STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

Transkript

1 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

2 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal for Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens regnskabsdatabase. Huslejestatistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at boligernes udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der flere almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. Huslejen er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og udgiftssammensætning. Udgiftsstatistikken baseret på budgettallene giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor, da huslejedannelsen er baseret på budgettal. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2009, ligesom der fremgår en oversigt over udviklingen i udgifterne siden Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Fra regnskabsåret 2010 ændres det statistiske opgørelsesprincip fra primo til ultimo regnskabsåret. Det betyder, at regnskaberne fra 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet bliver ændret fra primo til ultimo. Ændringen vil først få betydning for Husleje- og udgiftsstatistik 2011 som forventes offentliggjort i slutningen af LANDSBYGGEFONDEN Juli 2011 SIDE 2 I 50

3 INDHOLD DATAGRUNDLAG... 4 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK DEL 1. HUSLEJEN DEL 2. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET DEL 3. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - REGNSKAB DEL 4. UDVIKLINGEN I HUSLEJERNE FRA SIDE 3 I 50

4 DATAGRUNDLAG Betegnelsen Husleje 2010 dækker over den budgetterede husleje for Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for Det er de budgetterede lejeindtægter for 2010 (konto 201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør de fundamentale data i huslejestatistikken. Huslejen beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes af indtægter, der stammer fra andre kilder (ca. 10 %), bl.a. fra indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. På opgørelsestidspunktet for Husleje- og udgiftsstatistik 2010 udgjorde de indberettede regnskaber for regnskabsåret 2009 ca. 95 % af det samlede antal regnskaber for de almene boliger på landsplan. Heraf er ca. 2 % frasorteret af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger, hvor stigningen, efter valideringen af data, i huslejen i forhold til 2009 er på mere end 50 kr. pr. m² p.a. eller faldet på mere end 30 kr. pr. m² p.a., er frasorteret. Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende (forsinket) eller fejlbehæftet indberetning af regnskabs- og budgettal. 3. Afdelinger, der ikke er gået i drift kaldet byggebalancer. Nedenfor fremgår dækningsgraden for Husleje- og udgiftsstatistik 2010 fordelt på boligtyper. Af tabellen kan det konstateres, at datagrundlaget for alle boliger efter frasortering er 92,7 % ud af en samlet boligmasse på boliger. Dermed er statistikkens fordeling af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis som den samlede fordeling jf. fondens stamdata pr. 1. januar Det vurderes dog, at forskelle i fordelingen er små og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt, da datagrundlaget er over 90 %. SIDE 4 I 50

5 Tabel A: Datagrundlag for Husleje- og udgiftsstatistik Alle boliger Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Blandede boliger I alt Efter frasortering Dækningsgrad* 92,7 % 92,4 % 74,1 % 87,3 % 99,2 % Note: Det samlede antal boliger i Husleje- og udgiftsstatistikken adskiller sig fra antallet af boliger i Landsbyggefondens månedlige opgørelse af ledige boliger på Forskellen mellem de to opgørelser opstår som følge af, at Husleje- og udgiftsstatistikken, i modsætning til ledige boliger, indeholder samtlige regnskabspligtige afdelinger og dermed også byggeregnskaber. *) Dækningsgraden for ældreboliger er mindre end for de øvrige afdelingstyper, da der blandt ældreboligerne er en højere andel byggebalancer end blandt de øvrige afdelingstyper. Opgørelser på familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger, dvs. at det kun er afdelinger, der består af én af boligtyperne. Denne opdeling er foretaget, fordi boligtyperne har forskellig udgiftsstruktur, hvilket medfører, at afdelinger bestående af flere boligtyper ikke er direkte sammenlignelige. Enkeltværelser er henført til familieboliger. Opgørelse af alle boliger medtager derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. Huslejen er korrigeret for, at der i nogle afdelinger indgår individuelt vandforbrug for de enkelte boliger. Korrektionen er foretaget således, at de afdelinger hvor udgiften til vandforbrug er mindre end 35 kr. pr. m², er tilføjet et vandtillæg. Vandtillægget og vandudgiften er udformet således, at de tilsammen summerer til 35 kr. pr. m², da det svarer til den gennemsnitlige vandudgift pr. m². Dermed giver det et mere retvisende billede af den gennemsnitlige husleje pr. m². Til yderligere sammenligning er der foretaget en beregning af, hvor stor en gennemsnitlig familiebolig er. Beregningen er foretaget på baggrund af boligarealer i Landsbyggefondens Stamdata, og viser, at en gennemsnitlig familiebolig i 2010 udgjorde 78 m² (se tabel 16). Før blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har dog pligt til, at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. Huslejestatistikken er endvidere opdelt i forhold til ibrugtagelsesår. Denne opdeling er foretaget på baggrund af, hvilken finansieringsform boligerne oprindeligt er opført med. Før 1958 blev der ydet statslån 1 til opførelse af almene boliger. Fra blev nybyggeri finansieret via et nyoprettet 2. prioriteringsinstitut, der afløste statslånene, derudover var der skiftende mulighed for tilskud. Fra blev byggeriet finansieret via nominallån med statslig rentesikring. I perioden blev det almene byggeri finansieret via IS-20 lån, dette skifter til IS-35 lån fra Fra 1999 og frem bliver byggeriet finansieret ved nominallån, fastforrentede eller rentetilpasningslån. For udgiftsstatistikkerne er der ligeledes foretaget opdelinger i forhold til ibrugtagelsesår. Inddelingen er som følger: før 1968, fra , og efter årtusindeskiftet. Finansieringsformen er givet ved tilsagnsdatoen og da ibrugtagelsesåret ikke nødvendigvis er tæt på tilsagnsdatoen, kan dette give nogle 1 Statslånene blev indført 29. marts 1887, før det fandtes der ingen samlet finansieringsform. SIDE 5 I 50

