DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

Transkript

1 BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn op, og nye initiativer styrker den fælles indsats. Selv om Danmark er anerkendt som et af de bedste lande til at bekæmpe denne kriminalitet, er retsforbeholdet med til at sætte førerpositionen over styr. For det første står vi til at ryge ud af det vigtige Europol- samarbejde i For det andet har vi ikke indflydelse på, hvordan ny lovgivning på området kommer til at se ud. I 2013 trådte et nyt EU- direktiv i kraft, der harmoniserer definitionen af, hvilke handlinger mod børn, der er ulovlige, og det fastlægger minimumsstraffe for forbrydelser. Det er et vigtigt skridt, hvis man ønsker at bekæmpe problemet. Danmark er ikke omfattet direktivet, og selv om danske myndigheder i nogen grad har tilpasset dansk lovgivning, har Danmark ikke haft indflydelse på udformningen af lovgivningen. Retsforbeholdet bringer Danmark på usikker grund, når EU- landene vedtager nye initiativer for at bekæmpe udnyttelse og misbrug af børn. Hvis Danmark ønsker at indgå fuldt ud i det europæiske samarbejde om at beskytte børn, kræver det en tilvalgsordning eller en fuld afskaffelse af retsforbeholdet. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Det danske retsforbehold afholder Danmark fra at deltage fuldt ud i den fælles europæiske kamp mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Aktuelt står Danmark til at ryge ud af politisamarbejdet Europol. Det vil både sætte Danmark tilbage i kampen mod denne kriminalitet og betyde, at danske spidskompetencer ikke kan bringes i spil. Beskyttelsen af børn sker dog ikke alene gennem Europol. I 2013 trådte et nyt EU- direktiv i kraft, som harmoniserer reglerne og letter samarbejdet på tværs af grænserne. Danmark er ikke omfattet direktivet og har ikke haft indflydelse på udformningen af det. Selv om det indtil videre er lykkedes at afbøde de værste konsekvenser, bringer retsforbeholdet Danmark på et vakkelvornt grundlag, når det handler om at sikre børn mod misbrug. Kun ved at afskaffe retsforbeholdet helt eller indføre en tilvalgsordning kan Danmark indgå fuldt i det europæiske samarbejde om børnebeskyt- telse. 2

3 Mellem 10 og 20 pct. af alle børn i EU har oplevet at blive seksuelt misbrugt eller udnyttet. 1 I de værste tilfælde bliver overgrebene filmet og distribueret på nettet. Bekæmpelse af dette kræver en fælles europæisk indsats. Men Danmark står på grund af retsforbeholdet til at ryge ud af det fælles europæiske politisamarbejde, Europol, i Det har fået den danske regering til at varsle en folkeafstemning, der skal gøre op med retsforbeholdet. Der er i det hele taget bred politisk og enighed og folkelig opbakning til, at Danmark skal blive i Europol, der bl.a. benyttes i kampen mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Kampen mod misbrug og udnyttelse af børn sker dog ikke alene gennem Europol. Fælles definitioner, strafferammer, og udveksling af information er også afgørende for at bekæmpe denne form for kriminalitet. Disse fælles tiltag findes i et nyt EU- direktiv, der trådte i kraft , men det er Danmark ikke omfattet af på grund af retsforbeholdet. Visse dele er Danmark dog dækket ind af via andre regler, men ofte uden vi har haft indflydelse på området. Derfor er Danmarks deltagelse i det fælles europæiske samarbejde for at beskytte børn i dag et mudret billede. Vi er fortsat med i udveksling af straffeoplysninger, men det vil i høj grad blive begrænset, når først vi ryger ud af Europol. Og selv om vi har mulighed for at tilpasse den danske lovgivning, er vi ikke omfattet af det afgørende direktiv, der har til formål at styrke sikkerheden for børn i EU. Retsforbeholdet stiller således Danmark i en usikker position, hvor vi langsomt falder ud af samarbejdet. Afskaffer vi vores forbehold eller erstatter det med en tilvalgsordning, kan vi derimod deltage fuldt ud i samarbejdet om at beskytte børn. Danmark er en vigtigt partner i Europol En stor del af EU s indsats mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn handler om kampen mod børneporno. Ifølge en rapport fra UNICEF fandtes der i 2009 mere end fire millioner websider med pornografiske billeder og videoer af børn, 1 Child sexual abuse, European Commission ( 2 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/93/EU af 13. December 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA. 3

