Indstik i Hedeselskabets tidsskrift Vækst oplag. Renseløsninger, regler og økonomi. Spildevand i det åbne land
|
|
- Søren Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indstik i Hedeselskabets tidsskrift Vækst oplag Renseløsninger, regler og økonomi Spildevand i det åbne land
2 Forord Vigtigt beslutningsgrundlag for grundejere og kommuner I løbet af de kommende år skal skønsmæssigt ejendomme i det åbne land forbedre deres spildevandsforhold. Det skal ske enten gennem etablering af en form for spildevandsrensning på ejendommen eller gennem tilslutning til det kommunale kloaksystem. Inden for rammerne af de krav, der bliver stillet til den enkelte ejendom, skal ejendommens ejer i langt de fl este tilfælde vælge blandt fl ere mulige løsninger. Med udgivelsen af dette hæfte giver vi et overblik over gældende regler, tekniske muligheder og økonomi. Hæftet udkommer hermed i 2. oplag, hvor der er foretaget enkelte justeringer i forbindelse med sandfi ltre, pileanlæg og minirenseanlæg. Hæftet indledes med en beskrivelse af, hvorfor spildevandet fra ejendommene i det åbne land skal renses, samt en gennemgang af reglerne for, hvem der har ansvar for hvad, og hvem der skal betale. Herefter følger præsentationer af de seks mest gængse spildevandsløsninger for ejendomme i det åbne land. På disse sider beskrives dels anlæggenes udformning og funktion, dels hvilke rensekrav anlæggene kan opfylde. Beskrivelserne omfatter endvidere et økonomisk overslag for etablering og drift samt Hedeselskabets generelle vurdering af de enkelte anlæg. Både kommunerne og ejerne af ejendommene står foran vigtige beslutninger. Formålet med denne publikation er at forsyne parterne med et overskueligt værktøj, der kan bidrage til et bedre overblik og fremme kvalifi cerede beslutninger på området. Søren Gabriel Peter Duus Bjarne Bantz 2. oplag april 2003 Oplag Redaktion: Søren Gabriel Peter Duus Bjarne Bantz En pdf-version af tillægget kan downloades fra internetadressen: spildevandsrensning.pdf Forsidebillede: Limfjordslandet ved Mors. Layout: Niels Jakobsen Tryk: Arco Grafisk, Skive Gengivelse af tekstindholdet må kun ske med kildeangivelse. Gengivelse af illustrationer og fotos må kun ske mod tilladelse fra ophavsberettigede fotograf eller grafiker. Tillægget kan købes ved henvendelse til: Hedeselskabet Information og Marketing Klostermarken 12 Postboks Viborg Tlf hedeselskabet@hedeselskabet.dk
3
4 4 Hvorfor rense spildevandet i det åbne land? Der skal etableres spildevandsrensning på op mod ejendomme i det åbne land for at sikre en forbedret tilstand i vandløb og søer. I denne artikel beskrives baggrunden, reglerne og de opgaver, som kommuner og grundejere har ansvaret for at løse. Selv ganske små mængder spildevand kan forstyrre den biologiske balance i vandløb og søer, hvor spildevandet forbruger vandets ilt og virker som gødning. Spildevand fra ejendomme i det åbne land er dog kun en af mange kilder til forurening af vandløb og søer, men gennem de seneste år er forureningen fra fl ere andre kilder blevet begrænset. Renseanlæggene ved byerne renser meget bedre end tidligere, dambrugene er færre og forurener langt mindre, og der løber ikke længere møddingvand til vandløbene. Men Folketinget har vurderet, at tilstanden i vore vandløb og søer stadig ikke er god nok. Derfor er det ved lov besluttet at forbedre rensningen af spildevand fra de ejendomme, der - via dræn eller direkte - leder spildevand til de vand-
5 5 løb eller søer, hvor amterne vurderer, at tilstanden ikke er acceptabel. For at opnå den målsatte kvalitet stilles forskellige krav til spildevandsrensningen (forskellige renseklasser) alt efter hvor følsomt et vandområde, spildevandet ledes ud i. Det er amtet, der har besluttet i hvilke områder, de forskellige renseklasser skal være gældende. De fi re renseklasser, der skelnes mellem, er: Rense- Rensning klasse for O: organisk stof OP: organisk stof og fosfor SO: ammoniak og organisk stof SOP: ammoniak, organisk stof og fosfor Hvilke regler gælder? Spildevandsbekendtgørelsens bestemmelser betyder, at alle landets kommuner i 2003 har lavet nye spildevandsplaner, der fastlægger, hvordan husholdningsspildevandet i det åbne land skal håndteres. I spildevandsplanen beskriver kommunerne, hvilke renseklasser der skal overholdes i forskellige områder af kommunen, og hvornår forholdene skal være bragt i orden. Når spildevandsplanen er godkendt, skal kommunen give påbud til grundejere, som ikke overholder rensekravene, om at forbedre rensningen af deres spildevand. Da der i nogle kommuner er mange grundejere i det åbne land, udstedes påbud løbende over nogle år. Det fremgår normalt af spildevandsplanen, hvornår rensningen skal være forbedret i de enkelte områder. Samtidig med at der udstedes påbud, skal kommunen tilbyde de berørte helårsboliger at tage sig af spildevandsrensningen - mod at grundejerne melder sig ind i kloakforsyningen og betaler tilslutningsbidrag og vandafl edningsbidrag ligesom borgerne i byerne. Grundejeren kan altså stå med et valg - enten selv eller sammen med andre at lave en privat spildevandsløsning, der lever op til kommunens krav, eller betale kommunen for at gøre det. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor kommunen i stedet etablerer et kloaksystem, da grundejerne i området i så fald har tilslutningspligt.