6 forskydninger i forhold til opdelingen på finansieringsformer. Da periodeinddelingerne af statistikken dækker over en bred årrække, vurderes det ikke at påvirke udviklingen i husleje- og udgiftsniveauet. Husleje- og udgiftsstatistikken er fra og med 2007 opdelt i de nuværende 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. Hovedstadsregionen og det øvrige land. Betegnelsen Hovedstadsregionen omfattede kommunerne København og Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter Fra og med Husleje- og udgiftsstatistik 2005 er der sket en ændring i definitionen af ibrugtagelsesår. Ibrugtagelsesåret beregnes herefter som et vægtet gennemsnit af antallet af boliger. Tidligere var ibrugtagelsesår defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Forklaringen på dette er, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller at de er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller at der er tale om byggeregnskaber. Der tages forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret Alle beløb er opgjort i løbende priser og der tages forbehold for mindre afvigelser, der skyldes afrunding. Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår vil kunne skabe ændringer i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. SIDE 6 I 50

7 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 I 2010 var den gennemsnitlige husleje i de almene boliger 686 kr. pr. m². Det svarer til, at den gennemsnitlige husleje steg med 4,2 % i forhold til Fordelt efter afdelingstype udgjorde den gennemsnitlige husleje i 2010 for en almen familiebolig 659 kr. pr. m², mens den var hhv. 949 kr. pr. m² for ældreboliger og 833 kr. pr. m² for ungdomsboliger. Halvdelen af de almene familieboligafdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen 2, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem kr. pr. m² i Den gennemsnitlige huslejestigning fra 2009 til 2010 var relativt størst for almene ældreboliger og relativt mindst for ungdomsboliger. Der kan konstateres forholdsvist store regionale forskelle i huslejeniveauet. Det gennemsnitlige huslejeniveau var i 2010 højst på Sjælland, da huslejeniveauet i Region Hovedstaden (761 kr. pr. m²) og Region Sjælland (718 kr. pr. m²) lå over niveauet i de øvrige regioner. Huslejeniveauet er fra steget mest i Region Hovedstaden og Syddanmark med hhv. 4,9 % og 4 %, mens niveauet i de øvrige regioner er steget med 3,1-3,6 %. Set over en 5-årig periode var huslejeudviklingen i 2009 og 2010 højere end i de foregående år. Den gennemsnitlige årlige huslejestigning i perioden var 3,4 %, mens huslejen gennemsnitligt steg med 4,2 % fra Opgjort efter afdelingens ibrugtagelsesår er den gennemsnitlige husleje steget mest i afdelinger ibrugtaget før Budgetterede udgifter De budgetterede udgifter for en gennemsnitlig almen familiebolig på 78 m² beløb sig i 2010 samlet til kr. Heraf var ca. en fjerdedel ( kr.) budgetteret til nettokapitaludgifterne og 6 % til administrationsudgifter (3.469 kr.). Henlæggelserne androg 18 % (9.893 kr.) af de samlede udgifter, mens de ekstraordinære udgifter udgjorde 13 % (7.402). I alt var 92 % af de samlede udgifter finansieret af huslejeindtægter, de resterende 8 % blev finansieret af lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv. I 2010 kostede det således kr. at bebo en gennemsnitlig almen familiebolig, svarende til en månedlig husleje på kr.. De budgetterede nettokapitaludgifter var i 2010 mindre i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Det skal ses i lyset af, at afdelingerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er 6-8 år ældre end i de øvrige regioner. Overordnet set var de gennemsnitlige budgetudgifter pr. m² dog højere i Region Hovedstaden (801 kr. pr. m²) sammenlignet med de øvrige regioner ( kr. pr. m²). Der var således i 2010 en forskel på 173 kr. pr. m² i det budgetterede udgiftsniveau mellem afdelingerne i Region Hovedstaden (801 kr. pr. m²) og Region Syddanmark (628 kr. pr. m²). Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2010 højst for de nyeste boligafdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet. I 2010 var den årlige gennemsnitsudgift pr. m² for boligafdelinger med ibrugtagelsesår efter 2000 således budgetteret til 841 kr., mens den var på 670 kr. for afdelinger med 2 25 % fraktil betyder, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje under dette niveau. Omvendt betyder 75 % fraktilen, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje over dette niveau. SIDE 7 I 50

