Danmark går glip af udenlandske investeringer

Transkript

1 Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for mia. kr. mere end det har været tilfældet. Det ville blot have krævet, at vi ligesom mange andre vestlige lande, havde opretholdt niveauet for tilstrømningen af udenlandske investeringer. Det har både kostet arbejdspladser og hæmmet produktivitetsudviklingen. Af: økonomisk konsulent Mathias Secher, Danmark tiltrækker f udenlandske investeringer end tidligere Mængden af nye udenlandske investeringer i Danmark er faldet markant gennem de seneste 12 år. Det er en tendens, der er fortsat i første halvdel af 213, men det er faldet over en længere årrække, der er interessant, når man tolker disse tal. Udlandets faldende interesse i Danmark er nemlig en bekymrende udvikling, da udenlandske investeringer har en positiv effekt på økonomien både gennem øget produktivitet og flere arbejdspladser. Investeringerne går i stigende grad udenom Danmark Gns. årligt flow af direkte investeringer ekskl. gennemløb Mia. kr Mia. kr Ud Ind Ud Ind Ud Ind Kilde: Nationalbanken Sagsnr.:

2 Set over seks år er investeringerne fra udlandet faldet 52 mia. kr. Fra 1995 til 2 investerede udlandet i gennemsnit 46 mia. kr. om året i Danmark, men siden 27 er de gennemsnitlige årlige direkte investeringer fra udlandet faldet til 27 mia. kr. Altså et fald på 114 mia. kr. over hele perioden fra 27 til 212. Havde vi blot kunne tiltrække lige så mange investeringer som i perioden 21 til 26, ville der siden 27 være blevet investeret 52 mia. kr. mere i Danmark. Den mest interessante periode for disse investeringer er netop perioden fra 27 til 212, da Danmark i denne periode har investeret langt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark. Det er en tendens, der de senere år er set i de fleste andre vestlige lande, hvor der også er opstået et såkaldt investeringsgab. Her har der til gengæld slet ikke været samme fald i de indgående investeringer som i Danmark og det er netop denne tendens, der er særligt bekymrende. Koncernlån er medtaget i analysen Der er ikke skelnet mellem koncernlån og egenkapitalinvesteringer i analysen, som andre ellers tidligere har gjort. Koncernlån dækker blandt andet over transaktioner, der ikke har nogen realøkonomisk betydning for det land, som koncernlånet går til. I 29 skrev Nationalbanken dog, at koncernlån i stigende omfang blev brugt til virksomhedsopkøb gennem oprettelse af holdingselskaber med lav egenkapital, som herefter modtog koncernlån til finansiering af opkøbet. Der er også flere eksempler på, at store milliardbeløb er konverteret fra koncernlån til egenkapital eller omvendt. Hvis man kun fokuserer på egenkapitalstrømmene vil disse således give et forkert billede af udviklingen i perioder med store omposteringer eller opkøb gennem koncernlån. Samtidig stiger de udgående investeringer... hvilket til dels skyldes udflytning af arbejdspladser Tallene viser dog også, at investeringsgabet til dels er skabt af en stigning i de udgående investeringer, der siden 27 i gennemsnit har ligget 18,4 mia. kr. højere om året end i perioden Det er til dels en positiv udvikling, da det øger tilstedeværelsen på eksportmarkederne og er samtidig en naturlig konsekvens af en øget globalisering. En del af de udgående investeringer dækker dog også over udflytning af arbejdspladser. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at der i perioden i gennemsnit blev outsourcet 5.5 job fra virksomheder med mere end 5 ansatte. I perioden var dette tal steget en smule til 5.6 job om året i gennemsnit. Stigningen i de udgående investeringer indeholder derfor både positive og negative aspekter for Danmark. 2

