RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS

Transkript

1 BRIEF RETSFORBEHOLDET HAR SPILLET KONKURS Kontakt: Projektmedarbejder, Rasmus Leander Nielsen Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME I begyndelsen af december 2014 mødtes EU s justitsministre i Bruxelles til rådsmøde for retlige og indre anliggender. Her vedtog de endeligt en revideret konkursforordning, der skal styrke europæiske virksomheders modstandskraft over for økonomiske kriser og bl.a. give bedre muligheder for rekonstruktion af konkurstruede virksomheder. På grund af retsforbeholdet vil de nye tiltag dog ikke komme til gavn for danske virksomheder, hvilket kan komme til at svække vækst- og konkurrencevilkår for det danske erhvervsliv. Problemerne for de danske virksomheder kan bl.a. opstå ved tvister, hvor skyldner har aktiver eller kreditorer i flere EU- lande. Revisionen af konkursforordningen sker netop som nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af konkurser blandt danske virksomheder er stigende. Alene i november 2014 steg antallet med 5 pct., hvilket understreger behovet for at styrke danske virksomheders modstandskraft. Tænketanken EUROPA 2014 [email protected] thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Hvert år går ca europæiske virksomheder, der har aktiviteter i mere end ét medlemsland, konkurs, og antallet af konkurser er steget eksplosivt under krisen. En revision af de fælleseuropæiske regler for virksomheder, der går konkurs, er netop vedtaget, men Danmark står på grund af retsforbehol- det uden for samarbejdet. Danmark er et af de lande, der har oplevet den største stigning i konkur- ser. Alene i november steg antallet af konkurser med 5 pct. ifølge Dan- marks Statistik. Ved større konkurssager vil konsekvenserne af at stå uden for samarbej- det ramme Danmark hårdt, hvilket hæmmer konkurrencevilkår og vækstpotentiale. Danmark får heller ikke gavn af de nye konkurstiltag, der skal sikre bedre muligheder for vækst i det indre marked. Danmark forsøgte allerede i 2001 at opnå en parallelaftale på konkursområdet, men blev afvist af Kommissionen. Problemerne med manglende deltagelse i konkursforordningen kan løses ved en tilvalgsordning eller fuld afskaffelse af forbeholdet. 2

3 Jeg er enig i, at retsforbeholdet kan skabe problemer i forbindelse med håndteringen af internationale konkurssager og blandt andet føre til, at danske kreditorer stilles dårligere, sagde justitsminister Mette Frederiksen til Politiken 1. december. 1 Anledningen var efterveerne af den danske brændstofgigant OW Bunker konkurs i november måned, men problemet har i en årrække ramt både større og mindre virksomheder i Danmark. Hvert år går ca virksomheder, der har aktiviteter i flere europæiske lande, konkurs i EU. 2 Den økonomiske krise, den fortsatte lave vækst i Europa og svære udsigter for mange virksomheder har gjort behovet for fælles EU- regler i forhold til konkurser endnu mere tydeligt. I 2012 satte Kommissionen gang i en modernisering af EU- reglerne på området, og revideringen af den nuværende konkursforordning fra 2002 er nu i den afsluttende fase. Forslaget har haft stor prioritet under det græske og italienske formandskab i hhv. foråret og efteråret 2014, og er blevet behandlet på rådsmøder i juni og oktober. På rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA) den december blev den reviderede forordning vedtaget. 3 Den gælder i alle EU- lande, når de formelle juridiske oversættelser er på plads, undtagen Danmark. Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for både den eksisterende og kommende konkursforordning. 4 For at beskytte danske virksomheder med aktiviteter i EU eller i projekter, der involverer skyldnere eller kreditorer fra andre medlemslande, er det nødvendigt, at Danmark afskaffer retsforbeholdet. En tilvalgsordning, der kan erstatte det nuværende forbehold, giver mulighed for, at vi kan vælge retssikkerheden til med hensyn til grænseoverskridende 1 EU-forbehold bremser jagten på millionsvindlere. Politiken, ( 2 Giving honest businesses a second chance: Commission proposes modern insolvency rules. Pressemeddelse fra Kommissionen, 12. december 2012 ( 3 Insolvency proceedings: new rules to promote economic recovery. Pressemeddelse fra Rådssekretariatet, 4. december 2014 ( 4 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs blev behandlet i det danske Europaudvalg i slutningen af november, men Danmark deltog ikke Rådets vedtagelse, ligesom forordningen ikke får civilretslig praksis herhjemme pga. forbeholdet. ( om(2012)0744_da.pdf; jf. 3