8 ibrugtagelsesår før Hovedparten af sammenhængen mellem udgifter og afdelingens ibrugtagelsesår kan forklares ved størrelsen af nettokapitaludgifterne. I de nyere afdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet androg nettokapitaludgifterne således mere end 60 % af de samlede budgetudgifter pr. m², mens de udgjorde en forholdsvist lille andel (6 %) af de ældre boligers budgetudgifter Der kan ligeledes konstateres en sammenhæng mellem udgiftsniveau og afdelingstype. Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2010 højere for ældreboliger og ungdomsboliger end familieboliger. Den årlige gennemsnitsudgift pr. m² i 2010 var således budgetteret til hhv. 714 kr. for almene familieboliger, 896 kr. for ungdomsboliger og 987 kr. for ældreboliger. Sammenhængen mellem udgifter og afdelingstype kan for en stor del forklares ved, at ældre- og ungdomsboliger generelt er af nyere dato end familieboligerne og derfor har større nettokapitaludgifter. Samtidig er disse boliger generelt mindre end familieboliger, og udgiftsposter så som administrationsbidrag og renholdelse må forventes at blive påvirket mere af antallet af lejemålsenheder end af boligernes størrelse. Faktiske udgifter Set over perioden er de gennemsnitlige udgifter i afdelingsregnskaberne steget med 18 %, heraf var den største stigning fra med ca. 10 %. Fra er udgifter pr. m² til forbedringsarbejder, renholdelse, ejendomsskatter og vandafgifter steget mere end de samlede gennemsnitlige udgifter pr. m². SIDE 8 I 50

9 DEL 1. HUSLEJEN 2010 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse af huslejen 2010 på regioner, afdelingernes alder (ibrugtagelsesår), afdelingstype, hhv. familie-, ældre- og ungdomsboligafdeling, og boligernes størrelse. Tabel 1 (side 10) viser huslejen 2010 fordelt efter regioner og ibrugtagelsesår. For at skabe et sammenligningsgrundlag er desuden vist de tilsvarende tal for 2009, såvel som en opgørelse over stigningsprocenterne i denne 1-årige periode. Tabel 2A 2C (side 11-13) indeholder en tilsvarende opgørelse for de forskellige afdelingstyper hhv. familie-, ældre- og ungdomsboligafdelinger. Figur A (side 14) illustrerer denne opgørelse, hvad angår familieboliger. Tabel 3A (side 15) og 3B (side 16) viser en opgørelse over huslejeniveauet opgjort efter afdelingernes størrelse. Tabel 4A 5B (side 17 og 18) og figur B (side 19) viser, hvorledes huslejen i den almene sektor har udviklet sig siden Tabel 6 (side 20) samt figur C (side 21) viser, hvorledes boligerne fordeler sig på forskellige huslejeniveauer. Af tabel 7-8 (side 22-25) fremgår huslejen inklusiv tillæg ved forbrugsafregnet individuelt vandforbrug. Da mange almene boliger endnu betaler det individuelle vandforbrug over huslejen, giver disse tabeller et bedre udgangspunkt for sammenligning af huslejeniveauet i forskellige afdelinger. SIDE 9 I 50