6 6 Oversigt over spildevandsløsninger i det åbne land (alle priser er inkl. materialer, arbejdsløn og moms). Anlægstype Renseklasser, der Hedeselskabets Anlægspris Driftspris opfyldes vurdering Bundfældningstank Ingen, men tanken Standardprodukt kr. 500 kr. pr. år 1) kræves i fl ere af de andre løsninger Nedsivning O, SO, OP, SOP Velfungerende og kr. 5) kr. pr. år 1) (ekskl. bundfældnings- velafprøvet, men kan tank mv. se note 5) ikke anvendes overalt Biologisk sandfi lter O, SO Fungerende kr. 5) kr. pr. år 1) (ekskl. bundfældningstank mv. se note 5) Rodzoneanlæg O Fungerende, kr. 5) kr. pr. år 1 (ekskl. bundfældnings- men blandede erfaringer tank mv. se note 5) Minirenseanlæg O, SO, OP, SOP To producenter har indtil kr. 5) kr. pr. år 1) (ekskl. bundfældnings- videre opnået typegodtank mv. se note 5) kendelse. Der er endnu kun lidt brugererfaring med anlæggene. Pileanlæg O, SO, OP, SOP Fungerende kr. 5) kr. pr. år 1) (ekskl. bundfældningstank mv. se note 5) Kloakering og tryksat O, SO, OP, SOP Velfungerende og ca kr. 2) kr. pr. år 3) kloakering 4) velafprøvet 1) Inkl. tømning af bundfældningstank og evt. strøm. 2) Tilslutningsbidrag for medlemskab af kloakforsyning. Hertil kommer sløjfning af tanke og evt. omlægning af rør. 3) Vandafl edningsbidraget svinger fra kommune til kommune - her er forudsat et bidrag på hhv. 15 og 40 kr. pr. m 3 og et vandforbrug på 150 m 3 pr. år. Din kommune kan oplyse de aktuelle takster. 4) Løsningen med kloakering kan kun bygges og drives af kommunen eller et privat spildevandslaug. 5) Hertil kommer udgifter til etablering af bundfældningstank, såfremt den eksisterende tank ikke er egnet samt evt. omlægning af rør. Uanset valg af løsning er det et krav, at alt spildevand ledes til anlægget. Derfor skal alle håndvaske, toiletter, vaskemaskiner osv. tilkobles. For nogle grundejere betyder det, at der skal lægges nye rør. Hvordan kommer jeg i gang? Det anbefales, at grundejerne venter til kommunens spildevandsplan er vedtaget, før de begynder at bygge egne spildevandsløsninger. På den måde undgår man at bygge unødvendigt dyre løsninger eller løsninger, der ikke renser tilstrækkelig godt. Alle spildevandsløsninger skal etableres og tilsluttes af en autoriseret kloakmester. Det anbefales derfor, at grundejere, der overvejer selv at rense deres spildevand, tager kontakt til en autoriseret kloakmester og afklarer, hvilken spildevandsløsning de ønsker. Det anbefales at indhente priser fra mindst to kloakmestre. Kommunen skal godkende en ansøgning om etablering af en spildevandsløsning, før arbejdet påbegyndes. Denne ansøgning kan indsendes af kloakmesteren. Økonomi Grundejernes udgifter ved selv at anlægge og drive en spildevandsløsning indgår i beskrivelsen af de enkelte løsninger og er opsamlet i ovenstående oversigtstabel. Alle priser omfatter både materialer og arbejdsløn og er inkl. moms. Fælles for alle løsningerne pånær kloakering er, at der kræves en velfungerende bundfældningstank på ejendommen. Prisen for bundfældningstanken indgår ikke i prisen for de nævnte anlæg, hvilket man skal være opmærksom på, da de eksisterende tanke på ejendommen ofte ikke kan anvendes. Derudover kommer udgifter til evt. omlægning af rør. Erfaringen viser i øvrigt, at de samme anlæg kan have vidt forskellige priser hos forskellige kloakmestre, og at lokale forhold også påvirker prisen. Prisvariatio-
7
8 8 Nedsivningsanlæg Anlægsomkostninger Fra til kr. Opbygning og funktion I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. I den øvre del af jorden bliver en stor del af spildevandets indhold af forurenende stoffer nedbrudt af mikroorganismer eller tilbageholdt. Før nedsivningsanlægget skal spildevandet passere en velfungerende bundfældningstank på minimum liter. Efter bundfældningstanken anbefales det at etablere en pumpe, der kan fordele vandet jævnt i nedsivningsanlægget. Selve nedsivningsanlægget opbygges af en række sivedræn, der graves ned i ca. 60 cm dybde. Størrelsen af nedsivningsanlæg er afhængig af jordtype 6-9 m² pr. person og fremgår mere præcist af Miljøstyrelsens vejledning (se under litteratur). Et nedsivningsanlæg til en husholdning vil typisk være et såkaldt»5 PE«-anlæg, som er dimensioneret til 5 personer. Drift Nedsivningsanlæg stiller krav til, at brugerne ikke overbelaster bundfældningstanken (pas på med store karbade og løbende toiletter), og at man holder øje med, at en eventuel pumpe fungerer. Regnvand fra f.eks. pladser og tage samt dræn må ikke tilsluttes nedsivningsanlægget. Nedsivningsanlægget kan stoppe til ved overbelastning eller hvis bundfældningstanken fungerer dårligt. Drift og vedligeholdelse af nedsivningsanlæg omfatter: Driftsomkostninger Fra 500 til kr./år Alle priser er inkl. materialer, arbejdsløn og moms, men ekskl. bundfældningstank og omlægning af rør. Grafik: Troels Marstrand - årlig tømning af bundfældningstank - spuling af fordelerrør (ca. hvert andet år) - vedligeholdelse af eventuel pumpe Levetiden for et nedsivningsanlæg, der er anlagt og drevet rigtigt, skønnes at være år. Pumpen må dog forventes at have en kortere levetid. Økonomi Udgifterne til at anlægge et nedsivningsanlæg til fem personer udgør fra kr., bl.a. afhængig af om anlægget etableres som et såkaldt hævet anlæg (se under særlige forhold) og om der etableres pumpe. Prisen omfatter ikke bundfældningstank eller omlægning af rør. De årlige driftsomkostninger for anlægget omfatter tømning af bundfældningstank (ca. 500 kr.) samt evt. strøm og service på pumpe. Særlige forhold For nedsivningsanlæg gælder følgende: - Nedsivning lever op til alle renseklasser (O, SO, OP, SOP). - Ikke alle jordtyper er egnet til nedsivning. Der kan derfor være områder, hvor nedsivning ikke kan etableres. De fl este kommuner ligger inde med et overordnet kort over disse områder, men grundejer skal selv kontrollere, om jorden er egnet til nedsivning, og søge kommunen om tilladelse til nedsivning. - Der gælder særlige krav til afstand fra nedsivningsanlæg til grundvandsspejl, vandindvindingsboringer, vandløb mm. - Såfremt jorden er mindre nedsivningsegnet eller grundvandet står højt, kan anlægget med fordel hæves. Derved foregår nedsivningen i en sandmile helt eller delvist over terræn. - Der er stadig diskussion om risikoen for, at nedsivningsanlæg kan forurene særligt følsomme drikkevandsressourcer.
