sig mod indkøb af materialer, der ikke anskaffes af de enkelte skoler, men administreres af centrale institutioner for skolerne, og mod aktiviteter, som etableres af centrale institutioner og tilbydes skolerne. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede målsætning at sikre bedst mulig sammenhæng mellem pædagogiske mål, faglige kompetencer og givne rammer. Målet med kontiene er at sikre denne sammenhæng på et rimeligt højt serviceniveau for folkeskolens elever på områder, hvor de enkelte skoler ikke selv kan etablere omfanget og indholdet af tilbud på tilsvarende niveau. Dette gælder eksempelvis sikring af relevante undervisningsmaterialer i svømmehallerne til fælles brug for skolerne, og at elever transporteres til og fra kommunens tilbud om undervisning etableret uden for skoledistriktet, herunder til specielle undervisningstilbud, der er oprettet for grupper af elever med særlige vanskeligheder. Herudover sikres eksempelvis dækning af transportudgifter af syge og handicappede elever, kørsel til skadestuer og lignende i tilfælde af uheld. Visionen med driften af Pædagogisk Udviklings Center er, at Pædagogisk Udviklings Center udgør et fælles, højt kvalificeret inspirations-, vidensdeling- og koordinerende servicetilbud for den pædagogiske udvikling på 0-18 års området. Dette indebærer blandt andet koordineret undervisningsmaterialeformidling i samarbejde med de pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne m.fl., tilbud om konsulentbistand inden for folkeskolens fagrække herunder som inspiratorer for udviklingstiltag, tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudvikling for ansatte på børneområdet 0-18 år. Pædagogisk UdviklingsCenter har en central opgave i at bistå ved dokumentation og evaluering af status og udviklingsmuligheder for skolernes kvalitet i undervisningen. 91

94 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning PUC s opgave er at medvirke til at skabe sammenhæng i pædagogisk udvikling for 0 18 års området. Et særligt fokus er, at pædagoger og lærere samarbejder om at skabe sammenhæng og kontinuitet i skift mellem dagtilbud, fritidsinstitution og skole. Dagtilbud, fritidsinstitutioner og skoler arbejder efter den politisk vedtagne overgangsplan i praksis, så forældre og børn oplever fælles gensidige forpligtelser og sammenhæng i skift mellem børnehave, fritidsinstitution og skole. I forbindelse med den årlige evaluering af overgangsplanen indsamles informationer om forældre og børns oplevelse af skift mellem dagtilbud, fritidsinstitution og skole. Sammenfatningen af informationerne forelægges Børne- og Skoleudvalget til orientering. PUC s konsulenter samarbejder i praksis med lærere og pædagoger om fremme af elevers læring. PUC s konsulenter medvirker til, at digitale læremidler bliver en del af undervisningen på alle kommunens skoler. Lærere og teams fra alle skoler deltager i aktionslæringsforløb med PUCs konsulenter, hvor arbejdet med læringsmål, feedback og evaluering er omdrejningspunktet. Der deltager mellem 3-5 teams pr. skole i aktionslæringsforløb årligt. PUC koordinerer og indkøber digitale læremidler i samarbejde med skolerne. Konsulenterne inspirerer og støtter lærerne i implementering af de digitale læremidler på netværksmøder, i fagteam og i aktionslæringsforløb på skolerne. PUC udarbejder rapport om aktionslæringsforløbene på skolerne, hvor effekten af arbejdet beskrives. Rapportens konklusioner indgår i kvalitetsrapporten. PUC s konsulenter evaluerer og dokumenterer, i hvor grad og hvordan de digitale læremidler bliver implementeret i undervisningen. Evalueringens konklusioner indgår i skolernes kvalitetsrapport. PUC skal medvirke til at sikre implementering af målene i den kommunale it-, dsa,- og læsehandleplan samt projekt Styrk Sproget med henblik på at styrke børns sproglige udvikling. Alle børns sprog og itkompetencer er styrket ved skolestart. Alle børn opnår forbedrede resultater ved de kommunale læseprøver, nationale test og afgangsprøverne. PUC s konsulenter følger op på handleplanerne, indsatserne og resultaterne fra de lokale og nationale prøver og test i dialog med institutioner og skoler. Resultaterne indgår i skolernes kvalitetsrapport. 92

95 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Budgetteringsmetode og forudsætninger Lønudgifterne beregnes ved hjælp af Løn- og Budget Normeringsmodulet. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Befordring af elever i grundskolen Ungdommens Uddannelsesvejledning Specielle bemærkninger Folkeskoler, fælles IT udgifter Funktionen skal dække udgifter til IT området på skolerne.. Udgiften udgør kr. Lønudgifter udgør til 5 IT teknikere i alt kr. Herudover dækker kontiene udgifter til edb-udgifter, hardware, servere, netværkskomponenter, reservedele og reparationer, software herunder abonnementer og skoleintra Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Funktionen dækker udgifter og indtægter til drift og tilskud til feriekolonier, Pædagogisk Udviklingscenter, Solkolonierne og udgifter til materialer til svømmeundervisning. 93

96 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Feriekolonier, Tilskud Kontoen yder tilskud til driften af Den selvejende institution Solkolonierne. Det specificerede budget fremgår af Solkoloniernes forslag til Budget 2015, heri indgår tilskud fra Tårnby Kommune som en del af de samlede indtægter. Tilskuddet er reguleret så det passer med Solkoloniernes budgetforslag for Solkolonierne Den selvejende institution Solkolonierne har det primære formål, at skabe muligheder for at skoleelever i kommunen kan komme på feriekoloni og lejrskoleophold. Driftsbudgettet er opdelt i fællesindtægter på kr. og fællesudgifter på kr., Driftsbudgettet på Solkrogen udgør kr. og på Solbrinken kr Befordring af elever i grundskolen m.m Funktionen dækker udgifter til befordring af elever: til og fra kommunens skoler (inkl. til tandbehandling), til og fra andre skoler, syge og invaliderede elever, til og fra skadestue, til og fra svømmehal, til og fra de videregående uddannelser Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning er oprettet pr.1. august 2004 baseret på en samarbejds- og betalingsaftale mellem Tårnby og Dragør Kommune. I budgettet er der indregnet lønudgifter samt midler til drift, herunder fast ejendom, rengøring, inventar, undervisningsmidler, undervisningsaktiviteter, administration og edb. Der er endvidere indregnet en indtægt fra Dragør Kommune. Endelig indgår der ydelser, som det forventes kun vil blive leveret i forhold til Tårnbys unge. Dette er muliggjort ved en omprioritering mellem udgifterne til EGU og den generelle vejledning af unge op til 25 år. Personale, Vejledere Lønbudgettet dækker udgifter til aflønning af 10,500 vejledere, vikarmidler, 0,120 rengøringsassistent samt løn i forbindelse med erhvervsindførende kurser. Området er midlertidigt opnormeret i budgetår 2014 og 2015 med 0,500 vejlederstilling til styrkelse af området vedrørende ikke uddannelsesparate elever, og der er i den forbindelse tilført kr. finansieret inden for det øvrige driftsområde. 94

97 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Undervisningsaktiviteter, Erhvervspraktik og -vejledning Kontoen dækker udgifter i forbindelse med erhvervspraktik og vejledning. På skolernes konti vedrørende erhvervspraktik og vejledning er der afsat midler til dækning af transportudgifter samt gæstelærerforedrag i forbindelse med erhvervspraktik. Kontoen dækker endvidere afgangselevernes besøg på erhvervsmesser i forbindelse med deres erhvervsvalg. Uddannelsesparathed Kontoen dækker udgifter til styrkelse af uddannelsesparatheden for eleverne på UU. Budgettet er i 2015 reduceret med i alt kr. Heraf er kr. til finansiering af den midlertidige opnormering af ½ vejlederstilling i år 2014 og 2015 i forbindelse med godkendt projekt. Undervisningsaktiviteter, Ungdomsvejledning Jf. lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb, skal der etableres et samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Kontoen dækker bl.a. udgifter til dette brobygningsforløb, der etableres i samarbejde mellem erhvervs- og uddannelseskonsulenten og skolerne samt mentorordning for elever i 9. kl. som har særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Undervisningsaktiviteter, Erhvervsindførende kurser Kontoen dækker udgifter til erhvervsindførende kurser for specialklasseelever i Hovedstadsområdet herunder botræningskurser, traktorfører/landbrugskursus, søfartskursus, diverse praktikperioder og arbejds-dusør vedrørende samme, samt transportudgifter i forbindelse med aktiviteterne. Betaling fra andre kommuner Kontoen er i 2015 budgetlagt med en forventet indtægt fra Dragør på kr. Ledelse og administration Lønbudgettet dækker udgifter til 1,000 leder samt 0,838 kontorassistent. 95

98 Børne- og Skoleudvalget Skolefritidsordninger Formål og indhold Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. januar 2014 beslutning om rammebeslutninger for folkeskolereformen. Heri blev det besluttet, at alle fritidstilbud fra klasse sker i SFO, og at der er én SFO pr. skole på flere matrikler. SFO er et kontrolleret pasningstilbud til skolebørn i alderen 6-9 år. Der er knap SFO pladser fordelt på 17 matrikler. SFO`erne har egne lokaler og daglig pædagogiske ledere, men er under skolelederen og områdelederens ansvarsområde og skolebestyrelsernes tilsynsforpligtigelse. Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede målsætning at give et pædagogisk pasningstilbud af høj kvalitet i gode og trygge rammer. Der skal være et bredt udbud af aktiviteter tilpasset de forskellige aldersgrupper. Aktiviteterne skal være med til at give børnene en meningsfuld fritid med indhold samt medvirke til udvikling af børnenes motorik, kreative evner og almene kompetencer. Arbejdet med almene kompetencer koordineres mellem SFO og skole. Såvel SFO`ens lokaler og skolens lokaler inddrages og udnyttes i aktiviteterne for at nå de opstillede overordnede målsætninger. Intentionerne med Folkeskolereformen er blandt andet, at der opnås et større samarbejde mellem skole og fritid. Kommunalbestyrelsens beslutning om at fritidshjem skifter status til SFO betyder, at der fra er skabt en fælles ramme hvormed SFO og skole organisatorisk er sammenlagt. En af flere opgaver for Skole og SFO en er, at der skabes sammenhæng og helhed i børnenes liv via et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud - og mellem lærere og pædagoger. Dagligdagen skal derfor præges af teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnene læring og trivsel Fritidstilbud og pædagoger skal spille en central rolle i forhold til den nye understøttende undervisning og skal således medvirke til at fremme børnenes læring, udvikling og trivsel, for eksempel med nye og varierede måder at lære og udvikle sig på i andre læringsmiljøer. Planlægning af aktiviteterne i SFO`en skal ske i et reelt samarbejde med forældrene, og informationsniveauet skal være højt. 96

99 Børne- og Skoleudvalget Skolefritidsordninger Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Motion og Bevægelse At der i alle Daginstitutioner og klubber arbejdes målrettet med emnet Motion og/eller Bevægelse med udgangspunkt i de forskellige børns aldersstadier. Tårnby Kommunes daginstitutionsområde skal som udgangspunkt inkludere, motivere og fastholde børn og unge i et fysisk aktivt liv fra småbørnsalderen til og med teenageårene. Fysisk aktivitet på forskellige niveauer skal bruges som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed for børn og unge. Børn og unge skal på deres vej møde voksne rollemodeller med synlig bevidsthed om betydningen af Motion og Bevægelse. At der i alle Daginstitutioner og klubber udarbejdes dokumentation på de processer institutionerne gennemfører, og at dette sker ved brug af læreplansskemaer (evaluerings-materiale) og årsrapportering til politisk udvalg. At så mange institutioner som muligt, har haft 2-3 af deres pædagogiske personaler på uddannelsen i pædagogisk idræt. At institutionerne sikre et samarbejde med forældre om barets motion og bevægelse. At alle børn bliver inkluderet i alle bevægelseslege/motion i dagtilbuddet Forældrebestyrelsen orienteres om, hvilke projekter, institutionen vil gennemføre og præsenteres for evalueringsmaterialet. På klubområdet evalueres processerne løbende med den pædagogiske konsulent. Indsatsområdet drøftes i de lokale netværk, hvor der sker vidensdeling og udspringer initiativer til at opkvalificere arbejdet og praksis. Der vil for nogle medarbejdere afholdes kursus/ uddannelsesforløb. Den opnåede læring og viden skal efterfølgende udbredes og overføres til yderligere medarbejdere på det øvrige område. At der løbendes arbejdes med en overordnet strategi for motion og bevægelse. Børn og unge skal så vidt muligt motiveres til at transportere sig selv. Kommunens rum, herunder Daginstitutioner og klubber, legepladser og naturområder skal udvikles og udnyttes så mulighederne for at være fysisk aktiv fremmes. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget. 97

100 Børne- og Skoleudvalget Skolefritidsordninger Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Overgange Overgange i barnets liv er et indsatsområde på hele 0-18 års området og indbefatter en helhedstænkning og fælles indsats i Forvaltningen og med relevante samarbejdspartnere. Alle daginstitutioner og klubber udarbejder dokumentation og evaluering på de tiltag de afprøver, og de erfaringer de får i forhold til arbejdet med overgange. Børn og unge oplever flere overgange i deres liv, og for langt de fleste børn, unge og deres familier, er det en helt naturlig del af livet, og noget de ser frem til. Der er en mindre gruppe af børn og unge, som har brug for særlig støtte for at klare de nye udfordringer. Dette bliver der arbejdet med i forhold til mere intens og familie rettet overlevering. Indsatsen omkring motion og bevægelse skal understøtte vores sammenhængende Børne- og Unge Politik, inklusionspolitik og de læreplaner institutioner har. Desuden skal indsatsområdet ses i sammenhæng med vores distriktsnetværk, tværfaglige netværk og som understøtter arbejdet med den forebyggende indsats i forhold til børn og unge, der vækker bekymring. At medarbejderne opnår en større forståelse og viden om overgange i barnets liv At medarbejderne arbejder på tværs af området for at opnå en større viden og kendskab til arbejdet med overgange. At man arbejder med overgangsplaner i de enkelte skoledistrikter og ledelsesnetværk. At der sikres samarbejde mellem lærere og pædagoger i udviklingsarbejdet omkring overgange i barnets liv. At der udvikles samarbejde mellem hjem og institutioner /skole omkring overgange i barnets liv. Overgange i barnets liv skal udbredes og have fokus på distrikter og netværk. Forældrebestyrelserne orienteres løbende om indsatsområdet og drøfter overgange på bestyrelsesmøder i løbet af året. Forvaltningen, herunder PUC forestår som nu en forsat formidling af overgangsarbejdet og løbende evaluering af området De pædagogiske konsulenter følger op på emnet ved bl.a. tilsynene. De pædagogiske konsulenter iværksætter faglige tiltag ved manglende viden omkring overgange Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget. Sammenhænge i børn og unges liv er et fælles ansvar og der skal derved inddrages forskellige perspektiver på samarbejdet ved overgange. Dette for at sikre en helhedsorienteret indsats i børne- og ungearbejdet. Overgangsplaner skal kunne måles på viden hos forældre og ansatte inden for børne- og ungeområdet samt omkring udarbejdelse og effekt på en viden 98

101 Børne- og Skoleudvalget Skolefritidsordninger Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Det sunde børneliv: At alle børn opnår viden, erfaring og erkendelse for en sund levevis for at sikre sundhed, udvikling og livsglæde. At alle Daginstitutioner og klubber diskuterer hvad et sundt liv for børn indebærer, herunder: Sund kost At alle daginstitutioner og Fysisk klubber arbejder målrettet Aktivitet med det sunde børneliv, Udeliv herunder både det psykiske, det fysiske og det æstetiske børnemiljø. At alle Daginstitutioner og klubber arbejder for at udvikle barnets sundhed i det enkelte tilbud, så der udvikles Der skal tilbydes børnene/de unge en sund og varieret kost, og dække det enkelte vuggestues barns daglige ernæringsmæssige behov. pædagogiske metoder og rutiner som naturligt kan indgå i dagligdagen. At alle børn skal have mulighed for at træffe sunde valg i deres dagligdag i institutionerne. Alle Daginstitutioner og Kosten skal have en pædagigisk funktion, f.eks. ved at børnene får mulighed for at udvikle sunde madvaner samt at træde de sociale aspekter omkring måltidet. klubber skal skabe et sundt miljø og en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og medvirker til god trivsel. Institutionernes indsats skal være med til at støtte og inspirere forældrene i deres valg og indflydelse på barnets sundhed og ernæring. Målet er,at det pædagogiske personale på længere sigt er en del af formidlingen og pædagogikken i sundhed og kost. At børn og familier profilere af de tilbud og den viden der kommer fra området Forvaltningen har et tværfagligt indsatsområde med Sundhedsforvaltningen. Fælles foredrag for forældre omkring børn og sundhed samt kurser og uddannelser for køkkenpersonale. Temadage omkring måltidet og den pædagogiske funktion sammen med køkkenpersonaler, pædagogisk personale og ledelse. Opmærksomhed på unge og deres sundhed i den nye klubstruktur. De pædagogiske konsulenter evaluerer løbende på indsatsområdet sammen med institutionernes ledelser. Gennem evaluering af institutionernes fokuspunkter inddrages forældrebestyrelserne. 99

102 Børne- og Skoleudvalget Skolefritidsordninger Budgetteringsmetode og forudsætninger Driftsudgifterne er baseret på institutionernes børne- og personalenormeringer. Lønudgifterne beregnes ved hjælp af Løn- og Budget Normeringsmodulet. Alle øvrige udgifter vedrørende bygninger, el, vand og varme m.m. konteres samlet under de enkelte skoler på serviceområdet for almindelig undervisning. Indtægterne dækker forældrebetaling i henhold til kommunens takstbilag for fritidshjem. I forbindelse med skolereformen der trådte i kraft pr , er området reduceret med ca. 15 klubstillinger, ca. 34 fritidshjemsstillinger og ca. 11 SFO stillinger. Den samlede reduktion har finansieret en udvidelse af lærenormeringen på ca. 8 stillinger, ca. 22 pædagogstillinger til skolepædagoger til understøttende undervisning, 7 områdelederstillinger samt dækket den manglende forældrebetaling i SFO er og klubber. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Skolefritidsordninger Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 o Antal pladser pr. SFO i 2015 SFO SFO Spec. SFO Skelgård 134 " Kastrupgård " Skottegård 203 " Gemmas Alle 95 " Strandgården 55 " Kongelundsvej 45 " Frøen (Gl. Kirkevej)

103 Børne- og Skoleudvalget Skolefritidsordninger SFO " Korsvejen 140 " Allegården 80 " Randkløve Alle 140 " Corneliusmindevej 55 " Løjtegårdsvej 235 " Pilen 185 " Brønderslev Alle 62 " Vestre Bygade 70 " Tømmerupvang 101 " Munkebjergvej / Ingstrup Alle 160 SFO Spec. I alt Specielle bemærkninger Skolefritidsordninger Funktionen vedrører udgifter og indtægter vedrørende SFO er. Søskenderabat Kommunen yder 50% søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn. Økonomisk Friplads sfo er Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen. Frugtpulje Kontoen vedrører kommunens frugtordning til SFO-børn. Der gives et styk frugt pr. dag til hvert barn. Kontoen er reguleret så den passer til antallet af SFO-børn. De bevilgede midler budgetoverføres til de enkelte SFO ers driftskonti Kommunale specialskoler Funktionen vedrører specialfritidstilbuddet ved Kastrupgårdsskolen og er normeret til 33 fritidshjemsbørn. 101

104 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Formål og indhold Serviceområdet dækker blandt andet over en række forskellige konti, hvor kommunen i henhold til forskellige bekendtgørelser er pligtig til at yde tilskud eller betale for en ydelse, som andre leverer. Øvrig undervisning og faglige uddannelser består af følgende konti: Bidrag til statslige og private skoler, som i henhold til gældende regler er pligtige tilskud som dækker undervisning på privatskoler samt betaling for ophold i privatskolernes skolefritidsordninger for elever med bopæl i Tårnby Kommune pr. 5. september. Efterskoler og ungdomskostskoler dækker over bidrag, som skal betales til Staten for undervisning på efterskoler og husholdningsskoler af elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september. Andre faglige uddannelser herunder produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser og ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Ungdomsskolevirksomhed, som dækker over driften af kommunens Ungdomsskole. Skolen er et tilbud til kommunens unge i alderen år. Ungdommens uddannelsesvejledning Elevtilskud er kontoen for tilskud til ophold på højskoler. Danskundervisning for øvrige kursister, det vil sige kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk. 1, nr. 2. Flere af kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse på deltagerantallet og blot skal betale i henhold til regler fastsat af andre myndigheder. Politiske visioner og mål Da serviceområdet indeholder en række meget forskellige konti, er det ikke muligt med en fælles vision. For Ungdomsskolen og US10 samt for Ungdommens Uddannelsesvejledning kan der fastsættes visioner. Ungdomsskolen Den overordnede målsætning er at give de unge mellem 13 og 18 år et kvalitetsmæssigt godt og varieret fritidstilbud. Den forebyggende del af Ungdomsskolens virksomhed skal prioriteres højt. Aktiviteterne på Ungdomsskolen omfatter prøveforberedende undervisning, kreative/musiske tilbud, cafévirksomhed, weekendarrangementer og rejser med indhold. Ungdomsskolen forestår herudover også sommerferieaktiviteterne. Ungdomsskolens brede vifte af aktiviteter skal til enhver tid afspejle og påvirke, hvad der rører sig i tiden blandt unge. US10 US10 er kommunens 10.klasse-tilbud inden for Ungdomsskolens fysiske rammer. US10 er primært et tilbud for uafklarede og uddannelsesusikre unge efter folkeskolens 9. klasse. US10 forbereder eleverne til at aflægge 10. klasseprøver eller folkeskolens afgangsprøver og udgør et tilbud om styrket vejledning, hvor den enkelte unge er i fokus, med henblik på at træffe det rigtige valg om ungdomsuddannelse efter 10.klasse. US10 tilbyder derfor et studiemiljø, der støtter og selvstændiggør de unge med respekt og anerkendelse af den enkelte unges særlige behov og vilkår. 102

105 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Ungdomsskolevirksomheden omfatter et tæt og godt samarbejde med folkeskolerne. Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby (UU) Den overordnede målsætning for UU i Tårnby er at bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle i princippet gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. UUs vejledning skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Vejledningen skal derfor inddrage den enkeltes interesser og personlige forudsætninger og bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. UU bistår folkeskolens lærere med Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) fra klasse og forestår udarbejdelse af en uddannelsesplan for eleverne på 9. klassetrin. UU vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og reviderer i samarbejde med elev og forældre løbende uddannelsesplanen indtil eleven er fyldt 18 år. UU tilbyder derfor som en del af vejledningsindsatsen eleverne introduktionskurser til flere ungdomsuddannelser i 8. klasse og brobygningsforløb til ungdomsuddannelser i 9. og 10. klasse. Herudover vejleder UU de årige efter henvendelse og vejleder til og administrerer Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). UU skal for de unge op til 25 år være det naturlige sted at henvende sig, når de oplever vanskeligheder af uddannelses- eller erhvervsmæssig karakter. UU er et åbent og anerkendende miljø, der samarbejder med øvrige kommunale myndigheder og opsøgende funktioner om at støtte unge i at udvikle parathed til gennemførelse af realistiske uddannelses- og erhvervsvalg. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Ungdomsskolen skal tilbyde en bred vifte af fag og aktiviteter, der rummer attraktive tilbud for alle kommunens unge. Viften af tilbud skal sikre såvel praktiske som teoretiske udfordringer, herunder både for ressourcestærke og ressourcesvage unge. Ungdomsskolen skal primo 2015 over for Børne- og Skoleudvalget beskrive, hvordan Ungdomsskolen skaber rammer for alsidige muligheder for værkstedsprægede aktiviteter (motor/træ) samt tilbud om mulighed for teoretisk fordybelse. Ungdomsskolens virksomhed skal baseres på reel inddragelse, hvor der tages udgangspunkt i de unges behov og interesser, stilles krav, samt giver de unge medansvar og inddrager dem i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af Ungdomsskolens fag og aktiviteter. Ungdomsskolen fortsætter arbejdet med at udvikle strategi- og handlingsplanen for reel inddragelse af unge og for styrkelse af ungedemokratiet. Strategien og handleplanen fremlægges for Ungdomsskolens bestyrelse, Ungerådet og Børne- og Skoleudvalget inden udgangen af skoleåret 2014/

106 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Inden planlægningen af skoleåret 2015/16 indgåes en formaliseret partnerskabsaftale mellem Ungdomsskolen/US10 og folkeskolerne. Ungdomsskolen/US10 udarbejder strukturerede tilbud om understøttende undervisningsaktiviteter til folkeskolerne og eventuelt tilbud om valg- og tibudsfag, der komplementerer skolernes egne tilbud Ved planlægningen af skoleåret 2015/16 sikrer forvaltningen det ressourcemæssige grundlag for gennemførelsen af aftalte tilbud. Ungdomsskolebestyrelsen og Børne- og Skoleudvalget orienteres herom i forbindelse med redegørelse for planlægningen af skoleåret. Målsætningen for US10 er at opkvalificere elevernes faglighed samt støtte dem i afklaring af valg af ungdomsuddannelse. US 10s indsats skal i særlig grad sigte mod, at en stadigt stigende del af eleverne vælger en uddannelse, det være sig erhvervsuddannelse såvel som gymnasial uddannelse. US10 skal i tilrettelæggelsen af undervisningen specielt fremme, at den enkelte unge opnår forudsætninger for at udvikle deres eksisterende niveau faglig og socialt i relation til den enkelte uddannelsesplan. US10 skal tilbyde et attraktivt og fleksibelt undervisningsog ungdomsmiljø samt en aktiv og målrettet vejledning for den enkelte elev, som tilhører US10s målgruppe. Alle elever skal opleve deltagelsesmuligheder og personlige udviklingsmuligheder inden for fællesskaber. Individuel målsætning og læringsforløb samt US10 s tolærerorganisering og kontaktlærerfunktion skal sikre, at der er fokus på den enkelte elevs faglige opkvalificering, personlige udvikling samt afklaring af videre uddannelsesforløb. US10 samarbejder tæt med UU og ROF herom. US10 skal i samarbejde med UU og Ungerådet evaluere tendensen til, at flere unge i US10s målgruppe vælger 10. klassetilbud uden for kommunen og udarbejde en handleplan og informationsstrategi, der medfører, at en øget andel af Tårnbys unge, der vælger 10. klasse, vælger US10 i Tårnby. Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2014/15 en baseline for opnåede prøveresultater og elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser med henblik på fastlæggelse af resultatmål for skoleåret 2015/16, der indebærer både forbedrede prøveresultater og øget overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Handleplan og informationsstrategi fremlægges for Ungdomsskolebestyrelsen og Børne- og Skoleudvalget primo 2015 med henblik på effekt inden den koordinerede tilmelding til ungdomsuddannelserne. 104

107 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger Resultatkrav Opfølgning UU skal videreføre eksisterende uddannelsesparathedsproces fra 7. klassetrin. UU skal såvel i den kollektive vejledningsindsats som i tilrettelæggelse af vejledningen af UU s særlige målgruppe fremme, at en stadig større andel af 9. og 10. klasseeleverne vælger en erhvervsuddannelse. UU skal udvikle og sikre kommunale kurser for de årige, som samler hurtigt op ved frafald og bringer dem hurtigt videre til uddannelse eller uddannelsesrettede aktiviteter. UU skal give mulighed for tilkøb af andre tilbud end kommunale til unge, der ikke er uddannelsesparate og som ikke profiterer af den kommunale indsats. Mere målrettede valg af ungdomsuddannelse skal medføre et mindsket frafald. Andelen af 9. og 10. klasseelever, der vælger erhvervsuddannelse skal til skoleåret 2015/16 udgøre mindst 15 %. Andelen af unge, der ikke er i erhverv eller uddannelse skal løbende udvise faldende tendens. Profilmodel 2015 skal resultere i, at mindst 95 % af årgang 2015 (elever der forlader 9. klasse efter skoleåret 2014/15) opnår mindst en ungdomsuddannelse. Udviklingen beskrives i UU s årsrapporter og i kvalitetsrapporter for skoleåret 2015/16 og fremover samt i ministeriets profilmodeller. UU s mål og handleplaner målrettes og fokuseres på, at mindst 95 % af en ungdomsårgang opnår mindst en ungdomsuddannelse og at der arbejdes hen i mod, at mindst 20 % af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse i Der tages initiativ til et formaliseret samarbejde mellem UU og Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet. At der foreligger et egentlig kommissorium for samarbejdet på tværs af afdelingerne med relevans for indsatsen UU giver i sin årsrapport en status på samarbejdet. Budgetteringsmetode og forudsætninger For kontiene vedrørende bidrag til staten for elever i efterskoler og privatskoler er der i budgettet for 2014 taget udgangspunkt i elevtal pr. 5. september 2012 og for produktionsskoler med udgangspunkt i elevtal pr. 5. september Taksterne vedrørende efterskoler og privatskoler er en fremskrivning af de kendte takster for 2013 og for produktionsskoler takster fastsat på finansloven. 105

108 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Folkeskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende udda Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Specielle bemærkninger Folkeskoler US Under funktionen konteres der udgifter til alle kommunens 10. klasser som er samlet på Ungdomsskolen i US 10. Udgifterne er finansieret med midler fra skolerne og kontoen Styrkelse af Skolevæsenet. 106

109 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Lønbudgettet til undervisningspersonale udgør kr.. til 14,100 lærerstillinger og kr. til 0,703 skolepædagoger samt vikarmidler som udgør kr. Budgetrammen udgør kr. og dækker udgifter til inventar, undervisningsmidler, ekskursioner, lejrskole, elevråd, erhvervspraktik, kontorhold, pædagogisk råd, kursusudgifter, forskelligt og edb-udgifter administration. Budgettet er fastlagt ud fra normtalsberegningen. Der er desuden afsat midler til særlige driftsudgifter på kr. til10-klasseprojekt vedrørende transport i forbindelse med brobygningsforløb og introduktionshytteture Bidrag til statslige og private skoler På funktionen konteres kommunens bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009 af lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal kommunen betale et bidrag til Staten for elever i sprogstimulering, børnehaveklasse eller klasse og for elever, der er indskrevet ved en SFO ved en fri grundskole. Bidraget beregnes på grundlag af elevtalsopgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidragspligten omfatter elever med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i det forudgående finansår. Bidraget modregnes i udbetalingerne i juli måned fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Taksterne for 2015 forventes at blive kr. for grundskoleelever (2014 taksten reduceret med 1,67% i lighed med sidste års regulering) og yderligere kr. for elever der benytter de fri grundskolers SFO'er (2014 taksten prisfremskrevet med 0,50%). Budgettet i 2015 er baseret på et skøn med udgangspunkt i elevtal pr. 5. september Der forventes 451 elever på friskoler og private grundskoler, hvoraf 143 elever benytter sig af en SFO til en samlet forventet udgift i 2015 på i alt kr. ekskl. 5% moms (afrundet). Budgettet for 2015 er forhøjet med kr. i forhold til Budget 2014, hvilket skyldes en kombination af en forventet stigning i antal elever på friskoler og private grundskoler Efterskoler og ungdomskostskoler + Bidrag staten - elever på eftersk. mv På funktionen konteres primært kommunens bidrag til staten for elever indskrevet på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. november

110 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Bidrag til Staten I henhold til bekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. november 2011 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal kommunen betale et bidrag til staten for elever indskrevet på ovennævnte skoler den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen og med folkeregisteradresse i Tårnby Kommune. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Med en stigning svarende til stigningen fra 2013 til 2014 forventes taksterne for 2015 at blive kr. for efterskoleelever, kr. for elever på husholdnings- og håndarbejdsskoler og kr. for elever på Ungdomshøjskoler. Baseret på et skøn med udgangspunkt i elevtal pr. 5. september 2013 på 104 elever på efterskole, 2 elever på husholdnings- og håndarbejdsskole og 0 elev på Ungdomshøjskole, vil den samlede forventede udgift udgøre kr. i 2015 ekskl. 5% moms (afrundet). Supplerende kommunalt tilskud Tårnby Kommune yder desuden et frivilligt kommunalt tilskud til efterskoleophold til ansøgere, hvor den samlede husstandsindkomst ikke overstiger kr. eller hvis eleven har behov for et specialundervisningstilbud, som kommunen ikke selv kan tilbyde. Tilskuddet dækker betaling for opholdet (forældreandelen/egenbetalingen), lommepenge på 75 kr. pr. uge (max. i 40 uger) samt transporttilskud til hjemrejse hver anden weekend (max. 20 returrejser). Der er i 2014 afsat kr. til området. Der er ansøgningsfrist medio marts og ansøgningerne vurderes og prioriteres af Ungdommens Uddannelsesvejledning. På funktionen er Budget 2015 forhøjet med kr. i forhold til Budget 2014, hvilket skyldes en regulering af taksterne Produktionsskoler Her konteres kommunens udgifter til staten vedrørende ordinære produktionsskoleelever i henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25. juni I henhold til bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskole - nr. 835 af 25. juni skal kommunen betale et bidrag til staten for produktionsskoleelever som står tilmeldt en folkeregisteradresse i Tårnby Kommune pr. 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. Bidraget modregnes i juli måned i udbetalingerne fra SKAT af indkomstskat, statstilskud m.v. Bidragstaksterne fastsættes på den årlige finanslov. Bidragstaksterne for 2015 er som udgangspunkt fastsat til kr. pr. årselev under 18 år og kr. pr. årselev på 18 år og derover. 108

111 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Den samlede udgift i 2015 forventes at udgøre kr. med udgangspunkt i opgørelsesdato 5. september 2013 med et elevtal på 26,842 årselever under 18 år og 17,996 årselever over 18 år. Nedenstående viser udviklingen i antallet af årselever på produktionsskoler de seneste fire år: ,885 årselever ,453 årselever ,774 årselever ,799 årselever ,838 årselever Budget 2015 er reduceret med kr. i forhold til Budget 2014, hvilket skyldes et fald i antallet af årselever generelt på trods af en stigning i taksterne i forhold til budgetforudsætningerne for budgetåret Grundtilskud til produktionsskoler Til produktionsskolen i Tårnby Kommune er der i Budget 2015 afsat kr., svarende til grundtilskuddet i finansåret Grundtilskuddet fastsættes på den årlige finanslov Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold På funktionen dækkes udgifter til erhvervsuddannelse (EGU), der er planlagt individuelt for den enkelte unge under hensyntagen til kvalifikationer m.m. ved en kombination af skoleundervisning og virksomhedspraktik. Der er afsat midler til skoleydelse, undervisning og løn i forbindelse med kommunal og privat praktik Skoleydelse Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. erhvervsgrunduddannelseslovens 5, stk. 3, der er omfattet af 65 % statsrefusion under strukturkontonummer Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb Her registreres undervisningsudgifter efter erhvervsgrunduddannelseslovens 13, stk. 1, 1 pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter erhvervsgrunduddannelseslovens 13, stk. 2, der er omfattet af 50 % statsrefusion under strukturkontonummer Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Skoleydelse med 65 %. 109

112 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb samt udgifterne under strukturkontonummer Supplerende tilskud med 50 % Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der på grund af deres handicap ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte eller ikke vil kunne gennemføre en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Lovgivningen på området giver denne målgruppe et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse. Tilbuddet om uddannelsen skal gives i forbindelse med afslutningen af grundskolen, men retskravet gælder indtil det fyldte 25 år, og skal færdiggøres senest 5 år efter påbegyndelsen. Budgettet i 2015 er forhøjet fra 2014 under henvisning til de forventede udgifter i 2014 og frem Ungdomsskolevirksomhed På funktionen konteres udgifter og indtægter vedrørende Ungdomsskolen. Ungdomsskolen omfatter tilbud til unge i alderen år vedrørende almen ungdomsskolevirksomhed. For undervisning i knallertkørsel budgetteres i 2015 med en indtægt på kr. Der budgetteres i 2015 med en udgift på kr. som dækker udgifter til Ungdomsskolens undervisningspersonale, herunder souschef, afdelingsleder og timelønsansatte lærere Ledelse og administration Midlerne dækker udgifter til løn til Ungdomsskolens ledelse og administration, 2,500 ledere og 1,596 sekretærer. Sekretærerne er pr. 1. maj 2014 opnormeret med 0,244 stilling (9 ugentlige timer) i forbindelse med omkonvertering af 430 timer til pædagogisk medhjælp. Der er indarbejdet kr. til opnormeringen, som er finansieret af budgetmidler til timelønnet personale på Ungdomsskolen Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Funktionen dækker udgifter til tilskud til elever på folkehøjskoler. Budgettet i 2015 uændret ført videre fra 2014 under henvisning til forbruget i 2013 samt de forventede udgifter i

