Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg under 135 kw

Transkript

1 VVS-branchens efteruddannelse Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg under 135 kw Kursusnr.: Udgave:

2

3 Introduktion til kurset under 135 kw Introduktion til kurset Kursus nr.: Varighed: Max. 3 dage. Mål med kurset Efter kurset kan du indregulere varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg under 135 kw - ligesom du også kan udarbejde den nødvendige dokumentation for det udførte arbejde Kurset omfatter Indregulering af kedelanlæg - 14 timer Du indstiller reguleringsudstyr for brænder-, varme- og varmtvandsfunktion på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg under 135 kw, under hensyn til aktuelt varme- og varmtvandsbehov og optimal forbrændingskvalitet og energiøkonomi. Kontrol af kedelanlæg - 10 timer Du udfører kontrol og du indstiller og sikrer korrekt funktion af sikkerhedskomponenter, frisklufttilførsel, rumventilation, aftrækssystem, og brænderbelastning i forhold til kedelydelse samt af tætheds- og trykforhold ved varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg under 135 kw. Åbent værksted Kurset bliver gennemført som åbent værksted. Det betyder i praksis, at der vil være kursister på flere forskellige kurser i samme værkstedslokale på samme tid - og du kommer måske til at vente lidt på at få den nødvendige hjælp fra underviseren. Henvisninger Hvis du har brug for informationer, ud over dem du finder i kompendiematerialet, så har skolen et mindre bibliotet som du kan bruge. Derudover kan du også søge efter relevant viden i Uddannelsesnævnets bibliotek på hjemmesiden Endvidere kan vi henvise til følgende: Evaluering Når kurset er slut skal både kurset og det du har lavet evalueres og vurderes. Kursusevalueringen foregår på et skema, som du vil få udleveret. Resultatet af dit arbejde bliver vurderet af underviseren, og du får et uddannelsesbevis, når underviseren har vurderet, at du har gennemført kurset med et tilfredsstillende resultat. God arbejdslyst! Du skal derfor selv gå i gang med undervisningsmaterialet og starte med at besvare nogle af de igangsætterspørgsmål, som du finder forrest i hvert afsnit. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 1

4 Introduktion til kurset under 135 kw 2 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

5 Igangsættende spørgsmål til kurset under 135 kw Det kan være en fordel at besvare følgende spørgsmål inden du starter på selve modulet. 1. Hvis du måler CO 2 %, kan du så være sikker på, at der er luftoverskud? 5. Hvad er den maksimale CO, der må være i røggassen, når du kontrolmåler en gasblæseluftbrænder? 2. Hvis du måler O 2 %, kan du så være sikker på, at der er luftoverskud? 6. Hvad er den maksimale CO, der må være i røggassen, når du kontrolmåler en atmosfæriskbrænder? 3. Hvad er tilslutningstryk for N-Gas? 4. Hvad er tilslutningstryk for F-Gas? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 3

6 Igangsættende spørgsmål til kurset under 135 kw 4 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

7 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Måling af kulilte (CO) For at få en nøjagtig kuliltemåling er det vigtigt, at instruktionerne til måleudstyret følges nøje. CO Hvis der anvendes elektroniske målere, skal det sikres, at disse er kalibreret korrekt. Der bør altid udføres en kontrol med et prøverør. (CO 2 passer til dansk N-gas = max. 12,3 % CO 2 ). CO-pulsationer Tid Grundet pulsationer er flere CO-målinger nødvendige Fordelen ved anvendelse af elektronisk måleudstyr er, at man i hele måletiden har en løbende visning af CO + O 2 (CO 2 ). Flammestabilitet og overtændingen af brænderen vurderes. Brænderen skal tænde korrekt over hele brænderfladen, uden tendens til flammeløft eller tilbageslag. Derpå skal brænderstarten foregå uden forpufning. Startforløbets trykforhold kan følges på U- rørsmanometret og sammenholdes med flammebilledet. Indholdet af kuldioxid (CO 2 ) og ilt (O 2 ) måles i samme punkt som kulilten - og den målte COværdi korrigeres efter nedenstående formler: CO2 max. CO korr COmålt CO2 målt eller CO korr 21 COmålt 21 - O2 målt Ved modulerende kedler skal starten foretages af termostaten, der ikke må tvangsstyres, da det ikke giver et korrekt billede af startforløbet. På kedler med kontrolkasse kontrolleres funktionsforløbet - og der registreres skylletid og magnetventilens aktiveringstidpunkt. Aftrækssikring eller luftvagtens funktion kontrolleres. På kedler med åbent forbrændingskam mer foretages der en spejlprøve. Dette foretages ved opstart og førstegangs besøg på et anlæg sammen med kontrol af aftrækkets udførelse og udmunding. Flammeovervågningen kontrolleres. Ved halvautomatiske systemer (termoelektrisk flammeovervågning) blæses overvågningsflammen ud og sikkerhedstiden registreres. Ved fuldautomatisk flammeovervågning afbrydes flammesignalet til kontrolkassen og sikkerhedstiden registreres. Der foretages også en registrering af flammesignalets størrelse med et µ-amperemeter. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 5