9 9 Renseklasse O, SO, OP, SOP Hedeselskabets vurdering Nedsivningsanlæg kræver en velfungerende bundfældningstank og er følsomme over for konstant overbelastning. Erfaringerne viser, at et nedsivningsanlæg, der er anlagt og drevet korrekt, gerne med en pumpe, er en god og billig løsning, hvor jord- og grundvandsforhold tillader det. I områder med drikkevandsinteresser kan amt eller kommune nægte tilladelse til nedsivning af hensyn til beskyttelse af drikkevandet. Foto: Steen Agger/Biofoto Litteratur Nedsivningsanlæg op til 30 pe, Vejledning fra Miljøstyrelsen, 2, Publikationen kan downloades fra internetadressen: /pdf/ PDF
10 10 Biologisk sandfi lter Anlægsomkostninger Fra til kr. Driftsomkostninger Fra 500 til kr./år Alle priser er inkl. materialer, arbejdsløn og moms, men ekskl. bundfældningstank og omlægning af rør. Opbygning og funktion Det biologiske sandfi lteranlæg renser spildevandet, før det ledes ud til f.eks. dræn eller vandløb. Før sandfi lteret skal spildevandet passere en velfungerende bundfældningstank på minimum liter. Efter bundfældningstanken anbefales det at etablere en pumpe, der kan fordele vandet jævnt i sandfi lteret. Nogle gange monteres også en pumpe efter sandfi lteret for at løfte afl øbsvandet op til f.eks. et dræn, da sandfi lteret kan være dybt. I sandfi lteret siver spildevandet ned gennem et sandlag, hvor mikroorganismer nedbryder en del af spildevandets indhold af forurenende stoffer. Sandfi lteret anlægges i et 2 meter dybt hul, der er foret med tæt membran (plastikdug). På dugen lægges et drænlag, hvor det rensede vand kan samles op. Herefter fyldes hullet med fi ltersand. Oven på sandet lægges fordelerdræn, der bruges, når der skal ledes spildevand til fi lteret. Endelig dækkes hele fi lteret til med jord, så det er frostfrit. Som tommelfi ngerregel skal der bruges omkring 5 m² sandfi lter pr. person. Et sandfi lteranlæg til en husholdning vil typisk være et såkaldt»5 PE«-anlæg, som er dimensioneret til 5 personer. Udformning og dimensionering fi ndes mere detaljeret beskrevet i en vejledning fra Miljøstyrelsen (se under litteratur). Grafik: Troels Marstrand Drift Drift og vedligeholdelse af sandfi lteranlæg omfatter: - årlig tømning af bundfældningstank - spuling af fordelerdræn (ca. hvert andet år) - vedligeholdelse af eventuel pumpe Sandfi lteret kan stoppe til ved permanent overbelastning eller hvis bundfældningstanken fungerer dårligt. Der kan også ske tilstopning, hvis vandet fordeles for dårligt i sandfi lteret. Dette kan undgås ved at etablere en pumpe til fordeling af vandet over sandfi lteret. Sandfi lteret stiller krav til, at brugerne ikke permanent overbelaster bundfældningstanken (store karbade, løbende toiletter etc.), og at de holder øje med at en eventuel pumpe fungerer. Regnvand fra f.eks. pladser og tage samt dræn må ikke ledes til sandfi lteret. Levetiden for et biologisk sandfi lter, der er anlagt og drevet rigtigt, skønnes at være år. Pumpen må dog forventes at have en kortere levetid. Økonomi Udgifterne til at anlægge et sandfi lter til fem personer udgør fra kr. bl.a. afhængig af lokale forhold, og om der etableres pumpe. Prisen omfatter ikke bundfældningstank eller omlægning af rør. De årlige driftsomkostninger omfatter tømning af bundfældningstank (ca. 500 kr.) samt evt. strøm og service på pumpe. Særlige forhold For biologiske sandfi lteranlæg gør følgende forhold sig gældende: - Biologiske sandfi ltre lever kun op til renseklasserne O og SO, da det ikke renser tilstrækkeligt for fosfor. Mange steder vil sandfi ltre derfor ikke leve op til rensekravene uden supplerende rensning for fosfor. Se Hedeselskabets vurdering på næste side. - Hvis spildevand fra toilettet opsamles i en samletank og køres til renseanlæg, og resten af spildevandet (køkken, bad mm.) renses i sandfi lter, opfyldes alle renseklasser (O, SO, OP, SOP).