4 konkurser. Det sikrer lige konkurrencevilkår og vækstmuligheder for danske virksomheder. Fælles regler styrker retssikkerheden for virksomheder I december 2014 mødtes EU s justitsministre i Bruxelles for bl.a. at forhandle de sidste knaster på plads med en revideret konkursforordning. Kommissionens konsekvensanalyse viste i 2012 dystre tal med et stigende antal konkursramte virksomheder, der har aktiviteter i mere end én medlemsstat. Uden fælleseuro- pæiske regler skaber det problemer med konkursryttere og uklare civilretlige kompetenceregler, når skyldnere har aktiver eller kreditorer flere EU- lande. Den eksisterende konkursforordning giver langt hen ad vejen virksomhederne den samme retssikkerhed som udelukkende nationalt forankrede virksomheder. EU s konkursforordning opstiller bl.a. klare regler for, hvilket lands lovgivning og domstolspraksis, der skal benyttes, og sikrer, at den endelige afgørelse gensidigt anerkendes i alle medlemslande, der har ratificeret reglerne. Forordningen anses generelt for at være en succes, der bl.a. har lettet behandlingsprocesserne mellem landene. Den eksisterende praksis har dog også vist sig at have visse mangler og begrænsninger, og i 2012 anbefalede Kommissionen derfor en modernisering af konkursforordningen, der dels afhjælper mangler i den eksisterende praksis, og dels i langt højere grad fokuserer på rekonstruktion og genopretning af kriseramte virksomheder. Forslaget sigter hermed på at styrke og fremtidssikre innovationslysten og væksten i Europa. 5 Således skal den nye konkursforordning i højere grad udvikle redskaber til at hjælpe virksomheder på randen af konkurs, så der præventivt gøres en indsats, før det er for sent gennem restrukturering. Desuden skal ændringer i forret- ningsvilkår for tidligere konkursramte, men ærlige entreprenører, 6 gøre det nemmere for den levedygtige del af erhvervslivet at genoprette virksomheder. Med andre ord er fokus flyttet fra afvikling (likvidation af insolvente virksomhe- der) til videreførsel (rekonstruktion). 5 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs. Kommissionen, 2012 ( om(2012)0744_da.pdf). 6 Giving honest businesses a second chance: Commission proposes modern insolvency rules. Pressemeddelse fra Kommissionen, 12. december 2012 ( 4

5 Den økonomiske krise har på den måde haft indvirkning på EU s konkurspolitik, hvor den nye forordning kan ses som et led i EU s arbejde med at sikre vækst og nye arbejdspladser i det indre marked. 7 Usikker retssikkerhed for danske virksomheder Et stort antal danske virksomheder har været hårdt ramt af krisen, hvilket er illustreret i nedenstående figur med udviklingen i antallet af konkurser siden Figur 1. Danske virksomheder oplever flere konkurser Antal danske konkurser Kilde: Gennem de seneste år har Danmark været et af de i lande i Europa med det højeste antal konkurser i forhold til antallet af virksomheder. En sammenlignen- de undersøgelse fra CreditReform viser, at Danmark i 2012 med 182 konkurser havde det næsthøjeste antal blandt 16 vesteuropæiske lande pr virksomheder langt over det vesteuropæiske gennemsnit på Antallet af konkurser toppede i 2010, men faldet mod før- krise- niveau går i øjeblikket 7 Den reviderede konkursforordning er en del af Kommissionens 2020-handlingsplan for entreprenørskab, der skal fremme vækst og sikre hjælp til nystartede virksomheder. 8 Se Corporate Insolvencies in Europe 2012/13. A survey by the Creditreform Economic Research Unit, Grækenland har i undersøgelsen indberettet et bemærkelsesværdigt lavt antal konkurser (5 pr virksomheder), hvorfor vi har udeladt Grækenland i sammenligningen. Medregnes Grækenland i gennemsnittet bliver det 70. I 2000 var Danmark blandt de EU-lande med færrest konkurser; se Få konkurser i Danmark, Jyllands-Posten, 20. marts 2000 ( 5