113 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Projekt Medvind 0 Tilbuddet er med virkning fra overført til DSI Den Specialiserede Institution Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl Kontoen dækker udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister jf. 2 i danskuddannelsesloven, dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32, nr. 2. Budgettet i 2015 er uændret ført videre fra 2014 under henvisning til forbruget i 2013 samt de forventede udgifter i Refusion af udgifterne på gruppering Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter Refusion af udgifterne på gruppering Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer Udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløb ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter. 111

114 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Formål og indhold Tårnby Kommune har i alt 54 daginstitutioner og klubber samt Dagplejen placeret under Børne- og Skoleudvalget. Institutionerne har tilbud til børn i alderen fra 0 til og med 17 år. Pr. 1. januar 2014 forventes der at være følgende antal faste pladser til de forskellige aldersgrupper: Institutionstype Aldersgruppe Antal pladser Dagpleje 0 2 år 280 Vuggestuer 0 2 år 710 Børnehaver 3 5 år 1.475* Fritidsklubber år Ungdomsklubber år 165 * Inkl. 18 pladser på Chr. d. IV's Børnehave Tårnby Kommune tilpasser løbende antallet af pladser, således at det er muligt at holde den lovpligtige pasningsgaranti og kommunens vejledende ventetid, og således at ledig kapacitet så vidt muligt undgås. Tårnby Kommunes daginstitutioner er steder, hvor børn kan være i trygge omgivelser med omsorg og forståelse fra personalet, og hvor de kan få deres behov for kreativitet og fri leg opfyldt. Daginstitutionerne støtter børnene i at kunne begå sig i sociale relationer, uden at de derved mister deres personlige identitet. Daginstitutionerne lægger vægt på et udbygget forældresamarbejde afpasset efter børnenes alder og med gensidig respekt for hinandens holdninger og meninger. I tilknytning til daginstitutionerne har kommunen et vejlederkorps, som ved tildeling af ekstra personaleressourcer med særlig ekspertise til den enkelte daginstitution i en periode kan gå ind og yde en forebyggende eller afhjælpende indsats for børn med særlige behov. Desuden har kommunen indenfor det sociale område en specialgruppe tilknyttet daginstitutioner og klubber, samt et Basishus på Præstedfælledvej 98, hvor børn og unge med særlige behov kan modtage et tilbud. Disse grupper er ikke erstatning for regionale behandlingstilbud. Til de store børn og unge er der - udover fritidsklubber og ungdomsklubber - ansat en udgående medarbejder, der er opsøgende udenfor daginstitutionerne med henblik på at etablere kontakt til og hjælpe børn og unge, der er på vej ind i kriminalitet, har begyndende misbrugsproblemer, har problemer med sig selv eller lignende. Gartnervæsenet dækker serviceområdets drift og vedligeholdelsen af de udendørs arealer. 112

115 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Politiske visioner og mål Det er Tårnby Kommunes overordnede mål, at ethvert barn i kommunens daginstitutioner mødes med accept af netop sin baggrund og sine evner, og at barnet ses som et særligt og værdifuldt menneske, der hører til i fællesskabet. Alle børn i daginstitutionerne skal understøttes i deres medfødte evne til at undres, til at forholde sig spørgende, til at lære og til at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker. Børn og unge i Tårnby Kommunes daginstitutioner har behov for og ret til at give udtryk for holdninger og meninger. Alle børn og unge skal have mulighed for at erhverve sig menneskelig og faglig ballast til gavn for sig selv og fællesskabet. I daginstitutionerne skal der være øje for hvert enkelt barn med baggrund i ovenstående visioner og mål. Det skal sikres, at et barn, der har særlige behov for en forebyggende indsats af den ene eller anden grund, hurtigt og målrettet gives mulighed for at modtage hjælp. Den forebyggende indsats skal altid ses i et tværfagligt perspektiv. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Motion og Bevægelse At der i alle Daginstitutioner og klubber arbejdes målrettet med emnet Motion og/eller Bevægelse med udgangspunkt i de forskellige børns aldersstadier. Tårnby Kommunes Daginstitutioner og klubber skal som udgangspunkt inkludere, motivere og fastholde børn og unge i et fysisk aktivt liv fra småbørnsalderen til og med teenageårene. Fysisk aktivitet på forskellige niveauer skal bruges som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed for børn og unge. At der i alle Daginstitutioner og klubber udarbejdes dokumentation på de processer institutionerne gennemfører, og at dette sker ved brug af læreplansskemaer (evaluerings-materiale) og årsrapportering til politisk udvalg. At så mange institutioner som muligt, har haft 2-3 af deres pædagogiske personaler på uddannelsen i pædagogisk idræt. At institutionerne sikre et samarbejde med forældre om barnets motion og bevægelse.. At alle børn bliver inkluderet i alle bevægelseslege/motion i dagtilbuddet. Forældrebestyrelsen orienteres om, hvilke projekter, institutionen vil gennemføre og præsenteres for evalueringsmaterialet. På klubområdet evalueres processerne løbende med den pædagogiske konsulent. Indsatsområdet drøftes i de lokale netværk, hvor der sker vidensdeling og udspringer initiativer til at opkvalificere arbejdet og praksis. Der vil for nogle medarbejdere afholdes kursus/ uddannelsesforløb. Den opnåede læring og viden skal efterfølgende udbredes og overføres til yderligere medarbejdere på det øvrige område. 113

116 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Børn og unge skal på deres vej møde voksne rollemodeller med synlig bevidsthed om betydningen af Motion og Bevægelse. Børn og unge skal så vidt muligt motiveres til at transportere sig selv. Kommunens rum, herunder Daginstitutioner og klubber, legepladser og naturområder skal udvikles og udnyttes så mulighederne for at være fysisk aktiv fremmes. At der løbendes arbejdes med en overordnet strategi for motion og bevægelse. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget. Overgange i barnets liv Overgange i barnets liv er et indsasområde på ele 0-18 års området og indberetter en helhedstænkning og fælles indsats i Forvaltningen og med relevante samarbejdspartnere. Børn og unge oplever flere overgange i deres liv, og for langt de fleste børn, unge og deres familier, er det en helt naturlig del af livet og noget de ser frem til. Der er en mindre gruppe af børn og unge, som har brug for særlig støtte for et klare de nye udfordringer. Dette bliver der arbejdet med i forhold til mere intens og familie rettet overlevering. Alle daginstitutioner og klubber udarbejder dokumentation og evaluering på de tiltag de afprøver, og de erfaringer de får i forhold til arbejdet med overgange. At medarbejderne opnår en større forståelse og viden om overgange i barnets liv At medarbejderne arbejder på tværs af området for at opnå en større viden og kendskab til arbejdet med overgange. At man arbejder med overgangsplaner i de enkelte skoledistrikter og ledelsesnetværk. Overgange i barnets liv skal udbredes og have fokus på distrikter og netværk. Forældrebestyrelserne orienteres løbende om indsatsområdet og drøfter overgange på bestyrelsesmøder i løbet af året. Forvaltningen, herunder PUC forestår som nu en forsat formidling af overgangsarbejdet og løbende evaluering af området De pædagogiske konsulenter følger op på emnet ved bl.a. tilsynene. De pædagogiske konsulenter iværksætter faglige tiltag ved manglende viden omkring overgange 114

117 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Indsatsen omkring motion og bevægelse skal understøtte vores sammehængende Børne- og Unge Politik, inklusionspolitik og de lærerplaner institutioner har. At der sikres samarbejde mellem lærere og pædagoger i udviklingsarbejdet omkring overgange i barnets liv. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger resultater og status for Børne- og Skoleudvalget. Desuden skal indsatsområdet ses i sammenhæng med vores distriktsnetværk, tværfaglige netværk og som understøttter arbejdet med den forebyggende indsats i forhold til børn og unge, der vækker bekymring. Sammenhænge i børn og unges liv er et fælles ansvar og der skal derved inddrages forskellige perspektiver på samarbejde ved overgange. Dette for at sikre en helhedsorienteret indsats i børne- og ungearbejdet. At der udvikles samarbejde mellem hjem og institutioner /skole omkring overgange i barnets liv. Overgangsplaner skal kunne måles på viden hos forældre og ansatte inden for børne- og ungeområdet samt omkring udarbejdelse og effekt på en viden omkring de enkelte børn. Det sunde børneliv: At alle børn opnår viden, erfaring og erkendelse for en sund levevis for at sikre sundhed, udvikling og livsglæde. At alle Daginstitutioner og klubber arbejder målrettet med det sunde børneliv, herunder både det psykiske, det fysiske og det æstetiske børnemiljø. At alle Daginstitutioner og klubber diskuterer hvad et sundt liv for børn indebærer, herunder: Sund kost Fysisk Aktivitet Udeliv Vi skal tilbyde børnene/de unge en sund og varieret kost, og dække det enkelte vuggestues barns daglige ernæringsmæssige behov. Forvaltningen har et tværfagligt indsatsområde med Sundhedsforvaltningen. Fælles foredrag for forældre omkring børn og sundhed samt kurser og uddannelse for køkkenpersonale Temadage omkring måltidet og den pædagogiske funktion sammen med køkkenpersonaler, pædagogisk personale og ledelse. Opmærksomhed på unge og deres sundhed i den nye klubstruktur. 115

118 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At alle Daginstitutioner og klubber arbejder for at udvikle barnets sundhed i det enkelte tilbud, så der udvikles pædagogiske metoder og rutiner som naturligt kan indgå i dagligdagen. Kosten skal have en pædagogisk funktion, f.eks. ved at børnene får mulighed for at udvikle sunde madvaner samt at træne de sociale aspekter omkring måltidet. At alle børn skal have mulighed for at træffe sunde valg i deres dagligdag i institutionerne. Alle Daginstitutioner og klubber skal skabe et sundt miljø og en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og medvirker til god trivsel. I samarbejdet med køkken personaler i vores 0-5 års institutioner bruger vi den viden og kompetence disse faggrupper har omkring ernæring og det sunde børneliv Institutionernes indsats skal være med til at støtte og inspirere forældrene i deres valg og indflydelse på barnets sundhed og ernæring. Målet er at vi på længere sigt kan se det pædagogiske personale som en del af formidlingen og pædagogikken i sundhed og kost. At vi ser børn og familier profilere af de tilbud og den viden der kommer fra området. Budgetteringsmetoder og forudsætninger De pædagogiske konsulenter evaluerer løbende på indsatsområdet sammen med institutionernes ledelser. Gennem evaluering af institutionernes fokuspunkter inddrages forældrebestyrelserne. Tildeling af ressourcer til daginstitutionsområdet, hvor langt hovedparten af udgifterne er lønudgifter, sker hovedsageligt ud fra en normeringsmodel, der tager udgangspunkt i antallet af børn og institutionstype. Herudover er der på den enkelte daginstitution afsat midler til budgetrammen, som dækker institutionens udgifter til inventar, fødevarer, bleer, vask, medicin, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forældremøder, kontorholdsudgifter m.v. samt klubbernes indtægter ved salg af hobbymaterialer m.m. Budgetrammerne er nettorammer, og institutionerne kan selv disponere indenfor rammen. I de enkelte institutioner er der afsat midler til den indvendige vedligeholdelse af bygningerne, f.eks. til maling af vægge m.v. Disse er individuelt budgetteret ud fra behovet og ud fra forbruget de foregående år. Puljen til udvendige og tekniske vedligeholdelser i daginstitutioner er en politisk udmeldt driftspulje, der disponeres frit af Teknisk Forvaltning. 116

119 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Derudover er der forskellige konti, som berører institutionerne på tværs. Heraf er de største forældrebetalingen samt fripladser, søskenderabat og betaling til/fra andre kommuner, som budgetteres på baggrund af forbruget i de foregående år samt en vurdering af det fremtidige behov, blandt andet på baggrund af Tårnby Kommunes befolkningsprognose. I forbindelse med skolereformen der trådte i kraft pr , er området reduceret med ca. 15 klubstillinger, ca. 34 fritidshjemsstillinger og ca. 11 SFO stillinger. Den samlede reduktion har finansieret en udvidelse af lærenormeringen på ca. 8 stillinger, ca. 22 pædagogstillinger til skolepædagoger til understøttende undervisning, 7 områdelederstillinger samt dækket den manglende forældrebetaling i SFO er og klubber. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber

120 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Antal pladser pr. institution i 2015: Dagplejen 280 Dagpleje Vuggest. Børneh. Fr.klub Ung.klub Vuggestuen Tårnbyparken 48 " Kastrupvej " Skottegården " Ugandavej " Gl. Skovvej " Corneliusmindevej 4 27 " Angolavej Børnehaven Kastrupgård 40 " Klitrose Alle " Vesterled 43 " Engmarken 9 40 " Tårnbyparken 60 " Løjtegårdsvej " Ryumgård 85 " Basishuset 16 " Eskebøl Alle 1 44 " Gemmas Alle 40 " Kongelundsvej 18 Børnecentret Strandgården Børnehuset Vinkelhuse " Stavlundvej " Tømmerup Haveby " Vægterparken " Irlandsvej " Nordmarksvej " Syrefabriksvej Vestre Bygade " Tømmergrunden " Tornholms Ager " Nordmarksvej " Brønderslev Alle " Munkebjergvej " Gl. Kirkevej Bh. Englandsvej 348 / Vg. Tårnby Torv

121 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Dagpleje Vuggest. Børneh. Fr.klub Ung.klub Kastrup Juniorklub Fritidsklub Nabogården 70 " Gemmas Alle 87 " Lundø (Tårnbyvej 20) 143 " Valhalla (Gl. Kirkevej) 125 " Randkløve Alle 155 " Algiervej " Brønderslev Alle 140 " Munkebjergvej 160 " Løjtegårdsvej " ", specialfritidstilbud 7 Chr. d. IV`s Børnehave (speciel) 18 I alt Generelle bemærkninger Mindre vedligeholdelse i samtlige daginstitutioner og klubber Det samlede budget på institutionernes konti for mindre vedligeholdelse er uændret. Daginstitutionernes budgetter for 2015 er i samarbejde med Teknisk Forvaltning omfordelt i en række institutioner ud fra en vurdering af det aktuelle behov. Fordelingen er udgiftsneutral Forældrebetaling i alle institutioner Følgende driftsudgifter inkl. moms på de enkelte institutioners budgetter indgår i beregningen af forældrebetalingen: Fagpersonale (lønninger m.m.) Mindre vedligeholdelse Udendørs arealer Varme El Rengøring Budgetramme I beregningen af forældrebetaling indgår desuden andele af lønudgifter til støttepædagoger, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter og psykologer samt budgettet på sygdomsvikarpuljen, uddannelsespuljen, naturvejleder, barselspulje og frugtpuljen fordelt på institutionstyper, som vist i skemaet i %: 119

122 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Udgiftstyper/Procensats Dagplejen Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem og Bgl. Fritidsog ungdomsklubber Frugtordning - Børnehaver Uddannelsespuljen Støttepædagoger Sundhedsplejersker Pædagogiske konsulenter Psykolog/tale-hørepæd. m.fl Sygdomsvikarpuljen Naturvejleder Åbnet i lukkedage Varmemester Åbne klubber, pulje PAU Tyveripulje Sprog, inklusion mv Barselspulje Ved beregning af forældrebetalingen for forskellige slags pladser i de integrerede institutioner, f.eks. vuggestue- og børnehavepladser, er der foretaget fordeling i forhold til personalenormeringen. Forældrebetalingen er budgetteret ud fra følgende procenter af de driftsudgifter inkl. moms, der indgår i beregningen: 25% for dagplejepladser 25% for vuggestuepladser 25% for børnehavepladser 20% for klubber I 2015 budgetteres med, at alle pladser er fuldt besat med undtagelsen af dagplejen, hvor kontoen for forældrebetaling er reduceret i forhold til en pasningsprocent på 92%. Kommunen har ydet et tilskud på kr. til nedsættelse af forældrebetalingen i ungdomsklubber, således at taksten kan bibeholdes uændret på kun 100 kr. Daginstitutionstaksterne fremgår af kommunens takstblade. Specielle bemærkninger Fælles formål Funktionen dækker udgifter og indtægter, som er fælles for institutionerne. 120

123 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Søskendetilskud Kommunen yder 50% søskendetilskud til husstande, der har mere end ét barn indmeldt i dagtilbud. Der betales fuld pris for yngste barn og halv pris for øvrige børn. Der er ingen søskendetilskud til børn og unge, der er indmeldt i klubber. Tilskud til forældre, der vælger privat pasning Forældre der vælger, at få deres barn passet af en privat passer eller i en privat institution, kan få tilskud til deres udgifter. Sprog, inklusion mv I 2004 blev der oprettet en belastningspulje bestående af 171,5 ugentlige pædagog timer, hvor alle timerne hvert år blev fordelt til udvalgte institutioner. I 2015 vil belastningspuljetimerne også blive fordelt til institutionerne, men 35 timer fra belastningspuljen bliver samlet under dette budget, som skal bruges til sprog- og inklusionsarbejde. IT medarbejder til daginstitutioner Budgettet vedrører udgiften til en stilling i kommunens IT-afdeling til assistance for daginstitutioner og klubber. PAU Lønninger til Pædagogisk assistentuddannelse lønnes på denne konto. Budgetudvidelsen skyldes primært et højere antal PAU-studerende. Pædagogiske konsulenter Budgettet vedrører lønudgift til tre pædagogiske konsulenter der er tilknyttet daginstitutionsområdet. Puljer - Langtidssygdomspulje Ved bevilling af vikardækning under ansattes fravær på grund af langvarig sygdom budgetomplaceres puljebeløbet til institutionernes lønkonti. Udvendige og tekniske vedl., tyveripulje Ved indbrud/tyveri på daginstitutioner, klubber og SFO er bevilliges der erstatningsbeløb fra denne pulje. Midlerne budgetomplaceres til institutionernes budgetrammer. Det pædagogiske Vejlederkorps Beløbet udgør kr. og dækker udgifter til støttepersonale, der i løbet af året tildeles de enkelte institutioner efter ansøgning. På kontoen er der herudover afsat midler til dækning af løn til leder af Det pædagogiske Vejlederkorps. 121

124 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Refusion vedr. børneteater Kommunen kan få refusion for udvalgte teaterforestillinger. Forbedringspuljen Puljebeløbet fordeles af Børne- og Skoleudvalget efter ansøgning fra institutionerne til mange forskellige formål som for eksempel forbedring af belysning og ventilation, hvidevarer, krybber, køkkenrenovering, ombygninger, støjdæmning, renovering af gulve og lofter m.v. Legepladspuljen Midlerne er specielt afsat til legepladsforbedringer i daginstitutioner. Uddannelser og kurser Budget til uddannelse dækker udgifter til daginstitutioners, klubbers og SFO ers personale under diverse eksterne og interne kurser. Endvidere eventuelle udgifter til lederes og pædagogers diplomkurser. Forældrebetaling uden for kommunen Indtægterne vedrører forældrebetaling for børn (ofte tilflyttere), der bor i Tårnby Kommune, men er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner. Forældrene kan vælge at bibeholde plads i fraflytningskommunen, jf. dagtilbudsloven. Forældrebetalingen beregnes som differencen mellem Tårnby Kommunes tilskud (70/75% af bruttodriftsudgiften) og den pågældende kommunes bruttodriftsudgift (100%). Betalingen er varierende i forhold til de forskellige kommuners bruttodriftsudgifter. Betaling til kommuner Betaling fra kommuner Afregningen sker i henhold til en aftale mellem ca. 20 kommuner i hovedstadsområdet. Udgifterne på kr. vedrører Tårnby Kommunes betaling til andre kommuner (fortrinsvis Københavns Kommune) for institutionspladser til børn, der bor i Tårnby Kommune, men som er indmeldt i andre kommuners daginstitutioner, eller børn der af andre årsager har plads i en anden kommunes institutioner, jf. lov om frit valg. Tårnby Kommunes udgift udgør 70-75% af Tårnby Kommunes bruttodriftsudgifter for en tilsvarende plads, såfremt den anden kommunes bruttodriftsudgifter er højere end i Tårnby Kommune. Hvis den anden kommunes bruttodriftsudgifter er lavere end i Tårnby Kommune, benyttes den anden kommunes bruttodriftsudgifter til beregningen. Indtægterne på kr. vedrører betaling fra andre kommuner til Tårnby Kommune for børn, der bor i andre kommuner, men er indmeldt i Tårnby Kommunes daginstitutioner, eller børn i andre kommuner, der af andre årsager har plads i Tårnby Kommune, jf. lov om frit valg over kommunegrænserne. 122

125 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Dagpleje Funktionen vedrører dagplejens udgifter og indtægter. Funktionen er nednormeret med 5 dagplejestillinger. Friplads Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen Vuggestuer 0 0 Funktionen er nedlagt og budgetterne vedrørende vuggestuer er flyttet til funktion jf. Ministeriets konteringsregler Børnehaver 0 0 Funktionen er nedlagt og budgetterne vedrørende børnehaver er flyttet til funktion jf. Ministeriets konteringsregler Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Funktionen dækker udgifter og indtægter på vuggestuer, børnehaver og de integrerede institutioner jf. Ministeriets konteringsregler gældende fra Friplads Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen på ovenstående institutioner. Frugtpulje Kontoen vedrører kommunens frugtordning til børnehavebørnene. Der gives et styk frugt pr. dag til hvert barn. Kontoen er reguleret så den passer til antallet af børnehavebørn. De bevilgede midler budgetoverføres til de enkelte institutionernes driftskonti Fritidshjem 0 0 Funktionen er nedlagt og budgetterne vedrørende fritidshjem er overflyttet til SFOområdet, som følge af skolereformen. Friplads 0 123

126 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Funktionen er nedlagt og budgetterne vedrørende fritidshjem er overflyttet til SFOområdet, som følge af skolereformen. Frugtpulje 0 Funktionen er nedlagt og budgetterne vedrørende fritidshjem er overflyttet til SFOområdet, som følge af skolereformen Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Funktionen dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubber og ungdomsklubber. Klub Tårnby Fælles Der er som noget nyt afsat kr. på en fælles konto for hele klubområdet til fælles aktiviteter. Beløbet er finansieret ved omflytning af 5 % af klubbernes budgetramme. Ungecenter Tårnby Der er som noget nyt oprettet 4 ungecentre. Ungecenter Tårnby dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubben Lundø (Tårnbyvej) og fritidsklubben Randkløve Alle (kløveren). Ejendomsudgifter er stadig budgetlagt under den enkelte institution. Ungecenter Kastrup Der er som noget nyt oprettet 4 ungecentre. Ungecenter Kastrup dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubben Kastrup Juniorklub og fritidsklubben Valhalla (Gl. Kirkevej). Ejendomsudgifter er stadig budgetlagt under den enkelte institution. Ungecenter Vest Der er som noget nyt oprettet 4 ungecentre. Ungecenter Vest dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubben Algiervej 9 (Klub 109) og fritidsklubben Kamerunvej 35 (Nabogården). Ejendomsudgifter er stadig budgetlagt under den enkelte institution. Ungecenter Midt Der er som noget nyt oprettet 4 ungecentre. Ungecenter Midt dækker udgifter og indtægter vedrørende fritidsklubben Løjtegårdsvej 101, fritidsklubben Munebjergvej 125 og fritidsklubben Gemmas Alle 36. Ejendomsudgifter er stadig budgetlagt under den enkelte institution. Puljer, driftspuljer

127 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Der er afsat kr. til ungdomsklubtilbud 22/23 årige 3 aftener om ugen. Friplads Budgettet vedrører kommunens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen. Opsøgende medarbejder 0 Den opsøgende virksomhed er pr overført til Familiehuset, Ungeteamet Chr. d. IV`s Børnehave Børnehaven er en specialbørnehave, der betjener psykisk udviklingshæmmede børn og børn med fysisk funktionsnedsættelse. Budget 2015 er baseret på en børnenormering på 13 pladser med psykisk udviklingshæmmede børn samt en børnenormering på 4 pladser med fysisk funktionsnedsættelse. 125

128 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Formål og indhold til budget Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn og unge ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn eller den enkelte unges og dennes families forhold og ydes ud fra barnet eller den unges bedste. Barnet og den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne skal så vidt muligt ske i samarbejde med familien. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker ydelser i forhold til: Råd og vejledning til børn og familier, Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling, kontaktpersonordning, psykologbistand, økonomisk støtte for at undgå anbringelse m.v., Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v. samt Døgnanbringelse af børn og unge på institutioner, private opholdsteder og i plejefamilier. I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et tæt samarbejde med Skole, PPR, dagtilbud, Ungdoms og uddannelsesvejledningen, Sundhedsforvaltningen og Politi (SSP). Politiske visioner og mål Visionen Formålet med støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unge familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes. 126

129 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Forebyggelse: Familieafdelingen arbejder forebyggende, helhedsorienteret, inkluderende og koordineret for at udsatte børn og unge skal få en så god opvækst som mulig. At Familieafdelingen videreudvikler og fastholder det tværfaglige samarbejde med henblik på en kvalificeret helhedsorienteret indsats. At Familieafdelingen videreudvikler samarbejdet med de decentrale enheder, sundhedsplejerskerne og ROF. At sagsantallet nedbringes. At det opleves at underretningerne bliver mere veldokumenteret. At få videreudviklet og succesfuldt gennemført pilotprojektet Forebyggede Rådgiver i halvdelen af skoledistrikterne. At anbragte børn i alderen år falder med udgangspunkt i Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budgetforslag At der er udarbejde nye arbejdsgange for samarbejde med decentrale enheder, sundhedsplejerskerne og ROF. Antal anbringelser fordelt på anbringelsessteder opgøres løbende og præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. Herunder om antallet af anbragte børn mellem år er faldende. Antal sager opgøres løbende og præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. At evalueringen af pilotprojektet forebyggende rådgivere viser, at det opleves at underretningerne er blevet mere veldokumenteret kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

130 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Indtægter fra den centrale refusionsordning Fælles formål Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Sociale formål Specielle bemærkninger Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176 i lov om social service. Refusionen registreres på den autoriserede gruppering modsvarende funktionen, som driftsudgifterne registreres på. Refusionen vedrører indtægter i henholdsvis 9 særlige dyre enkeltsager under funktion som udgør kr., 1 særlig dyr enkeltsag under som udgør kr. samt 1 særlig dyr enkeltsager under funktion som udgør kr. Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til Dagtilbud til børn og unge, Fælles formål Her konteres driftsudgifterne til anbragte børn i andre kommuners institutioner. Der er stor usikkerhed med hensyn til budgettets størrelse, idet afregningerne mellem kommunerne er meget uregelmæssig. Budgettet er skønsmæssigt anslået Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge

131 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge På funktionen konteres udgifter vedrørende børn og unge anbragt i plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og slægtsanbringelser, socialpædagogiske opholdssteder, kost- og efterskoler, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, skibsprojekter og socialtilsyn (objektiv finansiering). Endvidere dækker funktionen udgifter til advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, i forbindelse med sager om tvangsanbringelse af børn og unge uden for hjemmet (Børn og Unge udvalgsmøder), tvangsmæssige undersøgelser mv., indtægter og udgifter i forbindelse med mellemkommunale betalinger, forældrebetaling og endelig refusion vedrørende advokatbistand. Udgifter til kurser forinden godkendelse af en plejefamilie og kurser til den løbende efteruddannelse af plejefamilier, samt udgifter til supervision, registreres på de relevante grupperinger på funktionen (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Plejefamilier Kontiene dækker udgifter vedrørende børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier og private plejefamilier. Det drejer sig om plejevederlag, kost og logi, tøj- og lommepenge, udgifter til efteruddannelse til plejefamilier samt øvrige ekstraudgifter. I de sager hvor børn er anbragt via plejehjemforeninger betales herudover en månedlig administrationsudgift for tilsyn til plejehjemsforeningerne. Administrationsudgiften til plejehjemsforeningerne afholdes på Hovedkonto 06. Budgettet i 2015 er forhøjet med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i 2014 (stigning i antallet af børn og unge anbragt i egne plejefamilier). Budgettet er fastlagt ud fra 34 børn og unge anbragt i egne plejefamilier til en lønudgift på i alt kr., 3 børn og unge anbragt i private plejefamilier til en lønudgift på i alt kr. og 1 barn og ung anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger til en lønudgift på i alt kr. Til tøj- og lommepenge, daginstitution, transport, barnepige, fritidsaktiviteter, supervision samt øvrige ekstraudgifter er der afsat kr., heraf kr. til efteruddannelse til plejefamilier Netværksplejefamilier og slægtsanbringelser Her konteres udgifter til kost og logi samt ekstraudgifter herunder hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier jf. 142, stk. 9 i lov om social service vedrørende børn og unge anbragt i netværksplejefamilier. Budgettet i 2015 er forhøjet med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i 2014 (stigning i antallet af børn og unge anbragt i netværksplejefamilier). Budgettet er fastlagt ud fra 7 børn og unge anbragt i netværksplejefamilier. 129

132 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Opholdssteder for børn og unge Her konteres udgifter til opholdsbetaling, tøj- og lommepenge samt øvrige ekstraudgifter til børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter. Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i 2014 (fald i antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter). Budgettet er fastlagt ud fra 8 børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Kost- og efterskoler Her konteres udgifter til opholdsbetaling, tøj- og lommepenge samt ekstraudgifter vedrørende børn og unge anbragt på kost- og efterskoler, herunder højskoler og husholdningsskoler. Budgettet i 2015 er forhøjet med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i 2014 (uændret antal sager men dyrere anbringelser). Budgettet er fastlagt ud fra 3 børn og unge anbragt på Kost- og efterskoler, hvoraf ekstraudgifter herunder tøj- og lommepenge udgør kr. Beløbet til ekstraudgifter er skønnet (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Her konteres udgifter til husleje, underhold og ekstraudgifter vedrørende børn og unge anbragt uden for hjemmet i eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder. Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i 2014 (fald i antal sager hvor børn og unge anbringes med en ekstraudgift til bostøtte, som koster over kr. månedligt). Ud af det samlede budget på grupperingen er der afsat kr. til underhold og ekstraudgifter (skønsmæssigt anslået). Budgettet er fastlagt ud fra 9 børn og unge anbragt i eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvoraf 1 barn/ung modtager bostøtte Advokatbistand Her registreres udgifter til advokatbistand i forbindelse med Børn og Unge udvalgsmøder til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år i forbindelse med sager om tvangsanbringelse af børn og unge uden for hjemmet, tvangsmæssige undersøgelser mv., jf. 72 i lov om social service. Budgettet i 2015 er uændret videreført fra

133 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Udgiften er afhængig af, hvor mange sager, der bliver behandlet i Børn og Ungeudvalget. Kontoen er skønsmæssigt anslået ud fra de sidste 3 års regnskabstal (gennemsnitsudgift) samt forventningen til udviklingen i Socialtilsyn, objektiv finansiering Her registreres udgifter til socialtilsynets objektivt finansierede opgaver, herunder tilsyn med og godkendelse af plejefamilier. Lovgivningen med de nye socialtilsyn er trådt i kraft pr. 1. januar Socialtilsynets udgifter til opgavevaretagelsen i forhold til plejefamilieområdet finansieres gennem opkrævning af objektiv finansiering på baggrund af en fordelingsnøgle der defineres som den enkelte kommunes andel af det samlede antal 0-17 årige i det pågældende socialtilsyns dækningsområde. Budget 2015 er fastlagt ud fra den forventede udgift i 2014 prisfremskrevet med 2,19 % (Kommunernes Landforenings anbefalede prisfremskrivningsprocent) Betaling til/fra kommuner Her konteres udgifter i forbindelse med anbringelser, hvor Tårnby Kommune er betalingskommune, men hvor behandlingen af sagen foregår i anden kommune. Indtægterne vedrører anbringelser hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden kommune. Budgettet i 2015 på udgiftskontoen er forhøjet med kr. i forhold til Indtægtskontoen i 2015 er reduceret med kr. i forhold til Udgiftskontoen er fastlagt ud de forventede udgifter i 6 refusionssager i 2014 (fordobling af antal refusionssager). Indtægtskontoen er fastlagt ud fra de forventede indtægter i 5 sager i 2014 (fald i antal af sager) Betaling ( 159 og 160), Forældrebetaling, Opkrævningskontor Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i plejefamilier og opholdssteder, jf. 159 i lov om social service, samt den unges betaling for udslusningsophold i plejefamilier og opholdssteder, jf. 160 i lov om social service. Budgettet i 2015 er uændret ført videre fra 2014 og er skønsmæssigt anslået Refusion vedrørende advokatbistand Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer Advokatbistand. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter. 131

134 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge På funktionen registreres udgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Udgifterne vedrører foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, aflastningsordninger, fast kontaktperson for barnet eller den unge, fast kontaktperson for hele familien, formidling af praktiktilbud hos offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet samt Børnehuse. Indtægterne fra den centrale refusionsordning konteres fra 1. januar 2012 under funktion (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Kontiene omfatter løn til 1 "hjemmehosser" i en konkret sag på i alt kr., familiebehandlernes kursusbudget på i alt kr. samt praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, herunder køb at ydelser ude i byen, på i alt kr. ud fra udgifterne til 2 hjemmehossere i konkrete sager i Til ekstraudgifter er der afsat kr. ud fra regnskab 2013 og forventningen til udviklingen i 2014 (køber færre ydelser ude i byen). Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Her registreres udgifter til familiebehandling eller barnets eller den unges problemer, jf. 52, stk. 3, nr. 3 i lov om social service. Budgettet for 2015 er skønsmæssigt anslået ud fra regnskab 2013 og forventningen til udviklingen i Aflastningsordninger Her registreres udgifter til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. 52, stk. 3, nr. 5 i lov om social service. Der udbetales plejevederlag, kost- og logi samt eventuelle ekstraudgifter. Budgettet i 2015 er forhøjet med kr. i forhold til 2014, og er fastlagt ud fra 22 børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger til en lønudgift på i alt kr. (stigning i antallet af børn og unge anbragt i egne aflastningsordninger). 132

135 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Derudover er der afsat kr. til ekstraudgifter på grupperingen ud fra den forventede udvikling i 2014 og regnskab 2013, heraf kr. til efteruddannelse af aflastningsfamilier (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Fast kontaktperson for barnet eller den unge Her registreres udgifter til fast kontaktperson (i form af en fast kontaktperson /personlig rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6 i lov om social service, samt for årige, jf. 76, stk. 2 og 76, stk. 3, nr. 2. Endvidere registreres udgifter til en støtteperson for anbragte børn efter 68b, stk. 4. Lønnen (honorar) på grupperingen i 2015 er budgetlagt med kr. ud fra 13 kontaktpersoner med helårsvirkning til en gennemsnitlig udgift på kr. mdl. Derudover kommer udgiften (honorar + aktivitetsydelse) til 2 private kontaktpersoner på i alt kr. På grupperingen registreres endvidere udgifter til aktivitetsydelser samt transport. Hertil er afsat kr. i 2015 ud fra en gennemsnitlig månedlig udgift på i alt 500 kr. til 13 kontaktpersoner med helårsvirkning. Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til Mindreudgiften skyldes en beslutning godkendt i Økonomiudvalg og Børne- og Skoleudvalg om ændret organisering og brug af støtte-/kontaktpersoner, der gradvist implementeres i løbet af Forvaltningen har ønsket at hjemtage opgaven gradvist ved ansættelse af et støtte- /kontaktperson kops i Tårnby Kommunes Familiehus Fast kontaktperson for hele familien Her konteres honorarer til fast kontaktpersoner for hele familien samt eventuelle udgifter til aktivitetsydelser, transport m.v., jf. 52, stk. 3, nr. 6 i lov om social service. Lønbudgettet udgør i 2015 i alt kr. og rummer honorarudbetaling til 3 kontaktpersoner ud fra de forventede udgifter i Til aktivitetsydelse og telefonudgifter er der i 2015 afsat kr. ud fra de forventede udgifter til 2 kontaktpersoner i Budgettet er forhøjet med kr. under henvisning til den forventede udvikling i 2014 (primært løn til 1 kontaktperson yderligere) Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver Her registreres udgifter til formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 8 i lov om social service. Budgettet for 2015 er skønsmæssigt anslået ud fra regnskab 2013 og forventningen til udviklingen i

