Arv og begunstigelse

Transkript

1 Arv og begunstigelse

2 Arv og begunstigelse Indsættelse af begunstiget Indsættelse af en begunstiget er et spørgsmål om, hvem du ønsker, der skal have ret til dine pensionsordninger, når du dør. Forskellige ordninger forskellige regler Kort fortalt kan pensionskassens ordninger deles op i 3 grupper med hver sit regelsæt. 1. Gruppeforsikringen I tilfælde af din død tilfalder udbetalingen som udgangspunkt nærmeste pårørende. På den type ordninger er der ingen begrænsninger på, hvem du kan indsætte; eksempelvis en organisation. Udbetalingen går direkte til den begunstigede og uden om boet, i nogle tilfælde dog efter fradrag af boafgift. Du skal dog på forhånd have meddelt begunstigelsen til pensionskassen. 2. Kapital- og ratepensionsordninger I tilfælde af din død tilfalder udbetalingen som udgangspunkt nærmeste pårørende. Du har dog muligheden for at indsætte en begunstiget, men fradragsreglerne begrænser i praksis kredsen til - nærmeste pårørende, - ægtefælle (herunder fraskilt eller separeret), registreret partner, samlever, - livsarvinger (herunder samlevers, hvis fælles bopæl ved indsættelse), stedbørn. Udbetalingen går til den eller de begunstigede, men i nogle tilfælde efter fradrag af boafgift. Hvem er nærmeste pårørende? Definitionen af nærmeste pårørende fremgår af forsikringsaftalelovens 105, stk. 1-5 og er følgende personkreds i prioriteret rækkefølge: 1. Ægtefælle/registreret partner - dog ikke fraskilt eller separeret 2. Samlever, hvis man bor sammen og har/venter eller har haft barn sammen eller man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet 3. Børn, børnebørn, oldebørn (livsarvinger), herunder egne og adoptivbørn, men ikke sted- og plejebørn, 4. Arvinger ifølge testamente, for så vidt du har udarbejdet et sådant, 5. Arvinger ifølge arveloven, dvs. efter ovennævnte kreds forældre, søskende, etc. 3. Livrenteordninger Du kan ikke indsætte begunstigelse på en livrenteordning. I tilfælde af din død vil en del af pensionsordningen tilfalde en eventuel ægtefælle eller samlever, hvis betingelserne for dette er opfyldt. Børn under 24 år kan tillige modtage en del af pensionen. Udbetalingen bliver beskattet som almindelig personlig indkomst. Begunstigelsens form og gyldighed Det er muligt at indsætte den begunstigede som enten en genkaldelig begunstiget eller en uigenkaldelig begunstiget. Forskellen består i, at du som ejer af pensionen kan tilbagekalde en genkaldelig begunstigelse, mens en uigenkaldelig begunstigelse hverken kan ændres eller tilbagekaldes uden den begunstigedes samtykke. Det er en betingelse for gyldighed af alle begunstigelser, at de meddeles skriftligt til pensionskassen. Derudover skal en uigenkaldelig begunstigelse for at være gyldig være meddelt overfor den begunstigede.

