2012/1 LSF 207 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni Forslag. til. (Medmoderskab m.v.)

Transkript

1 2012/1 LSF 207 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsministeriet, j.nr Fremsat den 10. april 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. november 2012, foretages følgende ændringer: , stk. 1, affattes således:»fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet, jf. dog stk. 2. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel.«2. 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:»2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret, eller«. 3. 1, stk. 4, nr. 2, affattes således:»2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret, eller«. 4. Efter 1 indsættes:» 1 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af faderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med kunstig befrugtning. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis 1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter 27 eller 27 a, stk. 2, uden at være separeret, eller 2) en part, der er omfattet af 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.«5. I 2, stk. 1, 2. pkt., ændres»sker«til:»foretages af personregisterføreren«. 6. 2, stk. 3, nr. 1, affattes således: 1

2 »1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret, eller« affattes således:» 3. Er faderskab før barnets fødsel anerkendt efter 14, stk. 1, 14, stk. 2, nr. 1, eller 14, stk. 4, nr. 1, kan det på dette grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.«8. Efter kapitel 1 indsættes:»kapitel 1 a Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen 3 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i 27 eller 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med barnets fødsel. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede, 2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret, eller 3) begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med kunstig befrugtning, og betingelserne i 27 eller 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis 1) ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede, 2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret, eller 3) moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab. 3 b. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i 27 eller 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registreringen af medmoderskabet foretages af statsforvaltningen i forbindelse med fødslen. Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i 27 eller 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis 1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret, eller 2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål. 3 c. Er medmoderskab før barnets fødsel anerkendt efter 14, stk. 1, kan det på dette grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.«9. Overskriften til kapitel 2 affattes således: 2

3 10. 5 affattes således:»kapitel 2 Sag om faderskab og medmoderskab ved statsforvaltningen«.» 5. Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller anerkendt ved statsforvaltningen, kan sag inden seks måneder efter barnets fødsel rejses af moderen, faderen, medmoderen eller barnets værge. Stk. 2. Er faderskab registreret efter 1 eller 1 a, eller er medmoderskab registreret efter 3 a, kan sag inden for samme frist rejses af faderens eller medmoderens dødsbo, medmindre faderen eller medmoderen må anses for at have anerkendt barnet som sit.«11. 6 affattes således:» 6. En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og 10. Anmodningen herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en sag om faderskab eller medmoderskab. Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, kan der ikke rejses faderskabssag efter stk. 1, jf. dog 6 a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.«12. Efter 6 indsættes:» 6 a. En mand eller kvinde, som har afgivet samtykke eller erklæring efter 27, 27 a eller 27 b, kan rejse sag om faderskab eller medmoderskab. 6, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 6 b. En mand, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen. Stk. 2. En kvinde, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse medmoderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis kvinden allerede er part i sagen.«13. 7 affattes således:» 7. Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret, og er der ikke rejst sag af andre, rejser statsforvaltningen sag, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er barnet død, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moderen eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.«14. 8 affattes således:» 8. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis stk. 2-4 finder anvendelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter 14, stk. 1. 3

4 Stk. 3. Er faderskab registreret efter kapitel 1, eller er faderskab efter barnets fødsel anerkendt efter 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der er registreret som barnets far, eller som har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Er moderen blevet behandlet med kunstig befrugtning, og er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt efter barnets fødsel efter 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling. Stk. 5. Giver moderen ikke de oplysninger, der fremgår af stk. 1, skal hun vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og barnet.«15. 9, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:»4) en mand, der efter moderens oplysninger er eller kan være barnets far, jf. 8, eller hans dødsbo, 5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. 6 eller 6 a, eller hans dødsbo, 6) en kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller hendes dødsbo, og 7) en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. 6 a, eller hendes dødsbo.«16. I 12 indsættes efter»far,«:»og at en kvinde, der utvivlsomt ikke kan anses som barnets medmor,«. 17. Overskriften før 14 affattes således: affattes således:»anerkendelse af faderskab og medmoderskab«.» 14. En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det gælder dog ikke, hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har været gift eller har haft en registreret partner uden at være separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en kvindes anerkendelse af medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i 27 eller 27 a, stk. 2, er opfyldt. Stk. 2. En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis 1) moderen efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd, og hun ikke er blevet behandlet med kunstig befrugtning med donorsæd fra en anden mand, eller 2) han utvivlsomt er barnets far. Stk. 3. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, eller er hun blevet behandlet med kunstig befrugtning med donorsæd fra en anden mand, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter. Stk. 4. En mand, der efter 27, 27 a, stk. 1 eller 27 b anses som barnets far, kan anerkende faderskabet, hvis 1) moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd, og hun ikke er blevet behandlet med kunstig befrugtning med donorsæd fra en anden mand, eller 2) han utvivlsomt er barnets far. Stk. 5. En kvinde, der efter 27 eller 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til en mand, og hun ikke er blevet behandlet med kunstig befrugtning med samtykke fra andre, jf. 27, 27 a eller 27 b. 4