136 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning behandling og praktisk pædagogisk støtte ( 52, stk. 3, nr. 9) Her registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. 52, stk. 3, nr. 9 i lov om social service. Endvidere registreres udgifter vedrørende anden form for støtte til unge over 18 år, jf. 76 stk. 3, nr. 4, i lov om social service (herunder udgifter til psykolog og dagtilbud). Budgettet er i 2015 forhøjet med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i Budgettet er fastlagt ud fra 7 børn og unge i dagbehandlingstilbud til en samlet udgift på i alt kr. Derudover er der afsat i alt kr. til udgifter til støttepersoner til børn og unge på Projekt Medvind og Heldagsdagsinstitutionen og i alt kr. til psykolog (skønsmæssigt anslået). Endvidere er der afsat kr. til ekstraudgifter som er skønsmæssigt anslået (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte ( 52a og 52, stk. 3, nr.1) Her registreres udgifter i til forældremyndighedsindehaveren i henhold til 52a og 52, stk. 3, nr. 1. Endvidere registreres udgifter i forbindelse med at opnå konsulentbistand efter 11, stk. 3. Det kan være f.eks. omkostninger til transport. Udgiften til selve konsulentbistanden efter 11, stk. 3, konteres på funktion Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til Mindreudgiften skyldes en beslutning godkendt i Økonomiudvalg og Børne- og Skoleudvalg om at hjemtage opgaven om støttet og overvåget samvær fra 1. januar 2014 ved ansættelse af pædagogisk uddannet personale, der tilknyttes Tårnby Kommunes Familiehus. Der vil dog fortsat være enkelte samværssager, hvor ydelsen skal købes ude i byen, hvortil der i Budget 2015 er afsat kr. Endvidere er der afsat kr. til anden økonomisk støtte efter 52a, primært økonomisk støtte til efterskoleophold (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet ( 54 og 54a) Her registreres udgifter til støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet, samt udgifter til koordinator for unge idømt en sanktion efter straffelovens 74a, jf. 54 og 54a i lov om social service. Budgettet i 2015 er reduceret med kr. i forhold til

137 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Budgettet i 2015 er lagt ud fra udgifterne til 15 støttepersoner i konkrete sager i 2014, hvoraf 14 støttepersoner er private (fald i antallet af støttepersoner) Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke herom Her registreres udgifter, såvel den objektivt finansierede som den takstfinansierede del, til børnehuse vedrørende undersøgelse af børn eller unges forhold ved overgreb eller mistanke herom, jf. 50 a, stk. 1 i lov om social service. Loven trådte i kraft 1. oktober Børnehuse finansieres primært gennem en objektiv finansieringsmodel (60 procent). Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17 årige børn pr. 1. januar året før), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af børnehus (Børnehus Hovedstaden). Taksten vedrørende det faktiske forbrug er beregnet som en gennemsnitspris pr. påbegyndt forløb, og er den samme uanset omfanget af det enkelte sagsforløb. Budget 2015 er fastlagt ud fra den forventede udmeldte 2015 takst (i 2013 prisniveau) prisfremskrevet med 2,19 % (Kommunernes Landforenings anbefalede prisfremskrivningsprocent). Der er i Budget 2015 kun afsat midler til den objektive finansiering. Området er vanskeligt at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse, og blot skal betale i henhold til gældende lovgivning på området. Lovgivningen er stadigvæk så ny, at omfanget af faktisk forbrug ikke kendes Døgninstitutioner for børn og unge På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, udslusningsophold i døgninstitutioner for årige, udgifter til delvist lukkede institutioner, jf. 123 b i lov om social service samt indtægter betalinger jf. 159 og 160 i lov om social service. Budgettet i 2015 på udgiftskontoen er budgetlagt med kr. ud fra opholdsbetaling for 1 barn/ung med helårsvirkning til en døgntakst på kr. Udgiftskontoen er reduceret med kr. i forhold til 2014 under henvisning til den forventede udvikling i 2014 og frem. Indtægtskontoen er budgetlagt med kr. og er skønsmæssigt anslået ud fra den forventede udvikling i Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution, udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. 174, stk. 5 i lov om social service, samt indtægter betalinger jf. 159 og 160 i lov om social service. 135

138 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Finansieringsmodellen deles op i to dele, hvoraf den ene del baseres på objektiv finansiering (baseret ud fra kommunens antal af borgere mellem 14 og 17 år), og den anden del baseres på kommunens faktiske forbrug af sikrede pladser. Den del af finansieringen, som er baseret på kommunens faktiske forbrug, finansieres via en grundtakst pr. helårsplads (reguleres årligt med satsreguleringsprocenten). Budgettet i 2015 er uændret ført videre fra 2014 under henvisning til forbruget i 2013 og den forventede udvikling i Kontiene er vanskelige at budgetlægge, da kommunen er uden indflydelse, og blot skal betale i henhold til gældende lovgivning på området Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdelsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentre for børn og unge, jf. 11 i lov om social service, samt børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er en sygehusydelse. Endvidere registreres udgifter i forbindelse med konsulentbistand, rådgivning om familieplanlægning, rådgivning, undersøgelse eller behandling efter Servicelovens 11 stk. 3, 4 og 12, på nær udgifter til genoptræning, efter Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, som konteres på Budgettet i 2015 er skønsmæssigt anslået Sociale formål Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, 81 og 85), Udbetalinger fra rådighedsvagt Her konteres udlæg til rådighedsvagten. Udgifter til borgere som er strandet i lufthavnen, som ikke selv har midler til at komme hjem. Budgettet er i 2015 uændret videreført fra 2014 og er skønsmæssigt anslået Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering og 017, Refusion, særligt udsatte børn og unge Kontoen dækker indtægter i form af refusion af udgifterne under strukturkontonummer hjælp til enkeltudgifter og flytning (aktivloven 81 og 85). Budgettet er i 2015 uændret videreført fra Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter til sociale formål på gruppering og

139 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Formål og indhold til budget Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at støtten til særligt udsatte børn og unge ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn eller den enkelte unges og dennes families forhold og ydes ud fra barnet eller den unges bedste. Barnet og den unges synspunkter skal altid inddrages og løsningen af vanskelighederne skal så vidt muligt ske i samarbejde med familien. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge dækker ydelser i forhold til: Råd og vejledning til børn og familier, Indsatser af forebyggende karakter i form af eksempelvis familiebehandling, kontaktpersonordning, psykologbistand, økonomisk støtte for at undgå anbringelse m.v., Tilbud om plads i særlige daginstitutioner m.v. samt Døgnanbringelse af børn og unge på institutioner, private opholdsteder og i plejefamilier. I Familieafdelingens arbejde med udsatte børn, unge og deres familier fokuseres på et tæt samarbejde med Skole, PPR, dagtilbud, Ungdoms og uddannelsesvejledningen, Sundhedsforvaltningen og Politi (SSP). Politiske visioner og mål Visionen Formålet med støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unge familiemæssige relationer og øvrige netværk. Støtten skal sikre barnet eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk og understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre uddannelse. Barnet eller den unges sundhed og trivsel skal fremmes. 137

140 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Forebyggelse: Familieafdelingen arbejder forebyggende, helhedsorienteret, inkluderende og koordineret for at udsatte børn og unge skal få en så god opvækst som mulig. At Familieafdelingen videreudvikler og fastholder det tværfaglige samarbejde med henblik på en kvalificeret helhedsorienteret indsats. At Familieafdelingen videreudvikler samarbejdet med de decentrale enheder, sundhedsplejerskerne og ROF. At sagsantallet nedbringes. At få videreudviklet og succesfuldt gennemført pilotprojektet Forebyggede Rådgiver i halvdelen af skoledistrikterne. At det opleves at underretningerne bliver mere veldokumenteret. At anbragte børn i alderen år falder med udgangspunkt i 2014, eller at anbringelser kvalificeres. Budgetteringsmetode og forudsætninger At der er udarbejde nye arbejdsgange for samarbejde med decentrale enheder, sundhedsplejerskerne og ROF. Antal anbringelser fordelt på anbringelsessteder opgøres løbende og præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. Herunder om antallet af anbragte børn mellem år er faldende. Antal sager opgøres løbende og præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. At evalueringen af pilotprojektet forebyggende rådgivere viser, at det opleves at underretningerne er blevet mere veldokumenteret. Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle antal foranstaltninger og et foreløbigt forbrug 2014 fremregnet til et årligt forventet budget inden for hvert område. Drift Budget 2014 Budgetforslag kr Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

141 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Specifikation Budget 2014 Budgetforslag kr. Samlet resultat Indtægter fra den centrale refusionsordning Særlige dagtilbud Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Pleje og omsorg Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Sociale formål Specielle bemærkninger Indtægter fra den centrale refusionsordning Indtægterne vedrører refusion af udgifter efter reglerne efter den centrale refusionsordning i forbindelse med særligt dyre enkeltsager. Der er forventede refusionsindtægter på de særlige dyre enkeltsager beregnet ud fra 6 børn Særlige dagtilbud og særlige klubber Budgettet dækker udgifter vedrørende Servicelovens 32 og 36, der er dag- og klubtilbud til børn og unge med særlige behov for støtte og behandling mv. som ikke kan dækkes i almindelige dagtilbud eller i klub- og fritidstilbud for større børn og unge. Her konteres udgifter til specialbørnehaver samt specialfritidsordninger som blandt andet fritidshjemmene på Sofieskolen, Espevangen, Brøndagerskolen, Frihjulet m.v. Budgettet er udregnet på grundlag af 32 børn og udgør kr. Derudover konteres udgifter vedrørende Tårnby s egne børn i Chr. 4 s børnehave, 32. Der forventes 6 børn til en samlet udgift på kr. 139

142 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På kontoen føres udgifter til børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger eller egne plejefamilier samt socialpædagogiske opholdssteder Plejefamilier Kontiene dækker udgifter vedrørende børn og unge anbragt i familiepleje via plejehjemsforeninger, egne plejefamilier samt kommunale plejefamilier. Det drejer sig om plejevederlag, tøj og lommepenge m.v. Budgettet er fastlagt ud fra forventning om udgifter til 2 børn Netværksplejefamilier og slægtsanbringelser, Netværksfamilier Her konteres udgifter til kost og logi samt ekstraudgifter til netværksplejefamilier jf. 142, stk. 9 i lov om social service vedrørende børn og unge anbragt i netværksplejefamilier. Budgettet er fastlagt ud fra udgifter til en netværksplejefamilie (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Opholdssteder for børn og unge På kontiene konteres udgifter til opholdsbetaling, tøj - og lommepenge samt ekstraudgifter til børn og unge anbragt på opholdssteder og i projekter. Budgettet er fastlagt ud fra ca. 3 børn beregnet ud fra de forventede udgifter i og (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Behandling af stofmisbrugere under 18 år På denne funktion registreres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år. Behandling af stofmisbrugere under 18 år er en foranstaltning efter Servicelovens 101, der bliver registreret på den funktion, der vedrører det tilbud som den unge modtager. Budgettet er fastlagt ud fra de forventede udgifter i Forebyggende foranstaltninger for børn og unge På funktionen registreres udgifter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Udgifterne vedrører foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, aflastningsordninger, fast kontaktperson, anden hjælp der har til formål at yde rådgivning og behandling m.m., økonomisk støtte samt støtteperson. 140

143 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Her registreres udgifter til familiebehandling eller barnets eller den unges problemer, jf. 52, stk. 3, nr. 3 i lov om social service. Budget 2015 er beregnet ud fra udgifter til familiebehandling af 2 børn set ud fra de forventede udgifter i Aflastningsordninger På funktionen registreres udgifter til aflastningsfamilier. Der udbetales plejevederlag samt kost- og logi. Budgettet dækker udgifter til 12 børn, der er anbragt i aflastningsordninger samt via plejehjemsforeninger, heraf udgør lønudgiften kr Fast kontaktperson for barnet eller den unge Her konteres honorarer til støtte-/kontaktpersoner for hele familien samt eventuelle udgifter til aktivitetsydelser og transport. Budgettet vedrører udgifter til 7 børn, hvoraf lønudgiften udgør kr og (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning behandling og praktisk pædagogisk støtte På funktionen registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. 52, stk. 3, nr. 9 i lov om social service. Budgettet i 2015 udgør kr, og skal dække forventede udgifter til 6 børn Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren ( 52a) Her registreres udgifter til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med økonomiske tilskud i forbindelse med foranstaltninger i henhold til 52a. Budget 2015 er beregnet ud fra udgifter til ca. 4 børn set ud fra den forventede udvikling i Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ung kvinde/mands anbringelse uden for hjemmet ( 54 og 54a) Her registreres udgifter til støttepersoner i forbindelse med et barns anbringelse uden for hjemmet i henhold til 54 i lov om social service. 141

144 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Budget 2015 er beregnet ud fra den forventede udvikling i 2014, og lønudgifterne udgør kr og (Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Behandling af stofmisbrugere under 18 år På denne funktion registreres udgifter vedrørende behandling af stofmisbrugere under 18 år. Behandling af stofmisbrugere under 18 år er en foranstaltning efter Servicelovens 101, og skal nu registreres på den funktion, der vedrører det tilbud, som den unge modtager. Budgettet er i 2015 afsat med kr. under henvisning til den forventede udvikling i Døgninstitutioner for børn og unge På funktionen registreres udgifter til børn og unge placeret på døgninstitutioner med eller uden behandlingskapacitet, skole- og behandlingshjem, dagbehandlingstilbud på døgninstitutioner samt handicappede børn og unge placeret i aflastning på døgninstitutioner. Budgettet er beregnet ud fra udgifter til 3 børn på blandt andet Camillehusene og Frydendalsvej og (private leverandører af ikke momsbelagte tjenesteydelser) Personlig hjælp og ledsagelse Udgiften vedrører personlig hjælp og ledsagelse i henhold til 44, herunder fysioterapeut. Til børn med nedsat funktionsevne kan der ydes personlig hjælp og pleje samt vedligeholdelsestræning og her konteres ligeledes respiratorudgifter. Funktionen er i 2015 budgetlagt med kr. under henvisning til den forventede udvikling i Budgettet dækker forventede udgifter til ca. 27 børn og (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter vedrørende rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdelsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentrer for børn og unge, jf. 11 i lov om social service, supervision til plejefamilier, samt børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er en sygehusydelse. Budgettet dækker udgifter til specialrådgivning, herunder udgifter til ergoterapeuter og fysioterapeuter vedrørende 22 børn ud fra den forventede udvikling i og (private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser) Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ), døgn

145 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap På funktionen registreres også udgifter og indtægter til personlig hjælp, pleje og omsorg mv. samt psykologhjælp til børn, der har været med deres moder på kvindekrisecenter jf. 109, stk. 5. Budgettet er i 2015 skønsmæssigt sat til kr. ud fra den forventede udvikling i Udgifterne på kontoen kan svinge over årene Refusion vedrørende botilbud m.v. til personer med særlige sociale problemer med 50% refusion Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer , Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ), Døgntilbud Kontaktperson og ledsagerordning ( 45) Budgettet dækker udgifter til ledsagerordning og er beregnet ud fra de forventede udgifter i Sociale formål Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser, herunder udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter lov om social service 41 samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven 41) På kontiene føres blandt andet udgifter til dækning af merudgifter til ekstra vask, tøjslid, handicapcykel, PC, medicin- og transportudgifter mellem skole og fritidshjem. Der er endvidere udgifter til kursus til familier med børn, der har nedsat funktionsevne. Budgettet er i 2015 sat til kr. ud fra de forventede udgifter i Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven 42) Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter 42 i lov om social service. Budgettet er i 2015 sat til kr. ud fra den forventede udvikling i

146 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering og 017, Refusion, børn og unge Indtægten vedrører refusion af udgifterne under strukturkontonummer merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, samt refusion af udgifterne , Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. 144

147 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning Kultur- og Fritidsudvalgets budget består af følgende 6 serviceområder Rekreative områder Byparken, Kastrup Strandpark nord og syd, Øresundsparken, Trekantsområdet Skaftet, Ugandaskoven, legepladser m.m. Fritidsfaciliteter Drift af idrætsanlæg, idræts-, svømme- skøjte- og curlinghaller samt driftstilskud til DSI Amager Tennis & Badmintonhal Havne Ny Lystbådehavn og Gammel Lystbådehavn (området hviler i sig selv) Folkebiblioteker Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet og Kulturhuset Kastrup Bio Kultur Tårnby Naturskole/Blå Base/Friluftshuset m.m., Kastrupgårdsamlingen/Billedskolen/Skoletjenesten, Teatervirksomhed, Tårnby Musikskole, Koncertvirksomhed, Kunstudsmykninger, Nordisk Samarbejde, Andre kulturelle formål, Tilskud til kulturelle institutioner m.m. Fritidsaktiviteter Træner-, medlems-, kursus- og lejrtilskud til kommunens frivillige foreninger, Lokaletilskud børn/unge, Lønsumstilskud til aftenskoleundervisning m.m., Initiativ- og Udviklingspulje, Kulturzonen/fritidsdel, tilskud til idrætsklinik, 2 årlige foreningsprisoverrækkelser, mødelokaler på Kastrupvej 326 I forhold til Budget 2014 er Stads- og Lokalarkivet og Kulturhuset Kastrup Bio flyttet fra serviceområdet Kultur til serviceområdet Folkebiblioteker. Som det fremgår af nedennævnte diagram anvendes der flest penge til drift af kommunens mange idrætsanlæg nemlig 39,1 mill kr. svarende til 34 % af det samlede budget. Det er også dette serviceområde, som i Budget 2014 fik tilført flest nye midler til vedligeholdelse af de mange ældre bygninger m.m. Folkebiblioteker anvender 35,8 mill kr. svarende til 32 % af det samlede budget. Hovedbiblioteket er lige blevet hovedrenoveret og blev i 2012 kåret til Hovedstadsregionens bedste bibliotek. I 2013 blev der brugt 4,2 mill kr. til renovering og opdatering af Vestamager Bibliotek således, at kommunens borgere på Vestamager også har fået fremragende biblioteksfaciliteter. Serviceområdet Kultur bruger i mill kr. svarende til 11 % af det samlede budget. Af nyere tiltag på dette serviceområde af naturskolens Blå Base i Ny Lystbådehavn, nye undervisningslokaler til Tårnby Musikskole på Kulturzonen, som også har fået en ny naturlegeplads til lidt større børn og en ny småbørnslegeplads. Kastrup Bio har også i 2013 fået udskiftet stolene i begge sale så siddekomforten er blevet væsentlig bedre med mere benplads. Tårnby Kommune blev i 2013 kåret til Danmarks Friluftskommune på grund af blandt andet et fremragende formidlingsarbejde. Tilskud til kommunens frivillige foreningsliv, tilskud til aftenskolerne m.m., drift af Kulturzonens fritidsdel udgør 16,2 mill kr. svarende til 14 %. Kommunen ca aktive idrætsudøvere og hertil kommer ca medlemmer i andre foreninger. Ca personer går hvert år til voksenundervisning hos AOF Amager og FOF Amager. Den tidligere idrætsklinik for idrætsudøvere fra Tårnby og Dragør kommuner flyttede i 2013 fra Sct. Elisabeth Hospital til Amager Hospital på Italiensvej. 145

148 Kultur- og Fritidsudvalget Indledning De 10 mill kr. svarende til 9 % af budgettet på Rekreative Områder går til gartnervedligeholdelse af Byparken, Strandparken, Øresundsparken, Trekantsområdet Skaftet, Ugandaskoven, kommunale legepladser m.m. Fritidsaktiviteter % Rekreative områder % Kultur % Fritidsfaciliteter % Folkebiblioteker % Havne -41 0% 146

149 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Politiske visioner og mål Borgerne og brugerne skal glædes over at færdes på kommunens rekreative områder. Brugerne skal opleve at parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove fremstår velplejede, vedligeholdte, pæne, rene og indbyder til fysisk aktivitet. Det overordnede mål er at områderne har et ensartet plejeniveau, dog prioriteres Byparken højest, øvrige større parker og grønne områder næsthøjest og naturområder (f.eks. Trekantsområdet og Ugandaskoven) lavest. Trekantsområdet vil dog have særlig fokus i form af genopretning af arealet. Områderne plejes i henhold til plejeplanen. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Der er et ensartet og synligt plejeniveau. Byparken fremstår som en park for hele kommunen, med attraktioner samt sports- og aktivitetsmuligheder for en bred målgruppe. Kastrup Strandpark fremstår som et stort rekreativt område. En del af stranden skal fungere som et attraktivt sommer- og badeområde. Områderne og elementerne plejes efter den politisk godkendte plejeplan. Parkens indretning er optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker og i forhold til, hvor meget parken bliver benyttet. Strandens og de tilhørende arealers indretning er optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker og i forhold til, hvor meget området bliver benyttet. Plejehåndbogen anvendes primært som opslagsværk i gartnerdistrikterne og af Teknisk forvaltning i forbindelse med borgerhenvendelser. Gartnerplanerne er blevet opdateret. Der evalueres løbende i forhold til brug af nye tiltag som f.eks. motionsudstyr og naturlegeplads. Der evalueres løbende. Øresundsparken fremstår som et rekreativt område. Trekantsområdet skal være bydelspark for Vestamager Bydel, men skal bære præg af naturområde. Parken skal være et område for alle. Der findes en designmanual for parkinventar. Kommunen fremstår som en grøn kommune der bevarer/øger bestanddelen af træer samt optimerer. Kommunens Grønne områder inddrages aktivt i klimahandlingsplanarbejdet Øresundsparken etableres som rekreativt område i henhold til plan. Der foreligger en defineret plan med området ca. medio Designmanualen følges løbende ved udskiftninger. Træstrategien forventes godkendt politisk i Indsatsområder indenfor klimatilpasning i forbindelse med de grønne områder afdækkes. Der evalueres løbende omkring det nye område i forhold til brugermønstre og ønsker. Arealet passes og udvikles efter planen. Designmanualen anvendes løbende. Der er fulgt op på træstrategiens elementer. Der evalueres ultimo

150 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget 2015 Budget oveslag 2016 Budget overlag 2017 Budget overslag kr. Samlet resultat Grønne områder og naturpladser Parker og legepladser Skove og naturområder Strandområder Specielle bemærkninger Fritidsområder Alle udgifter der tidligere har ligget på funktionerne Parker og legepladser, Strandområder og Kolonihaver er i Budget 2015 flyttet til funktion Grønne områder og naturpladser jf. reglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner Grønne områder og naturpladser Fællesudgifter og indtægter Dette kontoområde indeholder diverse udgifter til kommunens samlede gartnervæsen. Hovedparten af udgifterne, svarende til 17,1 mill. kr., vedrører løn til fagpersonale, en udgift som dog til dels udlignes på området idet udgiften efterfølgende afregnes med kommunens institutioner mv. Der er ca. 123 forskellige arbejdssteder, som lønudgifterne fordeles ud på. 148

151 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Løn, gartnere og medhjælpere På denne fordelingskonto samles gartnervæsenets lønudgifter. Der er ca. 123 forskellige arbejdssteder, som lønudgifterne fordeles ud på. Der er i 2015 og overslagsårene sparet 3 årsværk. Besparelsen medfører en omfordeling af tidsforbruget på de forskellige arbejdssteder. Gartnerområdet vil i den forbindelse opdatere plejeplanen. Budgettet for 2015 indeholder arbejdstimer. Der er i de timer indarbejdet 200 overarbejdstimer til 50 % betaling, og overarbejdstimer til 100 % betaling, hovedsagelig i forbindelse med vintertjenesten. Ved arbejdstimer pr. medarbejder pr. år, medfører det en personalenormering som følger: Månedslønnede gartnere og andre faglærte 15,0 Månedslønnede specialarbejdere 23,0 Ferieafløsere (årsværk) 5,5 I alt 43,5 årsværk 149

152 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Fordeling af gartnervæsenets arbejdstimer Gruppe Arbejdstimer Ændringer Arbejdstimer 2014 til Grunde Vandtårn Fast ejendom Rådighedsvagt Gartnervæsen Legepladser Parker Skov- og naturområder Strandområder Idrætsanlæg Beredskab Materielgård Vejtræ, rabat Lystbådehavn Skoler Indendørsbepl., bibliotek, biograf Ungdomsskole Institutioner Plejehjem Rådhus I alt

153 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Kastrup Strandpark Nord Der er en afvigelse fra sidste år på ca kr. Budgettet vedr. monitering er nedjusteret med kr. fra , og flyttet til Øresundsparken, jf. nedenfor Øresundsparken Nyt kontoområde fra Dækker vedligeholdelse og monitering på kommunens nye parkområde ved Amager Strandvej. I 2015 etableres der grussti der følger den gamle kystlinie på Kastrup Forstrand samt nogle affaldsspande. I 2016 etableres skov på Kastrup Forstrand samt plantning af trægrupper i Øresundsparken. Udvidelsen med ca fra 2014 skyldes gartnerarbejde og monitering, som er flyttet fra Kastrup Strandpark Nord. 151

154 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Formål og indhold Formålet med idrætsområdet er at tilbyde fysisk aktivitet af forskellig art til kommunens borgere gennem kommunens skoler og institutioner samt de idrætsklubber og foreninger der er i Tårnby Kommune. Dette gøres ved at stille funktionelle og sikre faciliteter til rådighed for udøvelsen af de forskellige aktiviteter. Som udgangspunkt anvendes idrætsfaciliteterne i Kommunen i dagtimerne ( ) primært af folkeskolerne, Ungdomsskolen, institutionerne, Heldagsinstitutionen, aftenskolerne, Tårnby Gymnasium og Ældresagens medlemmer. I eftermiddag og aftentimerne ( ) anvendes de primært af de lokale idrætsforeninger som efter godkendelse i Foreningsudvalget får tilladelse til at benytte faciliteterne, men på de udendørs anlæg finder også aktiviteter sted for borgere uden foreningstilknytning. Indhold Idrætsområdet i Tårnby Kommune er delt op i to områder: Idrætsområde GOH (Grønne Områder og Haller) Idrætsområde IOV (Is og Vand) Idrætsområde GOH består af følgende idrætsanlæg: Amager- & Travbanehallen Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej Kastrup Gymnastikhal Tårnby Stadion Vestamager Idrætsanlæg (herunder Vestamagerhallen og Skelgårdshallen) Idrætsområde IOV består af følgende idrætsanlæg: Kastrup Curlinghal Kastrup Skøjtehal Kastrup Svømmehal Kastrup Søbad Korsvejsbadet Pilegårdsbadet Lederen af området er ligeledes administrativ chef for personalet i Kastrup Lystbådehavn. Derudover er der den selvejende institution DSI Amager Tennis- & Badmintonhal, som der ydes tilskud til. Det daglige arbejde på de forskellige idrætsanlæg herunder også kunstgræs- og tennisbaner, varetages af idrætspersonalet. Al vedligeholdelse der vedrører boldbaner, græsarealer, græspleje, jord, planter, belægninger og vandingsanlæg varetages af gartnerafdelingen. Vedligeholdelsesarbejder på den selvejende institution DSI Amager Tennis- & Badmintonhal varetages af idrætspersonalet der er ansat det pågældende sted. 152

155 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Politiske mål og visioner Det overordnede mål er at give kommunens sports- og idrætsforeninger gode og trygge rammer til at dyrke deres respektive sportsgrene med mulighed for socialt samvær. Der skal være et varieret og kvalitetsmæssigt godt udbud af fritidsfaciliteter til gavn for foreningslivet og borgerne i kommunen. Idrætsanlæggenes udendørs arealer og indendørs faciliteter skal være funktionelle for idrætsudøvere og publikum. Under det overordnede mål er det endvidere målet at: Der ydes et godt serviceniveau på idrætsanlæggene. Det prioriteres højt at holde sig ajour med nye tendenser og tiltag indenfor Idrætsverdenen. Drift og vedligeholdelse af bygninger, udendørs arealer og idrætsfaciliteter generelt, er rationel og effektiv. Det nuværende service- og vedligeholdelsesniveau fastholdes og gartnervæsenet prioriterer sin indsats ud fra et hensyn til de faktiske forhold. Med det som udgangspunkt mener vi, at vi i Tårnby Kommune tilbyder en meget alsidig vifte af tilbud indenfor fysisk aktivitet, og at rammerne herfor er sikre og funktionelle. Vi overvåger samtidig nye tendenser med henblik på at følge med fremtiden inden for idrætsverdenen, dette er vores vision. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Vedligeholdelse At vedligeholde idrætsfaciliteter og de fysiske rammer herfor, så de virker efter hensigten. Vedligeholdelsen skal ske med så lidt brugstab som muligt. Service Vi ønsker at tilbyde en god og effektiv service gennem en positiv indstilling. Økonomi De vedtagne budgetter overholdes og det tilstræbes at få mest muligt for pengene. Ledelse Vi arbejder med værdibaseret ledelse hængt op på et humant perspektiv, der fordrer ligeværdighed, ejerskab og arbejdsglæde. Når brugere henvender sig, skal de modtages på en positiv måde, og der skal tages action på deres henvendelser, så de får opfattelsen af, at der er et venligt, professionelt og faglig kompetent personale til stede i overensstemmelse med Teknisk Forvaltnings værdier* Der arbejdes med flertilbuds strategien, for at få de mest fordelagtige tilbud i hus. Kravet er, at medarbejderne trives, får mulighed for at arbejde selvstændigt med ansvar for specifikke opgaver, og at fastholdelse sker gennem arbejdsglæde og motivation i arbejdet. Faciliteter og fysiske rammer bliver gennemgået dagligt. Der evalueres ultimo 2015 evt. ved brugerundersøgelser. Vi er underlagt indkøbsaftaler hvorunder vi opererer med tilbudsstrategien, og afviger kun herfra, såfremt de ikke kan honorere de fastsatte krav. Der evalueres ultimo 2015 evt. med trivselsundersøgelser. 153

156 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Stadion og idrætsanlæg Specielle bemærkninger Fritidsfaciliteter Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Budgettet på funktionen dækker udgifter til drift, herunder vedligeholdelse og lønudgifter på kommunens stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. Der er i lønbudgettet for Idrætsområdet indarbejdet 210 timer 50 % forskudt tid og timer 100 % forskudt tid Tårnby Stadion De største poster på budgettet er løn samt udgifter til drift og vedligehold af grunde og bygninger. Udgiften til vand er opjusteret på baggrund af tidligere års forbrug Kastrup Idrætsanlæg Røllikevej

157 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter De største poster på budgettet er løn samt udgifter til drift og vedligehold af grunde og bygninger. Udgiften til vand er opjusteret på baggrund af tidligere års forbrug Vestamager Hallen - Skelgårdshallen De største poster på budgettet er løn samt udgifter til drift og vedligehold af grunde og bygninger. Udgiften til vand er opjusteret på baggrund af tidligere års forbrug. På grund af banernes dårlige tilstand og jævnfør rapport fra ekstern rådgiver, er der godkendt og indregnet forslag til renovering af boldbanerne i Renoveringen, som viste sig at være en total omlægning af græsbanerne, blev påbegyndt i 2005 med én bane hvert andet år. Renoveringen er sprunget over i 2 år senest i 2009 og grundet, at der er truffet beslutning om placering af en ny svømmehal på fodboldarealet bag Skelgårdshallen springes renoveringen også over i Der mangler renovering af opvisningsbanen samt fodboldbanen ved Skelgårdsskolen som påbegyndes i Sidstnævnte renovering er nødvendig, idet skolebanen fremover vil blive væsentlig mere benyttet. Kontoen er reduceret med kr. i 2015 og frem. Budget Budget Budget Budget Kastrup Svømmehal De største poster på budgettet er løn samt udgifter til drift og vedligehold af grunde og bygninger. Udgiften til vand er opjusteret på baggrund af tidligere års forbrug Ny svømmehal 0 Kontoområdet indeholder de forventede driftsudgifter til den nye svømmehal på Vestamager. Der er i 2016 afsat kr., i kr. og i kr Tilskud til Amager Tennis- & Badmintonhal Budgetbeløbet er flyttet til sit eget kontoområde i Budget Budgettet lå i 2014 på konto Tilskuddet udbetales efter indgået overenskomst mellem Tårnby Kommune og den selvejende institution. Herudover er der yderligere afsat kr. til formålet på konto

158 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Formål og indhold Kastrup Lystbådehavn består af Gl. Lystbådehavn i syd fra 1952 med plads til 144 både og Ny Lystbådehavn fra 1978/1984 med plads til 776 både. Havneanlæggene i kommunen har til formål at servicere de bådejere der har plads i havnen og havnens småbådsklubber. Dette indebærer forsyning af vand, el og kloakfaciliteter. Derudover benyttes havnen af almindelige brugere med andre rekreative ønsker. Havnen indeholder ud over bådpladser: Vinteropbevaringspladser på land Havnekontor og hjertestartere i både ny og gammel lystbådehavn En restaurant og bistro Klubfaciliteter til sejl-, motorbåds-, kajak- og roklubber samt søspejdere Grillpladser Masteskure og grejskure Petanquebane 2½ tons selvbetjeningskran (båd- og mastekran) Benzin- og dieselanlæg med kontokortanlæg og seddellæser Toiletter, bad- og vaskemulighed Mobilkran til isætning og optagning af både Privat lejer med salg af bådudstyr, sejlerudstyr m.m. Helårsbaderfaciliteter i Ny Lystbådehavns sydlige del Mindre privatejet spisested Havnehytten i Gl. Lystbådehavn Naturformidlingshuset Blå Base i Ny Lystbådehavn ved grejskurene Havneanlæggenes udendørsarealer fremstår som åbne parklignende områder, og giver derved en arkitektonisk værdi til området. Området anvendes til luftning af hunde i snor, solbadning og lignende. Herudover er der en legeplads, der anvendes af familier, dagplejemødre m.v. I 2012 blev naturformidlingshuset Blå Base opført i ny havn. Huset drives af Tårnby Naturskole med aktiviteter for folkeskolerne, børneinstitutionerne, søsportsklubber og spejdere m.fl. Driftsudgifterne afholdes af Tårnby Naturskole. Fra foråret 2013 er der åbent i sommerhalvåret med bemanding for offentligheden i weekends og skoleferier med vandaktiviteter for familier, børn/unge og andre interesserede. I sommeren 2012 blev vinteropbevaringsplads 1 nedlagt for at skabe plads til bassiner til Tårnby Rensningsanlæg, som har afgivet plads til nye parkeringspladser for Den Blå Planet. På slæbestedet i havnens sydlige del ud for Kajakklubben Neptuns klubhus blev i 2007 etableret en ny y-bro som gør søsætning og landgang for kajakker, optimistjoller o. lign. mere sikkert for udøverne. I 2009 tog Kastrup Sejlklub deres nye klubhus i Ny Lystbådehavn i brug. I 2009 blev der også etableret et yderligere masteskur og benzin- og dieselanlægget blev udskiftet. Kommunalbestyrelsen besluttede i 1978, at havnen driftsmæssigt skal hvile i sig selv. I forbindelse med budgetlægningen for 1985 og efterfølgende år blev det vedtaget, at overskud på havnens drift afsættes til større reparationer/anlæg. Beløbet overføres til hovedkonto 09, mellemregning med lystbådehavnen, og der vil kun kunne disponeres over denne konto med politisk godkendelse. 156

159 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Politiske visioner og mål Havneområdets brugs- og servicetilbud bl.a. borde/bænkepladser, grillpladser, skraldespande, beplantninger m.v. skal kunne servicere brugerne i takt med det øgede pres specielt i sommerperioderne. Det er målet at disse tilbud fremstår som gode rammer for havnens og parkens brugere. Havnens øvrige faciliteter som vinteropbevaringspladser, masteskure, mastekran, mobilkran, benzin- og dieselanlæg, slæbesteder, toiletter, bade- og vaskerum, broer m.m. skal fremtræde vedligeholdte og brugbare for havnens forskellige brugergrupper. Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Lystbådehavne m.v Specielle bemærkninger Lystbådehavne mv Kastrup Lystbådehavn Driftsbudgettet dækker udgifter til Fagpersonale (lønninger) kr. til en havnemester, tre havneassistenter og en halvdags kontorassistent samt vedligeholdelse, gartnerarbejde og renholdelse. Herudover er der udgifter til tankanlægget samt indtægter fra leje af bl.a. bådplads. For at skaffe havnen yderligere indtægter, er der tidligere godkendt åremålskontrakter på bådpladser til personer med bopæl uden for Tårnby Kommune. 157