8 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Gasblæseluftbrændere Inden der foretages opstart af et nyt anlæg med kedel- og gasblæseluftbrænder, skal der kontrolleres gasblæseluftbrænderens DGeller CE-godkendelse. Det kontrolleres endvidere, at den er leveret til den ønskede gasart. Inden der sættes gas på brænderen foretages en kontrol af: - Er det fornødne friskluftareal til stede og korrekt udført. - Har skorsten en størrelse og højde efter kedel og bygningen. - At fase og nul er rigtigt forbundet samt jordtilslutningen har god forbindelse. At gasmangelsikringen er stillet f.eks. ca. 5 hpa lavere end tilslutningstrykket. Naturgas: 17 hpa (mbar) Flaskegas: 25 hpa (mbar) Se den godkendte instruktion for den aktuelle brænder - Er tændelektrodens afstand til blandeskive rigtig Er kun kedelydelsen på en kedel oplyst, findes kedelbelastningen ud fra følgende formel: Kedelydelse Fyringsteknisk nyttevirkning H Hn Eks.: kedelydelse = 20.7 kw 20,7 0, = 25 kw Belastning kan beregnes efter følgende formel: l/min 60 min. Hø Belastningen 1000 l. eks. N-gas aflæst: 34,7 l/min 60 min 12 kw 25 kw 1000 l. Gasforbruget kan beregnes efter følgende formel: Nominel belastning 1000 l. l/min. Hø 60 min. = kedelbelastning - Er flammefølerens afstand og orientering i relation til blandeskive og elektrode i orden - Forløber startfunktionerne i rigtig rækkefølge, når brænderen startes elektrisk, men stadig med lukket apparathane. Eks.: 25 kw 1000 l. 34,7 l/min. 12 kw 60 min. Installations- og indreguleringsvejledning, der er med brænderen, skal altid følges. Indreguleringen af blæsebrænderen må kun foregå efter den volumetriske metode - altså efter gasmåleren. Effekten skal være indenfor både brænderens og kedlens godkendte største og mindste ydelse. Den gasmængde brænderen indstilles til, kan desuden være afhængig af skorstensforholdet. Der måles som angivet under skorstenstemperaturen i skorstenstoppen. Ved indreguleringen af brænderen, skal der altid startes med et luftoverskud. Luftspjældet kan f.eks. være 75 % åbent, men det afhænger af, hvor meget brænderen ønskes belastet, ved stor belastning kan det åbnes helt. 6 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

9 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Gasblæseluftbrænderen har altid fuldautomatisk sikkerheds- og tændingssystem som vist i figuren herunder. kedel 7 a b vandkammer 9 10 forbrændingskammer brænder 12 G luft Apparathane til manuel afspærring af gastilførslen 2. Gasfilter til filtrering af urenheder i gassen 3. Apparatregulator, som fastholder trykket før brænder 4. Pressostat, som er en del af gasmangelsikringen 5. Magnetventil, der anvendes som regulerings- og sikkerhedsspærringsventil 6. Pressostat, der måler differenstrykket over blæser og som er en del af luftmangelsikringen Driftstermostat 2. Overkogssikring 8. Flammeføler, UV-celle eller ioniseringselement til flammekontrol 9. Kontrolkasse, der styrer brænder- og sikkerhedsfunktioner 10. Tændtransformator, der leverer strøm til tændelektroder 11. Tændelektroder 12. Aftrækssikring Gasblæseluftbrænder: Armaturer, regulerings-, tændings- og sikkerhedsudstyr. 2, 3, 4 og 5 kan være sammenbygget i et kombiarmatur. Hvis 1-5 ikke er indbygget unde beskyttelseskappen, benævnes de under ét som gasrampe, armaturrække eller gasarmatur. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 7

