Grønt Miljø 3 / APRIL 2010

Transkript

1 Grønt Miljø 3 / APRIL De grønne kirkegårde og kulturarven 10 Få overblik over kirkegårdens drift 18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel 20 Få gang i banens græs efter vinteren 24 Svendborg voksen én vej, ganske planlagt, ganske langsomt 30 Lokal afledning af regnvand 44 Cyklen er et politisk kinderæg 60 Det skulle bare have været et halvt år med tilskud 64 De grå erhvervsgrunde i den grønne helhed 68 Græs på Penn State 72 Det naturlige landskab 76 Regnskovens hemmeligheder GRØNT MILJØ 3/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN METODER TIL LANDSKABSANALYSE KORTLÆGNING AF STEDETS KARAKTER OG POTENTIALE FORLAGET GRØNT MILJØ NY REVIDERET UDGAVE Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: METODER TIL LANDSKABSANALYSE. Kortlægning af stedets karakter og potentiale. Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver et overblik ved at præsentere principielt forskellige analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet kan tilrettelægges, udføres og anvendes. Pris: 312 kr. ekskl. moms. Bestil på 2 GRØNT MILJØ 3/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR ET PINLIGT PROBLEM Barkskader på træer rider faget som en mare. I sidste nummer beskrev Henriette Lunn Vonsbæk er lille undersøgelse i tre grønne anlæg i Slagelse. Andelen af træer med barkskader i de tre anlæg var 45%, 50% og 20%. I det sidste tilfælde var det formentligt fordi træerne var så nyplantede at de endnu ikke havde fået virkeligheden rigtigt at føle. Og der er næppe grund til at antage at det står bedre til andre steder end i Slagelse. Årsagerne er flere. Ingen tvivl om at græsklippere der kommer for tæt på træerne er en af de helt store syndere. Mange barkskader sidder lige i klipperhøjde. Men der er mange andre grunde: dårlig beskæring og opbinding, byggeaktiviteter, hærværk. Og er skaden først sket kan man intet gøre. Træer som man måske har brugt flere tusind kroner på at købe og plante får hele deres fremtid ødelagt, sådan som det understreges i en opfølgende artikel af Iben M. Thomsen, Oliver Bühler og Simon Skov i dette nummer. Barkskader ser ikke altid ud af så meget, men der skal ikke meget træbiologisk viden til at fastslå at træet hurtigt kan blive et skrantende træ der går en alt for tidlig exit i møde. Nogle af barkskaderne er vi som fagfolk ikke selv skyld i eller kan gøre alverden ved. Men andre har er vi selv skyld i, nemlig dem som skyldes imkompetent eller sjusket pleje. Og intet sted udstilles dette problem mere tåbeligt og pinligt end i de barkskader som plæneklipperne laver. Her står fagets troværdighed på spil - også selv om man kan argumentere med at der er mange ikke-faglærte folk på spil. I praksis kan man tænke sig mange løsninger: acceptere at græsset ikke klippes nær træet, sætter stauder rundt om træet, klippe rundt om træet i øjeformede felter så man nemmere undgår påkørsler, lader opbindingsspæle blive stående. Men problemet er større end de kan løses gennem lidt udveksling af staldtips. Alle led i den grønne fødekæde - som Vonsbæk kalder den - må gøre sit. Den der sidder på græsklipperen skal selvfølgelig kende konsekvensen når han rammer træet og derfor være så meget desto mere forsigtig. Men han skal også have instruktionen og tiden. Og han skal imødekommes af arkitekten der bør tegne et anlæg der er nemt og praktisk at holde. FORSIDEN. Barkskader skyldes ikke kun græsklippere. De f.eks. også opstå fordi opbindingen og opbindingspælen fjernes for sent. Det kan give store skader på barken når træerne bevæger sig i vinden. Foto: Skov & Landskab, KU. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf Abonnement: Anne Marie Poulsen, [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 3/2010 3

4 Mariebjerg Kirkegård i Gentofte er tegnet af landskabsarkitekt G.N. Brandt og anlagt i årene Den er et af hovedværkerne i dansk havekunst og optaget i den danske kulturkanon som et af de ti vigtigste værker i dansk arkitektur. En stram geometrisk opdeling danner rammen for en kreativ planteanvendelse i rum af forskellig karakter. De grønne kirkegårde og kulturarven Kirkegårde er attraktive grønne områder og bærere af en hundredårig historie Nu og fremover er der store udfordringer forbundet med anvendelse og drift Af Susanne Guldager og Kjell Nilsson Foto: Susanne Hallmann. Skovkirkegården i Stockholm tegnet af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz er Sveriges mest berømte kirkegård. Den blev indviet i 1920, men var først færdig i I 1995 blev den optaget på Unescos liste over globalt umistelige natur- og kulturværdier. 4 GRØNT MILJØ 3/2010

5 Siden middelalderen har kirkegårdene i Skandinavien udviklet sig fra enkle begravelsespladser til attraktive grønne områder. Det er ikke tilfældigt at nogle af Skandinaviens fornemste haveanlæg, er kirkegårde. De bedste eksempler er Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, anlagt , og Skovkirkegården i Stockholm, anlagt Kirkegårdene bærer også på en hundredårig kulturarv der gerne skulle bevares. Men samtidig er kirkegårde den slags grønne områder som er mest udsatte for forandringens vinde. Det kan være i form af udfordringer som ændrede begravelsesmønstre, skærpede myndighedskrav samt nye vaner og brugsmønstre i et mangekulturelt, sekulariseret samfund. Hover Kirke står stabilt rodfæstet i det magre vestjyske landskab og trodser med sine robuste byggematerialer vejr og vind. Kirken har stort set fået lov til at stå urørt i 800 år undtaget taget som er lagt om og et våbenhus fra 1500-tallet. Det er en kirkebygning i sin enkleste form med mure af granitsten, intet klokketårn og med almindeligt glas i de fire vinduer. Foto: Susanne Guldager. Middelalderens kirkegård En kort rejse gennem historien kan begynde i vores ældst bevarede anlæg hvor det middelalderlige kirkedige afgrænser den indviede jord. Kirkens og gravenes øst-vestlige orientering er stadig det dominerende mønster på vores kirkegårde den dag i dag. Den regelbundne opbygning skaber tryghed, og den markante afgrænsning værner om gravfreden. Kirkediget er også et kraftfuldt arkitektonisk element som holder sammen på helheden. Et af Danmarks ældste og bedst bevarede anlæg er Hover Kirke og Kirkegård i Vestjylland. I 2006 blev anlægget, ligesom Mariebjerg Kirkegård, udpeget som et af de ti mest værdifulde objekter i den danske kulturkanon for arkitektur. Den tids gravsteder var de græsklædte tuegrave som vi kender fra hele Norden. Middelalderens kirkegård var for almindelige mennesker, mens de rige og fornemme blev begravet under kirkegulvet. Det gav imidlertid hygiejniske problemer. En svensk foregangsmand på dette område var biskop Jesper Svedberg ( ) som tidligt så sammenhængen mellem begravelser inde i kirken og spredningen af smitsomme sygdomme. Begravelse inde i kirken blev forbudt i Sverige i 1783 og i Danmark i Dermed kunne et nyt kapitel i kirkegårdenes historie begynde. De dødes have Nyordningen kom til at betyde meget for kirkegården. De som før nød privilegiet at blive begravet i kirken, stillede nu større krav til kirkegården. Helst ville man ligge begravet under tagdryppet, så nær kirkens skib og kor som muligt. Desuden blev der stillet krav til gravstedets form og udsmykning. Den græsklædte kirkegård var ikke mere fin nok. Oplysningstiden medførte også et andet syn på døden og forholdet til naturen. Den romantiske have blev et ideal. Gravstederne blev plantet til med roser og lavendler, og ligesom i en have blev det afgrænset af et gravstedsgitter eller en klippet hæk. I Danmark har vi landsbykirker overalt i landet. Kirken ligger omgivet af kirkegården hvis afgrænsning ofte markers af de traditionelle randtræer. Selve begravelsesområdet med de øst-vest-orienterede grave liggende i et tæt mønster rummer grave i forskellige størrelse, udstyret med gravminder, lave hække, sommerblomster, stauder og buske. Det er et traditionsbundent anlæg præget af brug og modeluner gennem de sidste 200 år. Det er monofunktionelt og svært at ændre, men også højt elsket og værd at bevare. Assistenskirkegårdene Det var de rige som førte an i udviklingen. Deres store familiegrave fyldte meget på kirkegården. Store indhegnede familiegrave og små ydmyge grave blandede sig med hinanden så det hele kom til at se lidt rodet ud. Med tiden opstod der også problemer med pladsen. I byerne betød det at man fik anlagt de såkaldte assistenskirkegårde. Assistenskirkegården aflastede kirkegården rundt om kirken når pladsen centralt i byen blev for snæver og jorden alt for attraktiv til byggeri. Assistenskirkegården blev typisk anbragt uden for byen, uden for voldene og fik som regel en stram og enkel form Lyø kirkegård syd for Fyn er Danmarks eneste, runde kirkegård. Ellers indeholder den alle elementer i den typiske danske landsbykirkegård. Foto: Susanne Guldager. GRØNT MILJØ 3/2010 5

6 med trærækker og sammenhængende kvarterer mellem de få hovedgange. Pladsen blev effektivt udnyttet med kapellet som den samlende bygning, mens kirken blev tilbage i byens midte. Vestre Kirkegård blev anlagt som centralkirkegård for sognene inde i København. Stilen er nyklassisistisk med en stram form understøttet af alléer og kompakte gravkvarterer til kistegrave. Med sine 50 ha er det Danmarks største kirkegård. Kirkegårdens guldalder Kirkegårdsudvidelser blev løsningen de steder hvor det var muligt at købe jord i forbindelse med kirken og den gamle kirkegård. De er især almindelige i områder med kraftig befolkningstilvækst og byudvikling i 1900-tallet. Udvidelserne blev tegnet af landskabsarkitekter og fik et arkitektonisk udtryk efter tidens smag. Kirkegårdene kom ofte til at bestå af forskellige afdelinger i takt med behovet for flere gravsteder. Derved kom kirkegården til at afspejle sognets udvikling hvor kirken og den gamle kirkegård repræsenterer det oprindelige, og udvidelserne fortæller om byens udvikling og forskellige tiders stiludtryk. Men 1900-tallet betød også mange helt nye kirkegårde, især i de hurtigt voksende forstæder. Den nye kirkegård er et selvstændig anlæg frigjort fra de ældre kirkegårde. Perioden blev noget af en guldalder for nye kirkegårdsanlæg i Danmark og dermed også for de landskabsarkitekter som var med til at udforme den moderne kirkegård. Karakteristisk for de nyere kirkegårde er friere former og større valgfrihed i gravtyper. Græsplænens comeback giver kirkegården en parkmæssig karakter. Funktionen skjules af kraftige hække som afgrænser gravkvartererne. Den nye kirkegård er fleksibel, rumlig og multifunktionel. Eksempler er Skansenkirkegården i Hillerød fra1956, Flade Kirkegård ved Frederikshavn fra 1971, Skovlunde Kirkegård fra 1988 samt Fonnesbæk Kirke og Kirkegård fra De moderne kirkegårde fik et tiltagende naturpræg med Naturkirkegården i Holbæk fra 2000 som det mest markante eksempel. Fremtidens kirkegård Hvorfor ser kirkegården ud som den gør? Gennemgangen af de forskellige slags kirkegårde giver en del af svaret. Kirkegården har som regel en lang historie og er bundet af traditioner, men nye behov og nye udtryk er også noget som sætter sit præg på anlæggene. Sådan vil det også være i fremtiden. Vi står også i dag over for udfordringer der får konsekvenser for kirkegårdens udformning. Det gælder især den udfordring som ligger i det ændrede begravelsesmønster. Andre udfordringer er nye myndighedskrav og det faktum at kirkegårdens brugere ikke længere er en ligeså homogen gruppe som før. Endelig er de stigende krav til økonomisk effektivitet i driften en udfordring. Nyt begravelsesmønster De ændringer der er sket i begravelsesmønstret i de seneste 50 år, er meget dramatiske. Kremering blev tilladt i begyndelsen af 1900-tallet, men det En typisk situation på dagens kirkegårde. Mange af gravstederne står tomme på grund af faldende efterspørgsel efter kistegrave. Det får kirkegårdens struktur til at gå i opløsning, og dens karakter mistes. Ved Anders Larsens Vej i Holbæk har landskabsarkitekt Charlotte Skibsted skabt en af Danmarks fineste moderne kirkegårde. Om sommeren møder man et hav af vilde blomster, og går man langs stien forbi Den Grønne Sten, kan man se Margrethe-kapellet spejle sig mellem åkanderne i søen. Foto: Susanne Guldager. var længe en lille minoritet som valgte denne begravelsesform. Nu er kistebegravelserne blevet de få, cirka 25%, mens urnenedsættelser står for cirka 75% af alle begravelser i Danmark. Det har store konsekvenser for de fleste kirkegårde som er fra en anden tid og beregnet til kistebegravelser. Efterspørgslen efter kistegravsteder som før fyldte hele kirkegården, aftager og erstattes af ønsker om nye urnegrave. Forandringen kan aflæses på kirkegården som forandres som tiden går. De nye urnegrave indpasses normalt i lunde eller stoppes ind hvor hvor der er plads tilovers. Det betyder at den tætte, faste struktur med tætliggende kistegrave går i opløsning og bliver til et diffust mønster af spredte enkeltgrave uden sammenhæng og struktur. Anlægget mister sin kraft og kan ikke længere leve op til de forventninger vi har til at bevare et traditionsrigt miljø. Det giver store overskudsarealer hvor funktionen er borte, og som i bedste fald kan værdsættes som et velplejet haveanlæg. Eksempler på kreative løsninger med hensyn til fornyelse af sårbare kirkegårde kan hentes fra Garnisons Kirkegård i Købehavn eller Jyllinge Kirkegård på Sjælland. Her har landskabsarkitekterne - henholdsvis Lise Schou og Andreas Bruun - skabt en ny og tættere struktur som bedre passer med det reducerede areal som urnerne behøver. Større myndighedskrav Strengere krav fra myndighederne får også stor betydning for kirkegårdens udformning og dens kvaliteter som kulturhistoriske miljøer. Den kirkelige lovgivning sigter mod at beskytte kulturmiljøet, også på kirkegården. Kulturhistoriske bygningsværker er ligeledes beskyttet af den kirkelige lovgivning. Det omfatter ikke kun kirkebygningerne, men også diger og mure med tilhørende portaler som fører ind til kirkegården. Intet må ændres uden myndighedernes tilladelse. Andre eksempler på myndighedskrav er arbejdsmiljøog handicapreglerne. Den smukke og helstøbte kirke- 6 GRØNT MILJØ 3/2010

7 betyder at der skal være ramper, belysning, skiltning m.m. for at gøre det sikkert og let at færdes på kirkegården, også for gamle og handikappede. Det er naturligvis legitime krav, men svære at opfylde på kirkegårde som traditionelt er placeret på højdepunkter i terrænet. Igen efterlyses kreative løsninger. Et elegant eksempel på fortætning med urnegrave på Garnisons Kirkegård i København. Kirkegården, som indviedes i 1671, blev først kaldt for soldaterkirkegården, da det kun var soldater som blev begravet der, men under den store pestepidemi i 1711 blev den også taget i brug til civile. Foto: Susanne Guldager. Kravene om tilgængelighed for alle er naturligvis yderst relevante, men kan være svære at leve op til uden at gøre vold på det traditionsrige miljø. Foto: Susanne Guldager. gård med udsmykkede gravsteder afgrænset af lave buksbomhække er et stykke kirkegårdskultur med rødder i renæssancen og barokken. Men det er desværre et truet miljø. En af grundene er at kirkegården skal indrettes så risikoen for arbejdsskader minimeres. Ifølge tidens krav til arbejdsmiljøet skal det være muligt at komme frem til hvert gravsted med gravemaskine og havetraktor, og det giver de smalle gange ikke plads til. Der er brug for kreative løsninger hvis ikke kirkegårdens karakter skal gå tabt. Kirken og kirkegården skal være tilgængelige for alle. Det Nye brugerkrav Borgernes krav og behov har stigende betydning overalt i samfundet, især når man taler om servicevirksomhed. Det gælder også på kirkegården hvor personalet udfører arbejdet på de efterladtes vegne. Kirkegården skal opfylde brugernes forskellige ønsker til gravstedet og stille valgmuligheder til rådighed. Kirkegården skal give plads til forskellige kulturer og religioner, men også være åben for en større rekreativ anvendelse og tage konkurrencen op med forskellige alternativer af ikkereligiøs karakter uden for kirkegårdens mure. Individuelle behov bliver også mere almindelige på de traditionelle kirkegårde. På kirkegården i Hørsholm kan man se et særpræget gravsted hvor Simon Spies er begravet. Den slags bliver der flere af, også for mere almindelige mennesker. En måde at møde brugernes behov på er at udvikle miljøer med forskellige karakterer på kirkegården. Så kan man f.eks. give mulighed for at vælge gravsted i et parkmiljø eller et naturmiljø. Nye brugere, nye behov Globaliseringen gør også sit indtog på kirkegården. Der skal være plads til andre trossamfund som f.eks. den muslimske afdeling på Vestre Kirkegård i København eller den buddistiske afdeling på Pålsjö kirkegård i Helsingborg. Traditioner fra andre kulturer, vinder hurtigt terræn, f.eks. med hensyn til gravenes udsmykning, og det er en selvfølge at de forskellige trossamfund ønsker begravelsespladser som tilgodeser netop deres religion. Kirkegårdene er eftertragtede oaser i den tætte by. Som f.eks. Assistens Kirkegård i København som er en af Nørre- GRØNT MILJØ 3/2010 7

8 På solrige sommerdage bruges græsplænerne på Assistens Kirkegård som var det en park. bros mest populære steder. I takt med at gravstederne forsvinder og erstattes af græsplæner, kommer flere og flere for at nye solen, freden og naturen. Men det rejser også etiske spørgsmål om hvad man kan tillade sig på en kirkegård. Må man køre skateboard, ligge topløs eller spille fodbold? Kirkegården som turistmål er en anden trend som vi kommer til at se mere til. Skovkirkegården er allerede en af Stockholms største turistattraktioner, ikke mindst takket være Greta Garbos gravsted. Den som kommer til Buenos Aires kan ikke misse et besøg ved Evita Perons grav i Cementario la Recoleta, og i Paris valfarter fans stadig til Doors-sangeren Jim Morrisons grav på kirkegården Père-Lachaise. der er ikke tvivl om at interessen for alternativer stiger. Det kan man ikke mindst se på mindesider på nettet, f.eks. Tendenserne stiller spørgsmål ved den kirkegård vi har vænnet os til og truer kirkegårdens monopol på at tage vare på de døde. Krav om effektivitet Sidst, men ikke mindst, spiller kravene om at effektivisere driften en stor rolle i dag. Vi oplever en situation hvor antallet af medlemmer i Folkekirken er faldende samtidig med at omkostningerne stiger. Situationen er uholdbar. For at analysere forholdene har Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i gennemført projektet Driftsstyring på kirkegårde med Skov & Landskab som udførende. Projektets første fase belyser arealmæssige og økonomiske forudsætninger med en række nøgletal. Ser man på fordelingen af arealer på kirkegården, udgør parkarealet på alle kirkegårde den største del. Ser man på den tilsvarende fordeling af arbejdet, viser det sig dog at den største indsats ligger på gravarealerne. Her er fokus på kunderne som betaler for kirkegårdens ydelser. På parkarealerne har man ikke samme krav fra brugerne. Det giver mere frihed til at differentiere driften, hvis altså den politiske vilje findes. I projektets senere faser er der udviklet en kvalitetsbeskrivelse og en plejehåndbog (se følgende artikel). De kan bruges i en dialog om driften, både når kirkegårdslederen og de ansvarlige politikere skal fastsætte driftens mål, og når kirkegårdslederen og personalet skal finde de bedste metoder til at nå målet. Kvalitetsbeskrivelse og plejehåndbog er grundlaget for at udarbejde en plejeplan for hver enkelt kirkegård. Den hviler på en grundig registrering af kirkegården og fastlægger mål og tilstandskrav for kirkegårdens forskellige elementer. Kommunikationen mellem myndigheder, folkevalgte, kirkegårdsledere og medarbejdere er af afgørende betydning for at udvikle og bruge de nye styringsredskaber. Men det er ikke altid nok med styringsredskaber. Der er også den menneskelige faktor som kan forklare de ofte store forskelle i kvalitet fra kirkegård til kirkegård. Det er afgørende at ledere og medarbejdere har holdning, kompetence og engagement og løbende er i dialog med de folkevalgte. DRIFTSTYRING PÅ KIRKEGÅRDE I projektet Driftstyring på kirkegårde har Skov & Landskab lavet en kvalitetsbeskrivelse og en plejehåndbog for landets kirkegårdsforvaltere. De gennemgås i den følgende artikel. SKRIBENTER Susanne Guldager er kirkegårdskonsulent tilknyttet Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kjell Nilsson er vicedirektør på Skov & Landskab. Artiklen er baseret på skribenternes indlæg Varför ser kyrkogården ut som den gör? på Nordisk Kirkegårdskongres i Göteborg Aske på månen Et stigende antal mennesker vælger at stedes til hvile på et neutralt sted uden for kirkegården. At få sin aske spredt i havet er en mulighed i dag. Stadig kun et fåtal vælger denne løsning, men interessen stiger. I 2007 godkendte Folketinget en lov som tillader urnenedsættelse i udvalgte skove. Der er sågar dem der vil have deres aske spredt ud på månen! Hvor stor konkurrencen bliver, ved vi endnu ikke, men Simon Spies gravsten på kirkegården i Hørsholm er udsmykket med en guldfarvet dødsmaske. Ønsket om at gøre gravstedet mere personligt bliver mere og mere almindeligt. Foto: Kjell Nilsson. 8 GRØNT MILJØ 3/2010

9 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Copyright 2010 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. GRØNT MILJØ 3/2010 9

10 Kvalitetsbeskrivelser Standard Mål og tilstandskrav Få overblik over kirkegårdens drift Nyt system til driftsstyring sætter pasningen af kirkegårdene i system så man får mest muligt ud af ressourcerne. Grundlaget er kvalitetsbeskrivelser og en praktisk håndbog Af Tilde Tvedt Pengene bliver færre og færre, mens opgaverne vokser. Det er situationen på mange kirkegårde, og den kan forringe den grønne kulturarv. Derfor har Skov & Landskab gennemført projektet Driftsstyring på kirkegårde sammen med Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Plejeplan Mål og retningslinjer Elementer, opgaver, ydelser Praktisk håndbog Standard Udførelseskrav og vejledning Målet var at udvikle et system der kan gøre driften mere effektiv - uden at det går ud over kvalitet og service. Det nye driftsstyringssystem er nu på gaden i form af to rapporter Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde og Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. De kan opfattes som en skræddersyet udgave af de driftsvejled- ninger som branchen har kendt i en snes år, bl.a. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder fra Systematisk drift Grundtanken er at tilrettelægge driften systematisk og være bevidst om mål, arbejdsopgaver og ressourceforbrug. Kvalitetsbeskrivelser kan bruges til at fastsætte mål og tilstandskrav for hele kirkegården og dens enkelte elementer. Den henvender sig mest til menighedsråd og ledere. Praktisk håndbog er en vejledning i hvordan man kan tilrettelægge og udføre det daglige arbejde for at nå målene. Den henvender sig først og fremmest til driftsmedarbejderne. Tilsammen beskriver de to rapporter driften fra to forskellige synsvinkler - den strategiske og den praktiske. En plejeplan kæder mål og arbejdsopgaver sammen på den enkelte kirkegård og er driftsstyringens tredje redskab. Hidtil er det langt hen ad vejen traditionerne der har styret driften af kirkegårdene. Resultatet er en velplejet ramme omkring sorg og eftertanke. Nu er det nødvendigt at se mere på udgifterne. Det kan gøre driften til et krævende puslespil hvor ønsker, penge, mandskab og maskiner skal gå op i en højere enhed. Plejeplanen kan give et overblik over driften og gøre menighedsråd og medarbejdere bevidste om de mål man arbejder mod. Skal ikke starte forfra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde skal gøre det mere overkommeligt at lave en plejeplan. Til hver kirkegård kan man plukke standardbeskrivelser af mål og opgaver og tilpasse dem sine egne forhold. Ingen behøver at starte forfra. Planen, som menighedsråd og leder er ansvarlig for at lave, kan også indeholde lokale arbejdsmetoder, gødningsplaner og lignende. Arbejdet med at indføre driftsstyring og plejeplan består grundlæggende set af fire faser: Registrere arealer Sætte mål for kirkegården Vælge tilstandskrav for de enkelte elementer Tilrettelægge arbejdet. Registreringen Indretningen, jorden og historien er forskellig fra kirkegård til kirkegård og har stor betyd- Hække og pur Buske Græs Gravstedselementer Bygværker Bevoksninger Træer Belægninger Eksempel på hvordan en kirkegård kan opdeles i arealtyper. Blomster, vand og terræninventar findes ikke som arealtyper på denne kirkegård. Arealtyper underopdeles i elementer. Dem beskrives der 41 af. De dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård. GRØNNE ELEMENTER Blomster Enårige blomster Roser Stauder og bunddække Slyng- og klatreplanter Græs Prydplæne Græsplæne Slået græs Naturgræs Hække og pur Gravstedshække Prydhække Klippede hække Klippet pur Fritvoksende hække Buske Formklippede buske Fritvoksende buske Busket Bunddækkende buske Træer Fuldkronede træer Formede træer Bevoksninger Levende hegn Krat Lund Skov Vand Bassin Andre vandelementer GRÅ ELEMENTER Belægninger Faste belægninger Løse belægninger Fladedækning Stenkanter Bygværker Trapper og ramper Terrænmure Stendiger Mure, portaler og andre bygværker Terræninventar Monumenter Gravminder Registrerede bevaringsværdige gravminder Inventar SAMMENSATTE ELEMENTER Gravstedselementer Individuelle gravsteder i brug Ledige individuelle gravsteder Gravsteder med registrerede bevaringsværdige gravminder Kulturhistoriske elementer Kirkegårdsdiger 10 GRØNT MILJØ 3/2010

11 Grønt element: Stauder og bunddække er flerårige, urteagtige planter som anvendes for at opnå en æstetisk virkning. Plejen sigter mod at stauder bidrager til frodighed med udgangspunkt i arternes forskellige blomsterpragt, højde, farve, bladform og duft. Foto: Susanne Guldager. ning for hvad der er muligt og rigtigt. Derfor starter arbejdet med plejeplanen med en registrering: Hvad har vi af arealer, og hvilke opgaver skal løses? Kvalitetsbeskrivelser definerer 12 arealtyper der er almindelige på de fleste kirkegårde. De kan bruges til at beskrive arealerne. De grønne arealtyper er f.eks. blomster, græs og hække/pur, de grå er f.eks. belægninger og terræninventar. Kirkegårdskortet bliver foreslået som udgangspunkt. Ofte er det dog på papir og derfor ikke så nemt at arbejde videre på når alle detaljer skal med. Derfor skal man måske benytte lejligheden til at få lavet et nyt, elektronisk kort hvor arealtyperne kan tegnes ind. Menighedsrådet fastlægger overordnede mål for hele kirkegården. Haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk kan bruges som udgangspunkt. Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Tag stilling Næste skridt er at overveje hvordan kirkegården skal se ud. Skal der være samme plejeniveau over det hele? Eller skal driftsmedarbejderne fremover bruge mere energi på GRØNT MILJØ 3/

12 Eksempel på kvalitetsbeskrivelse for elementet enårige blomster. Den enkelte kirkegård kan klippe de beskrivelser de har brug for på netop deres arealer og bruge dem i den lokale plejeplan. Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. området omkring hovedindgangen - og mindre i afdelingen med mange ledige gravsteder hvor der kun kommer få mennesker? Menighedsrådet fastlægger overordnede mål for hele kirkegården eller for forskellige delområder. Kvalitetsbeskrivelser beskriver tre forskellige udtryk der kan bruges som udgangspunkt: haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk. De fleste kirkegårde har i dag det fine haveudtryk som mål: meget lidt ukrudt, kortklippet græs, hække med præcise kanter og revne stier er karakteristisk. Parkudtrykket er mere robust, men stadig kontrolleret. Græsset er f.eks. ikke kort hele tiden, men bliver slået med jævne mellemrum. Områder med naturudtryk har et selvgroet udseende. De er ikke overladt til sig selv, men driften skal kun understøtte det naturlige udseende og sørge for en vis orden. Det daglige arbejde ude på kirkegården er forudsætningen for at nå målene. Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift indeholder en vejledning til plejen for hvert enkelt element. Gengivet fra håndbogen. Kirkegårdens elementer Når de overordnede mål er på plads, er det tid at se på kirkegårdens enkelte elementer. Hvordan skal græs, hække, stier osv. se ud for at passe til det udtryk man ønsker sig i hvert delområde? Kvalitetsbeskrivelser deler hver arealtype op i elementer med hver sit tilstandskrav. Det giver mulighed for at differentiere driften så den passer til de overordnede mål. Arealtypen græs omfatter f.eks. elementerne prydplæne, græsplæne, slået græs og naturgræs der repræsenterer hver sit udtryk. Flere slags græs kan optræde på samme kirkegård. I afdelingen med pladegrave skal græsset måske være en prydplæne med kort, jævnt og tæt græs. I udkanten af kirkegården skal græsset måske defineres som græsplæner der godt må være lidt længere, og hvor det er ok med lidt ukrudt. Nogle elementer består af flere dele, først og fremmest de individuelle gravsteder og kaldes sammensatte elementer. På samme måde gennemgår menighedsråd og leder alle dele af kirkegården og tager stillingen til hvilke elementer man vil vælge hvor. De elementer man har valgt, tegnes 12 GRØNT MILJØ 3/2010

13 Stauder Græsplæne Klippede hække Bunddækkende buske Fuldkronede træer Formede træer Lund Løs belægning Mure og portaler Inventar Individuelle gravsteder i brug Individuelle gravsteder, ledige De valgte elementer tegnes ind på et kort i plejeplanen der er driftsstyringens lokale arbejdsredskab. Gengivet fra folderen Driftsstyring på kirkegårde. ind på et kort i plejeplanen. Udgangspunktet er Kvalitetsbeskrivelser der indeholder standardbeskrivelser af 41 elementer. De dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård. Hvert element er beskrevet ved hjælp af mål og anvendelse, tilstandskrav og bemærkninger. Desuden er der et billede og en kort tekst om elementet og dets rolle på kirkegården. Opgaver og ydelser Driften omfatter desuden en række generelle opgaver, f.eks. tømning af affaldskurve og snerydning, og de ydelser kirkegården tilbyder, f.eks. pasning af individuelle gravsteder. Disse opgaver og ydelser er også beskrevet i Kvalitetsbeskrivelser og skal med i plejeplanen da de ofte er en omfattende del af driften. Arbejdsredskab De overordnede mål og valget af elementer/tilstandskrav samles i plejeplanen der er kirkegårdens daglige arbejdsredskab. Her kan alle parter se hvilken tilstand der er målet. Planen består af: Overordnede mål Beskrivelser af elementer Beskrivelse af ydelser og opgaver Kort over elementer. Planen er elektronisk og bor på en pc på kirkegårdskontoret. Men papirudgaver kan også ligge på skrivebordet, i frokoststuen og måske i tasken hos medlemmerne af menighedsrådet. Behov og ressourcer på den enkelte kirkegård bestemmer hvor omfattende plejeplanen skal være, og hvor tit man opdaterer. Plejeplanens overblik over mængder og opgaver kan være nyttig hvis man skal samarbejde med andre kirkegårde om driften. Hvis alle bruger det nye system til driftsstyring, har man en fælles referenceramme der gør det nemt for andre at sætte sig ind i opgaverne. Det praktiske arbejde Det daglige arbejde ude på kirkegården er forudsætningen for at nå mål og tilstands- Sammensat element: Gravsteder med bevaringsværdige gravminder er gravsteder hvor helheden omkring gravmindet er bevaringsværdig i overensstemmelse med lovgivningen. Plejen sigter mod at bevare de værdier som er baggrund for registreringen. Foto: Susanne Guldager. GRØNT MILJØ 3/

14 krav. Derfor omfatter driftsstyringssystemet også Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. Den henvender sig først og fremmest til driftsmedarbejderne der kan bruge håndbogen når de tilrettelægger og udfører de praktiske opgaver på kirkegården. Praktisk håndbog følger samme struktur som Kvalitetsbeskrivelser. Det betyder at man for hvert element kan finde en tilsvarende vejledning til arbejdet i marken. Slår man f.eks. op under elementet Enårige blomster, kan man se at standardpleje omfatter plantning, vanding med 20 mm vand ved etablering, lugning efter årstid og behov og gødskning én gang. Fra Praktisk håndbog kan medarbejderne klippe de beskrivelser de har brug for. Egne erfaringer og metoder kan tilføjes. Efterhånden opstår kirkegårdens egen udgave af håndbogen der kan fungere som huskeliste i det daglige. Hvor tit skal man f.eks. luge hvis den brugsberettigede har bestilt basal pleje af sit gravsted? Gråt element: En fast belægning er en opbygget befæstelse med fast overflade. Vedligeholdelsen sigter mod, at den faste belægning fastholdes æstetisk og funktionelt, herunder at den er en sikker og behagelig overflade også for gangbesværede. Foto: Susanne Guldager. SKRÆDDERSYET TIL KIRKEGÅRDENE Driftsstyring på kirkegårde bygger på flere af de redskaber der er udviklet i den grønne sektor de seneste år. Det nye system er dog først og fremmest lavet så det passer til kirkegårdenes særlige behov, siger projektleder Susanne Guldager fra Skov & Landskab. System til driftsstyring bygger bl.a. på Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder fra Men vores opgave har ikke været at lave en ny udgave af det velkendte system. Vi har opbygget et nyt redskab hvor kirkegårdenes specielle forhold er i fokus, understreger Susanne Guldager. Hun lægger dog ikke skjul på at projektet har lånt en del af det tidligere system, bl.a. opdelingen i arealtyper og elementer. Vi har også hentet inspiration fra Odense Kommune og flere andre der har lang erfaring med driftsstyring, siger Susanne Guldager. På nogle områder er det nye system helt anderledes, bl.a. fordi det ikke sigter mod at udlicitere driften, men snarere mod overblik og lokalt samarbejde. Derfor indeholder Driftsstyring på kirkegårde heller ikke kontrolredskaber. Desuden defineres et enkelt begreb lidt anderledes. I nogle få sammenhænge bruger vi ordet udførelseskrav. Men det er nok mere korrekt at tale om vejledning til udførelsen da der samtidig er et tilstandskrav for elementet, forklarer Guldager. Ligesom Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder har det nye projekt benyttet lejligheden til at definere fælles fagtermer. Arbejdet begyndte allerede i første fase der handlede om nøgletal. Vi opdagede at stort set alle forstod spørgsmålene i vores undersøgelse forskelligt. Nu håber vi at Kirkeministeriet og kirkegårdsfolket i det hele taget vil begynde at bruge de nye termer så de kan få fodfæste, siger Susanne Guldager. Mod ressourcestyring Driftsstyring er også styring i forhold til penge og andre ressourcer. Det nye system omfatter ikke ressoourcestyring, men plejeplanen kan være med til at give et overblik over hvordan ressourcerne bruges. Kortet med arealtyper og elementer viser størrelser og mængder. Målinger kan være med til at give et indblik i forbruget af tid til de enkelte opgaver. Oplysningerne kan kædes sammen og f.eks. bruges når menighedsrådet skal fastsætte takster og lægge budget. Alt i alt kan det effektivisere driften - og bidrage til at bevare kirkegårdskulturen. KILDER Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde. Park- og Landskabsserien nr. 41, Skov & Landskab, Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift. Park- og Landskabsserien nr. 42, Skov & Landskab, Driftsstyring på kirkegårde. Folder udgivet af Kirkeministeriet, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Skov & Landskab Rapporterne kan læses og bestilles på > Publikationer. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og videnskabsjournalist. 14 GRØNT MILJØ 3/2010

15 ,- Stiga gør græsset grønnere 3.996,- STIGA PARK PRO SVANE 4WD Denne miljørigtige rider er til det professionelle marked. Den har hydraulisk firehjulstræk, servostyring, hydrostatisk fremdrift og hydraulisk redskabsløft. Den har elektrisk justering af klippehøjden, elektrisk tilkobling af klippeaggregat, som har en klippebredde på 110 cm. Motoren er en 2-cyl. Honda GXV 530 på 16 hk (530 cc / 11,3 kw*). Den er lydsvag med lave emissioner, hvilket er en af grundene til, at modellen er Svanemærket. Stort tilbehørsprogram. STIGA MULTICLIP PRO 50 S SVANE Professionel Multiclip i aluminium med en klippebredde på 46 cm. Central klippehøjdejustering i fem niveauer. Aluminiumshjul med kuglelejer. Udstyret med AVS. Skjoldet er forskudt i sideretning, hvilket letter klipningen langs vægge og andre forhindringer. Selvkørende. Honda GCV 135 AVS Autochoke motor. GRØNT Find den MILJØ nærmeste 3/2010 forhandler på Priserne er vejl. udsalg ekskl. moms. 15 *Gross power

16 Vi bor i landbrugslandet Fritidslandmændene fylder mere, og naturen får lidt bedre plads, viser nye undersøgelser Landmændene bor ikke kun hvor de gør fordi det er et godt produktionssted. De gør det også fordi det er et godt sted at bo. Det gælder især deltids- og fritidslandmændene som overtager en stadig større del af landbrugsjorden. Og alle sørger for at naturen generelt får mere plads på bekostning af jord i omdrift. Det viser en undersøgelse som en forskergruppe på Skov & Landskab har udført i og gentaget i Med var alle landbrugsejendomme over 2 ha i tre jyske landbrugsområder ved Hvorslev, Sønder Omme og Saltum. I forvejen ved man at fuldtidslandmænd taber stærkt terræn i Hovedstadsregionen, både når man ser på deres andel af alle landmænd og deres andel af landbrugsarealet. Men tendensen er den samme helt ude på landet, om end mindre markant. Fuldtidslandmænd er land- Ny landbrugslov giver nye muligheder Den gamle tradition med at landbrug er familiebrug med jord har fået endnu et skud for boven i den nye landbrugslov der blev vedtaget i Folketinget 16. marts. Den gør det muligt at drive større landbrug og inddrage kapital fra eksterne investorer. Det bliver også lettere at købe en større produktionsejendom i fællesskab. Loven ophæver flere gamle regler: grænsen for hvor mange dyreenheder der maksimalt Fliser i støbejern til grus og græs Græs- eller grusarmering kan også udføres med støbejernsfliser. GH Form har sammen med arkitekt Knud Holscher udviklet et system med en åben rist og en lukket flise der kan kombineres frit, f.eks. på parkeringsarealer og brandveje. De enkelte elementer er 60 x 60 x 5,4 cm. De fæstes til hinanden i hjørnerne så de ikke skrider, og er samtidig formet så de kan danne trin. Der er 80% åbent areal i græsarmeringsristen. må være pr. bedrift, grænsen for hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje, kravet om at 25-30% af jorden skal ejes inden for bedriften, og kravet om at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Desuden bliver det muligt at drive husdyrproduktion uden tilhørende jord. Lovændringen får ikke betydning for de danske miljøkrav som fortsat bliver reguleret i miljølovgivningen. Ikke kun et produktionssted. Også et sted at bo. mænd som ingen indkomst har uden for landbruget. Deres andel i de tre jyske områder faldt fra 27-35% i til 12-19% i Og deres andel af landbrugsarealet faldt fra 42-57% til 32-49%. Gruppen af fritidslandmænd voksede samtidig fra 33-43% til 52-55% af alle landmænd, mens deres arealandel steg fra 18-30% til 26-31%. Fritidslandmænd har en indtægt uden for landbruget som er større end fra landbruget. Er indtægten uden for landbruget mindre end fra landbruget, taler man om deltidslandmænd. Det er en mindre, men voksende gruppe. Hertil kommer pensionisterne over 67 år, en talmæssig ret stabil gruppe. I 2008 blev landmændene også spurgt om de mest ejede ejendommen fordi den var et godt sted at bo, fordi den var et godt produktionssted eller begge dele. De fleste ser primært deres ejendom som bosted, mest blandt fritidslandmænd, men selv blandt fuldtidslandmænd er det kun 8-20% som mest ser ejendommen som et produktionssted. Undersøgelsen viser også at der generelt er blevet etableret flere udyrkede elementer (hegn, vandhuller, vildtplantninger mv.) end der er fjernet hvis man ser bort fra brak. Mest markant hos fritidslandmænd og pensionister, men også hos fuldtidslandmænd. Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter, konkluderer forskergrup- Foto: Landbrug & Fødevarer. pen og påpeger at landmændenes motiver til at ændre landskabet ikke kun kan forklares med produktionen, men også bør relateres til ejernes ejendomsforvaltning. I offentlig politik og planlægning ses landmanden ikke desto mindre næsten kun som en producent der vil optimere sin økonomiske produktion. Et fordrejet udgangspunkt, påviser den nye undersøgelse. sh KILDE. Jørgen Primdahl, Jens Peter Vesterager, Lone Søderkvist Kristensen, Henrik Vejre, Peter Stubkjær Andersen (2010): Den multifunktionelle udvikling af landskabet fortsætter. Jord & Viden 3/2010. Bevaringsværdig blomstereng flyttet Hvad gør man når så lidt som 300 m 2 vildt græs der tjener som legeplads for skolebørn, ligger i vejen for nybygggeri? Få dozeren til at skubbe det til side, vil mange sikkert sige. Men den går ikke, når græsset ligger - det vil sige lå - i Carmarthenshire i Wales, Storbritannien. Og når det viser sig at arealet rummer en fin bestand af græsarten Molinia caerulea (almindelig blåtop), tidsler som Cirsium dissectum som englænderne kalder engtidsel, og kommen (Carum verticillatum). Det var for godt til at kunne forstyrres, endsige sløjfes. Derfor blev samtlige 300 m 2 bid for bid flyttet 14 kilometer til naturreservatet Waun Las, fortæller det britiske haveselskab RHS s blad The Garden, marts Wales botaniske have stod for operationen, men prisen er uoplyst. Arne Kronborg 16 GRØNT MILJØ 3/2010

17 Telefon Telefax Nellemann Agro AS GRØNT MILJØ 3/ Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel EU-direktiv kræver bæredygtig pesticidanvendelse inden 2012 Af Bente Mortensen Såkaldt integreret bekæmpelse af skadegørere er et af de virkemidler der tages i brug når EU s rammedirektiv for bæredygtig brug af pesticider skal indføres inden Begrebet betyder at man forebygger eller bekæmper insekter, sygdomme og ukrudt med flere forskellige metoder, at man hellere forebygger end bekæmper, og at forbruget af pesticider minimeres. Skemaet viser de generelle principper for integreret bekæmpelse som findes i bilag III til Europaparlamentets rammedirektiv. En arbejdsgruppe, arbejder med integreret bekæmpelse i både landbrug og på de rekreative arealer. Nyt er det dog ikke. I bl.a. gartneriet og juletræsdyrkningen har integreret bekæmpelse været anvendt i mange år. Det har det også i grønne områder. F.eks. vil mange greenkeepere sige at det er det de gør i dag. Giver græsset bedst mulige vækstbetingelser, forebygge sygdomme, ukrudt og skadedyr, bruger først pesticider når alt andet kikser. Fint nok, men det sker uden de præcise retningslinjer som direktivet kræver. To muligheder i praksis Hvis man igen tager eksemplet med golfbaner, er en af de største udfordringer at bekæmpe ukrudt, især hvor klø- ver spreder sig på de spillede arealer og i roughen. Hvis man skal overføre retningslinierne for integreret produktion til praktiske forhold på golfbaner, kan man bruge forskellige alternativer til anvendelse af pesticider og nogle overvejelser af deres miljømæssige konsekvenser. En mulighed er mekanisk behandling og ekstra klipning. Undersøgelser og praktiske erfaringer har vist at det ikke er muligt at bekæmpe ukrudt udelukkende ved brug af maskiner. Man kan forsinke udbredelsen ved at øge antallet af græsklipninger og at anvende ukrudtsharvning, vertikalskæring, eftersåning og topdressing i kapløbet med ukrudtets udbredelse. Nogle har valgt at lægge om fra en rough med højt til lavt græs for at undgå at kløveren spreder sig. Et hurtigt regnestykke viser at der hermed udledes 37 tons ekstra CO 2 per år ved den ekstra klipning af fairway og rough. Regnestykket er baseret på en 18 hulllers golfbane med 18 ha fairway og 30 ha rough og en sæsonlængde er på 42 uger. Fairway klippes dobbelt så mange gange (3 x pr. uge) ved pesticidfri drift som ved brug af pesticider. Græsset i roughen klippes 1 x pr. uge i forhold til 1 x pr. år Mekanisk ukrudtbekæmpel- PRINCIPPER FOR INTEGRERET BEKÆMPELSE ifølge direktivets bilag III I røde parenteser kommentarer set med golfbaneøjne Forebyggelse og udryddelse bør ske ved flere metoder, navnlig ved: Brug af afbalanceret gødskning, vanding og dræning. [Græsplejen skal optimeres. Bl.a. skal gødning og vanding tilføres optimalt og når græsset har behov.] Forebyggelse af spredning af skadegørere ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr. [Spredning af sygdomme og skadedyr sker ikke kun via maskiner, også med golfspillere!] Beskyttelse af nytteorganismer (naturlige fjender) gennem hensigtsmæssig plantebeskyttelse eller brug af økologiske infrastrukturer. [Stære til at bekæmpe stankelbenslarver på greens er velkendt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr trives bedst muligt.] Skadegørere skal om muligt overvåges ved passende metoder og værktøjer, herunder observationer i marken samt videnskabelige varslinger, prognoser og diagnoser. [Der er i dag ingen varslings- eller prognosemodeller for golfbaner.] Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte om og hvornår der skal plantebeskyttes. Solide og videnskabeligt begrundede grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. [Den enkelte greenkeeper vurderer hvornår der skal foretages plantebeskyttelse. Der er p.t. ingen skadetærskler for sygdomme, skadedyr eller ukrudt på golfbaner.] Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der kan betragtes som bæredygtige er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] De brugte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest muligt risiko- og bivirkninger for mennesker og miljø. [Der er i dag ingen rangordning af pesticidernes risiko. I forbindelse med regeringsinitiativet Grøn Vækst forhandles dog om at afgiftsbelægge de farligste pesticider mest og lette valget af de mindst farlige midler.] Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske hvis de er effektive nok. [Hvilke alternative metoder der er bæredygtige nok, er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.] Pesticider bør bruges mindst muligt af hensyn til miljøet og risikoen for resistens. Det kan f.eks. ske i form af nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger. [Der bør kun anvendes pesticider når der er nødvendigt og i den lavest mulige dosering der virker.] Hvis risikoen for resistens af et plantebeskyttelsesmiddel er kendt og kræver gentagne udbringninger for at virke, bør man bl.a. anvende forskellige pesticider med forskellige virkemåde. [Der er risiko for at opbygge resistens på golfbaner da kun meget få forskellige pesticider er tilladt.] Den professionelle bruger bør kontrollere at de benyttede plantebeskyttelsesmidler har virket. [Det gør greenkeeperen i dag via en visuel vurdering af virkningen.] 18 GRØNT MILJØ 3/2010

19 Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Stankelbenslarver kan skade en plæne slemt. Viden om skadegørere og nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr - som f.eks. stæren - trives bedst muligt. Foto fra se kræver mere kørsel på arealerne for at holde ukrudtsniveauet nede, og metoden kan også få negative konsekvenser for de fugle, dyr og insekter der før holdt til i roughen. Ekstra kvælstof Det er ikke muligt at bekæmpe kløver ved hjælp af kvælstof, men det er ifølge flere kilder muligt at begrænse udbredelsen ved at udbringe mere kvælstof. På Forskningsseminar for græspleje i Uppsala i februar blev dette emne diskuteret blandt banekonsulenter, greenkeepere og forskere. Der var enighed om at der skal tilføres mindst 120 kg kvælstof pr. ha for at opnå et resultat, og at resultatet var en begrænsning af kløverens udbredelse, ikke en bekæmpelse. I 2008 blev der udbragt 67 kg kvælstof pr. ha på de danske fairways ifølge Golfens Grønne Regnskab. Det betyder at der skal tilføres yderligere 50 kg N/ha, eller hvad der svarer til 900 kg N pr. år på en 18 hullers golfbane med en fairway på 18 ha for at begrænse kløverens udbredelse. Denne næsten fordoblede gødningsmængde vil have indflydelse på både græssets vækst og sammensætning og på miljøet. Det må forudses at behovet for klipninger vil stige på grund af græssets øgede vækst. Derudover har den øgede kvælstofmængde indflydelse på både sammensætningen af kulturgræsser og mængden af enårig rapgræs. Hertil kommer at der skal køres mere på arealet. Og kløveren er der stadig, om end i mindre grad. Opsamling Pesticidfri pleje er løsningen på ét problem, nemlig beskyttelse af naturen og vandmiljøet. De alternative metoder giver anledning til en række andre påvirkninger af miljøet, herunder en større CO 2 -udledning og risiko for negative konsekvenser for det eksisterende plante- og dyreliv. Integreret pleje fokuserer på at inddrage alle de forskellige kulturturtekniske plejetiltag for at reducere mængden af pesticider til et minimum og samtidig opnå en høj kvalitet. Erfaringerne fra frugtavl og gartneri har vist at det kræver en struktureret indsats og fælles retningslinier for at blive gennemført i praksis. Der vil også være behov for øget uddannelse samt hurtig og praktisk anvendelse af den nyeste tilgængelige viden fra forskningen. Implementering af direktivet kan forhåbentlig være anledning til at udvikle værktøjer og retningslinier for integreret bekæmpelse - både på golfbaner og på alle de andre grønne arealer. REFERENCER Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. SKRIBENT Bente Mortensen er hortonom, og rådgiver i firmaet GreenProject. Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra , ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] Kom og se vores lille ny som er blevet til ver erdens stør tørste ukrudtsbr udtsbrænder Tirsdag den 20. april viser vi verdens største ukrudtsbrænder på 9,2 meter sammen med vores nye ukrudtsbrændere der bruger mindre gas as, udleder mindre CO 2 og støjer mindre. Den 20. april 2010 kl inviteres du til Åbent Hus hos Industrivej Vest 54, 6600 Vejen GRØNT MILJØ 3/

20 Her lige efter sneen er smeltet kan man se at græsset er dækket af et gråhvidt vatlignende mycelium. Udsættes myceliet for sollys, udvikler der sig sporer. De kan ses som laksefarvede pletter. Få gang i banens græs efter vinteren Boldbanerne har lidt, og der er meget sneskimmel, men med en god pleje og lidt tålmodighed bliver de igen grønne Af Asbjørn Nyholt Sne, frost og efterfølgende angreb af sneskimmel harmonerer meget dårligt med ønsket om at begynde fodboldtræning tidligt i foråret. Behovet for at få genskabt græsset igen er i dette forår langt større end efter de almindelige grønne vintre som vi er blevet forvent med. Problemet er ikke mindst svampeangreb med sneskimmel (Microdochium nivale). Den har man ikke set meget til på fodboldbanerne de sidste mange år. Svampen laver mest skade ved temperaturer lige over frysepunktet ved 1-3 o C og høj luftfugtighed. Det er forhold som vi godt kan få i det sene efterår, men det farligste er når der kommer sne på ikke frossen jord. Ved de lave temperaturer møder sneskimmelsvampen kun meget lidt konkurrence fra de mange naturlige nyttesvampe og kan sprede sig uhindret. Efter sneen er smeltet i foråret og angrebet tørret op, fremstår angrebet som et papiragtigt lag. Normalt dræbes hjerteskuddet ikke, og områ- det vil regenerere i takt med at temperaturen stiger, eller når enårig rapgræs spirer fra frø i jorden. Kan forebygges Svampen kan angribe alle de græsarter vi bruger på boldbanerne, men ukrudtsgræsset enårig rapgræs er ekstra modtageligt. Man finder også forskelle i modtagelighed inden for sorter af f.eks. rajgræs. Tal med din frøleverandør om det, eller tjek de nye sorter på Forebyggelse handler derfor meget om at holde bestanden af enårig rapgræs så lav som mulig. Fugtighed i vækstlag og bladmasse er et andet problem. Husk at have fokus på dræning, få løsnet den komprimerede vækstjord, få fjernet bladene i efteråret, og minimer skygge og læ fra store træer. Så snart fugtigheden igen er lav, stopper spredningen. Modsat giver utilstrækkelig dræning, eller langt græs der presses sammen, ekstra fugtighed som svampen kan lukrere på. Det er ikke klogt at gøde rigeligt med kvælstof i sensommer og efterår. Det giver et meget løst og sprødt plantevæv som svampen let kan angribe. Du skal ligeledes undgå at såre græsplanten (topdresse, vertikalskæring mm.) sent på efteråret, så planten ikke kan nå at hele inden vinteren. Vent på varmen Når vi snakker om regenerering efter vinteren, er det vigtigt at tage det roligt. Normalt regner vi med vækststart i græsset når jordtemperaturen er på 5 o C. Vi skal hen i april, inden det er varmt nok til at græsvæksten er kommet sikkert i gang. Hver gang du roder op i den kolde jord, inden kulturgræsset kan lukke hullerne igen, skaber du plads til frø af de pionerarter der kan spire i den iskolde jord. Så vent så længe som muligt, og gør så lidt som muligt i det meget tidlige forår. Ellers er hurtig regenerering Efter sneen er smeltet i foråret, og angrebet af sneskimmel er tørret, fremstår angrebet som et papiragtigt lag. 20 GRØNT MILJØ 3/2010

21 Sneskimmel dræber ikke hjerteskuddet på græsset. I takt med at temperaturen stiger, begynder nyt græs at spire frem. det vi alle har behov for lige nu. Flere faktorer kan fremskynde processen: Græsfrø Her i forårstiden kan det bedst betale sig at efterså med en blanding bestående af rajgræsser da rajgræs er den art som etablerer sig hurtigst og samtidig har en god slidstyrke. Den bedste etablering opnår du ved at placere frøet af rajgræs cirka 1 cm nede i jorden. Rajgræs kan nemt spire fra selv større dybde. Her ligger frøet godt beskyttet og har nem adgang til fugt og næring. Et lag topdressing kan også være med til at beskytte frøet og sikre god jordkontakt. Regenereringen af en tynd græsbestand går hurtigere hvis du bruger mere græsfrø end de normale cirka 150 kg/ ha til eftersåning. Du kan gå helt op til 500 kg/ha, men de 300 kg/ha er tit det økonomiske kompromis. Hvis du har økonomi til det, kan du skærpe eftersåningen yderligere ved at bruge det gødningsbelagte frø i-seed fra Prodana eller SOS-græs fra Semenco som spirer og vokser ved lavere temperaturer. Gødning Ekstra gødning hjælper både græsfrøet i gang, men styrker også den eksisterende græsbestand. Et er sikkert: Det nytter kun hvis jordtemperaturen er kommet op på mindst 5-7 o C. Du kan derfor i dette forår give ekstra gødning (cirka 45 kg N/ha) både sidst i april og igen midt i maj set i forhold til normalt. Det kan være i form af cirka 300 kg/ha NPK eller andet produkt tilpasset dine forhold. Når vi kommer frem til juni, kan du falde tilbage til den oprindelige gødningsplan resten af året. Topdressing Topdressing er genialt til at genskabe planheden på banen. Spreder du et lag 3-5 mm topdressing, kan det nemt arbejdes ned mellem græsstråene med et slæbenet uden at drukne græsset. Sandet i topdressingen bidrager også til at skabe en mere tør spilleflade som bedre tåler spil i de våde ydersæsoner. Hvis økonomien er til det, kan du roligt topdresse to gange om året. Definerede produkter som Bold- Mix der lever op til standard (se f.eks. Skov & Landskabs Videnblad nr ). Topdressing på boldbaner og plæner, kan man bruge på alle baner. Flyt opstregningen De færreste har så stor kapacitet at en bane kan ligge uden at blive brugt, selv om det var det optimale. De fleste har dog mulighed for at flytte banen lidt, så det gamle slidområde kan få fred. Hvis arealet ikke er helt stort nok, kan du overveje at snyde lidt med størrelsen. Det bedste er at flytte banen til siden. Efter sommerferien kan banen så flyttes tilbage igen eller allerbedst finde en tredje placering. SKRIBENT Asbjørn Nyholt er hortonom og selvstændig rådgiver. Muren, der nedbryder alle grænser Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for slyngplanter. Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok. Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af specialblokke. Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en grænseløs mur ganske enkelt. Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på GRØNT MILJØ 3/

22 Den vinterdøde green Eftersåning retablerer greenen på få måneder, men bør ske så enårig rapgræs minimeres Af Bente Mortensen Den hårde vinter har aktualiseret spørgsmålet om hvordan man hurtigt får nyt liv i de sarte greens der er gået ud i vinterens løb. Det kan spille en stor rolle for klubbernes økonomi. Norske forsøg peger på at eftersåning om foråret tidligst kan gøre greenen spilleklar midt i juni, men hvis man vil have en langsigtet løsning der minimerer enårig rapgræs, må man høvle det øverste jordlag af, og så tager retableringen længere tid. Enårig rapgræs er nemlig ikke værd at samle på, heller ikke når vil have en green der tåler meget vinter. Det er dokumenteret at enårig rapræs har en dårligere overvintringsevne end krybende hvene, og formentligt er rødsvingel og almindelig hvene på linje med krybende hvene. I et forsøg som den norske greenkeeperforening er i gang med, undersøges hvilken metode der er bedst til at retablere en 8-10 år gammel green efter vinterskader. Forsøget foregår på Vestfold Golklub i Norge og finansieres af det nordiske græsforskningscenter STERF. Indtil nu er der kun resultater fra ét års forsøg, men forsøget fortsætter. Forsøgsgreens blev lagt helt døde med Roundup i efteråret 2008 og tilsået 17. april med 2,5 kg pr. 100 m 2 med en blanding af rødsvingel og almindelig hvene. Man anvendte tre jordbehandlinger før såning: a) afhøvling af de øverste 2-3 cm jord, b) vertikalskæring i 2 cm dybde med 3 cm mellemrum, c) såning direkte i den gamle green. I de to sidstnævnte blev der desuden topdresset efter såning. Midt i juni - efter 8 uger - var de første overflader spillebare. Det var metoderne med vertikalskæring og direkte såning der præsterede dette resultat. Metoden med afhøvling blev først senere spillebar. Alligevel blev denne metode foretrukket blandt de greenkeepere der vurderede resultaterne. Det skyldes to ting: Den gav en fastere overflade og langt mindre mængde enårig rapgræs. En opmåling i juni viste at der kun var 1% enårig Ved at afhøvle toplaget fik man en fastere overflade og et bedre såbed. Græsset spirede senere, men der var mindre enrårig rapgræs i det. rapgræs i den afhøvlede green, men 42% og 52% i de to andre. Metoden med afhøvling blev derfor vurderet som en mere langsigtet løsning. Det blev ikke undersøgt hvor stor en andel af det oprindelige græs der var enårig rapgræs. Man skal også være opmærksom på at greenen under naturlige forhold - uden Roundup-behandling - nok får Foto: Agnar Kvalbein. større konkurrence fra den enårige rapgræs. Holms Golfklub i Sverige har også høvlet græsmåtten af på greens med godt resultat. Det skete 11. september og greens var spilleklar den 9. juni året efter. Det kostede 1,8 mio. svenske kroner for de 18 greens. Også Furesø Golfklub har gode erfaringer med at udskifte græsset ved afhøvling for at få en græssammensætning uden enårig rapgræs. Metoden er testet på en puttinggreen og bagefter gennemført på ni greens. Såningen med en rødsvingelblanding fandt sted i august, og i maj året efter var greens spilbare igen. I jordbehandlingen indgik også en luftning af det underliggende vækstlag og en topdressing. Chefgreenkeeper Hans Beurling understreger at der mindst skal skrælles 4-5 cm af vækstlaget og alle rester af organisk materiale skal være væk for at minimere indholdet af enårig rapgræs. Farveforskellen viser at det spirer frem når man sår direkte i greenen som det ses i den højre del af billedet. Foto: Agnar Kvalbein. KILDE Agnar Kvalbein (2009): Reetablering af død green efter vinterskader. Indlæg på forskningsseminar i Uppsala Yderligere oplysninger om det norske demonstrationsprojekt kan findes på SKRIBENT Bente Mortensen er hortonom og rådgiver via GreenProject. 22 GRØNT MILJØ 3/2010

23 Desi gn: Espe pen nvo ll, l, Tore Bor gers en na and Mich ael Olof sson so Phot o: James Hud son PRESENCE/VROOM BENCHES AND TABLES/ OSLO/STORØYA vestre.com GRØNT MILJØ 3/

24 Svendborg vokser én vej, ganske planlagt, ganske langsomt Svendborg Kommune ligger i bunden af Fyn, men det gør ambitionsniveauet ikke. En ny motorvej, en ny bydel og en ny, langsom og nydende tilgang til livskvalitet er på vej til byen Af Lars Thorsen I2007 blev landets 271 kommuner lagt sammen til 98. I de følgende år er gamle arbejdsgange, fremtidsplaner og arbejdskulturer blevet forandret, og både planlæggere og grønne fagfolk har måttet hanke op i deres engagement og overblik for at føre de nye storkommuner videre. I disse dage er de endelige kommuneplaner for de næste mange år på trapperne, og de sammenlagte kommuners forskellige visioner er blevet til ét fælles fodslag. Forhåbentlig. For hvad går de egentlig og tumler med derude her i 2010? Det vil Grønt Miljø over de næste ti numre forsøge at finde ud af. Vi starter i det sydfynske øhavs hovedstad - Svendborg. I 2007 indlemmede Svendborg Kommune naboerne Gudme og Egebjerg og skabte en ny storkommune på 417 km 2 med lige under indbyggere. Nede i maskinrummet i kommunens grønne afdelinger bliver der dog stadig talt om Gammel Egebjerg og Gam- mel Gudme Kommune, for gamle vaner og gamle grænser kan være svære at udviske på et par år. Visse forandringer trådte dog i kraft med det samme. De gamle materialegårde til vej- og parkafdelingerne i Egebjerg og Gudme er ikke i brug længere, den ene er solgt, og den anden er til salg. Samtidig er Egebjergs tidligere rådhus forvandlet til Svendborg Kommunes miljø- og teknikafdeling hvor antallet af chefer blev halveret fra 8 til 4 efter sammenlægningen. Det er netop udsigten til den slags besparelser og øget effektivitet der fik politikerne til at vedtage kommunalreformen i sin tid. Spørgsmålet er så hvad det har betydet. Den gamle vejmand er væk I dag har Svendborg Kommune 60 personer ansat til at tage sig af de grønne områder, hvoraf omkring 50 er ude i marken. Det oplyser Mads Holmgaard, leder af kommunens entreprenørafdeling der STORKOMMUNERNES ÅRTI Overalt i landet er kommuner og dermed også forvaltninger og driftsafdelinger blevet lagt sammen. Det har betydet nye vilkår og nye udfordringer for både praktikere og planlæggere, men efter et par år med omvæltninger er de nye kommuner klar til at tage fat på 10 erne. Følg med når Grønt Miljø i de næste ti numre springer ind i storkommunernes årti. tager sig af den grønne drift i kommunen. Når jeg kigger på hvor mange der var ansat, da vi havde tre selvstændige kommuner, er det tydeligt at der er sket en betragtelig reduktion i antallet af mænd. Før havde de tre kommuner mand til at klare driften. Det er ikke fuldt afdækket endnu, men der er sikkert også tale om en reduktion af serviceniveauet, siger Mads Holmgaard og fortsætter om hvad en større kommune betyder for yderområderne: Der er jo ingen tvivl om at det er en udfordring at lade være med at fokusere hele sin energi mod Svendborg by som er langt det største område i kommunen. Derfor har politikere og borgere ytret at de savner den gamle vejmand. Ham der kom forbi i lokalområdet og løste lidt opgaver hist og pist, skruede et skilt på og satte en affaldssæk op og beskar et træ, men han har ringe kår i en verden hvor vi skal enhedsprissætte alt og fokusere og effektivisere. Politikernes tidshorisont Når talen falder på kommunal service, er det naturligt at bringe licitationer på banen. I denne tid med de nye organisationer, nye mål og nye planer overvejer mange kommuner helt eller delvist at lade private leverandører stå for den grønne drift, men i Svendborg bliver de stadig klaret af kommunens egne folk. Den planlagte bydel Tankefuld skal rumme 3000 boliger, når den står helt færdig om 30 år. Til sammenligning bor der i dag omkring indbyggere i Svendborg by. Det opsigtsvækkende ved Tankefuld er at det skal være en såkaldt landskabsbydel. Den skal ligge midt i naturen og bestå af spredte bebyggelser. Navnet Tankefuld stammer fra den 300 år gamle skov Tankefuld der kommer til at afgrænse byen mod syd. Skoven ligger lige ned til sundet hvor den nye strandpark i Tankefuld også kommer til at ligge. 24 GRØNT MILJØ 3/2010

25 Svendborg ligger smukt ved Svendborgsund. Tåsinge ligger til venstre (mod syd). Byudviklingsområdet Tankefuld ligger i det åbne land i baggrunden. Sådan så det dog ikke ud i efteråret sidste år. Da besluttede politikerne at konkurrenceudsætte forvaltningerne i håbet om at spare 10 milioner kroner, men i år blev budgettet ændret, og kommunen skulle alligevel ikke konkurrere. I kommunens bestillerfunktioner havde de ellers sat turbo på for at lave ydelsesbeskrivelser og afklaret behovene. Men sådan er vilkårene jo i kommunerne. Ofte er det politiske sigte ikke særligt langt og kan skifte fra dag til dag, forklarer Mads Holmgaard der dog er overbevist om at også Svendborg Kommune vil udlicitere i fremtiden. Rummelig eller effektiv Han føler sig til gengæld ikke overbevist om at det er hensigtsmæssigt at det offentlige konkurrerer på lige vilkår med det private på det grønne område. Tidligere har vej- og parkafdelingerne jo også haft aktiveringsprojekter og en del ansatte på skånejob og fleksjob. Men nu afviser vi faktisk sådanne aktiveringsprojekter fordi det harmonerer dårligt med kravene om at man vil kunne måle sig med private leverandører og effektivisere. Når man har en afdeling som skal konkurrere på samme vilkår som de private, kan man ikke have samme rummelighed, fortæller Mads Holmgaard. Han understreger også at de kommunale entreprenører har andre rammevilkår at arbejde under. De må ikke generere overskud, må som udgangspunkt kun løse opgaver for de andre forvaltninger og har en medarbejderstab med lange opsigelsesvarsler. Derfor har han skrevet et udfordringsbrev til sine foresatte med spørgsmålet: Hvad vil man egentlig med kommunens entreprenørafdeling? Målrettet effektivitet eller skal der være plads til rummelighed? For man kan ikke få begge dele. Danmarks første Cittaslow De færreste kommuner har dog et større incitament til at skrue ned for tempoet og op for rummeligheden end Svendborg. Kommunen er nemlig blevet Nordens første såkaldte Cittaslow -kommune. Cittaslow er et internationalt netværk af byer/kommuner med op til indbyggere. Kommunerne arbejder for at fremme stedets identitet og optimere livskvalitet for borgere og besøgende. Cittaslow-bevægelsen sigter mod at bevare og udvikle provinsbyen med en særlig opmærksomhed på dens historiske, kulturelle og sociale kvaliteter. Det handler om at vi ønsker langsom by, en eftertænksom by. Det skal være det modsatte af fast food hvor det drejer sig om store mængder hurtigt. Det handler i stedet om livskvalitet, bæredygtighed, eftertænksomhed, nærvær, samvær og fordybelse i sin måde at være by på, forklarer arkitekt og byplanlægger i Svendborg Kommune Poul Hjere Mathiesen. GRØNT MILJØ 3/

26 Folk fra Svendborg Kommunes entreprenørafdeling er ved at fælde et risikotræ i Det stod på alléen Troensevej på Tåsinge, en af øerne i det Sydfynske Øhav der hører under Svendborg. Foto: Landskabsarkitekt Peter Møller. Man kan ansøge om at blive Cittaslow-kommune, men det kræver at man vil sikre livskvalitet og kvalitet i by og omgivelser inden for 6 hovedområder hvortil der er knyttet i alt 52 konkrete kriterier - f.eks. at skabe tilgængelighed for bevægelseshæmmede, at udvikle planer for udvikling af økologisk dyrkning, at plante vækster og flora, der er oprindelige i området og planer for energibesparelse og brug af alternative energikilder. I dag er der mere end 120 Cittaslowkommuner rundt om i hele verden, men altså kun én i Danmark. Det er netop nødvendigt at finde ud af hvad netop ens egen kommune er god til, understreger Poul Hjere Mathiesen. Især hvis man som kommune ligger mindre centralt placeret. Vi har som kommune valgt at satse på bosætning i fremtiden. Vi skal have folk til at komme og leve deres liv i Svendborg, men det kommer jo ikke af sig selv. Sydfyn er jo en udkantsregion, så det er op af bakke. Nu er Svendborg så lidt heldig, for byen og landskabet har sin egen charme, og Svendborg har et godt brand, men det skal vi udnytte og sætte mere turbo på, forklarer han. Tankefuld - en ny bydel Overalt i landet har de kommunale forandringer ført til nye overvejelser omkring hvordan byudviklingen skal foregå. Det gælder også i Svendborg som står foran et af landets største byudviklingsprojekter nogensinde. Bydelen Tankefuld. Den skal efter planen ligge vest for Svendborg by, men først den 9. april er det endeligt klart om kommuneplanen, og dermed Tankefuld, er blevet godkendt. Projektet er usædvanligt fordi bydelen så at sige skal flette sig ind i naturen. Tankefuld skal brede sig over cirka 8 km 2 mellem skov og bakker og åer, og mellem landskabets elementer skal der over de næste 30 år bygges op mod boliger, 18 km cykelstier og m 2 erhvervsområde til vidensvirksomheder. Det store projekt er blandt andet sat i søen for at sikre at byens spredning sker på en hensigtsmæssig måde. Det skal være slut med klatvækst med en parkeringsplads her, et kontorhus her og et boligselskab der. Nu tager vi ansvaret og siger at vi ikke vil have tilfældigt byggeri mere. Nu gør vi det her i 30 år, skaber en ny bæredygtig, gennemtænkt og naturnær bydel med en trafik der hænger sammen, understreger Poul Hjere Mathiesen der også glæder sig over at den nye motorvej fra Svendborg til Odense netop er blevet færdig. Pludselig ligger Odense blot 20 minutter væk, mens Århus og København kan nås på 2 timer. Det er dog tanken at den kollektive trafik og cyklismen i Tankefuld skal fungere så godt at der kun er brug for højst en bil pr. husholdning. Ovenpå eller ved naturen Store byggerier møder altid modstand, men Tankefuld har slet ikke mødt den modstand som Poul Hjere Mathiesen havde forventet fra borgerne. Faktisk kalder han områdets lokale Egense Forsamlingshus for sin hjemmebane, for de lokale har været meget engagerede i projektet. Til gengæld har statens Miljøcenter i Odense sat hælene i, og det er på grund af disse protester at kommuneplanen tidligst er klar den 9. april. Ifølge miljøcenteret opstår der en lang række problemer når kommunen begynder på bosætning i det åbne land. Blandt andet er man bange for at bydelen strækker sig over for stort et areal og skaber en fragmentarisk byudvikling. Samtidig udviskes grænsen mellem land og by, og miljøcenteret ser det ikke som en bæredygtig byudvikling. Derfor måtte Poul Hjere Mathiesen og resten af holdet til tegnebrættet igen hvis de ville undgå et veto mod projektet. Nu har de sløjfet idéen om en landskabsring omkring Tankefuld med vinmarker, plantager og småskalaproduktion. Desuden skabte de en større zone omkring Egense Ås, et højdedrag som stammer fra istidens glechere, og finder snart ud af om projektet er blevet godkendt i sin nye form. Selv mener Poul Hjere Mathiesen ikke at der er noget at udsætte på projektet. Vi bygger kun på marker hvor der køres plov i dag. Vi bygger jo ikke ude i naturen. Der bliver ikke fældet et træ 26 GRØNT MILJØ 3/2010

27 eller drænet et vådområde. Desuden bruger svendborgenserne slet ikke området nu, men med den nye bydel inviterer vi dem derud. Og skoven kan de slet ikke bruge i øjeblikket. Den er privat, og der drives jagt, men den vil også blive åben i fremtiden, forklarer han og understreger at alt nybyggeriet skal leve op til den højeste energiklasse, og desuden skal en stor del af energiforbruget i Tankefuld komme fra vedvarende energi - fra jord, vind eller sol. Rekreativ natur Han anerkender dog at det ikke ville gå hvis alle gjorde som Svendborg og skabte nye bydele som strakte sig langt ud som øer mellem landskabets elementer. Der ville simpelthen blive for langt til naturen og blive for få marker. Hvis alle gjorde ligesom Svendborg, gik den ikke. Men alle gør ikke ligesom Svendborg. Vi gør det fordi det passer til landskabet, og fordi vi synes at det er det bedste. Vi gør en dyd ud af den natur der er derude i stedet for at lade landmændene pløje op og ned af den. Og hvis byrådet havde sagt at al byudvikling skulle ske i Svendborg by eller som klatvækst, så havde vi gjort det, lyder det fra Poul Hjere Mathiesen. Men der er ingen tvivl om at landskabet bliver forandret. Svendborg er nordens første Cittaslow-kommune. CIttaslow tager afsæt i slow food bevægesen hvor der bliver kræset for råvarerne og nydelsen. Målet er at skabe livskvalitet for både borgere og besøgende ved at gøre byen rummelig, autentisk, rolig, kreativ og inddrage borgerne i at få hastværk og lastværk ud af byen. Det samme gør de eksisterende skove. Det skal være mere rekreative skove med stier og flere menneskelige gæster, og det er altså ikke samme uberørte natur som kan opleves i området Rantzausminde som Tankefuld over de næste 30 år kommer til at fylde. Ikke endnu et Ørestad Netop det lange tidsperspektiv er en af Tankefulds forcer. Byggeriet af huse og erhvervsområder er opdelt i fire etaper som skydes i gang i takt med bosætningens udvikling. Vi går meget langsomt fremad, og vi kunne ikke finde på at bygge før der er brug for det. Vi vil have en bæredygtig bydel og ikke et nyt Ørestad hvor man bygger et helt slips ud og lægger metroen for enden. Du kan jo ikke bygge så voldsomt, for hvad ved vi overhovedet om hvad der kommer til at være behov for i fremtiden eller om bare seks år? spørger Poul Hjere Mathiesen Rå, anmasende, grå, kedelig og livløs, er ord der er knyttet til de seneste årtiers mest profilerede og problematiske byudviklingsprojekt - Ørestad på Amager. Landskabsarkitekt Jacob Kamp, der selv boede i Ørestaden, skrev i Politiken 20. august 2009: Problemet er at alle de offentlige rum er tegnet til bilen. Det er ikke befordrende, at man skal krydse firesporede veje for at tage den offentlige transport, og man ender derfor lidt for ofte med at tage bilen i stedet byrummene bliver selvforstærkende til gavn for bilen. (...) En af de helt store lektioner fra udviklingen af Ørestad må være at man skaber ikke god by, hvis byudviklingen sker for at skabe finansiering af f.eks. offentlig transport som det er sket med metroen for Ørestads vedkommende og er planlagt for Nordhavnen. Faktisk er bilisme så langt nede på prioriteringslisten i Tankefuld at Poul Hjere Mathiesen håber at man kan sælge byggegrundene inklusiv en cykel til hver af beboerne. KILDER Interview leder med entreprenørafdelingen i Svendborg Kommune, Mads Holmegaard Interview leder med projektansvarlig for Tankefuld Poul Hjere Mathiesen Tankefuld - en by i fremtiden. Artikel i bladet Flyt dig. Præsentationen Tankefuld - en ny bydel i Svendborg TANKEFULD KØREPLAN 2008 Arkitektkonkurrence, masterplan og jordkøb (og skov) 2009 Kommuneplan, forhandlinger med miljøcenter, grønne partnerskaber 2010 Lokalplanforslag, kommuneplan, VVM, rekreative anlæg og stier, projekteret byggemodning, grundsalg De første byggerier, byggeaktivitet, grønne projekter realiseres Ny kommuneplan, revideret masterplan boliger opført, 5-10 nye virksomheder, 200 ha tilgængeligt landskab (skov og ås) Byudvikling (tallet angiver etape) Eksisterende by TANKEFULD IV IV II II I I III I Egense Ås Eksisterende fredsskov Ny skov Eksisterende landsby Stiplingerne er veje, og stier. GRØNT MILJØ 3/

28 Start et langt venskab FRÆSER FG 110 K1 DET Let startende, robust og støjsvag fræser til urtehaven eller rosenbedet. Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke sammen og transportere i bilens bagagerum. Kampagnepris ekskl. moms, begrænset periode kr ,- Spar 800,- BUSKRYDDER PLÆNEKLIPPER HRX 537 VYEA Avanceret rustfri luksusklipper med variabel fremdrift og græsbehandling, hvor man kan kombinere bioklip og opsamling eller udkast. Kraftig GCV 190 motor. Pris ekskl. moms kr ,- UMS 425E LNET Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- og vibrationsdæmpning. Arbejder ubesværet i alle stillinger og er 360 vendbar. Halvauto-matisk trimmerhoved med Tap n Go. Kampagnepris ekskl. moms begrænset periode kr , Spar 228,- Fælles for alle Honda maskiner er flot design med høj finish. De starter altid og er meget driftsikre. Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit arbejde til en ren fornøjelse. Tima Products A/S Tel hondapower.dk bureaulist.dk Underføring sikres med strømpeforing Jernbanedæmninger og -broer med rørlagte underføringer kan sikres med foringsstrømper af den type der også bruges til kloakrør. Mammutlinere som de også kaldes. De er af glasfiber og polyester og findes i diametre op til 1,6 meter. Linerne lægges ind i de gamle rør og pustes op med trykluft så strømpen presses helt tæt til overfladen og ind i dens ujævnheder. Efter hærdningen med ultraviolet lys har strømpen fået så stor styrke at hele rørunderføringen er blevet stærk nok. Teknikkens fordel er ikke mindst at man ikke skal grave og derfor ikke forstyrre togtrafikken. I takt med de kraftigere skybrud er der kommet flere dæmningsskred i de aldrende anlæg der stammer fra jernbanernes oprindelse. I den våde sommer 2007 var der 12 dæmningsskred. Det fik Banedanmark til at gå i gang med en handlings- og overvågningsplan - og en renovering der ofte udføres med mammutlinere. De største renoveringer var med en 48 meter lang og cm tyk liner i Birkerød og en 34 meter lang og 160 cm tyk liner ved Ringsted. Britiske planter med færrest plantemil Med globaliseringen følger også nationalistiske tendenser der bl.a. kan finde støtte i CO 2 -bekymringen. Hvorfor skal frugt og grøntsager f.eks. transporteres kloden rundt når vi selv kan lave det mindst lige så godt og i hvert fald mere friskt, lød spørgsmålet i Storbrittanien. Det britiske haveselskab iværksatte i fjor en stor kampagne der skulle lære briterne at dyrke deres egne grøntsager. Det gamle slogan Dig for Victory (Grav for sejren) fra anden verdenskrig blev fundet frem og pudset af - og gravet blev der, sået og plantet, høstet og spist, så det var en lyst. Nu er haveplanter kommet i søgelyset, skriver det britiske haveselskab RHS s blad The Garden, marts Hvorfor skal de importeres når vi kan lave dem selv? spørges der. Og nu har kæden The Garden Center Group - tidligere Wyevale Garden Centres åbnet fem planteskoler der skal begrænse havecentrenes salg af importerede planter. De fem virksomheder indrettes i eksisterende drivhuse og vil fordoble kædens antal af produktionsplanteskoler. Kædens direktør Nicholas Marshall siger at skridtet er taget fordi kunderne - haveejerne - bliver mere og mere optaget af begrebet plante-mil - altså hvor mange mil en plante har tilbagelagt før den kommer hjem i haven. Akkurat ligesom forbrugerne går meget op i food-miles. Kæden satser på selv at kunne producere en tredjedel af de planter den sælger om tre år - og det er jo noget af en satsning da det tager tre-fire år at producere mange haveplanter i salgsstørrelse. Og herhjemme? kunne man spørge. Også den danske planteskoleproduktion taber terræn. Stadig flere planter rejser stadig længere før vi ser dem i havecentrene. Arne Kronborg 28 GRØNT MILJØ 3/2010

29 Tågen letter i Redwood Californiens tempererede regnskov er muligvis i fare Verdens højeste træer - de californiske redwood-fyrretræer - har aldrig haft så lidt tåge som nu. Foto: Julia Sumangil. Tågen er ved at drive væk fra de fugtige skove langs USA s stillehavskyst. I forhold til 1901 er der nu tre timers mindre tåge om dagen, og i takt med at tågen forsvinder ændrer betingelserne sig i regionen som rummer nogle af verdens eneste tempererede regnskove. Og verdens højeste træer. Tåge forhindrer vandtab fra redwoodtræerne om sommeren og er af afgørende betydning for både træet og skoven. Når tågen forsvinder, vil vi måske ikke have de redwood-skove vi har nu, oplyser biologiprofessor Todd E. Dawson fra University of California. Forskerne har studeret informationer fra National Climate Data Center om bl.a. skydække, vindforhold, temperaturer og luftens gennemsigtighed. Informationerne er sammenholdt med oplysninger om tågevarsler fra områdets lufthavne siden Det viser sig at tåge langs kysterne næste altid er opstået når der var en stor temperaturforskel mellem kysten og områder længere inde i landet. I begyndelsen af det 20. århundrede var temperaturforskellen midt på dagen i gennemsnit knap 10 o C (17 grader Fahrenheit), men her hundrede år senere er forskellen kun godt 6 o C. I samme periode er frekvensen af tåge langs kysten faldet med en tredjedel eller godt tre timer om dagen. Det er ikke til at sige om forandringerne er en del af en naturlig cyklus eller en følge af menneskelig aktivitet. Helt katastrofalt er en udeblevende tåge dog ikke endnu. Selv om tågen bliver mindre hyppig, vil de modne redwoodtræer langs kysten højst sandsynligt ikke dø, men der vil være længere mellem nye træer. De vil have et sted med vand, høj fugtighed og kølige temperaturer, lyder det fra Todd E. Dawson der også håber på at kunne bruge data fra døde redwoodtræers årringe til at give indblik i tidligere - og måske kommende - klimaforandringer. Redwoodtræer lever i mere end 2000 år, så der er et stort potentiale for at kunne estimere klimaets tilstand langs kysten i årtusinder. Men det er besværligt arbejde, for det er ikke altid til at sige om en årring er tykkere på grund af vinterregn, sommertåge, temperaturer, næringtilførsel eller andre faktorer. lt KILDE University of California - Berkeley. Pressemeddelelse Hako Citymaster 2000 E hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor Vedligeholdelsesfrit sod- og partikelfilter i helt lukket system - som det kendes fra personbiler Reducér CO 2 og dieselpartikler! NYHED! Ingen udgifter til at vedligeholde partikelfilter Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster Rustfri beholder 2,0 m 3, tiphøjde 1,45 m Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste Miljørigtig fejning i din by Leveres også i en version med 3 børster Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

30 Lokal afledning af regnvand Lokal afledning af regnvand, LAR, kan bruges som en samlebetegnelse for landskabsbaserede alternativer til større kloakker. Her er en oversigt over begreber og principper Af Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen Begrebet lokal afledning af regnvand (LAR) har været kendt i Danmark siden starten af 1990 erne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand hvor de traditionelle, lukkede rørsystemer suppleres med eller erstattes af forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer (figur 1). LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning. Det er kun disse to mekanismer afvandingsløsningen dimensioneres efter. Fordampning foregår nemlig for langsomt til at spille nogen rolle. Fordampning fra f.eks. infiltrationsplæner og grønne tage kan dog spille en vigtig rolle for et områdes samlede vandbalance, herunder grundvandsstand. Ved design af LAR-løsninger har man ud over forsinkelsesog nedsivningselementer brug for elementer til transport af vandet. I nogle tilfælde har Forsinkelse (midlertidig magasinering, opstuvning). man desuden brug for særlige elementer til at rense vandet. Ud over de tekniske elementer indeholder LAR nærliggende muligheder for at udnytte regnvandet til mere end bare konventionel bortledning, dels til at opnå en mere naturlig vandbalance og større klimarobusthed, dels til at skabe stærke blå og grønne landskaber i byen. FORSINKELSESELEMENTER Ved at samle regnafstrømningen midlertidigt i et ledigt volumen kan den endelige bortledning strække sig over læn- max. vandniveau min. vandniveau membran Figur 2. Vådt bassin i et beboelsesområde. Skitsen viser de karakteristiske skiftende vandniveauer. Foto: M.B. Jensen. Nedsivning i jord (infiltration) Fordampning gere tid. Hvis bortledningen foregår til kloak, er forsinkelseselementer med til at mindske spidsbelastningen. Hvis der er tale om bortledning via et nedsivningselement, kan dette dimensioneres mindre desto større forsinkelsen er. Forsinkelseselementer bidrager kun til regnvandshåndteringen hvis de har et ledigt volumen på det tidspunkt regnen falder. Derfor kan tanke til regnvandsopsamling til f.eks. havevanding eller toiletskyl kun tages med i dimensioneringen hvis ét af to krav er opfyldt. Enten at tanken forsynes med et ekstravolumen der automatisk dræner af umiddelbart efter regnen. Eller at den er så stor at den forsyner flere husholdninger, og et forbrug dermed altid kan garanteres. For øvrige forsinkelsesbassiner gælder at de skal tømme ud i løbet af få dage. Transport Rensning Figur 1. Opbygning af LAR-løsninger. Våde bassiner Våde bassiner (ponds, wet basins, retention basins) er bassiner med en permanent vandstand der er designet til at akkumulere regnvand fra et tilsluttet befæstet areal og derefter frigive vandet langsomt efter regnen. Våde bassiner har derfor skiftende vandstand (figur 2). Vandet forsvinder enten ved at infiltrere ind i et naboareal, eller ved at løbe af til en kloak eller et vandløb. Vandets midlertidige ophold i bassinet og det permanente vandvolumen tillader forureningspartikler at sedimentere. Sedimentationens omfang afhænger af bl.a. vandets opholdstid og turbulens i bassinet samt af partiklernes størrelse og vægt. Mange steder benyttes naturlige søer som våde bassiner. Ellers udgraves et bassin der ligner en naturlig sø. Søen graves enten så dyb at der opnås kontakt til grundvand eller der udlægges en membran. Tørre bassiner Tørre bassiner (temporarily flooded depressions, dry basins, detention basins) opstuver afstrømningen under regn og tørrer i den efterfølgende tørvejrsperiode (figur 3). Tørre bassiner kan konstrueres med eller uden en membran i bunden. Uden en membran kan der foregå nogen nedsivning, men typisk foregår nedsivningen for langsomt til at matche den krævede tømningstid der typisk skal være 1-3 dage. Derfor er neddroslet udledning (udløb gennem rør med mindre diameter end indløbsrøret) til kloak eller naturlig recipient almindeligt. En membran benyttes hvor der er bekymring for grundvandsforurening. Da al vand dræner af, har tørre bassiner mindre effekt på partikelfjernelsen end våde bassiner. Dog vil en del partikler blive hængende, specielt hvis der er tale om græsvegetation. Lukkede bassiner Lukkede bassiner (underground storm water storage) er underjordiske hulrum der enten er støbt i beton eller op- 30 GRØNT MILJØ 3/2010

31 max. vandniveau græs Figur 3. Legeplads i Ørestad der fungerer som tørt bassin. Skitsen viser bassinet efter en dimensionsgivende regn (fyldt til randen). Foto: Christian Nyerup Nielsen, Rambøll. bygget af regnvandskassetter. Kassetterne har stor bæreevne og er en simpel måde at få skabt et usynligt volumen til forsinkelse (figur 4). Der lægges normalt en geotekstil omkring kassettestablen for at lette anlægsarbejdet og forhindre at der trænger jord ind i magasinet. Mens faskiner bedst anlægges som rende- faskiner (se nedenfor) for at få størst muligt vægareal, gives bassiner en mere kubisk form for at få størst muligt volumen på det mindste areal. Figur 4. Lukket bassin opføres med regnvandskassetter. Foto: Wavin. NEDSIVNINGSELEMENTER I et nedsivningselement sikres god kontakt mellem vand og jord. På den måde kan vand der strømmer ind fra tilsluttede arealer sive ned, dvs. infiltrere, i jorden. Begrebet infiltration betegner den proces hvor vand bevæger sig fra atmosfæren og ind i jorden, mens begrebet perkolation refererer til bevægelse af vand i jorden. Her benyttes nedsivning for begge processer. Alle nedsivningselementer skal forsynes med forsinkelseselement. Det skyldes at vandet ikke kan sive ned i jorden med samme hastighed som det strømmer til arealet fra de befæstede arealer. Det er dog svært at dimensionere nedsivningselementer fordi man ikke ved nok om jordens hydrauliske ledningsevne. Den kan især variere i byer på grund af mange års byggeaktiviteter. Selv om mange lerjorde har lav hydraulisk ledningsevne, behøver det ikke være tilfældet hvis jorden har en god struktur. Ud over direkte målinger kan jordens hydrauliske ledningsevne vurderes ud fra jordstruktur i overfladen (god krumme), vegetationens trivsel (god vækst, dybtgående rodnet), forekomst af store regnorme, og almen dræntilstand (regnen siver hurtigt væk, ingen problemer med vand på overfladen). Nedsivningselementer skal være drænet af efter 1-3 dage. Forureningsmæssigt er der især risiko forbundet med elementer der nedsiver direkte til råjord. Vandet har dermed ikke passeret et biologisk aktivt muldlag, og det kan desuden have kontakt direkte til grundvandsførende lag eller sprækker. Permeabel belægning Permeabel belægning (permeable pavement) har - ud over sin belægningsmæssige funktion - den funktion at regnvand kan sive igennem. Permeable belægninger er ikke beregnet til at modtage vand fra tilstødende arealer, men afstrømningen fra belægningen selv reduceres. Belægngens infiltrationskapacitet afhænger dels af belægningens design, dels af den hydrauliske kapacitet af bærelaget og jor- GRØNT MILJØ 3/

32 brosten grus og græs afretning bærelag sand råjord råjord Figur 5. Permeabel belægning opnået med græsarmeringssten. Foto: Figur 6. Permeabel belægning opnået ved hjælp af grusoverflader, eventuelt som grusplæne. Foto: A. Backhaus. brosten brosten afretning afretning bærelag bærelag råjord råjord Figur 7. Permeabel belægning opnået med porøse betonsten. Foto: M.B. Jensen. Figur 8. Permeabel belægning opnået med ekstra brede fuger. Foto: A. Backhaus. den neden under og ved siden af. Nogle permeable belægninger opbygges med et forsinkelsesvolumen under belægningen. Belægninger med græsarmering (grass pavings) kombinerer græssets gode infiltrationsegenskaber og begrønning af overfladen med større slidstyrke og bæreevne end al- mindeligt græs (figur 5). De findes som betonfliser med væksthuller eller græsarmeringsnet der ligner vokstavler fra bistader. Hulrummene fyldes op til lige under kanten med et passende vækstmedium, f.eks. muld iblandet sand, og tilsås. Det er vigtigt ikke at fylde helt op til kanten for at beskytte græssets vækstpunkter. Overfladen af græsarmeringsbelægninger kan være op til 90% gennemsivelig. Grusbelægningen (gravel surface) er porøs og tillader regnen at infiltrere ind i den underliggende jord (figur 6). Vasket grus, dvs. grus med kun et lille lerindhold, er mest velegnet. Grus kan kombineres med græs så man får en grusplæne (gravel lawn) eller forsynes med enkelte karaktergivende stauder. Porøse belægninger (permeable pavements) tillader vandet at sive ned i jorden gennem selve belægningen. En porøs belægning kan enten opnås ved at belægningsmaterialet (beton eller asfalt) er porøst (figur 7) eller ved at an- Figur 9. En infiltrationsplæne i et boligområde. Foto: M.B. Jensen. 32 GRØNT MILJØ 3/2010

33 lægge belægningen med ekstra store og permeable fuger, f.eks. grusfuger (figur 8). Infiltrationsplæne En infiltrationsplæne (infiltration area) er et plant areal der modtager afstrømning fra omliggende befæstede overflader (figur 9). Det anlægges med en svag hældning mod midten for at sikre at vandet ledes væk fra belægninger og bygninger. Takket være græssets vækst og regnormeaktivitet forhindres tilstopning af arealet. Eftersom infiltrationen foregår fra terrænoverfladen, kan metoden benyttes også ved højtstående grundvandsspejl. Infiltrationsarealet er det LAR-element der giver den højeste fordampning. Regnbed Et regnbed (raingarden) er en lavning i terrænet der er designet til at modtage, opstuve og infiltrere afstrømmende regn og samtidig anlagt som et særligt bed (figur 10). Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på, enten før eller efter regnbedet. Efter udgravning er det vigtigt at topjorden lægges tilbage, eventuelt iblandet en tredjedel sand for at sikre god infiltration og plantevækst. Plantevalget vanskeliggøres af at regnbedet både kan blive meget tørt (på grund af god dræning) og meget vådt (på grund af akkumulering af regnvand). Regnbedet kræver samme grad af vedligehold som andre bede. Ud fra amerikanske eksempler at dømme ser det ud til at regnbede kan udgøre et smukt supplement i den private have. Sten med 20% hulrum. Foto fra Figur 11. Faskiner kan stabiliseres på flere måder. Leca med 50% hulrum. Foto: Regnvandskassetter med 90% hulrum. Foto: Wavin. stenfyldt faskine rør Figur 12. Rendefaskine med regnvandskassetter. Skitsen viser rendefaskine med sten. Foto: råjord Figur 10: Regnbed. På skitsen af beddet er der grus i bunden. Foto: beplantning muld, evt. med sand evt. ral muld råjord Faskiner En cirkulær faskine (soakaway pit, dry well, infiltration well), eller i daglig tale blot en faskine, er et hulrum i jorden stabiliseret med et porøst materiale og dækket med topjord og vegetation (figur 11). Regnafstrømningen ledes via rør eller render til faskinen hvor vandet stuver op og infiltrerer ind i den omliggende jord, primært gennem faskinens sidevægge da bunden har tendens til at slemme til. For at begrænse tilslemning med partikler skal vandet passere en sandfangsbrønd før indløbet til faskinen. Fra gammel tid har det været almindeligt at bygge faskinen op af sten eller murbrokker. I dag kan man endvidere benytte sig af præfabrikerede poser med LECA-nødder samt plastkassetter beregnet til formålet og med betydelig større hulrumsprocent. En rendefaskine (infiltration trench) er en faskine med rendegeometri, f.eks. ½ meter bred, 1 meter dyb og adskillige meter lang (figur 12). Ved at gøre magasineringsvolumenet smalt og aflangt opnås et stort vægareal og dermed kortere tømningstid sammenlignet med en mere kubisk facon. En rendefaskine kan anlægges med form som et E med 2-3 meter mellem armene. Man kan ikke forvente at der sker nedsivning gennem bunden. Den vil efterhånden slemme til. Ofte pakkes faskineelementerne ind i en geotekstil. Det kan være en fordel i anlægsfasen, og hvis jorden er løs. Hvis jorden har en god struktur, kan faskinen fungere uden geotekstil. Vadi En vadi (wadi, swale-trench system, Mulden-Rigolen Syste- me) referer normalt til de kløfter der bl.a. findes i Mellemøsten og Afrika, og som i tørtiden fungerer som transportvej og om vinteren efter regn står vandfyldt. Som LAR-element består vadien af en kombination af et trug (se næste afsnit) og en rendefaskine (figur 13). Dermed kombinerer vadien trugets magasinerings- og transportfunktion med rendefaskinens magasinerings- og infiltrationsfunktion. Fordampning fra overfladen og rensning af vandet ved infiltration opnås samtidig. I Tyskland skal jorden i truget overholde en standard der sikrer god rensning (se om filtermuld nedenfor). FORDAMPNINGS- ELEMENTER Overfladenær håndtering af regnafstrømningen fremmer recirkulering af vand til atmosfæren. I Danmark er den gen- GRØNT MILJØ 3/

34 nemsnitlige potentielle fordampning estimeret til 530 mm per år. Den aktuelle fordampning er lig den potentielle hvis der er vand til rådighed. Det vil sige at fordampning og transpiration fra jord og planter i et LAR-element kan nå op på 530 liter pr. m 2 vandoverflade pr. år hvis der er rigeligt vand. Ved at benytte buske og træer med dybtgående rodnet kan den aktuelle fordampning matche den potentielle i længere tid i tørvejrsperioder, og på den måde være med til at sikre at LAR-elementet tørrer ordentligt op. Grønne tage Grønne tage (Green roofs) er tage dækket med et flerlaget system bestående af vækstmedium, drænlag og vandtæt membran. Afstrømningen fra grønne tage er forsinket og det samlede afstrømmende volumen er mindre sammenlignet med f.eks. et tegltag. Graden af forsinkelse og volumenreduktion vokser med vækstmediets tykkelse. Grønne tage isolerer bygninger mod opvarmning og kan udgøre et levested for visse insekter og fugle. Tilbageholdt vand fordamper. Intensive grønne tage, også kaldet taghaver (roof gardens), anlægges med et så tykt jordlag at en bred vifte af planter kan trives på taget, lige fra græsser og stauder til buske og små træer (figur 14). Tagene er normalt indrettet til ophold og minder om en have hvad angår vedligehold, vanding og beskæring. Intensive grønne tage tilbageholder effektivt regnvand. De er tunge og kan sjældent anlægges på eksisterende bygninger. Det ekstensive grønne tag (extensive green roof) kræver kun lidt vedligeholdelse, vækstmediet er kun få cm, og taget er beregnet til stort set at klare sig selv (figur 15). Taget er helt eller delvist dækket af lavtvoksende planter, normalt hårdføre og tørketolerante sukkulenter, især sedumarter, mosser og græsser. Udtørring er vigtig for at begrænse uønsket urte- og trævegetation der dør i tørre perioder. Ekstensive grønne tage vejer langt mindre end intensive grønne tage, og kan ofte an- max. vandstand infiltrationsjord råjord Figur 13. En vadi i et boligområde. Foto: Stephan Pauleit. vækstmedium drænlag rodbarriere isolation membran tag Figur 14. Intensivt grønt tag. Foto: www. jetsongreen.typepad.com/jetson_green/images. vækstmedium drænlag rodbarriere isolation membran tag Figur 15. Sedumtaget er den mest udbredte form for ekstensive grønne tage. Foto: A. Backhaus. 34 GRØNT MILJØ 3/2010