4 og ca. 200 nye billeder kom til hver dag. I rapporten estimeres det, at omkring pædofile benytter disse hjemmesider på globalt plan. 3 Internettet har gjort seksuel udnyttelse af børn til en grænseoverskridende forbrydelse, hvor krænkelsen kan finde sted ét land, mens distributionen og salget af de ulovlige billeder og videoer kan foregå over hele verden. Europol er det vigtigste samarbejde for Danmark i kampen mod denne kriminalitet, og det er afgørende for Europol, at alle lande, herunder Danmark, støtter op om samarbejdet. Danmark betragtes faktisk som et af de førende lande i bekæmpelsen af børneporno. Så sent som i 2011 ledte danske politifolk en storstilet Europol- operation i 22 europæiske lande, der første til 122 anholdelser heriblandt 19 danske mænd. 4 Og det var dansk politi, der i samarbejde med det amerikanske politi afslørede en gruppe forældre fra USA og flere lande i Europa, der misbrugte deres børn og delte deres ulovlige optagelser med hinanden. I alt var 45 børn i alderen 2-14 år blevet misbrugt. 5 Politiet i Danmark har desuden i samarbejde med Red Barnet udviklet smarte blokeringsmetoder til ulovlige hjemmesider. Dansk deltagelse i Europol- samarbejdet har altså været udbytterigt for såvel Danmark som for de øvrige EU- lande. Men Danmark vil i løbet af 2015 blive tvunget ud af Europol i kraft af vores retsforbehold, selv om politifolk, eksperter og politikere er enige om, at det vil sætte Danmark tilbage i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet såsom børneporno. 6 Fælles bekæmpelse kræver fælles regler For at effektivisere indsatsen er det også nødvendigt med fælles definitioner og regler, der gør det nemmere for de nationale juridiske systemer at samarbejde ,000 paedophiles prowling the net: UN, abc news, 2009 ( 17/ paedophiles-prowling-the-net-un/ ). 4 Pressemeddelelse, Dansk Politi, 2011 ( 5 Bust of child porn club alleges abuse by parents, Lubbock-Avalanche Journal, ( 6 Advarsel: Danmark bliver et B-hold, Jyllands-Posten, ( 4

5 Og i 2013 trådte et EU- direktiv i kraft, der netop har til formål at øge børns retssikkerhed ved at styrke samarbejdet på tværs af grænserne. 7 Direktivet sikrer fælles betegnelser for, hvilke handlinger mod børn, der vurderes ulovlige og angiver minimumsstraffe for forbrydelser. Således sker der en harmonisering mellem landene, så der ikke kan spekuleres at søge til lande med mindre strafferamme. 8 Danmark har på grund af retsforbeholdet ikke haft indflydelse på udformningen af direktivet, men da direktivet trådte i kraft, foretog Danmark en harmonisering af strafferammerne, så de var i overensstemmelse med EU s direktiv. 9 Denne harmonisering skyldes netop, at danske myndigheder anerkender, at vi ikke kan stå isoleret med lavere strafferammer end resten af EU. Men i stedet for at søge indflydelse og være med til udforme direktivet har vi blot tilpasset os de andre EU- landes beslutning. Direktivet giver desuden EU- landene bedre mulighed for, at retsforfølge borgere i andre EU- lande. I den eksisterende lovgivning, som Danmark er omfattet af, kan lande retsforfølge sine egne borgere, uanset hvor i EU de opholder sig. Men i kampen mod seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn, giver det nye direktiv yderligere beføjelser, så det land, hvor den krænkede har ophold kan retsforfølge krænkeren fra et andet EU- lande. Således udvider man rammen for retsforfølgel- se til gavn for de krænkede børn. Denne del er Danmark ikke omfattet. Det danske paradoks Børns rettigheder vægtes højt i Danmark, og Danmark betragtes som et land, der gør en ekstra indsats på området. Red Barnet har gennem en årrække lagt en stor indsats i EU for at løfte de andre europæiske lande op på det danske niveau. Da direktivet blev vedtaget, var der også rosende ord til Red Barnet fra den daværende kommissær for retlige anliggender, Cecilia Malmstrøm. 10 Derfor synes det en anelse paradoksalt, at Danmark som eneste land i EU ikke er omfattet af selv samme direktiv. 7 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/93/EU af 13. December 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA /93/EU 9 L 141, Folketingstidende (2013) ( df) 10 Stor EU-sejr for Red Barnet, redbarnet.dk (2012). 5

6 Fortalere for at fastholde retsforbeholdet og stå uden for samarbejdet har anført, at EU- direktivet i høj grad lægger sig op af de rettigheder, børn er sikret gennem FN s børnekonvention. Derfor skulle konsekvenserne ved at stå udenfor være overkommelige. Situationen er dog, at Danmark godt nok har ratificeret børnekonvention, men den er ikke indskrevet i dansk lovgivning. 11 Danmark kan i princippet indskrive børnekonventionen i dansk lovgivning, ligesom Danmark fortsat kan tilpasse sig EU s strafferamme. Men det ændrer ikke på, at Danmark snart ryger ud af Europol. Det ændrer heller ikke på, at vi med retsforbeholdet fortsat vil være afskåret indflydelse, når ny lovgivning vedtages. En såkaldt parallelaftale, hvor Danmark indgår aftaler om at samarbejde med hvert enkelt af de øvrige EU- lande, løser ikke problemet med disse former for kriminalitet. For det første fordi det ikke vil give Danmark mulighed for at anvende vores ekspertise i udformningen af lovgivningen på sigt, da vi vil stå uden for indflydelse. For det andet fordi bekæmpelsen af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn er mere end Europol. Parallelaftale eller ej, så er Danmarks fortsatte rolle i fælles samarbejde om beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug og udnyttelse på vakkelvorn grund. Den eneste måde, som Danmark kan fastholde sin førerposition, er ved at deltage fuldt og fast i det europæiske samarbejde på området. Det kræver, at vi afskaffer retsforbeholdet helt erstatter det med en tilvalgsordning, hvor vi kan vælge at i samarbejdet på udvalgte områder. 11 Danmark snart eneste land i Norden uden Børnekonvention, Altinget 7. oktober 2014 ( 6