6 langsommere end forventet. Dette understøttes desuden af tal fra Danmark Statistik, som viser, at antallet af konkurser i november 2014 steg med 5 pct. 9 Der er klare nationale konkursregler, men for danske virksomheder med aktiviteter i mindst ét andet EU- land, er situationen langt mere usikker, da Danmark ikke er med i konkursforordningen. 10 Allerede i 2001 søgte den daværende regering om en såkaldt parallelaftale, der kunne have givet danske virksomheder tilnærmelsesvis de samme rettigheder, men Kommissionen afviste ansøgningen i Problemerne opstår eksempelvis, når virksomheder fra andre EU- lande går konkurs i Danmark. Det er tilfældet i sagen om det københavnske Metrobyggeri, hvor den italienske storentreprenør Salini står for det overordnede byggeansvar med en række underentreprenører fra flere europæiske lande. Da den portugisiske underleverandør, Cinterex, i 2013 erklærede deres danske datterselskab konkurs, forlod de Danmark med ubetalt gæld på over 13 mio. kroner. Ifølge fagforeningen 3F er det i sådanne sager næsten umuligt, at få pengene indhentet, da det er dyrt, besværligt og ofte uden gevinst at føre retssager i andre stater på baggrund af dansk lov. 12 Et argument, der bakkes op af Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner, der aktuelt arbejder med OW Bunker- sagen. 13 Når Danmark står uden for den eksisterende og kommende konkursforordning, er det problematisk for de danske virksomheder og kreditorer. Typisk skal en dansk kreditor kæmpe med at opkræve et beløb i en udenlandsk virksomhed, der er gået konkurs i Danmark. Kreditoren må her føre særskilt sag i det gældende land på baggrund af en dansk konkursbegæring. Det er en dyr og besværlig affære for danske kreditorer og virksomheder, der har spinkle håb om at indhente skyldige beløb, da konkursbehandlingen på grund af retsforbeholdet ikke omfatter skyldnerens aktiver i Danmark. 9 Danmarks Statistik, 2014 ( 10 Bortset fra i forhold til Sverige og Finland, hvor den nordiske konkurskonvention fra 1933 finder anvendelse. 11 Der er intet, der tyder på, at situationen vil ændre sig inden en folkeafstemning om retsforbeholdet. Regeringen har ikke lavet ansatser til en ny ansøgning og Kommissionen har ikke signaleret ændret stillingstagen (jf. og 12 Tænketanken EUROPAs egen korrespondance med faglig sekretær i 3F, Jesper Weihe. 13 EU-forbehold bremser jagten på millionsvindlere. Politiken, ( 6

7 At det er nemmere for europæiske virksomheder at undgå danske kreditorer, kan tiltrække konkursryttere og forringe konkurrencevilkårene, hvilket har høje omkostninger for Danmark og de danske virksomheder. 14 Opgør med retsforbeholdet for virksomhedernes skyld Det kan således have store konsekvenser for dansk erhvervsliv, at Danmark står uden for samarbejdet på det retlige område, og problemstillinger vedrørende tværeuropæiske konkursbehandlinger bør stå højt på den politiske dagsorden i det nye år. Dansk deltagelse i konkursforordningen vil give danske virksomheder langt bedre mulighed for at indhente skyldige beløb fra konkursramte virksomheder og forbedre vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet generelt. De nye tiltag i den reviderede konkursforordning opstiller desuden værktøjer til at få kriseramte danske virksomheder tilbage på rette spor med restruktureringspla- ner før konkurser indtræffer. Den eneste mulighed for at sikre danske virksomheders retssikkerhed er at afskaffe retsforbeholdet eller erstatte det med en tilvalgsordning. 14 Jf. kommentarer i Altinget den 3. december 2014 af hhv. Morten Bødskov, EU-ordfører for Socialdemokraterne, og Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA ( 7