3 Andre lande har tiltrukket flere indgående investeringer Mange lande har øget tilstrømningen af investeringer Faldet i de indgående investeringer kan ikke forklares ved et generelt lavere investeringsniveau på tværs af grænser. Således har mange OECD-lande som sagt haft en større årlig tilstrømning af investeringer fra 27 til 212 end de havde i de seks foregående år. Blandt de lande der ligesom Danmark har oplevet en lavere tilstrømning efter 27 har Danmark desuden haft det tredjestørste fald. Investeringerne er der altså, men Danmark fravælges. Mange lande har haft fremgang i de indgående investeringsstrømme Opgjort i national valuta, vækst i de indgående direkte investeringsstrømme inkl. gennemløb fra perioden til perioden Irland Norge Japan Australien Belgien Canada Østrig USA Island Schweiz Spanien Storbritannien Sverige New Zealand Tyskland Portugal Luxembourg Holland Italien Frankrig Sydkorea Danmark Finland Kilde: OECD, Nationalbanken og DI-beregninger Pct. Danmark burde klare sig bedre Andre vestlige lande har også oplevet fald på størrelse med Danmarks i de indgående investeringer og Finland har faktisk haft et større fald end Danmark. Det skyldes formentligt at krisen i 28 og i Europa i 212 ramte Finland noget hårdere end Danmark og det har dæmpet lysten til at investere i Finland. Det samme kan siges om Frankrig og Italien, hvor de seneste års gældskrise kan forklare de store fald i deres indgående investeringer. Derfor er det ikke lande, som det er positivt at være i selskab med i denne sammenhæng. Sydkorea har ligeledes oplevet stor tilbagegang i de indgående investeringer på trods af stor økonomisk fremgang, men er lidt et særtilfælde hvad angår udenlandske investeringer. Der er nemlig en generel modvilje overfor udenlandske investorer blandt Sydkoreanske virksomheder på trods af stor politisk velvilje. De indgående investeringer både falder og ligger lavt Det er ikke kun den nedadgående tendens i tilstrømningen af indgående investeringer, der er bekymrende men også niveauet. Her ligger Danmark ligeledes lavt sammenlignet med andre lande. Blandt de vestlige lande er det således kun få store økonomier og dem der har været hårdest ramt af de seneste års kriser, der ligger på niveau med Danmark. I og med at Danmark er en lille åben økonomi burde vi dog være i stand til at tiltrække langt flere investeringer relativt til BNP end lande 3

4 som USA, Japan og Tyskland, da de ikke er lige så tæt integreret med omverdenen som Danmark. Gns. årligt flowaf indgående direkte investeringer Andel af BNP, inkl. gennemløb Belgien Luxembourg Irland Island Schweiz Australien Holland Storbritannien Sverige Canada Norge EU gns. Østrig Spanien Portugal OECD gns. Frankrig New Zealand USA Finland Tyskland Danmark Italien Sydkorea Japan Kilde: OECD og Nationalbanken Pct. Målt på beholdningen ligger Danmark en smule bedre Målt på beholdningen af indgående investeringer klarer vi os derimod lidt bedre, men vi ligger dog en smule under gennemsnittet i EU15-landene. Der skal tages forbehold for gennemløbsinvesteringer, da de indgår som en del af beholdningen, men ikke har nogen realøkonomisk betydning. Det betyder at eksempelvis Luxembourg og Holland trækkes kunstigt op, da mange investeringer går igennem holdingselskaber i disse lande. Danmark harikke nogen stor beholdning af indgående investeringer 211, indgående FDI som andel af BNP, inkl.gennemløb Belgien Luxembourg Irland Schweiz Island Holland Sverige Storbritannien Portugal EU-15 Danmark New Zealand Spanien Norge Canada Østrig Frankrig Australien Finland Israel Tyskland USA Italien Sydkorea Japan Kilde: OECD Pct.... men det er ingen undskyldning Uanset om gennemløbsinvesteringerne er årsagen til, at Danmark ligger under EU15-landenes gennemsnit eller ej, så viser et land som Sverige, at en høj beholdning af indgående investeringer ikke behøver være ensbetydende med en lav eller faldende tilstrømning af nye udenlandske investeringer. På trods af en større beholdning ligger Sverige nemlig bedre end Dan- 4