10 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Der skal tages trækmåling i aftræksrørets målepunkt, når indreguleringen foretages, idet stærk blæst kan påvirke indreguleringen. Brænderen skal også brænde korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig i stille vejr. Når indreguleringen er udført skal alle sikkerhedskomponenter og funktioner afprøves. Gasmangelsikringen afprøves med U-rørsmanometeret, som er tilkoblet prøvestudsen på denne, samt med et μ-amperemeter monteret i flammekredsen. Kontrollér kedeltermostaten og eventuelt overkogssikringen. Der kan evt. lukkes for kedlens vandgang, hvis det er muligt, herved opnås en hurtig temperaturstigning. Termostaternes indstilling skal svare til kedeltermometeret. Kedelanlægget kan desuden indeholde andre funktioner, der skal afprøves, så som flowsikring, frostsikring og overstrømsventil. Ved langsomt at lukke for apparathanen med brænderen i drift skal reguleringsudkoblingen ske, når trykket kommer under det indstillede, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Gasmangelsikringen indstilles på det i vejledningen anførte. Gasmangelsikringen placeret før apparatregulatoren er minimum indstillingstryk for gasfamiliens mindste tilslutningstryk. Gasmangelsikring placeret efter apparatregulatoren, minimum indstillingstryk = 50% af apparatregulatorens indstillingstryk, eller når flammesignalet bliver ustabilt. Brænderens skal forventilere i mindst 30 sek. (ved DG-godkendte brændere), hvilket formål er at gennemskylle kedel og skorsten for evt. udsivning af gas (indre utæthed). Luftmangelsikringen afprøves ved at afbryde en evt. slange forbindelse, eller ved at demonterer luftmangelsikringen (bloker aldrig brænderens luftindtag). Luftmangelsikringen skal endvidere give signal til kontrolkassen, der succesivt bevirker, at der sker en fejludkobling, dvs. den»går på rødt«. Flammesignalet måles med et μ-amperemeter og det skal være indenfor det i instruktionens fastsatte område. Sikkerhedstiden registreres og sammenholdes med godkendelses- og apparatkrav. Ved afbrydelse af flammesignalet skal der ske en fejludkobling. Aftrækssikringen afprøves som angivet under Gasreglement A Bilag 16 B om aftrækssikring. Der kan ske som en sikkerhedsudkobling, fejludkobling eller reguleringsudkobling. 8 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

11 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Indregulering af gasblæseluftbrændere Små anlæg Ved korrekt indstilling af små gasblæseluftbrændere er der en lang række faktorer, der hver for sig har indflydelse på den øjeblikkelige forbrændingskvalitet, fx trækforhold, temperaturer, luftfugtighed og barometerstand. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf: Fax: Før indregulering Kontroller følgende: Brænderens tilstand: Indstilling af brænderhoved, renhed mv. Kedlens tilstand: Isolering, renhed, tæthed Frisklufttilførsel: Åbningens areal, tilstand, placering Fyrrummets beskaffenhed: Risiko for støv mv. Aftrækkets tilstand, renhed og funktion Hvis det er nødvendigt med rensning og/eller ændringer, skal dette udføres, inden der indreguleres på ny. Indregulering 1. Inden målingerne påbegyndes, skal kedlen have opnået normal driftstemperatur (10-15 min. drift) 2. Kontroller indfyret effekt i forhold til kedelydelse og røgtemperatur. For at sikre stabil drift bør afgangstryk fra regulator normalt være min. 4 mbar. 3. Find brænderens kippunkt (se bagsiden) 4. Indreguler brænderen til et nyt luftoverskud, hvor O 2 % ved kippunktet ændres efter følgende tabel: Ny indregulering O 2 -kippunkt +3,5 Brænderkappe/kabinet skal være påmonteret, og døre og vinduer i fyrrum samt kabinet til kedel skal være lukket. 5. Stands/start brænderen mindst 1 gang efter endt indregulering for at sikre korrekt drift. Kontroller måleresultater og sammenlign med resultaterne under punkt Kontroller brænderens sikkerhedsfunktioner og udfør tæthedsprøve af installation. 7. Udfyld rapport og angiv tidspunkt for næste kontrolbesøg, afhængig af brænder/kedel og opstillingsrum. Kopi af indreguleringsrapport skal opbevares på adressen og hos vvs-installatøren. Nr Revideret fra 1992 og 2002 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 9

12 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Bestemmelse af kippunkt Find brænderens kippunkt ved trinvis at lukke for luftspjældet *) og samtidig måle CO og O 2 %. Når CO-indholdet i røggassen stiger brat, dvs. op til ppm (0,02-0,05 %), registrer da den målte O 2 %. Dette er brænderens kippunkt. *) Enkelte brændere har kombineret luft-/gasregulering. Kippunktet for disse typer findes ved trinvis at hæve gastrykket. CO-emission kontra iltindhold i røggas De gasblæseluftbrændere, der er på markedet, har varierende nedre grænser for iltindhold i røggassen, hvor CO-emissionen stiger brat (kippunktet). Er der samtidig tale om utætheder i kedlens røgveje, er det på forhånd umuligt at angive eksakte indstillingsværdier for et givet anlæg. Figuren viser en kurve, der er typisk for en gasblæseluftbrænder, som er monteret på en kedel uden utætheder i røggasvejen. Kippunktet for begyndende utilladelig CO-emission er angivet med en cirkel. (Kurven læses fra højre mod venstre) NB! Hvis kedlen er utæt, ligger kippunktet ved en højere O 2 -værdi. Ved yderligere vejledning henvises til Gasreglementets Afsnit A Bilag 16C. 10 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

13 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Atmosfæriske gaskedler Indregulering og afprøvning skal altid foretages bagefter og i den rækkefølge, som er foreskrevet i den af fabrikanten udarbejdede og godkendte vejledning. Inden der sættes gas på apparatet, kontrolleres kedlens mærkning. Det kontrolleres endvidere, om det er den rigtige kategori og den rigtige gasfamilie, den er leveret som. Apparaterne indreguleres efter deres godkendte nominelle belastning og der må i den forbindelse ikke indreguleres til andre værdier. Den nominelle belastning er den af fabrikanten opgivne værdi i kw. Indreguleringen af brænderen skal foretages efter dysetryksmetoden. Ved bygas installationer kan den volumetriske metode anvendes, hvilken altid kun anvendes som kontrol på dysetrykket ved, at man sammenholder den indregulerede belastning med den nominelle. Dysetryksmetoden består i, at der monteres et manometer (U-rørs) på den målestudes, der er placeret nærmest gasdyserne. Gastrykket indstilles på gasarmaturets indstillingsskrue. Indstillingen skal ske med hovedflammen tændt. For den samme gas vil et højere dysetryk give en større gasmængde (belastning). Langsomtændingsanordningen kan også kontrolleres ved at manometeret tilsluttes. På gaskedler, der har en modulerende brænder, skal man huske, at der skal indreguleres et starttryk og et max. dysetryk (evt. også et min. dysetryk). Kedlerne tvangsstyres under indre guleringen. Hvis vi ændrer dysetrykket eller differenstrykket hvad bliver den nye energimængde? Formel: Q 2 = Q 1 x Eks.: Hvis vi ønsker at ændrer energimængden hvad skal vores nye dysetryk så være? Formel Eks.: Q 1 = 20 kw P 1 = 2,5 hpa P 2 = 9 hpa Q 2 =? P2 = P1 x Q1 = 20 kw Q2 = 38 kw P1 = 2,5 hpa P2 =? P2 = 2,5 x Når dysetrykket er indreguleret, foretages en kontrol af forbrændingskvaliteten. Der måles føl gende: 1. CO 2 % eller O 2 % 2. CO % eller (ppm) og der korrigeres 3. Røgtabet beregnes P2 P1 Q 2 = 20 kw x 2 Q2 Q = 38 kw 2,5 = 9 hpa Såfremt målingerne ikke indikerer fejl på apparatet, foretages der ingen adskillelse. Målingerne vurderes samlet. Der bør altid foretages to målinger og ved afvigelser skal årsagen findes. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 11

14 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw De målte værdier skal sammenholdes med de teoretiske. Der kan sammenholdes med: CO 2 max 12 % (N-gas) værdier over 10 % indikerer fejl. CO % korrigeret < 100 ppm (0,01 %), max. 0,05 %. Røgtab max. 12 % (det bør være en del lavere). Se GR-A BR Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse NR. 488 af 7 juni Målingerne foretages i kedlens målepunkt. På kedler, hvor der ikke er angivet et målepunkt, kan det placeres som vist på følgende figur. H ½ H Målepunkt i tværsnit Ved udførelse af målingerne kan følgende procedurer anbefales: - Måleudstyret skal have rumtemperatur, før målingerne foretages. - Brænderen skal have brændt i mindst 5 min., før målinger foretages. - Kedlen skal være C. Dette gælder dog ikke for kondenserede kedler. - Der foretages to på hinanden følgende målinger. Ved mindre afvigelser bruges middelværdien. Er afvigelsen stor skal årsagen findes. 12 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

15 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Aftrækssikring til gasblæseluftbrændere Dansk Gasteknisk Center a/s Denne vejledning omfatter sikring mod tilstopning af aftræk for kedler med gasblæseluftbrændere med en belastning til og med 135 kw, monteret på centralvarmekedler tilsluttet skorsten. Naturgassens Hus Dr. Neergaards Vej 5A Tlf.: Fax: Alle idriftværende anlæg skal have eftermonteret aftrækssikring. Montering af aftrækssikringer skal ske snarest og være udført senest 1. januar 2000 for anlæg med skorsten bag ved kedel (Figur 1) og senest 1. januar 2001 for anlæg med skorsten oven på kedlen (Figur 2). Kravet kan fraviges, jf. Gasreglement A pkt Placering På tegningerne nedenfor ses den anbefalede placering af aftrækssikringen. Sikringen vil virke mod tilstopning i aftræk ved begge placeringer. Ved placering i fyrbokslågen sikres endvidere mod tilstopning i kedlen. Figur 1 Skorsten bag ved kedlen Figur 2 Skorsten oven på kedlen Aftrækssikringen skal placeres tæt på kedlen Aftrækssikringen skal placeres vandret på aftræksrøret (A) eller i fyrbokslågen (B) Aftrækssikringen skal placeres i fyrbokslågen (B) Aftrækssikringen skal placeres, så åbningen er vandret eller nedad Elektrisk montage Aftrækssikringen monteres, så den afbryder fasen mellem hovedafbryderen og overkogningstermostaten. Indkobling i ioniseringskredsen må kun anvendes, hvis brænderleverandøren accepterer dette. Nr Revideret fra 1992 og 1998 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 13