11 11 Renseklasse O, SO Hedeselskabets vurdering En traditionel sandfi lterløsning kan ikke bruges som eneste rensemetode i områder med rensekrav til fosfor (OP og SOP). Der er dog gennemført lovende forsøg med urinsortering eller fosforfældning i forbindelse med sandfi ltre. Dette vil imidlertid betyde en fordyrelse. Sandfi lteret kræver en velfungerende bundfældningstank og helst en eller to pumper. Filteret er følsomt over for konstant overbelastning. Anlagt med pumpe og drevet korrekt viser erfaringerne, at sandfi lteret kan være en fornuftig og driftsikker løsning. Litteratur Biologiske sandfi ltre op til 30 pe, Vejledning fra Miljøstyrelsen, 3, Publikationen kan downloades fra internetadressen: /pdf/ PDF
12 12 Rodzoneanlæg Anlægsomkostninger Fra til kr. Opbygning og funktion I rodzoneanlæg sker rensningen ved at spildevandet siver vandret gennem et anlæg, der er fyldt med sand eller grus og beplantet med tagrør. Når vandet er renset ledes det ud i et dræn eller et vandløb. Før rodzoneanlægget skal spildevandet passere en velfungerende bundfældningstank på minimum liter. Rensningen i rodzoneanlægget sker dels ved at nogle stoffer bliver bundet i sand og grus og dels ved at jordens mikroorganismer nedbryder en del af de forurenende stoffer i spildevandet. Rodzoneanlægget anlægges i et 0,6 meter dybt hul, der er foret med en tæt membran (plastikdug), så der ikke siver spildevand ud af eller grundvand ind i anlægget. I enderne af rodzoneanlægget placeres stenfaskiner til at fordele indløbsvand og opsamle udløbsvand. Anlægget fyldes med sand eller grus og beplantes med tagrør. Størrelsen af rodzoneanlæg skal være mindst 5 m² pr. person. Et rodzoneanlæg til en husholdning vil typisk være et såkaldt»5 PE«-anlæg, som er dimensioneret til 5 personer. Udformning og dimensionering fi ndes mere detaljeret beskrevet i en vejledning fra Miljøstyrelsen (se under litteratur). Driftsomkostninger Fra 500 til kr./år Alle priser er inkl. materialer, arbejdsløn og moms, men ekskl. bundfældningstank og omlægning af rør. Grafik: Troels Marstrand Drift Drift og vedligeholdelse af rodzoneanlæg omfatter: - årlig tømning af bundfældningstank - regulering af vandstand med årstid - kontrol af, at der ikke dannes kanaler gennem anlægget - kontrol og pasning af plantevækst - spuling af ind- og udløbsdræn (ca. hvert andet år) - vedligeholdelse af eventuel pumpe Rodzoneanlægget stiller krav til, at brugerne ikke permanent overbelaster bundfældningstanken (store karbade, løbende toiletter etc.), og at de holder øje med, at en eventuel pumpe fungerer. Regnvand fra f.eks. pladser og tage samt dræn må ikke ledes til rodzoneanlægget. Levetiden for et rodzoneanlæg der er anlagt og drevet rigtigt skønnes at være år. Pumpen må dog forventes at have en kortere levetid. Økonomi Udgifterne til at anlægge et rodzoneanlæg til fem personer udgør fra kr. bl.a. afhængig af lokale forhold, og om der etableres pumpe. Prisen omfatter ikke bundfældningstank og omlægning af rør. De årlige driftsomkostninger for anlægget omfatter tømning af bundfældningstank (ca. 500 kr) samt evt. strøm og service på pumpe. Særlige forhold For rodzoneanlæg gør følgende forhold sig gældende: - Rodzoneanlæg lever kun op til renseklasse O. Mange steder vil rodzoneanlæg derfor ikke rense tilstrækkeligt.
13 13 Renseklasse Hedeselskabets vurdering Rodzoneløsningen kræver en velfungerende bundfældningstank og er følsom over for konstant overbelastning. Erfaringerne viser, at der kan være problemer med at etablere og opretholde plantedække i rodzoneanlæg og problemer med at vandet løber af på overfl aden af anlægget. Rodzoneanlæg kan generelt ikke anbefales som renseløsning på grund af disse problemer. O Litteratur Rodzoneanlæg op til 30 pe, Vejledning fra Miljøstyrelsen, 1, Publikationen kan downloades fra internetadressen: /pdf/ PDF Har du grund til at tænke på dit spildevand? Års erfaring i spildevandsbehandling Uponor har mange års erfaring med udvikling af løsninger til spildevandsbehandling i det åbne land og dermed stor teknisk know-how. Et tæt samarbejde med kloakmestre og rådgivende ingeniører samt en konstruktiv dialog med amter og kommuner har bidraget til videreudviklingen af vore løsninger inden for spildevandsbehandling til enkeltejendomme og til hele landsbyer. Kontakt Uponor Kontakt Uponor og få kompetent teknisk rådgivning om den bedste løsning til din ejendom, som f.eks. kan være: nedsivning med gravitation eller tryk nedsivning i sandmile biologisk sandfilter lukket opsamlingstank stort fælles nedsivningsanlæg Vær på forkant Hvis dit nuværende spildevandsanlæg består af en septiktank eller sivebrønd, er det muligvis ikke tilstrækkeligt effektivt. Derfor er det en god idé at forbedre spildevandsanlægget på din ejendom, før kommunen giver påbud om forbedring eller udskiftning af det eksisterende anlæg. Uponor A/S. Fabriksvej 6. DK-9560 Hadsund. Telefon
14 14 Pileanlæg Anlægsomkostninger Fra til kr. Opbygning og funktion I et pileanlæg fordampes spildevandet. Det vil sige, at der hverken udledes eller nedsives vand fra anlægget. Pileanlæg etableres i et hul, der fores med en tæt membran (plastikdug), fyldes med jord og plantes til med piletræer. Spildevandet passerer en bundfældningstank på minimum liter, hvorefter det ledes til anlægget, hvor piletræerne fordamper vandet. I den periode træerne ikke har blade er fordampningen mindre, så vandet samles op i anlægget indtil den følgende vækstsæson. En særlig type pileanlæg kombinerer piletræernes fordampning med nedsivning. Disse anlæg er uden membran i bunden. Det betyder, at der sker nedsivning fra disse anlæg. Størrelsen af pileanlæg afhænger af de lokale nedbørsforhold, idet den regn, der falder, også skal fordampes. Arealkravene varierer således fra 50 m 2 til 120 m 2 pr. person under forudsætning af, at der er almindelige vandbesparende installationer i husstanden. Til en normal husholdning vil anlægget skulle dimensioneres til 5 personer. Anlæg uden membran kan normalt dimensioneres mindre. Udformning og dimensionering af pileanlæg med og uden membran vil blive nærmere beskrevet i publikationer fra Miljøstyrelsen (se under litteratur). Driftsomkostninger