35 græs brolægning muld bærelag fundament råjord rør råjord Figur 16. Rendesten i beton. Skitsen viser rendestenes tværsnit. Foto fra ENGELSKE FORKORTELSER LID, Low Impact Development. Om nye byområder der udvikles med lille miljømæssigt fodaftryk. SUDS, Sustainable Urban Drainage Systems. Svarer til det danske LAR, lokal afledning af regnvand. WSUD, Water Sensitive Urban Design. Australsk begreb der både handler om regnvand og om ikke at bruge for meget vand. BMP, Best Management Practice. Svarer til GLP (god laboratoriepraksis), men findes ikke på miljøområdet. BAT, Best Available Technology. Bedste tilgængelige teknologi. Figur 18. Rør transporterer vand under en vej. Foto: A. Backhaus. Figur 17. Græsdækket trug. Skitsen viser trug under regn. Foto: M.B. Jensen. græs muld råjord lægges på eksisterende bygninger. De kan tilbageholde i 3-10 mm nedbør, afhængigt af vækstlaget tykkelse og tagets hældning. TRANSPORTELEMENTER Som transportelementer kan man skelne mellem rendesten, trug og rør. Rendesten (gutter) er lineære lavninger beregnet til transport af vand, normalt designet med en fast bund, f.eks. tegl, beton eller sten (figur 16). Trug (swale) er vegetationsdækkede, U-formede, ret brede kanaler anlagt med en svag hældning (1:5) og beregnet til at transportere vand (figur 17). Samtidig kan der opmagasineres vand, og der kan ske en vis nedsivning og fordampning. Forureningskomponenter kan tilbageholdes. Grøfter der er V-formede kanaler, kan også benyttes, men er typisk for farlige for cyklister og trafikanter at køre ned i. Derfor er truget mere velegnet til bymiljøer. Rør (pipes) benyttes til underjordisk transport af vand, f.eks. for at undgå farer ved åbne render i stærkt trafikerede gader for at minimere fordampning eller for at sikre hurtig transport bort fra området (figur 18). ELEMENTER TIL KONTROL AF VANDKVALITET Regnafstrømningens kvalitet kan forbedres ved dels forebyggende tiltag baseret på udfasning, information og adfærdsregulering, dels fysiske installationer der renser vandet før bortledning. Renseelementerne omfatter sandfang og olieudskillere, men også elementer udviklet specifikt til rensning af regnafstrømning, f.eks. den tyske filtermuld (DWA, 2005). Det kan også være optimerede bassiner som f.eks. de der udvikles i life-treasure projektet ( og det dobbeltporøse filter der er under produktmodning. På bl.a. det amerikanske marked findes desuden filterposer til indsætning i vejenes nedløbsbrønde. Alle disse elementer vil blive gennemgået i en senere artikel. SKRIBENTER Antje Backhaus er ph.d.-studerende, Marina Bergen Jensen seniorforsker, begge på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Alle skitser er tegnet af Antje Backhaus. REFERENCER Craul, P.J. (1999): Urban soils: applications and practices. John Wiley and Sons, US. DWA (2005): Standard DWA-A 138E, Planning, Construction and Operation of Facilities for the Percolation of Precipitation Water. DWA, German Association for Water, Wastewater and Waste, Hennef Jensen, M.B.; K. Cederkvist, P.E.R. Bjerager, P.E. Holm (2010): Novel technique for treatment of storm water runoff: Dual Porosity Filtration. Novatech US-EPA (2009): National Pollutant Discharge Elimination System. Stormwater BMPs. Public Involvement. Storm Drain Marking. npdes/stormwater/menuofbmps. GRØNT MILJØ 3/

36 Multi-rotorklipper til Eghom 2200 En kombineret multi- og rotorklipper er nyeste skud på stammen i maskinprogrammet til den knækstyrede redskabsbærer Egholms Maskinen kan klippe langt græs som finsnittes og derved kan lægge sig på bunden af plænen og indgå i omsætningen. Med en arbejdsbredde på hele 161 cm og en klippefart på op til 13 km/t kan den klippe op til m 2 i timen, oplyser den danske producent Egholm Maskiner A/S. Prodanas Turfline bliver til Masterline Efter mange års tro tjeneste siger Prodana farvel og tak til brandet Turfline. Det er erstattet af Masterline som nu vil pryde alle firmaets frøposer. Ifølge Prodana vil man med skiftet understrege tilhørsforholdet til verdens største producent af plænegræs, DLF-Trifolium. Masterline er Europas største brand for professionelt plænegræs og er internationalt kendt for en kvalitet i den absolutte topklasse, forklarer Prodana. Intensiv skovdyrkning, forurening og klimaforandringer sætter fart i træerne - tilsyneladende verden over. Skovtræernes vækst accelererer stærkt Skovtræerne har fået fart på. Deres højde- og diametervækst har tiltaget de seneste årtier. Det kan ses i hele Europa, men især i den centrale og sydlige del. Produktionen er i visse tilfælde forøget med op til 50% målt i volumen, og den årlige højdevækst er vokset op til 5 cm ekstra afhængig af træart, lokalitet og alder. Det viser ti års forskning i det europæiske skovbrugsinstitut (European Forest Institute). I forvejen havde forskere bemærket at skovene var begyndt at vokse hurtigere end for 100 år tidligere, men de vidste ikke hvor meget. Det gør de nu. At skovene har fået fart på, bekræftes også fra andre verdensdele, bl.a. fra det østlige USA. Antageligt er det et globalt fænomen. Forskerne peger på flere årsager til den accellererede vækst. Der er ikke længere kreaturgræsning og foderindsamling i skovene som tidligere udpinte jorden. Mere jordbearbejdning i forbindelse med plantning og selvforyngelse har også bidraget. Det samme har træarts- og proveniensvalg, kvalitetskontrol af plantemateriale, ukrudtsbekæmpelse, udtynding af svage individer, gødskning, kalkning og dræning. Men også klimaændringer kan være med til at forklare væksten, forklarer forskerne. Atmosfærens indhold af CO 2, der siden industrialiseringens begyndelse er steget betragteligt, stimulerer træernes fotosyntese og vækst. Også atmosfærens indhold af kvælstof er steget på grund af stigende husdyrhold og brug af fossilt brændsel. Når kvælstoffer falder ned, stimulerer det også væksten. Og så er der den generelle globale opvarmning der har medført en længere vækstsæson. Den ekstra vækst kan i sig selv påvirke klimaet. Skove binder 80% af al kulstof på landjorden, og selv små ændringer i skovenes vækst kan påvirke klimaforholdene. Generelt er økosystemers respons et af de store usikkerhedsmomenter når man prøver at forudsige konsekvenserne af klimaændringerne. sh KILDER Simon Auken (2010): Skoven har vokseværk - også i Europa. Hans-Peter Kahle m.fl. (2008): Causes and Consequences of Forest Growth Trends in Europe - Results of the Recognition Project. European Forest Institute. Research Report Multifuktionelle Terrazzola Terrazzola er et nyt multifunktionelt byinventar fra hollandske Falco. Ikke en bænk, plint, scene eller legeredskab, men lidt af det hele med elementer i fire bredder fra 57 til 117 cm, og som forskydes i flere højder. Møblet er i gedigne materialer og enkelt design, lokker den danske importør Falco A/ S. Træet er douglasgran eller tropisk træ i dimensionen 5 x 5 cm samlet af tværgående stålrør GRØNT MILJØ 3/2010

37 GRØNT MILJØ 3/

38 BARKSKADERNE Beskæring, opbinding, græsslåning, byggeri, hærværk. Træernes bark er konstant i farezonen, og træet kan få sin fremtid ødelagt. Lidt opmærksomhed og planlægning bør løse problemet Af Iben M. Thomsen, Oliver Bühler og Simon Skov 1. Indridsede initaler og andre former for overfladiske beskadelser i barken kan ses i mange år efter skaden blev påført. De langsigtede konsekvenser er dog sjældent alvorlige. Påkørselsskader på træer er et alvorligt problem som Henriette L. Vonsbæk så glimrende gjorde opmærksom på i sidste nummer af Grønt Miljø. Men selv om græsslåning absolut er blandt træernes værste fjender, er alle typer mekaniske skader på stammebark et problem. Det gælder uanset om årsagen er beskæring, opbinding, græsslåning, byggeaktiviteter, hærværk eller andre forhold. Derfor denne mere indgående behandling. Er skaden først sket, kan man intet gøre for at afhjælpe problemet. Træer som man 2. Overfladiske frostskader i korkkambiet hos unge ege i forbindelse med forårfrosten i april 1991 viste sig to år senere som afskallende yderbark, de såkaldte frostlapper. Foto: J. Koch. Reaktion på såring Overfladiske sår i barken får korkkambiet til at reagere og øge væksten af korkceller. Hvis såret har ødelagt korkkambiet, kan de levende celler i sivævet danne et nyt korkkambium. Derfor giver skader i den yderste del af barken ikke så tit anledning til langvarige følger (1), men kan ofte ses som en unormalt ru bark (2). Helt anderledes er det hvis såret er så dybt at vedkambiet bliver ødelagt. Hvis veddet er blotlagt, er der ingen levende celler til at danne et nyt kambium. I stedet reagerer træet ved at overvokse såret fra simåske har brugt flere tusind kroner på at købe og plante, kan ved forkert pleje eller et øjebliks uopmærksomhed under græsslåning få hele deres fremtid ødelagt. Denne artikel er et forsøg på at beskrive forskellige eksempler som vi ofte møder og at forklare hvorfor barkskader er så alvorlige. Barken beskytter Træers bark svarer på en måde til menneskers hud. Barken beskytter ligesom huden mod infektioner, mindsker udtørring og solskader kort sagt beskytter træet mod påvirkning ude fra. Men der er også væsentlige forskelle. Barken er en vigtig del af træets transportsystem. Gennembrydes barken, heler såret ikke, men overvokses efterhånden som træet vokser. Ofte opfattes barken som et sammenhængende væv med et vækstlag (kambium) inderst og de døde korkceller yderst. Faktisk består barken af to vækstlag. Det inderste er vedkambiet som danner vedceller indad og sivæv udad. I veddet sker transporten af vand og næringsstoffer fra rødderne 4. Højtliggende rod i græs omkring stammen af ældre bøg. Overfladen er såret gentagne gange i forbindelse med græsslåning. En klassisk indfaldsvej for vednedbrydende svampe. 3. Sårheling hos træer foregår fra siden hvor kallus vokser ind over såret. Det forhindrer ikke vednedbrydende svampe i at angribe imens, her til højre honningsvampens sorte rhizomorfer. op i kronen, og i sivævet transporteres energi i form af fotosynteseprodukter fra kronen og ned i rødderne. Det er vedkambiet som laver årringe og får træet til at blive tykkere. Det andet vækstlag, korkkambiet, ligger længere ude i barken og sørger for at barkens omkreds forøges i takt med tykkelsesvæksten. Korkkambiets vækst bestemmer barkens udseende. 38 GRØNT MILJØ 3/2010

39 5. Lakporevamp frugtlegemer på ask hvor indfaldsvejen er græsslåningssår på rodudløb og højtliggende rødder. Svampens råd ville med tiden få træet til at knække lige over jordoverfladen og falde i fuld længde. Her blev træet dog fældet i tide. den og ind mod midten. Det kan ses som to tykke volde af sårved (kallus) på hver side af et sår (3). Først når de to volde mødes og vokser sammen, har træet overvundet skaden. Det kan tage mange år hvis såret er stort. Konsekvensen af sår Der er forskellige konsekvenser af sår for store og små træer. For ældre træer er problemet ofte at sår giver adgang for vednedbrydende svampe. På langt sigt kan det betyde at træet bliver ustabilt og farligt for omgivelserne. Specielt når højtliggende rødder eller det nederste af stammen påkøres af maskiner, ser vi svampeangreb som kan blive fatale for træet (4 og 5). Konsekvensen af barkskader på mindre træer viser sig hurtigere, men stadig først flere år efter skaden skete. I værste fald kan store eller gentagne skader få træer til at dø, men alle skader vil betyde nedsat vitalitet og dermed ringere modstandskraft mod f.eks. skadedyr og svampe. 6. Skematisk udvikling af årringstilvækst og kernedannelse efter såring af stammen, f.eks. ved påkørsel. Kerneved Splintved Sivæv a. Lige efter såring svarende til at barken er væk på cirka 1/5 af stammens omkreds. Vedkambium Kerneved Splintved b. Et antal år efter såring. I området hvor vedkambiet er ødelagt dannes ingen nye årringe. Når de ældre årringe i splinten er blevet funktionsløse (omdannet til kerneved), ophører transport af vand og næring i denne del af stammen hvis træet ikke har overvokset skaden. Resultatet er at træets evne til at transportere vand til kronen er blevet forholdsmæssigt dårligere. Ganske vist er splintens omkreds vokset, men kronen er også blevet større. Når splinten helt mangler på en del af stammen, bliver transportkapaciteten forringet. Desuden vil træets udseende blive forringet mange år ud i fremtiden. Bladene kan blive misfarvede og misdannede. Udspringstidspunktet kan blive forsinket. Væksten af træet forstyrres, så træet kan blive uharmonisk eller overvoksning af beskæringssår forsinkes. Barkskader er altså et problem for både træernes æstetiske værdi og deres overlevelse. Denne sammenhæng overses tit fordi man ikke ser konsekvensen af f.eks. en påkørselsskade med det samme. Hvis barken ødelægges på et større område, tørrer den yderste årring ud. Men de øvrige årringe bag skaden vil stadig være i funktion (6a). Derfor springer træet normalt ud de første år efter skaden. Væksten i rødderne bliver måske lidt mindre, og nogle kviste kan dø i kronen oven for skaden, men ellers ses ingen symptomer. En snigende død Den del af veddet som transporterer vand og næring opad, kaldes splinten. Inden for splinten ligger kernen hvor cellernes transportfunktion er ophørt. Omdannelsen fra splint til kerne er helt naturlig, og så længe træet lægger en ny årring på yderst, forbliver antallet af vandførende årringe det samme. Bag et sår omdannes splinten også til kerneved, men der dannes ikke ny splint når vedkambiet er ødelagt (6b). Derfor øges transportproblemet i årene efter en såring. Hvis de gamle årringe ophører med at fungere før træet får overvokset skaderne, vil GRØNT MILJØ 3/

40 9. Træer etableret uden beskyttelse i areal til parkering. Her må man regne med påkørsler og stammeskader hvis ikke træet beskyttes. 7. Fire popler plantet på en sportsplads ved en idræthøjskole er alle stærkt skadet på den nedre del af stammerne i forbindelse med græsslåning. Her burde man have overvejet om det overhovedet var muligt at kombinere græs og træer med et godt resultat. 8. Dødt træ i græs. Den eneste åbenlyse årsag er alvorlige skader på basis af stammen fra græsslåning. Skaderne er sket gennem flere år, før træet døde, for vandtransporten kan foregå i ældre årringe i et stykke tid, før effekten af såringen viser sig. Fotos: Lars Dalsgaard Sørensen. kronen oven for det skadede område visne. I værste fald dør hele træet, f.eks. i forbindelse med sommertørke. Det kan virke noget pludseligt og spektakulært, men årsagen til visnedøden er opstået flere år før eller ved gentagne skader de foregående år. Påkørsel Græsslåning er en af de hyppigste kilder til påkørselsskader på træer. Det gælder i parker, på golfbaner, vejtræer (7), sportspladser (8) og haver. For vejtræer er den almindelige kørende trafik også et stort problem, ikke mindst når der er for lidt plads eller for dårlig beskyttelse (9). Selv når man har forsøgt at beskytte træerne mod den omgivende færdsel, kan der opstå skader hvis stammebeskyttelsen er forkert udformet (10 og 11). På byggepladser er der ofte tung trafik, store maskiner og begrænset plads (12). Risikoen for skader ved påkørsel eller anden kontakt mellem træ og byggemaskiner eller matrialer er derfor særlig stor. Her kan en særlig stammebeskyttelse være en god idé (13). Det bedste for træet er dog uden tvivl en indhegnet beskyttelseszone med en minimumsstørrelse svarende til kroneprojektionen (dryplinjen). På den måde beskyttes både krone, stamme og rodzone. Opbinding Skader som forvoldes af opbinding, kan have særdeles alvorlige følger for træets langsigtede overlevelse. I værste fald stranguleres træet og dør. Ved ensidige skader kan dele af kronen mistrives eller dø af vandmangel hvis træet ikke kan overvokse skaden. Skaderne kan skyldes både opbindingen og pælen hvis installationen ikke fjernes i tide (14). Beskæring Beskæringssår er også en af de store synder med hensyn til 40 GRØNT MILJØ 3/2010

41 10. Både rist og stammebeskyttelse er dimensioneret for lille. Træets vækst betyder at barken er blevet alvorligt skadet. 11. Om det er en opbinding eller et forsøg på at beskytte stammen mod skader ved græsslåning er uvist, men trods pæle og højt græs omkring stammen er der stadig skader på barken. 13. Stammebeskyttelse af en platan nær en byggeplads. Det går an hvis der ikke skal graves, men blot køres forbi med maskiner - forudsat at lastbiler osv. kan passere under den lavtsiddende gren over vejen. 12. Denne unge platan kan ikke undgå at blive skadet af byggearbejdet. Trappen og skuret skurer mod stammen og kronen. 14. For sent fjernelse af opbinding, og pælen er efterladt så den kan give store skader på barken når træerne bevæger sig i vinden. GRØNT MILJØ 3/

42 15. Skællet stilkporesvamp i stort, gammelt beskæringssår, en klassisk indfaldsvej for denne svamp. svampeangreb på store, gamle træer (15). Men også yngre træer kan tage alvorlig skade hvis man ikke får udført den nødvendige pleje i form af opstamning og kronebeskæring i tide (16). Alle typer sår medfører en udtørring af veddet bag den manglende bark. Hvis omfanget er stort nok, kan konsekvensen blive nedsat vitalitet og øget risiko for angreb af vednedbrydende svampe. Beskæring og opstamning er ofte en nødvendighed på bytræer, især gadetræer. Reducering af sidegrenene begrænser deres tykkelsesvækst hvilket minimerer sårfladerne når grenene så senere skal fjernes. Optimalt bør beskæring ske ved at klippe kviste og tynde grene af med en grensaks, det er nemmest, billigst og bedst for træet. Desværre kræver det også den største grad af forudseenhed og løbende pleje at fjerne grene lang tid inden de udgør et problem. 16. Store beskæringssår efter at en hel krans af grene er fjernet, formentlig fordi de sad for lavt. Transport af vand og næringsstoffer er stærkt påvirket, hvilket har medført omfattende kronesymptomer som tegn på nedsat vitalitet. Fremtiden for dette træ er nu yderst tvivlsom. 17. Efter en sæson uden græsslåning tæt på stammen har det visuelle udtryk ikke ændret sig markant, og træet vil få en bedre mulighed for at undgå barkskader og overleve på langt sigt. Billedet er fra Fælledparken i København som har indført ny praksis med hensyn til græsslåning omkring træer. Foto: Liv Oustrup. Hærværk Hærværk kan antage mange former, lige fra den forholdsvis uskyldige indskæring af initialer i bark (1) til alvorlige skader hvor store dele af barken er flået af. Et mere kuriøst eksempel er nok angreb fra kamphunde som af og til ses i parker i storbyer. I forhold til antallet af skader som den grønne forvaltning selv påfører træerne via driften, er betydningen af hærværk fra publikum dog nærmest uvæsentlig, uanset hvor urimelige og irriterende den slags skader må synes for driftsherren. Der må findes løsninger Vi ønsker at leve sammen med træer, men forstår ikke altid at passe på dem. Træerne er levende og reagerer på ydre faktorer. Når vi påfører træerne skader, får vi ikke det ud af træerne vi gerne vil have. Træet mistrives. Det er uacceptabelt at græsslåning, opbinding osv. medfører at træer i parker og andet bymiljø udvikler sig til et problem. Der må findes bedre løsninger end græsslåning helt op ad stammerne. Fodposer af græs kunne være en del af løsningen (17). Det er dyrt at plante træer, og især i fortættede bymiljøer forudsætter træetablering ofte omkostningskrævende tiltag for at kunne lykkes. En barkskade kan have afgørende betydning for træets funktion, vitalitet, levealder og stabilitet og er sket lynhurtigt. Men den kan ofte forhindres med forholdsvis ubetydelige midler, bedre planlægning og måske også lidt kreativitet. LITTERATUR Andersen, S. (2009): Alvorlige sygdomme i træer. Trusler mod banens træer og mulige forholdsregler. Greenkeeperen 23(4): Thomsen, I.M.; J. Koch (1994): Frostskader i bark og kambium af unge ege. Skoven 26(6-7): Thomsen, I.M., A.M.D. Jensen (2010): Konsekvenserne af en påkørselsskade i dag ses først om mange år - Græsslåning og træer på golfbaner. Greenkeeperen 24(1): Vonsbæk, H.L. (2010): Mekaniske barkskader hærger de grønne områder. Grønt Miljø 28(1): VIDENTJENESTEN FOR PARK OG LANDSKAB, SKOV & LANDSKAB: Bühler, O., I.M. Thomsen (2010): Stammeskader på bytræer fra opbinding og stammebeskyttelse. Videnblad Bühler, O., I.M. Thomsen, P. Kristoffersen (2007): Stammeskader på nyplantede allétræer. Videnblad Bühler, O., I.M. Thomsen, P. Kristoffersen (2007): Stammebeskyttelse på nyplantede allétræer. Videnblad Kristoffersen, P., T.B. Randrup, S.U. Larsen (2006): Ukrudtsbekæmpelse og beskæring ved etablering af træer. Videnblad Thomsen, I.M., O. Bühler (2010): Stammeskader på bytræer fra påkørsel. Videnblad Thomsen, I.M., S. Skov (2007): Vurdering af risikotræer 3. Skader på stammen. Videnblad SKRIBENTER Iben M. Thomsen er senorrådgiver, Oliver Bühler er forsker, Simon Skov er seniorkonsulent, alle på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 42 GRØNT MILJØ 3/2010

43 De sande mestre Belos redskabsbærere er fleksible maskiner med store anvendelsesmuligheder. De kan bruges hver dag året rundt. Hurtigt redskabsskift, høj transporthastighed og god driftsøkonomi giver effektive dage. Vokser eller forandres behovet i fremtiden, er det ikke noget problem at opgradere maskinen til de nye krævende arbejdsopgaver. Find den nærmeste Belos forhandler på GRØNT MILJØ 3/ Rekvirer Belos brochure på tlf

44 Cyklen er et politisk kinderæg De ekspanderende byer rummer en en massiv trafikpolitisk udfordring. Men heldigvis kan det meste ordnes, hvis vi bare dropper to af hjulene Af Lars Thorsen Flyvende biler, mennesker med jetpacks på ryggen eller teleportation. Er det fremtiden? Ak nej. Alle rumalderens visioner om fremtidens transportformer har vist sig at være urealistiske. Fremtidens transportmidler i byerne kræver ikke pilotcertifikat og raketmotor, men en rugbrødsmotor og to hjul. Det skulle man i hvert fald tro når man gennemgår det antal af tiltag rundt om i landet som sætter cyklen i centrum. Grunden til cyklens popularitet er oplagt, for der er ingen transportmidler der kan slå den gode, gamle cykel når det gælder trafik i byerne. Den udleder ingen CO 2,, fylder ikke ret meget i trafikken og gør cyklisten sundere. Hele tre ting kan cyklen hjælpe med: klimaet, trafikken og helbredet. Et politisk kinderæg. Det er også gået op for politikere. Overalt i landet skyder nye cykelprojekter op. Faktisk er cyklernes fremmarch så voldsom at direktør for Dansk Cyklist Forbund Jens Loft Rasmussen, kalder det en ketchup-effekt. Nu kommer det hele væltende. Da vi startede dette årtusinde, så var vi nærmest ved at lukke ned. Cykler var ikke en del af transportpolitikken, og der blev ikke brugt nogen penge i hverken kommune eller stat. Nu er vi blevet en del af den grønne transportpolitik, og tiltagene dukker op alle vegne, siger han. Denne ketchup-effekt skal den nye, såkaldte cykelpulje nok forstærke. I januar sidste år satte politikerne på Christiansborg en pulje på 450 millioner til side, og allerede første år søgte 133 kommuner, regioner, forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer midler fra den rekordstore cykelpulje. Cyklen i hovedstaden I forvejen triller cykelhjulene. Hvert eneste år bliver der alene i hovedstadsregionen kørt 1,1 million cykelture, og de er i gennemsnit 4,2 kilometer lange. At borgerne vælger cyklen til disse småture er af afgørende betydning for fremkommeligheden, folkesundheden og luftkvaliteten i byen. Og som Jens Loft Rasmussen siger: Du behøver jo ikke flytte 1 ton jern for at hente et rundstykke. Det har man taget konsekvensen af i Ballerup hvor alle i forvaltningen sørger for at gøre livet let for cyklisterne. Det var en af grundene til at byen blev kåret til årets cykelby af Dansk Cyklist Forbund i Ballerup Kommune ser nemlig cykling som et middel til at nå mål inden for både miljø-, sundheds- og socialpolitikken. Denne helhedstænkning og samarbejdet mellem forvaltningsområderne gør indsatsen enestående, hed del i begrundelsen. Den anerkendelse passer Henrik Povl Eriksen, afdelingschef i Sundhed og Forebyggelse i Ballerup Kommune ganske udmærket. Vi løfter i flok her i kommunen. Vi har en vision som slår fast at vi tænker og arbejder på tværs. Vi har derfor udviklet en metode hvor vi arbejder sammen på tværs af forvaltningsområder for at få flere til at cykle. På den måde skaber vi gevinst på flere fronter, og vi involverer flere aspekter af det at cykle. Det bliver pludselig ikke kun infrastruktur eller kun sundhed, men et miks, udtaler Henrik Povl Eriksen. For tiden arbejder Ballerup Kommune sammen med flere andre hovedstadskommuner om at skabe et omfattende pendlerrutenet, En cykel larmer ikke, den bruger nul benzin. En cykel oser ikke, som andre oliesvin. Sangen er Poul Kjøllers, men billedet er fra kampagnen for Århus Cykelby. Århus Kommune har også en cykelhandlingsplan som fokuserer på syv indsatsområder. Alle er afgørende for at fremme cyklismen i byen: 1 Sammenhængende cykelnet 2 Fremkommelighed 3 Parkering 4 Trafiksikkerhed 5 Kombinationsrejser 6 Drift og vedligeholdelse 7 Information og dialog Foto: ÅrhusCykelby.dk 44 GRØNT MILJØ 3/2010

45 Det er næsten ikke til at tro, men sådan kan vejret også være i Danmark. Her ligger det danske landskab uden for Roskilde åbent for hjulene af cyklister under CykelTuristUgen i Forhåbentligt bliver vejret lige så godt den 13. juni i år hvor Dansk Cyklist Forbund arrangerer Store Cykeldag 2010 over alt i landet. Sidste år blev det til 155 arrangerede ture, og foreningens direktør regner med endnu flere i år. Foto: Dansk Cyklist Forbund. og ansøgningerne til cykelpuljen for 2010 ligger allerede klar. Cyklen i landsbyen Tidligere har Århus og København vundet prisen, men med Ballerups indbyggere er det altså også muligt for mindre kommuner at skabe seriøse forbedringer for de tohjulede. Spørgsmålet er hvor lille en by kan være, før den simpelthen er for lille til en målrettet indsats for cyklisterne. Her er direktøren for Dansk Cykel Forbund heller ikke i tvivl om at det kan betale sig at prioritere cyklismen højere. I dag er det sådan at i mange mindre byer tør forældrene ikke sætte deres børn ud på cyklen fordi trafikken foregår på bilernes vilkår. Selv om hastigheden bliver overholdt, er 50 km/t meget stærkt, men hvis du sætter farten ned og sætter stærekasser op, vil det åbne nogle helt nye muligheder for bylivet i den by. Og hvis du måler hvor meget tid bilisten taber ved at sætte hastigheden ned når man ankommer til en by, er det minimalt. I hvert fald når man sammenholder det med den bykvalitiet og livskvalitet der vil være i selv små landsbyer, siger Jens Loft Rasmussen. Der er selvfølgelig ikke noget at sige til at direktøren for Dansk Cyklist Forbund er mere end gennemsnitligt begejstret for cyklen. Men det er de også over på den anden side af Atlanterhavet - dér hvor næsten ingenting er gennemsnitligt. Cyklen i New York Har man sagt USA, må man også sige bil. Alene i New York er der taxier, og at cykle er noget som selvmordskandidater gør mellem bilerne på de op til fire spor i begge retninger midt i byen. Sådan var det i hvert fald, men siden Michael Bloomberg blev borgmester i 2005, har New York taget massive skridt til at gøre tingene anderledes, til at blive mere som... København. Inden 2030 vil Bloomberg have en 30% reduktion i CO 2 - udledning og skabe verdens grønneste metropol. Hvad der har taget København 40 år at opnå med cykelstier og arealer i hele byen kun for fodgængere, vil Bloomberg nu også have. Ifølge Gehl Architects der er et danskbaseret firma med speciale i at skabe byrums- og udviklingsstrategier, brugte under 1% af New Yorks indbyggere cyklen som transportmiddel til arbejde i Det er ikke meget når man sammenligner med Københavns 37% og endda med et erklæret mål om at nå op på 50% år Men der er forandringer på vej i The Big Apple. Fra 2007 til 2009 er mængden af cykelstier blevet fordoblet så der sidste år var i alt 725 kilometer cykelsti i New York. Og i år 2030 skal de tohjuledes stier efter planen strække sig over knap kilometer. Derfor var det også oplagt at Bloomberg under klimatopmødet i København i december fik Dansk Cyklist Forbunds cykelambassades pris for godt lederskab. Vi kopierer faktisk bare København, så i virkeligheden er det os der burde give danskerne en pris og ikke omvendt, sagde New Yorks borgmester med et smil da han modtog prisen. Af nye tiltag skal det næsten nævnes at alle arbejdsgivere nu skal tilbyde deres ansatte indendørs cykelparkering. Det ville være uhørt herhjemme, selv om new yorkerne kender byudvikling med gående og cyklende i fokus som Copenhagenize. Barske cykelforhold i byen På trods af alle initiativerne, er der stadig langt igen før en cykeltur i New York bliver en mild hyggetur. Gehl Architects analyse i fagbladet Trafik & Veje af forholdene er klar: For en udefrakommende cyklist synes der at herske en vis lovløshed. Der køres hyppigt mod rødt, fodgængere går mod rødt, fodgængere blokerer for cykler, biler svinger uden tanke på cyklister, biler parkerer på cykelstriberne, og bildøre smækkes op i hovedet på én. Cyklerne bliver meget let klemt i denne barske maskine. Det er givet at der skal meget mere barske løsninger til end f.eks. de venlige cykelstriber. Herhjemme er cykelkulturen GRØNT MILJØ 3/

46 en anden, og det er også nødvendigt i takt med at flere og flere vælger at flytte fra landet og ind til byen. Faktisk levede kun 13% af danskerne i 2009 i en landsby med under 200 indbyggere eller helt uden naboer. Det er det laveste antal nogensinde. Og intet tyder på at udviklingen vender. Cyklen åbner vores øjne Ikke bare er cyklen en miljørigtig transportform. Rent kulturelt er cyklen dog også med til at skabe et unikt liv i byen. Flere af de humanistiske fortalere for cyklisme understreger at man har øjenkontakt med hinanden, og med cyklen kan man hurtigt stå af og snakke eller handle og hoppe på igen. Uden problemer bliver hele byen tilgængelig midt under transporten hvilket ikke er muligt med nogen af de motoriserede transportformer. Det er efterhånden svært at finde beslutningstagere, som taler mod cyklismen, så lad os runde af med projektleder Marie Kåstrup der er projektleder i Center for Trafik i Københavns Kommune. Hun taler for at udvikle en humanistisk cykelforskning fordi cyklen har betydet og betyder så meget for den danske kultur. Hun opsummerer cyklens betydning meget præcist: Cyklen tillader os at komme vidt omkring, samtidig med at den nære, sanselige kontakt til omgivelserne bevares. Op gennem historien har cyklen medvirket til at et hidtil ukendt antal danskere fik mulighed for at lære deres fædreland at kende helt ud til rapsmarkerne og jættehøjene. På cykel kunne de for alvor føle, dufte og se deres geografiske og kulturelle ophav. KILDER Michael Bruhn, Kim Bang Salling (2010): CykelPuljePrioriteringsmetoden. Trafik & Veje 1/10. Goran Vuk, Christian Overgaard Hansen (2010): Modellering af cykeltransportadfærd. Trafik & Veje 1/10. Camilla R. van Deurs, Birgitte B. Svarre, Jens Rørbech (2010): New York - fremtidens grønneste metropol og cykelby? Trafik & Veje 1/10. Marie Kåstrup (2010): Spadestik til en kulturel cykelfaglighed. Trafik & Veje 1/10. Pablo Celis, Troels Andersen (2010): Århus Cykelby. Trafik & Veje 1/10. Danmarks statistik, Interview med Jens Loft Rasmussen Selv i en bilby som New York er der ved at blive gjort plads til cyklisterne. Cykelstien er den grønne stribe, men overbefolket er den endnu ikke. I år 2030 skal her være km cykelsti. Foto: Gehl Architects. EN HALV MILLIARD I CYKELKURVEN Mellem 2009 og 2014 vil staten smide omkring 450 mio. kr. i cykelkurven til kommuner og projekter der fremmer cyklismen. Det er et støttehjul af historisk størrelse og viser at cykeltrafik for alvor har fået medvind fra politisk hold. Puljen skal bruges til at medfinansiere cykelprojekter med 30-50%, herunder: Kommunale cykelbyprojekter der i væsentligt omfang bidrager til at udvikle den lokale cykeltrafik, herunder cykelpendling. Projekter i virksomheder og organisationer der indeholder særlige elementer der kan bidrage til at styrke cyklismen. Projekter der indeholder konkrete tiltag til en forbedret trafiksikkerhed for cyklister, herunder f.eks. sikre skoleveje, så færre kommer til skade på cyklen og børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes. Projekter der indeholder konkrete forslag til at skabe opmærksomhed om cykelprojekter. Parterne er desuden enige om at styrke cykelruterne langs det overordnede vejnet for en ramme på 34 mio. kr., mens der hvert år fremover skal anvendes 25 mio. kr. på nye cykelstier. KILDE GRØNT MILJØ 3/2010