5 Stk. 6. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft et seksuelt forhold til en mand, kan en kvinde, der efter 27 eller 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, anerkende medmoderskabet, hvis hun og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet, jf. 27, 27 a eller 27 b. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter. Stk. 7. Anerkendelse efter stk. 1-6 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun ske under et møde i statsforvaltningen. Stk. 8. Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens 6, kan der ikke ske anerkendelse efter stk Er den, der anerkender faderskabet eller medmoderskabet, umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen. Retsplejelovens 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 9. Inden anerkendelse efter stk. 1-6 skal den mand, som anerkender faderskabet, eller den kvinde, der anerkender medmoderskabet, være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at sagen kan kræves afgjort ved retten. Stk. 10. Faderskab eller medmoderskab kan ikke inden barnets fødsel anerkendes efter stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og 6.«19. Overskriften til kapitel 3 affattes således: affattes således:»kapitel 3 Sag om faderskab og medmoderskab ved retten«.» 16. Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far, samt om hun er blevet behandlet med kunstig befrugtning, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen. 8, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.« affattes således:» 17. Retten inddrager de mænd og de kvinder, der er nævnt i 9, samt andre mænd eller kvinder, der efter det oplyste kan være henholdsvis far eller medmor til barnet. 6 b, 10 og 12 finder tilsvarende anvendelse.«22. Overskriften før 19 affattes således: affattes således:»anerkendelse af faderskab og medmoderskab«.» 19. Faderskab og medmoderskab kan anerkendes over for retten. 14 finder tilsvarende anvendelse.«24. Overskriften før 20 affattes således:»dom til faderskab og medmoderskab«. 25. I 20 indsættes som stk. 4 og 5:»Stk. 4. En kvinde kan dømmes som medmor, hvis hun efter 27 eller 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. 5

6 Stk. 5. En mand kan dømmes som far, hvis han efter 27, 27 a, stk. 1, 27 b eller 27 c anses som far til barnet.«26. 21, stk. 1 og 2, affattes således:» 21. Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, genoptages sagen efter anmodning fra moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo, en mand, som har ret til at få prøvet, om han er barnets far efter 6 eller 6 a, eller en kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor efter 6 a. Stk. 2. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blive barnets far, eller at en bestemt kvinde kan blive barnets medmor.«27. 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:»stk. 2. Er medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og medmoderen eller hendes dødsbo i enighed anmoder om det. Stk. 3. Genoptagelse efter stk. 1 eller 2 kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en mand kan blive barnets far, eller at en kvinde kan blive barnets medmor.« affattes således:» 23. Er der i forbindelse med registrering af faderskabet eller medmoderskabet sket fejl, der kan have betydning for, hvem der er registreret som far eller medmor, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo, den registrerede medmor eller hendes dødsbo, eller en mand eller kvinde, der på grund af fejlen ikke er blevet registreret som far eller medmor til barnet, eller dennes dødsbo inden tre år efter barnets fødsel forlange sagen genoptaget. Stk. 2. Sag efter stk. 1 kan ikke rejses af faderen eller hans dødsbo eller af medmoderen eller hendes dødsbo, hvis han eller hun med kendskab til eller formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit. Sag kan heller ikke rejses af moderen eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab til eller formodning om fejlen, har ladet faderen eller medmoderen behandle barnet som sit. Stk. 3. En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand eller en kvinde, som efter 6 b skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem til den pågældende inden fem måneder efter fødslen. Anmodningen skal fremsættes uden udgrundet ophold, efter at den pågældende har fået kendskab til barnets fødsel, og senest tre år efter fødslen.« affattes således:» 24. Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller medmoderen eller hendes dødsbo inden tre år efter barnets fødsel anmode om, at sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald. Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning, 1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel, 2) om faderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt han er far til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit, 3) om medmoderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt hun er medmor til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit, 4) om moderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der er nævnt i nr. 2 og 3, har ladet faderen eller medmoderen behandle barnet som sit, 6

7 5) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvem der er barnets far eller medmor, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og 6) om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor, hvis sagen genoptages.«30. Overskriften til kapitel 5 affattes således:»kapitel 5 Faderskab, medmoderskab og moderskab ved kunstig befrugtning«. 31. Overskriften før 27 affattes således: og 28 ophæves, og i stedet indsættes:»faderskab og medmoderskab«.» 27. Er en kvinde blevet kunstigt befrugtet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. dog 27 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor. 27 a. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet kunstigt befrugtet med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor. 27 b. I situationer, der ikke er omfattet af 27 eller 27 a, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis 1) den kunstige befrugtning er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, 2) han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, 3) barnet må antages at være blevet til ved denne, og 4) han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. 27 c. I sager, der ikke er omfattet af 27, 27 a eller 27 b, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. 28. Medmindre andet følger af 27, 27 a, stk. 2, eller 27 b, anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning, hvis sæden er doneret med henblik på kunstig befrugtning foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.« affattes således:» 33. Social- og integrationsministeren fastsætter regler om behandling af sager efter denne lov, herunder om personregisterførernes og statsforvaltningernes registrering af faderskab og medmoderskab, om statsforvaltningernes behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser. 7

8 Stk. 2. Blanketter til brug for registrering af faderskab og medmoderskab samt til brug for anerkendelse og afgivelse af erklæring efter 14, 19, 27, 27 a og 27 b skal være godkendt af social- og integrationsministeren. Social- og integrationsministeren kan bestemme, at underskrifter på disse blanketter skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner eller på anden måde Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandet skal ligestilles med en anerkendelse for statsforvaltningen.«34. To steder i 34 indsættes efter»faderskab«:», medmoderskab«. 2 I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 28. september 2009, som ændret ved 3 i lov nr. 602 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. 1, stk. 3, ophæves. 2. 4, 3. pkt., ophæves a ophæves. 4. I 25, nr. 3, ændres» 6, 8 og 8 a«til:» 6 og 8«. 3 I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 20. november 2012, foretages følgende ændringer: 1. 6, stk. 2, nr. 1, affattes således:»1) den separerede mand eller medmor ifølge anerkendelse eller dom anses som henholdsvis barnets far eller medmor, eller«2. I 7, stk. 1, affattes således:»forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis 1) de efter børnelovens 2, stk. 1, 3 b, stk. 1, 14, stk. 1, 3 eller 6, eller 19, jf. 14, stk. 1, 3 eller 6, har afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, 2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter 9, eller 3) manden efter børnelovens 1 a er registreret som far til barnet.«3. I 7, stk. 3, indsættes efter»far«:»eller en kvinde som medmor«. 4 I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 29. oktober 2009, foretages følgende ændringer: 1. I 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»faderen«:»eller medmoderen«. 2. I 19, stk. 2, indsættes efter»kvinde,«:»eller den, der har givet samtykke til, at en kvinde er behandlet med kunstig befrugtning, og barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, jf. børnelovens 27 eller 27 a,«. 8

9 5 I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2012, som ændret ved 6 i lov nr af 23. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 7, stk. 2, indsættes efter»faderen«:»eller medmoderen«. 2. I 7, stk. 3, indsættes efter»fader«:»eller medmoder«. 3. 8, stk. 8, ophæves. 4. I 9, 2. pkt., indsættes efter»faderen«:»eller medmoderen«. 5. I 12, stk. 2, ændres» 8, stk. 6 og 8,«til:» 8, stk. 6,« , stk. 1, affattes således:»hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten til fravær efter 7, stk. 3.«7. I 14, stk. 2, 3. pkt., ændres» 8, stk. 6 og 8«til:» 8, stk. 6«. 8. I 15, stk. 3, ændres»mandlig lønmodtager«til:»kommende fader eller medmoder«. 9. I 15, stk. 7, udgår»eller 8, stk. 8,«. 10. I 23, stk. 1, ændres» 8, stk. 6 og 8,«til:» 8, stk. 6«. 11. I 25, stk. 1, ændres» 7, stk. 1 eller 2, 8, stk. 6, 1. pkt., eller 8, stk. 8«til:» 7, stk. 1 eller 2, eller 8, stk. 6, 1. pkt.«. 6 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2012, som ændret ved 1 i lov nr af 18. december 2012 og 1 i lov nr af 23. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 42 a affattes således:»kapitel 42 a Sager om faderskab og medmoderskab«. 2. I 456 a indsættes efter»faderskab«:»og medmoderskab« b, stk. 1 og 2, affattes således:»sag kan indbringes for retten her i landet, hvis 1) moderen eller barnet har bopæl her, 2) en person, som i medfør af 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller personens dødsbo behandles eller har været behandlet her, eller 3) faderskabet eller medmoderskabet er registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1 a, anerkendt efter børnelovens 14 eller 19 eller fastslået ved dom. 9

10 Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter børnelovens 6 eller 6 a har ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, kan dog kun indbringes for retten her i landet, hvis moderen og barnet har bopæl her.« c, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for byretten, hvor den person, som i medfør af 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har hjemting. Er flere personer i medfør af 456 e, stk. 1, nr. 3, ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for.«5. I 456 e, stk. 1, nr. 3, ændres»mænd«til:»personer«. 6. I 456 f, stk. 1, 2. pkt., ændres»mand«til:»person«, og»ham«ændres til:»den pågældende«. 7. I 456 g, 2. pkt., ændres»mand«til:»person«,»far«ændres til:»forælder«, og»manden«ændres til:»den pågældende«. 8. I 456 h, stk. 3, ændres»fadermuligheder«til:»fader- eller medmodermuligheder«. 9. I 456 i, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»far«:»eller medmor« i, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Den eller de personer, som i medfør af 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, har pligt til at møde i retten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens 27, 27 a eller 27 b har samtykket til, at moderen blev kunstigt befrugtet. Reglerne i 171, stk. 2, nr. 1, og finder tilsvarende anvendelse.«11. I 456 k, stk. 2, ændres»mand«til:»person« k, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Sagen hæves, når 1) faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt, jf. børnelovens 19, 2) ingen af de personer, der i medfør af 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, bliver dømt som far eller medmor, barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens 7, stk. 2, eller 3) ingen fader- eller medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres eller findes.«13. I 456 n, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»faderskabet«:»eller medmoderskabet«. 14. I 456 o, stk. 3, 2. pkt., ændres»mænd«til:»personer«. 7 I arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007, som ændret ved 3 i lov nr. 168 af 12. marts 2008 og 3 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 3, stk. 1, 2. pkt., ændres»fædrene«til:»den ene forælders«, og»mødrene«ændres til:»den anden forælders«. 2. I 3, stk. 3, 1. pkt., ændres»fædrene og mødrene«til:»forældrenes«, og»fædrene eller mødrene«ændres til:»den ene forælders«. 10

11 8 Loven træder i kraft den 1. december 2013, jf. dog 9. 9 Stk. 1. Børnelovens 27, 27 a og 27 b, som affattet ved denne lovs 1, nr. 32, finder alene anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, hvis samtykke til kunstig befrugtning og erklæring om at skulle være barnets far eller medmor er afgivet efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Børnelovens 27 c og 28, som affattet ved denne lovs 1, nr. 32, finder alene anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. De hidtil gældende bestemmelser i børnelovens 27 og 28 finder fortsat anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget før lovens ikrafttræden. Stk. 4. De hidtil gældende bestemmelser i 1, stk. 3, 4, 3. pkt., 8 a og 25, nr. 3, i lov om adoption finder fortsat anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er foretaget før lovens ikrafttræden, hvis statsforvaltningen inden 3 måneder efter barnets fødsel har modtaget samtykket til adoptionen fra barnets mor. Stk. 5. Når der er sket stedbarnsadoption efter den hidtil gældende bestemmelse i 8 a i lov om adoption, finder de hidtil gældende regler i 7, stk. 2 og 3, 8, stk. 8, 9, 2. pkt., 12, stk. 2, 13, stk. 1, 14, stk. 2, 3. pkt., 15, stk. 3 og 7, 23, stk. 1, og 25, stk. 1, i barselloven anvendelse. 10 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens 1-4 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. 11

12 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 1.1. Indledning 1.2. Baggrund 2. Lovforslagets formål 3. Lovforslagets indhold 3.1. Familie- og forældrebegrebet Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.2. Børneloven Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.3. Adoptionsloven Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.4. Forældreansvarsloven Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.5. Lov om børns forsørgelse Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.6. Barselloven Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.7. Retsplejeloven Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 3.8. Arveloven Gældende ret Social- og Integrationsministeriets overvejelser Den foreslåede ordning 4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser 5. Ligestillingsmæssige konsekvenser 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 12

13 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Det sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund 1.1. Indledning Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre, at en medmor til et barn bliver omfattet af børneloven som forælder i de tilfælde, hvor moren til barnet er blevet behandlet med kunstig befrugtning. Dette gælder uanset, om behandlingen er foretaget af en sundhedsperson i offentlig eller privat regi. I forhold til den gældende retstilstand får morens partner af samme køn mulighed for at blive registreret som medmor til barnet, uden at der skal gennemføres en stedbarnsadoption. Ligeledes vil der med lovforslaget blive mulighed for at en kendt donor bliver barnets far, medmindre moren, donor og morens partner aftaler, at morens partner skal være medmor. I sammenhæng med de foreslåede ændringer i børneloven, jf. punkt 3.2., foreslås en række ændringer af den lovgivning, der knytter sig til, at en kvinde kan registreres som medmor til barnet. Det drejer sig om ændringer i adoptionslovens regler om stedbarnsadoption af en registreret partners barn fra fødslen, jf. punkt 3.3., forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, jf. punkt 3.4., reglerne i lov om børns forsørgelse om bidrag til udgifterne ved fødslen og morens underhold i en periode før og efter fødslen, jf. punkt 3.5., barsellovens (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel) regler om fravær i forbindelse med fødsel og forældreorlov samt i forbindelse med stedbarnsadoption af en registreret partners barn, jf. punkt 3.6., retsplejelovens regler om behandling af faderskabssager, jf. punkt 3.7., og arvelovens regler om den arv, der tilfalder arveladerens forældres arvinger, jf. punkt Baggrund Af regeringsgrundlaget»et Danmark, der står sammen«fremgår følgende:»regeringen vil sikre, at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre«. Social- og integrationsministeren fremsætter på den baggrund forslag om, at par af samme køn på samme måde som par af forskelligt køn skal kunne registreres som forældre til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, og hvor partneren har samtykket til behandlingen. Der tages således et afgørende skridt i forhold til at skabe ligestilling i den familieretlige lovgivning og samtidig sikre et barn to forældre uanset køn i de tilfælde, hvor barnet er planlagt sammen af forældrene. Af regeringsgrundlaget fremgår også, at:»regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning.«13

14 Lovforslaget skal derfor også ses som opfølgning på lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn), som i det væsentlige udmøntede denne del af regeringens målsætning. Med denne lovændring fik to personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab. Ægteskab mellem personer af samme køn er den seneste af flere ændringer på det familieretlige område, hvor registrerede partnere har fået flere af de rettigheder inden for den familieretlige lovgivning, som traditionelt har været forbeholdt ægtefæller af forskelligt køn. Par af samme køn fik således i 1989 mulighed for at indgå registreret partnerskab og efterfølgende har registrerede partnere fået mulighed for at have fælles forældremyndighed over et barn, stedbarnsadoptere, familieadoptere og blive godkendt som adoptanter til fremmedadoption. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en juridisk udredning, der er udarbejdet af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen. Udredningen findes på familieretsafdelingen.dk. Lovforslaget skal også ses i lyset af retsstillingen i Norge og Sverige, hvor der er indført en fuldstændig ligestilling af ægtefæller af samme køn med ægtefæller af forskelligt køn, i forhold til forældreskabet til det barn, som den ene ægtefælle føder, og hvor barnet er blevet til, efter at moren er blevet behandlet med kunstig befrugtning. Ligestillingen gælder tillige ugifte par af samme køn. Det bemærkes, at lovforslaget ikke tager hånd om alle de ikke kønsneutrale bestemmelser i den familieretlige lovgivning. Dette skyldes, at der i 2009 blev nedsat et udvalg Retsvirkningslovsudvalget der skal foretage en samlet gennemgang af reglerne i retsvirkningsloven, herunder de ikke kønsneutrale regler i 11 og omhandler hustruens ret til på begge ægtefællers ansvar at indgå sædvanlige retshandler til fyldestgørelse af sit særlige behov. 53, stk. 1 og 2, vedrører gyldigheden af ægtepagter, der er oprettet i udlandet, hvor gyldigheden er betinget af, at ægtepagten er gyldig efter mandens hjemsteds lov, og kvindens myndighed til at indgå ægtepagten skal bedømmes efter hendes hjemsteds lovgivning. Udvalget forventes at afgive betænkning med udgangen af 2013, og disse bestemmelser vil indgå i udvalgets samlede overvejelser om ændringer af retsvirkningsloven. Der henvises i øvrigt til punkt Lovforslagets formål Formålet med lovforslaget er at sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og par af forskelligt køn i relation til reglerne om forældreskab (faderskab og medmoderskab) og dermed også de afledte regler om forældremyndighed, barsel og arv. Lovforslaget skal samtidig sikre hensynet til barnets bedste. Det foreslås derfor, at reglerne i børneloven (lovbekendtgørelse nr af 8. november 2012) udvides til ikke blot at gælde faderskab og moderskab, men også til at omfatte begrebet medmoderskab. Medmoderskab foreslås i forslaget at dække de tilfælde, hvor moren er blevet kunstigt befrugtet af en autoriseret sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Dette gælder, uanset om behandlingen er foregået i offentligt eller privat regi. Det er efter forslaget en betingelse for at fastslå medmoderskab, at medmoren har givet samtykke til, at moren modtog behandling med kunstig befrugtning og at hun har erklæret at ville være medmor til barnet. I forhold til den gældende retstilstand foreslås det, at morens ægtefælle af samme køn eller morens registrerede partner får mulighed for at blive registreret som medmor til barnet, der er blevet til ved kunstig befrugtning, uden at der skal gennemføres en stedbarnsadoption. Morens partner af samme køn får også mulighed for at blive medmor til barnet ved at afgive en erklæring sammen med moren, hvilket efter de gældende regler ikke er muligt, da en stedbarnsadoption alene kan gennemføres af en ægtefælles eller registreret partners barn. Det foreslås endvidere, at lovforslaget dog også skal tage højde for situationer, hvor det mellem moren, hendes partner af samme køn og en mand (en kendt sæddonor) aftales, at moren skal kunstigt befrugtes 14

15 med mandens sæd, og at han sammen med moren skal være barnets retlige forældre. I sådanne situationer, anses manden som far til barnet, også selvom moren og hendes partner er gift eller registrerede partnere. De tre parter kan dog aftale, at morens partner skal være barnets medmor. Samtidig foreslås det, at lovgivning, der har nær sammenhæng med børnelovens regler om faderskab og moderskab, konsekvensændres således, at f.eks. forældre af samme køn kan have fælles forældremyndighed over barnet, at en medmor har samme ret til barsel og orlov som en far, og at der består gensidig arveret mellem barnet og medmoren. 3. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: Børnelovens anvendelsesområde udvides således, at loven også omfatter fastsættelse af medmoderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning ved en sundhedsperson, når medmoren har givet samtykke til befrugtningen og erklæret at ville være medmor til barnet. Det gælder, uanset om medmoren og barnets mor er gift med hinanden, har indgået registreret partnerskab med hinanden eller er ugifte. Dette indebærer, at reglerne om faderskab tillempes sådan, at de så vidt muligt også finder anvendelse på medmoderskab. En kvinde, hendes ægtefælle eller hendes registrerede partner eller partner af samme køn og en mand (en kendt sæddonor) får mulighed for at aftale, at moren skal kunstigt befrugtes med mandens sæd, og at han sammen med moren skal være barnets retlige forældre. De kan dog i stedet aftale, at morens partner skal være barnets medmor. Børnelovens regler om faderskab tillempes, sådan at de så vidt muligt også finder anvendelse på faderskab til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, når en mand har givet samtykke til kunstig befrugtning af en kvinde og har erklæret at ville være far til barnet. Retsplejelovens regler om behandling af faderskabssager ændres, så de også finder anvendelse på sager om medmoderskab. I adoptionsloven ophæves muligheden for at gennemføre en stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen, fordi morens partner i stedet kan registreres som medmor til barnet. Barselloven ændres således, at en medmor får samme ret til barsel og orlov som en far Familie- og forældrebegrebet Gældende ret Familiebegrebet dækker i dag over forskellige konstellationer af mennesker. En familie kan bestå af par både par af forskelligt og af samme køn, gifte og ugifte alle enten med eller uden børn, egne børn eller sammenbragte børn samt enlige mænd og kvinder med børn. Hertil kommer de mangeartede muligheder for familiestiftelse f.eks. ved hjælp af kunstig befrugtning i og uden for det etablerede offentlige sundhedssystem, hvor spørgsmålet om æg- og sæddonorers familiemæssige status også kan komme på tale. Forældrebegrebet bredt set dækker over både retlige forældre, genetiske forældre og sociale forældre, og begreberne kan være knyttet til forskellige personer eller til én og samme person. Faderskab og moderskab i retlig forstand er udtryk for en retlig relation en retsstatus mellem henholdsvis far og barn samt mor og barn. De juridiske rettigheder og forpligtelser ved et forældreskab knytter sig normalt til dette retlige forældreskab. Det drejer sig især om forsørgelsespligt, forældremyndighed, samvær og arveret. Den gældende lovgivning om faderskab og moderskab er i høj grad baseret på den traditionelle opfattelse af familien som den genetisk opståede familie med en mor og en far. I konsekvens heraf er den aktuelle retstilstand således, at par af forskelligt køn, ægtepar såvel som ugifte samlevende, nyder en retsstilling, hvor forældreskabet følger af børneloven og retligt beskyttes heraf, mens par af samme køn ikke nyder 15

16 samme retsbeskyttelse, fordi de ikke er medtænkt i børnelovens terminologi som forældre, der kan planlægge et barn i fællesskab. Eksempelvis kan en mand, hvis kvindelige ægtefælle eller samlever behandles med kunstig befrugtning, sammen med sit samtykke til behandlingen afgive erklæring om at ville påtage sig faderskabet til barnet, mens en kvinde, hvis kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner er blevet behandlet med kunstig befrugtning, kun kan opnå et retligt forældreskab til barnet gennem en stedbarnsadoption Social- og Integrationsministeriets overvejelser Social- og Integrationsministeriet foreslår, at lovgivningen ændres således, at der opnås en tidssvarende og helhedsorienteret lovgivning, der sikrer en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og par af forskelligt køn i relation til reglerne om faderskab og medmoderskab og dermed også forældremyndighed og barsel, og som samtidig vil sikre hensynet til barnets bedste i overensstemmelse med børnelovens intention Den foreslåede ordning Det foreslås, at børnelovens anvendelsesområde udvides således, at loven også omfatter situationer, hvor et par af samme køn får et barn ved hjælp af kunstig befrugtning og sammen ønsker at påtage sig forældreskabet til barnet. I sådanne situationer skal den kvinde, der ikke har født barnet, kunne registreres som medmor til barnet, hvis barnets mor har fået behandling med kunstig befrugtning af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, og det antages, at barnet er et resultat af denne. Kvinden (medmoren) skal ved at samtykke til behandlingen have påtaget sig forældreskabet. Herved tillægges det afgørende vægt, at kvinden er tiltænkt en rolle som barnets sociale forælder. Da det i børneloven er en grundlæggende forudsætning, at et barn så vidt muligt skal have to forældre, er det en naturlig udvikling og i overensstemmelse med lovens formål at lade den sociale medmor opnå samme retlige status som en far således, at barnet sikres to retlige forældre. Retsvirkningerne af at være medmor skal efter forslaget være de samme som retsvirkningerne af at være far. Begrebet medmor er ikke tidligere anvendt i dansk ret. Det er imidlertid anvendt som begreb for en kvinde, der har adopteret sin registrerede partners barn efter adoptionslovens 8 a, i forarbejderne til lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.). Folketingstidende, tillæg A, , sp Derudover foreslås det, at der i børneloven tages højde for de familiekonstellationer, hvor det mellem moren, hendes partner af samme køn og en mand aftales, at moren skal kunstigt befrugtes med mandens sæd, og at han sammen med moren skal være barnets retlige forældre. I sådanne situationer foreslås det, at manden anses som far til barnet. De tre parter kan dog aftale, at morens partner skal være barnets medmor. Den samme mulighed foreslås ikke i forhold til ægtefæller af forskelligt køn. Baggrunden herfor er, at regeringen ønsker at anerkende, at der er forskel på de situationer, hvor par af samme køn og par af forskelligt køn vælger en kendt sæddonor. Der vil ofte være tale om forskellige bevæggrunde, og det er derfor regeringens opfattelse, at lovgivningen bør rumme og afspejle dette Børneloven Gældende ret Indledning Børneloven (lovbekendtgørelse nr af 8. november 2012) regulerer faderskab og moderskab. Begreberne er kønsbestemte og dækker først og fremmest over den juridiske relation mellem barnet og den på- 16

17 gældende forælder, men ikke i alle situationer over det genetiske forældreskab. Det retlige forældreskab, altså faderskab og moderskab efter børneloven, danner den retlige ramme for barnet og har en lang række retsvirkninger, hvoraf de vigtigste er forældreansvar (forældremyndighed, samvær m.v.), forsørgelsespligt over for barnet og arveret. Selvom det retlige forældreskab ikke svarer til det genetiske forældreskab, er det i børneloven et grundlæggende princip, at barnet så vidt muligt skal have to forældre en far og en mor. Loven regulerer derfor faderskab og moderskab til barnet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnet er blevet til ved kunstig befrugtning via æg- eller sæddonation eller ved surrogatmoderskab (rugemoderskab). Den gældende børnelov trådte i kraft den 1. juli Børneloven er baseret på betænkning nr. 1350/1997 om børns retsstilling. Betænkningen omhandler blandt andet faderskab og moderskab for børn, der er født i ægteskab eller af ugifte samlevende, og for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning. Indtil da var reglerne om faderskab og moderskab reguleret i lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995 med senere ændringer. Med børneloven blev reglerne om faderskab revideret således, at der blev opnået en højere grad af ligestilling mellem gifte og ugifte samlevende forældre Faderskab Myndighedernes kompetence i sager om faderskab følger et tostrenget system. Personregisterføreren registrerer faderskabet, når forældrene er gift med hinanden, og når forældre, der ikke er gift med hinanden, sammen erklærer at ville varetage omsorgen og ansvaret for deres barn. Når personregisterføreren ikke kan registrere faderskabet, behandles sagen af statsforvaltningen, der også behandler sager om genoptagelse af faderskab. Domstolene behandler de faderskabssager, som statsforvaltningen ikke kan afslutte ved anerkendelse af faderskabet eller ved henlæggelse Personregisterføreren Personregisterføreren foretager den grundlæggende personregistrering i Danmark, herunder registrering af oplysninger om fødsel, slægtskab, navn og dødsfald. Registreringen er siden årsskiftet 2003/04 sket elektronisk i personregistret. Registreringerne lagres i en database, der er fælles tilgængelig for personregistret og CPR. Reglerne om personregisterførerens behandling af faderskabssager findes i børnelovens kapitel 1 ( 1-3). Fødsler, der finder sted her i landet, skal anmeldes til personregistret og CPR, jf. 1 i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. Anmeldelsen foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket, påhviler anmeldelsespligten den eller dem, der har forældremyndigheden. Når personregisterføreren via personregistret får meddelelse om, at et barn er født af en kvinde med bopæl i personregisterførerens sogn, eller personregisterførerens kommune i Sønderjylland, undersøger personregisterføreren, om faderskabet til barnet kan registreres umiddelbart. Fødes et barn af en gift kvinde, anses hendes ægtemand efter børnelovens 1, stk. 1, som far til barnet. Denne bestemmelse om faderskab til børn født i ægteskab kaldes pater-est reglen. Registreringen af dette faderskab foretages som udgangspunkt af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. 17

18 Pater-est reglen gælder efter 1, stk. 2, ikke, hvis ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede, moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret, eller begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag. Pater-est reglen gælder efter 1, stk. 3 og 4, også, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, medmindre ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede, moren inden for de sidste 10 måneder før barnet fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret, eller moren anmoder om, at der rejses faderskabssag. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter 2, stk. 1, som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af dette faderskab foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring, som begge forældre har underskrevet. Underskrivelsen af omsorgsog ansvarserklæringen medfører desuden, at forældrene får fælles forældremyndighed samtidig med registreringen af faderskabet. Det er ikke en betingelse for registreringen af faderskab efter denne bestemmelse, at parterne erklærer, at de har haft et seksuelt forhold til hinanden omkring det tidspunkt, hvor barnet blev undfanget. Faderskab kan efter 2, stk. 3, ikke registreres på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret, eller en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen var umyndig eller under værgemål. Endelig kan personregisterføreren efter 3 i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registrere et faderskab, der før barnets fødsel er anerkendt over for statsforvaltningen efter 14, stk. 1, eller efter 14, stk. 2, nr. 1. Dette er nærmere beskrevet neden for Statsforvaltningen I de situationer, hvor faderskabet ikke kan registreres af personregisterføreren, orienterer personregisterføreren statsforvaltningen om, at der er født et barn, hvor faderskabet ikke kan registreres af personregisterføreren, jf. 7 i bekendtgørelse om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. Statsforvaltningen vil herefter rejse en faderskabssag. Reglerne om faderskabssager ved statsforvaltningen findes i lovens kapitel 2 ( 4-14). Det er statsforvaltningens opgave at tilvejebringe nødvendige oplysninger således, at alle ukomplicerede sager kan afsluttes hurtigt ved anerkendelse for statsforvaltningen, og at der med parternes tiltrædelse kan indhentes retsgenetisk bevis med deraf følgende mulighed for anerkendelse af faderskabet. Statsforvaltningen kan ikke afgøre tvister om faderskab. Hvis faderskabet ikke kan fastslås af statsforvaltningen, indbringer statsforvaltningen sagen for retten, jf. 13. Er faderskab registreret af personregisterføreren eller anerkendt ved statsforvaltningen, kan faderskabssag efter 5 inden seks måneder efter barnets fødsel rejses af moren, faren eller barnets værge. Er faderskab registreret efter pater-est reglen i 1, kan sag inden for samme frist rejses af farens dødsbo, medmindre faren må anses for at have anerkendt barnet som sit. En mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har efter 6, stk. 1 og 2, ret til at få prøvet, om han er barnets far. Anmodning herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag. Er en mand registreret som barnets far efter 1, 2 eller 3, jf. 14, stk. 1, kan en anden mand dog ikke rejse faderskabssag efter stk. 1, medmindre han i den periode, hvor moren blev gravid, var gift med moren uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende. 18

19 Efter 6, stk. 3, skal en mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moren uden at være separeret, snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen. Er faderskab ikke registreret af personregisterføreren efter 1-3, og er der ikke rejst sag af andre, rejser statsforvaltningen efter 7 af egen drift en faderskabssag. Til brug for statsforvaltningens behandling af en faderskabssag skal moren efter 8, stk. 1, oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Denne oplysningspligt gælder dog efter 8, stk. 2, 1. pkt., ikke ved anerkendelse af faderskab efter 14, stk. 1, der beskrives neden for. Hvis faderskabssagen først er rejst efter registrering af faderskab efter 1-3 eller efter anerkendelse af faderskab efter barnets fødsel, jf. 14, stk. 1, har moren efter 8, stk. 2, 2. pkt., kun oplysningspligt, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far. Efter 9 er parterne i en faderskabssag barnet, moren, en mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, en mand, der efter morens oplysning er eller kan være barnets far, og en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far efter 6 eller disses eventuelle dødsboer. Hvis moren er død, inddrager statsforvaltningen efter anmodning fra barnets værge en mand som part i sagen, hvis det antageliggøres, at han er eller kan være barnets far. Efter 12 kan statsforvaltningen bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke er barnets far, skal udtræde af sagen. Under statsforvaltningens behandling af en faderskabssag kan en mand efter 14, stk. 1, anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet ved afgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring. Det gælder dog ikke, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret. Anerkendelse af faderskab efter denne bestemmelse forudsætter ikke, at parterne erklærer, at de har haft et seksuelt forhold til hinanden. En mand, der har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med kunstig befrugtning efter 27, der beskrives neden for, kan således anerkende faderskabet efter 14, stk. 1. Statsforvaltningen har ifølge forarbejderne en forpligtelse til at sørge for, at et barn så vidt muligt har to forældre. Selvom der ved fastslåelse af det retlige faderskab i høj grad lægges vægt på det sociale faderskab, er myndighederne forpligtede til at sikre, at genetikken ikke helt udelades. Der kan således opstå situationer, hvor der må rejses en faderskabssag på trods af, at de involverede parter er enige om, hvem de ønsker registreret som retlig far til barnet, f.eks. når moren oplyser, at hun har haft et seksuelt forhold til flere mænd i den periode, hvor hun kunne blive gravid. Anerkendes faderskabet ikke efter 14, stk. 1, kan en mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, efter 14, stk. 2 og 3, anerkende faderskabet, hvis moren efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i denne periode, eller han utvivlsomt er barnets far. Har moren haft seksuelt forhold til andre mænd i den periode, hvor hun blev gravid, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af andre mænd, som ifølge 9 er parter i sagen. Statsforvaltningen kan som nævnt ikke afgøre tvister om faderskab. Hvis faderskabet ikke kan fastslås af statsforvaltningen, indbringer statsforvaltningen sagen for retten Domstolene 19

20 Reglerne om domstolenes behandling af faderskabssager findes dels i børnelovens kapitel 3 ( 15-20), der er beskrevet i det følgende, og dels i retsplejelovens kapitel 42 a, der er beskrevet i punkt Moren har efter børnelovens 16 pligt til at møde i retten under behandlingen af en faderskabssag. Hun har endvidere pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far. Undtagelserne fra oplysningspligten i 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Efter børnelovens 17 inddrager retten de mænd, der er parter i sagen, jf. 9, samt andre mænd, der efter det oplyste kan være far til barnet. Retten kan efter børnelovens 19 afslutte en faderskabssag ved, at faderskabet anerkendes over for retten. Bestemmelserne i 14, stk. 1-7, om anerkendelse af faderskab finder tilsvarende anvendelse. Efter børnelovens 20, stk. 1, kan en mand dømmes som far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far. I andre tilfælde dømmes en mand efter 20, stk. 2, som far, hvis han har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far. Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse, at ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far, eller at det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far Genoptagelse af faderskabssager Børneloven indeholder i kapitel 4 en række bestemmelser, der regulerer adgangen til at få en faderskabssag genoptaget. Efter 26, stk. 1 og 2, træffer statsforvaltningen afgørelse om, hvorvidt en sag skal genoptages. Statsforvaltningen indbringer spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis en part inden fire uger anmoder om det. Genoptages sagen, skal den ifølge 26, stk. 3, behandles efter de regler i kapitel 2 og 3 i børneloven, der er beskrevet oven for i punkt og Er faderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, følger det af 21, at sagen genoptages efter anmodning fra moren eller hendes dødsbo, fra barnet eller dets værge eller dødsbo eller fra en mand, som har ret til at få prøvet, om han er barnets far ( 6). Genoptagelse kan dog kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blive barnets far. Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, følger det af 22, at sagen genoptages, hvis moren eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og faren eller hans dødsbo i enighed anmoder om det. Genoptagelse kan dog kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en anden mand kan blive barnets far. Er der i forbindelse med registrering af faderskabet sket fejl, der kan have haft betydning for, hvem der er registreret som far til barnet, følger det af 23, stk. 1, at moren eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo, eller en mand, der på grund af fejlen ikke er blevet registreret som far til barnet eller hans dødsbo, inden tre år efter barnets fødsel kan forlange sagen genoptaget. En sådan genoptagelsessag kan dog efter 23, stk. 2, ikke rejses af faren eller hans dødsbo, hvis han med kendskab til eller formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit. Sag kan heller ikke rejses af moren eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab til eller formodning om fejlen har ladet faren behandle barnet som hans. 20