16 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Elektrisk montering i brænderens strømforsyning fremgår af skitsen nedenfor: Brænder F: Fase fra elforsyning S: Hovedafbryder T1: Aftrækssikring T2: Overkogningstermostat T3: Driftstermostat Almindelig opbygning og montage Aftrækssikringen monteres i et rør, som anbringes vandret på siden af aftræksrøret eller på fyrbokslågen. Monteringsrør kan være udformet som nedenfor skitseret: Aftræksrør Almindeligt anvendt brydetemperatur Røggastemperatur Brydetemperatur over 120 C 95 C C 75 C under 100 C 60 C Afprøvning Afprøvning udføres i henhold til fabrikantens/leverandørens forskrifter. Inden installation af aftrækssikringen skal det kontrolleres, om der er træk i fyrboksen. De fleste aftrækssikringer kan afprøves ved at stikke termoføleren ind i aftræksrøret eller i montagehullet i fyrbokslågen, når brænderen kører. Aftrækssikringen skal herefter afbryde brænderen efter ca. 2 min. Aftrækssikringen skal afprøves i forbindelse med montage, service og sikkerhedseftersyn. Når eftermonteringen er gennemført, skal VVS-installatøren fremsende færdigmelding til det lokale gasselskab. Eftersyn I forbindelse med service på gasforbrugende anlæg skal aftrækssikringen afprøves og skorsten/aftræk efterses for forvitring, tæring, nedfald af materiale mv. Eftersyn på gasinstallationer skal udføres i henhold til Gasreglementets bestemmelser. Krav Der skal være træk i aftræk/skorsten. Reset af aftrækssikringen skal ske manuelt. Aftrækssikringen skal være godkendt. PS: Der henvises endvidere til DGC-vejledning nr. 40, nr. 7 og nr VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

17 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Gasinstilling Målestuds for dysetryk Justeringsskrue for dysetryk Justeringsskrue for dysetryk Målestuds for dysetryk Målestuds for tilslutningsstryk Justeringsskrue for dysetryk Målestuds for tilslutningsstryk Justeringsskrue for dysetryk Der er gaskedler, hvor dysetrykket er det differenstryk, der indreguleres. Det er derfor meget vigtigt, at følge apparatets instruktion. Såfremt der til apparaterne er en tabel med dysetryk, er det gassens wobbeindeks i tabellen der anvendes, ikke gassens øvre brændværdi. På apparater med pilotflamme kan/bør den også indreguleres til mindst muligt. Det skal dog sikres, at den varmer termoelementet tilstækkeligt og tænder hovedflammen tilfredsstillende. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 15

18 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Premix-brændere Indregulering og afprøvning af premixbrændere skal altid foretages efter den af fabrikanten udarbejdet og godkendte vejledning. Princippet i en premix-brænder er en opblanding af gas og luft som ledes til forbrændingshovedet også kaldet selve brænderen. Denne er ofte udført i et varmebestandigt materiale med en mængde huller hvor gas/ luft blandingen strømmer ud i en hastighed større end selve forbrændingshastigheden. Brænderen har ofte navne som overfladebrænder, netbrænder, keramiskbrænder m.f. Premix-brænderen er normalt forsynet med blæser før forbrændingen og på moderne modulerende gaskedler med omdrejnings regulering og nulpunkts/nultryks gasarmatur, sådan at gas/luftblandingen stemmer i hele regulerings området. Typen er meget anvendt på kondenserende gaskedler. Indreguleringen kan foregå efter tre hovedprincipper, det er derfor meget vigtigt at fabrikantens anvisninger følges og at apparat kategorien kontrolleres inden opstart. Indregulering efter differensmetoden Her måles det eller de tryk som er signalgiver og som har indflydelse på foreholdet imellem gas/luftblandingen. Korrigering/justering foretages ofte på gasmængden, altså indstilling på gasarmaturet. Indregulering efter CO2-metoden Her måles røggassens CO2% eller O2% indhold og der justeres på gasmængden idet at blæserens omdrejningstal er fast i regulerings området min./max. og aftrækkets udformning, wobbeindex mv. har indflydelse på den aktuelle forbrændingskvalitet. Indregulering efter dysetryks-metoden Her måles og indstilles efter det gastryk som ledes ind til brænderen, ligesom på en atomsfæriskbrænder. Wobbeindex og kedelstørrelse er derfor vigtigt for denne apparattype 16 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