47 Ræven overlever ræveskab Rævene er på vej tilbage efter de senere års problemer med ræveskab mange steder i landet, oplyser Skovog Naturstyrelsen. Fremgangen har bl.a. været tydelig i København hvor rævene siden 2003 har været så ramt af epedemien at den en overgang så ud til at udrydde hele bestanden. Ræveskaben som er ufarlig for mennesker, skyldes en mide, Sarcoptes scabiei, der fremkalder en hudirritation der får rævene til at klø sig så voldsomt at pelsen til sidst forsvinder. Og så dør rævene typisk efter få måneders kulde og sult. Fremgangen i hovedstaden baseres på henvendelser fra folk der har set ræve og på styrelsens egne observationer af rævespor i vinterens sne. Et andet tegn er at ådsler af døde dyr og fugle som blishøns og svaner forsvinder meget hurtigere end før, forklarer skovfoged og vildtkonsulent Sven Norup. Han ser det som godt nyt at ræven er på vej tilbage. For ræven er og bliver et nyttedyr i den danske natur. Bl.a. fordi den tager mus, ådsler og husholdningsaffald. Samtidig æder den afkræftede og syge dyr hvis lidelser altså bliver afkortet, siger han. Ræven er også på vej tilbage i Nordsjælland, mens ræveskab fortsat florerer andre steder i landet. På Bornholm udryddede ræveskab samtlige ræve i slutningen af 1980 erne. Priser fra kr Se de nye modeller... Grasshopper Danmarks bedste græsklipper Nu fra kr Lav din båd om til en effektiv grødeskærer. Prøv en ægte Nibbi med fræser Priser fra kr. Alle priser er excl. moms Priser fra kr Sund ræv i en dansk eng. Foto: Tlf Ring til os. Vi er altid friske med et godt tilbud! Ring for oplysning om en forhandler i dit område. GRØNT MILJØ 3/

48 Foto gengivet fra Gartnertidende. Pesticider sinker hjernens udvikling Pesticider sinker udviklingen af hjernen hos skolebørn med op til to år. Det er påvist af en international forskergruppe ledet af professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet ( ). I forvejen var mange pesticider mistænkt for at kunne skade nervesystemet, især børns hjerne under graviditeten og de tidlige leveår. Nu ved man det. Projektet er gennemført i Ecuador hvor man i drivhuse producerer langstilkede roser og bruger godt en snes pesticider. Undersøgelsen omfattede 84 børn i 1. og 2. klasse. De 35 børns mødre havde arbejdet i drivhusene under graviditeten. Og for disse børn kunne man med sikkerhed registrere en negativ påvirkning, især i form af forhøjet blodtryk og ringere muskelkoordination, rumopfattelse og visuel hukommelse. Mødrene havde ikke selv arbejde med pesticiderne, men blev udsat for stofferne når de rørte ved planterne. Potteplanter der hænger på hovedet Vist kan potteplanter hænge på hovedet. Det kunne man se på udstillingen Formland Spring 2010 i Herning Messecenter hvor SuperStudio viste Sky Planter fra det new zealandsk-engelske firma Boskke. Potten har øverst et vandresevoir af porøst ler. Det kan fyldes med vand gennem et hul i pottens bund når potten hænger på hovedet. Oven på leret fyldes jord, og man planter planten på normal vis. Øverst monteres et net til at holde på jorden og et skruelåg. Golfsæsonen kan snart begynde. Og i klubberne giftskabe er det tid til en alvorlig forårsoprydning. Golfklubbernes ulovlige pesticider Kemikalieinspektionens opdagelser skyldes bl.a. rod og uvidenhed Af Torben Kastrup Petersen og Karin Pedersen-Ulrich Det skortede ikke på store om opbevaringen er forsvarlig. overskrifter om golfbanernes pesticidforbrug da Miljø- påbuddet på stedet. Der ud- Ved overtrædelser forvarsles styrelsen i januar offentliggjorde kemikalieinspektionens re- som udleveres på stedet. Ved færdiges en besøgsrapport sultat af besøgene i 26 danske overtrædelser modtager klubben et påbud om at bortskaffe golfklubber. I de 18 havde man nemlig fundet ulovligheder: uforsvarlig opbevaring, vis og at indsende dokumenta- de ulovlige produkter på lovlig pesticider der ikke er godkendt til golfbaner og pesticiskaffelsention til Miljøstyrelsen om bortder som er helt forbudte. Inspektøren fra Kemikalieinspektionen blev generelt rigtig Reaktionerne har været mange. Både Dansk Gold Unions konsulenttjeneste og Mil- og der var en god dialog om godt modtaget i klubberne, jøstyrelsens medarbejdere har hvilke midler der var lovlige, nærmest ligget vandret for at og hvilke der ikke var. Indtrykket var at ulovlighederne hos svare på alle forespørgslerne. Kemikalieinspektionens golfklubberne primært skyldes kampagne blandt golfklubberne var et led i evalueringen af op i skabene eller ikke var klar at man ikke havde fået ryddet pesticidaftalen. Årsagen var over hvilke midler der var dog også rygter om ulovlig ulovlige. I enkelt tilfælde var brug af pesticider i klubberne. der imidlertid også tale om Hertil kom et par konkrete sager om personer der havde handlerne af pesticiderne. forkert rådgivning fra for- fået udslæt ved at gå på en Det er ikke altid nemt at golfbane. Kampagnen var ikke finde ud af hvad der er lovligt hemmelig. Golfklubberne blev at have stående. Generelt er f.eks. orienteret på Dansk Golf midlet lovligt hvis det anvendes i overensstemmelse med Unions repræsentantskabsmøde i marts Kemikalieinspektionen udvalgte klubber- I relation til pleje af græsset godkendelsen og etiketten. ne tilfældigt landet over. på golfbaner kan ses en komplet liste over godkendte mid- Inspektionen foregår ved at inspektøren henvender sig i ler på En klubhuset, præsenterer sig og mere detaljeret information fortæller om baggrunden for om de enkelte produkter kan besøget og herefter beder om ses på middeldatabasen. Her at se kemilageret. Chefgreenkeeperen viser herefter sine stemt produkt. Middeldataba- kan man også søge på et be- kemikalier frem. Inspektøren sen er for nylig opbygget så gennemgår produkterne, noterer hvilke midler klubben ligvendelse på golfbaner. Det har man kan søge under f.eks. anger inde med og kontrollerer gjort det nemmere at finde ud af hvad der er tilladt. Hvis man fortsat er i tvivl om hvad der er ulovligt at have stående, kan man kontakte Miljøstyrelsen. Der har været en del debat om Miljøstyrelsens håndtering af ulovlighederne i golfklubberne. Håndteringen adskiller sig bl.a. fra den praksis man ser hos Plantedirektoratet der kontrollerer landbruget. Praksis hos Miljøstyrelsen er at førstegangsovertrædelser giver en advarsel og dermed en chance for at rette op på tingene. I gentagelsestilfælde sker der politianmeldelse med krav om en bødestraf, typisk på kr. Et fund af udenlandske midler vil dog udløse politianmeldelse med det samme. Grundlæggende er holdningen i Miljøstyrelsen den at en førstegangsovertrædelse betragtes som udtryk for et behov for råd og vejledning. Og at synderen ved mindre overtrædelser derfor skal have en chance mere. Kemikalieinspektionen vil igangsætte golf-kampagnen igen og besøge en del af de klubber der fik besøg i Desuden vil nye klubber kunne forvente et besøg. Vi forventer at der især vil komme fokus på de private baneanlæg og de klubber der ikke har indleveret grønt regnskab til Dansk Golf Union. SKRIBENTER Torben Kastrup Petersen er banechef i Dansk Golf Union. [email protected], Karin Pedersen-Ulrich er inspektør i Miljøstyrelsen. [email protected], GRØNT MILJØ 3/2010

49 Vind en tur til Bauma! Konkurrencen er om 8 billetter til Bauma i München og afvikles over 4/5 dage i perioden 22. til 25. april. Med i pakken er: luxusbus med opsamling i de største byer i Danmark hotel/eneværelse delvis forplejning samt naturligvis entre til på Bauma. Udfyld kuponen her eller på vores hjemmeside Kuponen sendes til engcon Danmark, Fredensvej 23, 5620 Glamsbjerg eller besøg vores hjemmeside Vi fokuserer på slutresultatet. Derfor har vi udviklet et værktøj, der har ændret forudsætningerne for en hel profession. Telefon Adresse Virksomhed Navn I dag er tiltrotatoren en selvfølgelighed inden for den skandinaviske bygge- og anlægsbranche. Stort set alle gravemaskiner og rendegravere i Skandinavien under 30 tons udstyres med tiltrotator. Tiltrotatoren fremstilles i flere forskellige modeller afhængigt af bæremaskinens vægtklasse. Koblinger og redskabsbeslag tilpasses efter behov. Desuden tilbyder engcon et bredt redskabs- og tilbehørssortiment, som også er tilpasset efter kundernes behov. Kontakt engcon for mere information om muligheder for montering af tiltrotator på din gravemaskine. Se mere på eller kontakt os direkte. engcon Danmark Fredensvej 23, DK-5620 Glamsbjerg Tel , Fax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

50 Med 80 cm dæk på store hjul ud i den våde eng Hydrema 912 HM laster 10 tons, men har alligevel et relativt lavt marktryk Meget brede dæk, store hjul og stor frihøjde er en fordel for dumpere på jordarbejde i våde enge. Det oplevede entreprenørfirmaet JPK ApS da de brugte Hydremas nye 912HM til genslyngning af Kirke Å og Ganer Å i Skjern Enge, oplyser Hydrema i en pressemeddelelse. I engen var der meget blødt selv om arbejdet er foregået i vinterens frostvejr, men takket være 80 cm brede dæk kunne marktrykket holdes nede på 0,85 kg/cm 2 ved dumperens maksimale last på de 10 tons. Og den store frihøjde sikrede at dumperen ikke kører fast i den bløde mosejord. Vi har kunnet køre med den nye Hydrema 912HM på steder og tidspunkter hvor vi ellers måtte give op. Vi har helt konkret sparet at lægge jernplader ud på 400 meter kørevej, og vi sparer også maskintimer fordi vi kan læsse jord af hvor det skal ligge eksempelvis i de tidligere åløb og ikke behøver skubbe det ud med en gravemaskine, fortæller Jan Pilgaard Kristensen fra JPK ApS. Fra firmaet peges på fordelen ved at dumperen er godt affjedret. Vi kan køre meget hurtigere uden at det er lige så hårdt for kroppen, siger maskinfører Per Thomsen. Årsagen er en ny affjedret foraksel der både er udviklet for at forbedre produktiviteten og arbejdsmiljøet. Der arbejdes en del med grænseværdier for helkropsvibrationer, og der er ingen tvivl om at disse krav vil blive skærpet i fremtiden, siger projektleder Brian Boe Christensen, Hydrema. Den nye model 912 HM er en variant af model 912 DS der Løft 450 kg med en finger!!! Opstramning af hegn Oprivning af buske, pæle mv. Læsning af maskiner Flytning af kampesten Det er kun fantasien der sætter grænser for R hvor PullzAll -håndspillet kan gør arbejdet nemt og uden risiko for rygskader. Godkendt til hejs og træk Variabel hastighedskontrol Batteriversion (24 v) 2165,00 kr. 230 v-version 3695,00 kr. Priserne er eksklusiv moms og fragt. Se mere på R Eneimportør af Warn i Danmark N.E. Ringsted ApS Søllingevej 46, 5750 Ringe Tlf Fax [email protected] R Selv i vinterens frost var det der blødt i engen. De brede dæk hjalp. bl.a. har en lidt lavere frihøjde. Alle 912-modeller kan udstyres med de smallere 60 cm dæk så de kan indregistreres til kørsel på vej med læs. Det øger dog også marktryklet med 30%. Dumperne kan også påbygges kran, lift, tank, sandudlægger efter hvad man har brug for. Dumperen er bl.a. udviklet til anlæg af golfbaner hvor kravene til marktryk er meget lave. Den nye model kan ofte køre overalt på banen med fuldt læs uden at overskride grænserne for marktryk. Monteret med græsdæk reduceres belastningen yderligere. Det aktuelle naturgenopretningsprojekt er etape 4 af et større projekt tæt ved Skjern. De to åer er blevet genslynget i de lavtliggende engarealer, og der er anlagt stier gennem området. Arbejdet ventes færdig omkring 1. maj. sh Følg med i kampen for vandmiljøet De igangværende vandplaner har gjort vandmiljøet til en central del af planlægningen. Og en vigtig del er at genoprette og etablere vådområder. Det kan kommuner, lodsejere m.fl. nu følge bedre med i på der er en del af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Konkret skal der skabes op til ha vådområder og ha ådalsprojekter i perioden Projekterne skal reducere udledningen af kvælstof til de indre farvande med tons og udledningen af fosfor til bestemte søer med 30 tons. Projekterne er baseret på statstilskud. I løbet af foråret ventes ansøgningsskemaerne klar, og ansøgningsfristen for forundersøgelse bliver 1. juni. Indsamling af gamle haveplanter For at hjælpe med at redde den gamle danske havekultur har 15 danske museer taget initiativ til at indsamle stauder og løgplanter fra før 1960, skriver Haven i sit nyhedsbrev (7/ 2010). I 60 erne eksploderede parcelhusbyggeriet og nye planter kom ind i haverne. Siden er de gamle haver gradvist forsvundet, og mange gamle planter er forsvundet. Vi vil meget gerne have en aflægger eller et løg af planterne, men næsten lige så vigtigt som selve planterne er oplysninger om dem. Hvor gamle mon de er? Er de gået i arv, eller har man byttet sig til dem? Hvad kalder man dem? Har de stået i en villahave, en sommerhushave eller hvor? siger museumsinspektør Helle Ravn fra Øhavsmuseet, Langelands Museum, et af de 15 museer. Kun bevarelsen af vores landbrugsplanter, frugttræer og visse nytteplanter er sat i system. Det er på tide at vi tænker prydplanterne med som en del af den levende kulturarv, tilføjer Helle Ravn. 50 GRØNT MILJØ 3/2010

51 Køb en lille gård og skab liv på landet For at skabe nyt liv og udvikling på landet har Danske Deltidslandmænd søsat projektet Køb, Salg og Bosætningskvalitet støttet af Velfærdsministeriets Landdistriktspulje. Til projektet hører hjemmesiden med oplysninger om handel med små landbrugsejendomme. Man kan desuden læse om love for landbrug, om miljøkrav, regler for hold af dyr, skatteforhold, regler for jagt m.m. Med bind for øjnene Når man ikke kan se, skærpes og stimuleres de øvrige sanser. Man mærker den kølige vind. Hører trafikken mere. Det prøvede deltagerne på Moviums jubilæumskonference Odla staden hvor dramatikeren Stefan von Bothmer instruerede en anderledes tur gennem Malmøs snedækkede gader, skriver Moviums nyhedsbrev Till Torgs! ( ). En tur hvor man også kunne se hvordan murværk i et forstørrelsesglas bliver det rene Grand Canyon. Oplevelsen kan også stimuleres hvis man ser byen med barneøjne. Være mere til stede i nuet. sh - er maskinen du hurtigt forvandler fra redskabsbærer til minilæsser... GRØNT MILJØ 3/

52 AMU kurser 2. halvår 2010 (Kurser) (Dage) (Starttidspunkt) Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave 5 dage Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner 10 dage Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage Design af grønne haveanlæg 5 dage Etablering af basis for tagbeplantning med belægninger 4 dage Etablering af mindre anlæg med 20 dage Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg 15 dage Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage Opmåling og tegning af mindre grønne anlæg 5 dage Planteliv, økologi og miljølære 15 dage Plantevækst og etablering af grønne anlæg 15 dage Plantebeskyttelse 10 dage Pleje og pasning af kirkegårdens arealer 8 dage Pleje af grønne områder 10 dage Pleje af grønne områder vinterbeskæring 5 dage Stauder i grønne anlæg 5 dage Træer og buske om sommeren 15 dage Brandforanstaltninger ved ukrudtsbekæmpelse 1 dag dag Yderligere information og tilmelding eller se mere på Specialisten til anlæg af græs gmpublikationer Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Af Nordemann Jensen m.fl. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser s. Resultater fra 2008 af det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur i Danmark. Rapporten opgør de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet samt for overvågningen af naturtyperne på land og for overvågning af udvalgte planter og dyr. Håndværksrådets tilbudsguide. Håndværksrådet s. Ny vejledning om tilbudsloven med fokus på bygge- og anlægsarbejder og tilbud til offentlige virksomheder, især kommuner. Tilbudsloven afløste i 2001 licitationsloven. Det er kun offentlige myndigheder der har pligt til at følge loven der kun gælder for tilbud under EU-reglernes meget høje tærskelværdier. Meadows by Design. Af John Greenlee. Timber Press s. dk. Råd om og vejledning i at skabe alternativer til den traditionelle græsplæne i form af små græsenge. Et vigtig element er prydgræsser. Også stauder er en del af græsengene i Greenless bog der også omfatter planteleksikon og praktiske informationer om hvordan man etablere og vedligeholder en græseng. Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner til anlægning og omlægning af græs. IMPORTØR SØNDERUP MASKINHANDEL A S Tlf [email protected] Parks, Plants, and People Beautifying the Urban Landscape. Af Lynden B. Miller. W.W. Norton & Company 2009, 176 s. com. Inspiration og vejledning til parkdrift. Belysning af hvad der gør en park interessant for brugerne og de gavnlige effekter parken har i forhold til kriminalitet og velfærd. Miller har 27 års erfaring med parker i bl.a. New York. Hendes motto: Skab en smuk og storslået park, så kommer folk og besøger parken, hold den smuk og velplejet, så vil de hjælpe dig. Wildlife Gardening. Af Rhoda Nottridge. The Crowood Press s. Idéer og råd til at skabe en naturpræget have der fremmer dyrelivet, bl.a. med anlæg af vandhuller, etablering af en passende beplantning, opsætning af fuglekasser mv. 52 GRØNT MILJØ 3/2010

53 Conservatories & Orangeries: The Wonderful Creations of Luc D Hulst. Af Ivo Pauwels. Lannoo s. Beskrivelse af 18 orangerier og drivhuse tegnet af hollandske Lus D Hulst. De knytter sig til private boliger i by og land eller til større offentlige byggerier som Leuven botaniske have og kulturcentret i Delft, enten som tilbygninger eller selvstændige bygværker. De er i praksis mere til ophold og præsentation end planter. Græs. Af Asbjørn Nyholt. Politikens Forlag sider. En af vores mest græskyndige i landet fortæller kort og klart haveejeren hvordan man anlægger og holder sin græsplæne. Viden, metoder og begreber fra den professionelle verden overføres og tilpasses den private haveverden og de mere enkle muligheder haveejeren råder over. Også blomsterenge og løgvækster omtales kort. No nonsense siger forlaget. Med rette. Managing the Wet Garden. Af John Simmons. Timber Press s. dk. Stigende risiko for oversvømmelser og interesse for lokal afledning af regnvand har aktualiseret brugen af planter der tåler meget fugt, bl.a. i de såkaldte regnbede. Bogen beskriver både planteanvendelse og pleje, bl.a. gennem et planteleksikon over vandtolerante planter inden for bregner, stedsegrønne, træer og buske, stauder og løgplanter. Også egentlige vandplanter er med. BELU Dræn- og vandingssystem Til forbedring af rodånding og vanding af træer, der plantes i urbane miljøer Metaldæksel Plastdæksel T-stykke + drænslange SITAS Når nåletræerne skal bestemmes Med Nåletræer i Danmark og Norden præsenterer botaniker Knud Ib Christensen en bestemmelsesnøgle og beskrivelse af de nåletræer der er hjemmehørende i Skandinavien eller plantes uden for parker og haver. Med er 42 arter og 19 varieteter og underarter. Bestemmelsen baseres på enten kogler eller skud. Eller begge dele. En medfølgende cd give adgang til elektronisk bestemmelsesnøgle. Den er baseret på det stadig mere udbredte princip multiple entry keys hvor man kan vælge blandt alle mulige karakterer - selv om de her stadig kun er knyttet til kogler og skud. For hvert valg indsnævres antallet af mulige arter, og til sidst er der kun én. Systemet er tilpasset computerskærmen og meget praktisk trods en primitiv brugerflade. Det er fremtidens bestemmelsesnøgle, men da det komplekse system er dyrt at udvikle, skal vi næppe vente at det lige med det samme afløser alle de gamle énstrengede nøgler. Systemet åbner i en browser, og man kan hele tiden lænke til billeder i google. Når man sammenligner med andre bøger om træer og buske - f.eks. Vedel og Møllers Træer og buske i landskabet og Møller og Staums Danmarks træer og buske - har den nye bog om nåletræer sin force i antallet af Almindelig taks er selvfølgelig med i bogen som billedet er gengivet fra. arter, de fede nærbilleder af skud og kogler og sin bestemmelsesnøgle, især den fremsynede dititale udgave. Til gengæld er beskrivelserne korte og kommer hverken i tekst eller billeder rigtigt ind på træets vækstform og andre egenskaber som man skal bruge når man skal lave en planteplan. Det er en bog for botanisk interesserede. Forståeligt nok når udgiverne er Natur og Ungdom og Dansk Dendrologisk Forening. Bogen er en udvidet afløser for Danske nåletræer - en bestemmelsesnøgle til kogler og skud fra sh Knud Ib Christensen: Nåletræer i Danmark og Norden. Dansk Dendrologisk Forening, Natur og Ungdom sider. GRØNT MILJØ 3/

54 BRANCHE Kommunerne vil selv skovle sne Graden af udlicitering af snerydning, saltning og anden vintertjeneste er faldet fra 45,1% i 2007 til 35,7% i Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. I Dansk Byggeri undrer man sig over at kommunerne ikke i højere grad bruger private leverandører. Vintertjeneste er ét af de nemmeste kommunale områder at udlicitere fordi kommunerne allerede benytter private leverandører til at hjælpe de kommunale vej- og parkafdelinger med at løse opgaven. Samtidig ved vi fra andre beregninger at kommunerne typisk kan spare mellem 10 og 20% ved at udlicitere, lyder det fra Kathrine Stampe Andersen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Hun bemærker samtidig at flere kommuner i den hårde vinter har bedt staten om ekstra penge på grund af store udgifter til snerydning og saltning. Men kommunerne skal have vinterrefusion, siger Kathrine Stampe Andersen, for de kunne bare have udliciteret mere og lagt penge til side i de mange milde vintre. Brugtcentre med entreprenørgrej Store brugtcentre for entreprenørmaskiner er på vej i den kriseramte branche der præges af brugte maskiner og likviditetsmangel. Helms TMT barsler med en Maskin Outlet ved Herning hvor f.eks. konkursboer, leasingsselskaber, entreprenører og maskinfirmaer kan udbyde brugt grej. Det skal foregå på en 2,5 ha stor mark med en skurvogn og en mindre hal, men ellers ingen faciliteter. På udvalgte åbningstider skal folk komme og se og prøve de brugte maskiner der mest står udendørs. Ifølge Helms TMT lukkes pladsen så snart krisen er afblæst. Også Scantruck i Skive har planer om et brugtcenter, men i dette tilfælde i form af en stor 6500 m 2 hal hvor maskinerne kan stå inden døre. Mange elever har svært ved at finde et praktiksted, men det vil rette sig fremover, forventer fagfolk. Nu falder elevtallet på fagskolerne De senere års boom på anlægsgartneruddannelsen har lagt sig Af Lars Thorsen Aldrig har så mange søgt uddannelsen som anlægsgartner som nu. Sådan skrev Grønt Miljø i marts Men nu kan den generelle nedgang i byggeriet efter finanskrisen også aflæses i de fleste statistikker fra anlægsgartneruddannelserne. Det er let at se hvordan krisen i faget påvirker elevernes muligheder hvis man kigger på antallet af uddannelsesaftaler som blev indgået sidste år mellem elever og virksomheder. Antallet er styrtdykket på trods af at der nu ryger kroner ind på virksomhedens konto hvis den underskriver en uddannelsesaftale. I 2009 fik 285 af eleverne på de forskellige anlægsgartnerskoler en uddannelsesaftale med en virksomhed. I 2008 var vi oppe på 417, så det er et markant fald, siger Jan Mogensen der er uddannelseskonsulent i fagligt udvalg for anlægsgartnere. Virksomhedens antal af opgaver er skrumpet, og når mange samtidig har været nødt til at fyre voksne ansatte, har de færre- ELEVER anlægsgartner ste jo lyst til samtidig at tage elever ind. Desuden har vi lagt mærke til at det især er de større virksomheder som har fokuseret på nyanlæg der har stoppet med at tage elever. Men det er ikke kun virksomhederne som holder igen med at antage nye elever. De unge holder også igen med overhovedet at søge ind i anlægsgartneriet. 31. december 2009 var 741 elever således i gang med at tage en EUD (Erhvervsuddannelse) til anlægsgartner. Året forinden var der 878. Det er altså tale om et mærkbart fald på 137 elever på kun ét år. Men her i det tidlige forår er der begyndt at komme mere optimistiske toner rundt omkring i branchen. Derfor mener Jan Mogensen også at det lysner i horisonten. Jeg tror ikke at vi vil se endnu et fald i antallet af elever og uddannelsesaftaler næste år. Allerde nu fornemmer jeg en svag stigning. Og vi har stadig nye virksomheder som bliver godkendt til at tage elever, og virksomheder som ønsker at blive godkendt til flere elever. Der er aktivitet derude, Svendeprøve i 2010 (2006) Deltagelse på hovedforløbets 1. skoleophold 2010 (2006) og al vedligeholdelsen skal jo stadig laves. Derfor ser jeg mange positive signaler, lyder det fra Jan Mogensen. På Kold College (tidligere Dalum Uddannelsescenter) mener uddannelsesleder Hans Torp også at vi går mod bedre tider. Vi kan se at vi får flere uddannelsesaftaler i år end sidste år. Så bunden er nået, det må den være, understreger Hans Torp. Faktisk har Kold College flere elever i forhold til året forinden, men det skyldes ikke at finanskrisen er hurtigere overstået på Odense-egnen. Tidligere kunne eleverne nemlig kun tage grundforløbet, men i takt med at Kold College også har fået hovedforløbet, og nu kan tilbyde eleverne hele uddannelsen på ét sted, er der også kommet flere elever til. Det drejer sig ganske vist om under 10 elever, men i disse tider er enhver stigning værd at tælle med. Og uanset om der er krise eller ej, kan man altid regne med AMU-uddannelserne. Herfra kommer der mellem 30 og 50 nye anlægsgartnere hvert år. Optaget på grundforløb med valg af anlægsgartneri 2009 (2005) Jordbrugets Uddannelsescenter 97 (78) 66 (106) 86 (161) Selandia CEU 40 (42) 42 (60) 79 (230) Roskilde Tekniske Skole 125 (91) 106 (110) 234 (187) Kold College 16 (10) 7 (23) 33 (40) I ALT 278 (221) 221 (299) 432 (618) Foto: Jordbrugets UddannelsesCenter, Århus. 54 GRØNT MILJØ 3/2010

55 Fra til solgte maskiner på to år Den økonomiske krise har ramt maskinleverandørerne hårdt Et fald fra maskiner i rekordåret 2007 til maskiner i Så stort var faldet når man ser på salget af større maskiner fra de 13 medlemmer i Maskinleverandørernes Entreprenørsektion. Eller med andre ord: salget i 2009 var 23% af salget i Salget er styrtdykket for alle maskintyper, men er relativ størst for dumpere og store gravemaskiner, og mindst for tromler, små gummihjulslæssere og minilæssere. Det var det forstemmende udgangspunkt da brancheforeningen Maskinleverandørerne i februar holdt sin generalforsamling i København. Entreprenørsektionens formand Hans Holm opfordrede dog medlemmerne til at løfte humøret. En fortsat knivskarp styring af omkostningerne og målretning af indsatsen skal føre medlemsvirksomhederne ind i en optimistisk fremgangsbølge, sagde han. Maskinleverandørerne har SALG AF ENTREPRENØRMATERIEL I DANMARK blandt medlemmer i Maskinleverandørernes Entreprenørsektion Gravemaskiner på bånd, <5 ton Gravemaskiner på bånd, >5 ton Gravemaskiner på hjul Gummihjulslæssere på hjul, <5 ton Gummihjulslæssere på hjul, >5 ton Minilæsere Teleskoplæssere Larvebåndsdozere Larvebåndslæssere Dumpere Tromler I alt to sektioner. Ud over Entreprenørsektionen er det Sektionen for Park, Vej og Anlæg hvis 22 medlemmer var knapt så hårdt ramt i Her var faldet i det samlede salg omkring 35%, oplyste sektionens formand Kristian Helms. Det tilsvarende tal for Entreprenørsektionen er over 50%. Medlemstallet er uændret bort set fra to medlemmer der meldte sig ud i forbindelse med maskinudstillingen E09 - en udstilling som foreningen trak sig ud af i lyset af krisen. Til gengæld har krisen kostet mange afskedigelser. I foreningen arbejdes på at få flere medlemmer hvilket dog kan kræve en justering af vedtægterne. Som det er nu, skal man disponere over egen landsdækkende salgs- og serviceorganisation for at være medlem. Desuden overvejes en ny struktur der samler foreningen noget mere. sh Tlf Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor Beskæringsværktøj Stangsakse Knivtandssave Salget af entreprenørmaskiner er faldet drastisk. Leverandørerne vånder sig og venter på bedre tider. Topsave SITAS GRØNT MILJØ 3/

56 Videncenter for digitalt byggeri Produktiviteten i byggeriet er i modsætning til resten af industrien ikke steget i 20 år. Nu skal den altså op. Og et effektivt middel er at digitalisere byggeriet mere. Derved undgår man lettere unødvendige fejl, mangler og tidsspilde på grund af dårlig kommunikation, understreger Erhvervs- og Byggestyrelsen der nu vil etablere et nyt Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Med centret skal de eksisterende initiativer under paraplyen det digitale byggeri have mere kraft. COWI har i en rapport for styrelsen vurderet at gevinsterne ved at digitalisere byggeriet er op til 17 milliarder kr. årligt. Erhvervs- og Byggestyrelsen indkalder nu ansøgninger til videncentret der skal støttes 50% af den såkaldt konkurrenceudsatte pulje, KUP. Man kan læse mere på JCB skal producere maskiner for Volvo JCB og Volvo Entreprenørmaskiner har indgået et samarbejde om produktion af skridstyrede maskiner på hjul og bånd. JCB vil fremover producere en række af disse modeller for Volvo. Maskinerne vil dog fortsat blive solgt som JCB og Volvo gennem det eksisterende forhandlernet. Efter planen skal de første Volvo maskiner sættes i produktion på JCB fabrik i Savannah i USA i slutningen af LMK Vej hedder igen Lemminkáinen LMK Vej skiftede 15. marts navn tilbage til det navn det havde indtil 2002, nemlig Lemminkäinen. Det skyldes en ny profileringsstrategi i det finske moderfirma der understreger at alle datterselskaber er en del af samme koncern. Et firma, ét logo. Det danske datterselskab, der har hjemme i Silkeborg, er en af de store aktører i den danske asfaltbranche. Firmaet har senest introduceret warm-mix der kan udlægges koldere end det traditionelle hot-mix. Til venstre Carsten Brandt, ny administrerende direktør. Til højre Annette og Søren Carlsen der går på pension. Toro-importør SC Svend Carlsen solgt til hollandske Lely SC Svend Carlsen A/S der importerer det amerikanske varemærke Toro er solgt til den hollandske koncern Lely. Den danske virksomhed, der har handlet Toro siden 1966, fortsætter som selvstændig afdeling, men i tæt samarbejde med den engelske Lely-afdeling der i 26 år har solgt Toros græsklippere og øvrige græsplejeudstyr på de britiske øer. Samtidig med salget overlader Annette og Søren Carlsen ledelsen af SC Svend Carlsen A/ S og dens ni medarbejdere til Carsten Brandt. Han kommer fra Lübker Golf Resort hvor han var med til at udvikle hele golfkonceptet. For mig var det vigtigt at vores medarbejdere og kunder kunne være sikre på at fortsætte under de samme vilkår som vi har forsøgt at give dem i de 44 år der er gået siden jeg fik en aftale med Toro, siger Søren Carlsen der indledte sit otium den 26. februar. SC Svend Carlsen A/S holder til i Agedrup vest for Odense. Svend Carlsen er Søren Carlsens far som Søren begyndte at arbejde for i Dengang var der ikke mange der kendte Toro som i dag hører til de mest kendte mærker inden for græspleje. Golfklubber er i dag den største kundegruppe. Derefter er det kommuner og anlægsgartnere. Gennembruddet kom da en dansker ringede til mig fra USA. Han ville sammen med en håndfuld andre anlægge en golfbane i Værløse, og han bestilte to maskiner. Så var vi i gang, siger Søren Carlsen. Frøkildeudvalget er aktivt, klonkildeudvalget på standby Frøkildeudvalget og klonkildeudvalget er to udvalg inden for det grønne område og stammer helt til bage fra 70 ernes begyndende selektion af plantemateriale til planteskolerne. Frøkildeudvalget er stadig aktivt, mens klonkildeudvalget har været på standby de sidste 3-5 år. Begge udvalg blev i sin tid nedsat med frivillige repræsentanter blandt forskere, konsulenter og branchefolk. De var - og er - med til at anbefale hvad der skal arbejdes videre med i selektionen af frøkilder og kloner. Frøkildeudvalget har sekretariat hos Institut for Vedplanters Genressourcer på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (den gamle Landbohøjskole). Udvalget syner og udpeger frøkilder til park og landskabsområdet. Frøkilderne listes på en L-nummerliste som kan ses på Klonkildeudvalget har sekretariat på Institut for Havebrugsproduktion på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (tidligere Statens Planteavlsforsøg). Klonkildeudvalgets lavere aktivitetsniveau viser sammen med nedlæggelsen af DAFO-Foreningen at dette område er under pres. Martin Jensen, seniorforsker på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, og næstformand i Frøkildeudvalget er lidt bekymret over udviklingen: Arbejdsområdet har det svært i disse år da fremavlsarbejdet har været svært eller nu umuligt at finansiere fra det offentlige eller private erhvervs side. Efter nedlæggelsen af Dafo-Foreningen fra nytåret 2009/2010 er der ingen der varetager genbevaring, fremavl og sikring af sundt og genetisk korrekt plantemateriale på det vegetativt formerede område. Producenterne har valgt denne omkostning fra og brugerne af planterne må så forlade sig på at erhvervet selv holder fanen højt. Tilsvarende er den tidligere offentlige udvikling af nyt plantemateriale reduceret meget og nu næsten helt overladt til erhvervet selv. sh 56 GRØNT MILJØ 3/2010

57 Gratis overblik over byggeprojekter Der er for tiden over 2500 byggeprojekter i Danmark påbegyndt inden for de sidste to år. Information om hvert projekt er fra 1. marts frit tilgængeligt på hvor man kan finde oplysninger om arkitekt, entreprenør, ingeniør, byggesum, beliggenhed og projektstart. Det er Magasinet Byggeri+Arkitektur der har stillet siden til rådighed sammen med Bygge Information A/S. Man søger alfabetisk efter byggeprojekt, arkitektfirma, ingeniørfirma eller entreprenør. Når man har fundet den man søger, klikker man på navnet og får en boks frem med firmaoplysninger og de projekter på databasen som man er med i. Det er dog kun hovedleverandører der er med. Nogle hurtige nedslag viser ikke at der f.eks. er anlægsgartnervirksomheder og landskabsarkitektfirmaer med. Det er ofte at fagfolk gerne vil have et hurtigt overblik over hvem der er med på et bestemt projekt. Med vores nye værktøj kan man når som helst få adgang til vigtig viden hvad end man kører forbi en ny byggeplads, sidder til et byggemøde eller bare i den daglige arbejdsgang, udtaler Nicolaus Nissen, chefredaktør på Byggeri+Arkitektur. RAPID EURO med LIPCO stennedlægningsfræser Basismaskinen er fuldhydraulisk med el-tilkobling ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk Anlægsgartneren eller entreprenøren i gang? Det er ikke altid til at se. Flere anlægsgartnere bliver også grå Flere anlægsgartnervirksomheder har de senere år udviklet sin kapacitet til at udføre entreprenøropgaver - og dermed også kunne tage flere opgaver i hovedentreprise. Der er sket en brancheglidning, skriver Torben Sigh i Licitationen ( ). En af de grønne virksomheder der også er blevet grå, er OK grøn anlæg A/S i Borup. Leder af anlægsafdelingen Søren Løkkegaard fortæller: Tidligere blev anlægsgartnerfirmaerne bedt om at byde på fortovenes flisebelægninger og vejtræer, men nu er der hos bygherrene kommet en forståelse af helheden som stiller anlægsgartnerne bedre. Hvis vejtræerne skal trives, er det jo ikke ligegyldigt hvordan man har behandlet jorden, afvandingen og vandingssystemerne. Alt det har vi specialister til så vi kan tilbyde en samlet pakke på vejanlæg inklusive kloakering og asfaltering, siger han. En af firmaets aktuelle opgaver er renoveringen af Øresundsvej på Amager med cykelstier, opholdspladser og nye belægninger. En anden opgave knytter sig til et stor underjordisk parkeringsanlæg på Islands Brygge i København. Her står OK grøn anlæg for terrænarbejderne samt retablering af veje, boldbane, legeplads og beplantning. GRØNT MILJØ 3/

58 I modlys den 4. marts er boulevarden lidt grå. Men roserne er store. Foto: Vejdirektoratet. Vejprisen gik til Sønder Boulevard der forener trafik og miljø Den fornyede Sønder Boulevard på Vesterbro i København fik Vejprisen 2009 som et godt eksempel på nytænkning af det offentlige rum og forening af miljø, rekreation og trafik på samme sted. Prisen som Vejdirektoratet har uddelt årligt siden 1994, havde den rekreative vej som tema. Hvis boulevarden ved sin anlæggelse i slutningen af 1800-tallet var et billede på det nye borgerskabs urbanitetsdrømme, er den i dag et nutidigt bud på hvorledes to tidligere så adskilte funktioner som infrastruktur og rekreation kan blive til mere end summen af disse. Revitaliseringsprojektet er helt i tråd med årets tema: den rekreative vej. Disse ellers svært forenelige funktioner, bilfærdsel og rekreation, afvikles side om side på fornem vis. Løsningen har allerede bevist sin duelighed, idet den fungerer godt både rekreativt og trafikalt, hedder det i motivationen. Desuden peges på kommunens fine håndtering og behandling af plads og anlæg. Prisen blev 5. marts overrakt til Bo Asmus Kjeldgaard, borgmester for Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Sønder Boulevard sætter helt sikkert nye standarder for hvordan vi skaber gode byrum i København. Boulevarden var en trafikeret gennemfartsvej der nu er blevet til et sted hvor man kan gå en tur i grønne omgivelser, hænge på en bænk, bruge legepladsen eller spille bold. Vi har skabt nye muligheder midt i byen - vi har skabt et grønt bælte gennem Vesterbro, udtalte Kjeldgaard. Der tabes masser af gods ude på vejene Murerspande, juletræer, cykler, paller. Alt muligt bliver tabt på vejen fordi bilisterne ikke surrer deres gods ordentligt fast på laddet, traileren eller tagbagagebæreren når de kører arbejdskørsel eller til genbrugsplads eller sommerhus. Det viser Vejdirektoratets opgørelse over tabt gods på statsvejene i Hele 6001 gange måtte Vejdirektoratets TrafikInformations Center i 2009 sende folk ud og fjerne det tabte og trafikfarlige gods. Trafikanter må af hensyn til egen og andres trafiksikkerhed ikke selv standse for at samle det tabte op. De skal i stedet ringe til Trafik Informations Centeret ( ) der klarer ærterne. Derimod er det trafikanternes pligt at surre sine ting ordentligt fast. På kan man se enkel instruktion i hvordan man gør. LIB er blevet en brancheklub Landbrugsmaskinimportørerens Brancheforening (LIB) er nedlagt. De kun fire medlemmer har i stedet oprettet Landbrugsmaskin- Importørernes Brancheklub, LIB-klubben, til at koordinere udstillingsaktiviteter og statistikker. Ændringen, der blev besluttet på foreningens generalforsamling 4. marts, betyder at de enkelte virksomheder nu selv varetager kontakten til myndigheder, organisationer m.m. Selv om LIB-medlemmernes samlede andel af traktorsalget udgør cirka 2/3 af markedet, skønnede medlemmerne ikke at der er behov for en egentlig forening, oplyses det. Ændringen betyder også at sekretariatsfunktionen hos Dansk Maskinhandlerforening i Kolding afvikles. Det er her at brancheforeningen Maskinleverandørerne også har sekretariat. Den gamle forenings formue på kr. er doneret til Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumsfond. De fire medlemmer i den nedlagte forening er LMB Danmark A/S, CNH Danmark A/S, AGCO Danmark A/S og Nellemann Agro AS. 58 GRØNT MILJØ 3/2010

59 Irrelevante krav i udbudsmaterialer I udbud stiller kommunerne gang på gang krav som reelt ikke bruges til noget i konkurrencen, og som er meget voldsomme i forhold til opgavens størrelse, skriver Håndværksrådet i sit nyhedsbrev (5/2010). Der hvor kæden hopper af, er når kravene stilles som ren rutine. Det kan være krav om en soliditetserklæring, tre års regnskaber, krav til den årlige omsætning eller lignende som bruges ved større og længerevarende opgaver, siger Mads Engberg chefanalytiker i Håndværksrådet. Når de samme krav finder vej til opgaver med kort varighed, er det en uskik. Det handler ofte om at kommunerne er usikre og urutinerede, og så er det desværre lettere at stille flere krav end man har brug for, for så er man i hvert fald dækket ind, lader tankegangen til at være, siger han. Engberg gør opmærksom på at reglerne om sikkerhedsstillelse i AB 92 bør give kommunerne nok sikkerhed for opgavens udførelse så de ikke behøver stille yderligere økonomiske krav ved korte opgaver. Kommuner under erhvervspolitisk lup dk er en ny hjemmeside hvor Dansk Byggeri ser nærmere på hvordan landets 98 kommuner klarer sig på områder der har betydning for virksomheders lokale vækstvilkår og borgerservice. Man kan bl.a. se hvemder opkræver dækningsafgift for erhvervsejendomme, hvor stort udliciteringspotentialet er, hvor meget det koster at få behandlet en byggesag, kommunernes evne til at sørge for unges uddannelse og den kommunale beskæftigelsesindsats. Med hjemmesiden kan man se hvordan det står til i de enkelte kommuner, men vi håber da også at de kommuner der har det svært, kan tage ved lære af de kommuner som klarer sig bedre, siger erhvervspolitisk konsulent Kathrine Stampe Andersen, Dansk Byggeri. NATURAL URBAN SOMMER 2010 BESTIL DIN SOMMERLØG 2010 NU! VARIANTER FÅ OPLYSNINGER ONLINE PÅ AGENT THUESEN JENSEN AS. HENRIK IVERSEN / GRØNT MILJØ 3/

60 Sekretariatet er stillet op til gruppebillede i haven bag Linde Allé 16. Anledningen er Gitte Christiansens 25 års jubilæum i Fra venstre: Gitte Christiansen, Søren Holgersen. Kirsten Ludvigsen, Jens Klarskov, Arendse Nedergaard, Gert Juhl, Lisbeth Nørremark, Henrik Hansen og Iben Braun. Det skulle bare have været et halvt år med tilskud Det blev til 25 år. En tid med gode kollegaer og Grønt Miljø som rygraden i arbejdet Af Søren Holgersen Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og begynder den 1. april 1985 og ophører den 30. september 1985 ved arbejdsdagens ophør. Sådan står der i ansættelseskontrakten underskrevet 15. februar 1985 af direktør i Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre, Jens Raunkjær. Og af mig. Anlægsgartnerne søgte en en projektdeltager til revision af anlægsgartnernormerne og en udvikling af den dengang helt nye kvalitetssikring. Med offentligt tilskud. Den slags ordninger var der mange af i 80 ernes arbejdsløshed. Og jeg søgte. Et halvt år gik vel an med anlægsgartneri selv om det var den overordnede landskabsplanlægning der trak. Det gik an. Men jeg stoppede ikke 1. september. Min ansættelse blev forlænget til et år. Og derefter blev jeg fast. Uden tilskud. Det halve år blev til mange flere. Den 1. april fejrer jeg 25 års jubilæum. Hvis man da kan kalde det det, for det er over to år siden jeg blev virksomhedsoverdraget til Danske Anlægsgartneres selskab ProVerte A/S, og tre måneder siden jeg stoppede der og overtog Grønt Miljø i forpagtning. Men arbejdet er det samme. Og jeg sidder stadig i huset. Indtil 1. april som ikke kun er jubilæumsdatoen, men også den dag jeg skal være ude af lokalet. Det var Grønt Miljø der først fik mig til at blive. I begyndelsen var det et lille blad som fagkonsulenten - Michael H. Nielsen - lavede som en del af sit job. Jeg blev koblet på og skrev de første småartikler i nr. 2, Om Naturplejesvende på Københavns Vestvold, Janni i Vestskoven og Kurvesæt til belægningssten for at tage overskrifterne. Året efter overtog jeg redaktørjobbet, i 1994 også rollen som ansvarshavende. Jyden i tronstolen Da jeg troppede op 1. april 1985 var det på Linde Allé 16 i Vanløse, det hus foreningen i 1971 havde købt af Dansk Gartnerforbund der året før var blevet en del af SiD, i dag 3F. Her blev jeg installeret i det mindste lokale som jeg skulle beholde de næste 12 år. På Linde Allé 16 tronede Jens Raunkjær i direktørstolen, jyde og sælger af Guds nåde og et stærkt socialt midtpunkt. Han havde to år før - som direktør for foreningens LDA Serviceselskab - været med til at introducere Grønt Miljø som et bredt funderet fagblad. Det afløste sammen med det interne LDA-Nyt det gamle blad Anlægsgartneren. Det havde med sit relativt smalle fokus ikke det ønskede potentiale, hverken med hensyn til økonomi eller profilering. Raunkjær rådede over syv medarbejdere. Tre konsulenter: Flemming B. Hansen (økonomi og marketing), Ole Wind (jurist på deltid) og Michael H. Nielsen. I sekretariatet sad Kirsten Ludvigsen, Gitte Christiansen og Gitte Jensen og tog sig af telefoner, bogholderi og skrivning af direktørens og konsulenternes breve der højrøstet blev indtalt på diktafon. Gitte Christiansen nåede at fejre 25 års jubilæum. Det havde den første direktør gjort ti år før. Jeg er den tredje. Og den eneste tilbage fra dengang. Jens Raunkjær tog til Håndværksrådet i 1988 og blev i tre år afløst af fagkonsulent Michael H. Nielsen, den hidtil eneste firektør hentet fra egne rækker. Jens Klarskov tog de næste tre år og er i dag direktør i Dansk Erhverv. Han blev afløst af Stephan Falsner der har taget de sidste 16 år. 65 ansatte gennem tiden Ud over direktørerne er medarbejderne kommet og gået. Der har været 65 siden 1958 hvis man medregner 15 studentermedhjælpere og 4 delvist tilknyttede folk. Jeg har selv haft fornøjelsen at arbejde sammen med de 58. Det har været en meget positiv oplevelse. Ud over Grønt Miljø er det de gode kollegiale forhold der har holdt mig i gårde. 11 af medarbejderne har været der i mere end ti år. 21 har været der i mere end fem. 60 GRØNT MILJØ 3/2010

61 SEKRETARIATET DIREKTØRER Poul Frøling ( ) Jens Raunkjær ( ) Michael H. Nielsen ( ) Jens Klarskov ( ) Stephan Falsner (1994-) FAGKONSULENTER Poul Pedersen ( ) Jens Krarup Nielsen ( ) Michael H. Nielsen ( ) Torben Dam ( ) Gert Juhl ( ) Anne F. Stausholm ( ) Kim Tang Jørgensen (1997-) Line Mortensen ( ) Eva Meyle ( ) Bente Mortensen ( ) Henrik Ward Poulsen (2007-) 1960 ANDRE KONSULENTER J.P. Johansen ( ) Lars Andersen ( ) Flemming B. Hansen ( ) Ole Wind ( ) Hanne Hartoft ( ) Mette Blaabjerg ( ) Kent Bonde ( ) Lars Peter Tolstrup ( ) Torben Lantau (1996-) GRØNT MILJØ Søren Holgersen ( ) Lars L. Thorsen ( ) PROVERTE Michael Petersen (2006-) Rut Baltzer (2008-) Catharina Hallberg (2010-) KONTOR & BOGHOLDERI Inger Birkmose ( ) Gitte Christiansen ( ) Kirsten Ludvigsen ( ) Gitte Jensen ( ) Anne Hansen ( ) Arendse Nedergaard ( ) Inge Rudebeck (1998) Britta Stig ( ) Maria Sørensen ( ) Anne-Marie Poulsen (2001-) Jette Syhler ( ) Tina Schønemann (2006-) Poula Laursen (2006-) Charlotte Dickow (2007-) Dorrit Arnt ( ) Pernille Bruhn (2007-) DELVIST TILKNYTTEDE Henrik G. Hansen ( ) Mogens Petersen ( ) Hanne Laursen (1998) Jørgen N. Lassen ( ) STUDENTER Claus Nielsen ( ) Iben Braun ( ) Lisbeth Nørremark ( ) Birgitte Ivertsen ( ) Jakob Kamp ( ) Lea Ovesen ( ) Stefan Anbro ( ) Lars Poulsen ( ) Pernille S. Pedersen ( ) Anne T. Schultz ( ) Ione Skovgaard ( ) Lisbeth Pedersen ( ) Line Poulsen (2003) Lisa H. Hansen ( ) Signe Hansen ( ) Stabiliteten er dog større end tallene umiddelbart tyder på da mange at de kortere tids ansatte er barselsvikarer og studentermedhjælpere. En nærmere analyse viser hvordan ansættelsespolitikken skifter. En tradition med selv at tilbyde juridisk sagsbehandling blev indledt i 1983 og varede til 1994, selv om sagsbehandlingen de sidste tre år lå hos direktøren. Siden har juraen ligget i Håndværksrådet. Traditionen med fagkonsulenter blev indledt i 1971 med Poul Petersen. De næste 21 år var der én fagkonsulent. Siden 1992 har der været to eller tre. En tradition med økonomi- og marketingkonsulenter blev indledt i 1979 og sluttede ti år efter. Det var en vanskelig kombination. Enkelte andre konsulenttyper har optrådt, bl.a. den nuværende arbejdsmarkeds- og organisationskonsulent Torben Lantau. Studentermedhjælpere blev introduceret i 1991 med succes trods deres naturligt korte ansættelsesperiode. De næste 15 år var der 15 studerende, tit flere samtidig, men fra 2005 klingede tendensen af. På det seneste er der tendens til at flere opgaver lægges ud til eksterne konsulenter. De varetager bl.a. kommunikation, arbejdsmiljø, web og egentlige sekretæropgaver. Ja, nu er tilmed Grønt Miljø placeret i et eksternt selskab. Antallet af ansatte varierer med tiden som man kan få et indtryk af ved at tælle sammen ned gennem skemaets søjler. Det hænger sammen med både konjunkturer og ansættelsespolitik. Fra midt i 80 erne har tallet dog ligget på mindst 7-8 plus studenter. I dag er tallet 13 - hvis man regner ProVerte og Grønt Miljø med. Ellers er tallet 9. Kulturskift Kulturen har skiftet med årene. Jeg husker 80 erne som den mest festlige. Den var i hvert fald dengang der blev drukket og sunget mest. Typer som Jens Raunkjær, Flemming Hansen og Kirsten Ludvigsen var altid garanter for en fin og løftet stemning. Måske var det også fordi de ansatte generelt var yngre. Direktør og konsulenter var i 30 erne, hvor de i dag er år ældre. Jeg var selv studenten på kvisten som seniorklubbens formand Niels Arne Rasmussen kaldte mig. Der kom også flere medlemmer i huset dengang, ikke kun til møder. Også for lige at kigge ind. Og når de var til et møde, tog de ofte lige en kontorrunde før de gik. I dag synes tiden at være mere knap. Måske det også spiller en rolle at huset er fysisk større. Der var en fortættet stemning i den Vanløsevillaen hvor sekretariatet lå indtil Nu er det mere elegant og luftigt. Men med knap så meget liv. Samtidig har ledelsestilen skiftet markant med tiden, direktøren og landsformanden. Set i tidens perspektiv synes det som der er mindre begejstring og holdånd end før. Påfaldende er det også hvordan erhvervspolitikken er falmet, konsulenttjenesten er udhulet og de eksterne konsulenter tager over. Og det sker mens der er økonomisk krise og den lille forenings selvstændighed udfordres. Der er brug for en ny vision og en ny start. Sekretariat Niels Ebbesensvej 18B, Frederiksberg 2. Nordre Fasanvej 133, Frederiksberg 3. Linde Allé 16, Vanløse 4. Sankt Knuds Vej 25, Frederiksberg Med rødt er angivet dem der i dag er ansat. Flere af de korte ansættelser er barselsvikariater. Flere ansættelser er periodevist afbrudt (barsler mv.) uden at det anføres. Studentermedhjælpere er i alle tilfælde deltidsansættelser. Enkelte meget kortvarigt ansatte er ikke med (typisk under 3 uger). På forhånd undskyld for eventuelle fejl og forglemmelser! Næsten som Krøyers maleri Hip Hip Hurra. Men det er igen i haven i Linde Allé. Jens Raunkjær er ved at takke af som direktør. Året er GRØNT MILJØ 3/

62 Fiberdug optimeret til at stoppe rødder RootSeal Rodhæmmer hedder Fibertex nye grønne fiberdug der er optimeret til at bremse planterødder. Når fiberdugen anbringes lodret i plantehullet kan den ifølge Fibertex hindrer gennemgroning, f.eks. ud under en belægning som ellers let kan blive ujævn og bulet når rødderne vokser til. Ifølge Fibertex har fiberdugen bestået en test med bl.a. agressive bambusrødder. Fiberdugen er af 100% polypropylen. Den er nålet og termisk bundet og har en kraftig dermed en pæn vægt på 250 g/m 2. Fiberdugen sælges i ruller på 1 x 5 meter og 1 x 50 meter. Specielle dimensioner kan leveres efter aftale. Fibertex fremstiller i forvejen den sorte fiberdug WeedSeal der er optimeret til afdækning i bede og bl.a. tillader vand at trænge igennem. Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning KALENDER KURSER & KONFERENCER APRIL 2010 Hvordan står det til i den danske natur? Silkeborg 8-9/4. DMU, FVC. European Tree Worker Certificate (ETW). Skovskolen, Nødebo 10/4. SL, DTF. Uddannelser i natur og friluftsliv. Skovskolen, Nødebo 12/4. SL. Lokal håndtering af regnvand - LAR. Århus 8/4. Tåstrup 14/4. TIR. Vejvisning for lette trafikanter. Nyborg 13/4. VEU. Den nye planstrategi. Middelfart 13/4. DB. Vandet stiger! Roskilde Havn 15/ 4. SL. Naturen i Byen. Århus 17/4. Naturhistorisk Forening for Jylland, www. floraogfauna.dk og Jydsk Forening For Naturvidenskab. Tilgængelighedsrevision. Odense 20/4. VEU. Vejledning om pleje af fortidsminder. Espergærde 20/4. VEU. Byøkologi og bæredygtig udvikling. Malmø 23/4. LAF. Digital kommuneplanlægning. Kolding 26-27/4. DB. MAJ 2010 Naturvejledning A. Skovskolen, Nødebo 5-7/5. Eldrupgård, Djursland 17-19/5. SL. DM i træklatring. 7-8/5. DTF. Haveturisme. Frederiksberg 11/5. SL. Terapihaver & Haveterapi for voldsramte kvinder og børn. København 14/5. SL. Trafik og mobilitet. Næstved 17-18/5. DB. Trafiksaneringer i byer. Middelfart 18/5. VEU. Dimensionering af vejbefæstelser. Nyborg 19/5. VEU. JUNI 2010 Bytræarboretet - resultater, rundvisning og demonstration. Hørsholm 1/6. SL. Læringsmiljø Nærmiljø - tværfaglig temadag for parkforvaltere og skolelærere. 3/6. SL. Åben Land Konferencen 2010: Forandringer i landbrugslandskabet, grøn vækst, vand og natur. Maribo 10-11/6. SL. DB. Den eventyrlige natur - fortællekursus med naturen som scene. Skovskolen, Nødebo 17-18/6. Eldrupgård, Djursland 16-17/9. SL. Verden i Danmark 2010 As Found /6. SL. AUGUST 2010 Fokus på haven & Rosenkåring. Valbyparken, København 1/8, Arr: Københavns Kommune. Naturnær kontra traditionel skovbrug. Gunnerslevholm Gods 21/8. SL. SEPTEMBER 2010 Miljø- og klimatilpasset vejafvanding. Fredericia 8/9. VEU. Komprimering af ubundne materialer. Hedehusene 21/9. VEU. Ugekursus i afløbssystemers opbygning og funktion. Tåstrup 27/9-1/10. TIR. OKTOBER 2010 Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU. Kampen om investeringer. Det 60. danske Byplanmøde. Århus 7-8/10. DB. Managing the Urban Rural Interface. København 18-21/10. SL. Studietur til Argentina / 10. DB. ANDRE KURSER AMU-kurser: Se 3F s Vejviser. Diplom i Parkvirksomhed: Se Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se UDSTILLINGER Grøn Fagmesse. Sandmosen, AMU Nordylland 17/6. MØDER Landskabsarkitekternes Forening. Generalforsamling, Malmø 23/4. LAF. Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil [email protected] Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde AC Akademikernes Centralorganisation. T DAG Danske Anlægsgartnere. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DTF Dansk Træplejeforening. T FVC Ferskvandscentret. T LAF Landskabsarkitekternes Forening. T REN RenoSam. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T TIR Teknologisk Institut Rørcentret. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T GreenProject natur, miljø & projektrådgivning Få styr på klima og miljø og spar penge! GreenProject hjælper virksomheder og organisationer med udfordringer inden for klima- og miljøområdet. Bente Mortensen, hortonom Master of Environmental Managemnent Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 3/2010

63 GAMLE NYHEDER For 75 år siden Vi har nu tre slags havearkitekter: De som lever af projekteringsarbejde, havearkitekter som driver anlægsgartneri (man kan også sige anlægsgartnere som kalder sig havearkitekter) og havearkitekter som hovedsagelig eller delvis lever af et embede eller et andet erhverv. Alle kategorier er repræsenterede i vore foreninger. Men det er jo temmelig åbenbart at den første kategori er yderst tyndt repræseneteret. Når jeg har talt med kolleger om dette spørgsmål, og jeg har fornægtet det ønskelige i tilstedeværelsen af mange havearkitekter af første slags, så møder man to indvendinger, en meget alvorlig at det er umuligt at leve af dette arbejde her i landet, og en mere subjektiv at den havearkitekt som selv gennemfører sine anlæg vil opnå et bedre resultat end den som må lade andre anlægsgartnere udføre sine arbejder. (C. Th. Sørensen, Havekunst 1935). I forbindelse med etablering af vejbeplantning har man her udlagt plastik hvor der senere plantes. Grønt Miljø, For 25 år siden Ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp arbejder man med udvikling af metoder og maskiner til fremdyrkning af landskabelige beplantninger (...) I bestræbelserne på at at nedsætte etableringsomkostningerne for landskabelige beplantninger har man senest indledt forsøg med plastafdækning af jorden forud for selve plantningen. At man har valgt at beskæftige sig med denne lidt specielle anlægs- og plejeteknik, er der flere grunde til. Dels en filosofi om at man ved planteetablering må arbejde med flere forskellige anlægs- og plejemetoder som tilpasser sig de økonomiske forudsætninger i hver enkelt situation, men også en følge af at brug af kemiske bekæmpelsesmidler er forbudt i halvdelen af alle svenske kommuner. (Michael H. Nielsen, Grønt Miljø marts 1985). For 50 år siden Læretiden er nedsat til 4 år for alle, og der kan nu tages lærlinge i anlægsgartneri allerede fra første læreårs begyndelse. Lærestedet skal dog i hvert enkelt tilfælde godkendes af det faglige fællesudvalg. der skulle herefter blive rig lejlighed til en tiltrængt forøgelse af kvalificeret arbejdskraft til faget - dette må absolut ses som et stort fremskridt for erhvervets standard. (H.P. Samuelsen, Anlægsgartneren, marts 1960). For 10 år siden Et af landets største og ældste anlægsgartnervirksomheder, Thomsens Anlægsgartneri A/S i Ålborg, er 5. januar solgt til Danmarks størst entreprenørkoncern, NCC Danmark A/S. Det er et signal om en udvikling hvor store entreprenør- og rengøringsfirmaer ruster sig til et gennembrud for udlicitering af især offentlige grønne driftopgaver. Og som i andre brancher sker det for tiden ved opkøb der kan sikre at udvidelsen ikke ledsages af dårlig kvalitet. (sh, Grønt Miljø, marts 2000). GRØNT MILJØ 3/

64 De grå erhvervsgrunde i den grønne helhed De forsømte udemiljøer på arbejdspladserne er et oplagt arbejdsområde for grønne fagfolk Nyanlagt ødegård i første parket ved gadekryds. Af Svend Andersen Mange virksomheders udearealer har en elendig standard. Der er rige muligheder for at hæve niveauet, både af hensyn til miljø, æstetik, virksomhedsimage, og personaletrivsel. Og af hensyn den grønne helhed som de private arealer er en del af. Situationen giver også gode markedsmuligheder for grønne fagfolk der kan tilbyde virksomhederne professionel pleje og vedligehold. I krisetider er det ekstra oplagt at udnytte disse muligheder. Men efterspørgslen kommer ikke af sig selv. Det kan desuden være nødvendigt at udvikle den plantefaglige ekspertise hos dem der udbyder pleje og vedligehold. Den kedelige historie Mange udbydere af pleje og vedligehold har ikke øje for eller er ikke gode nok til at sælge varen, hverken når det gælder de grønne omgivelsers betydning eller når det gælder de plantefaglige muligheder. Det kan være en af grundene til at opgaven tit ender i udbud om laveste pris for nødvendig græsslåning, hækklipning og snerydning. Generelt spredes befolkningens faglige viden og holdninger mere og mere. Det ses f.eks. i den store variation der er i folks forvaltning af deres boliger og haver. Det betyder også at virksomhedernes beslutningstagere generelt er kommet længere væk fra det grønne og forståelsen for hvad det grønne er. Den øverste ansvarlige har en uddannelse langt fra det grønne, og der er ikke nødvendigvis andre i organisationen som har den faglige indsigt der skal til for at se mulighederne i udemiljøet og formulere ønsker. Flere og flere virksomheder drives som selskaber hvor ledelsen (direktøren) ofte sidder i en kort årrække og måske tilmed er underlagt et fjerntliggende hovedsæde og bestyrelse. Ledelsens lyst til langsigtede investeringer i grønnere omgivelser ligger derfor ikke altid ligefor, især hvis investeringen skader det umiddelbare økonomiske resultat og måske først slår igennem når direktøren er væk og videre. Disse forhold, kombineret med befolkningens generelt mindre og mindre håndværksmæssige indsigt i jord og plantedyrkning, gør at mange virksomhedsledere og boligejere måske mere betragter arealerne uden for bygningerne som et nødvendigt onde og ikke som en del af helheden med potentiale i relation til image, trivsel og miljø. Del af den grønne helhed Det er i dag naturligt for de fleste virksomheder at påtage sig både et socialt ansvar og et miljøansvar. Ikke nødvendigvis fordi der er penge i det her og nu, men det i længden kan koste dyrt i faldende respekt og negativ omtale at lade være. Samme tilgang er der ikke til udenomsarealerne, men det burde der være. Det taler mange gode argumenter for. Det grønnes betydning for miljøet er på mange områder velundersøgt. Det er f.eks. velkendt at omgivelserne påvirker en virksomheds image og dens kunders og medarbejderes æstetiske oplevelse af virksomheden. Hvilket igen påvirker både salget og glæden ved at gå på arbejde. Sammenhængen er meget svær at gøre op i kroner og ører, men i forhold til virksomheders omsætning og til hvad der ellers ofres på alt fra bygningsarkitektur, inventar, reklame og anden imagepleje, kræver det kun småpenge at sikre spændende grønne og velplejede udearealer. Alligevel er der mange ødegårde i industriområder mv. At gode eksempler smitter, er velkendt, og det bør udnyttes. Nabovirksomheders direktører og medarbejdere ser hvad der sker rundt i området, sammenligner med egen virksomhed og får måske gode ideer. Det er her den grønne fagmand skal sætte ind med tilbud eller planer. De kan udvikle sig i kvarteret som ringe i vandet. Offentlige grønne forvaltere har selv interesse i at fremme et større ejeransvar for det grønne anlæg på private arealer. Offentlige og private grønne arealer udgør sammen byens grønne helhed. Den får det svært hvis for mange private arealer forsømmes. Kommunernes grønne afdelinger og planafdelinger bør derfor samarbejde om hvilke krav til omgivelser der skal stilles i lokalplaner og byggetilladelser samt hvilke sanktioner der skal falde hvis kravene ikke opfyldes. Det vil desuden inspirere og motivere til at forbedre eksisterende anlæg, private som offentlige. Man kan måske også forestille sig et samarbejde hvor kommunen laver forbedringer i et område mod at virksomhe- To anlæg af samme størrelse og sammenlignelige plejekrav. Men med stor forskel når man ser på miljø, fauna og udtryk. 64 GRØNT MILJØ 3/2010

65 Stilrent industribyggeri. Udenomsarealerne er i overskud, uanvendelige og uinspirerende for personale og forbipasserende og næppe meget interessante for andet end regnorme. Enkle løsninger med solitære og anderledes planter bryder flader af grønt græs og bidrager til oplevelse af årstiderne. Enkelttræer præger både den enkelte ejendom og hele gaden. derne i området forpligter sig til at give deres bidrag på deres egne arealer. Så får man dobbelt effekt. Vi får ikke lov til det Mange af erhvervslivets udemiljøer kan umiddelbart forbedres med enkle velvalgte nyplantninger eller ændringer i de eksisterende beplantninger. Det er en begyndelse, og måske endda med mindre plejeindsats til følge. Det kan være nogle få markante store træer der passer til bygningernes størrelse i stedet for plejekrævende ubestemmelige bede. Det kan være effektivt bunddække, enkelte spændende blomstrende buske og træer og maskinklippede hække til afskærmning og rumdannelse. Planter kan bruges på uendelige måder til iøjnefaldende løft af udearealernes udtryk og anvendelse. Men det kræver plantekundskab om planternes krav til vokseplads, deres udvikling og krav til plejeindsats. Og en evne til at sælge varen. Når jeg taler med anlægsgartnere om eksempelvis at plante tre markante træer på en gold plæne ved store og massive bygninger, bliver jeg mødt med argumenter om at det har vi prøvet. Vi får ikke lov til det, og i øvrigt er der ikke penge i det, lyder det. Det er sikkert rigtig hvis man ser isoleret på det. Det kræver en salgsindsats at få lov til at plante træerne, og anlægsprojektet er i sig selv lille og slutfortjenesten ret minimal. Ser man imidlertid opgaven i et større perspektiv, kan sådanne tiltag få anlægsejerens øjne op for anlægsgartnerens faglige kunnen. Kontrakten om pleje og vedligehold bliver lettere at genforhandle, og indtjeningen bedre. Både virksomhedens kunder og dens medarbejdere kommenterer ofte gode forbedringer over for en virksomheds ledelse, og det kan give ledelsen lyst til at fastholde en god leverandør og måske tilmed efterspørge yderligere forbedringer af omgivelserne. Fagfolk skal tro på det Dygtige anlægsgartnere og projekterende bør kunne overbevise en stor del af landets virksomheder om det fornuftige i at interessere sig for gode og funktionelle omgivelser for virksomheden. Det gælder om at få de første med. Senere vil resultaterne og fordelene i f.eks. personaletrivsel og virksomhedsimage lægge et naturligt pres på fodslæberne. Vi skal som grønne fagfolk også selv tro på det. Man kan f.eks. lave en idémæssig gennemgang af kunders anlæg i et område sammen med en plantekyndig udefra. Ideerne bearbejdes og sælges kvarters vis med de fordele det giver. Man kan også tilbyde store maskindsåede blomsterbede på store plæner i kvarteret. Det vil skabe opmærksomhed. Årstiderne bliver mere synlige, medarbejdere får lyst til at gå ud efter arbejdstid og forbipasserende kan tage en markbuket med hjem. Maskinklippede større hække kan skabe spændende linjer, skjule pladser med nødvendigt rod eller give rum til ophold på sommerdage. Er både plantning og årlige maskinklipninger sat i system, vil udgiften være overkommelig. Nogle få større solitærplanter, specielle stedsegrønne eller blomstrende træer, fremhæver årstider og giver variation, fugleliv, oplevelse og mentalt velvære. Frugttræer understreger også årstider og kan både friste folk og fæ. Og så kan man give fælles tilbud på en ensartet systematisk og professionel beskæring af træer i et område. Til gavn for udtryk og sammenhæng i områdets træbeplantninger samt en fornuftig økonomi for både ejere og udførende. SKRIBENT Svend Andersen er konsulent inden for planter og planteanvendelse gennem sit firma Plantefokus. GRØNT MILJØ 3/

66 VINDUET Skolegårdene skal være bedre Skolegårdene er slidte, dårligt vedligeholdte og har elendige legeredskaber. Det hæmmer børnenes udvikling, skriver Petter Åkerblom, Johan Tranquist og Johan Faskunger fra Movium i Sverige. Forskning og erfaring viser at attraktive udemiljøer stimulerer fantasien, vækker lysten til at lære og bidrager til en sund livsstil hos børn og unge, konstaterer de. Og, fortsætter de: Udendørsbaseret læring mindsker slid på skolens bygninger, og ødelæggelsen af det udendørs miljø reduceres når børn og voksne engagerer sig i skolegårdsudviklingsprojekter. Det er vigtige økonomiske argumenter i tider med nedskæringer. Så hvad venter vi på? Internationalt gøres allerede en omfattende indsats for at forbedre skoler og skolegårde. I England satses imponerende 45 milliarder pund over en periode på femten år på skolefornyelse (...) Det er på høje tid at gøre noget lignende i Sverige. Vores mål er at finde måder at organisere, iværksætte og finansiere en flerårigt nationalt program for udvikling af skolegårde. Det underliggende landskab Byen er et bebygget landskab hvor topografien stadig sætter sit aftryk på stedet. Det forklarer en australske arkitekt Richard Leplastrier i Weekendavisen ( ) efter at have modtaget Dreyers Fonds Hæderspris for sin forståelse af arkitektonisk bæredygtighed. I København er den lille beskyttede strand, Gammel Strand, begyndelsen på byen og dens oprindelige mening. Jeg vil vædde på der stadig er sol, læ og rart at sidde. Jeg ser en masse ligegyldige bygninger skyde op der ikke handler om landskab eller sted, men om stil eller mode. Jeg vil ikke være kritisk, men hvis noget skal fungere godt og smukt, må arkitekten forstå det underliggende landskab. Det var her længe før noget som helst andet. Det har sin mening. Testcentret i Østerild Et testcenter for vindmølleindustrien skal ifølge en kommende anlægslov placeres i Østerild Plantage i Thy med en rydning af 1500 ha fredskov til følge. En af de største rydninger, skrev Poul Hald Mortensen, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, i Jylland sposten den 22. februar: Som skovenes og naturens politiske vogter burde miljøministeren slet ikke tryne naturen som den svage part, når projektet har rigeligt med midler til at Natursten vinder frem, men følger kvaliteten med? Svenske stenfagfolk råber vagt i gevær. erstatte spredte boliger på landbrugsjord. Miljøministeren burde foretage det modige valg og placere testcentret der hvor landbrugsjorden efterfølgende kan dyrkes som intet var hændt. Så kunne ministeren leve op til sit ansvar for at prioritere landskaber, skov og natur. Vi sår fremtidens invasive arter Invasive plante- og dyrearter er et tiltagende problem i landskabet. Så hvorfor indfører vi stadig uden videre nye haveplanter, spørger biolog Jan Kjærgaard i Hedeselskabets tidskrift Vækst (1/2010) under overskriften Vi sår fremtidens invasive arter i haverne. Det er meget sandsynligt at nogle af disse nye planter der i øjeblikket indføres om føje år vil stå på listen over invasive arter. Vi ved ikke hvilke. Gjorde vi det, var det simpelt, men da vi ikke gør, burde vi vel være mere tilbageholdende med at indføre nye arter. Blot som et forsigtighedsprincip. (...) Efter min mening burde der være langt flere restriktioner på hvad man må indføre. F.eks. en lovgivning der som minimum sikrer at nye arter der ønskes indført, først skal gennemgå en risikovurdering. Det er ikke sikkert at det er nok, for vi ved at folk opfører sig anarkistisk og langt fra altid overholder landets love, men det var i det mindste et signal om at her er noget galt, og at vi tager det alvorligt. Stenarbejde i for dårlig kvalitet I Sveriges Stenindustriforbunds blad Sten (4/2009) skriver ordfører Kurt Johansson og redaktør Christer Kjellén om kvalitetsproblemer inden for natursten og deres indbygning - og lægger op til et initiativ om certificerede tilsyn: I de sidste år har natursten fået en renæssance, ikke mindst i udemiljøet. Æstetiske værdier har fået større betydning, vi ser mere langsigtet på økonomi og investeringer, og stenmaterialet er blevet billigere. Det øgede forbrug af sten har lokket nye aktører til branchen og manglerne i kunnen er i nogle tilfælde stort. Manglerne findes i alle led. Håndværkeren som monterer stenene ved ikke hvordan man skal udføre arbejdet, bestilleren ved ikke hvordan han skal beskrive det for at få et godt resultat, og tilsynet ved ikke hvilke krav han skal stille til den håndværksmæssige udførelse. (...) For at naturstenen ikke skal komme i vanry må man råde bod på de manglende kundskaber og sørge for at at de færdige stenarbejder holder en høj kvalitet. Museet vil ændre fredet have Statens Museum for Kunst har foreslået at revitalisere den 7500 m 2 store skulpturhave foran museet, bl.a. ved at åbne det mod de øvrige byrum og undgå at museets græster opfatter haven som forhindring. Det opponerer landskabsarkitekt Annemarie Lund imod i Landskab (1/2010) som hun også er redaktør for: Det kan undre at museet nu mener at de kan inddrage og forandre et fredet anlæg der oven i købet tilhører Københavns Kommune. Hvis det er svært at trække folk op til museet, er det muligvis ikke på grund af foranlægget, men kan skyldes forhold inde i museet, bl.a. ankomstrummet. At etablere en stor belagt flade kan gøre det endnu mere uoverstigeligt at bevæge sig derop og endda få det store vejkryds til at synes enormt. Det er ikke noget byrum her. Det virker meget lidt overbevisende at en ændring af forarealet skulle kunne have betydning for et såkaldt museumskvarter. Under overskriften Vinduet refererer Grønt Miljø pluk fra den faglige debat. Skriv til [email protected] med debatforslag eller kommentarer. 66 GRØNT MILJØ 3/2010

67 Håndholdt spil der trækker 450 kg Med en finger kan man løfte 450 kg. I hvert fald med det håndholdte træk/hejsespil PullzAll fra det amerikanske firma Warn. Med spillet kan man f.eks. fjerne træstammer, trække buske og stolper op af jorden, stramme hegn, læsse trailere mv. - og man kan altid komme til. PullzAll har variabel hastighedskontrol og overlastningsindikator. Den leveres i en 230 volts version på 6,8 kg og en 24 volts batteriversion på 8,2 kg. Importør er N.E. Ringsted ApS. En million i Wisley Garden Er haveinteressen på retur? Tja, haveselskabet har det svært, medlemstallet daler, og de faglige medarbejdere er fratrådt. I England er situationen ikke bedre. Medlemstallet i The Royal Horticultural Society, RHS, falder, direktøren Inga Grimsey rejste ved årsskiftet, og præ- sidenten, Giles Coode-Adams har bebudet sin afgang. Men mens billedet af organiserede haveinteresse tegner broget, kan RHS samtidig melde om stigende besøg i sine haver. F.eks. kunne Wisley Garden syd for London kunne i december tage imod gæst nummer én million i Arne Kronborg GRØNT MILJØ 3/

68 Græs på Penn State Amerikanske universiteter tilbyder studier om græs. En dansk greenkeeper tog imod Af Martin A. Sørensen Hvorfor ændrer enårig rapgræs sin énårighed til flerårighed når den klippes i 3-7 mm greenhøjde? Hvorfor bliver bladene samtidig smallere og finere? Jo, når Poa annua klippes som en golfgreen produceres et enzym der kaldes ARF som igen styrer et andet enzym kaldet DELLA. Og det er dette enzym der styrer plantens livsform. Det var mig der spurgte. Jeg havde nemlig set enårig rapgræs opføre sig sådan på greens, men vidste ikke hvorfor det skete. Det vidste Dr. David Huff, min biologiprofessor på The Pennsylvania State University. Penn State. I USA kan man studere græs på universitetet. Uddannelsen handler fortrinsvis om golfbaner. Men man behøver ikke udelukkende være interesseret i golf for at vælge den. Når golfbanen er i fokus, er det fordi golfbanen er det sted hvor græsplanten plejes i den mest ekstreme form: greenen. Jeg er som den første dansker optaget på uddannelsen Golf Course Turfgrass Management ved The Pennsylvania State University og afsluttede første semester i november. Jeg er uddannet som anlægsgartner ved N. Buus & Co. ApS i Gistrup ved Aalborg i Efter jeg var blevet udlært, tog jeg til Skotland for at arbejde som greenkeeper på Loch Lomond Golf Club - dér hvor Thomas Bjørn vandt sin første European Tour-turnering tilbage i I Skotland blev jeg klar over at jeg ønskede at lære mest muligt om kunsten at pleje en golfbane i verdensklasse. Efter samtaler med min chef, David Cole blev vi enige om at det bedste ville være at tage til Penn State, USA. Hovedpine før studiestart Hjemmefra er vi vant til at studere gratis og næsten kun bekymre sig om at blive optaget på sit drømmestudie. Sådan er det ikke alle steder. At studere i USA koster penge. Mange penge. Det er ikke noget man bare lige kan klare ved at tage et ekstraarbejde et par aftener om ugen. Der skal mere til. Da jeg forlod Skotland i efteråret 2008, startede jeg processen ved at lave et budget for hvad jeg på daværende tidspunkt troede uddannelsen ville koste. Så gik jeg i gang med at undersøge mulighederne for legater. Jeg fandt omkring 60 legater som jeg syntes min uddannelse faldt inden for rammerne af. kriterierne var bl.a. uddannelse i udlandet, landbrug/gartneri og opvækst i Aalborg. Det kræver tålmodighed og hårdt arbejde at sælge sig selv og projektet bedst muligt til fondsbestyrelserne for at kunne få legater, VOR MAND I USA Martin A. Sørensen har til sit studieophold fået Danske Anlægsgartneres teknikerlegat. Efterhånden som han kommer igennem uddannelsen, vil han skrive flere artikler, de næste om græs på det faglige plan. Han kan kontaktes på [email protected]. OPTAGELSE OG NIVEAU For at komme ind på uddannelsen kræves gymnasium (high school i USA) samt mindst to års faglig erfaring fra arbejde på golfbane og en anbefaling fra chefgreenkeeperen. Som del af optagelsen skal ansøgeren skrive om sine ambitioner inden for branchen, og hvor man ser sig selv om fem år. Officielt hedder uddannelsen Turf Management Certificate. I USA er Certificate niveauet under Bachelor. Sammenlignet med danske forhold ligger den uddannelse Martin Sørensen er i gang med nok lidt under professionsbacheloruddannelserne som f.eks. skov- og landskabsingeniør. The Pennsylvania State University er oprettet i 1855 med hovedcampus i byen State College. Her er der studerende, heraf 32 på Turfgrass Management. Blandt de 32 er der studerende fra USA, Canada, England, Spanien, Holland - og én fra Danmark. men det er nødvendigt for at få tingene til at hænge sammen økonomisk. At tage til USA for at studere er også hårdt arbejde. Penn State kræver at man har arbejdet mindst to år inden for golfverdenen, og jeg havde kun arbejdet et år i Skotland. Derfor tog jeg et job på Rungsted Golfklub i Nordsjælland for sæsonen Jeg blev optaget på Penn State i maj. Ud over selve det at blive optaget på uddannelsen kommer papirarbejdet med at få lov til at rejse ind i USA på studievisum. Der skulle stilles garanti for at der er økonomi til at gennemføre uddannelsen, og det skulle bevises at mine engelskkundskaber er gode nok til at følge undervisningen. Og så var der visumansøgningen som i sig selv er en proces der kræver tålmodighed. Det blev sent i august før alt papirarbejdet var på plads. En måned før studiestart Teori og praksis Den officielle titel på mit studie er Golf Course Turfgrass Management - 2 Year Certifi- 68 GRØNT MILJØ 3/2010

69 På Penn State forsker Dr. David Huff i at fremavle arter af Poa annua, en årig rapgræs til brug på golfgreen. Kravene til en sådan ny art er bl.a. fin tekstur og lav klippehøjde. De testede planter er alle lidt forskellige. Dem med de ønskede egenskaber avles der videre på indtil en ny subspecie med alle de ønskede kvaliteter fremkommer. Billedet er fra drivhuset på Penn State. Når man synes man har noget der virker i drivhuset flyttes eksperimentet udendørs i større skala. cate Program. Jeg startede sidst i september 2009 og bliver færdig i marts Studiet er bygget op over 4 x 8 ugers undervisning på universitet samt et 6 måneders praktikophold på en golfbane. Undervisningsmodulerne ligger i oktober-november og januar-februar. Arbejdsopholdet ligger mellem marts og studiestart sidst i september. I de første otte uger har vi beskæftiget os med sygdomme i græs, engelsk, jord, grundlæggende biologi og græssernes biologi, arbejdsopgaver på golfbanen og ledelse. Desuden har vi haft et kursus for at forberede os til det praktikophold vi skal gennemføre næste sommer. Emnerne skal forberede os til alle aspekter af golfbanen: Græsset der spilles på, jorden som græsset gror i, de områder som ikke er direkte i spil (skov, søer og sågar blomsterbede), kommunikation med medlemmer, bestyrelser og meget mere. Fårene skilt fra bukkene Det første semester er det hårdeste, især fordi der er meget stof vi skal igennem. Universitetet har bevidst lagt det hårdeste semester i starten for at skille fårene fra bukkene med det samme, og undgå at de studerende spilder deres penge på en uddannelse de alligevel ikke kan gennemføre. Når det så er sagt, er der ingen grænser for hvor langt vores professorer vil gå for at hjælpe os igennem. Deres succes som universitet ligger i at de studerende bliver så dygtige som muligt og får de gode stillinger i golfverdenen. Vores professorer er næsten alle ph.d.-stipendiater eller har en doktorgrad inden for deres felt. Desuden er flere konsulenter for USGA (United States Golf Association) som er den organisation der i sidste ende er ansvarlig for golfsporten i USA. Som studerende er det fedt at kunne stille de dummeste og mærkeligste spørgsmål, f.eks. om enårig rapgræs, og vide at der som regel er svar på rede hånd. Og at svaret ellers skaffes. Undervisningen i Golf Course Turfgrass Management ved The Penn State omfatter alle de funktioner man som chefgreenkeeper skal kunne tage sig af på golfbanen. På skemaet er der følgende fag: Engelsk, entomologi (insekter), kommunikation, botanik, hortikultur, turfgrass management, plantepatologi (sygdomme), jord og gødning, biologi og meteorologi. Praktik i hjemligt klima Vi skal selv finde et praktiksted, men da uddannelsen har ry for at være en af de bedste i USA og har uddannet mange chefgreenkeepere, var det mest et spørgsmål om hvor vi kunne tænke os at arbejde. De muligheder der er åbne for os, tæller de absolut bedste golfanlæg i USA som Augusta National i Georgia, Muirfield Village i Ohio og Pebble Beach i Californien. De er bl.a. hjemsted for verdens to største golfturneringer: US Masters og US Open. Da det ikke er min ambition at blive i USA, besluttede jeg mig for ikke at gå efter at få de store berømte anlæg hvor man kunne risikere udelukkende at blive brugt til de trivielle opgaver. Det var vigtigere for mig at finde et sted hvor jeg ville lære mest muligt i de seks måneder. Mit valg faldt derfor på en golfklub i Massachusetts, The Kittansett Club som ligger en times kørsel syd for Boston. Klimaet her er meget lig Nordeuropa, så derfor bruger man de græsarter som også er tilpasset vores klima. Det ville være varmere og sikkert mere behageligt at tage til Florida eller Californien, men bruger man her de samme græsarter som vi har i Danmark? Desværre ikke! Hele formålet med at tage til USA er at jeg med tiden vil kvalificere mig til at bestride chefgreenkeeper-posten på en golfbane. Desuden håber jeg at jeg ved at tage en af verdens førende uddannelser inden for græsplejeområdet, kan bringe ny viden hjem til Danmark og hjælpe med til at højne kvaliteten af græsplæner generelt i Danmark. Greenkeeperuddannelsen i Danmark er relativt ny, og jeg vil meget gerne bidrage til at styrke denne uddannelse yderligere. Men det ligger ude i fremtiden. Lige nu er jeg i gang med andet semester og ser frem til praktikopholdet der følger derefter. Loch Lomond Golf Club i Skotland inspirerede Martin Sørensen til at lære at passe en golfbane i verdensklasse. GRØNT MILJØ 3/

70 ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 3/2010 MASKINER Birkelyriven, 53 Elkær Maskiner, 55 Engcon, 49 Envo-Dan, 19 Flex Trading A/S, 67 GGP Danmark, Belos, 43 GGP Danmark, Stiga, 15 H.A. Fog, 47 Hako Danmark, 29, 81 HCP, 79 H.G. Enemark, 57 Husqvarna, 9 Ketner Outdoor, 37 Nellemann Agro A/S, 17 N.E. Ringsted ApS, 50 SH Teknik, 59 Skærbæk Maskinforretning, 71 Specialmaskiner, 81 Svenningsens, 63 Sønderups Maskinhandel, 52 Tima Products A/S, 28, 75 Timan, 51, 79 PLANTER & JORD Bayer A/S, Indstik Byggros A/S, 74 DSV Transport, 19 Hjorthede Planteskole A/S, 71 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 Møllegårdens Planteskole, 47 P. Kortegaards Planteskole, 2 Prodana Seeds A/S, 67 RGS90, 84 Sitas, 53, 55 Solum, 58 Verver Export, 59 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Fokdal Springvand, 83 Starka, 21 Vestre, 23 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Asbjørn Nyholt, 62 GreenProject, 62 Henrik Ravn Træpleje, 55, 83 Krogh & Molin, 2 K&S Treecare, 83 P. Malmos, 2 Plantefokus, 81 Robert Smith Sørensen, 83 Skælskør Anlægsgartnere, 2 Sven Bech, 83 UDDANNELSE AMU Nordjylland, 74 Jordbrugets Udd.Center, 52 Roskilde Tekniske Skole, 57 Skov & Landskab, 51 DIVERSE Multidata, 82 Se også med alle årets annoncører og lænker til deres hjemmesider. Til daglig løser skovhjælperne i Vestskoven mange forskellige opgaver der afpasses efter deres kompetencer og behov. Bl.a. udfører de lettere skovarbejde, producerer brænde og vedligeholder centerets bygninger og nærområder. Billedet er fra Skov- og Naturstyrelsens pjece om initiativet. Skovens merværdi for ejer og samfund Inspirerende eksempler fra hele Norden er samlet på ny hjemmeside IVestskoven 15 km fra København er en gruppe psykisk udviklingshæmmede blomstret gevaldigt op og gør samtidig stor nytte som skovhjælpere i naturcentret Herstedhøje. En times kørsel fra Oslo har en norsk skovejer udviklet sin skov til firmaers vildmarksarrangementer. Og i Sverige tumler arkitekten Thorbjörn Holmlund med at få lov til at bygge en 45 meter høj elg i limtræ, hvis mave skal huse et konferencecenter. De tre eksempler er et lille udpluk af de mange tiltag som foregår i Nordens skove for at udnytte skovens potentialer bedre. Et udvalg er nu samlet til inspiration på hjemmesiden De giver nogle svar på to centrale spørgsmål: Hvordan får lokalsamfundet mest glæde af skoven? Og hvordan kan man som skovejer skabe merværdi på nye måder? Eksemplerne som er fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, er indsamlet af en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd med seniorforsker Morten Ingerslev fra Skov & Landskab som tovholder. I Norden er der forskel i regelsæt og traditioner for at anvende naturen til såvel produktionsmæssige som rekreative formål. Det betyder at SYV POINTER OM SKOVENS LOKALE VÆRDIER - baseret på de gengivne eksempler Succeskriterier og indikatorer for merværdi skal baseres på de tre dimensioner i bæredygtighedsbegrebet: økonomisk vækst, social/kulturel udvikling og miljøbeskyttelse. Det er lettest at sætte tal på den økonomiske vækst, mens det er sværere med de to andre dimensioner. Statsskovene kan lettere prioritere social/kulturel udvikling og miljøbeskyttelse. Private skove er ofte nødt til at prioritere økonomisk merværdi højere. Nogle ideer er aldrig eller kun delvist afprøvet i virkeligheden. Det er svært at vurdere deres potentiale. Indsatsen skal baseres på en løbende og ret detaljeret økonomisk analyse. Minimér udgifterne og maksimér indtægterne. De vellykkede projekter har været præget af en ihærdig ildsjæl med en periodevis lav timeløn, specielt i opstartsfasen. Mulighederne påvirkes af de forskellige regler og traditioner for at bruge naturen, f.eks. med hensyn til allemandsretten. mulighederne for at anvende og skabe merværdi i skoven er forskellige. Men på trods af forskelle kan vi lære meget af hinanden. Hovedformålet med hjemmesiden er at videregive de mange og forskellige cases til inspiration, forklarer han. Ud fra eksemplerne har arbejdsgruppen opstillet syv hovedpointer i forhold til hvordan man med succes skaber merværdi af skoven. Der er fokus på økonomi, hvilket tit ikke er øverst på dagsordenen når skovens ildsjæle kaster sig ud i nye projekter. Hjemmesiden henvender sig bredt til skovejere, embedsmænd og politikere, men også til almindelige borgere der interesserer sig for deres lokale skov og dens muligheder. Mulighederne i danske skove er mere specifikt belyst i det gratis hæfte Produktudvikling i skovene - et idéhæfte. Det giver en overordnet introduktion til produktudvikling og præsenterer et bredt udvalg af muligheder for produktudvikling af relevans for danske private skovejendomme. sh KILDER Skov & Landskab, Jens Friis Lund, Bo Jellesmark Thorsen, Berit Kaae, Suzanne Elizabeth Vedel, Lise Lyck & Stine Wamberg Broch (2008): Produktudvikling i skoven - et idéhæfte. Skov & Landskab, Københavns Universitet. 70 GRØNT MILJØ 3/2010

71 Reducér pesticidforbruget med 60-90% R WeedSeeker Automatic Spot Spray System Sprøjtningen reguleres af infrarødt lys. Der sprøjtes kun dér hvor ukrudtet er. Velegnet til belægninger og stier i grønne områder. Arbejdshastighed op til 14 km/t. Man kan sprøjte både i dagslys og i mørke. WeedSeeker er udviklet USA siden Nu præsenteres det for første gang i Danmark. Hvilket æble er det? I Pometet i Høje Tåstrup på Det Biovidenskabelige Fakultet (før Landbohøjskolen) gror der 319 æblesorter. Alle er beskrevet og afbildet på hjemmesiden Her er der nu også en bestemmelsesnøgle for de 319 sorter. I nøglen kan man tage udgangspunkt i både egenskaber ved træet, blomsten, frugtens indre og ydre og frugtens egenskaber. For hvert valg kan man se de træf der er blandt de 319 sorter. Til sidst har man én sort - den rigtige - og kan klikke videre til sortsbeskrivelsen. De fleste af de 319 sorter er af dansk oprindelse eller har været almindeligt dyrket i Danmark. Samlingen er en del af NordGen - et nordisk genresourcecenter der sigter mod at bevare genressourcer fra planter, husdyr og skov. sh Se systemet i brug på Skærbæk Maskinforretning Aabenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf GRØNT MILJØ 3/

72 Det naturlige landskab Stenalderens urskov var en delvist åben græsningsskov. Den kan være målet for landskabsplejens ønske om naturlige tilstande Stenalderens urskov var ikke en tæt mørk skov, men en mosaik af skov, krat og lysåbne områder. Årsagen var især de mange store græssende dyr der gjorde skoven til noget der ligner en græsningsskov. Det betyder at man må betragte eng, hede og overdrev som naturlige dele af det danske landskab. De er alle tre græsningslandskaber hvor kun jordbunden afgør hvilken. Sammenhængen støttes i en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS). Den er baseret på en ny tolkning af 17 tilgængelige pollenprøver fra jægerstenalderen. Undersøgelsen er udført af Anne Birgitte Nielsen og udgivet i rapporten Urskovslandskabets åbenhed og sammensætning belyst ved palæo-botaniske metoder. Palæo kommer af græsk palaios (gammel) og betegner noget fortidigt eller oprindeligt. Hvad de gamle pollen er. At eng, hede og overdrev hører med til det autentiske, naturlige danske landskab er en viden man kan udnytte i landskabsplejen. Her vil man ofte skabe naturlige tilstande - bare med andre dyr end sten- alderens vildsvin, urokser, vildheste, elge og kronhjorte. Nu har man en mere sikker viden om hvad det naturlige er. Groft sagt skal man lave en kombination af urørt skov og græsning. Det giver også det højeste artsindhold. Det er dog også muligt at naturlige og menneskeskabte brande, stormfald og forsumpning kan have bidraget til at holde skoven åben, vurderer Anne Birgitte Nielsen. Brand kan f.eks. have spillet en rolle i dannelsen af den hedelyng som kastede pollen i de vestjyske urskove. På den mere lerede jord skaber storm og brand dog normalt ikke lysninger der varer længe nok til at en urteflora indfinder sig. Åben eller lukket skov? Indtil for få år siden var det alment accepteret at urskoven var en tæt løvskov. Pollenanalysernes dominans af træpollen blev tolket som tæt skovdække. Skoven foryngede sig først når gamle træer faldt af ælde eller i storm, lød ræsonnementet. Det er en tolkning der siden blev sat spørgsmålstegn ved. I Alle tiders urskov fra 1996 antog Karsten Thomsen at stenalderskoven var en delvist åben græsningsskov. Denne landskabstype burde derfor prioriteres i landskabsplejen, argumenterede han. Samme ræsonnement havde den hollandske økolog Franz Veras fire år efter i sin bog Grazing ecology and forest history. Han så Vesteuropas urskove som mosaikker af lunde, krat og åbent græsland fordi der var en tæt bestand af græssende vildt. Fornyelsen af skoven skete primært i græslandet når tornede krat gav ly for nye træer, sagde Vera. Den nye undersøgelse støtter Thomsen og Vera. Den har fokuseret på år f.kr. altså den sidste del af jægerstenalderen og lige før landbruget blev indført. Da havde jagttrykket dog allerede reduceret græstrykket. På øerne var uroksen og vildhesten forsvundet. Det er også her at undersøgelsen viser at skoven var tættest selv om den generelt ikke var så tæt som i vore dages urørte skove. Der er god grund til at antage at urskoven var mørkest i netop den undersøgte periode. Tolkning af pollen Planternes pollen er en vigtig kilde til at forstå fortidens landskab. Pollen er svært nedbrydelige og kan bevares i tusinder af år når de er aflejrede og gemt i søer og moser. Man kan under et mikroskop bestemme hvilken art pollenet er fra. Når man har målt alderen på det pågældende lag i mosen, kan man få et indtryk af den plantevækst der var på stedet dengang. Men så let er det heller ikke, for de enkelte plantearter producerer meget forskellige mængder af pollen og det spredes heller ikke ens. Træer laver meget mere pollen end urter og det spredes mere effektivt. Man kan derfor let - som man gjorde førhen - overvurdere træernes dominans. I de senere år er der udviklet modeller der tager højde for disse forhold, bl.a. scenariemetoden og indikatormetoden. De 17 pollenprøver er testet i forhold til begge metoder. Scenariemetoden I scenariemetoden bruger man den viden man har om hvor meget pollen træer og buske producerer i forhold til hinanden, og hvordan det spredes. Man simulerer på computer fortidens landskab i en række alternativer og beregner hvordan pollenaflejringen ville være for hvert alternativ. Det sammenligner man med det faktiske pollenfund og ser hvilket landskabsalternativ der kommer tættest på. I den ny undersøgelse brugte man simulerede landskaber defineret af fire forskellige fordelinger af græsland, krat, højskov og arealer med skovforfald. Hver fordeling svarer til et bestemt græsningstryk. For egentlig skov er der sup- I Ryegaard Dyrehave ved Holbæk er den gamle naturskov ved at blive græsland med spredt opvækst af bl.a. tjørn, roser og slåen. Skoven er brugt i forbindelse med indikatormetoden. Foto: Erik Buchwald. SIMULEREDE URSKOVSLANDSKABER Græsningsscenarier Græsland Krat Højskov Forfald Lavt græsningstryk 10% 15% 60% 15% Middel græsningstryk 25% 15% 50% 10% Højt græsningstryk 40% 30% 20% 10% Savanneagtigt 25% 20% 20% 35% Skovscenarier Modning Ældning Forfald Foryngelse Opvækst Vådbund Suserup % 28% 5% 2% 18% 14% Suserup % 32% 4% 10% 30% 14% Draved 43% 43% 0% 14% 72 GRØNT MILJØ 3/2010

