Hørsholm Handicapråd Mødereferat

Transkript

1 Hørsholm Handicapråd Mødereferat Emne: Sted: Ordinært møde i Hørsholm Handicapråd Mødelokale D2 Dato: Torsdag d. 14. marts 2013 kl Deltagere: Flemming Sundt (FSU) Jerry Ritz (JRI) Birgitte Ertberg (BER) Gerhard Krohn (GKR) Ulla Udsen (UU) Christian Skytt (CSK) Thorkild Gruelund (THG) Pernille Schnoor (PESC) Annette Wiencken (ANW) Klaus Poulsen (KPO) Hanne Dengsøe (HDE) Anja Theresa Sahan (ASA) sekretær POB (Politik og Borgerservice) Afbud: Pernille Schnoor (PESC) Christel Lous (CLO) Gæster: Eva Dilling, Nordsjællands Misbrugscenter Jeanne Bertelsen, teamleder, Center for Børn og Voksne Susanne Esbjørn, jurist, Center for Politik og Borgerservice Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Bemærkninger til referat 3. Er alkoholisme et handicap/en kronisk sygdom? V. Eva Dilling 4. Ledsagerordningen 5. Høringer som begreb 6. Godkendelse af årsberetningen 7. Evaluering

2 8. Eventuelt Ad 1 Dagsordenen blev godkendt. Ad 2 Referatet blev godkendt. Ad 3 FSU bød velkommen til Eva Dilling. Eva er leder alkoholambulatoriet i Hørsholm, og har arbejdet med misbrugere i 26 år. FSU gjorde desuden opmærksom på Lars Iversens indlæg om alkoholisme i Ugebladet, og udtrykte tilfredshed med den debat der i øjeblikket er om emnet. Eva oplyste, at der indenfor misbrugsområdet er 2 skoler. Dels er der Minnesota-sygdomsmodellen. Tilgangen til misbruget er, at det er noget man er født med. Ser man sådan på det, så kan misbrug defineres som et handicap. Eva fortalte, at det ikke er den skole de arbejder efter. De tager udgangspunkt i at misbrug er et resultat af, at man mangler nogle redskaber til at imødekomme udfordringer. Rusmidler hjælper med at lindre det man ikke kan håndtere. Man kan definere misbrugere som socialt handicappede. Et handicap er ofte noget kronisk og livslangt det behøver et misbrug ikke at være. Eva fortalte, at hele diskussionen har været der i mange år, og at det er en smagssag hvilken skole man følger. Ambulatoriets tilgang er, at tage udgangspunkt i hvad den enkelte ønsker. De der ønsker at drikke videre kan ikke hjælpes. De kan først hjælpes når de er motiverede. Ambulatoriet kan hjælpe med afklaring, til at afdække mønstre og arbejde videre derfra. Eva fortalte, at de kun kan møde folk i deres ønsker, og ikke når de henvender sig for andres skyld. Opgaven ligger i at støtte folk i at nå det mål de har sat sig. FSU var enig i, at der er mange vinkler på emnet. Når en person har et alkoholproblem kan livet for familien blive meget ubehageligt

3 THG nævnte, at der I Hørsholm er midler til og fokus på eksempelvis tilgængelighed og andre tiltag der sikrer at handicappede behandles godt. Det største handicapproblem i Hørsholm er alkoholisme, og der mangler fokus på området. Hvem hjælper denne gruppe? UU kommenterede, at eksempelvis repræsentanter fra SIND kæmper for børnene. Når der bevilges midler oprettes der eksempelvis søskendegrupper. THG fortale, at Kommunalbestyrelsen har haft møder med 9. klasserne i Hørsholm Kommune. På et af disse møder spurgte en pige om, hvorfor der ikke bliver gjort noget for at hjælpe børn af forældre med alkoholproblemer. Pigen havde fået hjælp og vejledning af misbrugscenteret i Hillerød, men følte sig ikke hjulpet eller hørt at de voksne i hendes nærmiljø eksempelvis skolelærere. Eva fortalte, at børn af alkoholikere ofte bliver små voksne. De opfører sig ofte meget pænt, er meget ansvarlige og derfor spotter lærerne dem ikke. Jeanne oplyste, at alkoholbehandling er omfattet af sundhedsloven det er et tilbud som den enkelte kan vælge til og fra. Der er en behandlingsgaranti der beskriver, at kommunen skal hjælpe indenfor 12 dage. Man ved aldrig om det er første, anden eller tiende gang der hjælper. Så længe der ikke gives medicin eller personen er i døgnbehandling, kan misbrugerne også komme anonymt. Desuden er kommunen der altid for at hjælpe samlevende, ægtefæller og børn, men kommunen skal i kontakt med dem først. Der er tale om, at oprette grupper for børn og finde en måde at hjælpe dem på. Tilbuddet er ikke længere en del af Misbrugscenteret, idet der ikke var børn nok. HDE oplyste, at Regionerne sundhedsprofiler der laves hver 4. år, viser et stort forbrug af alkohol. Det foregår ikke ude på gaderne, men i folks hjem. Mange mennesker tænker, at det er normalt og ikke et problem. Folk skal erkende, at det daglige indtag også er et problem. Der er fokus på emnet i Social- og Seniorudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget. I maj afholdes der desuden et temamøde for Kommunalbestyrelsen hvor der bl.a. sættes fokus på hvad vi kan gøre for børn af alkoholikere. Eva oplyste, at når man registrerer nye bruger, registreres det også om der er børn. Man er meget opmærksom og laver underretninger når det er nødvendigt. Der er ikke mange misbrugere med børn i behandling, men det kan hænge sammen med aldersgennemsnittet. Når de henvender sig er de nået til et sted i misbruget hvor