3 Er begunstigelsen indsat efter 1. januar 2008 eller senere, kan begunstigelsen anfægtes af tvangsarvinger (ægtefælle/børn) helt eller delvist, uanset hvem du har indsat som begunstiget d.v.s. også begunstigelser af andre tvangsarvinger og uigenkaldelige begunstigelser. Afgørende er, om begunstigelsen må anses for urimelig for en eller flere af dine tvangsarvinger. Bedømmelsen er skønsmæssig og sker ved en domstol, jf. forsikringsaftalelovens 104. Vælger du ikke at indsætte en begunstiget, fastlægger pensionsregulativet, at din nærmeste pårørende vil modtage gruppelivssummen henholdsvis rate- eller kapitalpensionen ved din død. Dette gælder selvfølgelig kun, hvor det er muligt at indsætte en begunstiget. Har du indsat begrebet min ægtefælle som begunstiget, bortfalder begunstigelsen ved separation eller skilsmisse. Indsætter du dine børn som begunstigede uden at nævne disse ved navn, anses alle dine livsarvinger som indsat til lige deling. Pension til samlevere Ønsker du, at din samlever skal stå som begunstiget for din gruppeforsikringssum eller for dine rate- eller kapitalpensionsordninger, og definitionen for nærmeste pårørende ikke er opfyldt, skal du indsende en begunstigelseserklæring. Ændring eller tilbagekaldelse skal tilsvarende ske skriftligt. Ønsker du tillige, at din samlever skal være omfattet af din ret til ægtefællepension, skal du opfylde bestemmelserne i oversigten på side 2. Flytter du og din samlever fra hinanden, bortfalder retten til samleverpension, uanset hvem der flytter. Retten til samleverpension bortfalder tillige, hvis testamentet tilbagekaldes eller bortfalder af andre årsager. Separation og skilsmisse I den nye lov er hovedreglen, at ægtefæller hver især medtager egne rimelige pensionsordninger. Med rimelig menes pensioner, hvis størrelse står i forhold til lønniveau, uddannelse, bidrag m.v. Det betyder, at der ikke nødvendigvis skal ske en deling, selvom størrelsen på ægtefællernes pensionsordning er forskellig. Dog kan der blive tale om, at den dårligst stillede ægtefælle skal have en kompensation for den evt. skævdeling, der måtte være pensionsordningerne imellem. Der er typisk tre situationer, som bliver påvirket af de nye regler: Ved ægteskaber af kortere varighed (ca. 5 år) udtager ægtefællerne som udgangspunkt deres egne pensionsrettigheder Ved ægteskaber, hvor den ene ægtefælle af familiemæssige årsager ikke har indbetalt til sin pensionsordning. Det kunne være som følge af barselsorlov, nedsat tid, hjemmegående husmor m.v. Forskellen mellem de to ægtefællers pensioner skal udgøre mere end kr. årligt, når pensionen skal udbetales. Dog vil der ikke kunne ske kompensation, hvis den mindste af pensionerne udgør mere end kr. årligt. Ved ægteskaber af længere varighed (ca. 15 år) vil der skulle ske en kompensation, hvis der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. Hvorvidt der skal ske kompensation eller ej, afgøres af domstolene. Når afgørelsen foreligger, vil kompensationen kunne ske efter følgende prioritering: kontant betaling, afdragsordning, udredning fra kapitalpensioner, ratepensioner og sidst livrenteordninger.

4 Betingelser for samleverpension Samlever er berettiget til at modtage ægtefællepension efter din død, når de opfylder samme betingelser som for ægtefællers vedkommende. Derudover er udbetaling af samleverpension betinget af: 1. medlemmet ved testamente, oprettet senest 3 måneder før dødsfaldet og som ikke senere er tilbagekaldt, har indsat sin samlever, med hvem medlemmet kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, og tillagt samleveren en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle. 2. den i testamentet indsatte samlever har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig. 3. der på udbetalingstidspunktet ikke findes en fraskilt ægtefælle med ret til ægtefællepension, 4. medlemmet har meddelt samleverens navn til pensionskassen. Bemærk: Testamentet skal være oprettet før pensionering og inden alder 65 år. Rådgivning Fremadrettet vil det være vanskeligt for pensionskassen at vurdere, om værdien af en pensionsordning skal indgå i en skilsmissedeling. Det skyldes, at der efter de nye regler skal ses på ægteparrets samlede formue, som pensionskassen jo ikke har kendskab til. Derfor vil rådgivning i sådanne tilfælde normalt skulle forelægges en advokat for at sikre den korrekte juridiske behandling. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte pensionskassen, hvis du har spørgsmål. Du og din tidligere ægtefælle kan dog altid frivilligt aftale, at I skal ligedele jeres pensionsordninger ved en separation eller skilsmisse. Indeholder din pensionsordning tillige ægtefællepension, vil din fraskilte/fraseparerede ægtefælle i særlige tilfælde bibeholde retten til ægtefællepension også i tiden efter en skilsmisse/separationen. Det samme gælder, hvis du skulle afgå ved døden og efterlade dig en fraskilt/fraseparerede ægtefælle. For at bevare retten til ægtefællepension/enkepension skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Du er ved skilsmissen eller separation sat i bidrag. Retten består kun så længe bidragspligten opretholdes eller så længe der skulle være betalt bidrag. Bidragspligten skal for at give ret til enkepension være reel. Det betyder i praksis, at bidrag, der er aftalt mellem parterne, skal udgøre mindst svarende til børnebidraget. Din fraskilte ægtefælle må ikke ved separationen/skilsmissen have givet afkald på retten til ægtefællepension /enkepension. 2. Ægteskabet skal have varet i minimum 5 år på separations- og skilsmissetidspunktet. 3. Din fraskilte ægtefælle må ikke have giftet sig igen. 4. Skilsmissen er bevilget efter, at du er blevet medlem af pensionskassen. Din fraskilte/fraseparerede ægtefælles ret til pensionen skal være anmeldt til pensionskassen, der ellers vil være berettiget til med frigørende virkning at udbetale pensionen til din ægtefælle på dødstidspunktet. Arv og udbetaling ved død Dette afsnit indeholder hovedpunkterne af den legale arveret således, at du er klar over, hvem der som udgangspunkt arver dig ved din død.

5 Er du ved din død gift eller har indgået registreret partnerskab, og har du samtidig efterladt dig livsarvinger, arver din ægtefælle/registreret partner 1/2 af din formue, mens livsarvingerne arver den anden 1/2 til lige deling, jf. arvelovens 9. Har du ved din død ingen livsarvinger, arver din ægtefælle/registreret partner det hele. Efterlader du dig kun livsarvinger, arver disse lige, jf. arvelovens 9. Har du hverken ægtefælle/registreret partner eller livsarvinger, arver dine forældre og deres slægt, jf. 2. Ægtefællers og registrerede partneres gensidige arveret ophører ved separation eller skilsmisse. Samlevere har ikke gensidig arveret efter loven. Disse legale arveregler kan fraviges. De legale arvebrøker kan ved testamente ændres f.eks. til fordel for din ægtefælle. Oprettes testamente, kan din ægtefælles andel af boet forøges til 7/8. En anden mulighed for at forøge din ægtefælles andel af boet efter dig, er at oprette en ægtepagt. Med den nye arvelov, får samlevere adgang til at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Testamentet er dog kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død har fælles bopæl og venter, har eller har haft et fælles barn eller har levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet. Reglerne for udarbejdelse af testamente og ægtepagt har derfor også stor betydning for, hvem der arver din pensionsordning ved din død. Ønsker du at indsætte en begunstiget i din pensionsordning, kan dette dog ikke gøres i testamentet, jf. afsnit om indsættelse af begunstiget. Boafgift og tillægsboafgift Den person, der modtager udbetaling ved din død, skal som udgangspunkt betale en boafgift til staten. Dette gælder uanset, om den pågældende modtager pensionen ved arv eller begunstigelse. Reglerne herom fremgår af boafgiftsloven. Reglerne om boafgift og tillægsboafgift er afhængige af, hvilket tilhørsforhold modtagerne har til dig. Udbetaling efter din død af en pensionsordning med løbende udbetaling er undtaget boafgiftsreglerne. Eneste krav er, at modtageren enten er din samlever, separerede/fraskilte ægtefælle eller dit barn under 24 år. Der skal dog betales personlig indkomstskat af udbetalingen. Udbetaling af konverterede pensionsordninger er ligeledes undtaget boafgiftsreglerne. Betaling af boafgift (2008) 1. Ægtefælle/registreret partner: Der betales aldrig boafgift. 2. Afdødes børn og svigerbørn, sted-børn, forældre, samlever (fællesbopæl sidste to år før dødsfaldet), fraskilte eller separerede ægtefæller: Ved begunstigelse: boafgiftsfrihed for ordninger med løbende udbetalinger. Andre ordninger (sumudbetalte) betaler 15% af summen. Ved arv: Der betales 15% boafgift af arv udover et bundfradrag på kr Andre, herunder samlever med fælles bopæl under 2 år. Der betales bo- og tillægsafgift på i alt 36,25% af beløb udover et bundfradrag på kr Denne brochure orienterer om hovedreglerne og er ikke en fuldstændig gennemgang. De gældende regler for pensionskassens ordninger findes i Regler og Paragraffer. Marts 2009

6