160 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Det er besluttet at overskud på havnens drift afsættes på en henlæggelseskonto til større vedligeholdelsesarbejder og anlægsarbejder der godkendes i Økonomiudvalget. Beløbet der overføres til henlæggelsskontoen er i Budget kr. Lejeindtægter i henhold til kommunens takstblad. 158

161 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Formål og indhold Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker samt Kulturhuset Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Hovedbiblioteket. Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket, Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio. Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltninen, er placeret på Tårnby Hovedbibliotek: Servicering af Kultur- og Fritidsudvalget, administration af de eksterne institutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og idrætsområdet generelt. Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning m.m. bygger på bestemmelserne i den til enhver tid gældende Bibliotekslov: Citat fra formålsparagraffen: 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier". Visionen for Tårnby Kommunebiblioteker blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder således: Levende rum vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne. På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter, av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor værestedsfunktionen er varieret og inspirerende. Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby Kommunebiblioteker i et tæt samspil med borgerne. Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for: Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og debatarrangementer At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale services At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film At låne musik og noder At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler Spille spil, høre musik og se film Information fra kommune og stat Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik, Netbibliotekerne og diverse databaser Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde På kommunens plejehjem: Oplæsning og andre relevante aktiviteter 159

162 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet Bibliotekerne samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner, skoler, faggrupper og foreninger, såvel i biblioteket som ud af huset. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber, f.eks. i forhold til AOF, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. I 2015 vil der forsat blive arbejdet med, i samspil med skolerne og forvaltningen, at skabe biblioteksaktiviteter relateret til Folkeskolereformen. Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadig mere integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets potentiale. Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker. Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis 352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt. Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og Tirsdagsbio. Tirsdagsbio viser en film fra det aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio: Krokodillebio med børnehaven i biografen. I foyeren er der café samt avis- og tidsskriftshold ligesom 3 pc ere på nettet kan anvendes i husets åbningstid. Det er også muligt at låne brætspil i bredt udvalg til at spille i foyeren. Der arbejdes med mulighed for læsning af flere relevante magasiner, litteratur om film, teater og skuespillere. På sigt vil hjemlån af dvd er, filmmusik og f. eks. romanen bag filmen også være en mulighed. Der arbejdes også med en børnefilmklub. Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private. Politiske visioner og mål Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af virksomheden. Borgerne inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden. Tårnby Kommunebiblioteker skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen. Der arbejdes fortsat med en ændring og udvikling af vagtbegrebet, den måde personalet møder borgerne på. Dette sker for at skaffe resurser til de stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og aktiv formidling, dels for generelt at kvalificere borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet. Der henvises endvidere til Vision for Tårnby Kommunebiblioteker godkendt af Kulturog Fritidsudvalget ultimo Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede område. 160

163 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud, der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige kulturelle aktiviteter, således at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i alle aldre. Målsætninger og resultatkrav Målsætning Resultatkrav Opfølgning Inddrage brugere såvel som ikke brugere i udviklingen af bibliotekstilbuddet Afholdelse af diverse cafeer og arrangementer med borgerne som aktører. Minimum 10 Levende rum arrangementer Beretning og statistik Gøre bibliotekets mangeartede tilbud mere synlige ved målrettet pr. og kommunikationsindsats, information på bibliotekerne, i Kastrup Bio, på øvrige relevante institutioner, på hjemmesiden og ved kontakt til den lokale presse årligt Ny kommunikationsstrategi for Tårnby Kommunebiblioteker Beretning og statistik Eksponere lokalarkivfunktionen på Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek Servicere kommunens foreninger og borgere med gode mødefaciliteter Bidrage til de nationale digitale bibliotekstjenester: Biblioteksvagten 3 nye lokale udstillinger årligt samt minimum 4 erindringscafeer Tilfredshed evalueres af 5 foreninger Ugentlig vagt i Biblioteksvagten, Beretning og statistik Beretning og statistik Beretning og statistik Udvikle en velfungerende Digital Borgerservice Etablere en tværgående organisering til opsamling og koordinering af data og kampagner med henblik på at støtte borgerens anvendelse af kommunens selvbetjeningsløsninger. Beretning og statistik 161

164 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Målsætning Resultatkrav Opfølgning Tårnby Kommunebiblioteker skal være kompetencemæssigt ajour med it-udviklingen med henblik på aktuel, kvalificeret undervisning af og formidling for borgerne Afholdelse af it- kurser. Deltagerantallet øges med 5 % i forhold til 2014 Beretning og statistik Udvikle Tårnby Kommunes hjemmeside med hensyn til layout og indhold. Udvikle biblioteket som en dynamisk og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø Finde sammenlignelige tal fra andre kommuner efter at Bedst på nettet er ophørt Mindst på linje med kommunens gennemsnit Beretning og statistik/digitaliseringsgruppen APV og trivselsundersøgelse hver 3. år Udvidet samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og skolebiblioteker. Højtlæsning for børn i biblioteksrummet Udvikling af biblioteksorientering i samarbejde med PUC og skolerne Brætspilsklub for store børn. Udvidet samarbejde med skolerne og PUC i forbindelse med Folkeskolereformen Stads- og Lokalarkivet udvikles fortsat som en integreret del af Tårnby Kommunebiblioteker. Biblioteket og skolebibliotekerne skal være pilotprojekt i 2015 i et fælles nationalt bibliotekssystem efter et Kombit-udbud i 2013 Der læses op på VB og HB, begge steder én gang om ugen i gennemsnit. Der læses op hver dag i december måned Mindst ¾ af kommunens klasser skal deltage i biblioteks-orientering 10 medlemmer på HB og 8 medlemmer på VB Mindst 3 nye konkrete initiativer 6 numre af Glemmer du Antallet af downloads øges med 10 procent Beretning og statistik. Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget Beretning og statistik Evalueres i samarbejde med PUC Beretning og statistik Beretning og statistik 162

165 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Målsætning Resultatkrav Opfølgning Stads- og Lokalarkivets virksomhed sikrer, at Tårnby Kommune har et velordnet arkiv Arkiverne lever op til kravene i såvel Arkivloven som Persondataloven Beretning og statistik Tilbud til kommunens dagsinstitutioner (børn 3-6 år): Krokodillebio - med børnehaven i biografen Tilbud til skolerne: Med Skolen i Biografen Formiddagstilbud til forældre på barsel og borgere med: BABYBIO og TIRSDAGSBIO Mulighed for at læse i filmlitteratur og spille brætspil i foyeren. Der laves i den forbindelse højtlæsning og / eller spilarrangementer 2 sæsoner pr. år. Hver sæson min. 2 biografture pr. aldersgruppe (3-4 år og 5-6 år). Materiale for sæsonerne udsendes på mail til institutionerne senest 1 måned før sæsonstart 10 film pr. skoleår fordelt på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Programmet sendes til skolerne via UCC og mail Der afvikles BABYBIO og TIRSDAGSBIO min. 26 gange pr. år. Filmene er fra det aktuelle program Min. 2 højtlæsnings- eller spilarrangementer pr. år Kastrup Bio udsender evalueringsmail til institutionerne efter hver sæson. Rapport til Kultur og Fritid samt Danske Børnefilmklubber Der evalueres årligt med de øvrige omegnsbiografer som også deltager i Med Skolen i Biografen. Rapport til kulturog fritidsafdelingen Intern evaluering. Rapport til Kultur og Fritid Evalueres af Team Viden og Kastrup Bio årligt. Rapport til Kultur og Fritid Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

166 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Folkebiblioteker Biografer Andre kulturelle opgaver Specielle bemærkninger Folkebiblioteker Folkebiblioteker Den største post på budgettet vedrørende folkebiblioteker er løn. Samlet set er der lønudgifter på området på 22,3 mill. kr. Tårnby Kommunebiblioteker revurderer ved stillingsledighed personalenormeringen med henblik på sammensætning. Formålet er løbende at tilpasse virksomheden til udviklingen på området. Der er særlige lønkonti for servicepersonale (biblioteksbetjent) samt ledelse og administration. Kontoområdet er i 2015 og frem forhøjet med kr. til en deltidsstilling på 18,5 timer/ugl. til Digital læring i eget hjem Folkebiblioteker Udover hovedparten af folkebibliotekernes lønudgifter indeholder kontoområdet også udgifter til bl.a. bøger, medier og kulturarrangementer samt alle områdets edb-udgifter. Derudover er der fra og med 2015 afsat kr. årligt til driften af Digital læring i eget hjem som er et koncept hvor de borgere der ikke har mulighed for at komme på biblioteket til IT-kurser får mulighed for at tilegne sig IT-kompetencer der hjemme og dermed bliver bedre klædt på til at kommunikere digitalt med det offentlige. Indtægten vedrører hovedsagligt bøder men også indtægter for brug af kopimaskine samt indtægter i forbindelse med kulturaktiviteter for børn og voksne Biografer Kontoområdet vedrørende biografen er fra 2015 flyttet fra serviceområdet Kultur til serviceområdet Folkebiblioteker. 164

167 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Kastrup Bio 0 0 Pr. 1. januar 2015 træder en ny biograflov i kraft som har betydning for det tilskud kommunen kan yde til biografen. For at kunne bibeholde et biograftilbud i Tårnby Kommune ændrer Kastrup Bio derfor pr. 1. januar 2015 karakter og navn og bliver dermed til Kulturhuset Kastrup Bio. Kulturhuset Kastrup Bio indeholder bl.a. biograf og teater, mulighed for at spille brætspil, læse avis og magasiner i foyeren og mulighed for at surfe på nettet. Det er tanken på sigt at udvide disse tilbud. Ændringen fra ren biograf til Kulturhuset Kastrup Bio betyder også en opsplitning af budgettet. Kulturhuset Kastrup Bio har dermed fået to konti én vedrørende biografen og én vedrørende kulturhuset. Biografens tidligere konto er dermed nulstillet. Lønbudgettet for Kulturhuset Kastrup Bio udgør 2,7 mill. kr. og omfatter en fuldtids biografleder, en fuldtids sekretær, løs medhjælp som operatør, kontrollør, billet og bar personale (også ved andre kulturelle arrangementer i biografen) og en deltids varmemester. Herudover er der også lønudgifter til rengøring Kulturhus Kastrup Bio Bio Ny konto fra 2015 som indeholder udgifter og indtægter til klassisk biografdrift som f.eks. lønninger, filmleje, cafedrift, billetindtægter mv Andre kulturelle opgaver Kulturhus Kastrup Bio Kulturhus Ny konto fra 2015 som indeholder udgifter og indtægter vedrørende kulturhusets drift som ikke er biografdrift Stads- og Lokalarkivet Kontoen dækker udgifterne til Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv. Kontoområdet er fra Budget 2015 flyttet fra serviceområdet Kultur til serviceområdet Folkebiblioteker. 165

168 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Formål og indhold Området indeholder kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen, hvor museets omfattende grafiksamling, de mange arbejder af den kendte maler Th. Philipsen både inden for tegninger, malerier og keramik, Skoletjenesten, Billedskolen og Stads- og Lokalarkivets permanente udstilling også har hjemsted. Museet drives efter reglerne i Museumsloven og får et årligt statstilskud til driften. Museet har en stor og velfungerende venneforening, som arrangerer forskellige kulturelle aktiviteter Kommunen yder driftstilskud til Amagerteatrets forestillinger i Kastrup Bio og til en årlig familieforestilling på Kulturzonen. Herudover yder kommunen tilskud til, at skoleelever én gang årligt oplever en levende teaterforestilling på skolen. Lærere fra folkeskolerne og børnebibliotekarer deltager i de årlige børneteaterfestivaler, hvor de ser udbuddet af forestillinger, som efter hjemkomsten kan bestilles til skolerne og bibliotekerne. Tårnby Naturskole supplerer folkeskolernes undervisning og dagtilbuds pædagogiske arbejde med henblik på, at fremme elevers og børns forståelse af samspillet i naturen og mellem natur og samfund gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og pædagogisk vejledning. Naturformidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole er et supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager nu blot med havet, havmiljøet m.m. som tema. Blå Base anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere, offentligheden m.m. På kunstområdet har Tårnby Kommune altid været en foregangskommune. På alle folkeskoler, på rådhuset, på idrætsanlæggene og på ældreinstitutionerne m.fl. er der placeret grafik, oliemalerier, tekstilkunst, skulpturer m.m. til daglig glæde for ansatte og brugere. Mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har der i mange år eksisteret en samarbejdsaftale om årligt indkøb af kunst til folkeskolerne. Denne aftale giver også mulighed for at folkeskolerne hvert år på skift gennemfører en adoptionsordning, hvor skolen aftaler et pædagogisk forløb med en kunstner, som udarbejder et større kunstværk til skolen. Sidstnævnte ordning finansieres alene af Kultur- og Fritidsudvalget. Kommunen har også samarbejdet med private fonde og Statens Kunstfond om større udsmykningsopgaver. I 2011 gennemførtes et meget stort skulpturprojekt i Kastrup Strandpark i samarbejde med Ny Carlsberg Fondet og kunstneren Jørgen Haugen Sørensen. Området består yderligere af Tilskud til koncertvirksomhed på eksterne kulturelle institutioner m.m. Andre kulturelle formål Tilskud til nordisk samarbejde Tilskud til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager i samarbejde med Naturstyrelsen i Hovedstaden, Skovhjælperne og i fremtiden Dragør Kommune og Københavns Kommune. Optagelser til ny byfilm samt opbevaring af originalfilm Tilskud til kulturelle institutioner efter ansøgning 166

169 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Politiske visioner og mål Generelt er det kommunens overordnede mål, at de mange forskellige kulturelle tilbud skal være tilgængelige for alle kommunens borgere. Tilbuddene skal være af høj kvalitet, aktuelle og give mulighed for fordybelse. Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet inden for alle kunstgenrer, suppleret med illustrerede kataloger, som mere uddybende fortæller om kunstnerne og værkerne. Museets omfattende grafiksamling suppleres årligt med nyindkøb. Museets Skoletjeneste og Billedskolen skal fortsat være et supplement til folkeskoleelevernes undervisning i faget billedkunst. Billedskolen er et fritidstilbud til Kommunens børn fra klasse. Tårnby Musikskole er et fritidstilbud til kommunens børn og unge fra 0 25 år, som skal medvirke til at øge interessen for sang og musik. Den overordnede målsætning for Tårnby Musikskole er at give børn og unge i Tårnby et varieret musiktilbud med såvel individuelle som fælles musikalske oplevelser. Den individuelle læring bruges til at få viden om og færdigheder i at spille på et bestemt instrument. Tårnby Musikskole sammensætter forskellige samspilsgrupper, hvor målet er at kunne give kvalitetsmæssige musikalske oplevelser for gruppen og for andre. Tårnby Musikskole og Nøragersmindecentret blev med virkning fra sammenlagt til en ny kulturinstitution Kulturzonen dog med egne budgetter. Tårnby Musikskole skal have et tæt, udvidet og fleksibelt samarbejde med kommunens folkeskoler og daginstitutioner i forbindelse med implementeringen af den nye Folkeskolereform. Visionen med driften af Tårnby Naturskole er, at naturskolen supplerer folkeskolernes undervisning med henblik på, at fremme elevernes forståelse af samspillet i naturen og mellem natur og samfund gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og pædagogisk vejledning. I efteråret 2008 blev ansat en ny naturvejleder, som primært skal tage sig af naturvejledning af førskolebørn fra kommunernes børneinstitutioner - i samarbejde med disse og deres egne naturambassadører. I 2012 blev der opført et nyt natur formidlingshus Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole. Et supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager nu blot med havet, havmiljøet m.m. som tema. Huset skal anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere m.m. Naturskolen fortsætter med, at udvikle naturformidling og aktiviteter ved den Blå Base og fra Friluftshuset på Vestamager. Friluftshuset på Naturcenter Amager skal videreudvikles i samarbejde med Naturstyrelsen i Hovedstaden, Skovhjælperne og Københavns og Dragør Kommune. Der arbejdes også på udvikling af muligheder for friluftslivet i den kommende Naturpark Amager. Naturskolen arbejder tæt sammen med skolerne og forvaltningen om den nye Folkeskolereform. Målsætninger og resultatkrav Da serviceområdet omfatter flere og meget forskellige konti, er der for de fleste områder ikke fastsat resultatkrav. 167

170 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur For Naturskolen er det er et mål at 50 pædagoger og lærere uddannes til selv at kunne står for aktiviteter ved den Blå Base ved at have deltaget i nøglekortskurser. Naturskolen udfærdiger en Naturfagshandleplan for 0-18-årsområdet. Planerne om en ny naturskole for de 0 6 årige konkretiseres med henblik på politisk beslutning. Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal i henhold til kvalitetsvurderingen fra 2013 styrke forskningen, øge besøgene fra børn og unge m.m. Tårnby Musikskole skal etablere talentarbejde. Forvaltningen udarbejder et beslutningsgrundlag med henblik på Tårnby Kommunes eventuelle deltagelse i de regionale kulturaftaler pr. 1. januar Kulturzonens aktiviteter skal imødekomme/afspejle borgernes interesser. Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Fællesudg. Naturskole Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver

171 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Specielle bemærkninger Museer Kastrupgårdsamlingen Museets budget for 2015 er beregnet efter 3-4 årlige udstillinger indenfor genrerne maleri, akvarel, grafik, skulptur, tegning, installation m.m. Besøgstallet på museet svinger utroligt meget afhængig af udstillingerne. I 2013 besøgte personer museet. Udgifterne til udstillingerne udgør i Budget ,6 mill. kr. Under henvisning til Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af museet fra 2013 er kontoen i årene 2015 og frem forhøjet med kr. Udgiften skal dække udstillinger, forskning m.v. Ligeledes er udgifterne til skoletjenesten forhøjet med kr. i Budget 2015 under henvisning til Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering. Udgiften skal dække tiltag til at tiltrække flere unge til museets udstillingsvirksomhed m.m. Lønbudgettet for Kastrupgårdsamlingen udgør 2,7 mill. kr. og personalet fordeler sig således: 1 ledende museumsinspektør på fuld tid 1 32 timers kontorassistent 1 medhjælper/varmemester på fuld tid timer til løs medhjælp inkl. cafébetjening, opsyn m.m. 1 museumsinspektør til museets skoletjeneste, billedskole, venneforening m.m timers teknisk servicemedarbejder Kontoen er i 2015 og frem forhøjet med kr. til timelønnet personale grundet udvidelse af udstillingsarealet m.m. fra 1. januar Der er i december 2012 kommet en ny museumslov. Det betyder blandt andet, at alle statsanerkendte museer modtager minimum kr. i statstilskud. Museet skal dog leve op til nogle kvalitetskrav fra Kulturstyrelsen Biografer Kastrup Bio 0 Udgiften til Kastrup Bio er fra Budget 2015 flyttet fra serviceområdet Kultur til serviceområdet Folkebiblioteker Musikarrangementer Tårnby Kommunes Musikskole

172 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Hovedposten på Musikskolens budget er løn til fagpersonale. Lønudgiften udgør i Budget ,0 mill. kr. Indtægten vedrører alene deltagerbetaling Andre kulturelle arrangementer Stads- og lokalarkiv 0 Udgiften til Kommunens Stads- og Lokalarkiv er fra Budget 2015 flyttet fra serviceområdet Kultur til serviceområdet Folkebiblioteker Andre kulturelle aktiviteter Budget 2015 er nedjusteret i forhold til Budget 2014 hvor var der afsat 0,5 mill. kr. til betaling af kommunens andel af Jeppe Heinprojektet, som består i opsætning af en række bænke fra metrostationen til Den Blå Planet. 170

173 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Formål og indhold Området indeholder tilskud til kommunens frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i henhold til den godkendte tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud. Tilskuddene udbetales efter reglerne i Folkeoplysningsloven, hvor alle kommuner skal yde tilskud til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tårnby Kommune udbetaler tilskud til idrætsforeninger, spejdere og andre foreninger med ca. 5,1 mill. kr. årligt til ca. 72 foreninger. I 2013 havde de 45 idrætsforeninger som modtog tilskud fra Tårnby Kommune aktive idrætsudøvere under 25 år og aktive idrætsudøvere over 25 år. De foreninger som ikke råder over kommunale lokaler til deres virksomhed kan i henhold til Folkeoplysningslovens lokaletilskudsbestemmelser få tilskud til drift og vedligeholdelse af egne eller lejede private lokaler, som benyttes til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tilskuddet udgør i henhold til Folkeoplysningsloven 65 % af de godkendte udgifter, men Tårnby Kommune har fastholdt en tilskudsprocent på 75 %. Det er primært søsportsklubber, spejdere og rideklubber som modtager lokaletilskud, der i alt udgør ca. 1,6 mill. kr. årligt. Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) finder sted på kommunens folkeskoler, i kommunale mødelokaler m.m. primært i aftentimerne. Rigtig mange voksne personer går årligt til voksenundervisning i Tårnby Kommune med AOF Amager og FOF Amager som udbydere. Der ydes ca. 6 mill. kr. til dette formål som undervisningstilskud, tilskud til nedbringelse af kursusprisen for efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsledige m.m. samt betaling til og fra andre kommuner. Initiativpuljen på kr. årligt kan søges af alle folkeoplysende foreninger som er hjemmehørende i Tårnby Kommune - til nye og tværgående aktiviteter samt anskaffelser af materiel på maks kr. pr./forening/pr. år. Hele området fra Folkeoplysningsloven er nu samlet i dette serviceområde. I forbindelse med implementering af den nye Folkeoplysningslov fra 2011 er der nu også oprettet en Udviklingspulje på kr., som kan søges af foreninger, enkeltpersoner og grupper til nyudvikling af folkeoplysningsområdet. På Kulturzonens udendørs områder blev der i 2012 opført en stor naturlegeplads for de lidt større børn og barnlige sjæle med store muligheder for aktiv udfoldelse. Samtidig blev der også etableret en småbørnelegeplads, der kan tilgodese og aktivere mindre børn. Området indeholder yderligere: Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne på Kastrupvej 326 Mødelokalerne i Foreningscentret Postkassen, Amager Landevej 71 (- ejendommen) Drift af den nye kulturinstitution Kulturzonen, hvor der er mulighed for såvel indendørs som udendørs aktiviteter for kommunens børn, unge og voksne (- ejendommen) Driftstilskud til Tårnby Forenings Råd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning, som er paraplyorganisationer for alle kommunens foreninger (- ejendommen) 171

174 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Tilskud til de 2 årlige foreningsprisoverrækkelser inden for idrætten og andre foreninger Tilskud til drift af en idrætsklinik på Amager Hospital for Tårnbys og Dragørs idrætsudøvere Politiske visioner og mål Det er kommunens overordnede mål, at give borgerne mulighed for aktiv udfoldelse i kommunens mange idrætsforeninger og andre foreninger samt at aftenskolerne tilbyder mange alsidige undervisningstilbud af høj kvalitet med kvalificerede lærerkræfter. De direkte kommunale tilskud til aktiviteterne skal sikre en foreningsvirksomhed af kvalitet, at det er veluddannede og engagerede ledere/instruktører, som medvirker til gennemførelse og udvikling af aktiviteterne og til udbygning af det sociale liv i foreningerne. Kulturzonens fritidsdel skal være et rummeligt tilbud, som favner alle aldersgrupper og skal udvikles til lokalt kulturhus med aktiviteter inden for musik, dans, drama, idræt, it, foredrag, udstillinger, m.m. i samarbejde med biblioteket, Ungdomsskolen, foreningslivet m.fl. Der er ligeledes en kontaktflade til SSP, skolerne og daginstitutionerne. Aktiviteterne skal imødekomme og afspejle borgernes interesser. Aktivitetstilbuddene skal udvides og ramme en bred brugergruppe. Tårnby Kommune vil indenfor de vedtagne budgetrammer sørge for at idrætsfaciliteter og mødelokaler m.m. til den folkeoplysende virksomhed fremstår som vedligeholdte og velegnede til de mange forskelligartede aktiviteter. Målsætninger og resultatkrav Da området omfatter flere og meget forskellige konti, er der for de fleste områder ikke fastsat resultatkrav. Budgetteringsmetode og forudsætninger Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

175 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Specielle bemærkninger Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Folkeoplysende voksenundervisning Andre kulturelle aktiviteter Tilskud til aftenskoler omfatter tilskud til almen undervisning, handicapundervisning, instrumentalundervisning, studiekredse og foredragsrækker. Tilskud til lærer- og lederløn ydes med maks. 1/3 til almen undervisning, studiekredse og foredragsrækker. Til undervisning af handicappede ydes maks. 7/9 og til instrumentalundervisning maks. 5/7 af lærer- og lederløn. Der er i Budget 2015 afsat 3,4 mill. kr. til tilskud til aftenskoler. Tilskud til pensionister ydes til herboende pensionister i forbindelse med undervisning her i kommunen. Tilskuddet lyder på 50 % af indskrivningsgebyr og deltagerbetaling. Der er i Budget 2015 afsat 1,1 mill. kr. til tilskud til pensionister Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Andre kulturelle aktiviteter Tilskud til foreninger omfatter tilskud til idrætsforeninger og andre foreninger i henhold til gældende tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud. Kontoen er i årene 2015 og frem forhøjet med kr. til forhøjelse af medlemstilskuddet til børn/unge under 25 år. Derudover er der i 2015 og frem afsat yderligere kr. til tilskud til DSI Badminton. Hovedtilskuddet findes under serviceområdet Fritidsfaciliteter. 173

176 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Der er i Budget 2015 afsat 5,8 mill. kr. til tilskud til foreninger Lokaletilskud Andre kulturelle aktiviteter Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde udbetales efter lokaletilskudsreglerne i lov om støtte til folkeoplysning til foreningernes/klubbernes egne eller lejede private lokaler. Kommunalbestyrelsen har fastholdt en tilskudsprocent på 75 % efter reglerne i den ny Folkeoplysningslov Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven Kulturzonen Lønninger Materialer Telefon, honorarer m.m. Øvrige tjenesteydelser Forsikring EDB, City Man Overførte tjenesteydelser I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Lønkontoen er i 2015 og frem forhøjet med kr. til udvidet åbningstid i skoleferier m.m. 174

177 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalgets område omfatter udgifter til sundhedspleje, tandpleje, sundhedsudgifter, misbrugsbehandling for voksne, genoptræning, hjælpemidler, handicapområdet for voksne herunder specialundervisning, ældreomsorg og forebyggelse. På Udvalgets område er der 6 serviceområder: Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler Sundhedsordninger og genoptræning Lønningerne er fremskrevet med 2,0 %, mens priserne er fremskrevet med 2,19 % fra 2014 til I budgettet er der indarbejdet den politisk vedtagne indsats, ændret lovgivning, opdaterede antalsforudsætninger o. lign. Reformerne af førtidspension og fleksjob samt Udbetaling Danmarks administration af udbetaling af førtidspension og boligstøtte skaber en naturlig sammenhæng mellem serviceområdet Førtidspension og boligstøtte og øvrige overførsler på arbejdsmarkedsområdet frem for serviceydelser på Sundheds- og omsorgsområdet. Derfor er serviceområde Førtidspension og boligstøtte flyttet fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget pr. 1. januar Dette medfører nettodriftsudgifter på 709,8 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Fordeling af Budget 2015 fremgår af figuren nedenfor (1.000 kr.): Sundhedsordninger og genoptræning % Voksenhandicap % Hjælpemidler % Sociale formål og omsorgsarbejde % Hjemmehjælp og primærsygepleje % Plejehjem, daghjem m.v % 175

178 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning Der er lavet en konkret vurdering af budgettet på alle servicedriftsområder. Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er: Forventet aktivitet (brugere, besøg, timer) Ændret lovgivning/aftaler Den forventede takst/pris Tidligere års forbrug Demografien Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Tårnby Kommunes andel udgør 7,8 mill. kr. i Ændret befolkningssammensætning, befolkningstilvækst eller udvikling i målgrupper har store konsekvenser for udgiftsbehovet. Flere med psykiatriske diagnoser har betydning for efterspørgslen på voksenhandicapområdet, og efterspørgslen efter sundheds- og omsorgsydelser stiger med alderen. Navnlig de ældste ældre er i den forbindelse interessante, da sundheds- og omsorgbehovet stiger eksponentielt med alderen og således er særlig kraftigt efter borgeren er fyldt 90 år. I nedenstående figur ses udviklingen af borgere mellem år samt borgere på 90 år og derover. Som det kan ses af figuren, vil der være en stigning i antallet af borgere på 65 år og derover. Fra 2014 til 2018 vil denne stigning være på 4 % (332 borgere) for borgere mellem 65 og 89 år. For borgere på 90 år og derover er stigningen endnu mere markant, der forventes en stigning på 17 % svarende til 55 borgere i budgetperioden. 120 Udvikling i antal borgere over 65 år 115 Indeks 2014 = Der er tale om en velkendt tendens, som går igen i hele landet, og fortsætter i årene fremover. Dette udfordrer økonomien på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område gennem 2 kanaler: En direkte kanal som vedrører øget efterspørgsel efter kommunens egne ældre- og sundhedsydelser (hjemmehjælp, plejeboliger og træning), men også en indirekte kanal gennem øget betaling til de regionale sygehuse (aktivitetsbestemt medfinansiering). 176

179 Sundheds- og Omsorgsudvalget Indledning Navnlig medfinansieringen har vokset med ca. 10 mill. kr. om året de seneste år og indsatsen på hospitalerne har stor betydning for den efterfølgende kommunale indsats. Hospitalerne omlægger indsatsen til øget ambulant behandling og hurtigere udskrivninger, hvilket skærper kravene til den kommunale pleje og træning. Derfor er de visiterede timer til hjemmehjælp steget 14 pct. i løbet af det sidste år og genoptræningsplanerne med 25 pct. Udviklingen stiller krav om, at kommunens indsats er effektfuld overfor borgeren, er ressourceoptimerende og med et løbende fokus på nytænkning, anvendelse af ny teknologi og serviceniveau. 177

180 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Formål og indhold Formålet er, at voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, eller særlige sociale problemer, skal have mulighed for at klare sig selv i det daglige, samt at lette tilværelsen og forbedre livskvaliteten. Dette gennem bl.a. tilbud om rådgivning og støtte, der kan have et forebyggende sigte og kompensere for behov, som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Handicap og psykiatriområdet omfatter forskellige omsorgs-, forebyggelses- og udviklingsforanstaltninger. Hjemmevejledning kan f.eks. tilbydes for at udvikle færdigheder, mens borgerstyret personlig assistance sikrer fleksibilitet i eget liv, og ledsagelse kan kompensere for manglende førlighed. Grundlæggende skal foranstaltninger på Handicap og psykiatriområdet kompensere følgerne af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer. Foranstaltningerne omfatter primært botilbud, beskyttet beskæftigelsesaktiviteter, samværstilbud og ledsagerordninger. Foranstaltninger: I dette afsnit uddybes foranstaltningerne på Handicap og psykiatriområdet. Først beskrives Tårnby Kommunes egne tilbud og herefter øvrige foranstaltninger til voksne. Tårnby Kommunes tilbud på Handicap og psykiatriområdet: Tilbud til borgere med nedsat psykisk funktionsevne: Handicaphjælperkorpset og ledsagerkorpset Korpset leverer ledsagelse til borgere, der er bevilget ledsagelse. Derudover varetager korpset opgaver overfor handicappede med omfattende behov for pleje, ledsagelse, omsorg og overvågning efter lov om social service 85. Korpset ledes af Den kommunale hjemmepleje. Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj - Midlertidig botilbud Til borgere med behov for socialpædagogisk støtte igennem personaledækning i dagog aftentimerne. Bofællesskaberne er beliggende på to matrikler. Falhøj består af 6 særskilte boliger med tilknyttet fællesbolig. Jershøj består af 5 boliger med fællesstue og køkken. For at gøre overgangen fra barn til voksen lettere er 2 pladser på Jershøj forbeholdt yngre borgere, der kan tilbydes et afklaringsforløb, hvor borgerens støttebehov afklares. Hjemmevejlederkorpset Borgere i egen bolig kan tilbydes hjemmevejledning. Korpset er en del af personalenormeringen i Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Korpset ledes af lederen af Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj samt Bofællesskabet Wiedergården. Tilbud til borgere med sindslidelse eller alkohol og stofmisbrug: Hjemmevejleder og støtte- kontaktpersonskorpset Til borgere i egen bolig gives der socialpædagogisk støtte eller støtte- og kontaktpersonsordning. Støtten gives til sindslidende og personer med alkohol- eller stofmisbrug. Korpset ledes af lederen af Det Socialpsykiatriske Team. 178

181 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Kollektivboligerne Televænget 36 Midlertidigt botilbud Til borgere med sindslidelse med behov for socialpædagogisk støtte igennem personaledækning i dag- og aftentimerne. Kollektivboligerne Televænget har 17 boliger. Korpset ledes af lederen af Socialpsykiatrisk Team. Opgangsfællesskabet Televænget Midlertidigt botilbud Til borgere med sindslidelse, som har behov for socialpædagogisk støtte i et mindre omfang end i Kollektivboligerne. Støtten gives fra hjemmevejlederkorpset. Tre af boligerne i Opgangsfællesskabet er udslusnings- og botræningsboliger som forberedelse til at flytte i egen bolig. Aktivitetscentret Tårnby Borgere med sindslidelse og psykiske udfordringer kan visiteres til aktivitetscentret, som er et tilbud om aktiviteter for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder. Korpset ledes af lederen af Socialpsykiatrisk Team. Tårnby Kommune har i det forpligtende samarbejde aftalt at drive Bofællesskabet Wiedergården for Dragør Kommune: Wiedergården - bofællesskab Til borgere mellem 30 og 60 år med behov for støtte i dagligdagen igennem personaledækning i dag- og aftentimerne. Wiedergården har 5 boliger med fællesarealer. Tårnby Kommune driver tilbuddet efter bemyndigelse om det forpligtende samarbejde for Dragør Kommune. Øvrige foranstaltninger til voksne: Hjemmevejledning Til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer ydes der støtte til hjælp, omsorg samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. BPA Borgerstyret personlig assistance Til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og som nødvendiggør, at der ydes en ganske særlig støtte, ydes der tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Kontaktperson til døvblinde Til personer som er døvblinde skal der i fornødent omfang tilbydes hjælp i form af en særlig kontaktperson. Dækning af merudgifter som følge af funktionsnedsættelse Til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ydes der dækning til nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som kontant ydelse. Ledsagerordning Til personer mellem 18 og 67 år og med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ydes der op til 15 timers ledsagelse pr. måned. Midlertidigt botilbud Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne med behov for omfattende hjælp, skal tilbydes ophold i midlertidig boform. Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller særlig sociale problemer og omfattende behov for pleje eller behandling skal tilbydes ophold i midlertidig boform. 179

182 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Længerevarende botilbud Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i det daglige, skal tilbydes ophold i længerevarende boform. Beskyttet beskæftigelse Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som ikke kan opnå beskæftigelse efter anden lovgivning, skal tilbydes beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og med behov for opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkår skal tilbydes aktivitets- og samværstilbud. Forsorgshjem Personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Specialrådgivning Der ydes rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning omfatter også opsøgende arbejde. Specialundervisning for voksne Der ydes specialundervisning til borgere, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Stofmisbrugsbehandling Personer med et stofmisbrug tilbydes vederlagsfri behandling. Den sociale stofmisbrugsbehandling ydes efter servicelovens 101 og den lægelige behandling ydes efter sundhedsloven 142. Politiske visioner og mål Visionen Personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap skal tilbydes handicapkompenserende omsorg og støtte med udgangspunkt i ligeværdighed, forståelse og respekt, således at borgerne kan opleve et sammenhængende og meningsfyldt liv. Voksne Det er Tårnby Kommunes overordnede målsætning, at der til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller med særlige sociale problemer, ydes en særlig indsats, der tager sigte på: at forebygge, at problemerne for den enkelte ikke forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsevne samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud, 180

183 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap at videreudvikle nuværende botilbud og indtænke handicap- og psykiatriboliger ved planlægning af alle nye botiltag. Målene tager udgangspunkt i, at der i hver enkelt konkrete situation skal ske en vurdering af, hvornår et handicap er kompenseret. Forvaltningens indsats tilrettelægges efter det såkaldte LEON-princip Laveste Effektive Omkostnings Niveau. Det betyder, at indsatsen altid skal foregå på det laveste men dog tilstrækkelige specialiseringsniveau. I 2014 blev et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem og øget inddragelse af indsatsmål i sagsbehandlingen indført, alt sammen en del af digitaliseringsstrategien for handicappede og udsatte voksne. Dette skal skabe bedre mulighed for at måle effekter af indsatsen på området og afspejler sig i målsætningerne for Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Det nye fagsystem, EKJ, og resultat- og dokumentations-koncept skal gøre det muligt at fastlægge indsatsernes effekt samt give et overblik over sager. Styrket dokumentations- og effektmåling på bofællesskaberne Jershøj/Falhøj, Socialpsykiatrien og støttekorpsene. Indhente effektmåling for botilbudspladser købt i andre kommuner ud fra resultat- og dokumentationskonceptet. Der er udarbejdet rapporter og faste procedurer for løbende afrapportering af udvalgte nøgletal, herunder effekter, på strategisk, taktisk og operationelt niveau. EKJ bruges til dokumentation og effektmåling på 75 pct. af borgerne. Sagsbehandlerne har introduceret konceptet for effektmåling i 50 pct. af botilbuddene gennem deres årlige tilsynsbesøg, så det indarbejdes i status på de enkelte borgere. Ultimo 2015 skal afrapportering på strategisk og taktisk niveau indeholde nøgletal for økonomi og effekter på to af Kommunes egne tilbud. I 4. kvartal 2015 evalueres omfanget af effektmålingen i tilbuddene. Ultimo 2015 evalueres omfanget af effektmålingen i statusrapporter fra botilbud købt i andre kommuner. Budgetteringsmetode og forudsætninger Nedenstående tabel viser kommunens udgifter til foranstaltninger til handicappede voksne sammenlignet med udvalgte kommuner, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Der er et stigende efterspørgselspres på området fra borgere og samarbejdspartnere i takt med udbredelsen af nye diagnoser for borgere med personlighedsforstyrrelser, som ADHD, borderline, depression, angst mv. 181

184 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede Udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede pr. indbygger Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Brøndby Dragør Hvidovre Rødovre Forudsætningerne for budgetlægningen er tidligere års forbrug sammenholdt med det aktuelle antal disponerede foranstaltninger inden for hvert område. Der er et betydeligt spænd i prisen indenfor de forskellige foranstaltninger. Derfor er området sårbart overfor ekstraordinære enkeltsager, og det er nødvendigt, at dette styringsmæssigt håndteres i de løbende disponeringer. Budgettets pris- og antalsforudsætninger tager udgangspunkt i følgende: Pris- og antalsforudsætninger for voksenhandicapområdet Foranstaltningstype Antal helårspersoner Pleje og omsorg tilskud til ansættelse af hjælper Forebyggende indsats for ældre og handicappede personlig hjælp, støtte til optræning Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Botilbud til midlertidigt ophold , Egne bofællesskaber Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Gns. pris

185 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Bevillingsoplysning Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Specialpædagogisk bistand til voksne Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 10 Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf ) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål* Voksen-, ældre- og handicap-området *Udgifter til voksne med nedsat funktionsevne. 183

186 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Specielle bemærkninger Folkeskolen Specialpædagogisk bistand til voksne (specialundervisning) Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør, jf. lov om specialundervisning for voksne. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand Den centrale refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. 176 i lov om social service Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Her konteres udgifter til borgerstyret, personlig assistance, 96 i Serviceloven, samt personlig og praktisk hjælp. Der er budgetteret med 12 helårspersoner, som modtager hjælp efter 96 til en netto gennemsnitspris på kr Forebyggende indsats for ældre og handicappede Her konteres udgifter til afløsning, aflastning og hjælp til ældre og til personer med betydelig nedsat funktionsevne vedrørende 85 i Serviceloven, hjælp, omsorg eller støtte til optræning til udvikling af færdigheder. Der er budgetteret med 7 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. inkl. ankesager Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Her konteres udgifter til specialrådgivning efter 12 i Serviceloven, herunder Blindeinstituttet Refsnæs. 184

187 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens 109 og 110. Der er her tale om meget individuelle perioder. Indtægten vedrører statsrefusion Botilbud til længerevarende ophold for personer under 67 år På denne funktion registreres udgifter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens 108. Der er budgetteret med 82 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr. Heri er der indarbejdet to forslag vedr. en borger hjemtages fra 108 tilbud til plejehjemsplads samt revisitering af borger, som ønsker plejehjemsplads i Tårnby Kommune Botilbud til midlertidigt ophold På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. 107 i lov om social service. Funktionen indeholder blandt andet udgifter til Det Socialpsykiatriske Team, Wiedergården, Jershøj og Falhøj. Der er budgetteret med at 33 helårspersoner vil være i andre kommuners bofællesskaber til en netto gennemsnitspris på kr., mens 24 helårspersoner vil være i kommunens egne tilbud til en netto gennemsnitspris på kr. Endvidere afholdes udgifter til Wiedergården. Der er indarbejdet et forslag om at to yngre borgere fra midlertidigt botilbud udsluses til egen bolig i Tårnby Kommune. Derudover er der afsat en pulje på 2,0 mill. kr. til anvendelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget Kontaktperson- og ledsageordning På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, og vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter 45, 97, 98 og 99 i serviceloven. 185

188 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 103, stk. 1 og 2 i serviceloven. Der er budgetteret med 39 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer På denne funktion registreres udgifter vedrørende aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. 104 i serviceloven. Der er budgetteret med 82 helårspersoner til en netto gennemsnitspris på kr Kontante ydelser Sociale formål På funktionen registreres merudgifter til voksne i henhold til 100 i Lov om Social Service Voksen, ældre og handicapområdet Denne funktion dækker over udgifter til administration og ledelse for handicapområdet. 186

189 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Formål og indhold Tårnby Kommune råder over 363 plejeboliger fordelt på 332 faste pladser og 31 midlertidige pladser. Plejeboligerne er placeret på 6 plejehjem i Tårnby Kommune. Derudover er der daghjem på 2 af kommunens plejehjem. Daghjem Tilbuddet om daghjem henvender sig til borgere, der har behov for at få styrket deres egne ressourcer fysisk, psykisk og/eller socialt gennem vedligeholdelsestræning, således at behov for plejebolig og hospitalsindlæggelse forebygges. Derudover tilbyder daghjemmene aflastning af ægtefæller/familier til hjemmeboende borgere med varig og betydelig funktionsnedsættelse. Daghjemspladserne er placeret på 2 af kommunens plejehjem. Plejebolig Plejeboliger er boliger, som er indrettet med tanke på personer med omfattende hjælpemidler og et stort pleje- og omsorgsbehov, og er beliggende i tæt tilknytning til diverse relevante trænings- og servicefaciliteter. Tilbud om plejebolig henvender sig til borgere, der har en varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, og behov for døgnpleje og omsorg, og hvor dette ikke kan varetages i eget hjem. Midlertidige pladser Tårnby Kommune råder over et større antal midlertidige pladser fordelt på 2 af kommunens plejehjem. De midlertidige pladser benyttes bl.a. til vurdering af borgere i forhold til plejebolig, rehabilitering af borgere, aflastning af ægtefæller og til aflastning i forbindelse med udskrivning fra hospital, hvor borger i en periode har brug for et niveau af pleje, som ikke kan tilbydes i hjemmeplejen, eller fordi der skal foretages større boligændringer Handicap/ældreboliger Kommunen har anvisningsretten til 202 handicapvenlige boliger, som er beliggende forskellige steder i kommunen, dog primært i Kastrupområdet. Boligerne henvender sig til personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne og fortrinsvist ganghandicappede, som er bevilget hjælpemidler. Frit boligvalg Borgere, der er visiteret til en plejebolig, har frit valg uanset plejeboligens beliggenhed. Hvis plejeboligens beliggenhed er i en anden kommune, skal borgeren opfylde visitationskriterierne i begge kommuner for at kunne blive visiteret til en bolig. Når en borger flytter på plejehjem, har vedkommende ret til at få deres ægtefælle, samlever eller registreret partner med. Hvis sådan et ønske forefindes, skal boligen være egnet til 2 personer. Hvis borgeren dør, har ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner ret til at blive boende. Plejeboliggaranti Der er indført plejeboliggaranti. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der er visiteret til en plejebolig, en plejebolig senest 2 måneder efter optagelsen på den generelle venteliste. Hvis man, som borger, afslår en tilbudt plejebolig, vil man komme bagerst på den generelle venteliste, og en ny 2 måneders frist for et tilbud af plejehjemsplads starter. Plejeboliggarantien gælder kun, hvis borgeren ikke har noget specifikt ønske om en plejebolig på et specifikt plejehjem. Har man et ønske om en specifik plejebolig, kommer man på en venteliste, hvor ventetiden på tilbud om plejebolig vil variere. I maj 2014 er der 11 borgere på venteliste til plejebolig. Der er i øjeblikket udfordringer med at overholde plejeboliggarantien pga. kapacitetspres. 187

190 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Utilsigtede hændelser Tårnby Kommune arbejder målrettet med at forebygge utilsigtede hændelser. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser kan eksempelvis være forkert dosering af medicin eller faldulykker. Politiske visioner og mål Visionen. Når en borger har behov for omfattende pleje og omsorg og plejen ikke kan varetages i egen bolig, skal der kunne tilbydes en boligform, hvortil der er knyttet pleje-, omsorgs-, trænings- og servicefunktioner. Det er kommunens overordnede mål, at optagelse i plejebolig og på daghjem, skal føles som en kvalitativ tilvækst i den enkelte borgers liv. Muligheden for at opfylde behovet tilgodeses ved løbende at følge udviklingen på området med det formål at: Foretage løbende tilpasning og justering af målene for god pleje, således at den enkelte borger, indenfor givne rammer, tilbydes en pleje der er tilrettelagt i overensstemmelse med vedkommendes individuelle behov og livsstil. Sikre at ledige pladser i plejehjem og daghjem anvises uden unødigt ophold. Føre løbende tilsyn med plejen i såvel plejeboliger som daghjem jf. gældende lovgivning, og de af Kommunalbestyrelsen vedtagne standarder på området. Løbende implementere tiltag, som følge af henholdsvis det kommunale som det embedslægelige tilsyn. Følge befolkningsudvikling og venteliste til plejebolig tæt. Følge udviklingen indenfor plejeboligbyggeri med det formål løbende at renovere og modernisere eksisterende plejeboliger. Løbende efteruddanne og vedligeholde personalets faglige færdigheder, så plejen til enhver tid lever op til gældende normer for god pleje. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Plejeboliggarantien overholdes. Der tilbydes plejebolig senest efter 2 måneder fra visitation. En ledig bolig anvises senest 10 dage efter, at den er blevet ledig. Opgørelse løbende over venteliste efterrettes udvalget. Skærpet indsats i forhold til udskrivninger og indlæggelser på midlertidige pladser på plejehjemmene. Lære af utilsigtede hændelser inden for sundhedslovgivningens rammer. At der er en belægningsprocent på 80 % på kommunens midlertidige pladser. Utilsigtede hændelser indberettes til en central database. Opfølgning på anvendelsen af kommunens midlertidige pladser. Risikomanageren udarbejder en rapport én gang årligt med henblik på at vidensdele og læring. 188

191 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Budgetteringsmetode og forudsætninger Nedenstående tabel viser kommunens udgifter til ældreboliger og institutioner, sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Ældreudgifter Ældreudg. (netto) pr. folkepensionist Hele landet Kommuner i Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune På dette serviceområde konteres udgifter og indtægter vedrørende plejehjem og daghjem. Derudover indgår udgifter til Region Hovedstaden for betaling for færdigbehandlede borgere, som Tårnby Kommune ikke har hjemtaget efter endt behandling. Forudsætningerne for budgetlægningen på serviceområdet er lagt ud fra forventet aktivitet samt den forventede takst/pris. Derudover har tidligere års forbrug ligeledes indgået i forudsætningerne. Normeringen på plejehjemmene fordeles via en ressourcetildelingsmodel. Modellen skal sikre ensartet serviceniveau for beboerne på alle kommunens plejehjem. Modellen er opbygget af en basisplejekvote, der giver 0,612 fuldtidsstilling om året pr. beboer. Basisplejekvoten tildeles alle pladserne på plejehjemmene. Derudover tildeles der tillægskvoter til beboere med særlige behov. Der er indarbejdet 3 kategorier af beboere med særlige behov i modellen. Disse er: Svært demente med 0,731 fuldtidsstilling ekstra Ældre med en psykiatrisk overbygning til andre lidelser med 0,669 fuldtidsstilling ekstra Midlertidige pladser med 0,754 fuldtidsstilling ekstra. I modellen er der indarbejdet 17 % til vikardækning og afløsning. Denne dækker sygdom, ferie, kurser, omsorgsdage, barns sygdom, timer til f.eks. samarbejde på tværs af afdelinger, demenskoordinator, arbejdsmiljørepræsentanterne mv., diverse tillæg f.eks. ved sen varsling af omlagt arbejdstid samt over- og merarbejde. I budgettet er der indlagt følgende pladser i 2015: Oversigt over varige og midlertidige pladser på plejehjem Pladser i alt Varige pladser Midlertidige pladser Pyrus Allé Irlandsvej Travbanehuset Tårnbygård Ugandavej Tagenshus I alt

192 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Der er indarbejdet en stigning i antallet af pladser med 2 helårspladser på Plejehjemmet Irlandsvej, idet renoveringen er fremrykket, således at ibrugtagningen af de 8 pladser forventes 1. okt Budgettet for indtægter for servicepakken, husleje, el og varme er beregnet på baggrund af taksterne. I denne beregning er der desuden taget højde for manglede indtægter for mad mv., når beboerne f.eks. er indlagt på sygehuset. Bor borgeren fast på et plejehjem betales en fast husleje. I de midlertidige boliger betaler borgeren en døgntakst. Plejehjemsområdet er et område hvor efterspørgslen er meget afhængig af befolkningsudviklingen for de ældste borgere i kommunen. Nedenstående viser en oversigt over aldersfordelingen af borgere på kommunens plejehjem. Det ses, at mere end 1/3 af borgerne over 90 år er på plejehjem, mens knap 1/10 af borgerne mellem 80 år og 89 år er det. Det betyder, at ændringer i disse to aldersgrupper har stor effekt på efterspørgsel på plejehjemsboliger. Andel af borgere på plejehjem Procent 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, årige årige årige 90 og derover Figuren nedenfor viser den generelle stigning i antallet af ældre, men navnlig stigningen på 17% i løbet af budgetperioden for antallet af borgere over 90 år er vigtig ift. plejehjemmene, idet det som nævnt ovenfor er mere end hver tredje i denne aldersgruppe, som kommer på plejehjem. 120 Udvikling i antal borgere over 65 år Indeks 2014 =

193 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Specielle bemærkninger Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger, ydelsesstøtte til private ældreboliger Kontoen omfatter et obligatorisk bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond. I 2012 steg bidragsprocenten, hvorfor budgettet blev opskrevet. Effekten har endnu ikke vist sig, og det er uvist hvornår dette vil ske Pleje og omsorg af ældre og handicappede På funktionen konteres udgifter til driften af plejehjemmene, dvs. lønninger, administration, fødevarer, rengøring, diverse udgifter vedrørende beboerne og indtægter fra servicepakken m.m. Derudover indgår fælles udgifter og indtægter til plejehjemmene, social- og sundhedselever samt drift af produktionskøkken på Løjtegårdsvej. Stigningen i udgifter på denne funktion skyldes primært, at udgifter til social- og sundhedselever på 19,3 mill.kr. er flyttet fra til denne funktion jf. den autoriserede kontoplan og at udmøntningen af puljen til løft af ældreområdet er budgetteret her med 7,8 mill. kr. både i indtægt såvel som udgift. 191

194 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Puljen til løft af ældreområdet indebærer blandt andet forkortet ventetid på genoptræning, styrket indsats for sammenhængende borgerforløb, hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelse, hovedrengøring 1 gang om året, frivillighedskonsulent med særlig fokus på inaktive og ensomme ældre samt aktiviteter med demente på plejehjem. Udgifter ved køb og salg af pladser samt færdigbehandlede på hospitalerne har stor betydning for det samlede budget, hvilket fremgår af nedenstående oversigter. Udviklingen i færdigbehandlede patienter fremgår nedenfor. Der er pres på dette område og budgetforudsætningerne for 2014 har vist sig ikke at holde. Salg af plejehjemspladser:. Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Antal pladser 29,5 27,5 27,5 Gennemsnitspris Budget/Regnskab Køb af plejehjemspladser:. Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Antal pladser 33,5 34,0 34,0 Gennemsnitspris Budget/Regnskab Færdigbehandlede patienter:. Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Antal dage Gennemsnitspris Budget/Regnskab Det skal nævnes, at betaling til andre kommuner for daghjemspladser er flyttet til funktion Der er i investeringsplanen besluttet at renovere den sidste beboerfløj på Plejehjemmet Irlandsvej i Denne fløj bliver på nuværende tidspunkt ikke anvendt. Der er forudsat at renoveringen står færdig således, at fløjen kan benyttes i det sidste kvartal af Af denne grund er budgetterne på driften på Irlandsvej forhøjet i 2015 og fremefter. I forbindelse med Budget 2014 blev det besluttet at ændre ressourcetildelingsmodellen, som følge af en nednormering på plejehjemmene. I Budget 2013 blev det besluttet at omkonvertere faste pladser til midlertidige pladser i Dette er indarbejdet i budgettet, hvorfor der ses en ændring i normering på plejehjemmene sammenlignet med budgettet fra sidste år. Derudover ses en ændring i indtægterne fra servicepakken samt en ændring i udgifterne til træningspersonale. 192

195 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015 blev det besluttet at omlægge nattevagtfunktionen på plejehjemmene. Dette tiltag giver en besparelse på 0,7 mill. kr. i I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning om Udmøntning af pulje til løft af ældreområdet d. 5. februar 2014, skal madproduktionen for plejehjemsbeboere omlægges til køleproduceret mad. Madproduktionen sendes i udbud, hvilket forventes at give en besparelse i 2015 på 0,4 mill. kr. Oversigt over de centrale udgifts- og indtægtsposter for plejehjemmene på funktion samt normeringen og antallet af pladser kr. Tårnbygård Travbanehuset Pyrus Allé Irlandsvej Ugandavej* Tagenshus* I alt Samlede udgifter Samlede indtægter Lønudgifter Pleje* Lønudgifter Ledelse og administration Udgifter til træningspersonale** Udgifter til forplejning Udgifter til vask og sygeplejeartikler Rengøring Øvrige udgifter Øvrige indtægter Indtægter fra Servicepakken, forpagtningsafgifter mv Indtægter fra midlertidige pladser Normering 75,169 44,379 46,992 98,815 31,862 50, ,779 Pladser * På plejehjemmene Ugandavej og Tagenshus er der helhedspleje. Dette betyder, at personale både udfører pleje og rengøring. På de øvrige plejehjem er disse funktioner adskilt ** Årsagen til, at udgifter til træningspersonale varierer trods samme antal pladser er på grund af midlertidige pladser. Træningspersonalet er ansat under Sundhedscenteret bortset fra på Plejehjemmene på Løjtegårdsvej. *** Årsagen til, at indtægterne kan variere trods samme antal pladser på plejehjemmene skyldes, at der beregnes forskellige indtægter for faste pladser og for midlertidige. Normeringerne er baseret på den ressourcetildelingsmodel, som er beskrevet under afsnittet budgetteringsmetode og forudsætninger. Da ressourcetildelingsmodellen er opbygget således, at plejehjemmene tildeles ressourcer i forhold til den plejetyngde, som beboerne har, vil der være forskel på, hvor stor en normering de enkelte plejehjem tildeles pr. plejehjemsplads. Servicepakken består af kost, vask, leje af linned og undertøj, toiletartikler, terapi og rengøringsartikler. Tidligere har servicepakken også indeholdt en forsikring, men for nye beboere vil den ikke længere være en del af servicepakken, hvorfor der er indarbejdet et fortsat fald i indtægten for forsikring i overslagsårende. 193

196 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Der betales ikke for fødevarer ved indlæggelse på hospitalet eller øvrigt fravær fra plejehjemmene. Indtægterne for forsikring er reduceret kraftigt og reduceret til 0 kr. i 2017, idet forsikring i nogle år ikke er en del af servicepakken, som nye beboere kan til vælge. Beboerne betaler samlet set kr. til kost om måneden. Dette svarer til den maksimale takst, som kommunerne må opkræve for mad på plejehjemmene. Priserne for de forskellige serviceydelser fremgår af taksoversigten bagerst i budgetmaterialet. I 2015 er der afsat en normering på 63,680 fuldtidselever på social- og sundhedshjælper/elever og i alt 14,1 mill. kr. til løn. Dette svarer til et optag på 56 elever i elevperioden, da perioden strækker sig over 15 måneder. Der er afsat en normering på 20,375 til social- og sundhedsassistent-elever og i alt 4,6 mill. kr. til løn. Dette svarer til et optag på 13 elever i elevperioden, der ligeledes strækker sig over 15 måneder. Der er afsat 0,6 mill. kr i øvrige udgifter til eleverne, som omfatter forsikring og kørsel m.v. Endelig indeholder området diverse puljer for 2,2 mill. kr. der er afsat til eksempelvis udgifter vedrørende praktisk koordinator, kompetenceudvikling m.v Forbyggende indsats for ældre og handicappede På funktionen konteres udgifter til kommunes 2 daghjem Irlandsvej og Travbanehuset samt udgifter til kommunens borgere, der benytter daghjem i andre kommuner. Den primære udgift på daghjemmene er løn til personalet. Årsagen til at budgettet stiger fra 2014 til 2015 er overvejende de generelle pris- og lønfremskrivninger samt flytning af budgettet til betaling til andre kommuner for daghjemsophold. Daghjemmene er normeret til henholdsvis 3,163 stilling på Daghjemmet Irlandsvej og 12,649 stilling på Daghjemmet Travbanehuset. Indtægten kommer fra den takst borgere betaler for at komme på daghjemmene Plejehjem og beskyttede boliger På denne funktion konteres boligdelen vedrørende plejehjemmene som blandt andet vedrører vedligeholdelse, inventar, ejendomsskat, varme, el og betaling for husleje, el og varme. Der er afsat 2,1 mill. kr. til eksterne IT-udgifter, puljer mv., som blandt andet vedrører betaling for omsorgssystem o. lign. Faldet i udgifter skyldes primært, at social- og sundheds-eleverne er flyttet til funktion Social- og sundheds-eleverne udgør udgifter svarende til 19,4 mill. kr. Derudover er der sket en reduktion af skatter og afgifter på plejehjemsområdet, hvilket har haft en konsekvens i forhold til huslejeindtægten. 194

197 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Oversigt over de centrale udgifts- og indtægtsposten for plejehjemmene på funktion kr. Tårnbygård Travbanehuset Pyrus Allé Irlandsvej Ugandavej Tagenshus I alt Samlede udgifter Samlede indtægter Udgifter til vedligeholdelse af bygning Udgifter til varme Udgifter til el Udgifter til inventar Øvrige Udgifter til boligselskab Indtægt fra husleje Indtægt fra el Indtægt fra varme Udgifterne angående inventar vedrører både anskaffelser og vedligeholdelse. Udgifter til skatter, afgifter m.v. indeholder vand, renovation, forsikring samt udgifter forbundet med brand- og tyverialarm. Budgettet for husleje, el og varme er beregnet ud fra taksten pr. m² ganget med et vægtet gennemsnit, idet der forekommer ledige perioder på plejehjemmene ved fraflytninger. Derudover indgår der i beregningen en forudsætning om, at hver beboer i gennemsnit betaler kr. om måneden i indtægtsbestemte husleje. Beboerne betaler kun husleje, el og varme for de dage de faktisk bor på plejehjemmet, og der betales kun husleje, el og varme for permanente pladser. På grund af samlingen og udvidelsen af midlertidige pladser har det haft en effekt på disse indtægter både for det enkelte plejehjem såvel som samlet set. Boligerne på Tagenshus administreres af det almennyttige boligselskab Tårnbyhuse, som står for opkrævning af husleje, el og varme. Kommunen kompenserer boligselskabet for tabt husleje i de perioder, hvor boligerne står tomme. Der er budgetteret med tabt husleje svarende til kr. 195

198 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Formål og indhold Hjemmehjælp Formålet med hjemmehjælp er, at borgerne på trods af funktionsnedsættelser som følge af sygdom eller handikap, kan bevare flest mulige færdigheder, så borgeren kan leve længst muligt på en måde, som giver livskvalitet for den enkelte. Det sker dels ved at fastholde eller genopbygge borgerens færdigheder, så borgeren kan klare mest muligt selv og dels ved at hjælpe med det, som borgeren ikke selv kan klare længere. Hjælpen gives så længe, der er behov for det, og bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger. Hjemmehjælpen i Tårnby Kommune kan bestå af personlig pleje, praktisk hjælp, tøjvaskeordning og madservice. Hjemmehjælp kan ydes til borgere, der midlertidigt eller varigt har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller som har særlige sociale problemer. Behovet for hjemmehjælp vurderes af kommunens visitator i samarbejde med borgeren og tildeles i overensstemmelse med lovgivningen og ud fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder. Borgeren har mulighed for lejlighedsvist at bytte de planlagte ydelser med andre opgaver, som borgeren ønsker udført. Frit valg Kommunen skal skabe et grundlag for, at modtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og minimum en anden leverandør til personlig og praktisk hjælp. I marts 2014 vandt Clara Service Gruppen udbuddet af hjemmehjælp i Tårnby Kommune, og er derfor den private leverandør som borgerne kan vælge som alternativ til den kommunale leverandør. Kommunen fastsætter de kvalitetsmæssige krav, der stilles til både den kommunale leverandør og den private leverandør. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at alle får den visiterede hjemmehjælp. Godkendte leverandører pr. 1. maj 2014: Oversigt over godkendte leverandører til at udføre hjemmehjælpsydelser efter servicelovens 83: Hverdagsrehabilitering Praktisk Personlig Indkøbs- Vaske- Firmanavn hjælp hjælp ordning ordning Madservice Den Kommunale Hjemmepleje ja ja ja nej nej nej Clara Service nej ja ja nej ja nej Multiindkøb nej nej nej ja nej nej Inter Vare nej nej nej ja nej nej Egebjerg Købmand nej nej nej ja nej nej Adam Vask nej nej nej nej ja nej Berendsen Vaskeservice nej nej nej nej ja nej Delfin Vask nej nej nej nej ja nej Din Private Kok nej nej nej nej nej ja 196

199 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Udviklingen i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp fordelt på den kommunale hjemmepleje og private leverandører fremgår nedenfor. Der sker en stigning i antallet af modtagere i 2014, som har valgt den kommunale leverandør, hvilket blandt andet hænger sammen med forsinkelsen i kontraktindgåelsen med den nye leverandør på fritvalgsområdet. Antal Privat leverandører Den Kommunale Hjemmepleje Note: I opgørelsen af det samlede antal borgere indgår endvidere borgere, som modtager vaskeordning og levering af mad. Antal hjemmeplejemodtagere fordelt på ydelser: Antal modtagere 1/ / / Vaskeordning Indkøbsordning Personlig og praktisk hjælp Primærsygeplejen inkl. klinikkerne Selvvalgte hjælpere Madservice Primærsygepleje Primærsygepleje ydes til borgeren i henhold til sundhedsloven, og leveres af medarbejdere i hjemmeplejen i Tårnby Kommune. Formålet er at yde sygepleje til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom. Sygepleje ordineres af en læge eller visiteres som en borgerrettet sundhedsfremmende og forebyggende indsats med henblik på at bevare og styrke borgerens sundhed. Primærsygepleje visiteres ud fra Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder. Primærsygepleje er sygepleje, rehabilitering og palliation til borgere med midlertidige eller kroniske lidelser, alvorligt syge og døende. Primærsygepleje ydes i den nødvendige periode og afsluttes herefter. Primærsygeplejen er en integreret del af det samlede kommunale sundhedstilbud til borgerne og ydelsen gives som udgangspunkt i kommunens sygeplejeklinikker. Hvis borgeren ikke er i stand til at transporterer sig til sygeplejeklinikkerne i Sundhedscentret eller på Plejehjemmet Tårnbygård, kan ydelsen leveres i borgerens hjem. 197

200 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Plejeorlov Plejeorlov bevilliges til, at pårørende kan yde omsorg og pleje til borgere i terminalfasen, der vælger at dø i eget hjem. Orlov gives til den erhvervsaktive pårørende, således at de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Politiske visioner og mål Visionen De borgere, der har mistet færdigheder fysisk og/eller psykiske, skal have hjælp til praktiske opgaver i hjemmet samt hjælp til personlig pleje og ernæring. Hjælpen tilrettelægges i overensstemmelse med vedkommendes egne værdier, personlige idealer og hidtidig livsførelse. Det er et mål, at borgere i Tårnby Kommune uanset sygdom eller handicap skal have mulighed for at bevare færdigheder til at leve og bo i eget hjem så lang tid som muligt. Dette kræver en aktiv indsats for, at borgerens funktionsevne fastholdes eller forbedres, således at borgerne støttes i at blive mere selvhjulpne. Der ydes hjælp til selvhjælp, så borgeren selv deltager aktivt. Bedre arbejdsmiljø, mindre fysisk nedslidning og sundere kost, medfører, at folkepensionister bevarer færdigheder højt op i alderen. Hjemmehjælp bør derfor prioriteres i forhold til de ældste ældre, der har mistet færdigheder. Hjælp ydes på baggrund af en visitation i overensstemmelse med lovgivningen og kommunens kvalitetsstandarder. Det overordnede mål er, at hjælpen tilpasses behovet, under hensyn til at borgerens eller pårørendes ressourcer skal inddrages i fornødent omfang med det formål at undgå yderligere funktionstab, som følge af inaktivitet og mangel på træning. Ved visitation lægges vægt på at: Hjælpen afpasses borgerens behov. Det borgeren kan, skal borgeren gøre selv. Borgere der kan transportere sig selv, henvises til primærsygepleje på klinikkerne. Borgere der kan, henvises til Apotekernes dosisdispenserede medicinordning. Der er et mål for kommunens egen leverandør, at personalets viden og færdigheder løbende udvikles, så hjælpen tilrettelægges efter den anerkendte viden om aldring, pleje og vedligeholdelsestræning. Plejeorlov. Målet for bevilling af plejeorlov er at bidrage til, at erhvervsaktive pårørende kan pleje døende og syge på en måde, som bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også et mål at yde hjælpen på en måde, så det opleves som en nænsom og understøttende hjælp. Hverdagsrehabilitering Tårnby Kommune har valgt at investere i borgernes sundhed, som et element i håndteringen af det stigende antal ældre i fremtiden. Den slags investeringer tager tid og kræver handling i dag, hvis de skal have den ønskede effekt, når behovet er størst. Derfor blev der i 2012 ansat terapeuter og iværksat kompetenceudvikling af hjemmehjælpere, for at tage fat på, at borgere fremover støttes og trænes til at fastholde og forbedre funktionsniveauet. Derved vil borgeren fremover kunne klare flere ting i hverdagen frem for passivt at modtage hjælp - dette er til gavn for både borger og kommune. 198

201 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, der har til formål at borgeren støttes til igen at kunne klare daglige gøremål og aktiviteter selv, for eksempel at gå i bad, handle ind, gøre rent, eller tage tøj af og på. Der lægges vægt på, at borgerne er og forbliver aktive. På baggrund af viden om, hvor meget hverdagsrehabilitering kan betyde for menneskers evne til at komme i gang igen, har Tårnby Kommune besluttet, at borgere på baggrund af en konkret individuel vurdering kan visiteres til en ekstra indsats i form af hverdagsrehabilitering. Forebyggelige indlæggelser Hverdagsrehabiliteringen medvirker - gennem et forbedret funktionsniveau for borgeren - til at forebygge generelle hospitalsindlæggelser, men derudover har kommunen valgt at målrette sin indsats ift. at reducere indlæggelser, som skyldes fald. Kommunen har ansat en faldforebyggelseskoordinator og etableret en nærgymnastikordning, som begge har som succeskriterium, at det skal medvirke til mindske antallet af faldulykker blandt kommunens ældre medborgere. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At der leveres 6000 visiterede timers hverdagsrehabilitering til borgerne. At hverdagsrehabilitering er en integreret del af de visiterende hjemmehjælpsydelser til borgerne i kommunen. At styrke kvaliteten i den kommunale hjemmeplejes arbejde. At der er færre indlæggelser i 2015 blandt borgere tilknyttet hjemmeplejen end i At der er indført kontaktpersonsordning for samtlige borgerne i den kommunale hjemmepleje. At brugen af tablets er fuldt implementeret og bruges til dokumentation. At triagering som metode til systematisk observation af ændringer i borgernes tilstand er implementeret og taget i brug. Budgetteringsmetode og forudsætninger Månedlig opfølgning på antallet af visiterede timer til hverdagsrehabilitering. Kvartalsvis opfølgning på antallet af borgere med kontaktperson i den kommunale hjemmepleje. Kvartalsvis status på brugen af tablets. Stikprøver i omsorgssystemet for at dokumentere brugen af triagering. Statusrapport på brugen af triagering med udgangen af Kvartalsvis opfølgning på antallet af indlæggelse målt i forhold til samme periode året før. Tabellen viser en stigende tendens i aldersgruppen årige, hvilket alt andet lige giver større efterspørgsel efter hjemmehjælp og primærsygepleje. Presset efter serviceydelser på området vil derfor være stigende. Tabellen viser desuden en forskydning mellem gruppen af årige til gruppen af 90-årige og derover. 199

202 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Aldersgrupperinger absolutte tal - jf. kommunens befolkningsprognose for Aldersfordeling/borgere årige årige årige årige og derover I alt Nedenfor ses udviklingen i de visiterede timer. Det skal bemærkes, at der udover de visiterede timer til hjemmehjælp samtidig forventes timers hverdagsrehabilitering, som er et centralt element i forsøget på at fastholde og forbedre borgernes funktionsniveau. Udviklingen i visiterede timer hænger sammen med plejehjemskapaciteten. Der budgetteres i 2015 med et samlet antal visiterede timer til hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering på timer ( timers hjemmehjælp og timers hverdagsrehabilitering), hvilket er højere sammenlignet med 2013 og Dette skyldes pres fra accelererende patientforløb med hurtigere udskrivninger af plejekrævende borgere fra hospitalerne og pres på plejeboligboligkapaciteten. Udvikling i visiterede timer, Den Kommunale Hjemmepleje Regnskab Forventet Budget Praktisk hjælp Personlig hjælp dag Personlig hjælp øvrig Hverdagsrehabilitering I alt Udvikling i visiterede timer, Den Private Leverandør Regnskab Forventet Budget Praktisk hjælp Personlig hjælp dag Personlig hjælp øvrig Hverdagsrehabilitering I alt

203 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Udvikling i visiterede timer, i alt hjemmehjælp Regnskab Forventet Budget Praktisk hjælp Personlig hjælp dag Personlig hjælp øvrig Hverdagsrehabilitering I alt Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Plejevederlag og hjælp til syge-artikler o.lign. ved pasning Tilbud til ældre og handicappede Fællesudgifter og indtægter På området konteres IT-udgifter, løn til IT-medarbejder samt de administrative medarbejdere i den kommunale hjemmepleje. Pulje til fremtidige visitationer beløber sig til 1,2 mill. kr. i budgettet Den kommunale hjemmehjælp Her konteres udgifter til den udførende del af Den Kommunale Hjemmepleje. 201

204 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Der er budgetteret med visiterede timer til den kommunale hjemmehjælp med en brugertidsprocent (BTP) på 50,0 %. Der er indarbejdet en 2 % effektivisering af Den Kommunale Hjemmepleje i Budget 2015, svarende til at timepriserne reduceres med 2 %. Derudover er der indarbejdet en styrket indsats ift. nedbringelse af antallet af forebyggelige indlæggelser hos borgere med KOL, som fordrer et samarbejde med Region Hovedstaden Tilskud til personlig og praktisk hjælp Her konteres udgifter til borgere, som selv ansætter hjemmehjælp. Budgettet er fastlagt med udgangspunkt i niveauet for Primærsygepleje På området konteres udgifter til kommunal primærsygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp På området konteres udgifter til private leverandører af hjemmehjælp, vask og indkøb. Der er budgetteret med visiterede timer til den private leverandør af hjemmehjælp. Der henvises til tabellen med over godkendte leverandører pr. 1. maj Betaling til / fra kommuner På området konteres udgifter til betaling af hjemmehjælp i andre kommuner og indtægter fra andre kommuner vedr. hjemmehjælp Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved Pasning af døende i eget hjem På området konteres udgifter til løn og vederlag til plejere og sygeartikler. Området varierer meget fra år til år, afhængigt af hvor mange mennesker i terminalfasen, der vælger at dø i eget hjem. Budgettet opjusteret på baggrund af udgifterne i 2013; kr. 202

