Klimatilpasning i København

Transkript

1 Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape

2 Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011

3 Hovedudfordringer for København Mere regn - og flere skybrud. Anslået 30% mere nedbør pr. år Stigende vandstand i havene Varme (Varmeø-effekt)

4 Nedbør Nedbørsmængderne vil stige med ca. 30% i løbet af de næste 100 år Op til 55% mere nedbør i vinterhalvåret Mindre - men til gengæld mere intens nedbør i sommerhalvåret - især i sensommeren. Vi kan ikke bygge os ud af problemerne!

5 Strategi Vi handler, hvor risikoen for skader er størst - og hvor gevinsten ved at handle er størst Vi handler på 3 niveauer: Forebyggelse - forhindre at skader opstår Mindske skadernes omfang Reducere sårbarheden

6 Sikring mod havvandsstigning Først akut om år efter de nuværende prognoser Men får en afgørende betydning i den fremtidige byudvikling i Nordhavnen, Østamager og Refshaleøen. Derfor skal der fastlægges principper for det indenfor kort tid.

7 Risikovurdering - regn og hav!

8 Risikovurdering regn vs. hav Anslåede udgifter og sandsynlighed viser at regn er den mest umiddelbare trussel Men om 30 år vil truslen - og omkostningerne for en oversvømmelse fra havet være større Lang beslutningsproces - kompliceret finansiering Konsekvenser for byudviklingen Derfor skal vi planlægge allerede nu.

9 Løsninger og udfordringer LAR - lokal afledning af regnvand - på offentlige arealer Plan B - afledning af ekstremregn v. skybrud Private tiltag - LAR i gårde, villahaver og private veje Men hvordan får vi plads til det hele i byen?

10 Klimatilpasning er et nyt vilkår i byplanlægningen Det vil have betydning for hvordan vi planlægger og bruger byens rum Vil have betydning for udviklingen og planlægning af rekreative områder Vi skal sikre, at vi kan styre vandet i den fremtidige byudvikling, og vi skal bruge vand som en ressource til at forbedre byen.

11 Klimatilpasning giver også muligheder for byen En grøn by er også en klimasikker by - og en attraktiv bo at leve og arbejde i. Derfor er der fokus på løsninger, som vil øge københavnernes livskvalitet Klimatilpasning giver muligheder for teknologi og design-innovation - og kan skabe grøn vækst for byen

12 Løbende revision af planen Klimaprognoserne er usikre Kravene til fremtidens by er ukendte Den teknologiske udvikling er ukendt Usikkerhederne er usikre

13 Klimatilpasning og anden planlægning

14 Kommuneplanen som den centrale ramme Kommuneplanen sætter rammerne for byens udvikling Fysisk - hvordan får vi plads til over ekstra københavnere? Socialt: Samspil mellem beboergrupper Økonomisk - hvordan sikrer vi en fortsat vækst i hovedstadsregionen - og derved for København Klima og og klimatilpasning som driver i forhold til den grønne vækst

15 Løsninger

16 Regnvand Fleksibilitet i kapacitet Høj kvalitet Multifunktionalitet Rekreation Plan B For ekstrem regn Afløb til parker Afløb fra veje Midlertidig opbevaring af vand

17 Hav To muligheder Beskyttelse af enkeltområder og bygninger Problematisk og usikker Vil mindske de rekreative muligheder Bygge dige/sluse v. indsejlingen til havnen Dyrt - men effektivt Kan anvendes rekreativt

18 Klimatilpasning og grønne løsninger går hånd i hånd

19 Et grønnere og mere blå by = klimatilpasning + mere livskvalitet Klimatilpasning er ikke bare negativt Vi kan øge det rekreative areal - og skabe mere livskvalitet for københavnerne. Vi kan være med til at gøre københavnerne sundere Vi kan skabe synergi med anden planlægning Vi kan øge den biologiske mangfoldighed. 1 9

20 Et grønnere København er et klimasikkert København Integrerede løsninger, rekreativitet, biodiversitet og klimatilpasning Byen skal være grønnere i byudviklingsområder - og løbende i de eksisterende områder

21 Københavns havnebade, klimatilpasning, rekreation og miljø Hovedproblem: En forurenet havn og en grim havnefront. Byen lagde en plan i 1992 for at forbedre vandkvaliteten Udvikling af en park langs havnefronten

22 Værktøjer Begrænsning af regnvand i spildevandet Rensning af regnvand fra veje

23 Havnebadene - en fantastisk udvikling i byen

24 Ørestad 3 strenget kloaksystem Tagvand håndteres separat Vejvand renses Rekreative områder Og det virker

25 Harrestrup Å Kombineret løsning med klimatilpasning, bedre vandmiljø og rekreativ brug

26 Lokal afledning af regnvand - eksempel fra Husum Områder med problemer med ukontrollerede overløb Problemer med vand i kældrene Kedeligt design

27 Nordhavnen - fremtidens bæredygtige bydel

28 Nordhavnen - klimatilpasning integreret fra starten Lokal afledning af regnvand Genbrug af vand Grønne tage Kølende grøn struktur Adgang til havet

29 Skt. Kjelds kvarter - et modelprojekt Klimatilpasset kvarter i den eksisterende by Integreret i områdeløft - mange byrumsprojekter og byfornyelse Fokus på vandkredsløb Kvantificering - hvor meget skal der til for at vi kan afkoble 30% af regnvandet fra kloakken?

30 Mere vand i byen - både rekreativt og funktionelt

31 Det ser jo så enkelt ud

32 Men det er det ikke Eksisterende by Bydesign Lovgivnin g Rekreativ brug Finansiering Miljøspørgsmål Stigende befolkningstal Infrastruktur Trafik Byudvikling

33 Forskellige planlægningslogikker og kulturer Når ingeniører møder arkitekter Når planlæggere møder miljøplanlæggere Når planlæggere, miljøfolk og ingeniører møder økonomerne For slet ikke at tale om juristerne! Så tager det lidt tid, inden der opstår sød musik!

34 15. august juli august 2011

35 Uforudsete hændelser Skybruddet d. 2. juli ændrede billedet totalt Enorm interesse fra medierne og offentligheden Skabte stor politisk interesse Krav om hurtige og effektive resultater.

36 Skybrudsplan 3 elementer: Beredskab Håndtering af akutte situationer Trafikregulering Hjælp til nødstedte Hurtige løsninger Enkeltstående indsatser Langsigtede løsninger Gennemgribende analyse af byen og kortlægning af mulighed for afledning af vand. v. ekstrem regn Regionalt samarbejde

37 Udfordringer i forhold til klimatilpasningarbejdet Lovgivning Finansiering Planlægning Regional koordinering

38 Lovgivning og finansiering Vi står med en lovgivning, som hverken på plan-området eller på finansieringsområdet er gearet til det arbejde, som vi skal i gang med Vi har behov for at kunne styre klimatilpasningsarbejdet langt strammere via Bygningsreglementet og via planlovgivningen Vi har behov for en afklaring af en række spørgsmål vedrørende finansiering - både på investerings- og driftsiden især i forhold til løsninger, som ligger ud over de traditionelle løsninger

39 Regionalt samarbejde Vand respekterer ikke kommunegrænser Vores kloaksystemer hænger sammen Derfor har vi dannet et lokal regnvandsforum, som sigter på at koordinere og fremme løsninger til håndtering af ekstrem regn

40 Budget mio. afsat til klimatilpasning 52,5 mio til konkrete initiativer - især i forhold til skybrud 43 mio. til beredskab og sikring af forretningskritisk IT 0,5 mio. til vandpartnerskab i Nordhavn

41 Lykke Leonardsen