Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
|
|
|
- Sigrid Lauridsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann
2 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal udvikling? Hvem skal læse planen? Hvordan kan planen åbne op mod Et skifte mod mere klimarobuste byer Bygger bl.a. på Tony Wong el al. & Chiara Fratini Foto: Herbert Dreiseitl Antje Backhaus - Peter Munthe-Kaas Chira Fratini
3 Liveable cities Vi arbejder for meget med at optimere det eksisterende Vi fokuser for snævert på økonomiske termer Vi tænker for meget i siloer Hvordan inddrager vi andre værdier? Hvordan inkluderer vi lokal værdier og ressourcer? Hvordan bruger vi behovet for klimatilpasningen som afsæt? Window of opportunity: Liveable cities
4 Vi kan Teknisk / expert-baseret Tværfaglig - Samarbejde Kloakbaseret Gøre som vi plejer Pifte med lidt grønt Integrerede løsninger Designe nogle grøn/blå løsninger Aktivt bruge planen som afsæt for en klimarobust by med fokus på livskvalitet, oplevelser, natur og vækst
5 Den klimarobuste by liveable cites Hvor det byggede miljø understøtter - Tryghed og hverdagsliv - Lokale Sociale værdier og processer - Miljø og natur - Kreativitet og udvikling - Lokalt afsæt med globalt perspektiv - Multifunktionalitet og mangfoldighed Hvad er en liveable by i jeres kontekst?
6 Miljømetropolen
7 COPENHAGEN HAS A VISION We want to be the worlds best city to live in A sustainable city with urban spaces, which invites to a multiple and unique urban life We want to be a metropolis for people [Københavns Kommune 2009]
8 Anebjerg - en ny landskabelig og bæredygtig bydel
9 Skanderborg Kommune skaber sammen med private udviklere en ny landskabelig og bæredygtig bydel Anebjerg Det overordnede mål er kvalitetsbevidst byudvikling, hvor sundhed, bæredygtighed, naturoplevelser og miljøbeskyttelse er kendetegnende [Skanderborg Kommune]
10 COPENHAGEN HAS A VISION Hvordan bidrager håndtering af vand til klimarobuste, liveable byer? Hvordan bidrager vand håndtering og klimatilpasning? - Vand som grundlag for eksistens - Vand som styrker interaktion og relationer - Vand som bidager til vækst
11 Skab synergi: byrum i Dordrecht (..) et tæt kvarter. De havde et område, hvor folk ofte luftede hunde. Vi havde brug for bassiner, men vi kunne ikke bruge det eneste grønne område, de havde. Så bad vi dem om at designe et bassin. Vi gav dem størrelsen og sagde: Det skal ikke kun være blåt, men også grønt. Det skal kun blive oversvømmet når det regner intensivt. Det virkede. Folk er meget glade og nu nyder de deres område endnu mere. (Teknisk chef, Interview 2008/ vores oversættelse)
12
13 Skab synergi: Private Haver Dordrecht: Regnvand fra tage stresser det fælleskloakerede system Stort problem: befæstede private gardens Gratis havekursus: Mere areal til vand på privat grund Bevidsthed øges ved at lade borgerne håndtere vand på overfladen Roller udvikles pga. Interaktion
14
15 Udfordringen Fremtidens byer: Klimarobuste Bykvalitet Grøn vækst Danske byer: Klimasensitive enheder Højt ressource forbrug Kloakfornyelse 15
16 Den blå by synligt vand i byen Vi har udfordringer med: - Sårbare byer i forhold vand - Tværfagligt samarbejde - Manglede viden om handlemuligheder I fremtidens byer bruges bydesign og samarbejde til at mindske risiko for oversvømmelser og stormflod - Og øger byens modstandsdygtig og tilpasningsevne Vi kan fremme: - Et netværk af blå og grønne rum og korridorer håndterer regn - Æstetik, rekreation og leg - Nødvendig viden om forebyggelse og beredskab - Et godt samarbejde mellem private offentlige aktører - Vi kan lave blå vækst
17 Byen i bevægelse sundhed, leg og netværk Vi har udfordringer med: - Fysisk inaktivitet - Ensomhed Sundhed er mere end fravær af sygdom: - Livskvalitet - Motion og bevægelse - Glæde og leg - Sociale netværk Vi kan fremme: - Muligheder for bevægelse i det offentlige rum - Mødesteder og netværk - På tværs af aldre mv. - Tilgængelighed for alle - Nye måder at bruge byen på - Lokale processer, der involverer
18 Naturbyen mix mennesker, dyr og planter Vi har udfordringer med - Biodiversitet - CO 2 I fremtidens byer er vandets veje værdsat som en del af byen Grøn infrastruktur understreger planter og dyrs rolle for byernes miljø Vi kan styrke en grøn-blå infrastruktur: - Mere og forskelig natur i byen - Korridorer og plads til dyr - Renere miljø - Energieffektive huse og anlæg
19 Kultur og fællesskaber Fremtidens byer og deres vandsystemer er designede til at understøtte socialt engagement og kulturelle udtryk Vi kan fremme: Byrum med mødesteder på tværs af aldre Brug af vandressourcer skaber muligheder for rekreation og oplevelser Kunst- og legepladser, der fremhæver vandets veje, vandkredsløb, årstiderne og biodiversitet.
20 Hvilke udfordringer kan planen bidrage til? Hvilke udfordringer er der i jeres kommune/ by? som kan tænkes ind i forhold til klimatilpasning? Ikke kun oversvømmelser og kloakrenovering Også: Hvilke særkender/ kvaliteter vil i styrke? Identitet og fortælling Kultur, natur, mødesteder Uddannelse Nedslidte kvarterer? Arbejdsløshed? Miljø/natur?
Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Strategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Bynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor
Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Gitte Normand, Teamleder Aarhus en by i vækst 5000 nye indbyggere og 2000 nye arbejdspladser om året Sætter krav til klog planlægning og bæredygtig
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk]
Velkommen Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig omstilling og udvikling kalder på ny forståelse af samfundets socio-tekniske
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: [email protected] TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge
Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
København Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?
Køge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,
Smart borgerinddragelse i fremtidens byer
Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik
Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab
Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk [email protected]. ApS Birkegade 4
Frivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Danmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL
v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn
Innovativ klimatilpasning med borgerne Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn Borgere og de professionelle Hvordan kan borgeren inddrages som innovativ ressource og aktiv part i klimatilpasningen? Hvordan
I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Byer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november
Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima [email protected] 27244447 Dias 1 Byerne er vores
Klimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Plan- og Erhvervsudvalget
Plan- og Erhvervsudvalget Tilskud til erhvervsaktiviteter; 2,6 Turisme; 3,8 Tilskud Næstved Erhverv; 4,5 Plan- og Erhvervsudvalget Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. prioritet 14-2 14-2 14-2a 14-2a
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Byudvikling gennem Klimatilpasning
Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune
Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Mange Muligheder
Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Fremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
UDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP
UDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP NATURBYEN Vi bor her pga. naturen og det landlige her er luft og god plads og man kan dyrke alle udgaver af udelivet. Skulle vi måske have fælles køkkenhaver eller endda
KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Bæredygtig klimatilpasning
Bæredygtig klimatilpasning Odense Kommune Charlotte Moosdorf Afdelingschef Erhverv og Bæredygtighed Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning og spildevandsplan i Odense Kommune Klimaklar by Skibhus,
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