19 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Opstart Kontrol af tilslutningstrykket Mål fortrykket ved at tilslutte et egnet manometer til fortryks-måleniplen i gasblokken. Fortrykket skal være 22 mbar nominelt med kedlen afbrudt. Åben for nogle radiatorer og sæt testkontakten i øverste stilling og sørg for, at kedlen er i drift og mål igen fortrykket. Hvis dette tryk afviger mere end 5 mbar, kontrolleres ledningsnettet eller gasleverandøren kontaktes om justering af husregulatoren. Gastrykket behøver ikke at blive indstillet separat. Den modulerende kedel er forsynet med en gasreguleringskombination med en gas/lufttrykkobling. Herved er gastrykket generelt lig med lufttrykket. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 17

20 Indregulering af kedelanlæg under 135 kw Kontrol og justering af ΔP gas/luft EcomLine HR kedlerne er omhyggeligt testet på fabrikken, men kontrol til det enkelte lands gasart eller ved konvertering til flaskegas skal gas-/lufttrykket altid kontrolleres. Gas-/lufttrykket skal altid kontrolleres ved service på kedlen. Eventuelle startproblemer kan skyldes en afvigelse mellem gastryk og lufttryk. Den indstillede trykforskel mellem gas og lufttryk er -5 Pa. (-0,05 mbar) på dellast. Der må max. afviges 5 Pa herfra. Kontrollkorrektion ΔP: Afbryd for kedlen på vægafbryderen eller ved at trække stikket ud. Tilslut en slange fra manometret til målepunkt P1+, som er anbragt på luft/gastilslutningsstykket. I denne tilslutning skal der sættes et T-stykke, som skal tilsluttes tilslutningspunktet for ventilatorens stuvningstryk på gasreguleringsblokken. Den anden tilslutningsslange tilsluttes måleslangen på brændertrykkets målepunkt på gasreguleringsblokken. På SIT gasreguleringsblokken skal skruen fjernes på målepunktet og på Honeywell gasreguleringsblokken skal skuen løsnes. Sæt testknappen i øverste stilling. Tænd igen ved at sættet stikket i og tænde på vægafbryderen. Tryk på serviceknappen i ca. 5 sek indtil bogstav Y vises på displayet. Drej potentiometret for varmtvandsbeholder-temperaturen på minimum stilling. De kan herefter regulere effekten med potentiometret for varmtvandsbeholder-temperatur. Den målte værdi for L P skal være på mellem - 10 og 0 Pa. Hvis den målte værdi ligger uden for dette, kan den korrigeres med justeringsskruen til gastrykket på gasblokken. Justeringsskruen på Honeywell gasreguleringsblokken er sikret med en stjerneformet hætte, som skal fjernes før indstilling kan foretages. Justeringsskruen kan drejes ved hjælp af en specialnøgle (Torxbit: T40H). Brug korrekt værktøj til justering. 18 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

21 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw Hvis der er ombyttet på slangerne til gasreguleringsblokken eller målestudsene vil differenstrykket stige når justeringsskruen drejes mod højre. Efter at trykmålingerne er udført, skal trykrnåleniplerne atter lukkes godt, og dellastpotentiometret atter indstilles på den ønskede indstilling. Tilslutning P2- er fra fabrikken lukket med en skrue. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 19

22 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw Kondenserende kedler Kedeltyper Kondenserende kedler konstrueres efter to forskellige principper, som våd-kondenserende og som tør-kondenserende. Begge principper søger at indvinde det energiindhold, der er i det ved forbrændingsprocessen dannede vanddamp. Kondenserende kedler behøver i princippet ikke at adskille sig fra almindelige kedler, blot skal materialerne være i stand til at modstå det svagt sure kondensat - og kedlen skal være forsynes med kondensatafløb. Kondenserende kedler kan således både bygges til gasblæseluftbrændere eller atmosfæriske brændere. Man skal dog være opmærksom på, at røgen fra en kondenserende kedel typisk er ret kold, og man kan derfor ikke forvente det sædvanlige skorstenstræk. Vær opmærksom på, at det der bestemmer, hvorvidt der sker kondensation eller ej, er temperaturen af de overflader røgen møder. Man kan derfor ikke alene ud fra røgtemperaturen se, om kedlen arbejder kondenserende. Våd-kondenserende kedler Våd-kondenserende kedler arbejder efter et princip, hvor røgen nedkøles ved direkte at tvinge røggassen igennem et vandbad i kedlen (ikke radiator- eller brugsvand). Dette vandbad både nedkøler røgen og udkondenserer mere eller mindre af dens vanddamp. Vandbadet bliver herved efterhånden surt, hvorfor der er installaeret neutralisationsanlæg på sådanne kedler. Tør-kondenserende kedler Tør-kondenserende kedler kan være opbygget som traditionelle kedler, blot i andre materialer og forsynet med kondensatafløb. Kondensation af røgen kan opnås ved at forsyne kedlen med en ekstra varmeveksler samt ved at arbejde med laves mulige vandtemperaturer i kedlen. Såfremt man har højere vandtemperaturer end røggassens dugpunkt, sker der for så vidt ikke noget ved det, kedlen arbejder nu blot som en alminde kedel uden kondensation. Alle nye kedler er konstrueret til kondenserende drift. De er udført med specielle varmevekslere i materialer, der kan tåle røggaskondensaten, som ofte er med en ph- værdi på 3-4. Kedlerne skal være forsynet med en vandlås, som fyldes inden opstart, således at røggas produkter ikke trænder ud i opstillingsrummet. 20 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

