Klimatilpasning i Københavns Kommune

Transkript

1 Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø Centerchef Jon Pape

2 Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer truslerne Peger overordnet på løsningsmuligheder Fastlægger en overordnet strategi Skal suppleres af konkrete handlingsplaner, fx Skybrudsplan 2

3 Hovedudfordringer for København 1. Mere regn - og flere skybrud. Anslået 30% mere nedbør pr. år 2. Stigende vandstand i havene 3. Øget varme (Varmeøeffekt) 3

4 Løbende revision af planen Klimaprognoserne er usikre Kravene til fremtidens by er ukendte Den teknologiske udvikling er ukendt Selv usikkerhederne er usikre 4

5 Risikovurdering regn vs. hav Regn (rød kurve): Den mest umiddelbare trussel Hav (blå kurve): Om ca. 30 år vil truslen - og omkostningerne - være større Lang beslutningsproces, kompliceret finansiering Store konsekvenser for byudviklingen Derfor skal vi planlægge i forhold til oversvømmelser fra havet allerede nu! 5

6 Risikovurdering - regn og hav! 6

7 Overordnet strategi Vi handler, hvor risikoen for skader er størst - og hvor gevinsten ved at handle er størst Vi handler på 3 niveauer: 1. Forebyggelse - forhindre at skader opstår 2. Mindske skadernes omfang 3. Reducere sårbarheden 7

8 Klimatilpasning skaber også muligheder En grøn by er også en klimasikker by - og en attraktiv bo at leve og arbejde i. Derfor er der fokus på løsninger, som vil øge københavnernes livskvalitet Klimatilpasning giver muligheder for teknologi og design-innovation - og kan skabe grøn vækst for byen 8

9 Klimatilpasning er et nyt vilkår Betydning for hvordan vi planlægger og bruger byens rum Betydning for udviklingen og planlægning af rekreative områder Vandet skal styres i den fremtidige byudvikling Vi skal bruge vand som en ressource 9

10 1 0 Løsninger

11 Regnvandsløsninger, KBH Hverdagsregn = LAR Kan bedre betale sig end en konventionel kloakteknisk udbygning Offentlige arealer Private tiltag - i gårde, villahaver og på private veje Skybrud/ekstremregn = Plan B Afløb til parker Afløb fra veje Midlertidig opbevaring af vand LAR kan kun i begrænset omfang bidrage 11

12 Ørestad 3 strenget kloaksystem Tagvand håndteres separat Vejvand renses Rekreative områder optager vandet og det virker 1 2

13 Nordhavnen - klimatilpasning integreret fra starten Lokal afledning af regnvand Genbrug af vand Grønne tage Kølende grøn struktur Adgang til havet 1 3

14 Skt. Kjelds kvarter (Ydre Østerbro) - et modelprojekt Klimatilpasset kvarter i den eksisterende by Integreret i områdeløft - mange byrumsprojekter og byfornyelse Fokus på vandkredsløb Kvantificering - hvor meget skal der til for at vi kan afkoble 30% af regnvandet fra kloakken? 1 4

15 Hav - principielt 2 muligheder Beskyttelse af enkeltområder og bygninger Problematisk og usikker Vil mindske de rekreative muligheder Bygge dige/sluse v. indsejlingerne til havnen Dyrt - men effektivt Kan anvendes rekreativt 1 5

16 15. august 2010, 2. juli 2011, 15. august

17 Uforudsete hændelser Skybruddet d. 2. juli ændrede billedet totalt Enorm interesse fra medierne og offentligheden Skabte stor politisk interesse Krav om hurtige og effektive resultater. 1 7

18 Beredskabet d. 2. juli kritiske hændelser Alarmcentralen: Teknikrum oversvømmet Politgården: Svigt af telefonsystem Rigshospitalet og Hvidovre Hospital: Tæt på evakuering Vestre Fængsel: Oversvømmelser af kældre - tæt på alarmsvigt Veje under vand: Frederikssundstunnel, Lyngbyvej, Holbækmotorvej, Amager Motrorvejen, Lersø Park allé Togstationer - Hovedbanegården, Flintholm Svigt af nødkald til ældre Osv, osv...

19 Budget Københavns Kommune 96 mio. afsat til klimatilpasning 52,5 mio. til konkrete initiativer - især i forhold til skybrud 43 mio. til beredskab og sikring af forretningskritisk IT 0,5 mio. til vandpartnerskab i Nordhavn 1 9

20 Barrierer for arbejdet med klimatilpasning Lovgivning Finansiering Planlægning Regional koordinering 2 0

21 Lovgivning og finansiering Ikke gearet til det arbejde, som vi skal i gang med Behov for langt strammere styring af klimatilpasningsarbejdet via Bygningsreglementet og planlovgivningen Behov for afklaring af en række spørgsmål vedrørende finansiering - både investering og drift - især i forhold til utraditionelle løsninger I visse situationer vil det være en fordel at tænke vandløb/søer og kloakforsyning sammen 2 1

22 Finansiering - flere gråzoner Brug for værktøjer, som bedre kan motivere private til at afkoble regnvand mm Brug for mulighed for at takstfinansiere tilpasning af fx veje til håndtering af skybrud Behov for at hæve prisloftet både på anlæg og drift for at give plads til klimatilpasnings- og skybrudstiltag Osv 2 2

23 Det ser jo så enkelt ud Klimatilpasningsplan Teknologiske løsninger Implementering 2 3

24 Men det er det ikke Eksiste- Bydesign Lovgivning rende by Rekreativ brug Finansiering klimatilpasningsplan Teknologiske løsninger Implementering Miljøspørgsmål 2 4 Stigende befolkningstal Infrastruktur Trafik Byudvikling

25 Forskellige planlægningslogikker og -kulturer Når ingeniører møder arkitekter Når byplanlæggere møder miljøplanlæggere Når byplanlæggere, miljøfolk og ingeniører møder økonomerne For slet ikke at tale om juristerne! 2 5

26 Regionalt samarbejde Vand respekterer ikke kommunegrænser Vores kloaksystemer hænger sammen Derfor har vi dannet et lokalt Regnvandsforum, som sigter på at koordinere og fremme løsninger til håndtering af ekstrem regn 2 6

27 2 7

28 2 8

29 2 9

30 3 0

31 Harrestrup Å Kombineret løsning med klimatilpasning, bedre vandmiljø og rekreativ brug 3 1

32 Jon Pape 3 2