Fra 500 til kr./år Alle priser er inkl. materialer, arbejdsløn og moms, men ekskl. bundfældningstank og omlægning af rør. Grafik: Troels Marstrand Drift Drift og vedligeholdelse af pileanlæg omfatter: - årlig tømning af bundfældningstank - spuling af fordelerdræn (ca. hvert andet år) - vedligeholdelse af eventuel pumpe - årlig høst af piletræer på en fjerdedel af anlæggets areal. Pileanlægget stiller krav til, at brugerne ikke permanent overbelaster bundfældningstanken (store karbade, løbende toiletter etc.), og at de holder øje med at en eventuel pumpe fungerer. Regnvand fra f.eks. pladser og tage samt dræn må ikke ledes til pileanlægget. Levetiden for et pileanlæg, der er anlagt Foto: Gerth Hansen/Biofoto og drevet rigtigt, skønnes at være år. Pumpen må dog forventes at have en kortere levetid. Økonomi Udgifterne til at anlægge et pileanlæg til fem personer udgør fra kr. bl.a. afhængig af nedbør, om der etableres tæt dug, og om der etableres pumpe. Prisen omfatter ikke bundfældningstank og omlægning af rør. De årlige driftsomkostninger for anlægget omfatter tømning af bundfældningstank (ca. 500 kr.) samt evt. strøm og service på pumpe. Særlige forhold For pileanlæg gør følgende forhold sig gældende: - pileanlæg - med og uden tæt bund - lever op til alle renseklasser (O, SO, OP, SOP). - for anlæg uden tæt bund forventes samme afstandskrav som for nedsivningsanlæg. - der kan ske en ophobning af salt i anlæg med tæt bund. Saltet kan på længere sigt hæmme væksten af pil, så det kan blive nødvendigt at»skylle anlægget igennem«. - de nævnte arealkrav forudsætter, at der er udført vandbesparende tiltag i husstanden svarende til, at hver person udleder ca 40 m 3 pr. år.
15 15 Renseklasse O, SO, OP, SOP Hedeselskabets vurdering Pileanlæg kræver en velfungerende bundfældningstank, men er på grund af deres store dimensioner ikke specielt følsomme over for overbelastning. Der fi ndes kun få års erfaringer med pileanlæg, men disse synes lovende. Princippet i anlæg uden bund, der kombinerer fordampning og nedsivning, synes fornuftigt. Disse anlæg vil dog have samme problemer som nedsivningsanlæg, hvis miljøkravene i forhold til særligt følsomt drikkevand strammes. Litteratur Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE, april 2003, Miljøstyrelsen. Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE med nedsivning, april 2003, Miljøstyrelsen. Etablering af pileanlæg, baggrundsrapport, april 2003, Miljøstyrelsen.»Danske Pileanlæg«fra serien Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, Nr. 5, 2001, Miljøstyrelsen. Publikationerne kan downloades fra Miljøstyrelsens publikationsdatabase på internetadressen Nedsivningsanlæg til både gravitation og trykfordeling Wavin tilbyder: Nedsivningsanlæg til gravitation Nedsivningsanlæg til trykfordeling: med separat pumpebrønd eller 3-kammertank med indbygget pumpebrønd Begge typer anlæg er meget kompakte og kræver derfor minimal opgravning og entreprenørtid. Nordisk Wavin A/S Wavinvej Hammel Tel Telefax
16 16 Minirenseanlæg Forventede anlægsomkostninger Fra til kr. Opbygning og funktion I minirenseanlægget renses spildevandet kemisk og biologisk, efter at det har passeret en bundfældningstank på minimum liter. På den måde omsættes og bindes størstedelen af de forurenende stoffer i spildevandet. Efter rensning ledes vandet til dræn eller vandløb. Minirenseanlægget er en brønd med pumpe, som renser spildevandet ved hjælp af mikroorganismer. Minirenseanlægget er en kompakt løsning i forhold til de fl este andre rensemetoder. En husholdning vil skulle bruge et såkaldt»5 PE«-anlæg, som kan rense spildevandet fra 5 personer. Minirenseanlæggene skal være typegodkendt, og indtil videre har to producenter opnået dette. Forventede driftsomkostninger Fra til kr./år Alle priser er inkl. materialer, arbejdsløn og moms, men excl. bundfældningstank og omlægning af rør. Grafik: Troels Marstrand Drift Det er et lovpligtigt krav, at der skal foreligge en drifts- og serviceaftale for minirenseanlæg. Drift og vedligeholdelse af minirenseanlæg omfatter: - tømning af bundfældningstank - etablering af drift- og serviceaftale, hvor anlæg og mekaniske dele gennemgås og der udtages årlige prøver for at konstatere, om anlægget renser som det skal. - påfyldning af kemikalier ved fosforfjernelse Minirenseanlæg stiller krav til, at brugerne ikke permanent overbelaster bundfældningstanken (f.eks. løbende toiletter), og at de holder øje med, at anlæggets mekaniske dele fungerer. Regnvand fra f.eks. pladser og tage samt dræn må ikke ledes til anlægget. Ledes der for store mængder vand til anlægget, vil vandet ikke blive renset tilstrækkeligt. Levetiden for et minirenseanlæg, der vedligeholdes løbende, skønnes at være omkring år. Mekaniske og elektriske dele må dog forventes at have en kortere levetid, mens brønden må forventes at have en levetid på over 50 år. Økonomi Udgifterne til at anlægge et minirenseanlæg til fem personer forventes at blive fra kr. Prisen omfatter ikke bundfældningstank eller omlægning af rør. De årlige driftsomkostninger for anlægget omfatter tømning af bundfældningstank (ca. 500 kr.), en lovpligtig serviceaftale ( kr./år) samt udgifter til strøm ( kr./år.), kemikalier og løbende vedligeholdelse. Særlige forhold For minirenseanlæg gør følgende forhold sig gældende: - Minirenseanlæg kan leve op til alle renseklasser (O, SO, OP, SOP) - Der er pt. to producenter, der har opnået typegodkendelse. Det forventes, at yderligere typegodkendelser vil komme i nærmeste fremtid. - Etablering af et minirenseanlæg forudsætter, at der indgås en serviceaftale om anlægget. Foto: Anders Trevad/Biofoto
17 17 Renseklasse O, SO, OP, SOP Hedeselskabets vurdering Der er endnu meget sparsomme brugererfaringer med typegodkendte minirenseanlæg. I forbindelse med typegodkendelse skal anlæggene dog fungere under skiftende betingelser i omkring et år. Minirenseanlæg kræver en velfungerende bundfældningstank og er følsomme over for konstant overbelastning. Minirenseanlæg kan være følsomme for, om spildevandet er forurenet med giftige kemikalier. Løsningen er kompakt, hvilket kan gøre den velegnet i nogle situationer. Litteratur Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen, 4, Publikationen kan downloades fra internetadressen: /pdf/ PDF