23 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw / / Sikkerhedstermostat (varmeblok) 33 Tændelektrode 84 Styremagnet 3 Målestuds for dysetryk 34 Brugsvandsledning 85 Vippe 4 Styreenhed 35 Varmeblok for opvarmning og 86 Styreventilsæde 6 Termostat (220 V) brugsvand 87 Udligningsåbning 7 Målestuds for tilslutningstryk 36 Termostat i fremløb 90 Venturi 8 Termometer 43 Fremløb opvarmning 91 Overtryksventil 8/1 Manometer 44 Varmtvand 92 Filter 9 Sikkerhedstermostat (fremløb) 45 Gas 93 Vandmængderegulator 10 Termometerføler 46 Koldtvand 94 Membran 11 Omstyringsledning 47 Opvarmning retur 95 Stempel m. styreknaster 12 Funktionsledning 48 Afløb 96 Mikroswitch 13 Monteringsplade for tilslutning 52 Magnetventil 97 Aflastningsventil, justerbar 14 Afløbstragt 53 Trykreguleringsmembran 220 Vindafvisningshætte 15 Membransikkerhedsventil 55 Filter 221 Dobbeltrør 16 Styreledning 57 Hovedventilsæde 226 Blæser 17 Temperaturføler/returløb 61 Fejludkoblingsknap 227 Signalgiver for omdrejningstal 18 Cirkulationspumpe 63 Indstillingsskrue for max.-gas 228 Differenctryk-omskifter 19 Luftudskilningsenhed 64 Indstillingsskrue for min.-gas (start) 229 Forbrændingskammer 20 Membran-ekspansionsbeholder 68 Reguleringsventil 234 Rør for røggasmåling 26 Ventil for kvælstofpåfyldning 71 Fremløb beholder 234/1 Rør for forbrændingsluftmåling 27 Automatisk udluftning 72 Retur beholder 236 Kondensationsvarmeveksler 29 Injektordyse 80 Dobbeltsædeventil 237 Varmevekslerhus 30 Brænder 82 Membran 238 Kondensatudløbsrør 32 Ioniseringselektrode 83 Magnetanker VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 21

24 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw Kondenserende kedler med premix-brænder, principtegninger Forbrændingsluft 2. Gas til brænder 3. Røggasstuds 8 4. Fremløb Varmevekslersektion 6. Retur 7. Kondensatafløb 6 8. Brænder 9. Varmevekslersektion (kondenserende) 7 Forbrændingsluft Røggas Kedelkappe Luftudlader Fremløb Ædelstålfladbrænder Differenstrykføler Tryksekpansionsbeholder Varmeveksler Gasdyse Ventilator Cirkulationspumpe Gasventil for modulerende drift Gastilslutning Kondensatafløb 22 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

25 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw Røgens dugpunkt Hvorvidt man i praksis kan få røgens vanddampindhold til at kondensere, afhænger af, hvilke temperaturer man har til rådighed. Røgen begynder at kondensere, når den møder overflader med en temperatur under dens dugpunkt. På figuren herunder er vist, ved hvilken temperatur røggassen begynder at kondensere. Det ses, at dugpunktstemperaturen afhænger af luftoverskuddet. CO2% Forhold mellem dugpunkt og CO2% i forbrændingsprodukterne Naturgas CO2 kurve Vanddamp Ved forbrænding af de fleste brændsler dannes der bl.a. vand. Ved forbrænding af f.eks. 1 m3 dansk naturgas dannes der ca. 1,6 kg. vand. Denne vandmængde forefindes normalt på dampform bland røgens øvrige komponenter. Det er netop røgens vanddampindhold, der giver anledning til den hvide røgfane fra skorstenstoppen. Vanddampmængden repræsenterer en betragtelig energimængde og det er denne, man udnytter i kondenserende kedler sammen med brændslets almindelige energiinhold. C Brændværdi Såfremt man får al røgens vanddamp kondenseret, vil man kunne få ca. 11 % ekstra energi ud af naturgassen. Energigevinsten ved kondensation af denne vanddamp udgør netop forskellen mellem brændslets øvre og nedre brændværdi. Ved kondensationen frigøres der ca. 625 W pr. kg. kondensat, for 1 m3 N-gas udgør den teoretiske energi således 625 x 1,6 =1.000 W. Den energimængde, der kan udnyttes i praksis, er afhængig af de til enhver tid værende driftsbetingelser. Kondensatmængden er afhængig af røggastemperaturen, som vist på figuren herunder. Kondensatmængde i g/kwh Rumtemperatur i C Kondensatmængde Røggastemperatur Varmeanlæggets returtemperatur er:...40 C Kondensatmængde aflæst til:... 75g/kWh N-gassen brændværdi Hn: kwh/m³n Kondensatmængde pr. m³ udgør: 75 11: g Indvunden energi er pr. m³: 625 0,825: W Afkøling fra C indvinder ca.: W Indvunden energimængde er i alt pr. m³: W Røggastemperatur i C I det viste eksempel medfører kondensering således en forøgelse af energiudnyttelsen på ca. 5 %. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 23

26 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw Kondensat Ifølge DS 432 må ph-værdien til afløb ikke afvige mere end 6,5-9,0. Derfor bør den lokale myndighed kontaktes med henblik på at få afklaret, om kondensatet skal neutraliseres, da myndighederne har en varieret holdning afhængigt af, hvor i landet man befinder sig. Forbrændingsluft C N-gas kondenserende drift Nyttevirkning % Røggastemperatur C CO vol % Eksempel: Røggastemperatur = 47 C CO2% = 10 Forbrændingsluft = 15 C Fra skæringspunkt mellem CO2% og røggastemperatur findes vandret skæringspunkt med forbrændingslufttemperatur. Parallelt med skrålinier findes nyttevirkning. 24 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

27 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw Omregningskurve O2 - CO O 2 procent CO 2 procent VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 25

28 Kontrol af kedelanlæg under 135 kw 26 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

29 Opgaver til kurset under 135 kw Opgaver 1. Du skal kontrollere og indregulere kedelanlæg i boksene. Udfyld servicerapport. 4. Hvordan beregnes den fyringstekniske virkningsgrad, år du har indreguleret en gaskedel? Forbrændingskontrol Apparatkontrol Sikkerhedskompnenter ifølge fabrikantvejledning 5. Hvad er den maksimale CO (korrigeret), der må være på en indreguleret gasblæseluftbrænder? 2. Kan du indregulere en gaskedel ved hjælp af CO 2 %? - begrund dit svar 6. Ud fra hvilken brændværdi beregnes røggastabet? 3. Hvilke gasser er der i røggassen (normalt), når du foretager en røggasmåling? 7. Du har indreguleret en gasblæseluftbrænder og måler en CO 2 på 10 & - er du sikker på, at der er luftoverskud? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 27

30 Opgaver til kurset under 135 kw 8. Du måler en CO på 100 ppm. Hvad svarer det til korrigeret ved en O 2 % på 2,6? 13. Hvad er luftoverskudstallet (λ)? 9. Du måler en CO på 100 ppm. Hvad svarer det til korrigeret ved en CO 2 &% på 11? 14. Du skal ændre indreguleringen på en gasblæseluftbrænder, skal du så ændre indstillingen på gasmangelsikringen? Begrund dit svar? 10. Skal håndrøggasmåleudstyr være godkendt af DGP? 11. Skal elektronisk røggasmåleudstyr være godkendt af DPG? 15. Hvor stor skal friskluftåbningen være til en gaskedel med åbent forbrænding der har en belastning på 32 kw, belastningen til centralvarmeanlægget er 22 kw (kedlen har brugsvandsprioritering)? 12. Du har indreguleret en N-gas fyret kedel, hvor du måler følgende: CO 2 = 8% Røggastemperatur = 170 C Rumtemperatur = 20 C Beregn røggastabet: 28 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

31 Opgaver til kurset under 135 kw 16. Hvor stor skal friskluftåbningen være til en kedel med gasblæseluftbrænder der har en belastning på 22 kw? 19. Du skal ændre belastningen på en gaskedel fra 18 kw til 32 kw? Q 1 = 18 kw P 1 = 3,8 hpa Q 2 = 32 kw Hvor stort bliver det nye dysetryk P 2? 17. Kunden får en tilbygning, så du skal ændre belastningen til centralvarmeanlægget til 32 kw, skal du ændre noget i forhold til installationen - begrund dit svar? 18. Hvor stor bliver belastningen, hvis du ændrer dysetrykket fra 3,8 hpa til 11 hpa? Q 1 = 18 kw P 1 = 3,8 hpa P 2 = 11 hpa Hvor stor er den nye belastning Q 2? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 29

32 Opgaver til kurset under 135 kw 30 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

33 Egne notater VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 31

34 Egne notater 32 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

35 Egne notater VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 33

36 Egne notater 34 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE