ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

Transkript

1

2 Poul Bostrup og Grete Due: Syn og Skøn efter retsplejelovens regler i skattesager og i andre sager, 2. Udgave Thomson Reuters 2011 Erik Hørlyck: Syn og Skøn 4.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 SKATs Juridiske Vejledning A.A.11 Litteraturliste i bogen side 109

3 Skatteforvaltningslovens 47 Tidligere skattestyrelseslovens 30 Retsplejelovens 343, Syn og skøn for Landsskatteret - 47 Syn og skøn for Skatteankenævn 47 (per ) Syn og skøn for Skatteråd 4 stk. 3 Syn og skøn for byret, landsret og for Højesteret

4 Bog kapitel 3 side 21 ff Hovedregel: Alle sager om værdiansættelse U1: Undtaget i 47 vedr. Landsskatteret mv. (passivposter, vurdering af fast ejendom og registreringsafgift) U2: Indhentelse af responsum om branchekutyme TfS U3: Standardiserede regler for fastsættelse af skøn eksempel : Ligningslovens 16, stk. 4

5 Bog kapitel 4 side 29 ff (se også udarbejdelse af tema og spørgsmål side 37) Der kan ikke holdes syn og skøn om retlige spørgsmål Kildeskattelovens 1 TfS ej syn og skøn om et regnskab var ført efter bogføringsreglerne Ej syn og skøn om skønsmæssig ansættelse var urimelig TfS Ø og U Ø Østre Landsret kendelse af 12. april 2011

6 Artikel SR-Skat 3/ Arne Larsen og Poul Bostrup om indførelse af regler for tilsidesættelse af regnskaber og udøvelse af skøn

7 Bog kapitel 5 side 33 ff Initiativet til at holde syn og skøn Vedr. Landsskatteret og Skatteankenævn - Tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse Udarbejdelse af bevisbegæring og udkast til syn og skønstema Forslag til organisation der skal fremkomme med forslag til skønsmand Sendes til byret og SKAT hhv. den relevante ret/ Kammeradvokaten Sagen sættes i bero i Landsskatteretten og Skatteankenævnet/den pågældende ret

8 Frist for SKAT til at komme med bemærkninger Henvendelse organisation forslag forelægges SKAT Uenighed kan vedrøre om der overhovedet skal holdes syn og skøn, spørgsmål, bilag, hvilken organisation, der skal komme med forslag og det konkrete forslag Uenighed løses ved drøftelser, retsmøder eller formalitetsprocedurer Kendelser indbringes for landsret/højesteret

9 Bog kapitel 6 side 37 ff Spørgsmål skal være korte, klare, relevante og omfattet af skønsmandens sagkundskab Spørgsmålene skal vedrøre faktiske forhold Spørgsmålene må ikke forudsætte en bevisbedømmelse fra skønsmandens side Spørgsmålene må ikke vedrøre retlige forhold Der er meget vide rammer til at stille spørgsmål afgørende om det kan udelukkes, at besvarelsen vil have betydning for sagens afgørelse

10 SKM BR spørgsmål afskåret p.g.a. manglende relevans TfS og SKM ej spørgsmål der forudsatte bevisbedømmelse TfS og TfS ej retlige spørgsmål TfS ej spørgsmål om skønsmands erfaringsgrundlag Vid adgang TfS og TfS (Papyrus) accept af spørgsmål af retlig karakter

11 Alternative og supplerende spørgsmål Eksempler på temaer nr. 1-6 i bog side 114 ff

12 Bog kapitel 7 side 45 ff Skønsmandens materiale oplistning i tema HR.: Skønmand skal have alle sagens akter SKM HR Tvist om hvorvidt skønsmænd i sager om goodwill skal modtage efterfølgende regnskaber Nej TfS , Frederiksberg Ret (utrykt) Ja TfS med kommentarer i TfS TfS accept af at oplyse pris ved efterfølgende overdragelse

13 Ensidigt indhentede erklæringer, der er indhentet efter sagens anlæg, vil blive afvist. Erklæring, der er indhentet før sagsanlæg, kan godt fremlægges U H. Indenfor skatteretten TfS TfS og SKM nægter fremlæggelse. Materiale fra skattesagen indeholder ofte væsentlige oplysninger - kan som HR fremlægges, SKM VLR U: TfS

14 Bog kapitel 8 side 53 ff liste over organisationer side 137 Bede organisation om at fremkomme med forslag ikke navngiven person Enighed mellem rekvirent og SKAT om organisation TfS (organisation ej navngiven konsulent) TfS (rekv. ej selv indhente forslag)

15 TfS (Rema 1000) om organisation TfS (valg af organisation) Ofte to skønsmænd i sager om værdiansættelse af goodwill branchekyndig + revisor Københavns Byrets kendelse af 26. marts 2012 Dansk Ejendomsmæglerforening

16 Bog kapitel 9 side 55 ff En skønsmand er ikke inhabil fordi han kommer fra den samme brancheorganisation som skatteyder UfR /1 B Grænsen går ved om skønsmanden har udført arbejde for rekvirenten UfR H UfR ØLD (snegleavlbranchen) TfS indsigelse mod en skønsmands uvildighed ikke taget til følge TfS ej fulgt begæring om nyt syn og skøn UFR

17 SKM V ej grundlag for at betvivle forslået skønsmands kvalifikationer men accept af yderligere skønmand.

18 Bog kapitel 10 side 61 Præcisere, hvilken type sag, der er tale om og hvad skønsmandens opgave er Gennemgå tema for uklarheder Besigtige sagsgenstanden Aftale procedure for fremskaffelse af yderligere materiale Ej procedere sagen eller prøve at påvirke skønsmanden

19 Bog side 65 og 67 Gennemgå og tage stilling til supplerende spørgsmål Skønsmanden kan afhjemles ved byret Skønsmanden kan bedes om at tage med til retsmøde TfS H (Flemming Jensen) Indlæg til Skatteankenævn eller Landsskatteretten, hvor rapporten kommenteres, processkrift

20 Skønsrapporten følger sagen til byret, landsret og Højesteret Syn og skøn skal foretages ved Skatteankenævn eller Landsskatteret og ikke gemmes til by- eller landsret Bog kapitel 14 side 77 ff

21 TfS med kommentarer i ITAB-sagen TfS H TfS Ø Margrethe Skov SKM BR, TfS Ø og 905 SKM ØL 2 skønserklæringer om samme spørgsmål I SKM ØLR ej lægge skønserklæring til grund, der var baseret på oplysninger, der ikke kunne dokumenteres.

22 Landsskatteretten følger som altovervejende hovedregel resultatet af syn og skøn Syn og skønnet støtter som altovervejende hovedregel skatteyder Som skatteyders repræsentant meget vigtigt værktøj - med fuld omkostningsgodtgørelse

23 Typer af sager, hvor syn og skøn kan overvejes (1) En kontant handelsværdi for grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Hvorvidt en foranstaltning berettiger til fradrag som grundforbedring eller nedslag i grundværdien grundforbedring, der berettiger til fradrag i grundværdien.

24 Typer af sager, hvor syn og skøn kan overvejes (2) Hvorvidt noget er en grundforbedring er et juridisk spørgsmål, mens spørgsmål om et bestemt forhold medfører en stigning eller fald i handelsværdien af grunden er et faktisk spørgsmål, der kan holdes syn og skøn om, ligesom derkanholdessynogskønomhandelsværdien som sådan. Der kan endvidere foretages syn og skøn med hensyn til, om den omhandlede foranstaltning er udført

25 Typer af sager, hvor syn og skøn kan overvejes (3) I SKM VL (Marcussens Bro) blev der holdt syn og skøn om behovet for ekstrafundering på en ejendom. I SKM ØL (Odense Andelsboligforening) om, hvorvidt der var udført forskellige jordarbejder på en ejendom. I SKM VL om fordeling af et samlet regnskabspost på anlæg af parkeringsplads og vej.

26 Domstolsprøvelse af skøn Forvaltningens skøn kun tilsidesættes, hvis det er udøvet på et åbenbart urigtigt grundlag eller fører til et åbenbart urigtigt resultat, jf. Poul Bostrup i Skatte- og Afgiftsproces Jurist- og Økonomforbundets forlag 2010 side 284.

27 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (1) I administrative skattesager ved skatteankenævn og Landsskatteretten foretages ofte syn og skøn og - retsstillingen er, at man i vidt omfang følger resultatet af syn og skøn. Sager om vurderingsloven er undtaget fra reglerne om syn og skøn, medens sagen verserer ved Landsskatteretten og skatteankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens 47.

28 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (2) Dette er begrundet med en antagelse om, at der i vurderingsorganisationen er tilstrækkelig teknisk-faglig viden jf. bemærkningerne til L 6 89/90.

29 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (3) Der er i et eller andet omfang en praksis eller i det mindste en tendens til, at en bestemt foranstaltning anerkendes som grundforbedring og der skal ske fradrag i grundværdien alene ud fra omkostningerne ved foranstaltningen og uden, at det er påvist, at der er tale om en værdiforbedrende effekt, ligesom tilfældet er for så vidt angår nedslag i grundværdien.

30 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (4) I SKM ØLR forelå der således en lang række kendelser af et sådant indhold uden, at det dog herved var lykkedes at påvise tilstedeværelsen af en praksis. Landsskatteretten kan ikke opfordre til at syn og skøn afholdes for at undersøge om der er den påståede sammenhæng mellem foranstaltningen og markedsværdien.

31 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (5) Domstolene kan derimod i sine præmisser henvise til et manglende syn og skøn i præmisserne. Se SKM VLR (Marcussens Bro): Herefter og da der ikke er tilvejebragt syn og skøn vedrørende grundens handelspris eller tilvejebragt handelspriser for sammenlignelige grunde, har andelsboligforeningen ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.

32 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (6) I SKM Ø udtalte landsretten: For så vidt angår sagens realitet er der ikke for landsretten fremlagt nogen dokumentation eller indikation for, at de i sagen omhandlede jordarbejder, som udført i forbindelse med byggeriet på grunden, har medført i stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

33 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (7) Begge de omhandlede sager er indbragt for Højesteret, hvor der er begæret syn og skøn om værdien af ejendommen med og under de omhandlede arbejder.

34 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (8) I den principielle retssag om grundforbedringer SKM VL blev noget om et manglende syn og skøn ikke gjort gældende af ministeriet og landsretten henviste heller ikke hertil. Dette var heller ikke tilfældet i SKM ØL, hvor der blev givet fradrag for anlæg af stianlæg og i SKM ØL hvor der blev ligesom i SKM VL givet fradrag for tilslutningsbidrag til fjernvarme.

35 Adgang til at afholde syn og skøn og betydningen af ikke at gøre det (9) Fremtiden

36 Betydningen af syn og skøn (1) Skønnet er udøvet på et særligt kvalificeret grundlag af vurderingsmyndighederne Domstolene er mest bundet af syn og skøn på teknisk komplicerede områder, hvor retten ikke har noget selvstændig holdning til spørgsmålet.

37 Betydningen af syn og skøn (2) Domstolene har således en selvstændig opfattelse af spørgsmål om markedsværdien ved salg af fast ejendom og ved udlejning heraf.

38 Betydningen af syn og skøn (3) TfS H betydningen af faktiske handler præmisser: Vurderingen (fra syn og skønsmanden) har ikke støtte i gennemførte handler på almindelige vilkår på Avedøre Holme eller i konkrete oplysninger om salgsudbud og kan derfor ikke være afgørende. LSR 400 kr. pr m2 - Skønsmanden 200 kr. pr. m2 SKM BR LSR 124 mio. kr. Skønsmand 105 mio. kr. Ej vægt på skønsmand ej kendeskab til salgspriser af sammenlignelige ejendomme værdiansættelse behæftet med bet. usikkerhed TfS VL værdiansættelse vanskelig fejlmargin 40 %

39 Betydningen af syn og skøn (4) TfS VL Skønserklæringerne er baseret på indhentelse af en lang række oplysninger om blandt andet konkrete handler i Sønderborg og andre byer i området og på skønsmændenes egne erfaringer. Skatteministeriet har trods opfordring hertil undladt at stille supplerende spørgsmål til nogen af de oplysninger, der indgår i grundlaget for skønsmændenes besvarelse, og det kan ikke lægges til grund, at skønserklæringerne hviler på et forkert eller ufyldestgørende grundlag. Der er endvidere en sådan usikkerhed om den rigtige opgørelse af grundværdien af de ejendomme, som Skatteministeriet har henvist til, at disse ikke kan tillægges bevismæssig betydning.

40 Betydningen af syn og skøn (5) Herefter lagde landsretten efter skønsrapporterne til grund, at der for en række af vurderingsmyndighedernes ansættelse var en sådan forskel mellem denne ansættelse og grundenes værdi opgjort efter vurderingsloven 13 og 16, at ansættelsen lå udenfor rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne.

41 Andre retssager om ejendomsvurdering, hvor der har været syn og skøn TfS ØL (Fritz Hansen A/S) TfS H (Forskningscenteret ved Hørsholm) og TfS 2005, 125 H TfS