4 problemerne for alvor viser sig. Mange er over 70 år. De har levet godt, fået ordentlig kost og derfor slår skaderne igennem på et sent tidspunkt. THG spurgte Eva, om hun kort kunne beskrive hvad der sker når der kommer ind af døren og fortæller at de drikker for meget? Eva fortalte, at man først og fremmest spørger om hvor stort forbruget er? Derefter orienteres kommunen om, at der igangsættes et forløb. Der laves først en kortlægning via et ASI-skema der berører 7 temaområder. Udfra dette scoringsskema laves en sagsfremstilling og en handleplan sammen med brugeren. Tilbuddene er samtaleforløb. Både individuelle og gruppeforløb. I sjældne tilfælde kontaktes kommunen for at tale om døgnbehandling. Derudover tilbydes antabus (tilbud - ikke krav), tilbud om ambulant afrusning samt tilbud om akupunktur. I forhold til akupunktur er der ikke noget videnskabeligt belæg, men man oplever at det virker. Mange oplever mere ro, mindre drikketrang og bedre livskvalitet. Ad 4 Høringer som begreb FSU bød velkommen til jurist Susanne Esbjørn. Baggrunden punktet er, at få en drøftelse af hvornår i processen det er hensigtsmæssigt at lægge høringer, samt få en afdækning af hvad rådet skal høres om. Hvad står der i loven Ifølge retssikkerhedslovens 32 a skal alle kommuner nedsætte et Handicapråd. I 37 a, står, at Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Og i stk. 2 står: Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. I en bekendtgørelse til retssikkerhedslove(1433 fra 2012) står i 53. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, jf. 37 a, stk. 1, 2.punktum i retssikkerhedsloven, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer

5 I stk. 3 står, at Handicaprådet ikke kan behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. I stk. 4 i bekendtgørelsen står, at kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap jr. 37 a, stk. 2 i retssikkerhedsloven. Handicaprådet skal derfor 1. rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål 2. Besvare høringer fra kommunalbestyrelsen om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet er sat i verden til at have indflydelse på handicappolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning på handicappedes hverdag. Derudover kan Handicaprådet udøve eget initiativ 1. Behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap 2. Tage spørgsmål ag mere general karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer 3. Beskæftige sig med generelle overordnede spørgsmål og må ikke behandle personsager. Rådet kan imidlertid tage generelle spørgsmål, som godt kan udspringe af en personsag. 4. Have kontakt til andre Handicapråd eller andre organisationer 5. Beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om rådet arbejde og forslag fx ved at afgive en beretning. Indholdet af høringsforpligtelsen Kommunalbestyrelsen har pligt til at høre Handicaprådet om alle initiativer, der vedrører handicappede mennesker. Der er tale om en lovfæstet høringspligt. Begrundelsen for høringspligten er, at beslutningsgrundlaget skal være så komplet som muligt, før kommunen træffer beslutning. Udtalelsen fra Handicaprådet skal derfor i den ideelle situation foreligge, før der træffes beslutning eller et initiativ sættes i værk

6 Derimod er der ikke holdepunkter for at antage, at kommunalbestyrelsen skal rette sig efter rådets udtalelse. Hvad skal der høres om Det er vanskeligt at sige noget helt konkret om, fordi der ikke i loven eller i lovbemærkningerne er retningslinier. Imidlertid er der i Den gode praksis givet nogle eksempler på, hvad der som minimum skal høres om i rådet: 1. Beslutninger vedr. kommunens sociale tilbud til børn og unge og voksne med handicap 2. Beslutninger vedr. specialundervisning for børn, unge og voksne 3. Kommunens samarbejds- og/eller rammeaftaler vedr. specialiserede sociale tilbud og specialundervisning 4. Sundhedsaftalerne 5. Kvalitetsstandarder 6. De kommunale budgetter 7. Lokalplaner og større byggesager for sikring af tilgængelighedsaspektet fra opstart 8. Generelle kommunalpolitiske politikker, som børnepolitik, frivillighedspolitik, integrationspolitik, tilgængelighedspolitik etc. Det man hører om er, når der er tale om oplysninger af faktisk karakter. Der høres ikke forud for beslutninger af mere processuel karakter. Hvornår skal der høres Her er der heller ikke fastsat konkrete frister for hvornår høringen skal ske i loven. Men det følger af sagens natur, at høringen på den ene side ikke kan foretages, før der er noget at høre om, og på den anden side skal der høres i så god tid, at høringssvaret kan foreligge før beslutningen træffes. Endvidere vil det være i overensstemmelse med god sagsbehandling, at et høringssvar indgår i beslutningsgrundlaget, at det fremhæves specielt ved politisk forelæggelse, og at Handicaprådet orienteres om den trufne beslutning efterfølgende. Høringspligten gælder og kommunen skal høre i de tilfælde hvor det er relevant. Det er derfor op til Handicaprådet, at diskutere hvordan det skal tilrettelægges. Susanne tilkendegav, at det var hendes indtryk at kommunen er indstillet på et godt samarbejde