205 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Formål og indhold Formålet er at tilbyde ældre borgere fysiske rammer for oplevelser og udfoldelser og støtte den ældre borgers mulighed for at skabe og vedligeholde et socialt netværk. Omsorgsaktiviteter drejer sig om åbne tilbud til raske ældre, hvortil det eneste krav er, at man er folkepensionist og selvhjulpen. Pensionisthus og pensionistcenter Pensionistcentret Solgården Pensionisthuset Pilehaven Pensionisthuset Bordinghus Pensionisthuse og pensionistcenter er for ældre borgere bosiddende i kommunen, som har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og kulturelle arrangementer. Det er kommunes mål at skabe fysiske rammer for borgernes selvudfoldelse. Det betyder, at husenes og centrets daglige tilbud i høj grad er bestemt af brugernes interesser og engagement. Personalet er behjælpelig med at få aktiviteterne koordineret og støtte brugerne i det daglige, men grundlæggende er der tale om, at brugerne skal bruge, præge og udvikle husene efter deres egne ønsker og behov. Private omsorgsklubber De private omsorgsklubber er et velegnet supplement til den kommunale indsats, og der gives tilskud til de private omsorgsklubber. Frivilligt socialt arbejde Det frivillige sociale arbejde er ligeledes et supplement til den kommunale indsats. Frivilligt socialt arbejde favner meget bredt fra børn og unge, selvhjælpsgrupper, handicappede og ældre. På området gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen herunder til De gamles Skovtur og De gamles Jul. Ydermere gives støtte til udviklingsprojekter, der bl.a. er tværgående og fremmer bedre arbejdsmetoder. Der er tale om såkaldte 18 midler, som tildeles til kommunen som en del af bloktilskuddet. I 2014 blev der etableret et værested til socialt udsatte borgere på Kastruplundgade 13, som drives af Dansk Røde Kors. Politiske visioner og mål Visionen. Det frivillige sociale arbejde og omsorgarbejdet medvirker til at styrke den sociale ansvarlighed og solidaritet i lokalsamfundet. Det er kommunens overordnede mål at tilbyde folkepensionister rammer for selvudfoldelse. Tilbuddene er organiseret omkring et princip om ikke at umyndiggøre, men at understøtte, at den enkelte, så vidt det er muligt, tager ansvar for sit eget liv. Det betyder, at borgerne i vidt omfang skal stå for aktiviteterne selv. Det er et krav, at borgerne er selvhjulpne, og at personalet i pensionisthusene fungerer som igangsættere og konsulenter mere end som hjælpere. Målet er at støtte det frivillige sociale arbejde i kommunen. Tilskuddene til omsorgsklubberne og til det frivillige sociale arbejde har i øvrigt til formål at modvirke isolation, ensomhed og sikre en bedre livskvalitet. 203

206 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Tilskud til det frivillige sociale arbejde og udviklingsprojekter ydes ud fra en grundtanke om, at der er opgaver som bedst løses via den frivillige sociale indsats. Det gælder bl.a. besøgstjenesterne, telefonrådgivninger, sociale caféer, aflastningsophold eller lignende. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Aktiviteterne i pensionist husene skal svare til borgernes behov. Stille fysiske rammer til rådighed for borgernes selvudfoldelse. Understøtte politisk mulighed for prioritering, af konkret lokalforankret frivilligt sociale arbejde. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutninger følges. Løbende opfølgning og dialog med brugerne og de ansatte i pensionist husene. Løbende opfølgning. Budgetteringsmetoder og forudsætninger Budgettet er på dette område karakteriseret ved at institutionerne og puljerne har en fast ramme. Budgettet er dog fastsat på baggrund af en vurdering af tidligere års forbrug samt en vurdering af det aktuelle aktivitetsniveau. Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Forebyggende indsats for ældre og handicappede Øvrige sociale formål

207 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejde Specielle bemærkninger Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 0 De forventede udgifter forbundet med daghjem er flyttet til serviceområde Plejehjem, daghjem m.v Generelle tilbud med aktiverende og forbyggende sigte Der afholdes udgifter til driften af pensionisthusene Bordinghus og Pilehaven samt pensionistcenteret Solgården. Nettoudgifter på pensionisthuse og pensionistcenter er herefter følgende: Bordinghus Pilehaven Solgården kr kr kr Støtte til socialt frivilligt arbejde og øvrige sociale formål Frivilligt socialt arbejde Der gives tilskud til det frivillige sociale arbejde i kommunen, herunder til private omsorgsklubber. Midlerne på kontoen skal bidrage med økonomisk tilskud til udviklingsprojekter til sociale formål og forsøg med særlig fokus på velfærdsteknologiske tiltag. Fordeling af beløbene vil blive besluttet af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Derudover anvendes kr. til udviklingsprojekter til sociale formål og forsøg med særligt fokus på velfærdsteknologiske tiltag. Midler fra puljen bevilges af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Derudover er der afsat et driftstilskud kr. i Budget 2015 til kommunens værested på Kastruplundgade 13, som henvender sig til en gruppe af socialt udsatte borgere, og hvis aktiviteter vil være et supplement til kommunens øvrige tilbud. Værestedet drives af Dansk Røde Kors og kommunen bidrager med et tilskud til drift af stedet. 205

208 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Formål og Indhold Formålet er at kompensere for varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Hjælpemidler og boligændringer bevilges efter servicelovens 112, 114 og 116. Forbrugsgoder efter servicelovens 113 kan, når særlige forhold er opfyldt, og man ikke opfylder alle betingelser for at få bevilget et hjælpemiddel efter 112, bevilges. Følgende kategoriseringer indenfor hjælpemiddelområdet kan udledes: Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne hjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive kompenseret for en varig funktionsnedsættelse, hvor der eksempelvis er behov for ortopædiske fodindlæg, forskellige slags proteser og støttestrømper. Syns- og kommunikationshjælpemidler Syns- og kommunikationshjælpemidler kan bevilges til borgere, der har behov for at blive kompenseret for varige syns- og kommunikationsfunktionsnedsættelse, herunder hjælp til hjerneskadede og ordblinde. Da området er stærkt specialiseret, er der i rammeaftalen mellem region og kommuner fastsat nærmere regler for henvisning af borgere til syns- og kommunikationscentre, således at kommunerne kan få den nødvendige faglige bistand til at kunne træffe korrekte afgørelser vedrørende disse hjælpemidler. Handicapbiler Hjælp til køb af bil kan bevilges til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller at fastholde nuværende erhvervsarbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Genbrugshjælpemidler Genbrugshjælpemidler kan bevilges, når borgere har behov for at blive kompenseret for varige funktionsnedsættelser, hvor der eksempelvis er behov for rollatorer, kørestole, eldrevne kørestole med videre. I tilfælde af, at der ved bevilling af et genbrugshjælpemiddel er behov for eksempelvis at få udarbejdet en siddestillingsanalyse rekvireres dette fra relevant samarbejdspartner. Boligændringer Boligændringer kan bevilges i de tilfælde, hvor en funktionsnedsættelse efter nærmere ergoterapeutiske vurderinger medfører nødvendigheden heraf. Forbrugsgoder Forbrugsgoder kan bevilges i særlige tilfælde, hvor ikke alle kriterier for at få bevilget et hjælpemiddel er opfyldt. Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo og der kan ligeledes kun ydes hjælp, når udgiften overstiger et vist minimum. Hjælpen udgør 50 % af en gennemsnitlig anskaffelsespris. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler for afgrænsningen af de forbrugsgoder der kan ydes hjælp til i ministerielle bekendtgørelser. Den individuelle handicapkørselsordning. Tilbud til svært bevægelseshæmmede om handicapkørsel omfatter kørsel til fritidsformål som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Kørsel til behandling eller terapi hos eksempelvis læge, hospital, fysioterapeut eller tandlæge udføres ikke under ordningen. Der er en egenbetaling og et årligt maksimum for kørsel. 206

209 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler For at indgå i kørselsordningen skal følgende betingelser være opfyldt: fyldt 18 år, så svært bevægelseshæmmet, at man ikke kan benytte de offentlige trafikmidler, man skal være kørestolsbruger eller have et ganghjælpemiddel, som eksempelvis rollator, gangbuk eller albuestokke. Politiske visioner og mål Visionen Borgere med varige fysiske og eller psykiske funktionsnedsættelser ydes rådgivning, vejledning samt økonomisk støtte til relevante hjælpemidler, boligændringer, forbrugsgoder for i videst muligt omfang at kompensere for funktionsnedsættelsen. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe. Det vil sige, at alle har mulighed for at købe produktet. Hvis samfundsudviklingen tilsiger dette, kan et hjælpemiddel tildeles, som et forbrugsgode. Bedre koordinering i forbindelse med udskrivningsforløb. Alle relevante oplysninger i forbindelse med varslinger m.m. dokumenteres i journalen. Udviklingen på området forbrugsgoder følges, og implementeres løbende i bevillingerne. Løbende opfølgning på området følges i hjælpemiddelteamet. Budgetteringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår kommunens udgifter til hjælpemidler, sammenlignet med udvalgte kommuner, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Udgifter til hjælpemidler pr. indbygger: Udg. til hjælpemidler pr. indb Hele landet Kommuner i Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Rødovre Kommune Grupperingerne vedrører ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, andre hjælpemidler, forbrugsgoder samt hjælp til boligindretning. 207

210 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Busdrift Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Specielle bemærkninger Kollektiv trafik Handicaptransport Udgiften vedrører individuel transport af svært bevægelseshæmmede over 18 år, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lign Tilbud til ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring På området konteres udgifter til arm- og benproteser, ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, IT-hjælpemidler. Endelig konteres udgifter til Kommunikationscentret, diverse udgifter til hjælpemidler, betaling til/fra regioner og tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil. Fordelingen af udgifter til hjælpemidler fremgår af nedenstående figur. 208

211 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Fordeling af udgifter til hjælpemidler Hjælp til boligindretning 116 5% Center for syn og kommunation 7% Andre hjælpemidler 5% Støtte til køb af bil 114 8% Arm- og benproteser 112 7% Ortopædiske hjælpemidler % Inkontinens- og stomihjælpemidler 15% Kørestole, rollatorer m.v. 42% 209

212 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Formål og indhold Formålet er at iværksætte sundhedstiltag vedrørende Sundhedspleje, Tandpleje, almen forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og misbrugsbehandling og afholde udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Under serviceområdet henhører ligeledes sygesikringsydelser i form af hjælp til befordring og begravelse samt udgifter til hospiceophold. Kommunerne har i de senere år oplevet en markant opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen. Der er tale om en omlægning fra stationær til ambulant behandling og tidligere udskrivninger, som sammen med den demografiske udvikling betyder et forøget pres på pleje, omsorg og sundhedsindsats. Dette stiller krav om en langsigtet strategi. KL har lanceret Det nære Sundhedsvæsen som sætter en række målsætninger for kommunerne, og som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig d. 30. april Sundhedsplejen Bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og medvirker til at skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse gennem en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedsplejen arbejder også for at styrke den målrettede indsats overfor børn og unge. Tandplejen Sikrer at alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen har adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Som alternativ til det kommunale tandplejetilbud kan man vælge at modtage børne- og ungdomstandplejen i privat tandlægepraksis. På grund af lovændring fra d.1. januar 2013 vil det for de 0-15 årige være med egenbetaling på 100 % og for de årige uden egenbetaling. Tandplejetilbud i en anden kommunal tandpleje kan tilbydes, hvis der foreligger en faglig indikation. Fra august 2014 er de tidligere 5 tandklinikker på skolerne samlet i en ny fælles klinik på Amager landevej Denne klinik vil gennem et fagligt mere bæredygtigt miljø og moderne faciliteter skabe en bedre tandpleje til gavn for borgeren Endvidere tilbydes omsorgstandpleje og specialiseret tandpleje til personer, som kun vanskeligt kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud. Alkoholbehandling Borgeren kan vælge at modtage offentlig ambulant behandling. Der er indgået aftale med Lænken Landsforeningen af Lænkeambulatorierne. Der henvises til Lænkeambulatorierne såfremt borgeren ønsker at påbegynde alkoholbehandling. Såfremt borgeren har behov for døgnbehandling vil visitation dertil foretages i et samarbejde med Lænkeambulatoriet eller den behandlingsinstans, som varetager den ambulante behandling. Formålet med alkoholbehandlingen er at sikre en indsats, der er rettet mod den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevnen samt de sociale problemer, der følger af misbrug. Der sigtes endvidere mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og social integration. Behandlingen er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Behandlingsindsatsen tilrettelægges i udgangspunktet efter princippet om mindst indgribende foranstaltning. 210

213 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Stofmisbrugsbehandling Stofmisbrugsbehandlingen for borgere fra Tårnby Kommune varetages af KABS(misbrugscenter) i Glostrup kommune. Stofmisbrugsbehandlingen omfatter også stofmisbrugsbehandling til unge, gravide samt psykisk syge. KABS varetager både den lægelige og den sociale behandling. Behandling af stofmisbrugere omfatter ambulant behandling, dagbehandling samt døgnbehandling. Opstart af stofmisbrugsbehandling forudsætter visitation. Formålet med stofmisbrugsbehandling er at sikre en indsats, der er rettet mod den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, der følger af misbrug. Behandlingen sigter mod at styrke den enkeltes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og socialintegration og den er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Ligesom alkoholbehandlingen er stofmisbrugsbehandlingen tilrettelagt i udgangspunktet efter princippet om mindst indgribende foranstaltning. Forebyggelse Kommunen har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionen og kommunen. Den borgerrettede forebyggelse er først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og begrænse velfærdssygdommes udvikling. Den patientrettede forebyggelse handler om at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere. Tilbud under den patientrettede forebyggelse er blandt andet Tårnby Kommunes forløbsprogrammer for borgere med diabetes type 2, KOL, demens, lænderyg smerter, kræft og hjertesygdom. Kommunalbestyrelsen har valgt, at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker skal implementeres, og at dette skal ske med nedsættelse af en projektorganisation, hvor der arbejdes på tværs af forvaltninger og afdelinger. Indsatserne i forebyggelsespakkerne er hovedsagelig borgerrettede. Der er stor ulighed i sundhed. Det ses blandt andet ved, at blandt borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, kort uddannede, enlige og psykisk syge, findes en højere forekomst af rygning, misbrug, uhensigtsmæssige spise- og motionsvaner og kronisk sygdom. Samtidig viser undersøgelser, at disse sårbare grupper har sværere ved at håndtere et liv med kronisk sygdom som fx giver hyppigere indlæggelser end andre grupper med samme sygdomme. Et fokus i Sundhedsplan 2020 er ulighed i sundhed, og deraf implementering af indsatser og rammer, som er målrettet sårbare grupper. Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er en lovbunden opgave med det formål at fremme og vedligeholde sundhed og livsglæde for samfundets ældste borgere. Den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunen skal medfinansiere sundhedsområdet på indlæggelser og ambulante besøg foretaget på et somatisk eller et psykiatrisk sygehus. Det indebærer et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet i form af et aktivitetsafhængigt bidrag på ca. 16 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Hensigten med den kommunale medfinansiering er at øge kommunernes incitament til at oprette egne tilbud, som kan aflaste sygehusene og fremme effektiv forebyggelse, trænings- og plejeindsats. 211

214 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Genoptræning Kommunen har ansvaret for at yde tre slags træning/genoptræning ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven vederlagsfri fysioterapi Kommunal ambulant genoptræning efter sundhedsloven tilbydes alle borgere, der har været indlagt på hospital, og som udskrives med en genoptræningsplan. Genoptræningsplanen beskriver, hvilket lægefagligt genoptræningsbehov borgeren har på udskrivningstidspunktet. Genoptræning efter sundheds- og serviceloven er defineret som en tidsafgrænset indsats mellem borgeren og personale med det formål, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Genoptræningen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse, hvilket vil sige problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Genoptræning efter sundhedsloven foregår i Sundhedscenter Tårnby samt på kommunens plejehjem. Ydelsen er omfattet af frit valg, hvorfor borgeren har ret til frit at vælge genoptræningstilbud i andre kommuner. Kommunen er forpligtet til at yde befordring til første genoptræning efter sundhedsloven, hvis det fremgår af genoptræningsplanen, at borgeren har behov for det. Herefter vurderes borgerens behov for befordring fra gang til gang. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven ydes til borgere, som efter sygdom eller svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse har mistet sit hidtidige funktionsniveau eller har vanskeligt ved at vedligeholde sit funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning efter serviceloven er defineret som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Genoptræning efter serviceloven foregår på SundhedsCenter Tårnby eller i borgerens hjem. Vedligeholdelsestræningen foregår på plejehjemmene og i kommunens daghjem. Kommunen afholder udgifterne til den specialiserede ambulante genoptræning, der varetages af sygehusene, 70 % af udgiften til genoptræning under indlæggelsen samt den vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi ydes til svært fysisk handicappede personer med særlig diagnose. Praksis, som gennem mange år har været anvendt ved fortolkning er følgende: En borger, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap. Handicapkriteriet er opfyldt, når personen anvender hjælpemidler eller er nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til f.eks. påklædning, personlig hygiejne eller madlavning. Den vederlagsfri fysioterapi ydes indtil videre kun af privat praktiserende fysioterapeuter. 212

215 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Politiske visioner og mål Visionen: Tårnby Kommune vil medvirke til at borgerne får et langt og sundt liv, forebygge livsstilssygdomme, bekæmpe uligheden indenfor sundhedsområdet samt at prioritere det, der virker. Sundhedsplejen skal yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats og en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge. Det er en målsætning for sundhedsplejen at tage udgangspunkt i familiens/barnets ressourcer, understøtte dem og medvirke til at udvikle familiens evne til selv at mestre udfordringer og vanskeligheder forbundet med det at have børn. Det er et mål for Den kommunale tandpleje at levere tandpleje af en høj kvalitet med patienten i centrum. Endvidere er det et mål at have tilfredse brugere, som selv er med til at tage ansvaret for at bevare et sundt tandsæt. Det er et mål for Sundhedsplan 2020, at indsatser og rammer i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker implementeres på tværs af afdelinger og forvaltninger, når det giver mening. Målet er endvidere at have fokus på indsatser, der mindsker ulighed i sundhed. Genoptræningen skal bidrage til øget livskvalitet for borgere, der har lidt tab af funktioner og/eller færdigheder, som følge af sygdom, og som vurderes at have et genoptræningspotentiale. Træning til vedligeholdelse af færdigheder skal bidrage til øget livskvalitet for borgere, og forebygge tab af færdigheder, indlæggelser, behov for plejebolig m.v. Visitationen for alkohol- og misbrugsbehandling skal sikre tilgængelighed i forhold til borgere, der ønsker behandling for deres misbrug. Målsætningen er, at personer, der henvender sig til kommunen for behandling af alkohol- eller stofmisbrug inden 14 dage er henvist til relevant ambulant behandling. For behandling af alkohol- og stofmisbrug i døgnophold, forudsættes det, at der er iværksat forbehandling samt planlagt efterbehandling. Forbehandling iværksættes med henblik på at øge effekten af døgnophold og mindske risikoen for tilbagefald. Målet med de forebyggende hjemmebesøg er at støtte den ældre borger i at varetage egen sundhed med blandt andet det formål at udsætte tidspunktet for behov for omsorg og pleje fra det offentlige. 213

216 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Sundhedsfremme Implementering af Sundhedsplan En sundhedsplejerske aflægger 1. besøg hos nyfødte 3-5 dage efter fødslen eller maksimalt inden 10 dage. Der tilbydes 1 forebyggende hjemmebesøg årligt til borgere over 75 år. Procenttallet af 17-årige uden huller i tænderne skal være på niveau med modsvarende tal for Region H Iværksættelse af forebyggelsespakkerne Mental Sundhed, Indeklima i Skoler og Overvægt Udarbejde metoder til at bekæmpe uligheden ift. sundhed. Implementere indsatser for sårbare grupper Registrering og evaluering af tilbuddet og indsatsen. Registrering af borgere på 75 år og derover, der tager imod tilbuddet. Via den årlige indrapportering til Sundhedsstyrelsens centrale register Der evalueres på disse resultatkrav 1. kvartal Genoptræning og træning til vedligeholdelse af færdigheder skal være et middel til at udsætte behovet for varige hjælpeforanstaltninger og fremtidige indlæggelser. Ansøgning om vedligeholdstræning skal sagsbehandles senest 2 uger efter modtagelse. Træning skal igangsættes senest 2 uger efter bevilling. Træning på rehabiliteringsplads opstartes senest to hverdage efter indflytning. Genoptræningsplaner modtaget fra sygehuset skal sagsbehandles senest 5 hverdage efter modtagelsen. Træning skal igangsættes senest 15 hverdage efter kommunens modtagelse af genoptræningsplan. Ved akutte patienter skal træning iværksættes inden 7 dage. Månedlig statistik over centrets aktiviteter. 214

217 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Budgetteringsmetode og forudsætninger Den aktivitetsbestemte medfinansiering og genoptræning Den aktivitetsbestemte medfinansiering dækker over kommunens udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet, dvs. udgifter til ambulant og stationær somatik og psykiatri, genoptræning under indlæggelse samt udgifter til sygesikring. Den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2015 er vurderet på baggrund af erfaringstal for tidligere år samt aktiviteten for de 3 første måneder af Dette indebærer primært, at der er indarbejdet en stigning i den somatisk ambulante aktivitet på 4% fra og , mens den stationære somatiske aktivitet er holdt stabil. Endelig er der indlagt en prisfremskrivning på 2,19%. Fra 2012 blev det tidligere grundbidrag pr. borger lagt over i den aktivitetsbestemte andel af udgifterne pr. udskrivning. Det fremgår af tabellen nedenfor, at Tårnby Kommune ligger over gennemsnittet både i forhold til kommunerne i Regionen og til landsgennemsnittet, hvilket hænger sammen med sygehusstrukturen med mange interne flytninger mellem Amager og Hvidovre hospitaler og borgernes generelle sundhedstilstand. Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger Kommunal medfinansiering pr. borger Hele landet Region Hovedstaden Tårnby Brøndby Dragør Hvidovre Rødovre I 2012 blev medfinansieringen omlagt og kommunernes bidrag forøget Nedenstående tabel viser forudsætningerne for den aktivitetsbestemte medfinansiering for Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet Antal Gns. pris Budget 2015 Stationær somatik Ambulant somatik Genoptræning Stationær psyk Ambulant psyk Sygesikring Akutvagtlægeordning I alt Som det ses af figuren nedenfor har antallet af genoptræningsplaner, der udføres i Tårnby Sundhedscenter, været stærkt stigende de sidste år. Det forventes at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. 215

218 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Endvidere ses, at en væsentlig stigning i antallet af ambulante besøg, mens antallet af stationære indlæggelser ligger derimod nogenlunde stabilt. Udviklingen for stationære og ambulante besøg samt genoptræningsplaner Indeks 2012 = 100 Kommunal tandpleje I 2014 åbnede den nye fælles kommunale tandlægeklinik på Amager Landevej. Der er udarbejdet et nyt budget for klinikken. Lønudgifterne reduceres med 1,9 mill. kr. som følge af at Økonomiudvalget besluttede at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende normering af tandlæger, men fastholdt normeringen for tandplejere, klinikassistenter og administration. Derfor er der sket en nednormering på 3,372 fuldtidsstilling til 19,095 fuldtidsstillinger. Omvendt stiger udgifterne med 0,7 mill kr. til rengøring, varme, el mv., da denne udgift før var en del af skolernes budget, idet tandklinikkerne tidligere var beliggende på skolerne. Øvrige udgiftsområder Bevillingsoplysninger Drift Genoptræning Stationær Ambulant Budget 2014 Budget 2015 Vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, forebyggende hjemmebesøg, alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt andre sundhedsudgifter er budgetlagt ud fra budgettet for 2014 og fremskrevet til Budget 2015 via KL s pris- og lønfremskrivning kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter

219 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Forebyggende indsats for ældre og handicappede Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbruger (servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Specielle bemærkninger Sundhedsudgifter m.v Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Den aktivitetsbestemte medfinansiering for 2015 er vurderet på baggrund af erfaringstal for tidligere år samt aktiviteten for de 3 første måneder af Dertil er der indlagt en prisfremskrivning på 2,19% Herudover er der afsat 2,1 mill. kr. til vagtlægeordningen. Region Hovedstaden integrerede pr. 1. januar 2014 vagtlægeordningen med regionens akutfunktioner på hospitaler. Det betyder, at disse ydelser registreres som hospitalsaktivitet. I forbindelse med udvalgets behandling af budgettet blev det vedtaget, at iværksætte en KOL-projekt i samarbejde med Amager hospital. Dette forventes at give en mindreudgift på medfinansieringsområdet på 0,6 mill. kr. Udgifterne til medfinansiering er yderligere nedjusteret fordi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har konstateret, at den samlede kommunale medfinansiering er beregnet på DRG-takster, der er 4% for høje. Ministeriet, KL og Danske Regioner har aftalt, at niveauet for den samlede medfinansiering nedjusteres med 4% for I Tårnby er udgifterne nedjusteret efter befolkningsandelen svarende til 6,2 mio. kr. Det vedtagne budget til aktivitetsbestemt medfinansiering er således på 174,7 mio. kr. 217

220 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Budgettet henføres til det udførende genoptræningspersonale i Sundhedscenter Tårnby. Budgettet er lagt ud fra Regnskab 2013 inkl. pris- og lønfremskrivning. Det skal bemærkes at udgiften er steget. Dette skyldes, at den interne afregning vedrørende træningspersonale er reduceret som følge af flytning af træningspersonale fra Sundhedscenteret til plejehjemmet Travbanehuset. Dette betyder, at der samtidig ses en lignende ændring, med modsatrettet fortegn, på serviceområdet Plejehjem, daghjem mv. I overslagsårene fra 2016 er desuden lagt en stigning ind i forhold til antallet af træningspersonale på 0,216 normering, som følge af renoveringen af den sidste fløj på plejehjemmet Irlandsvej. Der er indlagt en tilsvarende modregning via interne indtægter hvorfor ændringen bliver prisneutral Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Visitationen til vederlagsfri fysioterapi sker uden om kommunen, og de kommunale styringsmuligheder er således stærkt begrænsede Kommunal tandpleje Budgettet omfatter alle konti under Tandplejen. Det vil sige udgifter til specialtandplejen, omsorgstandplejen, kommunal tandpleje af børn og unge mellem 0-18 år, tandregulering, betaling til andre kommuner og private tandlæger. Som nævnt under budgetteringsmetoder og forudsætninger, stod kommunens nye fælles tandreguleringsklinik færdig i Derfor ændres budgettet til klinikken som følge af nye udgifter til blandt andet rengøring, varmemester, vand, varme mv. Tårnby Kommunes tandregulering varetages via et samarbejde med Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Behandlingen af Tårnbys borgere finder sted på en fælles Tandreguleringsklinik i Hvidovre Kommune. Budgettet for denne service er baseret på budgettet for 2014 og fremskrevet til 2015-priser via pris- og lønfremskrivning Sundhedsfremme og forebyggelse Området indeholder udgiften til kampagner samt lønninger til 3 medarbejdere, som beskæftiger sig med forebyggelse. Herudover indgår 2,1 mill. kr. til den hverdagsrehabiliterende indsats, som har til formål at støtte og træne borgeren i målgruppen for hjemmehjælp til i højere grad at kunne tage vare på egen omsorg og dermed blive mere selvhjulpne. Ligeledes indgår investeringen på 1,0 mill. kr. til at sikre den målrettede indsats over for forebyggelige indlæggelser gennem faldforebyggelse og nærgymnastik. 218

221 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Kommunal sundhedstjeneste Udgifterne omfatter udgifter forbundet med den kommunale sundhedstjeneste samt skolelægeordningen. Derudover er der indarbejdet 0,3 mill. kr. til medicintjek Andre sundhedsudgifter På kontoen føres udgifter til hospiceophold. Kommunen har ingen indflydelse på, hvor mange borgere, der indlægges, og hvor de indlægges. Der har været en generel tendens til, at efterspørgslen har været stigende. Udgifterne kan dog variere meget fra år til år, da opholdet og behovet kan være meget forskelligt. Kontoen benyttes ligeledes til betaling af færdigbehandlede psykiatriske borgere, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse Forebyggende hjemmebesøg Der tilbydes årligt hjemmebesøg til +75 årige Tilbud til voksne med særlige behov Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Her konteres udgiften til alkoholbehandling til borgere over 18 år Behandling af stofmisbrugere Her konteres udgiften til behandling af stofmisbrugere over 18 år. 219

222 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område omfatter udgifter til overførselsydelser såsom: Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Ressourceforløb Fleksjob Førtidspension Desuden har udvalget også ansvaret for hjælp til borgere i særlige tilfælde, opkvalificering af ledige borgere, tilbud til udlændinge, revalidering, boligstøtte, Jobbutikken og Det Lokale Beskæftigelsesråd. På Udvalgets område er der 3 serviceområder: Arbejdsmarked Sygedagpenge Førtidspension og boligstøtte Lønningerne og overførselsydelser er fremskrevet med 2,0 % fra 2014 til 2015, mens de øvrige priser er fremskrevet med 2,19 %. Den forventede satsreguleringsprocent for 2015 udgør 1,8 %, hvilket er grundlaget for fremskrivningen af overførselsudgifter. Reformerne af førtidspension og fleksjob samt Udbetaling Danmarks administration af udbetaling af førtidspension og boligstøtte skaber en naturlig sammenhæng mellem serviceområdet Førtidspension og boligstøtte og øvrige overførsler på arbejdsmarkedsområdet frem for serviceydelser på Sundheds- og omsorgsområdet. Derfor er serviceområde Førtidspension og boligstøtte flyttet fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget pr. 1. januar Dette medfører budgettet nettodriftsudgifter på 444,9 mill. kr. på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område. Fordelingen af Budget 2015 fremgår af figur nedenfor (1.000 kr.): Førtidspension og boligstøtte % Arbejdsmarked % Sygedagpenge % 220

223 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Indledning Der er lavet en konkret vurdering af budgettet på alle servicedriftsområder. Forudsætningerne, der er lagt til grund for budgetlægningen, er: Seneste kendte aktivitetsniveau Konkret forventning af antalsforudsætningerne og aktiveringsgraderne (der er indarbejdet et fald i den samlede ledighed på 4 % svarende til økonomisk redegørelse fra december 2013). Vedtagne lovændringer/reformer Omlægning af indsats Tidligere års forbrug Der er lavet en konkret vurdering af alle antalsforudsætning og aktiveringsgrader, hvor de forventede konsekvenser af de vedtagne ændringer i lovgivningen/reformer er indarbejdet. Ydermere er der beregnet en effekt af det offentligt private partnerskab med Falck Jobservice A/S på sygedagpengeområdet. Sygedagpengereformen er ikke indarbejdet, idet bekendtgørelsen ikke er vedtaget på budgetlægnings tidspunkt. Udvikling i antal helårspersoner Antal A-dagpenge Kontanthjælp og udd.hjælp Sygedagpenge Førtidspension Tårnby Kommune har siden 2010 haft en ledighedsprocent der var lavere end hovestaden, men har været stabil siden Procent 6,3 6,2 6,1 6,0 5,9 5,8 5,7 5,6 Ledighedsudvikling i pct. af arbejdsstyrken Region Hovedstaden 6,1 6,1 6,2 6,1 Tårnby 6,0 5,8 5,8 5,8 221

224 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Formål og indhold Området omhandler sagsbehandling og den beskæftigelsesrettede indsats over for Forsikrede ledige Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Integration Rehabilitering Personer i fleksjob, på ledighedsydelse eller i revalidering Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte borgerne i Tårnby Kommune i at få eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcentret varetager i Virksomhedsservice alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder medvirker Virksomhedsservice til formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse af virksomheders medarbejdere, etablering af job på særlige vilkår, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. Til at varetage nogle af disse opgaver er der etableret virksomhedscentre i et særligt tæt samarbejde med virksomheder. Ud over egen indsats benytter Jobcentret andre aktører til at få de ledige borgere i beskæftigelse gennem forberedende og afklarende tiltag. De forskellige borgergrupper, som møder i Jobcentret, tilbydes i forskelligt omfang og med forskelligt indhold service i henhold til den ret og pligt, som er forbundet med de modtagne ydelser, og som det også vil fremgå yderligere af nedenstående: Forsikrede ledige Jobcentret har fokus på en hurtig jobrettet indsats i forhold til vejledning og henvisning af nytilkomne ledige. Det betyder, at alle ledige dagpengemodtagere, der henvender sig i Jobcentret, skal oprette et CV på jobnet.dk. Endvidere skal den ledige én gang ugentlig bekræfte sin jobsøgning. Herved sker der samtidig elektronisk underretning til a-kassen. Efter behov ydes der støtte i forhold til jobsøgning, udarbejdelse af CV mv. i Jobcentrets selvbetjeningsområde. Deltagelse i beskæftigelsestilbud og uddannelse for forsikrede ledige bevilges efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og er afhængig af den enkelte lediges kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov. Jobcentret har hjemtaget jobsøgningskurser til forsikrede ledige og disse udbydes fra virksomhedsservice i jobbutikken. Kontanthjælp og uddannelseshjælp Formålet med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er overordnet set at få unge i uddannelse samt at flytte borgere fra kontanthjælp og ud på arbejdsmarkedet. Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. Udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan starte på en uddannelse eller komme i arbejde. 222

225 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Med kontanthjælpsreformen er der indført nye visitationsgrupper, som erstatter matchkategoriseringen: Kontanthjælpsmodtagere: Jobparate over 30 år med eller uden uddannelse og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Aktivitetsparate over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelseshjælpsmodtagere: Åbenlyst uddannelsesparate unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesparate unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Aktivitetsparate unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse For unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er kontanthjælpen afskaffet pr. 1. januar 2014 og erstattet af uddannelseshjælp. Målet med uddannelseshjælp er at understøtte, at alle unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have en ordinær uddannelse. Ydelsen er på SU-niveau. Alle unge, der modtager uddannelseshjælp pålægges at gå i gang med en uddannelse eller stå til rådighed for aktiviteter, der gør dem klar til at starte på en uddannelse. Lovens intention er, at alle unge uden en kompetencegivende uddannelse skal mødes som uddannelsesparate. Alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse skal ifølge den nye kontanthjælpsreform have et uddannelsespålæg. Jobcentret har etableret et ungeteam med fokus på uddannelse og fastholdelse. De to uddannelsesmentorer i teamet har fokus på øget samarbejde med uddannelsesinstitutionerne med henblik på at fastholde den unge i uddannelse og dermed minimere frafaldet. Uddannelsesmentorerne skal hjælpe de unge med afklaring af uddannelse via samtaler, virksomhedspraktik og brobygningsforløb. Borgere som visiteres åbenlyst uddannelsesparate skal påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for den nærmeste fremtid. Frem til uddannelsesstart skal den unge arbejde for sin ydelse via ordinært arbejde eller nytteindsats. De uddannelsesparate skal have hjælp til at finde relevant uddannelse, så de påbegynder uddannelse inden for det første år efter deres henvendelse til Jobcentret. Der er øget fokus på understøttelse af disse borgere bl.a. med ansættelse af uddannelsesmentorer i ungeteamet. De jobparate skal i job. Der vil være øget fokus på at sikre jobfokus igennem hele kontaktforløbet. Der vil ligeledes være fokus på brug af nytteindsats, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud i tæt samarbejde med Virksomhedsservice. For de aktivitetsparate grupper (både unge under 30 og voksne over 30) vil der tilbydes hjælp til at gøre dem job- og uddannelsesparate. Borgerne vil skulle stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job. Der vil være fokus på at udvikle borgernes beskæftigelsespotentiale og hjælpe borgerne til selvforsørgelse, eller afklaring af berettigelse til ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension. 223

226 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Det kan i nogle sager være nødvendigt at iværksætte sideløbende behandlinger eller foranstaltninger f.eks. i forhold til misbrug, psykisk lidelse, fysiske begrænsninger eller anden behandling. I sådanne sager handles helhedsorienteret ift. forvaltningens ansvarsområder. Beregning og udbetaling af kontanthjælp foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik og udbetales til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og ikke har mulighed for ydelser efter anden lovgivning eller anden indtægtskilde. Personkredsen kan omfatte personer, der i længere eller kortere tid er ledige fra arbejdsmarkedet. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage kontanthjælp herunder accept af aktivering, såfremt borgerens eneste problem er ledighed. I forbindelse med at borgeren er i aktivering, kan der udbetales en godtgørelse til f.eks. transport. Integration: Flygtninge samt familiesammenførte, der er omfattet af integrationslovgivningen, skal have udarbejdet en individuel integrationskontrakt med kommunen. Alle skal straks tilbydes danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. Introduktionsperioden er i henhold til Integrationsloven fastlagt til 3 år, og målet er, at den enkelte borger bliver selvforsørgende, lærer dansk og bliver integreret i samfundet i løbet af den tid. Alle udenlandske borgere, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, og som er eller har været omfattet af integrationslovens bestemmelser, skal have udarbejdet en integrationskontrakt, indtil de opnår permanent opholdstilladelse eller indtil målene om selvforsørgelse og bestået danskuddannelse er opnåede. Målet med kontrakten er, at udlændingen hurtigst muligt lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Der skal være fokus på at etablere forløb på det ordinære arbejdsmarked, så målet om selvforsørgelse nås hurtigst muligt. Desuden etablerer Jobcenteret sprogpraktikker i egne virksomhedscentre. Flygtninge samt familiesammenførte, der får ophold i og forsørgelse af Tårnby Kommune, skal så vidt muligt blive selvforsørgende samt gennemføre og bestå en godkendt danskuddannelse inden for den treårige introduktionsperiode. For at nå målsætningen arbejdes der med individuelle kontrakter mellem borger og kommune. Rehabiliteringsteamet Rehabiliteringsteamet er sammensat efter 25a stk. 4 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, som er trådt i kraft pr. 1. januar Med oprettelsen af rehabiliteringsteamet gøres tværfagligheden og samarbejdet til et bærende princip, som skal behandle borgernes sager ved at udarbejde anbefalinger og indstillinger til det videre forløb. Rehabiliteringsteamet har indstillingsret til ressourceforløb for unge under 40 år, ressourceforløb for personer over 40 år, fleksjob og førtidspension. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum bestående af fagpersoner fra følgende områder: Beskæftigelsesområdet repræsenteret ved faglig koordinator/fagspecialist i Jobcentret Den afgivende sagsbehandler 224

227 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Den koordinerende sagsbehandler Socialområdet repræsenteret ved Handicap og Psykiatricentret Undervisningsområdet repræsenteret ved vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Sundhedskoordinator fra Regionen Ad hoc repræsentanter fra Virksomhedsservice, Socialpsykiatrien, Familieafdelingen, Lænken (ift. alkoholmisbrug) m.fl. Repræsentanterne i teamet bidrager hver især med deres faglige viden og perspektiv på borgerens sag i forhold til at understøtte borgerens udvikling med baggrund i eksisterende kompetencer og ressourcer. Det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet skal sikre grundlaget for tilrettelæggelsen og struktureringen af en helhedsorienteret, sammenhængende og individuel indsats med fokus på borgerens situation og fremtidige muligheder. Borgere der er visiteret til et ressourceforløb efter beskæftigelsesindsatsloven har ret til ressourceforløbsydelse. Beregning og udbetaling af ressourceforløbsydelsen foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik. Revalidering: Hvis borgeren ikke kan bestride et hidtidigt arbejdsområde, kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp til omskoling, ny uddannelse eller opkvalificering. Revalidering ydes, hvis opkvalificering ikke kan ske ved hjælp af et tilbud efter Beskæftigelsesloven, og såfremt der er varige begrænsninger i arbejdsevnen i forhold til hidtidigt erhverv. Revalideringsindsatsen kan tilrettelægges med fokus på virksomhedsrevalidering, eller der kan - efter konkret vurdering - bevilges uddannelsesrevalidering til borgere, som har varige begrænsninger i forhold til hidtidigt arbejdsområde. Beregning og udbetaling af revalideringsydelse foretages ud fra Lov om aktiv social politik. Denne ydelse kan udbetales til borgere, som grundet begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan fastholde eller komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Der er således en række betingelser, der skal være opfyldt for at modtage ydelsen. Fleksjob: Fleksjob tilbydes personer, som på grund af varige og væsentlige fysiske, psykiske eller i særlige tilfælde sociale begrænsninger, ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen eller revalideringsforanstaltninger har været afprøvet. Frem til 31. december 2012 blev der som hovedregel etableret ansættelse på det timetal, som borgeren hidtil havde været ansat på. Der blev ydet tilskud til ansættelsen med enten 1/2 eller 2/3 af fagets overenskomstmæssige mindsteløn inklusiv pension, ferie og øvrige arbejdsgiveromkostninger. Der var fastsat et loft over tilskuddets størrelse. Med den nye førtidspensions- og fleksjobreform gældende fra den 1. januar 2013 skal alle nye fleksjob etableres som midlertidige fleksjob for en femårig periode. Efter 4½ års ansættelse i fleksjob skal der foretages en statusvurdering af, om borger kan 225

228 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked overgå til ordinær beskæftigelse, eller om pågældende skal forblive i fleksjobordningen. Er borger under 40 år og skal forblive i fleksjobordningen, vil der blive bevilget et nyt midlertidigt fleksjob for en 5 årig periode. Er borger over 40 år og skal forblive i fleksjobordningen, vil der blive bevilget et permanent fleksjob. Som noget nyt aflønnes borger af arbejdsgiver for det effektive timeantal borger reelt arbejder. Kommunen supplerer lønnen med fleksløntilskud, som beregnes ud fra lønnens størrelse. Borgere, som er ansat i et fleksjob efter den gamle ordning dvs. med ansættelse før den 31. december 2012, bliver kun omfattet af den nye ordning, hvis de skifter job. Endvidere er der med reformen mulighed for ansættelse i fastholdelsesfleksjob, hvis den ansatte i øvrigt opfylder de generelle betingelser for fleksjob og inden for de seneste 12 måneder har været ansat under overenskomstens sociale kapitler. De sociale kapitler skal dog ikke anvendes, hvis den ansatte har været udsat for akut skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger efter de sociale kapitler. For selvstændige erhvervsdrivende gælder pr. 1. januar 2013, at arbejdsevnen alene skal vurderes i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed og ikke i forhold til alle erhverv. Arbejdsevnen vil ikke være at betragte som væsentligt nedsat, hvis man kan arbejde mere end 20 t/uge. Der kan ved bevilling gives op til kr. i tilskud om året afhængig af virksomhedens årsindtægt. Borgere, der er visiteret til fleksjob, har mulighed for at tilmelde sig til fleksydelsesordningen. Ordningen er at sidestille med efterlønsordningen i A-kasse regi. Borgerne har her mulighed for at indbetale et fleksydelsesbidrag, så de har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter samme regler som for efterlønsordningen. Ledighedsydelse er en særlig ydelse til de borgere, der er visiterede til et fleksjob og er ledige. Det betyder, at borgere, der er visiteret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse, så længe de venter på at få et fleksjob. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at borgeren: Opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob. Tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en borger har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Løntilskud til førtidspensionister: Der kan ydes løntilskud til førtidspensionister, som er ansat på særlige vilkår. Målgruppen der er omfattet af ordningen vil primært være personer, som er tilkendt førtidspension før den 31. december Der er i praksis tale om en mindre gruppe, som under helt særlig betingelser kan klare et lavt timetal, men som ikke ville kunne bestride et fleksjob. Den kommunale løntilskudsordning: Kommunen er forpligtet til at tilbyde job med løntilskud i kommunalt regi til ledige borgere. Kommunen får hvert år tildelt en kvote af løntilskudsjob, som skal besættes. 226

229 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Borgeren ansættes og aflønnes af Kommunen. Der modtages refusion til delvis dækning af lønudgiften. Jobcentret anvender denne ordning målrettet. Foranstaltninger og uddannelser: Bevilges efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og er afhængig af den enkelte målgruppe jfr. ovenstående. Det Lokale Beskæftigelses Råd: Det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) er tilknyttet Jobcentrets indsats med særligt sigte på at stimulere til initiativer i forhold til den virksomhedsrettede indsats. LBR får hvert år tildelt et aktivitetsbeløb til at kunne igangsætte initiativer. Jobrotation: Jobcentret anvender jobrotation som et centralt element i forhold til styrkelse af virksomhedernes efteruddannelse samtidig med, at ledige ansættes som vikarer. Nytteaktivering: Tårnby Kommune nytteaktiverer efter gældende lovgivning, og har fokus på virksomhedsrettet aktivering. Sociale formål: Beregning og udbetaling af enkeltudgifter foretages ud fra Lov om aktiv socialpolitik. Ansøgninger om enkeltudgifter er ikke betinget af, at man modtager andre sociale ydelser det vil sige borgere med lønindtægt, SU mv. kan også søge enkeltudgifter. I hver enkelt ansøgning skal der foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens økonomiske og sociale forhold. Politiske visioner og mål Vision Ydelser skal udbetales korrekt og til tiden, og borgerne skal løbende introduceres til selvbetjeningsløsningerne. Alle ledige borgere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. At der på arbejdsmarkedet er plads til alle under hensynstagen til de enkeltes forudsætninger og arbejdsevne. Den aktuelle beskæftigelsesindsat skal søge at: Bidrage til balance på arbejdsmarkedet ved at motivere til brancheskift fra områder med ledighed til områder med høj beskæftigelse. Motivere ledige især unge til at søge ordinær uddannelse. Fastholde unge i uddannelsesforløb. Bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen. Der sikres en helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet så deres chancer for at de kommer i beskæftigelse forøges. 227

230 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Samarbejdet med virksomhederne fremmes ved en udvidet kontakt, der kan skabe grobund for at lette tilgang af arbejdskraft til virksomhederne. Tårnby Kommune ønsker, at borgere, som ikke selv kan finde et job, motiveres og efter behov uddannes eller opkvalificeres igennem praktikforløb eller anden aktivering, således at de bliver arbejdsmarkedsparate og dermed har mulighed for at komme i arbejde og blive helt eller delvis selvforsørgende. Borgere, for hvem tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart ikke er mulig, skal tilbydes et arbejdsmarkedsrettet forløb. Dette sker for at opjustere borgers jobmæssige såvel som sociale kompetencer for derved at kunne bevare evnen til at indgå i et job og arbejdsmæssigt fællesskab. Kommunen skal aktivt efterleve intentionerne i førtidspensions- og fleksrobreformen. Intentionen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension medmindre helt særlige forhold som f.eks. alvorlig hjerneskade gør sig gældende, hvilket understreger den tætte sammenhæng mellem disse overførselstyper. Personer under 40 år skal i stedet tilbydes ressourceforløb af op til 5 års varighed med henblik på at udvikle borgers arbejdsevne via en langsigtet tværfaglig indsats. Førtidspension til personer over 40 år tilkendes kun, når alle muligheder for at tilvejebringe selvforsørgelse reelt har været undersøgt og afprøvet herunder gennemførelse af ressourceforløb af minimum et års varighed. Generelt har Kommunen fokus på, at alle borgere, som modtager en forsørgelsesydelse, modtager deres ret og pligt tilbud rettidigt, og at tilbuddet skal være jobfremmende. Det er et overordnet mål, at alle ledige borgere i Kommunen igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Frafaldsprocenten reduceres til 25% for uddannelsesparate, som er i ordinær uddannelse. Øget brug af uddannelse for unge ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Overholdelse af målsætningerne i beskæftigelsesplanen. Mere selvhjulpne borgere. Kommunen skal placeres blandt de bedste i sammenlignelige kommuner. Borgernes anvendelse af selvbetjeningsløsninger øges. Forvaltningen udarbejder statistik halvårligt til udvalget. Forvaltningen udarbejder statistik halvårligt til udvalget. Forvaltningen følger op halvårligt og præsentere dette for udvalget. 228

231 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Budgetteringsmetode og forudsætninger Nedenfor fremgår forudsætningerne for Budget Det skal bemærkes, at nedenstående antalsforudsætninger dækker over flere funktioner og dermed ikke kan sammenlignes direkte med forudsætningerne under de specielle bemærkninger. Kontanthjælp og uddannelseshjælp Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Aktiveringsgrad 15 % 13 % 25 % 25 % 25 % 25 % Rettidighed * I 2013 og 2014 er strafrefusion vedr. rettidighed suspenderet og det forudsættes at denne også er gældende i 2015 og overslagsårene. A-dagpenge Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Heraf i karensperiode Aktiveringsgrad 8 % 9 % 15 % 15 % 15 % 15 % Rettidighed * I 2013 og 2014 er strafrefusion vedr. rettidighed suspenderet og det forudsættes at denne også er gældende i 2015 og overslagsårene. Revalidering Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Aktiveringsgrad 71 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 229

232 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Ledighedsydelse Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Aktiveringsgrad 9 % 13 % 15 % 15 % 15 % 15 % Fleksjob Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Ressourceforløb Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Aktiveringsgrad 0 % 25 % 30 % 30 % 30 % 30 % Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Antal helårspersoner Aktiveringsgrad 50 % 42 % 50 % 50 % 50 % 50 % 230

233 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Beboelse Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Repatriering Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) samt modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål

234 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Specielle bemærkninger Faste ejendomme Beboelse På funktionen registreres lejeudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge efter 12 stk. 6 i lov om integration af flygtninge (integrationsloven). Der er budgetteret med 14 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Tilbud til udlændinge Integrationsprogram og introduktionsforløb mv På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet og introduktionsforløbet for udlændinge omfattet af integrationsloven. Ligeledes registreres udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og resultattilskud til udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og hjælp i særlige tilfælde for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Der er budgetteret med 44 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Repatriering På denne funktion registreres udgifter vedrørende repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven. Der er 100 % refusion på udgifter vedrørende repatriering. Der er budgetteret med 2 personer til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på 0 kr. 232

235 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Kontante ydelser Sociale formål Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik Kontanthjælp På denne funktion registreres udgifter og indtægter til kontanthjælp og uddannelseshjælp til forsørgelse, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Der er budgetteret med 671 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr. Faldet i udgifterne i 2014 og 2015 skyldes konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, hvorved borgerne skal aktiveres i højere grad og disse øgede udgifter til aktivering afholdes på funktion Herudover er der indlagt et fald i antallet af borgere på kontanthjælp, som konsekvens af en styrket indsats, som har til formål at få borgerne ud på arbejdsmarkedet, og indebærer en forudsætning om at det gennemsnitlige forløb nedsættes med 2,4 uge. Indsatsen kan også ses under funktion Aktiverede kontanthjælpsmodtagere På denne funktion registreres udgifter til forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, engangshjælp, beskæftigelsestillæg og godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere i perioder, hvor personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er budgetteret med 251 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Dagpenge til forsikrede ledige På denne funktion registreres udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige. Der er budgetteret med 592 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Midlertidig arbejdsmarkedsydelse På denne funktion registreres driftsudgifter og udgifter til løntilskud til ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.). 233

236 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked Revalidering Revalidering På denne funktion registreres revalideringsydelse. Der er budgetteret med 45 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Løntilskud mv. til personer i fleksjob og ledighedsydelse På funktionen registreres udgifter og indtægter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgrupperne 2, nr. 6 og 8 ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob og job til handicappede) og udgifter til særlige ydelser og udgifter til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Antallet af fleksjobmodtagere skal ses i sammenhæng med udvikling i antallet af tilkendelser til førtidspension. Der er budgetteret med 435 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Ressourceforløb På funktionen registreres udgifter og indtægter, der vedrører forsørgelse og aktivering af personer, der er visiteret til ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På funktionen registreres derudover udgifterne til aktivering i tilbud efter kapitel samt følgeudgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til personer i ressourceforløb, herunder førtidspensionister i ressourceforløb/aktive tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er budgetteret med 89 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Arbejdsmarkedsforanstaltninger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør, der refunderes efter 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft. 234

237 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarked De omtalte målgrupper refererer til målgrupperne i 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er budgetteret med 120 helårspersoner i øvrig vejledning og opkvalificering til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr. Herudover er en styrket indsats, som har til formål at få borgerne på kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet. Dette kan ses under kontanthjælp funktion , hvor antallet af borgere reduceres. Den styrkede indsats indebærer en normeringsstigning på 5,000 fuldtidsstillinger, heraf 1,250 stilling til samme håndtering af borgere fra Dragør Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende jobcentrenes beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige. Der er budgetteret med 30 helårspersoner til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Beskæftigelsesordninger Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, udgifter til mentor, jobpræmie til enlige forsørgere, jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed mv. Endvidere konteres lønudgifter ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder. Som følge af kontanthjælpsreformen er mentor blevet et værktøj, som skal benyttes mere aktivt, som et strategisk værktøj, derfor er budgettet hertil korrigeret mærkbart Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Øvrige sociale formål Her registreres udgifter og indtægter til midlertidigt husly efter servicelovens

238 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Formål og indhold Området omhandler sagsbehandling og den beskæftigelsesrettede indsats over for sygedagpengemodtagere. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte borgerne i Tårnby Kommune i at få eller bevare deres fodfæste på arbejdsmarkedet samt at sikre, at virksomhederne får den ønskede arbejdskraft. Jobcentret har valgt en aktiv strategi i forhold til de sygemeldte. De sygemeldte, som vurderes at have behov herfor, tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats sideløbende med deres behandling eller genoptræning, og så længe, de er uarbejdsdygtige. Jobcentret har tilknyttet en fastholdelseskonsulent, som er i dialog med arbejdsgiver og den sygemeldte ift. at støtte og yde råd og vejledning om redskaber til fastholdelse af den sygemeldte medarbejder på arbejdspladsen. Endvidere samarbejder Jobcentret med leverandører, som tilbyder specialiserede tværfaglige forløb til sygemeldte, hvor der både er sundhedsfremmende, men også beskæftigelsesrettede tiltag i forløbet. De forskellige borgergrupper, som møder i Jobcentret, tilbydes i forskelligt omfang og med forskelligt indhold service i henhold til den ret og pligt, som er forbundet med de modtagne ydelser, og som det også vil fremgå yderligere af nedenstående: Sygedagpenge: Jobcentrets visitation i sygedagpengesager har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Visitationen til en af de tre matchgrupper sker derfor med udgangspunkt i to grundlæggende spørgsmål: 1. Vurderes der at være udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder. 2. Vurderes sygemeldte aktuelt at være i stand til at blive delvist raskmeldt eller modtage et aktivt tilbud. Borgerne visiteres i følgende 3 kategorier: 1) Borgere, for hvem tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Det vurderes, at borgeren er tilbage i job inden for uger. 2) Borgere, med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen. Det vurderes, at borgeren kan tage imod et aktivt tilbud eller blive delvist raskmeldt. 3) Borgere, for hvem lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb. Det vurderes, at borgeren ikke skal have beskæftigelsesrettede tilbud og ikke kan genoptage arbejdet delvist. Der kan dog gives tilbud efter Serviceloven, dvs. behandling. Kriterierne tager afsæt i sygdommens forventede varighed og i sygemeldtes mulighed for at blive raskmeldt eller deltage i et aktivt sygeforløb. Det er lovbestemt, hvor ofte Jobcenteret skal tale med den sygemeldte borger. Hyppigheden tager udgangspunkt i visitationskategorierne. Som udgangspunkt skal opfølgningen ske ved en personlig, individuel samtale. I en række tilfælde kan Jobcentrets kontakt til den sygemeldte imidlertid foregå på anden måde fx telefonisk. 236

239 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Der er i oktober 2012 indgået offentligt privat partnerskab samarbejde med Falck Jobservice A/S i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvilket blandt andet har betydet en opnormering i sagsbehandlergruppen og med en fastholdelseskonsulent, fokus på kompetenceudvikling og skærpet fokus på den tidlige indsats i forhold til de sygemeldte. Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages ud fra Lov om sygedagpenge. Sygedagpenge kan udbetales til lønmodtagere, selvstændige, ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge samt borgere der har pådraget sig en arbejdsskade. Udbetalingen er betinget af, at borgeren er uarbejdsdygtig og opfylder diverse formalia. Sygedagpenge udbetales enten til borgeren direkte eller til borgerens eventuelle arbejdsgiver, såfremt denne udbetaler løn under sygdom. Konsekvenser af sygedagpengereformen er ikke indarbejdet i Budget 2015, da det ikke er vedtaget af folketinget. Politiske visioner og mål Vision At syge borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Antallet af delvist Forvaltningen udarbejder raskmeldte skal være statistik halvårligt til højere end i udvalget. Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Bevare et stabilt niveau i antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger i forhold til Forvaltningen udarbejder statistik i forbindelse med budgetopfølgning til udvalget. 237

240 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Budgetteringsmetode og forudsætninger Antal helårspersoner Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Periode: 0-4 uger 100 % refusion Periode: 5-8 uger 50 % refusion Periode: 9-52 uger 30 % refusion Periode: 53+ uger 0 % refusion I alt Aktiveringsgrad Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Periode: 0-4 uger - 6 % 0 % 0 % 0 % 0 % Periode: 5-8 uger - 10 % 1 % 1 % 1 % 1 % Periode: 9-52 uger - 37 % 12 % 12 % 12 % 12 % Periode: 53+ uger - 30 % 10 % 10 % 10 % 10 % 238

241 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Sygedagpenge Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Jobcentre Specielle bemærkninger Kontante ydelser Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge, hvortil staten yder 50 eller 30 pct. refusion samt udgifter til sygedagpenge efter 52 uger, som kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion, jf. 62, stk. 2-5 i lov om sygedagpenge. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og sygedagpenge ved barsel. Der er budgetteret med, at 558 personer modtager sygedagpenge til en netto gennemsnitspris på kr Arbejdsmarkedsforanstaltninger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør, der refunderes efter 118 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 239

242 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Sygedagpenge Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt til uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft. Der er budgetteret med 61 helårspersoner i øvrig vejledning og opkvalificering til en gennemsnitlig årlig nettoudgift på kr Administrativ organisation Jobcentre På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentre, herunder administrative udgifter til andre aktører. Udgiften omhandler OPPsamarbejdet med Falck. 240

243 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte Formål og indhold Området omhandler tilkendelse af førtidspension, som kommunen medfinansierer, samt bidragsbetaling til Udbetaling Danmark vedr. boligstøtte og håndtering af personlige tillæg. Førtidspension har til formål at kompensere borgere med nedsat arbejdsevne, for manglende arbejdsindkomst. Den aktiv rettede indsats bliver prioriteret højt frem for den passive forsørgelse. Der bliver fokuseret på borgerens ressourcer og potentialer frem for begrænsninger, således at borgeren, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Der tilkendes førtidspension, hvis det ikke er muligt, at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet enten på ordinære vilkår eller med støtte efter den sociale lovgivning. Beregning og udbetaling af førtidspension foretages af Udbetaling Danmark og de kommunale opgaver begrænser sig til tilkendelse af førtidspensioner. Til pensionister beregner kommunerne helbredstillæg og personlige tillæg. Dog forestår Udbetaling Danmark beregning og udbetaling af støtte til varmeudgifter. Boligstøtte defineres som individuel hjælp til betaling af en husstands boligudgift. Boligstøtte er en samlet betegnelse for boligsikring og boligydelse, hvor boligsikring udbetales til ikke-pensionister og boligydelse til pensionister. Beregning og udbetaling af boligstøtte foretages i Udbetaling Danmark. Kommunens eneste opgave består i medfinansiering af boligstøtten. Politiske visioner og mål Visionen At fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med nedsat arbejdsevne og i så høj udstrækning som muligt, at forebygge og undgå varig udstødning fra arbejdsmarkedet. Der skal efter gældende regler ydes økonomisk støtte til kommunens pensionister, således at pensionisternes økonomiske råderum, som minimum ligger på et rimeligt niveau. Kommunens opgaver omkring sager om førtidspension skal løses med udgangspunkt i grundige undersøgelser af borgernes muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet / arbejdsfastholdelse. Opgaveløsningen skal altid ske i samarbejde med borgeren og med behørige hensyn til det enkelte individ. 241

244 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Antallet af nytilkendelser ikke overstiger 80. Sikre flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Personlige tillæg ydes i de situationer, hvor ansøgerens økonomiske forhold er særligt vanskelige og til rimelige formål. Der anlægges en tilpas stram vurdering i sager om personlige tillæg. Budgetteringsmetode og forudsætninger Forvaltningen udarbejder statistik i forbindelse med budgetopfølgning til udvalget. Prøvelser via Ankestyrelsen Anvendelse af Ankestyrelsens praksiskoordinering. Tabellen nedenfor viser udgifter til førtidspension og boligsikring, sammenlignet med udvalgte kommuner jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet nøgletal. Udgifter til førtidspensioner og boligsikring Udg til førtidspension pr /66-årig Hele landet Kommuner i Region Hovedstaden Tårnby Kommune Brøndby Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Hvidovre Kommune Boligsikr.udg. pr /66-årig Hele landet Kommuner i Region Hovedstaden Tårnby Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Dragør Kommune På førtidspensionsområdet er der løbende sket et skifte i bestanden af førtidspensionister, hvor førtidspensionister med en tilkendt pension før 1. januar 2003 erstattes af nye førtidspensionister med tilkendt pension efter 1. januar Da refusionen før 2003 generelt var højere end nu, medfører den ændrede sammensætning ikke et fald i udgifter til førtidspension til trods for, at det samlede antal modtagere falder. 1. januar 2013 kom der endnu en stor ændring på førtidspensionsområdet i form af en førtidspensions- og fleksjobreform. Målet med de nye reformer var, at færre borgere fremadrettet skal tilkendes førtidspension. Borgere under 40 år tilkendes alene førtidspension, hvis de er vurderet 100 % uarbejdsdygtige f.eks. pga. et medfødt handicap. Frem for førtidspension skal borgeren tilbydes ressourceforløb, hvor en række specialister vurderer borgerens muligheder. Førtidspensionsreformen skal ses i 242

245 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte sammenhæng med fleksjobreformen, som giver større muligheder for udnyttelse af fleksjob, f.eks. muligheden for at arbejde helt ned til en enkelt time om ugen. Med de nye regler vil der derfor være flere borgere, som kan varetage et fleksjob. Serviceområdet Førtidspension og boligstøtte bør derfor ses i sammenhæng med serviceområdet Arbejdsmarked Implementeringen af ressourceforløbene har taget længere tid end først antaget, der er derfor fortsat lille erfaring med resultaterne af forløbene. Forudsætningerne for budgettet i forhold til nye førtidspensionister tager derfor udgangspunkt i tilkendelsesmønsteret for 2013 samt de første 5 måneder i 2014 sammenholdt med forventningerne til ressourceforløb i 2015 og frem. Der forventes en nettoafgang på 1 person årligt for førtidspension, dertil forventes nettotilgangen fra ressourceforløbene at være 4 førtidspensionister. Dette er et markant fald i nettotilgangen set i forhold til årene før reformen. Forudsætningerne for førtidspension tilkendt før 2003 tager udgangspunkt i budgetstøttelisterne fra KMD s pensionssystem, hvor afgangen vurderes på baggrund af tidligere års nettoafgang. Boligydelse og boligsikring varetages 100% af Udbetaling Danmark hvorfor kommunerne ikke længere har nogen indflydelse på udgifterne. Der er gennem det sidste år set en stigning i udgifterne til boligsikring. Denne udgiftsstigning forventes at blive yderligere forøget med 1% på grund af den nye kontanthjælpsreform, som vil give flere borgere ret til boligsikring på grund af lavere indkomstgrundlag. Budgettets forudsætninger for forskellige førtidspensionstyper og boligstøtte fremgår nedenfor. Oversigten indeholder ikke førtidspensionister med 100 % refusion, da udgiften ikke afholdes på serviceområdet. Oversigt over forskellige førtidspensionstyper, personlige tillæg og boligstøtte samt gennemsnitlige udgift Kategori Antal Gns. pris Nettoudgift Førtidspension med 65 % medf. - tilkendt efter Førtidspension med 65 % medf. - tilkendt før Førtidspension med 50 % ref I alt Førtidspension Boligydelse Boligsikring I alt Boligstøtte Udbetaling Danmarks håndtering af førtidspension og boligstøtte indebærer en nettoafregning til kommunerne. Der vil dog kunne forekomme enkelte indtægter i form af mellemkommunal refusion f.eks. i forbindelse med flytninger. 243

246 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte Nedenfor fremgår udviklingen i tilkendelse af førtidspension fremadrettet: FØP -tilkendt efter 2003 FØP -tilkendt før 2003 I alt Antal År Bevillingsoplysninger Drift Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Løn Driftsudgifter Driftsindtægter Specifikation Budget 2014 Budget kr. Samlet resultat Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct kommunal medfinansiering tilkendt Førtidspension med 65 pct kommunal medfinansiering - tilken Førtidspension med 65 pct kommunal medfinansiering - tilken Boligydelse til pensionister kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Øvrige sociale formål

247 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte Specielle bemærkninger Førtidspensioner Personlige tillæg På området konteres udgifter til personlige tillæg såsom briller, medicin, tandbehandling, varme m.v. Der ydes refusion på briller, medicin, tandbehandling m.v. med 50 pct. refusion, og på varme ydes der refusion med 75 pct. Varmetillægget varetages af Udbetaling Danmark, hvorfor kommunen fremadrettet vil have en nettoeffekt på udgiftsområdet. Budgettet er baseret på baggrund af forbruget for 2013 og fremskrevet til 2015-priser via satsreguleringsprocenten Førtidspension med 50 pct. refusion På området føres udgifter til førtidspension tilkendt i perioden 1. januar 1992 til 31. december 1998 med 50 pct. refusion. Der tilkendes ikke flere pensioner med 50 pct. refusion. Ændringer i udgifterne vedrører kun tilflyttere/fraflyttere, samt reguleringer vedrørende den tidligere højesteretsdom, idet personer, som er omfattet af denne dom får en højere månedlig ydelse. Det er i budgetlægningen forudsat, at der i gennemsnit i 2015 er 92 personer, som modtager førtidspension med 50 % refusion. Antallet er baseret på KMD s budgetstøttelister, som på baggrund af tidligere års afgang og tilgang og antal førtidspensionister, beregner et skøn for det fremtidige antal førtidspensionister. Gennemsnitsprisen er baseret på regnskabstallene fra 2013 og fremskrevet til priser via satsreguleringsprocenten på 1,8 pct. Overslagsårene er ligeledes baseret på budgetstøttelisterne Førtidspension med 35 pct. refusion På kontoen føres udgifter til førtidspension tilkendt i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2002 med 35 pct. refusion. Der tilkendes ikke flere pensioner på denne funktion. Ændringer i udgifterne vedrører kun tilflyttere/fraflyttere, samt reguleringer. Det er i budgetlægningen forudsat, at der i gennemsnit i 2015 er 268 personer, som modtager førtidspension med 35 % refusion efter reglerne fra Antallet er baseret på KMD s budgetstøtte lister, som på baggrund af tidligere års afgang og tilgang af førtidspensionister, beregner et skøn for det fremtidige antal førtidspensionister. Gennemsnitsprisen er baseret på regnskabstallene fra 2013 og fremskrevet til priser via satsreguleringsprocenten på 1,8 pct. Overslagsårene er ligeledes baseret på budgetstøttelisterne. 245

248 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte Førtidspension med 35 pct. refusion På kontoen føres udgifter til førtidspension indstillet/tilkendt efter 1. januar 2003 med 35 pct. refusion. Som beskrevet i indledningen vil førtidspensionsreformen betyde, at antallet af borgere, som tilkendes denne type af førtidspension fremadrettet forventes at falde i forhold til tidligere års prognoser, da kravene til at få tilkendt førtidspension strammes. Det er i budgetlægningen forudsat, at der i gennemsnit i 2015 er 629 personer, som modtager førtidspension med 35 % refusion efter reglerne fra Antallet er baseret på nettotilgangen i 2013 samt de første måneder af Derudover indgår forventningerne til nettotilgangen fra ressourceforløbene. Gennemsnitsprisen er baseret på udgifterne fra regnskab 2013 og fremskrevet med en satsreguleringsprocent på 1,8 pct. Overslagsårene er baseret på samme forudsætninger som budget Kontante ydelser Boligydelser til pensionister Boligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensionister, der har søgt førtidspension før 1. januar Boligydelse kan gives, som en månedlig ydelse til lejebolig, boligydelseslån til ejere af en- og tofamilieshuse, tilskud og lån til ejere af andelsboliger samt tilskud til lejebetaling i ældreboliger. Det forventes, at borgere vil modtage boligydelse i 2015 til en gennemsnitspris på kr. Antallet af borgere, som forventes at modtage boligydelse er opgjort på baggrund af tal fra KMD boligstøtte-system. Gennemsnitsprisen er baseret på regnskabstallene fra 2013, og fremskrevet til 2015-priser via satsreguleringsprocenten på 1,8 pct Boligsikring Boligsikring ydes blandt andet til førtidspensionister, der har søgt førtidspension efter 1. januar Derudover ydes der boligsikring til ikke-pensionister med relativ lav indkomst og høj husleje. Det forventes, at borgere vil modtage boligsikring i 2015 til en gennemsnitspris på kr. Antallet af borgere, som forventes at modtage boligsikring er opgjort på baggrund af tal fra KMD boligstøtte-system. Gennemsnitsprisen er baseret på regnskabstallene fra 2013, og fremskrevet til 2015-priser via satsreguleringsprocenten på 1,8 pct. 246

249 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Førtidspension og Boligstøtte Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Øvrige sociale formål Kontoen anvendes til betaling af tinglysningsafgift i forbindelse med lån til ejerboliger. Forbruget på kontoen kan varierer meget fra år til år. 247

250 248

251 HOVEDKONTO

252

253 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. Renter Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Finansiering Renter i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Refusion af købsmoms Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom Finansiering i alt Renter og finansiering

254 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af likvide aktiver Renter af likvide aktiver Regnskab Budget Indskud i pengeinstitutter Realkreditobligationer Renter af likvide aktiver i alt Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Budget Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt i alt Renter af langfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Regnskab Budget Pantebreve Aktier og andelsbeviser m.v Udlån til beboerindskud Lån til ejendomsskatter Renter af langfristede tilgodehavender i alt

255 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Regnskab Budget Omhandler renter af affaldshåndtering, samt renter af mellemværende med forsyningsvirksomhederne Spildevand og Vand, som er underlagt Tårnby Forsyning A/S. Renterne fordeler sig som vist nedenfor Spildevand med betalingsvedtægt Vandforsyning Dagrenovation - restaffald Storskrald og haveaffald Glas, papir og pap Farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder i alt Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Budget Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Renter af kortfristet gæld i øvrigt i alt Renter af langfristet gæld Renter af langfristet gæld Regnskab Budget Kommunekreditforeningen Renter af langfristet gæld i alt

256 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet: De væsentligste hovedpunkter i Tilskuds- og udligningssystemet, udover benyttelsen af et nettoprincip er, at bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal, sociale kriterier m.v. Landsudligningsniveauet udgør 58 %, mens hovedstadsudligningen er 27 %. Herudover udlignes selskabsskat med 50 % af forskellen i forhold til landsgennemsnittet. Nettoprincippet består kort fortalt i, at kommunens beregnede udgiftsbehov sammenholdes med kommunens skatteindtægtsmuligheder ved at udskrive med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis dette giver underskud modtages et nettotilskud, mens et overskud er ensbetydende med et nettotilsvar til udligningsordningen. For yderligere detaljer henvises til de generelle bemærkninger for Budget Der er valgt statsgaranti vedrørende skatter samt tilskud og udligning for 2015, mens beløbene i overslagsårene baserer sig på egne skøn udfra KL's og SKAT's aktuelle bud i september Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Regnskab Budget Statstilskud Regnskab Budget Efterreguleringer Regnskab Budget Udligning af selskabsskat Regnskab Budget

257 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning vedrørende udlændinge Regnskab Budget Kommunale bidrag til regionerne Kommunalt Udviklingsbidrag Regnskab Budget Jf. Opgave- og Strukturreformen afsættes der beløb til dækning af bidrag til Regionen. 255

258 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Særlige tilskud Tilsvar/tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet Regnskab Budget Beskæftigelsestilskud Regnskab Budget Efterreguleringer Regnskab Budget Bidrag og tilskud vedr. tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer Regnskab Budget Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Regnskab Budget Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Regnskab Budget Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Regnskab Budget Tilskud til omstilling af folkeskolen Regnskab Budget

