ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ
|
|
|
- Simone Strøm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ
2 ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og virksomheder. Miljøportalen understøtter dermed den digitale miljøforvaltning og skaber rammerne for en effektiv håndtering af miljøopgaverne i Danmark. Miljødata om fx natur, jordforurening og vandkvalitet er en forudsætning for, at vi i Danmark kan overvåge, forvalte og værne om natur og miljø på den bedst tænkelige måde. Før strukturreformen trådte i kraft i 2007, lå miljødata spredt ud på flere forskellige systemer i amterne. Fra 2007 blev ansvaret for miljøopgaverne imidlertid fordelt mellem Miljøministeriet, regionerne og kommunerne. Derfor indgik Miljøministeriet, regionerne og kommunerne et partnerskab og lancerede Danmarks Miljøportal, som fik ansvaret for at samle myndighedernes miljødata ét sted. Danmarks Miljøportal består af en række databaser, som sikrer fælles opbevaring af data om miljøet. Myndighederne har adgang til disse databaser gennem deres fagsystemer og kan registrere og udtrække egne miljødata, men også se data på tværs af myndighederne. For borgere og private virksomheder stiller Miljøportalen udvalgte miljødata til rådighed via systemet Danmarks Arealinformation, hvor man på et Danmarkskort kan finde oplysninger om miljøet. Derudover bruges data fra Danmarks Miljøportal i mange digitale løsninger fx Byg og Miljø, hvor der trækkes boringsdata, og den offentlige ejendomsdatarapport fra Ministeriet for By, bolig og landdistrikter henter information om bl.a. jordforurening, grundvand og beskyttelseslinjer fra Danmarks Miljøportal.
3 HVILKE DATA OM NATUR OG MILJØ FINDER DU I DANMARKS MILJØPORTAL? Data om natur På naturområdet kan myndigheder, borgere og virksomheder finde data og se kort over arealer med naturregistreringer. De fællesoffentlige naturdata omfatter blandt andet data og information om naturbeskyttelse, rotter, fredninger, byggeog beskyttelseslinjer, planlægning og udpegning af Natura 2000-områder, landbrug og vildtreservater Data om jord På jordforureningsområdet findes aktuelle data om alle jordforureninger i hele Danmark. Derudover findes kommunernes klassificeringer af lettere forurenede områder, samt påbud. Myndighederne bruger ofte dataene i forbindelse med udarbejdelse af tilladelse til byggeri. Ved ejendomshandel indhentes data om jordforureningen. Data om overfladevand På overfladevandsområdet har myndighederne adgang til flere databaser, der blandt meget andet indeholder oplysninger om rensningsanlæg og dambrug samt data om vegetation, smådyr og fisk i søer, vandløb og hav. Myndigheder bruger fx dataene til overvågninger og vandplaner. Data om grundvand På grundvandsområdet er det via Danmarks Miljøportal muligt at søge efter boringer og vandindvindingsanlæg. Databasen indeholder over boringer og vandindvindingsanlæg (fx vandværker og markvandingsanlæg). Myndighederne bruger fx disse data til at administrere anlæg og tilladelser. Du kan læse mere om data i Miljøportalen i brochurerne om de specifikke fagområder.
4 LANDSDÆKKENDE MILJØ- DATA GIVER MANGE FORDELE Data om natur og miljø bruges i mange forskellige sammenhænge af både myndigheder, virksomheder og borgere. Også forskere, interesseorganisationer og ejendomsmæglere får gennem Danmarks Miljøportal en nem adgang til relevante oplysninger. Fælles miljødata understøtter myndighedernes digitale miljøforvaltning Danmarks Miljøportal er et vigtigt redskab, når kommunerne fx foretager planlægning, prioriteringer og afgørelser, da sagsbehandlerne hurtigt kan kombinere forskellige miljødata, der kommer fra flere myndigheder. Samtidig bliver myndighedernes arbejdsprocesser effektive, da de gennem Danmarks Miljøportal har adgang til at se data på tværs af administrative enheder, sektorer og geografiske områder. Det betyder også, at myndighederne har et mindre behov for at gemme data i deres egne systemer. Desuden kan statslige institutioner gennem Danmarks Miljøportal effektivt indsamle miljødata til national overvågning og rapportering til Folketinget og EU.
5 Danmarks Miljøportal gør det nemmere for virksomhederne Danmarks Miljøportal letter arbejdet for de virksomheder, hvis produktion påvirker miljøet, og hvor reguleringen af miljøet har betydning for virksomhedens produktionsforhold. På Danmarks Arealinformation kan de hurtigt danne sig et overblik over hvilke reguleringer, som findes på området. Der kan for eksempel være tale om virksomheder indenfor vand, spildevand og affald, landbrug, dambrug. Et eksempel er reguleringen af arealanvendelsen på forurenede grunde, der er af stor betydning for byggebranchen. Borgerne kan selv finde relevante oplysninger På Danmarks Arealinformation kan borgere og interesseorganisationer på en enkel og overskuelig måde selv finde de miljøoplysninger, som de har brug for. På Danmarkskortet kan borgere fx se bestemte arealer og få indblik i natur- og miljøforhold, der har betydning for deres ejendom. De kan også nemt undersøge, om der fx findes fredede områder eller jordforurening, hvor de bor eller overvejer at købe ejendom.
6 Sådan får du adgang til data fra Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er en serviceorienteret it-platform, der understøtter behovet for adgang til miljødata, der findes blandt myndigheder, andre miljøprofessionelle brugere, borgere og virksomheder. Miljøportalens systemer Siden 2007 har det været muligt at hente og opdatere miljødata fra Danmarks Miljøportal - enten gennem Danmarks Arealinformation eller via databasernes webservices, som kan kobles til myndighedernes fagsystemer. Arealinformation Slutbrugerløsning: Danmarks Arealinformation Natur Jord Grundvand Punktkilder Overfladevand Slutbrugerløsning: NaturAppl Webservice Webservice Webservice Webservice Webservice Databaser Database Database Database Database Slutbrugerløsning: Screeningsværktøj Arealrestriktioner og arealrelaterede miljødata Naturdatabasen (NDB) Jordforureningsdatabasen (DKjord) Jupiterdatabasen Punktkildeudledningssystem (PULS) Slutbrugerløsning/ databaser: STOQ WinBio WinRambl MFSbase Aquabase Fiskbase Figur 1: Miljøportalens it-systemlandskab, hvor du kan se, hvad Miljøportalen tilbyder af databaser og webservices. Miljøportalen har slutbrugerløsningerne Danmarks Arealinformation, NaturAppl til inddatering af naturdata til Naturdatabasen og en række slutbrugerløsninger på overfladevand. På markedet findes en række produkter, som er koblet til Miljøportalens webservice, så brugerne kan inddatere og fremsøge data. I forbindelse med udviklingen af PULS har Mijøportalen udviklet en basisapplikation til indlevering af data.
7 Danmarks Arealinformation giver det store overblik Danmarks Arealinformation viser miljødata på et Danmarkskort. Her findes både data inden for naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand mv. Dataene er opdelt på forskellige temaer, som man kan åbne og på denne måde sammenligne data på tværs af fagområder. Et udvalg af Miljøportalens data, som vises på Arealinformation, men flere og flere data bliver løbende integreret i løsningen. Adgang til databaser via webservices Danmarks Miljøportal stiller webservices til rådighed. Webservices er små tjenester, der gør det muligt for miljømyndighedernes it-systemer at tale sammen med databaserne hos Danmarks Miljøportal. Med webservices kan myndighederne fra deres egne fagsystemer registrere og trække data ud af databaserne. Det er også muligt at opdatere kortdata i Arealinformation vha. webservices. Applikationer til særlige behov Via Miljøportalens webservice kan myndighederne udvikle deres egne applikationer til at hente og lagre data, som passer præcist til myndighedens behov. Danmarks Miljøportal har dog udviklet en enkel applikation NaturAppl, hvor man kan registrere naturdata. Miljøportalen anbefaler, at myndigheden tager fat i deres it-leverandører, hvis de ønsker at få udviklet en applikation. Brugerstyring sikrer pålidelige data Det er ikke alle og enhver, der kan opdatere miljødata i databaserne. Danmarks Miljøportal har indført en brugerstyring, som betyder, at brugeren skal være autoriseret for at kunne lægge data ind. Alle dataansvarlige myndigheder, der opdaterer data, skal derfor underskrive en brugeradministrationsaftale, som sikrer, at håndteringen af data lever op til reglerne på området. Brugeradministrationen styrer også, hvem der har adgang til de enkelte data.
8 VIL DU VIDE MERE? Hvis du vil vide mere om Danmarks Miljøportal, så kan du enten besøge miljoeportal.dk eller du kan skrive til os ved brug af vores kontaktformular: Danmarks Miljøportal Rentemestervej København NV T: E: [email protected] Udgiver Danmarks Miljøportal Udgave: 1.version ISBN
Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal
Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i
Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab
Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal
Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om
Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen
Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata
Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden
Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang
Indhold. Aktuelt. > Opdatering af kodeliste i overfladevandsystemerne
Februar 2014 Danmarks Miljøportal kunne fra 1. januar 2014 kalde sig for Danmarks autoritative register på jordforureningsområdet. Det betyder at regionernes indberetning af jordforureningsdata alene opbevares
DANMARKS AREALINFORMATION
DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte
DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase. v/ projektleder Thomas Bach Tengberg
DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase v/ projektleder Thomas Bach Tengberg Dagsorden Generelt om Danmarks Miljøportal DKjord Introduktion Demonstration Planer DKjord vision
Undersøgelse om tilfredshed med, viden om DMP og integrering af digitalisering
Bilag 4.1.2.e Udkast til brugerundersøgelse (fremlagt 11102013 som bilag 7.2.2 Udkast til brugerundersøgelse) Bestyrelsesmøde den 24. september 2014 Undersøgelse om tilfredshed med, viden om DMP og integrering
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Indhold. Aktuelt. > Luft på Arealinformation. > OVERFLADEVAND - Flere fiskedata på Miljøportalen > BRUGERSEMINAR - Afholdt med et stort engagement
Oktober 2013 Hos Danmarks Miljøportal var september præget af årets brugerseminar, der blev afholdt i slutningen af måneden. Det var en indholdsrig dag med et flot fremmøde og mange gode input. Sekretariatet
Vejledning til søgning af naturdata
Vejledning til søgning af naturdata Søgning via Naturdata og Danmarks Arealinformation Fotograf: Kaare Thyregod Madsen Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort introduktion til, hvordan
WSLA for webservices under Danmarks Miljøportal. Version 2.2
WSLA for webservices under Danmarks Miljøportal Version 2.2 Forord Dette er en Web Service Level Agreement (WSLA) for de fælles offentlige webservices, der er tilknyttet databaser under Danmarks Miljøportal.
Let adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal
Let adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal 2 Agenda Hvem står bag Miljøportalen? Miljøportalens opgaver Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi miljøområdet Hvordan kan Videnscenter for Landbrug
Følgende systemer er omfattet af denne WSLA:
Indhold 1 Forord... 3 2 Definitioner... 4 3 Produktionsmiljø... 4 3.1 Oppetid på drift af webservices... 4 3.2 Overvågning... 4 4 Ændringer... 5 4.1 Styring af ændringer... 5 4.2 Varsling af ændringer
Sofie Kamille Astrup den 29. februar 2016. PULS badevand Møde for leverandører af fagapplikationer Den 29. februar 2016
Sofie Kamille Astrup den 29. februar 2016 PULS badevand Møde for leverandører af fagapplikationer Den 29. februar 2016 2 Dagens program Velkommen til og præsentation af projektgruppen og leverandør af
Lettere at indberette naturdata. Ny applikation er nem at bruge og sparer tid
Lettere at indberette naturdata. Ny applikation er nem at bruge og sparer tid Ikke alle naturmedarbejdere har taget imod Danmarks Miljøportals applikation NaturAppl med åbne arme. Til gengæld vinder den
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den
Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www.
Geodata-info.dk et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer August 2001 www.geodata Få overblik over kort og geografiske informationer Digitale kort og geografiske
Find besigtigelsesoplysninger for Statens 3-besigtigelser KUN for myndigheder med login. (beskrivelse af søgning uden login findes nedenfor)
NOTAT Himmerland J.nr. NST-4104-00018 Ref. sorba/ajuel Den 24. november 2015 Naturstyrelsens 3-registreringsprojekt Vejledning til at finde besigtigelsesoplysninger for Statens 3- besigtigelser I Danmarks
Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune Att.: Marie Sølgaard Bang Sendes pr mail til: [email protected] Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00033 Ref. APJEN Den 8. juli 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen
Baggrundsbeskrivelse for installation af føderation i partnerorganisationer til Danmarks Miljøportal. Baggrund. 1. Hvad er føderation
Baggrundsbeskrivelse for installation af føderation i partnerorganisationer til Danmarks Miljøportal. Miljøportalsekretariatet Ref.: jejnb Den 22. november 2007 Baggrund I forbindelse med strukturreformen
Funktionsbeskrivelser for sekretariatet i Danmarks Miljøportal
Bilag 1.3.a - Funktionsbeskrivelser for DMPs sekretariat Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Funktionsbeskrivelser for sekretariatet i Danmarks Miljøportal Funktion (jobområder) Fungerende systemejer for
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Vejledning til online-redigering i Danmarks Arealinformation
Vejledning til online-redigering i Danmarks Arealinformation Redigeringsfunktioner i Danmarks Arealinformation Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort introduktion til de mest brugte
Vejledning til søgning af naturdata via Danmarks Naturdata
Vejledning til søgning af naturdata via Danmarks Naturdata Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort introduktion til, hvordan myndighedernes naturovervågningsdata kan fremsøges vha. Danmarks
Natur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07.
NOTAT Natur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07. Af Pia Færch, Chefkonsulent, Kontoret for Teknik og Miljø KL. Data i naturdatabasen Når kommunerne efter 1. januar 2007 får
Danmarks Miljøportal, Dansk Vand Konference Introduktion til Miljøportalens punktkildesystem PULS v. Astrid Schuster & Ane Klok
Danmarks Miljøportal, Dansk Vand Konference 2015 Introduktion til Miljøportalens punktkildesystem PULS v. Astrid Schuster & Ane Klok 2 Hvem er vi? 3 Miljøportalen kort fortalt 4 Hvad bruges PULS til? Data
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur
Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes
