Specialevejledning for dermato-venerologi
|
|
|
- Egil Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 /5 Specialevejledning for dermato-venerologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger s anbefalinger til hovedfunktionsniveauet. De godkendte regions- og højt specialiserede funktioner, herunder krav og placeringer, fremgår bagerst i specialevejledningen. Eventuelle udviklingsfunktioner er desuden beskrevet sidst i specialevejledningen. Specialebeskrivelse Dermato-venerologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, symptomlindring og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i huden samt med seksuelt overførte sygdomme. Sygehuse og Beredskab Axel Heides Gade København S Tlf Fax E-post [email protected] Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. Hovedopgaver I dermato-venerologi er der følgende hovedopgaver: Arvelige hudsygdomme: Genodermatoser Bindevævssygdomme i huden Infektionssygdomme i huden Øvrige inflammatoriske hudsygdomme: Acne Atopisk eksem Type I allergi Kontakteksem og erhvervsbetingede kontakteksemer Karsygdomme i huden Kønssygdomme: Veneriske sygdomme Psoriasis Sår Tumorer i huden: Non melanom hudcancer, malignt melanom og kutant lymfom Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være både medicinsk og kirurgisk.
2 Forhold af betydning for specialeplanlægning Inden for dermato-venerologien er ca. 15 % af samtlige kontakter akutte. Langt størstedelen af aktiviteten i specialet er ambulant. Sværere dermatologiske tilstande kan kræve indlæggelse typisk drejer det sig om 2-3 % af samtlige kontakter i specialet på sygehusniveau. Der forventes på sigt en øget samling af specialfunktioner inden for dermatovenerologien med henblik på at øge specialiseringen og kvaliteten i behandlingen. I dermato-venerologi varetages behandlingen af flere kræftformer. Der er indført pakkeforløb for kræftpatienter med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling. Pakkeforløbet er multidisciplinært organiseret, og hele patientforløbet er som udgangspunkt på forhånd fastlagt og booket. Pakkeforløbet kan således involvere flere sektorer, afdelinger og specialer både på hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Side 2 Der forventes et stigende antal patienter med melanom og non-melanom hudcancer. Dette skyldes primært, at der bliver flere ældre, at flere i en tidlig alder udsættes for stor mængde sollys, og at der er et øget antal organtransplanterede og andre immun supprimerede personer. Det ses endvidere, at HIV-smittede lever længere og får flere hudsygdomme som komplikation til deres grundsygdom. Der ses en betydelig del af de allergologiske patienter inden for det dermatovenerologiske speciale. Patientgruppen ses også i intern medicin: lungemedicin, oto-rhino-laryngologi og pædiatri. Inden for dermatologien forventes der en stigning i antallet af kontakteksemer i takt med, at der udvikles nye kemiske stoffer, som befolkningen eksponeres for enten i arbejdsmiljøet eller i privatlivet. Desuden vil det stigende medicinforbrug som følge af det stigende antal ældre og den øgede mulighed for medikamentel behandling føre til, at diagnostik af medikamentelle bivirkninger i huden bliver mere kompleks. Det stigende antal ældre og et stigende antal personer med diabetes vil desuden medføre et øget antal kroniske sår. De nye biologiske behandlingsmidler er omkostningsfulde. Det forventes, at biologisk behandling kan medføre, at bl.a. patienter med psoriasis, autoimmune sygdomme og cancersygdomme i øget omfang kan behandles ambulant og samtidig bevare deres funktions- og arbejdsevne. Der forventes endvidere en øget anvendelse af teledermatologi til diagnostik og behandling, især i områder med ingen eller få dermatologer. Inden for venerologien varetages forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme. Der forventes en udvikling af nye sensitive diagnostiske tests til en hurtig screening for tilstedeværelse af seksuelt overførbare infektioner. Desuden er vacciner, der kan forebygge herpes genitalis samt smitte med kønsvorter, undervejs. Specialevejledning for dermato-venerologi,
3 Den faglige tilrettelæggelse og organisering af dermato-venerologi Specialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for dermato-venerologi, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det videnskabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af dermato-venerologi. Det har imidlertid generelt været vanskeligt at finde litteratur med relevans for organisering af dermato-venerologi, og det er således kun inddraget i begrænset omfang i specialegennemgangen. Nedenstående udgør supplement til denne vejlednings anbefalinger og krav til den faglige tilrettelæggelse og organisering af dermato-venerologi: Pakkeforløb for alle kræftformer fra 2008, som også vil omfatte diagnostik og behandling af dermatologiske kræftsygdomme s rapport Kræftplan II fra 2005, som opstiller anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Side 3 Endvidere er følgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægningen i relevant omfang: s MTV-rapport Reduktion af risiko for livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomavirus (HPV) - en Medicinsk Teknologi Vurdering fra 2007 s rapport Allergiske lidelser - håndbog om diagnostik og behandling fra 2006 s MTV-rapport Screening for klamydia med hjemmetest fra 2002 Praksisområdet Almen praksis varetager diagnostisk og evt. behandling af dermatovenerologiske patienter samt henvisning af dermato-venerologiske patienter til behandling i speciallægepraksis eller på sygehus. Der foretages behandling af ukomplicerede tilfælde, fx sår, hudinfektioner, medikamentelle eksantemer, eksemer, psoriasis, benigne hudtumorer, kondylomer, chlamydiainfektioner og verrucae vulgaris. Desuden varetager almen praksis forebyggelse, fx med HPV-vaccine, samt opfølgning og kontrol af dermatovenerologiske patienter efter behandling i speciallægepraksis og på sygehus. Der bør for de hyppigste sygdomme inden for dermato-venerologi foreligge retningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almen praksis og speciallæger i dermato-venerologi. Dermato-venerologisk speciallægepraksis diagnosticerer og behandler patienter inden for alle diagnosegrupper og varetager størsteparten af hovedfunktionerne inden for dermato-venerologi. Der er 104 praktiserende speciallæger i dermato-venerologi. Fordelingen af speciallægerne er geografisk meget varierende. Desuden varierer opgaverne i speciallægepraksis betydeligt. Speciallægepraksis modtager patienter henvist fra speciallæger i almen medicin eller fra lokale sygehusafdelinger. Patienter med seksuelt overførte sygdomme kan henvende sig i speciallægepraksis uden henvisning. Visitation til sygehus med dermato-venerologisk funktion afgøres først og fremmest af sygdommens sværhedsgrad, behandlingsresistens og sjældenhed, men også behovet for kompleks diagnostik og behandling er afgørende. Langt de Specialevejledning for dermato-venerologi,
4 fleste patienter, som henvises til dermatologisk speciallægepraksis, udredes og færdigbehandles i speciallægepraksis. I de områder af landet, hvor der er langt til et sygehus med dermatovenerologisk afdeling, varetager praktiserende speciallæger i dermatovenerologi ofte tilsyn af sygehusindlagte patienter med hudsygdomme eller med hudmanifestationer af andre sygdomme i samarbejde med sygehuset. Det kommunale sundhedsvæsen Et sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, udskrivning fra sygehus herunder opfølgende behandling og rehabilitering bør sikres i et tværsektorielt samarbejde mellem dermato-venerologi og det kommunale sundhedsvæsen. Mange dermatologiske patienter behandles af hjemmesygeplejersker. Det drejer sig især om lokalbehandling af hudlidelser med cremer eller salver eller skiftning af sår. Side 4 Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværs af sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder og samarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere beskrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områder end de obligatoriske. Sygehusvæsenet Nedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrupper/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. Endvidere fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funktionerne. Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne: AUH Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Anbefalinger til hovedfunktionsniveau Hovedfunktioner i dermato-venerologi varetages primært i speciallægepraksis. Nogle hovedfunktioner varetages også i sygehusregi bl.a. af uddannelsesmæssige hensyn. Hovedfunktionerne omfatter diagnostik og behandling af hudsygdomme, herunder arbejdsbetingede hudsygdomme, seksuelt overførte sygdomme, kutan sarkoidose og kroniske sår, især bensår. Der foretages allergologisk diagnostik af såvel type-i som type-iv-allergi, og der udføres medicinsk og ukompliceret kirurgisk behandling, behandling med ultraviolet lys (UV-B), fotodynamisk terapi og behandling med røntgenstråler, der kun penetrerer i huden (bucky). På hovedfunktionsniveau diagnosticeres og behandles således alle patientkategorier inden for specialet. Visitation til regionsfunktionsniveau eller højt specialiseret niveau afgøres af sværhedsgrad, evt. behandlingsresistens og sjældenhed, men også af behovet for kompleks diagnostik og behandling. Specialevejledning for dermato-venerologi,
5 Ved varetagelse af hovedfunktioner i dermato-venerologi bør der være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ortopædisk kirurgi Karkirurgi Plastikkirurgi Intern medicin: reumatologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: lungemedicin Klinisk onkologi Arbejdsmedicin Pædiatri (ved behandling af børn) Patologisk anatomi og cytologi (med særlig kompetence i dermatovenerologi) Side 5 Der bør desuden være adgang til følgende: UV-B Laser og dermatologisk diagnostik for type-i og type-iv-allergi Kompetence i behandling af sår Krav til specialfunktionsniveau Regionsfunktioner De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af regionsfunktioner: Det skal være muligt på regionsfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i dermato-venerologi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af regionsfunktioner i dermato-venerologi skal der - afhængig af den enkelte funktion - være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv afsnit niveau 2 Oto-rhino-laryngologi Tand-, mund- og kæbekirurgi Oftalmologi Gynækologi og obstetrik Intern medicin: nefrologi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: kardiologi Intern medicin: endokrinologi Diagnostisk radiologi med MR-skanning Der skal desuden være adgang til følgende: PUVA UVA-1 Lystest Provokationstest Fotolappeprøver Specialevejledning for dermato-venerologi,
6 Følgende er regionsfunktioner: Regionsfunktioner i dermato-venerologi omfatter de sværere tilstande, herunder tilstande, som kræver særlige behandlingstilbud, diagnostiske redskaber eller procedurer og/eller tværfaglig diagnostik med inddragelse af flere sygehusbaserede specialer. Arvelige hudsygdomme: Nogle arvelige hudsygdomme, fx genodermatoser, som kræver særlig diagnostisk diagnostik og behandling og/eller samarbejde med flere specialer (500 pt.). Varetages i tæt samarbejde med klinisk genetik ved behov: Side 6 Bindevævssygdomme (600 pt.): Sværere eller hurtigt progredierende tilfælde, evt. med organpåvirkning, som kræver særlige kompetencer og tværfagligt samarbejde særligt inden for følgende funktioner: Sklerodermi: Lupus erythematosus: Dermatomyositis: Mixed connective tissue disease: Infektionssygdomme i huden (300 pt.): Infektioner med sjældnere mikroorganismer: Infektioner med almindelige mikroorganismer hos patienter med sjældne sygdomme. Fx eczema herpeticum eller svære former for staphylococcal scalded skin syndrome: Inflammatoriske hudsygdomme: Acne fulminans med sværhedsgrad, som kræver indlæggelse til intensiv hudpleje og systemisk terapi (50 pt.): Specialevejledning for dermato-venerologi,
7 Kompliceret intraktabel atopisk dermatitis, som ikke responderer som forventet på gængs lokalbehandling, herunder smørebehandlinger og lysbehandling og ikke har responderet på to forskellige systemiske behandlinger (2.700 pt.): Kompliceret kontakteksem, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, og hvor der er behov for specialviden om kemi, testning med vanskeligt tilgængelige materialer, kortlægning af komplekse ekspositionsforhold eller diagnostik, som bedst foregår under indlæggelse (2.200 pt.): Hudsygdomme med formodet type I allergi, hvis der skal testes med substanser, hvor en anafylaktisk reaktion kunne forventes: Side 7 Erhvervsbetingede hudsygdomme: Erhvervsbetingede hudsygdomme, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, hvor der er behov for specialviden om kemi, testning med vanskeligt tilgængelige materialer, kortlægning af komplekse ekspositionsforhold eller diagnostik, som bedst foregår under indlæggelse (1.200 pt.): Fotodermatoser: Sværere fotodermatoser (abnorm hudreaktion efter eksposition for sol eller solarium), som ikke responderer på gængs behandling (110 pt.): Vasculære læsioner (900 pt.): Kompliceret nævus flammeus, som ikke er højt specialiseret:, Hudlægecenter Nord (Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg) (formaliseret samarbejde) Komplicerede kutane hæmangiomer, som ikke er højt specialiseret:, Hudlægecenter Nord (Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg) (formaliseret samarbejde) Specialevejledning for dermato-venerologi,
8 Seksuelt overførte sygdomme (50 pt.): Komplekse eller sjældne seksuelt overførte sygdomme fx sensyfilis og HIV. Varetages også i intern medicin: infektionsmedicin. Det aftales lokalt, i hvilket speciale funktionen varetages: Behandling af kondylomer med CO2-laser:, Hudlægecenter Nord (Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg), Privathospitalet Mølholm Side 8 Psoriasis (4.100 pt.): Psoriasis, som ikke responderer som forventet på gængs lokalbehandling, lys eller systemisk behandling, og hvor biologisk behandling overvejes. Behandling skal ske i henhold til s notat om biologiske lægemidler af den 25. februar 2013., Hudlægecenter Nord (Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg)(formaliseret samarbejde) Følgende speciallægepraksis er godkendt til varetagelse af vedligeholdelsesbehandling med biologiske lægemidler i dermatovenerologi i formaliseret samarbejde med ovennævnte: Speciallægepraksis v. Aksel Otkjær og Morten Østerballe Aps.(Herning), Hudlægerne Store Torv v. Finn Kjær Jacobsen og Christian Grønhøj (Aarhus), Hudklinikken Aalborg (Boulevarden 16), Hudklinikken Hobro (H.I. Biesgade 6) Generaliseret pustuløs psoriasis: Børn med sværere psoriasis: Psoriasispatienter med sværere hud- og ledsymptomer: Problemsår: Problemsår, som ikke har vist tegn på opheling efter nogle måneders gængs behandling, fx pyoderma gangraenosum og vaskulitsår (1.300 pt.): Tumorer: Specialevejledning for dermato-venerologi,
9 Carcinoma spinocellulare, hvor behandling er vanskelig, ved gentagne recidiver efter gængs behandling, eller hvor der er behov for specialbehandling (2.000 pt.): Malignt melanom (70 pt.): Dysplastisk nævussyndrom med forekomst af malignt melanom i familien (20 pt.): Kutane lymfomer (<IIb) (200 pt.): Side 9 Højt specialiserede funktioner De krav, som er anført for regionsfunktionsniveauet, gælder også for det højt specialiserede niveau. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af højt specialiserede funktioner: Ved varetagelse af højt specialiserede funktioner i dermato-venerologi skal der - afhængig af den enkelte funktion - være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Diagnostisk radiologi med kompetence i embolisering Ved varetagelse af tumorer skal der desuden være adgang til følgende: Fotoferese PET-skanning Flow cytometeri TCR og IgG gen rearrangement analyse Kompetence i behandling med interferon, retinoider, monoklonalle antistoffer og monokemoterapi (de to sidstnævnte kræves kun ved behandling af patienter med aggressive lymfomer og kutane lymfomer i avanceret stadie) Følgende er højt specialiserede funktioner: Heriditært angioødem: (80 pt.). Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: lungemedicin: Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital Fødevare- og medicinoverfølsomhed: Kompliceret fødevareoverfølsomhed med systemiske symptomer (200 pt.): Specialevejledning for dermato-venerologi,
10 Gentofte Hospital, Odense Diagnostik af kompliceret medicinoverfølsomhed, hvor sværere hududslæt eller toksisk epidermal nekrolyse er hovedsygdommen (9 pt.): Gentofte Hospital, Odense Overfølsomhed over for anæstesimidler: Anafylaktisk reaktion i forbindelse med narkoser (ca. 75 pt.). Kræver tæt samarbejde med intern medicin: lungemedicin og anæstesiologi: Gentofte Hospital Side 10 Tumorer: Højmaligne kutane lymfomer (>IIb). Der findes ingen etablerede behandlingsmodaliteter for avanceret stadie af udbredte højmaligne lymfomer. Disse patienter bør derfor, så vidt muligt, tilbydes deltagelse i kliniske studier og behandles protokolleret (10-15 pt.): Bispebjerg Hospital, AUH Århus Sygehus Vasculære læsioner (100 pt.): Diagnostik og behandling af kompliceret nævus flammeus og andre vaskulære malformationer med lokalisation inddragende sanseorganer og legemsåbninger, og/eller hvis størrelse indicerer behandling i generel anæstesi. Varetages i tæt samarbejde med relevante organspecifikke specialer afhængig af lokalisation: Bispebjerg Hospital, Odense Diagnostik og behandling af komplicerede hæmangiomer med lokalisation inddragende sanseorganer og legemsåbninger, stor størrelse, hurtig vækst og/eller mistanke om A-V-shunt. Varetages i tæt samarbejde med relevante organspecifikke specialer afhængig af lokalisation: Bispebjerg Hospital, Odense Karsygdomme i huden, hvor der er behov for behandling i generel anæstesi eller avanceret laserbehandling, fx interstitiel laserbehandling: Bispebjerg Hospital, AUH Århus Sygehus Sclerodermi: Kompliceret systemisk sklerodermi med påvirkning af multiple organsystemer (100 pt.): Bispebjerg Hospital, AUH Århus Sygehus Specialevejledning for dermato-venerologi,
Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Specialevejledning for dermato-venerologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/10 Specialevejledning for dermato-venerologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Dermato-venerologi
bl.a. de overordnede linjer for beslutninger om samling af funktioner og udvikling af stærke faglige miljøer i Region Midtjylland.
!!" # $ # %& '$ Jf. hospitalsplanen for Region Midtjylland modtages der nefrologiske patienter på fem hospitaler i regionen. Det nefrologiske speciale er således repræsenteret på følgende matrikler: Regionshospitalet
" # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger.
! " # " $%&# De fleste akutte dermatologiske patienter henvises direkte til Dermato-venerologisk Afdeling S, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fra praktiserende dermatologer, speciallæger i almen
Specialevejledning for plastikkirurgi
30. marts 2016 Specialevejledning for plastikkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan
Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led
Revideret specialevejledning for intern medicin: reumatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: reumatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis
Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er
Specialevejledning for urologi
Specialevejledning for urologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens
Specialevejledning for karkirurgi
Specialevejledning for karkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi
Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen
Specialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Specialevejledning for klinisk onkologi
j.nr. 7-203-01-90/40 Specialevejledning for klinisk onkologi Specialebeskrivelse Klinisk onkologi omfatter forebyggelse diagnostik, ikke-kirurgisk behandling, palliation og rehabilitering af patienter
Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin
Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Skabelon til opsamlende specialeansøgning Speciale: Psykiatri
Skabelon til opsamlende specialeansøgning Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Psykiatrien i Region Syddanmark Dato: 01. marts 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse
Rapport for specialet: Dermato-venerologi
Rapport for specialet: Dermato-venerologi Rapportens tilblivelse Specialerapporten er et resultat af en gennemgang af specialet foretaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante videnskabelige
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg
Afdeling: Reumatologisk Afdeling Udarbejdet af: Ada Colic Journal nr.: E-mail: [email protected] Dato: 3. marts 2014 Telefon: 7918 2378 Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,
Specialevejledning for oftalmologi
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering
Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Revideret specialevejledning for psykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for psykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi
1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt
Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri
j.nr. 7-203-01-90/18 Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik,
Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017
Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning) Sagsnr. 4-1012-44/38 Reference ksa T 7222 7400 E [email protected] Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning,
Hoveduddannelse i dermato-venerologi
September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen
Specialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi Dato: 15. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Oto-rhino-laryngologi 1 1 Generelle overvejelser
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Specialevejledning for oto-rhino-laryngologi
j.nr. 4-1012-14/30 Specialevejledning for oto-rhino-laryngologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