259 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Tilskud til styrkelse af kommunal likviditet Regnskab Budget Refusion af købsmoms Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Regnskab Budget Skatter Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Regnskab Budget Selskabsskat Afregning af selskabsskat m.v Regnskab Budget Indtægterne fra selskabsskat, der vedrører indkomståret 2012, er endeligt opgjort. Det skal bemærkes, at indtægterne fra selskabsskat kan variere betydeligt fra år til år Grundskyld Grundskyld Regnskab Budget Provenuet er beregnet på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier med en samlet grundskyldspromille på 24,0. 257

260 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Anden skat på fast ejendom Dækningsafgift af offentlige ejendomme forskelsbeløb Regnskab Budget Dækningsafgiften af offentlige ejendomme pålignes på følgende vis: Statsejendomme (grundværdi): 24 Andre offentlige ejendomme (grundværdi): 12 Offentlige ejendomme (forskelsværdi): Dækningsafgift af forretningsejendomme forskelsbeløb Regnskab Budget Dækningsafgift af forretningsejendomme er beregnet på ud fra det afgiftspligtige grundlag og en afgiftspromille på

261 HOVEDKONTO

262

263 08 Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i tilgodehavender hos Staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Forskydninger i langfristet gæld Balanceforskydninger i alt Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i likvide aktiver Regnskab Budget Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer 0 Forskydninger i likvide aktiver i alt Forskydninger i tilgodehavender hos Staten Forskydninger i tilgodehavender hos Staten Regnskab Budget Refusionstilgodehavende Forskydninger i tilgodehavender hos Staten i alt

264 08 Balanceforskydninger Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Budget Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger mellem regnskabsår Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt i alt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger i langfristede tilgodehavender Regnskab Budget Pantebreve Udlån til beboerindskud Andre udlån og tilgodehavender Forskydninger i langfristede tilgodehavender i alt Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Regnskab Budget Spildevandsanlæg Vandforsyning Forsyningsvirksomheder i alt

265 08 Balanceforskydninger Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Regnskab Budget Anden gæld Forskydninger i kortfristet gæld til Staten i alt Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Budget Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Edb fejlopsamlingskonto Mellemregningskonto Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt i alt Forskydninger i langfristet gæld Forskydninger i langfristet gæld Regnskab Budget Stats- og hypotekbank Kommunekredit Forskydninger i langfristet gæld i alt

266 264

267 SPECIFIKATION AF LÅN 265

268

269 08 Balanceforskydninger Specifikation af lån: Kommunekreditforeningen Gæld pr. Afdrag Gæld pr. 1/ / Kreditforeningen af kommuner i Danmark 23 Lån , rente 1,91 %

270 268

271 REDEGØRELSE VEDRØRENDE LEASINGARRANGEMENTER 269

272

273 Leasingarrangementer Redegørelse vedrørende leasingarrangementer Ifølge krav fra ministeriet skal bemærkningerne til budgettet indeholde en redegørelse om i hvilket omfang kommunen har indgået leasingarrangementer, herunder Sale-andlease-back arrangementer. Tårnby kommune har indgået tre leasingarrangement. Der er ikke indgået nogen Saleand-lease-back aftaler. Den indgåede leasingaftale omfatter: Klinikudstyr, Tandplejen Pr. 1. juli 2013 er der indgået leasingaftale vedrørende en behandlingsenhed til anvendelse på Skelgårdsskolens tandklinik. Aftaleperioden er på 48 måneder gældende fra den 1. juli 2013 til 1. juli Den årlige udgift udgør kr. og betales forud med første forfaldsdato den Kommunen er ved aftalens udløb pligtig til, på anfordring, at anvise en køber af de leasede genstande til den på tidspunktet opgjorte markedsværdi, som anslås til kr. Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet har indgået en leasingaftale med Falck om installering og service af en hjertestarter fra februar Leasingaftalen er uopsigelig i 36 måneder og andrager en samlet værdi i perioden på kr. Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej Plejehjemmet har ligeledes indgået en aftale fra april 2014 om opsætning, vedligehold samt pasning og påfyldning af et akvarium målrettet plejehjemmets demente beboere. Leasingaftalen er uopsigelig i 36 måneder og andrager en samlet værdi i perioden på kr. 271

274 Redegørelse vedrørende leasingarrangementer Den samlede fremtidige forpligtigelse (i hele kr.) vedrørende leasingaftaler ser således ud: Leasingaftale: Budget 2014 Budget 2015 Overslagsår 2016 Overslagsår 2017 Overslagsår 2018 Efterfølgende år I alt Klinikudstyr, Tandplejen Hjertestarter, Plejehjemmet Irlandsvej Akvarium, Plejehjemmet Irlandsvej I alt

275 INVESTERINGSOVERSIGT 273

276

277 Investeringsoversigt Projekt Forv. Forventes afholdt Efter- Ajourafholdt (rådighedsbeløb) i føl- ført udfør gende gifts- Kontonr kr. Start Slut år overslag Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger Udskiftning af kommunens låsesystemer Energi- og klimaformål Tilslutning af ejendomme til kloaknet Ejendomme og administrative bygninger Ny skøjtehal Fritidsfaciliteter Udskiftning af Autosprøjte M Tester til røgdykkerapparater Redningsberedskab Salg af biler Separering af regnvandssystem, Etape II Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, Etape I Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, Etape II Renovering af Kastruplundgade Materielgården og veje

278 Investeringsoversigt Projekt Forv. Forventes afholdt Efter- Ajourafholdt (rådighedsbeløb) i føl- ført udfør gende gifts- Kontonr kr. Start Slut år overslag Ekstraordinære ejendomsudgifter Almindelig undervisning Ny svømmehal Vandrensning, Korsvejsbadet Ny kunstgræsbane Udvidelse af AK vikings faciliteter Idrætsfaciliter for børn og unge Bibliotekscafé Folkebiblioteker Daginstitutioner, renv. af bygninger Daginstitutioner og klubber Plejehjemsrenovering Renovering af fællesfaciliteter, Plejehjemmet Irlandsvej Omlægning af køkkenfunktion Plejehjem, daghjem m.v Hovedkonto I alt

279 PERSONALEOVERSIGT 277

280

281 Personaleoversigt for budgetåret og budgetoverslagsårene Kommunekode: 0185 Tårnby Kommune Kode 1 ) 1. Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetåret Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 0.01 Fælles formål Boligformål Erhvervsformål Offentlige formål Ubestemte formål JORDFORSYNING i alt , Fælles formål , Beboelse , Erhvervsejendomme , Andre faste ejendomme , Sanering Byfornyelse og boligforbedring FASTE EJENDOMME i alt ,6 11,6 11,6 11, Fælles formål , Parker og legepladser Skove og naturområder Strandområder Kolonihaver FRITIDSOMRÅDER i alt ,9 45,9 45,9 45, Fælles formål Stadion og idrætsanlæg , Idræts- og svømmehaller Friluftsbade Campingpladser og vandrerhjem Andre fritidsfaciliteter FRITIDSFACILITETER i alt ,6 52,6 52,6 52, Redningsberedskab ,9 REDNINGSBEREDSKAB i alt ,9 47,9 47,9 47,9 HOVEDKONTO 0 i alt 158,00 158,0 158,0 158,0 1) Medtaget af hensyn til edb-registreringen i Danmarks Statistik 279

282 Kommunekode:0185 Tårnby Kommune Kode 1. Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetåret Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Trafik og infrastruktur 2.01 Fælles formål , Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser , Øvrige fælles funktioner FÆLLES FUNKTIONER i alt ,3 26,3 26,3 26,3 KOMMUNALE VEJE i alt ( ) ,0 0,0 0,0 0, Fælles formål Busdrift Skolebusdrift Færgedrift Lufthavne Jernbanedrift KOLLEKTIV TRAFIK i alt ,0 0,0 0,0 0, Havne Lystbådehavne m.v ,6 HAVNE i alt ,6 5,6 5,6 5,6 HOVEDKONTO 2 i alt 31,9 31,9 31,9 31,9 3. Undervisning og kultur 3.01 Folkeskoler ,6 524,1 524,1 524, Serviceforanstaltninger , Syge- og hjemmeundervisning Skolepsykolog , Skolefritidsordninger , Amtscentraler Undervisning af børn med vidtgående handicap Specialundervisning , Specialpædagogisk bistand til børn og voksne Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsescenter ,5 FOLKESKOLEN i alt 803,10 803,6 803,6 803, Folkebiblioteker ,2 FOLKEBIBLIOTEKER i alt 53,2 53,2 53,2 53,2 280

283 Kommunekode:0185 Tårnby Kommune Kode 1. Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetåret Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Museer , Biografer , Teatre Musikarrangementer , Andre kulturelle opgaver ,8 KULTUREL VIRKSOMHED i alt ,1 32,1 32,1 32, Fælles formål Start- og udviklingspuljen Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven , Ungdomsskolevirksomhed ,8 FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTI- VITETER M.V. i alt 12,3 12,3 12,3 12,3 HOVEDKONTO 3 i alt 900,7 901,2 901,2 901,2 4. Sundhedsområdet 4.82 Kommunal genoptræning ,3 30,4 30,4 30, Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme , Andre sundhedsudgifter ,3 SUNDHEDSUDGIFTER i alt ,2 HOVEDKONTO 4 i alt 73,2 73,3 73,3 73,3 5 Sociale opgaver og beskæftigelse 5.10 Fælles formål , Dagpleje , Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner , Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud , Særlige dagtilbud og særlige klubber ,6 281

284 Kommunekode:0185 Tårnby Kommune Kode 1. Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetåret Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Åbne pædagogiske tilbud DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER FOR BØRN i alt 657,1 657,1 657,1 657, Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge , Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDS- STEDER OG FOREBYGGENDE FOR- ANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE i alt ,7 25,7 25,7 25, Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,30 633,0 633,0 633, Forebyggende indsats og ældre og handicappede , Plejehjem og beskyttede boliger Plejevederlag , Aktivitets- og samværstilbud BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE i alt 685,9 665,6 665,6 665, Revalidering REVALIDERING i alt , Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til midlertidigt ophold ,8 5,53 Kontaktperson- og Ledsageordninger ,3 BOTILBUD TIL PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHE- DER OG BEHANDLING AF MISBRU- GERE i alt ,1 36,1 36,1 36, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner RÅDGIVNING i alt 0,0 282

285 Kommunekode:0185 Tårnby Kommune Kode 1. Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetåret Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede, fysisk handicappede m.v Amtskommunale botilbud til midlertidigt ophold for udviklingshæmmede, fysisk handicappede m.v Kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov Kontaktperson- og ledsageordninger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring og pasning af døende Botilbud til længerevarende ophold for sindslidende Amtskommunale botilbud til midlertidigt ophold for sindslidende FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE i alt 0,0 0,0 0,0 0, Introduktionsprogram mv INTRODUKTIONSPROGRAM MV. FOR UDLÆNDINGE i alt 0,0 0,0 0,0 0, Førtidspension m. refusion FØRTIDSPENSION i alt 0,0 0,0 0,0 0, Driftsudgifter til den kommunale , Jobtræningsordningen Pulje- og servicejob Seniorjobs ,0 47,0 49,0 49, Beskæftigelsesordninger 2) ARBEJDSMARKEDS- FORANSTALTNINGER i alt 67,8 69,8 71,8 71, Øvrige sociale formål ØVRIGE SOCIALE FORMÅL i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 HOVEDKONTO 5 i alt 1.472, , , ,30 2) Her anføres kun kommunens eget faste personale, mens aktiverede kontanthjælpsmodtagere ikke medtages. 283

286 Kommunekode: 0185 Tårnby Kommune Kode 1. Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetåret Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Forventet gennemsnitl. personaleforbrug i budgetoversl Administration 6.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 6.50 Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger, herunder Fælles it og telefoni ,9 163,4 8, Jobcentre , Naturbeskyttelse , Miljøbeskyttelse , Byggesagsbehandling , Voksen- ældre og handicapområdet , Det specialiserede børneområde ,0 ADMINISTRATIV ORGANISATION i alt ,9 320,9 320,9 320, Erhvervsfremme og turisme Jordkøbsnævn DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER i alt ,0 HOVEDKONTO 6 i alt 320,9 320,9 320,9 320,9 HOVEDKONTIENE 0-6 i alt 2957,3 2939,6 2941,6 2941,6 Heraf: Elever, inklusive lære- og praktikpladser samt elever på social- og sundhedsuddannelser 3) ) Her anføres skøn over det forventede antal elever indeholdt i budgettet. 99,1 284

287 KIRKELIGE SKATTER OG AFGIFTER 285

288

289 Kirkelige skatter og afgifter Budget vedrørende kirkelige skatter og afgifter i kr. Indtægt Udgift Ligning på menigheden Budgetteret tilgodehavende ultimo Kirkeskat til Staten Stiftsbidrag 0 Kastrup Sogn Tårnby Sogn Skelgårdens Sogn Korsvejens Sogn Reservepulje 0 Provstiudvalgskasse Budgetteret kirkeligt overskud Ultimo Ved beregningen af ligningsindtægten er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat lagt til grund og udskrivningsprocenten uændret fastholdt på 0,

290 288

291 Tårnby Kommune Kommunale takster og afgifter

292

293 Indholdsfortegnelse Tårnby Stadion side 1 Amager Hallen side 1 Svømmehaller side 1 Skøjtehal side 1 Renovation side 2 Slamsugning (inkl. moms) side 4 Kastrup Lystbådehavn (inkl. moms) side 4 Naturskole side 5 Folkebiblioteksvæsen side 5 Betaling for arrangementer på Tårnby Hovedbibliotek side 6 Museer side 6 Biografer side 7 Musikundervisning side 7 Dagpleje side 8 Vuggestuer side 8 Børnehaver side 8 Integrerede institutioner side 8 Fritidshjem (herunder SFO-ordninger) side 8 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud side 8 Betaling for midlertidig hjemmehjælp side 9 Pensionistcentret Solgården side 9 Plejehjem side 9 Betaling for serviceydelser side 9 Midlertidige plejehjemsophold side 9 Daghjem side 10 Anden kommune side 11 Boligerne Televænget side 11 BBR-udskrifter side 11 Knallertkørekort side 11 Rykkerskrivelse side 11 Vurderingsattester side 11 Folkeregisteroplysninger side 11 Sundhedskort/gruppeskift side 11 Billedlegitimationskort side 11 Adresseforespørgsel side 11 Bopælsattest side 11 Pasfoto side 11 Restanceforespørgsel (ejendomsskatter/lån) side 11 Parkeringstilladelse, Kastrup/ Gl. side 12 Gebyrer for skorstensfejerarbejde side 12

294

295 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Fritidfaciliteter Stadion og Idrætsanlæg Tårnby Stadion Benyttelsesafgift: 16 2/3 % af entreindtægt med over betalende tilskuere Idræts- og svømmehaller Amager Hallen Lejindtægt: For hallen vurderes det i hvert enkelt tilfælde af Økonomiudvalget 1. sal 8 timer 5.000, ,00 0,00 0,0 Mødelokale 8 timer 2.500, ,00 0,00 0,0 Svømmehaller Entreindtægt: voksne Billet 30,00 30,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Billet 20,00 20,00 0,00 0,0 pensionister Billet 20,00 20,00 0,00 0,0 Ved benyttelse af både alm. bassin og varmvandsbassin opkræves dobbelt takst. Rabatkort: voksne Kort 270,00 270,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Kort 180,00 180,00 0,00 0,0 pensionister Årskort: voksne Kort 1.500, ,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Kort 700,00 700,00 0,00 0,0 pensionister 0,00 ½ årskort: voksne Kort 800,00 800,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) + Kort ,00 0,00 0,0 pensionister Skøjtehal Entreindtægt: voksne Billet 30,00 30,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) Billet 20,00 20,00 0,00 0,0 Sæsonkort voksne Kort 500,00 500,00 0,00 0,0 børn (u. 18 år) Kort 300,00 300,00 0,00 0,0 1

296 Kontonr. / Tekst 01 Forsyningsvirksomheder m.v Affaldshåndtering Renovation Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Gebyrer for husholdninger i villa/parcelhus og lignende Administration 110,00 95,00-15,00-13,6 Genbrugsplads 1192, ,00-88,00-7,4 Indsamling af genanvendeligt affald 335,00 297,00-38,00-11,3 Dagrenovation pr. 110 l. sæk 930, ,00 98,00 10,5 Dagrenovation pr. 240 l. sæk 1675, ,00 176,00 10,5 Dagrenovation pr. 660 l. container 3828, ,00 188,00 4,9 Mærkat til "Ekstra sæk". Pris pr. stk. 25,00 25,00 0,00 0,0 Specialafhentning pr. afhentning 27,00 27,00 0,00 0,0 Fejlsortering , Gebyrer for fritidshusbebyggelse og lignende - kun tømning i sommerhalvåret Administration 55,00 48,00-7,00-12,7 Genbrugsplads 596,00 552,00-44,00-7,4 Indsamling af genanvendeligt affald 167,00 149,00-18,00-10,8 Dagrenovation pr. 110 l. sæk 465,00 514,00 49,00 10,5 Dagrenovation pr. 240l container - 925, Dagrenovation pr. 660 l. container 1914, ,00 94,00 4,9 Fejlsortering , Gebyrer for huholdninger i etagebolig og lignende Leje midi 6-8 m3 1723, ,00 208,00 12,1 Leje midi m3 2365, ,00 286,00 12,1 Leje maxi <25 m3 3018, ,00 366,00 12,1 Leje Maxi >25m3 4364, ,00 171,00 3,9 Ekstra tømning af container efter regning Specialafhentning, pr. afhentning 27,00 27,00 0,00 0,0 Fejlsortering , Gebyre for husholdninger i etagebolig og lignende, pr. boligenhed Administration 100,00 88,00-12,00-12,0 Genbrugsplads 306,00 283,00-23,00-7,5 Indsamling af genanvendeligt affald 196,00 189,00-7,00-3,6 Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 829,00 909,00 80,00 9,7 Dagrenovation, indsamling i 240l - 780, Dagrenovation, indsamling i 660l 602,00 586,00-16,00-2,7 container Dagrenovation, indsamling i midi/maxi 447,00 467,00 20,00 4,5 2

297 Kontonr. / Tekst Gebyrer for kolonihaver og lignende - kun tømning i sommerhalvåret Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Leje midi 6-8 m3 861,00 965,00 104,00 12,1 Leje midi m , ,00 143,00 12,1 Leje maxi <25m , ,00 183,00 12,1 Leje maxi >25m , ,00 85,00 3,9 Ekstra tømning af container Efter regning Specialafhentning pr. afhentning 27,00 27,00 0,00 0,0 Fejlsortering , Gebyrer for kolonihaver og lignende pr. boligenhed Administration 50,00 44,00-6,00-12,0 Genbrugsplads 153,00 141,00-12,00-7,8 Indsamling af genanvendeligt affald 98,00 95,00-3,00-3,1 Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 415,00 455,00 40,00 9,6 Dagrenovation, indsamling 660l container 301,00 293,00-8,00-2,7 Dagrenovation, indsamling i midi/maxi 223,00 233,00 10,00 4,5 Særlige gebyrer ved tømning kun i sommerhalvåret Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 718,00 782,00 64,00 8,9 Dagrenovation, indsamling i 660l container 2.374, ,01 238,01 10,0 Fejlsortering , Særlige gebyrer for kommunale institutioner Afhentning af papir i 660l container 625,00 500,00-125,00-20,0 Afhentning af papir i 1.000l container 1.366, ,00 2,00 0,1 Afhentning af storskrald i den kommunale afhentningsordning 709,00 738,00 29,00 4,1 Øvrig afhentning af affald Efter regning Fejlsortering , Gebyrer for virksomheder Administration 663,00 636,00-27,00-4,1 Dagrenovation, indsamling i 110l sæk 1.436, , ,0 Dagrenovation, indsamling i 240l container , Dagrenovtion, indsamling i 660l container 4.748, ,00 476,00 10,0 Ekstra tømning af container Efter regning Specialafhentning, pr. afhentning 30,00 29,00-1,00-3,3 Fejlsortering ,

298 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Genbrugspladsgebyrer for virksomheder Pris pr. besøg Personbil 125,00 125,00 0,00 0,0 Kassevogn 212,50 212,50 0,00 0,0 Ladvogn 400,00 400,00 0,00 0,0 Abonnement, ubegrænset antal årlige besøg Personbil 2.625, ,00 0,00 0,0 Kassevogn 4.500, ,00 0,00 0,0 Ladvogn 8.000, ,00 0,00 0,0 Aflevering af farligt affald, pr. aflevering Farligt affald, 0-10 kg 100,00 100,00 0,00 0,0 Farligt affald, kg 200,00 200,00 0,00 0,0 02 Trafik og infrastruktur Fælles funktioner Slamsugning (inkl. moms) Rendestensbrønde Brønd 32,70 32,70 0,00 0,0 Andre brønde Time 962,41 962,41 0,00 0,0 Andre brønde m./fedtspuler Time 1.087, ,20 0,00 0,0 02 Trafik og infrastruktur Havne Kastrup Lystbådehavn (inkl. moms) Leje af bådplads, pr. benyttet antal m2 vandareal År 200,00 206,25 6,25 3,1 Leje af gæsteplads Både fra: 0-8 m Døgn 140,00 150,00 10,00 7,1 over 8 m Døgn 170,00 180,00 10,00 5,9 Jollepladser på land 750,00 785,00 35,00 4,7 Optimistjoller i stativ 750,00 785,00 35,00 4,7 Windsurfer i stativ 750,00 785,00 35,00 4,7 Grejskure 750,00 775,00 25,00 3,3 Vinteropbevaringsplads og kranleje for højes hvert år med 5% af forrige års leje uden moms og tillægges herefter 25 % moms Chipkort: 100 kr. - Bomkort: 140 kr. 4

299 Kontonr. / Tekst 03 Undervisning og Kultur Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Folkeskolen Naturskole Folkeskoler i Tårnby Kommune har 1. prioritet og fri adgang efter aftale med lederen af Naturskolen. Andre institutioner, kommunale foreninger m.v. i Tårnby Kommune har ligeledes fri adgang efter aftale med lederen af Naturskolen. Skoler, institutioner, foreninger m.v. uden for Tårnby Kommune (indtil 20 personer) 2 timer 600,00 600,00 0,00 0,0 For hver efterfølgende time 1 time 200,00 200,00 0,00 0,0 For hver påbegyndt 10 yderligere personer 1 time 100,00 100,00 0,00 0,0 For hver efterfølgende time 1 time 100,00 100,00 0,00 0,0 Gruppeture: voksne 2 timer 25,00 25,00 0,00 0,0 børn u/16 år 2 timer 10,00 10,00 0,00 0,0 Dagkurser (6 timer) pr. delt 450,00 450,00 0,00 0,0 Uden for normal arbejdstid fastsættes pris i samarbejde med Organisations- og Personaleafd. i henhold til gældende overenskomst for medarbejderne Folkebiblioteksvæsen Hjemkaldelsesafgifter Bøder ved for sen aflevering af alle former for udlånsmateriale uden forudgående hjemkaldelse: Voksne o. 14 år 20,00 20,00 0,00 0,0 børn 10,00 10,00 0,00 0,0 Hjemkaldelse: Voksne o. 14 år Hj.kal. 50,00 50,00 0,00 0,0 børn Hj.kal. 15,00 15,00 0,00 0,0 Udsendt regning Voksne o. 14 år Hj.kal. 125,00 125,00 0,00 0,0 børn Hj.kal. 35,00 35,00 0,00 0,0 Efter 90 dage overgår sagen til opkrævning. 5

300 Kontonr. / Tekst Kopi og Print Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Sort/hvid kopi A4 1,00 1,00 0,00 0,0 A3 2,00 2,00 0,00 0,0 Farve kopi A4 5,00 5,00 0,00 0,0 A3 10,00 10,00 0,00 0,0 Laserprint A4 1,00 1,00 0,00 0,0 Løst papir/ pr. side A4 1,00 1,00 0,00 0, Betaling for arrangementer på Tårnby Hovedbibliotek Voksne Arrangementer inkl. evt. undervisning: Værkstedsarrangementer: Arrangementer med eget personale (Film, oplæsning m.m.): 30,00-60,00 kr. afhængig af prisen for arrangementet. 30,00 kr. pr. person til dækning af materialer. Gratis Børn Teaterarrangementer: Værkstedsarrangementer: Arrangementer med eget personale (Film, oplæsning m.m.): 20,00 kr. for børn og voksne Gratis Gratis I særlige tilfælde kan prisen sættes op, f.eks. ved meget dyre arrangementer, bustur (SOL), litterære byvandringer, koncerter, "kendisser" m.m Kulturel virksomhed Museer Salg af kataloger/bøger m.v. Priserne fastsættes ved hver udstilling og svinger i mellem kr. Ca. priser (kostpriser) Katalog/bog (maksimumpris) Stk. 200,00 200,00 0,00 0,0 Plakat, sort/hvid Stk. 35,00 35,00 0,00 0,0 Plakat, farver Stk. 45,00 45,00 0,00 0,0 Entrebetaling 50,00 50,00 0,00 0,0 Gratis for borgere med bopæl i Tårnby Kommune. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. 6

301 Kontonr. / Tekst Biografer Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Entréindtægter Voksne 70,00 75,00 5,00 7,1 Børn (til og med 12 år) 60,00 60,00 0,00 0,0 Særpris (forhøjet) ved Danmarkspremierer, helaftensforestillinger og 3D-forestillinger. Rabatkort, 10 billetter (dækker op til 65 kr. pr. stk., af billetprisen) 550,00 550,00 0,00 0,0 Udlejning af biografen Store sal I biograftiden , ,00 0,00 0,0 Uden for biograftiden 4.500, ,00 0,00 0,0 Lokale initiativere: I biograftiden 4.500, ,00 0,00 0,0 Uden for biograftiden 2.500, ,00 0,00 0,0 Lille sal I biograftiden 2.500, ,00 0,00 0,0 Uden for biograftiden 1.500, ,00 0,00 0,0 Barsalg Øl Stk. 20,00 20,00 0 0,0 Spiritus Stk. 30,00 30,00 0 0,0 Kaffe (alm. m.fl.) Pr. kop ,0 Vin (miniflaske) Pr. stk 30,00 40, ,3 ½-liters vand Stk. 15,00 15,00 0 0,0 Musikarrangementer Musikundervisning Ugentlig lektion á 22 ½ minutters eneundervisning Måned 255,00 260,00 5 2,0 Holdundervisning (mindst 8 elever) Måned 175,00 180,00 5 2,9 Hørelærehold (mindst 4 elever) Måned 175,00 180,00 5 2,9 Musikkarrusel ( 30 min. undervisning + 30 min. sammenspil) Måned 255,00 260,00 5 2,0 Forældre/barn-hold (8-10 elever) Måned 155,00 160,00 5 3,2 Specielt forældre/barn-hold (max 5 elever) Måned 150,00 155,00 5 3,3 7

302 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Musikundervisning (fortsat) Deltagelse i kor, sammenspil og orkester er gratis såfremt man går til eneundervisning. Søskenderabat: For dyreste fag betales fuld pris, for andre søskende betales 60 %. Der betales forud i 10 rater. Girokort udsendes ved sæsonstart. I forbindelse med 1. rate opkræves 20 kr. ekstra til Copydan-afgift. Restance udover 2 måneder kan medføre udelukkelse fra undervisningen. Entreindtægter Taksten for koncerter på Hovedbiblioteket og Kulturzonen bliver vurderet i hvert enkelt tilfælde. 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge Dagpleje Forældrebetaling Måned 2.583, ,00 91,00 3, Vuggestuer Forældrebetaling 3.024, ,00 9,00 0, Børnehaver Forældrebetaling 1.546, ,00 18,00 1, Integrerede institutioner Samme takster som øvrige institutionskategorier SFO'er Forældrebetaling Måned 1.166, ,00-162,00-13, Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Fritidsklubber Måned 463,00 422,00-41,00-8,9 Ungdomsklubber Måned 100,00 100,00 0,00 0,0 8

303 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Betaling for midlertidig hjemmehjælp Efter skala, afhængig af indtægt. Pensionistcentret Solgården Betaling efter forbrug. Plejehjem Opholdsbetaling Betaling for en bolig fastsættes på grundlag af boligens omkostninger til drift, størrelse og beboernes indkomst. El og varme fastsættes i forhold til boligarealet som en forholdsmæssig andel af budgettet. Derudover individuel betaling efter forbrug. Betaling for serviceydelser Morgenmad Dag 16,00 16,00 0,00 0,0 Hovedret Dag 39,00 40,50 1,50 3,8 Forret/dessert Dag 15,00 15,00 0,00 0,0 Aftensmad Dag 29,50 30,00 0,50 1,7 Drikkevarer Dag 10,50 11,00 0,50 4,8 Vask Dag 295,00 300,00 5,00 1,7 Rengøringsartikler Måned 56,00 54,00-2,00-3,6 Linned Måned 303,00 308,00 5,00 1,7 Undertøj Måned 156,00 160,00 4,00 2,6 Forsikring (bortfalder for nye beboere) Måned 8,00 8,00 0,00 0,0 Vinduespudsning Måned 22,00 20,00-2,00-9,1 Toiletartikler Måned 42,00 42,00 0,00 0,0 Terapi Måned 42,00 42,00 0,00 0,0 Omsorgstandpleje Måned 37,00 39,00 2,00 5,4 Salg af kager ved særlige lejligheder Æblekage 45,00 46,00 1,00 2,2 Lagkage 63,00 64,00 1,00 1,6 Gæstespisning beregnes svarende til kostpris for plejehjemsbeboere. Midlertidige plejehjemsophold Døgn 131,00 133,00 2,00 1,5 9

304 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Daghjem Betaling Pr. dag 31,00 32,00 1,00 3,2 Der betales for maks. 3 dage ugentlig. Derudover individuel betaling for brug. Salgspriser i Bordinghus og Pilehaven Kaffe kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Te kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Sodavand stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Lys øl/pilsner stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Øl stk. 15,00 15,00 0,00 0,0 Brød stk. 6,00 6,00 0,00 0,0 Salgspriser i Solgården Kaffe kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Espresso kop 13,00 13,00 0,00 0,0 Cappuccino kop 13,00 13,00 0,00 0,0 Te kop 6,00 6,00 0,00 0,0 Kakao kop 13,00 13,00 0,00 0,0 Chokomilk stk. 13,00 13,00 0,00 0,0 Mælk stk. 7,00 7,00 0,00 0,0 Sodavand stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Lys øl/pilsner stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Øl stk. 15,00 15,00 0,00 0,0 Snaps glas 18,00 18,00 0,00 0,0 Vin glas 18,00 18,00 0,00 0,0 Vin flaske 84,00 84,00 0,00 0,0 Egne produkter Tørkage stk. 11,00 11,00 0,00 0,0 Lagkage stk. 13,00 13,00 0,00 0,0 Ostemad stk. 17,00 17,00 0,00 0,0 Smørrebrød stk. 17,00 17,00 0,00 0,0 Mad fra Løjtegårdsvej Varm ret + biret 53,00 55,50 2,50 4,7 Varm ret 38,00 40,50 2,50 6,6 Biret 15,00 15,00 0,00 0,0 Husavis stk. 5,00 5,00 0,00 0,0 10

305 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Anden kommune Ophold på Pyrus Alle Døgn 1.342, ,58 161,93 12,1 Ophold på Irlandsvej Døgn 1.453, ,91 118,63 8,2 Ophold Løjtegårdsvej Døgn 1.404, ,72 190,17 13,5 Ophold på Ugandavej Døgn 1.468, ,49 141,14 9,6 Ophold på Tagenshus Døgn 1.341, ,72 163,94 12,2 Daghjemmet Irlandsvej Døgn 876,00 894,00 18,00 2,1 Daghjemmet Løjtegårdsvej Døgn 599,00 827,00 228,00 38,1 Kollektivboligerne Televænget Døgn 1.432, ,00 22,00 1,5 Ophold på Wiedergården Døgn 730,00 745,00 15,00 2,1 Ophold på Falhøj Døgn 1.360, ,00-113,00-8,3 Ophold på Jershøj Døgn 795,00 769,00-26,00-3, Foranstaltninger for voksne handicappede Kommunale botilbud til midlertidige ophold for personer med særlige behov Boligerne Televænget Betaling for husleje efter m 2 Betaling for kost Måned 2.525, ,00 71,00 2,8 Betaling for varme (opkræves svarende til pensionisters egenbetaling). 06 Fællesudgifter og administration m.v Sekretariat og forvaltninger BBR-udskrifter Stk. 70,00 70,00 0,00 0,0 Knallertkørekort Stk. 100,00 100,00 0,00 0,0 Rykkerskrivelse Stk. 200,00 200,00 0,00 0,0 Vurderingsattester Stk. 60,00 60,00 0,00 0,0 Gebyrer vedrørende byggesager forventes afklaret november 2014 Gebyrer vedrørende Borgerservice - Gebyr vedrørende sygesikringsbevis foreligger primo året. Folkeregisteroplysninger Stk. 75,00 75,00 0,00 0,0 Sundhedskort/gruppeskift 180,00 185,00 5,00 2,8 Billedlegitimationskort 100,00 150,00 50,00 50,0 Adresseforespørgsel 52,00 75,00 23,00 44,2 Bopælsattest 52,00 75,00 23,00 44,2 Pasfoto 90,00 110,00 20,00 22,2 Restanceforespørgsel (ejendomsskatter/lån) - 100,

306 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % Gebyrer vedrørende Borgerservice (Fortsat) Parkeringstilladelse, Kastrup/ Gl. lystbådehavn Årligt 200,00 200,00 0,00 0,0 Ikke rettidige flyttemeddelelser - over 1 måneds overskridelse 600,00 600,00 0,00 0,0 Manglende anmeldelse af opgivet flytning 800,00 800,00 0,00 0,0 Forkerte oplysninger om selve flytning 1.500, ,00 0,00 0,0 Undladelse af at give ønskede oplysninger eller afgivelse af urigtige oplysninger 2.000, ,00 0,00 0,0 I særlige grove tilfælde eller gentagelsestilfælde - indtil 3.000, ,00 0,00 0,0 Gebyrer for skorstensfejerarbejde i Foreligger ultimo september 2014 (Opkræves løbende via ejendomsskatterne og er ekskl. moms) 1. For skorstensfejning betales: For første skorsten indtil 10 meters højde 98,04 For efterfølgende skorstene indtil 10 meters højde på samme ejendom 77,03 For skorstende over 10 meter for hver påbegyndt meter over 10 meter yderligere 3,50 For rensning af ildsteder, hvor soden ved rensning samles i ildstedet betales: For centralkedler 224,09 For brændeovne 112,04 2. For skorstende og ildsteder af størrelse fra kw forhøjes foranstående gebyrer med 50 %, fra kw forhøjes med 100 % og fra 232 kw forhøjes med 150%. 3. For skorstene, der fejes ud over det lovpligtige antal gange, forhøjes gebyrerne med 50% for yderligere fejninger, medmindre gebyret er forhøjet efter reglerne i pkt. 2 om tillæg efter fyrets størrelse. 12

307 Kontonr. / Tekst Takst/afgift pr kr kr. Stigning kr. Stigning % 4. For rensning af røgrør og røgkanaler, jf. 6 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse 239 af 27. april 1993, betales for rør og kanaler med indtil: 35 x 35 cm indvendigt mål For første meter 51,82 For efterfølgende påbegyndt meter 25,21 For rør og kanaler med indvendigt mål på over 35 x 35 meter betales For første meter 103,64 For efterfølgende påbegyndt meter 51,82 For kanaler der kun renses ved, at skorstensfejeren personligt går gennem kanalen, har mesteren dog lov til, i stedet for gebyret, at træffe aftale med brugeren om betalingen, idet der tages hensyn til afstanden til og fra det sted, hvor fejningen udføres. 5. For tildaldelse til ekstra skorstensrensning samt for rensning af røgovne og røgkamre, der skal udføres uden for de sædvanlige skorstensfejninger, betales efter tidsforbrug samt befordringsgodtgørelse efter samme takst som for statens tjenestemænd. 6. For brandpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales - uanset antallet af skorstene på en ejendom 98,04 7. For udfræsning af skorstene og tilkaldelse til skorstensild betales efter tidsforbrug den til enhver tid gældende svendetimeløn samt befordringsgodtgørelse efter samme takst som for Statens tjenestemænd. 8. For tilmelding af nye skorstene/ildsteder betales 9. Påtegning af prøvningsattest 367,91 100,93 13