Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal

Transkript

1 Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal

2 Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om natur og miljø i Danmark. På Miljøportalen kan både borgere, ejendomsmæglere, professionelle miljømedarbejdere og mange andre søge oplysninger om natur og miljø. Oplysningerne kan handle om alt fra fx jordforurening på et bestemt jordstykke over data om vandkvalitet i et åløb til fugletællinger og fund af dyrearter i naturen. I denne folder fortæller vi om den måde Miljøportalen virker det med et mere teknisk begreb kaldes it-infrastruktur. Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partner skab mellem staten, Danske Regioner og kommuner (KL). Læs mere om os på miljoeportal.dk Et digitalt posthus for data om natur og miljø Miljøportalen minder på mange måder om et posthus, der samler breve og pakker sammen og sender dem videre til de rigtige modtagere. Dét, vi opsamler og sender videre, er data om natur og miljø i elektronisk form. Derfor bruger vi ikke frimærker, røde postkasser, biler og og bude på cykel til at løse opgaven, men mange forskellige systemer, som arbejder sammen i en samlet it-infrastruktur.

3 Opsamling af data posten indhentes For at kunne give adgang til miljødata skal vi først hente dem ind fra de afsendere, som registrerer data. Det kan fx være en region, som registrerer jordforureningsprøver på en grund i kommunen. Det kan også være et af Miljøministeriets lokale enheder, som registrerer fund af dyrearter i naturen. Der er en klar ansvarsfordeling af opgaverne: Ansvaret for at indsamle, opdatere og sikre at kvaliteten af data er i orden ligger hos afsenderen dvs. hos den på gældende myndig hed (kommune/region/stat). Miljøportalens ansvar er at indhente data fra myndig hederne og udstille data til fælles brug. Ansvarsfordelingen står i de dataansvars aftaler og dataleveranceaftaler, som er indgået med de parter, der afleverer data til Miljøportalen.

4 Distribution af data posten sendes ud Når Miljøportalen har opsamlet data, skal de lige som breve og pakker fra et posthus, sendes videre til de rigtige modtagere. Det kan fx være fællesoffentlige it-systemer, som myndigheder og borgere har adgang til. Vores postuddeling foregår typisk gennem en såkaldt webservice, som kort fortalt kan udføre kommunikationen mellem to forskellige systemer på en sikker og standardiseret måde via internettet. Miljøportalen har opbygget en lang række af den slags webservices, som hver dag håndterer mange forskellige data. Fordeling af data posten ender hos de rigtige modtagere En ting er at transportere post fra A til B. Noget andet er at sikre, at breve og pakker også kommer de rigtige steder hen. Sådan er det også med data om natur og miljø. Miljøportalen har derfor lavet infrastrukturen sådan, at de forskellige webservices kan fordeles ud til de rigtige modtagere. Det foregår via et it-system, der kaldes en Enterprise Service Bus (ESB).

5 Præsentation af data posten skal kunne læses De data Miljøportalen opsamler fra myndighederne er ikke nødvendigvis i præcis den form, som modtageren gerne vil have dem i. Det svarer til, at et brev er skrevet på kinesisk og modtageren af brevet kun forstår dansk og engelsk. Modtageren kan fx være en sagsbehandler i en kommune, som har brug for alle oplysninger om en bestemt ejendom. Ejendomsoplysninger kan imidlertid både komme fra en kommune, en region og fra staten. Problemet opstår, hvis oplysningerne kommer i mange forskellige datasprog, som modtageren ikke kan læse eller skal bruge lang tid på at oversætte. Miljøportalen adskiller sig fra et almindeligt posthus ved, at vi ofte oversætter dvs. behandler og sammensætter data - så de bliver præsenteret på en måde, som giver mening for modtageren. Til dette formål har Miljøportalen og eksterne partnere udviklet systemer, som kan præsentere data på en ensartet måde.

6 Danmarks Arealinformation Et af de systemer Miljøportalen har udviklet hedder Danmarks Arealinformation. Her kan man via et digitalt danmarkskort zoome ind på præcis det område, man gerne vil have natur- og miljøoplysninger om. Borgere kan kun se offentlige data, mens myndigheder kan se - og i nogle tilfælde også - redigere i både offentlige og fortrolige data. Danmarks Arealinformation fungerer ved, at flere forskellige webservices leverer data til systemet. Det betyder, at brugerne altid bliver præsenteret for de nyeste data. I andre tilfælde har systemleverandører, som ofte er private firmaer, udviklet og designet systemer, som er baseret på data fra Miljøportalens webservices. Der findes også eksempler på, at modtagerne logger sig direkte på de systemer, hvor de ansvarlige myndigheder har lagt data ind.

7 Datasikkerhed ikke alle kan læse med For at sikre at uvedkommende ikke har adgang til data, har Miljøportalen bygget en sikkerhed ind i infrastrukturen, der sørger for, at det kun er autoriserede brugere og systemer, som kan koble sig på. Denne sikkerhed hedder en bruger administrationsløsning. Den gør, at kommunikationen kan kodes (krypteres), så det kun er modtagere med nødvendigere autorisationer, der kan læse og modtage data. For at gøre det ekstra nemt for de myndigheder, som ofte benytter data, har Miljøportalen lavet en særlig aftale, så disse brugerne kan få adgang til data uden at skulle logge ind med kodeord hver gang. I fagtermer hedder det et Fødereret log-in / Single Sign On (SSO). Det betyder, at brugerne kan bruge sit eget lokale password direkte ind i Miljøportalens databaser.

8 miljoeportal.dk Danmarks Miljøportal T: E: Udgiver Danmarks Miljøportal Udgave: 2. version ISBN