10 TABEL 1: DEN ÅRLIGE KVADRATMETERHUSLEJE OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER ALLE ALMENE BOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,8 % ,8 % ,4 % ,4 % ,9 % ,4 % ,0 % ,6 % ,1 % ,7 % ,8 % ,0 % Samlet ,2 % ,9 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,4 % ,6 % ,4 % ,1 % ,9 % ,7 % ,5 % ,4 % ,9 % ,1 % ,9 % ,9 % Samlet ,6 % ,0 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,8 % ,2 % ,7 % ,5 % ,9 % ,2 % ,9 % ,9 % ,3 % ,3 % ,4 % ,4 % Samlet ,6 % ,1 % Den var der i alt almene boliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 93 % af den samlede almene boligmasse. SIDE 10 I 50

11 TABEL 2: DEN ÅRLIGE KVADRATMETER HUSLEJE OPGJORT EFTER AFDELINGSTYPE, IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER 2A. FAMILIEBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,0 % ,9 % ,4 % ,4 % ,7 % ,3 % ,7 % ,6 % ,4 % ,9 % ,4 % ,3 % Samlet ,2 % ,9 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,0 % ,3 % ,4 % ,7 % ,5 % ,6 % ,6 % ,6 % ,9 % ,2 % ,9 % ,8 % Samlet ,9 % ,5 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,5 % ,0 % ,9 % ,4 % ,8 % ,7 % ,4 % ,5 % ,3 % ,0 % ,7 % ,6 % Samlet ,7 % ,4 % Den var der i alt almene familieboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 92 % af de samlede familieboliger. SIDE 11 I 50

12 2B. ÆLDREBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,1 % ,0 % ,1 % ,7 % ,6 % ,7 % ,8 % ,3 % ,8 % ,3 % Samlet ,1 % ,9 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,8 % ,3 % ,6 % ,7 % ,5 % ,8 % ,3 % ,7 % ,5 % ,4 % Samlet ,7 % ,2 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,2 % ,3 % ,6 % ,3 % ,0 % ,9 % ,5 % ,3 % ,6 % ,9 % Samlet ,7 % ,4 % Den var der i alt almene ældreboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 74 % af de samlede ældreboliger. SIDE 12 I 50

13 2C. UNGDOMSBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,5 % ,7 % ,2 % ,5 % ,2 % ,5 % ,3 % ,3 % ,9 % ,8 % Samlet ,7 % ,9 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,7 % ,9 % ,5 % ,0 % ,8 % ,8 % ,9 % ,1 % ,3 % ,3 % Samlet ,4 % ,3 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,6 %* ,3 % ,9 % ,0 % ,7 % ,8 % ,7 % ,5 % ,4 % Samlet ,6 % ,5 % Den var der i alt almene ungdomsboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 87 % af de samlede ungdomsboliger. *) Stigningen fremkommer ved, at der indgår ca. dobbelt så mange boliger i beregningen af huslejen i 2010 i forhold til beregningen i SIDE 13 I 50

14 FIGUR A: DEN ÅRLIGE KVADRATMETER HUSLEJE I FAMILIEBOLIGER Kr. pr. m² Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ibrugtagelsesår Note: Den årlige kvadratmeter husleje er 0 for afdelinger med ibrugtagelsesår 2009 i Region Sjælland, se tabel 2A. Det skyldes enten, at der ikke er kommet nye afdelinger til i 2009, byggeregnskaber eller, at regnskaberne mangler at blive indberettet. SIDE 14 I 50

15 TABEL 3A: HUSLEJE 2010 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE REGIONER OG KR. PR. M² Hele landet Hovedstaden M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet Sjælland Syddanmark M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet Midtjylland Nordjylland M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet SIDE 15 I 50

16 TABEL 3B: HUSLEJE 2010 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE - IBRUGTAGELSESÅR OG KR. PR. M² Ibrugtagelsesår: M² Før Samlet Samlet SIDE 16 I 50

