Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
|
|
|
- Bente Mogensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
2 Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe 3 Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
3 Baggrund For første gang er der nu lavet en sundhedsprofil med en nøje kortlægning af borgernes sundhed i Region Sjælland på kommuneniveau. Et repræsentativt udsnit af borgerne fik vinter/ forår 2010 tilsendt et spørgeskema om deres sundhedsvaner samt fysiske og psykiske helbred. 55 procent har svaret på spørgeskemaet. Vilkårene for kommunerne i regionen varierer. De kommuner, der på kortet på forrige side er mørkegrønne, har den højeste andel af borgere med en høj socio-økonomisk og uddannelsesmæssig status, mens de kommuner, der er lysegrønne, har den laveste andel af borgere med en høj socio-økonomisk og uddannelsesmæssig status. De kommuner, der er markeret med blå, ligger midt mellem disse to yderpunkter.
4 Rygning 23 procent af borgerne i Region Sjælland, svarende til personer, ryger hver dag. 74 procent, svarende til af dagligrygerne, ønsker at holde op med at ryge. Rygning er hyppigst hos borgere med ingen eller en kort uddannelse og hos borgere, der bor alene. 2/3 af de årige har aldrig røget.
5 Odsherred Borgere der ryger dagligt 17% - 21% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 22% - 23% 24% - 25% 26% - 31% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
6 Odsherred Borgere med risikabel alkoholadfærd 20% - 21% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 22% - 23% 24% 25% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
7 Alkohol 10 procent, svarende til borgere, overskrider genstandsgrænserne på 14/21 for henholdsvis kvinder og mænd ugentligt. Et forbrug svarende til dette øger risikoen for udvikling af sygdomme betydeligt. Disse borgere samt borgere, som drikker mindst fem genstande på én gang per uge eller har tegn på alkoholafhængighed, har en risikabel alkoholadfærd. 22 procent, svarende til borgere, har en risikabel alkoholadfærd. Det er kun en lille gruppe af borgere med en risikabel alkoholadfærd, der vurderer, at deres alkoholvaner er ufornuftige.
8 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i mere end 30 minutter om dagen virker forebyggende i forhold til mange fysiske og psykiske sygdomme, inklusiv hjerte-karsygdomme, sukkersyge, visse former for kræft, depression og stress. 38 procent, svarende til borgere i Region Sjælland, er moderat til hårdt fysisk aktive mindre end 30 minut ter om dagen i fritiden - det gælder især kvinder, 80+årige, enlige, borgere uden uddannelse, arbejdsløse, førtidspensionister og borgere med ikkevestlig baggrund.
9 Odsherred Borgere der er fysisk aktive i mindre end 30 minutter om dagen i fritiden inkl. transport til og fra arbejde 32% - 36% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 37% 38% - 39% 40% - 41% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
10 Odsherred Borgere med usunde madvaner 11% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 12% - 13% 14% - 15% 16% - 18% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
11 Madvaner Usunde madvaner betyder blandt andet, at man har et lavt indtag af frugt og grønt, sjældent spiser fisk og har et højt indtag af animalsk fedtstof. 14 procent, svarende til af borgerne, spiser usundt, mens 24 procent, svarende til , spiser sundt. Generelt er der flere kvinder end mænd, der spiser sundt. Madvanerne har sammenhæng med uddannelsesniveauet, da andelen, der spiser usundt, falder med stigende uddannelsesniveau. Godt halvdelen af de borgere, der spiser usundt, vil gerne spise sundere.
12 Overvægt Overvægt og især svær overvægt udgør en alvorlig helbredsmæssig trussel, hvis man ikke samtidig er fysisk aktiv i mere end mindst 30 minutter om dagen. 16 procent, svarende til borgere i Region Sjælland, er svært overvægtige. Der er en tydelig sammenhæng med uddannelsesniveau og svær overvægt, da 9 procent af folk med lang videregående uddannelse er svært overvægtige, mens andelen stiger til 22 procent blandt personer uden en uddannelse.
13 Odsherred Borgerne med svær overvægt 9% - 14% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 15% 16% - 17% 18% - 20% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
14 Odsherred Borgere med højt stressniveau 15% - 16% Kalundborg Holbæk Lejre Greve Roskilde Solrød 17% - 18% 19% - 20% 21% - 22% Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
15 Højt stressniveau 19 procent, svarende til borgere, har et højt stressniveau. Højt stressniveau er hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der ses desuden en markant højere hyppighed hos de 80+ årige. Udover køn og alder har erhvervstilknytning og uddannelse en betydning. Jo kortere uddannelse borgerne har des større hyppighed af stress. Der er således kun 7 procent af borgere med lang videregående uddannelse, der har et højt stressniveau mod 31 procent hos borgere uden en uddannelse.
16 Selvvurderet helbred 17 procent, svarende til borgere, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Hyppigheden stiger med stigende alder. Desuden er der en sammenhæng med uddannelsesniveau. Hos borgere uden uddannelse angiver 31 procent, at de har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, mens andelen kun er 8 procent blandt borgere med lang videregående uddannelse.
17 Odsherred Borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 12% - 15% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 16% 17% 18% - 21% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
18 Odsherred Borgere med allergi 19% - 21% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 22% 23% - 25% 26% - 28% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
19 Kronisk sygdom 58 procent af borgerne over 16 år har mindst en kronisk sygdom. 16 procent har to kroniske sygdomme og 14 procent har mindst 3 kroniske sygdomme. Allergi er den hyppigste sygdom blandt alle borgere med en hyppighed på 24 procent. Hyppigheden af allergi er højere hos kvinder end hos mænd og hos borgere mellem 25 og 54 år.
20 Borgere med sukkersyge 5 procent, svarende til borgere, har sukkersyge. Der er en sammenhæng mellem udviklingen af type 2 sukkersyge, svær overvægt og fysisk inaktivitet. Diagnosen stilles ofte først, når patienten har udviklet alvorlige følgesygdomme som for eksempel åreforkalkning eller nyresvigt. Man regner med, at diagnosen kun er stillet hos halvdelen af dem, som har sygdommen. Det kan derfor undre, at sygdommen er hyppigst i nogle af de kommuner, hvor der er færrest svært overvægtige og færrest, der er fysisk aktive i mindre end 30 minutter pr. dag.
21 Odsherred Borgere med sukkersyge 3,2% - 4,9% Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve 5,0% - 5,6% 5,7% - 5,9% 6,0% - 6,7% Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS
22 Fakta om Region Sjælland Region Sjælland dækker et areal på km2. I regionen ligger 17 kommuner. Per oktober 2010 bor der ifølge Danmarks Statistik årige i regionen, fordelt på kvinder og mænd. Regionens samlede befolkning udgør borgere, svarende til 14,7 procent af hele Danmarks befolkning.
23 Dette var et lille uddrag fra de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Sjælland. Du kan finde disse og alle de andre resultater på:
24 Udgivet af Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland Ved spørgsmål kontakt:
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Befolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015
Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen
Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