18 18 Kloakering Tilslutningsbidrag mm. Ca kr. Opbygning og funktion Ved traditionel kloakering løber vandet gennem kloakledninger ved hjælp af tyngdekraften. Af den grund kan kloakering blive dyrt i det åbne land, hvor vandet skal løbe langt og måske gennem et kuperet terræn. Tryksat kloakering fungerer derimod ved, at husspildevandet ledes til en pumpebrønd, hvor det fi ndeles og pumpes gennem en tynd kloakledning, der graves ned i frostfri dybde, men ellers kan følge terrænet. Der kan sluttes fl ere ejendomme på den samme trykledning, der til sidst ender i den eksisterende kloak, hvor spildevandet løber videre til det kommunale renseanlæg. Drift Tryksat kloakering stiller normalt ingen særlige krav til brugerne. Driften af systemet består primært i at vedligeholde pumperne og holde pumpestationerne og trykledningerne rene. Dette arbejde udføres af kommunen, som ligeledes betaler for strømmen. Levetiden for et tryksat kloaksystem skønnes at være mindst 60 år. Dette gælder dog ikke mekaniske og elektriske dele. Kommunen står for udskiftning og vedligeholdelse af slidte dele. Regnvand fra f.eks. pladser og tage samt dræn må ikke ledes til kloakken. Afl edningsbidrag kr./år Alle priser er inkl. moms, men ekskl. omlægning af rør og sløjfning af eksisterende tanke. Grafik: Troels Marstrand Økonomi En løsning med kloakering ejes og drives typisk af kommunen. Kommunen betaler udgifterne til etablering af systemet, og grundejeren betaler ca ,- kr. for at blive medlem af kloakforsyningen. Ændringer af eksisterende afl øb for spildevand og tagvand mm. på ejendommen samt sløjfning af eksisterende tanke, betaler grundejeren også. Grundejerens årlige driftsomkostninger til systemet betales som et afl edningsbidrag pr. m 3 vand, der bruges. Afl edningsbidraget varierer meget fra kommune til kommune og har i de senere år vist en stigende tendens. Med f.eks. et afl edningsbidrag på 15 kr. pr. m 3 vand og et vandforbrug på 150 m 3 Til renseanlæg pr. år, vil grundejerens årlige udgifter til afl edning af spildevand udgøre 2.250,- kr., mens udgiften beløber sig til 6.000,- kr., hvis afl edningsbidraget er 40 kr. pr. m 3. Kommunen kan oplyse de aktuelle takster. Særlige forhold For kloakering gælder følgende forhold: - Kloakering lever op til alle renseklasser (O, SO, OP, SOP) - Kloakeringsløsningen kan kun etableres, ejes og drives af kommunen eller et privat spildevandslaug, hvor fl ere grundejere kan etablere et fælles privat spildevandsanlæg. - Hvis et område udlægges til kloakering i spildevandsplanen, er grundejerne i området forpligtet til at slutte sig til systemet.
19 19 Renseklasse O, OP, SO, SOP Hedeselskabets vurdering På grund af de store afstande i det åbne land vil mange kommuner vælge tryksat kloakering, hvis der skal kloakeres. De foreløbige erfaringer med tryksatte systemer er gode, og der er godt styr på rensningen af spildevandet på de kommunale renseanlæg. Litteratur Rensning af spildevand i det åbne land - oversigt over løsningsmuligheder, afsnit 4, Dansk afl øbs- og spildevandsforening, Publikationen kan downloades fra internetadressen: Komitteer/spvand/Download/katalog.pdf BIO-BLOK faskine Er den ukomplicerede løsning til regnvandsafl edning uden kloakering. De fleste steder føres regnvandet væk i det offentlige kloaknet. En langt bedre løsning for miljøet vil være at lade regnvandet fra tagflader indgå i naturens eget kredsløb og derved skabe balance i grundvandet. Få mere information på tlf eller Foruden regnvandsfaskiner leverer EXPO-NET Danmark A/S også filtermedie til: Systemgodkendte biologiske minirenseanlæg Få mere information på tlf eller Nedsivning af spildevand Få mere information på tlf eller Pileanlæg/fordampningsanlæg Få mere information på tlf eller BIO-BLOK anlæg som alternativ til biologiske sandfiltre Få mere information på tlf eller Regnvandsbassiner Få mere information på tlf
20 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Hedeselskabet Miljø og Energi A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for planlægning og konsulentydelser på miljø- og energiområdet. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S leverer helhedsorienterede løsninger i forhold til alle led i vandkredsløbet - fra vandressourceplanlægning og grundvandsbeskyttelse over vandindvinding, distribution, afl øbsteknik, spildevandsrensning og miljøovervågning af både ferske og marine vande. Arbejdet med spildevandsplanlægning i det åbne land indgår som et led i selskabets samlede aktiviteter på vandområdet. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S er et datterselskab i natur- og miljøkoncernen Hedeselskabet, der har i alt 1000 medarbejdere. Hedeselskabet er en forening med cirka 4000 medlemmer, og selskabet har status som erhvervsdrivende fond. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Viborg Roskilde Odense Klostermarken 12 Ringstedvej 20 Munkehatten Viborg 4000 Roskilde 5220 Odense SØ Tlf Tlf Tlf Fax Fax Fax Aalborg Århus Esbjerg Sofi endalsvej 7 Jens Juuls Vej 18 Niels Bohrs Vej Aalborg SV 8260 Viby J 6700 Esbjerg Tlf Tlf Tlf Fax Fax Fax hedeselskabet@hedeselskabet.dk
Indstik i Hedeselskabets tidsskrift Vækst 3-2002 2. oplag. Renseløsninger, regler og økonomi. Spildevand i det åbne land
Indstik i Hedeselskabets tidsskrift Vækst 3-2002 2. oplag Renseløsninger, regler og økonomi Spildevand i det åbne land Forord Vigtigt beslutningsgrundlag for grundejere og kommuner I løbet af de kommende
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereSpildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereBØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND
BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereRenere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors
Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper
Læs mereIndividuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Denne pjece omhandler spildevand i det åbne land, og er udarbejdet i forbindelse med at der skal ske forbedret spildevandsrensning på en række ejendomme i Skanderborg Kommune.