17 TABEL 4A: HUSLEJEUDVIKLINGEN ALLE ALMENE BOLIGER (KR. PR. M²) Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden ,9 % Sjælland ,2 % Syddanmark ,7 % Midtjylland ,4 % Nordjylland ,9 % Ibrugtagelsesår: før ,8 % ,2 % ,7 % ,3 % Boligtype: Familieboliger ,4 % Ældreboliger ,6 % Ungdomsboliger ,0 % Samlet gns ,4 % TABEL 4B: HUSLEJEUDVIKLINGEN FAMILIEBOLIGER (KR. PR. M²) Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden ,8 % Sjælland ,3 % Syddanmark ,6 % Midtjylland ,4 % Nordjylland ,7 % Ibrugtagelsesår: før ,8 % ,0 % ,6 % ,0 % Samlet gns ,4 % SIDE 17 I 50

18 TABEL 5A: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING ALLE ALMENE BOLIGER Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 2,9 % 2,7 % 5,1 % 4,9 % 3,9 % Sjælland 2,6 % 2,8 % 3,9 % 3,6 % 3,2 % Syddanmark 2,2 % 2,4 % 2,3 % 4,0 % 2,7 % Midtjylland 2,9 % 2,5 % 4,4 % 3,6 % 3,4 % Nordjylland 2,2 % 2,1 % 4,1 % 3,1 % 2,9 % Ibrugtagelsesår: før ,4 % 3,5 % 5,0 % 4,2 % 3,8 % ,5 % 2,1 % 4,2 % 3,8 % 3,2 % ,0 % 2,3 % 2,9 % 3,7 % 2,7 % ,8 % 3,0 % 4,4 % 2,9 % 3,3 % Boligtype: Familieboliger 2,3 % 2,8 % 4,2 % 4,2 % 3,4 % Ældreboliger 2,7 % 5,1 % 2,4 % 4,2 % 3,6 % Ungdomsboliger 2,9 % 4,1 % 2,3 % 2,7 % 3,0 % Samlet gns. 2,6 % 2,6 % 4,2 % 4,2 % 3,4 % TABEL 5B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FAMILIEBOLIGER Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 2,6 % 3,0 % 4,8 % 4,9 % 3,8 % Sjælland 2,8 % 2,2 % 4,2 % 3,9 % 3,3 % Syddanmark 2,1 % 2,0 % 2,7 % 3,5 % 2,6 % Midtjylland 2,9 % 2,2 % 4,8 % 3,7 % 3,4 % Nordjylland 1,6 % 2,5 % 3,3 % 3,4 % 2,7 % Ibrugtagelsesår: før ,3 % 4,0 % 4,6 % 4,3 % 3,8 % ,4 % 1,4 % 4,3 % 3,7 % 3,0 % ,3 % 1,7 % 3,2 % 4,1 % 2,6 % ,9 % 1,0 % 2,3 % 2,9 % 2,0 % Samlet gns. 2,3 % 2,8 % 4,2 % 4,2 % 3,4 % SIDE 18 I 50

19 FIGUR B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT PÅ REGIONER Stigning i procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland SIDE 19 I 50

20 TABEL 6: ANTAL FAMILIEBOLIGER PR. 1. JANUAR 2010 FORDELT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG HUSLEJE I KR. PR. M² - HELE LANDET Kr. pr. m² Andel ,1 % ,0 % ,1 % ,2 % ,3 % ,3 % ,0 % ,1 % ,4 % ,4 % ,2 % ,5 % ,0 % ,6 % ,7 % ,0 % ,4 % ,3 % ,6 % ,1 % ,6 % ,4 % ,6 % ,4 % ,2 % ,6 % ,2 % ,4 % ,9 % ,9 % ,1 % ,0 % ,7 % ,5 % ,4 % ,4 % ,5 % 100,0 % Samlet Note: De markerede tal viser, hvilket interval den gennemsnitlige husleje pr. m² befinder sig i, for de forskellige ibrugtagelsesår. SIDE 20 I 50

21 FIGUR C: FAMILIEBOLIGER 2010 FORDELT EFTER HUSLEJENIVEAU HELE LANDET Andel af boliger 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kr. pr. m² Note: Halvdelen af de almene afdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem kr. pr. m², markeret med sort. Den gennemsnitlige husleje for alle familieboliger var 659 kr. pr. m², jf. tabel 2A. SIDE 21 I 50

22 TABEL 7: HUSLEJE 2010 FOR ALLE ALMENE BOLIGER OPGJORT PÅ IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER - INKLUSIV TILLÆG VED INDIVIDUEL VANDMÅLING (KR. PR. M²) Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,1 Samlet , ,2 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,0 Samlet , ,5 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,7 Samlet , ,7 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i afsnittet om datagrundlaget side 5. SIDE 22 I 50