5 mark, uanset om man ser på niveauet eller væksten i tilstrømningen af nye udenlandske investeringer. Mange gevinster når udlandet investerer i Danmark Flere positive aspekter når udlandet investerer i Danmark Foruden det bekymrende signal der ligger i, at udlandet fravælger Danmark som investeringsland, så kan det først og fremmest have nogle direkte negative konsekvenser for økonomien i form af tabte arbejdspladser men også lavere produktivitetsvækst. Nationalbanken har i deres seneste kvartalsoversigt (2. kvt. 213) fremført, at en direkte investering kan foretages på tre forskellige måder: 1. Greenfield-investeringer, hvor en virksomhed startes op fra bunden 2. Kapitaludvidelser i eksisterende virksomheder 3. Fusion/opkøb af andre virksomheder Nogle investeringer skaber arbejdspladser... andre kan hæve produktiviteten Her er det åbenlyst at greenfield-investeringer vil medføre flere arbejdspladser herhjemme. Det samme vil gælde kapitaludvidelser i det omfang, at kapitaludvidelsen kræver øget bemanding. Hvis en udvidelse af kapitalen ikke kræver flere arbejdstimer, vil det til gengæld have en positiv effekt på produktiviteten. Dette er under formodning af, at den øgede kapital benyttes til udvidelser af kapitalapparatet og således giver en øget eller mere effektiv produktion. Ved udenlandske virksomheders opkøb af danske virksomheder er der ikke nogen åbenlys beskæftigelseseffekt. Til gengæld kan det have en positiv produktivitetseffekt på en virksomhed at have udenlandske ejere, da de kan komme med nye ideer og ny viden. Således har danske virksomheder med udenlandske ejere i gennemsnit en højere omsætning per arbejdstime end andre danske virksomheder. Større omsætning per medarbejder med udenlandske ejere 25-21, antal ansatte er opgjort i årsværk Mio. kr per ansat 3 Mio. kr. per ansat 3 2,5 2, ,5 1,5 1 1,5,5 Dansk ejede Kilde: Danmarks Statistik Udenlandsk ejede 5

6 Udenlandsk ejede virksomheder arbejder mere med produktivitet En del af årsagen til den højere produktivitet blandt udenlandsk ejede virksomheder skyldes formentlig, at det er de mest produktive virksomheder, der opkøbes. En undersøgelse fra DI s virksomhedspanel viser dog også, at der er en større tendens til at arbejde systematisk med produktivitetsforbedringer i virksomheder med udenlandske ejere i ejerkredsen. Således er det kun syv pct. af de adspurgte virksomheder med udenlandske ejere, der ikke arbejder med produktivitetsforbedringer, mens andelen er 14 pct. blandt virksomheder uden udenlandske ejere. Arbejder din virksomhed systematisk med produktivitetsforbedringer? Virksomheder med udenlandske ejere er fundet ved at de har svaret ja til spørgsmålet om de har udenlandske ejere i ejerkredsen 1% 1% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% % Udenlandsk ejerskab Danske ejere % Ja, med konkrete produktivitetsmål Ja, men uden konkrete produktivitetsmål Nej Kilde: DI's virksomhedspanel, survey blandt 552 medlemsvirksomheder, hvoraf 157 har udenlandske ejere i ejerkredsen Blandt de virksomheder der arbejder med produktivitetsforbedringer er der desuden langt flere af dem med udenlandske ejere, der har opsat konkrete produktivitetsmål.... og kan også påvirke andre virksomheder positivt Derfor er udviklingen på alle måder et stort problem Når udenlandske ejere kommer med nye ideer og teknologier kan andre virksomheder ligeledes tage disse ideer og teknologier til sig og derved selv få nogle positive produktivitetseffekter. Foruden den direkte effekt som udenlandsk ejerskab kan have på den givne virksomhed, er kan der derfor også være en spill-over effekt på andre virksomheder. En pointe som Nationalbanken også nævner i deres seneste kvartalsoversigt (2. kvt. 213). Uanset hvilken måde der investeres på, kan det således have en positiv indflydelse på dansk økonomi, når udlandet investerer i Danmark. Det skaber både arbejdspladser og gavner produktiviteten. Det er derfor et stort problem, at investeringerne går udenom Danmark. Udviklingen skal vendes og jo længere tid der går før vi får rettet op på det, des flere investeringer går vi glip af. 6

7 7