7 FSU oplyste, at grunden til at emnet bliver taget op, er at der næsten aldrig kommer emner til dagsordenen fra administrationen samt at Handicaprådet ikke bliver hørt i en del sager. De fleste byggesager hører Handicaprådet først om, når de bliver sendt i offentlig høring. THG oplyste, at alt materiale kan findes på kommunens hjemmeside. Det er derfor Handicaprådet selv der skal drøfte hvordan man får holdt øje med sagerne. Det er brugersiden selv, der skal holde sig orienteret og spotte sagerne. FSU opfordrede til, at man i Handicaprådet inspirerer hinanden på et tidligere tidspunkt, dyrker begrebet og få nogle gode temadrøftelser. Gerne med gæster fra administrationen. JRI tilkendegav, at han var glad for Susannes indlæg, idet det var hans klare holdning at rådet ikke bliver inddraget i det omfang som det burde. ANW henviste til Seniorrådets måde at arbejde på i forhold til dagsordener, hvor de forskellige udvalg er delt ud på personer der sørger for at holde sig a jour med de punkter der er på dagsordenerne. UU oplyste, at rådet tidligere fik alt materiale pr. post, og at det ikke er det samme at læse det på skærmen. KPO oplyste, at det er en national strategi, at vi skal være papirløse. FSU nævnte, at hvis man sammenligner med tekniske rådgivere, skal rådet med i processen så tidligt som muligt. FSU foreslog, at man nytænker høringsbegrebet i kommunen. UU bad om at få en mail, når der bliver publiceret nye dagsordener på hjemmesiden. KPO oplyste, at man på hjemmesiden kan abonnere på dagsordener og derved få en mail når der er nye dagsordener tilgængelige. FSU foreslog, at der afholdes møder mellem centercheferne og Handicaprådet, så rådet er informeret om, hvilke sager der kommer i løbet af året. THG opfordrede til, at der igen inviteres udvalgsformænd med til møderne KPO foreslog, at drøftelsen fortsættes på næste møde. Derved har brugersiden mulighed for selv at drøfte emnet. KPO vil lave et udkast til mail til centerchefer ang. Høringer

8 Ad 5 KPO oplyste, at man er vidende om at også børn kan bruge ordningen samt at ordningen er blevet brugt indenfor det sidste 1½ år. Specielt ift. specialundervisning i skolerne, hvor nogle børn har brug for at blive fulgt. I børneteamet har man 2 børn i aldersgruppen år der har en ledsagerordning. Derudover har 12 personer fra 16 år og opefter ordningen. FSU spurgte til om, man orienterer om tilbuddet. Jeanne Bertelsen fortalte, at det ligger i centerets rådgivning og vejledning. CSK gjorde opmærksom på, at der er et administrativt hul, idet mange 10 årige laver aftaler efter skole, og tager hjem til hinanden og leger. Har man et handicap er man afskåret fra denne mulighed, idet man ikke kan blive fulgt før man som 12 årig kan få en ledsager. Dermed misser børn med handicap 2 års socialt liv. JB foreslog personhjælperordningen som en løsning. Ad 6 Beretningen blev godkendt uden yderligere bemærkninger. Beretningen sendes til Kommunalbestyrelsen og Ugebladet. Ad blev et noget specielt år, idet formandskabet skiftede poster. Derudover var der enighed om, at det er ærgerligt at 2012 sluttede med et problematisk møde. Der er dog blevet fulgt og talt ud. I 2013 skal der arbejdes konstruktivt på begrebet høringer. JRI mente, at situationen med afstemningen fratog Handicaprådet dets formål og ret. Det efterlader et spørgsmål om, hvordan HHR skal fungere når man ikke kan rådgive Kommunalbestyrelsen. FSU oplyste, at han der afholdes et møde med borgmesteren og socialdirektøren angående emnet. Ad 8 Frivilligrådet har udsendt et spørgeskema til de Kommunale Handicapråd. Der er frist for besvarelse den 12. april. KPO gjorde opmærksom på en artikel fra Diabetesbladet (februar 2013) ang. penkanyler fra Kliinicon hvori dei redegøres for de fejl der var i april Artiklerne udsendes med

9 referatet. JRI oplyste, at Handicaprådet på decembermødet aftalte, at spørgsmålet skulle tages op igen samt, at det skulle behandles i Social- og Seniorudvalget, KPO bad brugersiden maile de punkter der drejer sig om, så det for administrationen bliver mere forståeligt hvad man ønsker svar på