Læs mereSpildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land
Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land
SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye
Læs mereSpildevandsrensning i det åbne land
Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs merePjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereVelkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land
Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Program: Velkomst og præsentation Hvorfor vi sender påbud til jer? Hvad du som ejer skal foretage dig? Typer af løsninger, der opfylder kravet
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereNATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereVelkommen til borgermøde om DET ÅBNE LAND
Velkommen til borgermøde om DET ÅBNE LAND 1 Program: Velkomst og præsentation Se filmen Spildevandet på landet Hvorfor sender vi påbud til jer? Hvem er med? Kort over områderne Hvad skal der til for at
Læs mereSpildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information til borgerne om renseløsninger og anlægstyper A Ap prriill 22001188 4 Spildevand i det åbne land I mange år har der været øget fokus på at mindske forureningen
Læs mereSpildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereDet åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Læs mereVejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør
Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN
Læs mereAnsøgning Etablering af pileanlæg
Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af pileanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres: Matr.
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereNedsivning. Spildevandsløsninger
Spildevandsrensning Spildevandsløsninger Nedsivning R BIO-BLOK som filtermedie ved nedsivning af af spildevand www.faskine.dk www.nedsivningsanlaeg.dk BIO-BLOK filtermedie: BIO-BLOK er et fleksibelt filtermedie,
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,
Læs mereBilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land
Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land Side 193 Bilag F Planlagte renseforanstaltninger i det åbne land I dette bilag findes først en beskrivelse af miljøstyrelsens kategoriseringssystem
Læs mereHolstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land
Holstebro Kommune Teknik og Miljø iljø - og m r u t a fn else a t t y k es -B er e t s fælle r! a v s n a Spildevand i det åbne land Holstebro Kommune Holstebro Kommune Teknik og Miljø er bl.a. i forbindelse
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereSpildevand - i det åbne land
Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8
Læs mereSeparatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016
Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen
Læs mereFra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området.
Opsummering fra mødet den 29. januar 2013 med grundejerforeninger i sommerhusområderne Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Velkomst og introduktion Bjarke Jensen fra Mariagerfjord
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereUponor nedsivningsanlæg til behandling af spildevand en sikker og effektiv løsning i det åbne land
U P O N O R I N F R A S T R U K T U R U P O N O R n e d s i v n i n g s a n l æ g Uponor nedsivningsanlæg til behandling af spildevand en sikker og effektiv løsning i det åbne land 0 8 2 0 0 6 Nedsivning
Læs mereOrientering om kloakering af SANDET. Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape
Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape 3. november 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø -
Læs mereRenseanlæg som opfylder renseklasse SO
Renseanlæg som opfylder renseklasse SO På de følgende sider beskrives de typer af renseanlæg som kan opfylde renseklasse SO. Før alle anlæg skal der etableres en godkendt bundfældningstank. Arbejdes skal
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereBilag 1 Standard ansøgningsskema
Bilag 1 Standard ansøgningsskema Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg Pileanlæg opbygget som anført i "Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe"
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereTillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19
Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi
Læs mereAnsøgning om etablering af pileanlæg
Ansøgning om etablering af pileanlæg Natur og Miljø Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pileanlæg - Ansøgningsskema 1. Det
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500
Læs mereSpildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan
Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.
Læs mereSPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer
SPILDEVANDSLOSNINGER Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer Vi vejleder om den optimale løsning til opgaven! 2 SPILDEVAND
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mererensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND
rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,
Læs mereAnvendelse og afledning af
Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereHåndtering af spildevand i det åbne land. 3-kammertanke Bundfældningstanke Septiktanke
Håndtering af spildevand i det åbne land 3-kammertanke Bundfældningstanke Septiktanke 3-kammertanke, bundfældningstanke og septiktanke 5 PE WaterCares bundfældningstanke er udviklet i et samarbejde mellem
Læs mereAnsøgning om tilladelse til nedsivning af husspildevand
Ansøgning om tilladelse til nedsivning af husspildevand 1. Adresse Matrikel nr. 2. Ansøgningen vedrører: Nyanlæg Fornyelse af eksisterende anlæg Lovliggørelse af eksist anlæg 3. Spildevandsanlægget skal
Læs mereSpildevandsrensning. landet
Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på
Læs mereTillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i
Læs mereNæstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af biologisk Minirenseanlæg,
Læs mereBortskaffelse af spildevand i områder uden kloakker
Bortskaffelse af spildevand i områder uden kloakker v/inge Faldager, 1 s hovedaktiviteter Prøvning og udvikling af prøvningsmetoder Skadesudredning Kontrolordninger: Ledningsrenovering DTVK (TV-inspektion)
Læs mereIndhold. Økonomisk sammenligning af renseløsninger i det åbne land i Faxe Kommune NOTAT. Projekt : Spildevandsplan. Kundenavn : Faxe Kommune
NOTAT Projekt : Spildevandsplan Kundenavn : Faxe Kommune Emne : Notat vedrørende økonomi i det åbne land Til : Faxe Kommune / Poul Jensen Fra : Orbicon Leif Hansen Projektleder : HLAR Kvalitetssikring
Læs mereDe mest almindelige spørgsmål
De mest almindelige spørgsmål om spildevand i det åbne land Indhold Hvad er Spildevand i det åbne land?... 1 Hvor kan man læse at min ejendom er omfattet?... 2 Er det kun mig, der bliver kontaktet af kommunen?
Læs mereTillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan Kolding Kommune Kloakering af boliger ved Lejrskov, Egholt og Rolles Møllevej August 2007 27. august 2007 Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes Spildevandsplan
Læs mereNæstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af Biologisk sandfilter
Læs mereSpildevandsplanens statusdel
Spildevandsplanens statusdel Spildevandsforholdene på ejendomme i det åbne land. Forberedelse af spildevandsplanen for det åbne land Udgangspunktet har været data i BBR. BBR kode Forklaring Anlægskode
Læs mereTILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2011-2020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING PÅ HOLMESKOVVEJ MARTS 2012
TILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 20112020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING PÅ HOLMESKOVVEJ MARTS 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Grundlag... 3 3 Eksisterende forhold... 3 4 Dimensioneringsforudsætninger...
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereVelkommen til borgermøde om DET ÅBNE LAND
Velkommen til borgermøde om DET ÅBNE LAND 1 Borgermøder den 9. og 11. juni 2009: Velkomst Fremvisning af video Spildevand på landet Hvad siger lovgivningen, Regionplan, Spildevandsplan mm. om det åbne
Læs mereNedsivningsanlæg - i det åbne land
Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer
Læs mereForbedring af afvandingsforhold på golfbaner
EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereSpildevandsrensning i det åbne land
Spildevandsrensning i det åbne land Hvorfor denne Pjece? Denne pjece henvender sig til ejere af ejendomme i det åbne land, som ifølge vore nuværende oplysninger udleder spildevand til grøfter, vandløb
Læs mere2. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Sommerhusområder i Boderne og Sømarken
2. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Sommerhusområder i Boderne og Sømarken Teknik & Miljø, juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereLolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård
Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende separatkloakering af Fuglsevej og Møllevej i Fuglse 22. juli 2015 Råhavegård Fuglsevej og Møllevej Program: 1. Indledning om Lolland Forsyning
Læs mereRegnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne
Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg
Ansøgning om tilladelse til etablering af pileanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres: Matr. nr.: Ejerlav: Telefon nr: e-mail: Fax: Kontakt kloakmesteren Visse punkter
Læs mereSpildevandsplan 2008-2012
Spildevandsplan 2008-2012 Fra otte til ét renseanlæg 1 Et godt vandmiljø og en sikker fremtid Det handler om badevandskvalitet, om et godt vandmiljø i vores åer og søer, rent grundvand og om, hvordan vi
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereHvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Læs mereAnsøgning om etablering af nedsivningsanlæg
Ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg Ansøgningsdato: Bilag: 1. Ansøgningsinformation: Ejer/bygherre: Ansøger (f.eks. kloakmesters stempel): 2. Anlæggets beliggenhed: Adresse: Matrikel nr. og by:
Læs mereBilag 12 Typer af godkendte spildevandsanlæg
Bilag 12 Typer af godkendte spildevandsanlæg Bundfældningstank (septiktank, trixtank) Forinden spildevand fra en ejendom tilledes et spildevandsanlæg, skal spildevandet passere en min. 2-kammer bundfældningstank.
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereNOTAT: BBR afløbskoder inklusiv vejledende tekst
1 Fælleskloakeret: Spildevand + tag- og 2 Fælleskloakeret: Spildevand + delvis tagog Anvendes til grunde, hvor alt spildevand og alt tag- og ledes fra grundens fælleskloakerede spildevandssystem. Anvendes
Læs mereForslaget til Tillæg nr. 6 til spildevandsplanen har været i offentlig høring fra den 30.august til den 25. oktober 2012.
Til: ENDELIG Tillæg nr. 6 til spildevandsplan 2005 2009 Kloakeringen af HF Højvænge(opland B16.1S), A/H Stuvehøjgård(opland B16.5S) samt den sydlig del af HF Rønhøjgård (opland B16.4S) Har været i høring
Læs mereOdsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb
Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred
Læs mereLovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.
Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov
Læs mere3 Grundejerens forpligtelser
Gribskov Kommune Regulativ for tømningsordning for samletanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre at samletanke i Gribskov Kommune bliver kontrolleret og tømt
Læs mereMinirenseanlæg. til enkeltejendomme. Biokube
Minirenseanlæg til enkeltejendomme Biokube Hvorfor vælge minirens? For 50 år siden foregik tøjvask en gang om ugen, ved håndkraft udenfor med vand og sæbe. I dag har vi maskiner til næsten det hele. De
Læs mereRensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?
Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereNotat FORSLAG TIL TILLÆG NR. 4 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013. Spildevandsrensning i det åbne land Favrskov Kommune
Notat FORSLAG TIL TILLÆG NR. 4 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013 Spildevandsrensning i det åbne land Favrskov Kommune Postadresse: Favrskov Kommune Virksomheder og Grundvand Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 7. Indhold. Administrative forhold og arealafgivelse. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 7 Administrative forhold og arealafgivelse Indhold 1 Frederikssund forsyning... 2 1.1 Generelt... 2 1.2 Betalingsvedtægt... 2 1.3 Spildevandsforsyningsselskabets
Læs mere