GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd
|
|
|
- Magnus Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning. Målet er at identificere muligheder for energibesparelser, at inspirere til fortsat nedsættelse af energi- og ressourceforbruget samt at holde fokus på dette. Stamdata 214 Årets forbrug Boligtype Tæt/lav Fjernvarme 4.19 MWh Opførselsår 1965 Fjernvarme korrigeret MWh Opvarmet areal m 2 Vand m 3 Antal beboere 581 El 748. kwh CO2-emissioner 78 tons
2 Grønt regnskab 214, VA 67 4 Syd Varmeforbrug kwh / m2 (korrigeret) 192 VA snit 214 DK snit Afdelingens samlede varmeforbrug pr. m 2. Varmeforbruget er påvirket af, om vejret var koldt eller varmt i et givent år. Forbruget 'graddagekorrigeres' derfor i forhold til et standardår, så man kan sammenligne forskellige års forbrug. Til reference ses det samlede gennemsnit for hele VA i 214 samt for danske almene boliger i 214. Oplysninger om forbruget er leveret af Albertslund Kommune. Kommentarer til varmeforbrug 4 Syd er direkte opvarmet - det vil sige, at hvert lejemål har en individuel varmeenhed. Det har derfor ikke været muligt at fremskaffe tal for den gennemsnitlige afkøling af fjernvarmevandet, noget der ellers kan vise, om varmeanlægget er velfungerende. Varmeforbruget pr. m 2 har de seneste fire år været højt - både over gennemsnittet for VA's afdelinger og langt over landsgennemsnittet for almene boliger (der dog også rummer etageboliger, der ofte bruger mindre varme). Det skyldes først og fremmest, at boligerne er utætte og i dårlig stand. Når helhedsplanen er udført (start i 219), bør varmeforbruget falde. Fra var forbruget faldende, men fra steg det en smule (med 2%). Der kan være en sammenhæng med, at ca. 3 boliger har været brugt til genhusning af beboere fra en anden afdeling. Afdelingen bør alligevel være opmærksom på, at udviklingen ikke fortsætter.
3 Grønt regnskab 214, VA 67 4 Syd Samlet vandforbrug m 3 (1 liter) Afdelingens samlede årlige vandforbrug i m 3. Oplysninger om forbruget er leveret af Albertslund Kommune, da afdelingen kun har individuelle vandmålere for beboernes vand. 1. Erfaringsmæssigt udgør det varme vand omkring en tredjedel af forbruget Vandforbrug pr. person liter / person / døgn VA snit 214 DK snit Det gennemsnitlige vandforbrug pr. beboer pr. dag vandforbrug pr. beboer pr. dag i hele VA i 214 samt for danske almene boliger i 214. Kommentarer til vandforbrug Det samlede vandforbrug er faldet hvert år i de sidste fire år, og fra 213 til 214 faldt det med 4%. Det hænger sandsynligvis sammen med, at antallet af beboere i afdelingen også har været faldende de sidste fire år. Det ses ved, at vandforbruget pr. beboer pr. dag er steget lidt i de seneste to år. Forbruget lå i 214 omkring gennemsnittet for VA's afdelinger og under landsgennemsnittet for almene boliger. Det skal bemærkes, at Albertslund Kommune har et mål om et vandforbrug på max 1 liter pr. person pr. dag i kommunen. Det nåede man i 214, og der er derfor andre boligområder, der er kommet noget længere ned end 4 Syd. Afdelingen bør derfor overveje tiltag, der kan sænke vandforbruget, som f.eks. vandsparekampagner, nye perlatorer til vandhaner og nye brusehoveder.
4 Grønt regnskab 214, VA 67 4 Syd Samlet elforbrug kwh / m 2 27,8 26,6 26,3 Privat el Fælles el DK snit ,3 Afdelingens samlede elforbrug pr. m 2 fordelt på fælles el (til f.eks. fællesarealer, ventilation, belysning, vaskerier) samt beboernes private elforbrug i egne hjem. samlede elforbrug pr. m 2 i danske almene boliger i ,3 2,6 2,7 2, Fælles elforbrug kwh / m 2 VA snit 214 DK snit Afdelingens fælles elforbrug pr. m fælles elforbrug pr. m 2 i hele VA i 214 samt for danske almene boliger i ,3 2,6 2,7 2, Solcelleanlæg prod Forbrug Kommentarer til elforbrug Som i en række af de andre tæt/lave afdelinger er det fælles elforbrug meget lavt, hvis man sammenligner med gennemsnittet for VA's afdelinger og landsgennemsnittet. Det skyldes bl.a., at der er mindre fælles belysning end i etageboliger. I 4 Syd spiller det også ind, at fælleshuset med ejendomskontoret bliver forsynet af et solcelleanlæg, og at der ikke er fælles vaskerier. Det samlede elforbrug når til gengæld op omkring landsgennemsnittet, og det tyder på, at det private elforbrug i husene er højt. Det samlede elforbrug er dog faldende, hvilket er en positiv udvikling Solcelleanlæg, Svanens Kvt Produceret Bygningens forbrug
5 Grønt regnskab 214, VA 67 4 Syd Samlet klimabelastning tons CO Fra fjernvarme Fra privat el Fra fælles el Serie4 521 Samlet mængde drivhusgasser (omregnet til CO 2 ) udledt af afdelingen, fordelt på CO 2 genereret fra varmeforbrug (korrigeret), privat elforbrug og fælles elforbrug. x Klimabelastning pr. beboer kg CO 2 / person DK snit Mængden af CO 2 udledt pr. beboer i afdelingen på baggrund af varme- og elforbrug. Til reference ses den gennemsnitlige klimabelastning pr. beboer i danske almene boliger i 214. Dette repræsenterer dog ikke den samlede udledning, en person genererer i sin hverdag - transport, fødevarer osv. kommer oveni. Kommentarer til klimabelastning Det samlede CO2-udslip, afdelingens forbrug giver anledning til, er faldende. Fjernvarmen bliver år for år produceret mere klimarigtigt, og det er hovedårsagen. Elforbruget har også været svagt faldende i fire år, men det er gået mere op og ned, hvor meget elproduktionen har forurenet. Pr. beboer går klimabelastningen også den rigtige vej over tid, men i 4 Syd ligger man stadig et stykke over landsgennemsnittet pga. det høje varmeforbrug.
GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 215 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand
GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 216 Vridsløselille Andelsboligforening Grønt regnskab 216, Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening som helhed udarbejdes årligt
GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Agendaplan for Galgebakken 2011-2014
Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange
Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo
Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:
Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Energistrategi Evaluering 2014
Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø
A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012
Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