73 Tofte Skov i Himmerland har været græsset af krondyr og vildsvin i 100 år med et ret lavt græsningstryk. Skoven har flere træk som kendertegner jægerstenalderens urskovslandskab. Ifølge pollendata var det en mosaik af 10-40% græsland, 15-30% krat og 30-75% skov. Foto: Erik Buchwald. pleret med referencer fra den urørte skov på leret bund Suserup Skov før og efter stormen i hvor mange gamle træer faldt og gav lys til foryngelse og opvækst. Desuden er medtaget Draved Skov for at få en urørt skov på mere mager bund. 7 ud af 8 jyske pollenprøver (herunder 1 fra Als) passede med landskaber hvor der indgår græsning, dvs. med eng, overdrev og hede. De udgjorde 10-40% af landskabet, 25% i de fire af stederne. Ifølge scenariet varede det 125 år før de igen blev skov. Den sidste jyske prøve og 8 af de 11 pollenprøver fra øerne passer bedst med et skovlandskab uden eller næsten uden græsland. De passer mere eller mindre godt med Suserup Skov. De tre sidste pollenprøver på øerne peger på mere græsningsprægede landskaber, nok fordi der er store lavbundsområder i nærheden. For de østdanske prøver passede simuleringer og prøver generelt ikke så godt med hinanden, bl.a. fordi der var mere hasselpollen i prøverne end i de simulerede landskaber. Indikatormetoden En anden model er at bruge indikatorarter. Nogle arter findes fortrinsvist eller udelukkende i enten skov eller græsland. En urt som blåmunke vokser stort set kun i helt lysåbne biotoper og er en stærk indikator for græsning. Den er samtidig til at artsbestemme ud fra sine pollen, hvilket er en forudsætning. I den ny undersøgelse analyserede man 19 græssede og 22 ugræssede landskaber fra nutiden for at få et billede at hvad der er stærke, gode og svage indikatorer. Der var flere stærke indikatorer for græsning. Ud over blåmunke var det bl.a. lancetvejbred, stenurt og vejpileurt. De fleste arter er dog insektbestøvede. Derfor er antallet af pollen lille, selv om arten kan være massivt til stede. Det skal man tage højde for. Når det gjaldt indikatorer for fravær af græsning (tæt skov) er der færre indikatorer, og de var kun gode, bl.a. ask, avnbøg, skovelm og hindbær. Derefter søgte man efter indikatorarterne i pollenprøverne fra urskoven. Man fandt i alt 9 stærke,18 gode og 5 svage indikatorer for græsning, og de blev fundet i både Jylland og på øerne. Begge steder var der altså græsland. Når man ser på Jylland, passer det med scenariemetodens resultater. For øerne passer det mindre godt. Man skal dog huske at indikatorarter ikke siger så meget om hvor meget græsland der var. Måske var det blot lysninger. Tolkningen er derfor stadig usikker, især i de østdanske områder. Overført til praksis Samlet set peger undersøgelsen på at man skal forene urørt skov og græsning hvis man skal efterligne de oprindelige forhold mest muligt. Det er en kombination der samtidig sikrer den største artsdiversitet både hvad angår dyr og planter. Til græsning kan husdyr som køer og heste erstatte stenalderens store græssere. Krondyr har dog også fin effekt, mens rådyr græsser for svagt. Græsningstrykket skal kunne vedligeholde eng, hede og overdrev i årtier. Der må ikke opstå tæt opvækst af træer i skovbund eller lysninger. Man kan med fordel fremme arter som hassel, skovfyr og asp. De var hyppigere i urskoven end i vore dages naturskove, og mange dyrearter er afhængige af dem. Man kan også sørge for at der er flere gamle træer og træer i forfald. Mange dyr kan dog ikke udnytte dem hvis der er tæt opvækst rundt om dem. Hvis der ikke græsses, bør man derfor rydde opvæksten. Med stenalderens urskov som det inciterende forbillede. sh KILDER Anne Birgitte Nielsen (2009): Urskovslandskabets åbenhed og sammensætning belyst ved palæobotaniske metoder. GEUS-rapport nr. 2009/ s. Anne Birgitte Nielsen; Erik Buchwald (2009): Urskovslandskabets og græsningens betydning. Skoven 2/2010. Franz W.M. Vera (2000): Grazing Ecology and Forest History. CABI Publishing. Karsten Thomsen (1996): Alle tiders urskov. Nepenthes Forlag. GRØNT MILJØ 3/

74 Grøn fagmesse 17. juni 2010 Kom og se de grønne fags nyheder på den store brancheudstilling. Se nyhederne, deltag i aktiviteterne, få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter - og meget, meget mere. I løbet af dagen er det muligt at købe mad fra vores grill og forfriskende drikke. På gensyn torsdag den 17. juni kl Sandmoseskolen Sandmosevej Brovst tlf DIADEM Grønt tag Se billeder fra tidligere fagmesser og følg med i dagens program på et komplet system til taghaver og grønne tage» Både ekstensive og intensive tagløsninger» Storvægt på kvalitet og sikkerhed» Kompetent rådgivning i planlægningsfasen Kontakt projektkonsulent Torben Hoffmann tel eller [email protected] for yderligere detaljer. Byggros A/S Egegårdsvej Odense S Tlf [email protected] Et hemiview af skoven set nedefra. Det er en teknik som bruges til at måle biologisk tilgængeligt lys fra skovbunden. Billedet er fra en urskov i Siljan Kommune i Norge. Foto: Marit Helene Lie. Uduelige snotunger De få resterende urskove i Norden sikrer biologisk diversitet, modstår invasive arter og er hjem for et væld af truede arter Der er næsten ikke noget tilbage af den oprindelige urskov i Norden. Og de skove vi i stedet har, er langt fra urskovens naturtilstand. De er snotunger eller i bedste fald vårharer som det forklares af den norske professor ved Universitet for miljø- og biovitenskab, Mikael Ohlson. I Norge er kun ganske få procent skov mere end 160 år gammel, og størstedelen er år. Det skyldes at der siden 1600-tallet har været drevet skovhugst i stor skala. Det giver meget ved, men urskovens naturkvalitet når ikke at indfinde sig, hverken når det gælder dyr, planter og svampe. Det bekræftes i en undersøgelse som Mikael Ohlson har gennemført i de få tilbageværende norske urskove for at sammenligne deres biodiversitet i forhold til yngre skov. I projektet påviste vi bl.a. at gamle træer, store træer og træer med mange grene er vært for langt flere arter af lav end hurtigvoksende ungskov. Forsøget viste også at der er en klar sammenhæng mellem værttræets vækstrate og forekomsten af lav. Vi har påvist at der er en negativ sammenhæng mellem vækstrate og biodiversitet, og det er nyt, oplyser Mikael Ohlson til forskning.no. De ledte også efter svampe i levende mos i både unge og gamle skove. I alt blev der registreret 50 forskellige arter hvoraf flere ikke var beskrevet før. Men det var kun i den gamle skov der blev opdaget nye arter. Projektet dokumenterede også at ung skov er mindre modstandsdygtig over for invasive arter. Forskerne udsatte amerikansk honningurt i et hugstområde, i en ung skov og en urskov. Her talte de besøg af pollinatorer - bier, humlebier og andre insekter - på henholdsvis den introducerede art og på de hjemhørende arter. Sammen med målinger af frøsætning fra de vilde planter, gav det et klart svar: Den nyeste af skovene blev mest påvirket af den introducerede art, mens den langt ældre var kun lidt modtagelig. Dette er i øvrigt første gang effekten af en introduceret art er kvantificeret på denne måde i nordlig nåleskov, forklarer Mikael Ohlson. lt KILDER. og 74 GRØNT MILJØ 3/2010

75 Fem års overvågning med gode og dårlige trend NOVANA begynder at give pålidelige resultater Klokkelyngen er en karakteristisk plante i naturtypen våd hede. Arten har imidlertid været i tilbagegang de seneste år, mens hedelyng og andre dværgbuske til gengæld har vundet frem. Det viser overvågningen at den danske natur som blev indledt i 2004 med det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen - NO- VANA. Det er en samlet, systematisk overvågning af vandmiljøet og 18 naturtyper på land. Senest er den publiceret i Vandmiljø og Natur 2008 fra Danmarks Miljøundersøgelser der efter fem års overvågning nu kan vise nogle troværdige tendenser. Eksemplet med klokkelyng er karakteristisk for flere af de terrestriske naturtyper, dvs. naturtyper på landjorden. De er blevet mere pressede siden For nogle synes årsagen at være invasive arter, men der er også andre faktorer, f.eks. udtørring i den våde hede. Andre naturtyper synes dog at bedre sig, f.eks. den tørre hede hvor hedelyng vinder frem. De invasive arter er øget markant. F.eks. er rynket rose trængt frem i den grå/grønne klit, mens fyr, især bjergfyr, har vundet frem på våd hede, tør hede og fugtig klitlavning. Et godt tegn er det derimod at kvælstofnedfaldet fra luften er faldet jævnt med cirka 30% siden 1990, men det overskrider dog stadig de såkaldte tålegrænser for følsomme naturtyper. I hedens dværgbuske er kvælstofindholdet i årsskudene heller ikke faldet. Det viser at der stadig er meget tilgængeligt kvælstof i jorden. Udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet er ikke ændret i de seneste fem år. Det er netop et mål i regeringsinitiativet Grøn Vækst at gøre noget ved det. Derimod falder nitratindholdet i det yngste grundvand generelt. Det er et mål med vandmiljøplanerne der begyndte i Meget grundvand indeholder dog stadig nitrat over grænseværdien for drikkevand. I de marine områder kniber det med forbedringer trods faldende tilførsel af næringsstof. Sigtedybden er ikke blevet bedre. Der er dog tendens til at muslinger indeholder mindre tributyltin (TBT), et giftmiddel til bådmaling der blev kraftigt begrænset i I overvågningen indgår 85 dyre- og plantearter der på EU-niveau defineres som truede. Det er små, skrøbelige bestande der viser både gode og dårlige tegn. F.eks. ser bestanden af orkideen fruesko ud til vinde frem, mens bregnen enkelt månerude ikke blevet set på hidtil kendte lokaliteter. sh KILDE Nordemann Jensen m.fl. (2010): Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser. 106 s. Start et langt venskab VANDPUMPE WB 20XT DRX En let og meget mobil pumpe med stor kapacitet. 600 ltr./min., indløb og afgang: 50 mm, (2 ). Pris ekskl. moms kr ,- GENERATOR EU 20i F 230 V 2,0 kva 50 Hz vekselstrøm. Handy generator i moderne design. EU20 med inverter kan parallelforbindes for dobbelt ydelse, er effektivt støjdæmpet og vejer kun 21 kg. Pris ekskl. moms kr , TRANSPORTER HP 450 BE1 Stærk, driftssikker og støjsvag transporter m. gummibælter. Klarer stigninger op til 25 (gradtegn) med helt op til 350 kg. last. Fleksibelt lad kan indstilles i forskellige bredder. Pris ekskl. moms kr ,- Fælles for alle Honda maskiner er flot design med høj finish. De starter altid og er meget driftsikre. Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit arbejde til en ren fornøjelse. Tør klithede på Anholt. Denne naturtyper ser ud til at klare sig lidt bedre end før. Foto af Susanne Boutrup gengivet fra rapporten. Tima Products A/S Tel hondapower.dk bureaulist.dk GRØNT MILJØ 3/

76 Regnskovens hemmeligheder I Perus uvejsomme, frodige og biologisk rige regnskov har Inge Schjellerup fundet ruiner fra Inka-kulturen, et væld af nye planterarter og kæmpet for at bevare Junglens øjenbryn Tekst: Lars Thorsen Fotos: Inge Schjellerup, James Rollefson og Víctor Quipuscoa The land of the Moyobamba is unhealthy and it rains most of the year, and it is full of filthiness and mountains and many big and small rivers. Sådan skrev den spanske conquistador Cieza de Leon i Området han beskriver ligger i det nordlige Peru på østsiden af Andesbjergene. Det var jagten på guld og nye kristne sjæle som drev spanierne ind i den næsten uigennemtrængelige regnskov og over uvejsomme bjergskråninger og kløfter. Det er også en del af det område som seniorforsker Inge Schjellerup fra Nationalmuseet har tilbragt nær 30 år på at fordybe sig i. Modsat de spanske erobrere og inkaerne før dem var det dog ikke drømmen om det pure guld der drev Inge Schjellerup til Andesbjergene og regnskovene for deres fod. Det er derimod et væld af forskningsinteresser der ligger til grund for hendes utal af ekspeditioner til Peru. I stedet for at nævne hvad Inge Schjellerup interesserer sig for, vil vi her blot angive hendes officielle titel: dr.h.c.,fil.dr., prof.hon.proektseniorforsker. Inge Schjellerup har dog ikke kæmpet sig gennem mudderskred, myggenætter og dukket sig for grønne edderkopper for at skrive støvede rapporter til museets hylder. Derimod kæmper hun desperat for at hindre at et af verdens mest enestående naturområder forsvinder. lige skråninger af Andesbjergene mellem 600 og meters højde over havet. Denne regnskov strækker sig fra Chile i syd til Ecuador i nord, men det er i den peruvianske del af Junglens øjenbryn Det drejer sig om den tågeregnskov der ligger på de østdette såkaldte Junglens øjenbryn at Inge Schjellerup har forsket siden Ud over lokale guider og muldyrdrivere har hun også en botaniker, en arkæolog, en antropolog en geograf og en studerende med på ekspeditionerne og har i alt undersøgt et område på omkring km 2. Det er blevet til et hav af opdagelser i den tætte regnskov. Der er fundet over 20 nye plantearter. To af dem har holdets botaniker endda opkaldt efter hende (Larnax Schjellerupii og Iochroma Schjellerupii). Desuden har Inge Schjellerup opdaget 29 forskellige før-spanske runier som hidtil har været ukendt af videnskaben. Inka-riget strakte sig længere mod øst i det nordlige Perus regnskov end forskerne hidtil har troet. Inge Schjellerup ved to klippeblokke med rituelle tegn. De blev opdaget fordi lokalbefolkningen ryddede skoven til kvæget. Det er uvist hvilke ritualer stenene har været en del af, men et gammelt spansk dokument fortæller at stammefolkene ofrede til stjernetegnene for at undgå at jaguarer overfaldt dem. Den fugtige tåge Skyerne kommer rullende fra Atlanterhavet langt mod øst, trækker hele vejen ind over Amazon-junglen indtil de støder på Andesbjergene og tømmer alt deres vand. Visse ste- 76 GRØNT MILJØ 3/2010

77 Der findes stadig jaguarer i tågeregnskovene på grænsen mellem Andesbjergene og Amazon-junglen. Giftslanger som den tykke sydamerikanske bushmaster og brune lanseslanger lever her også, men en af de største farer er oversvømmelser og mudderskred på grund af de voldsomme regnmængder i området. der får millimeter regn om året, og når solen bager, stiger vanddampen op og skjuler ofte området i en fugtig tåge. Deraf navnet Tågeregnskoven. Den skaber unikke vækstbetingelser for plantelivet på skråningerne mellem 600 og meter over havets overflade. Junglens øjenbryn strækker sig ikke kun langs bjergskråningerne. Det breder sig også ned til regnskoven for foden af bjergene og op i højderne. I det område på 3000 km 2 som Schjellerup og hendes hold har undersøgt, rejser bjergkarmen sig meter over havet. Mellem toppen og meter ligger den såkaldte paramo, en meget fugtig højslette med høje græsser. Længere nede kommer områder hvor befolkningen kan dyrke kartofler og andre rodfrugter, men det er fra meter og ned til omkring 600 meter at junglens øjenbryn strækker sig. Denne zone er delt i tre højdezoner: Bosque montano ( meter), Bosque montano bajo ( meter) og Bosque premontano ( meter). En rig bevoksning Det er en særdeles rig bevoksning man finder. Den er mest velbevaret i den højeste beliggende zone. Jo længere ned man kommer, desto mere præges skoven af mennesker. Selv i mellemzonen Bosque montano bajos rydder landsbyboerne områder til kaffedyrkning og efterlader kun få træer. Derfor findes det meste af bevoksningen på stejle skråninger og ved floderne. Det er endnu mere udpræget i den nederste zone hvor man også støder på forladte marker. Plantevæksten varierer med højden - og dermed med klimaet som er tempereret øverst og næsten tropisk længst nede hvor man mærker suset fra den tropiske urskov. I alle zoner præges trælaget dog af deder og Ficus der når op i meters højde. I den laveste zone møder man også bl.a. den tropiske lind Triumfetta samt palmer i op til 15 meters højde. Man finder også træbregner (Cyathea) i 8-14 meters højde. Snylteplanter (epifytter) er generelt meget udbredte i tågeregnskoven og findes i en enorm variation. Der er lianer med stammer i cm tykkelse. Nogle arter i den mørke bund får ikke deres næring gennem fotosyntese, men fra nedbrudt plantemateriale. Busklaget er meget artsrigt. Det når normalt op i omkring 5 meters højde, men kan nå op i 8 meter især hvis buskene vokser nær vand i kløfter eller ved flodbredder. I skovbunden er der et hav af bregner, mest i den højeste zone hvor bunden næsten helt dækkes af bregner. Her kan man også støde på 2,5-3 meter høje løgvækter (Costaceae). Især i mellemzonen er også mosserne dominerende. I den laveste zone er urtelaget oftest ret forstyrret og mange af arterne indført. Snigende ødelæggelse Inge Schjellerup har netop udgivet den tredje og sidste bog om området. Bogen hedder La Ceja de Montaña - Junglens øjenbryn. Og med undertitlen: Et forsvindende landskab. Det er nemlig ikke kun biologisk mangfoldighed og opsigtsvækkende arkæologiske fund holdet er stødt på. Flere og flere lokale fra vestsiden af Andesbjergene vælger at kæmpe sig vej over bjergkarmen og slå sig ned på de østlige skråninger. Således er der siden 1987 opstået 27 nye landsbyer i det 3000 km 2 store forskningsområde. Og med hver landsby er der brug for mere landbrugsjord, flere græsningsarealer til kvæget, og mere cedertræ bliver fældet ulovligt og solgt. Det sker på trods af at området faktisk ikke er særligt velegnet til landbrug. Humuslaget er kun omkring 15 cm på skråningerne, men folk kommer alligevel, lokket af legenden om Tierra adentro. Troen på at der gemmer sig noget fantastisk inde i landet. Det var samme legende som fik spanierne til at forcere regnskoven på jagt efter El Dorado, den guldbelagte by. Men tilflytterne er ikke på jagt efter guld. De er på jagt efter paradis og er ofte adventister og stærke i troen. Derfor I regnskoven fandt Inge Schjellerup denne ruin som blot er en del af et langt større kompleks. Det meget karakteristiske inkamurværk er også kendt fra den vestlige side af Andesbjergene. GRØNT MILJØ 3/

78 ORKIDÉBJERGET Liliaceae Sobralia (Orchidaceae) Tibouchina (Melastomataceae) Vaccinium (Ericaceae) er det let at blive lokket når eksempelvis en landsby hedder Kanaens Land - det land som Moses ifølge Biblen ledte israelitterne gennem ørkenen i 40 år for at finde. Men der er hverken kontrol af eller hjælp til de nyankomne der ofte slår sig ned på det første og det bedste sted og begynder skovrydningen. Spørgsmålet er så om der overhovedet er håb for dette naturområde? Det er der. Men man skal sætte ind nu. Det har vi fortalt myndighederne. Det er her og nu. Det er for at beskytte skovene i dette område, men også for at få en bæredygtig udvikling for kaffebønderne. Hvis de ved hvad de skal gøre for at få en god produktion, behøver de jo ikke fælde træer, fortæller Inge Schjellerup. Junglens øjenbryn står altså ved en skillevej hvor Inge Schjellerups arbejde for at udbrede kendskabet til områdets historie, biodiversitet og kultur er af afgørende betydning. Jo større bevidsthed der er om områdets unikke særpræg blandt indbyggere og lokalpolitikere, jo større er chancen for at der handles i tide. I mudder til maven Skovhugsten betyder også at der ikke er rødder nok til at holde på jorden. På grund af de voldsomme regnmængder på skråningerne (op mod mm om året), medfører det erosion og enorme mudderskred og oversvømmelser der kan efterlade et ufremkommeligt mudderlandskab. Man hører ikke så meget om det på grund af de mange katastrofer i Chile og på Haiti, men Peru er frygteligt ramt af oversvømmelser og jordskred. I 2008 hvor vi havde to ekspeditioner herned, var det så mudret at det kunne tage en time at gå en kilometer. Du måtte se fuldstændigt præcist hvor du satte fødderne, for satte du foden bare et lille skridt ved siden af, hvor der ikke var bare en græstot eller noget som så bare nogenlunde fast ud, så sad man fast i mudder til maven. På et tidspunkt er en af vores botanikere nede ved en af floderne for at hente vand da der pludselig Midt blandt de skovklædte skråninger Posic, hvor flere af Inka-fundene blev gjort, opdagede Inge Schjellerup og hendes hold en hel bjergside uden skov. De tænkte straks at bønderne igen havde brændt skoven af for at få plads til kvæget. Men det viste sig at jordbunden på bjergsiden simpelthen var helt anderledes. Det var såkaldt Brezal der har en meget sandet, hedelignende karakter. Derfor stak højdedraget op som en helt selvstændig og fuldstændig anderledes ø, og det viste sig, at være en sand orkidéhave. Der dukkede den ene orkidé efter den anden op. Orkidéerne voksede særligt på skråninger op til meter højde. Især inden for slægterne Epidendrum, Stelis, Maxillaria og Sobralia var variationen af orkidéer stor, og den sidstnævnte var bemærkelsesværdig med arter på op til 2 meters højde. Til sammenligning nåede ingen andre træer eller buske på bjergsiden over 3-4 meter bortset fra træer i kløfter hvor vilkårene er mindre barske. lyder en afsindig dyb rumlen og nogen råber løb. Øjeblikket efter kom et jordskred væltende gennem flodlejet og rev træstammer og klippeblokke og alt med på sin vej, siger Schjellerup der håber at få dele af bjergskråningerne afspærret for yderligere skovrydning. Tågeregnskovens fortid Det betyder dog ikke at forholdene var paradisiske i gamle dage. Der har altid levet stammefolk i området. Orimonaerne levede under junglens øjenbryn længe inden Christoffer Columbus sejlede mod den vestlige horisont på jagt efter Indien. Det samme gjorde Chachapoya-kulturen, men de blev invaderet og underlagt det nok mest verdensberømte urfolk - inkaerne. Fra herskede inka-kulturen i området, og takket været Inge Schjellerups forskning ved videnskaben nu at Inkariget havde en større udbredelse på begge sider af Andesbjergene end hidtil antaget. Fra det øjeblik spanierne satte fod i Peru i 1532 var inkaernes tid dog forbi. I det første slag slagtede 148 spaniere mere end inkaer, primært på grund af spaniernes over- 78 GRØNT MILJØ 3/2010

79 legne ildkraft, men også fordi inkaerne aldrig havde set heste før og var skræmt over de store dyr. Og døde som fluer af de sygdomme spanierne bragte med sig. Den spanske udslettelse af Inka-kulturen fortsatte også på østsiden af Andesbjergene hvor spanierne afløste inkaerne som besætter af stammefolkenes områder. Her blev indianerne gennet sammen i landsbyer hvor de skulle arbejde og betale skat. Chachapoya-kulturen i området havde allerede været underlagt inkariget i generationer, så de gjorde ikke megen modstand, men længere nede af skråningerne og i regnskoven havde Orimonaerne deres hjem og jagtmarker. De var ikke indstillet på at arbejde for de spanske erobrere. Det blev deres undergang. Ligesom herhjemme ramte den lille istid nemlig også Peru på dette tidspunkt, og temperaturerne faldt. Det betød at bomuldsmarkerne som spanierne drev omkring meter over havets overflade, ikke længere gav et ordentligt udbytte. De måtte ned i meters højde. Ned i Orimonaernes territorier. I netop det område Inge Schjellerup har arbejdet i slog den lokale spanske kommandant sig sammen med nogle af de stammer som var tro mod erobrerne og drog ned gennem Junglens Øjenbryn til angreb på Orimonaerne. Resultatet var givet på forhånd. Det er hårrejsende hvad spanierne udsætter disse indianere for. De kvæler dem, garrotterer dem og bruger kamphundene kaldet mastiffer der er store og voldsomme. Spanierne hugger simpelthen hænder og ben af indianerne og kaster dem for disse hunde, forklarer Inge Schjellerup. Spanierne fik deres bomuldsmarker, og efterhånden bredte det spanske bureaukrati sig også til junglens øjenbryn. Indianerne lærte selv at anlægge retssager for at beholde jord eller tilrane sig jord fra andre stammer. Guld, salt og bureaukrati I dag kan Inge Schjellerup til dels takke netop det spanske 3 Iseki ZeroTurn ultimativ manøvredygtighed ,- stærke græsmaskiner og gode tilbud Peruzzo Koala nyt liv til vintertrætte græsplæner ,- Iseki SFH 220 Den professionelle mulchingklipper Pris med 137 cm mulchingklipper ,- business-reklamebureau.dk Timan fjernstyret buskrydder RC-750 Klippebredde 750 mm Op til 58 - Skån ryg og ben for nedslidende belastning, anvend derfor den nye fjernbetjente buskrydder RC Lav højde mm Inge Schjellerup står ved foden af et vandfald i det område hvor hun har fundet et hav af nye plantearter og arkæologiske fund. Området er med op mod mm regn om året et af de mest fugtige i verden. GRØNT MILJØ 3/

80 Fra det store fund af Inka-ruiner i Posic hvor en nærliggende guldmine og et saltholdigt bjerg ledte Inge Schjellerup på sporet af de gamle bygningsværker. Flere af bygningernes fundamenter ses tegnet ind med sort streg. Skoven er ryddet af en lokal kvægholder. bureaukrati for sine arkæologiske og etnohistoriske opdagelser. Inka-kulturen havde ikke noget skriftsprog, men takket være de spanske opgørelser kunne der lige pludselig sættes historie på ruinerne. Bl.a. fandt Inge en kasse dokumenter hos en borgmester i landsbyen Uchucmarca. De fortalte hvilke høvdinge der havde været i området i inkatiden og tidligere endnu. Ofte er det dog befolkningen i de små landsbyer på skråningerne som kan lede forskerne i den rigtige retning. Stensætninger og mure de lokale har fundet, historier fra gamle familiemedlemmer og sagn har tit ført Inge og hendes hold på ret spor. Et af hendes største fund ligger i Posic på Andesbjergenes østside. Tippet kom fra en bekendts farfar der kom fra området. Han fortalte at der var både guld og salt i bjergene. Det var vigtige ressourcer for inkaerne. Samtidig havde Inge Schjellerup fundet papirer fra retssager i 1560 erne som tydede på at Inka-riget kunne have strakt sig så langt. Og ganske rigtigt gjorde Inge Schjellerup i Posic det helt store fund som i dag pryder forsiden til hendes bog. En lokal bonde havde netop ryddet et område til sit kvæg. Det afslørede inka-komplekser på 200 x 350 meter og 680 x 130 meter med solidt murværk, terrasser, indre gårde og sågar et baderum - et såkaldt kancha - hvor vandet blev ledt ind gennem kanaler fra en å. Stedet har været et regionalt administrativt center, og der er blevet udført minedrift efter guld og hentet salt. I dag er guldminen forsvundet, højst sandsynligt begravet af mudderskred, men Inge har en god idé om hvor den er på grund af forekomster af kvarts. Hvor der er kvarts, er der ofte guld. Målinger af vandet fra forskellige floder har desuden afsløret hvilket bjerg inkaerne højst sandsynligt hentede deres salt fra. Selv om inka-kulturen er forsvundet, har de efterladt sig liv omkring de overgroede bygninger. Inkaernes planter fra frugthaver og køkkenhaver er fortsat med at vokse gennem århundrederne, og botanikeren fra Inge Schjellerups hold har bl.a. fundet vilde avocadotræer og bønner der på spansk hedder hele livet igennem. De blev plantet af inkaerne, men kan stadig nydes i dag omkring 500 år senere. Den forsvundne biskop Det er umuligt ikke at tænke Indiana Jones når Inge Schjellerup fortæller. Hvis man sidder i den dybe lænestol på hendes kontor omgivet af kort over uvejsomme egne, støvede kasser med påskrevne navne som El Dorado, en kopi af en gammel plov fra conquistadorernes tid, billeder på opslagstavlen af seje jungleforskere, inkaskulpturer og duften af gamle, tunge bøger, mangler Schjellerup kun den rigtige hat for at ligne en action-arkæolog. Derfor bliver Grønt Miljø også nødt til at høre hvor hendes næste ekspedition går til. Her er svaret: I biskop don Baltasar Jaime Martínez de Compañons fodspor. I 1782 ankom biskoppen til Moyobamba der ligger i den nordlige del af det område Inge Schjellerup har forsket i. Med sig havde han alle den europæiske oplysningstids idealer. Han grundlagde en række byer og skoler og fik lavet ni håndkolorerede bind af de lokale indianeres levevis. Modsat mange samtidige mente han nemlig at de skulle behandles med respekt. Han indsamlede også i alt 24 kasser med flora, fauna, metaller og fund fra de første arkæologiske udgravninger i Peru og sendte dem hjem til Spanien. Disse kasser skulle komme til at udgøre fundamentet for det kendte museum Museo de América i Madrid. Ingen ved hvad der blev af den oplyste og nysgerrige biskop, men det har Inge Schjellerup tænkt sig at gøre noget ved. Hun har allerede en kasse fuld af historiske papirer med mulige ledetråde. Nu skal regnskoven fravristes endnu en hemmelighed: Hvem var biskop don Baltasar Jaime Martínez de Compañon? Bogen La Ceja de Montaña kan købes på Århus Universitets Forlag. Den er både på spansk og engelsk. 250 kr GRØNT MILJØ 3/2010

81 Spøgelsesorkidéen dukkede igen op Spøgelsesorkideen Epipogium aphyllum blev brugt som titel og et symbol da den britiske organisation for beskyttelse af den vilde flora, Wildlife, iværksatte en kampagne der skulle fokusere på tabet af stadig flere vilde, hjemlige arter. Og sørme om ikke netop spøgelsesorkideen blev fundet som et resultat af opmærksomheden. Det skete i Herefordshire, og det var første gang i 24 år at der blev registreret et nyt fund af arten, fortæller The Garden. Never say never Arne Kronborg Belægningssten med nye overflader Belægningssten med løse sten presset ned i betonoverfladen. Sådan er det nye princip fra Bussemas Betonwerke i Tyskland. Det skaber en overflade der er slidstærk, behagelig at gå på og minder om natursten, lyder det fra den danske importør Brik + Brik A/S. Stenene fås i farver som grå, gul, rødlig og grønlig, og i flere størrelser og serier, eventuelt med afrundede eller affasede kanter. Hertil kommer Boulevard Rustikal - en serie brudfliser i et fast modul med 17 sten på knap 1 m 2. Andre specialprodukter er sten med riller i siden beregnet til vandgennemtrængelige belægninger samt palisadesystemet Quaronda. SPECIAL MASKINER A/S Roboflail One, fjernstyret klipper på bælter Bigmow, robotklipper i tre størrelser Individuelle løsninger tilpasset kundens ønsker og behov Tlf vejarbejde skov græs vandløb snerydning SÆRTRYK PÅ De grønne stjerneskud. Ti anlægsgartnere interviewes af Lars Thorsen. Vækstpunkter. Ni planteskoleejere interviewes af Arne Kronborg. Et godt tilbud. Tilbudskalkulationen gennemgås af Henrik Wark Poulsen. Læs vandet. Sammenfatning af Maja Nikolajews ph.d. om vandkunst og fontæner. Det sikre træ. Sammenfatning af Stefan Ryes 20 artikler fra 1990 erne. Hako Svend Andersen Citymaster 1200 Citytrac 4200 Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: Professionel gadefejemaskine og redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 2 fuldramme døre med oplukkelige ruder Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m Automatisk 4 WD i arbejdsgear Transporthastighed 28 km/t To automotive kørepedaler til frem og bak Hydraulisk tippelad på redskabsbærer Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

82 Rustikt inventar i kraftig genbrugsazobé Genbrugt tropisk bolværkstræ i kraftige dimensioner, et meget rustikt præg og unikke enheder. Det er idéen i Thors-Designs møbler der fremstilles til både inde og ude, men kun på bestilling. De kan både danne kontrast til det fine eller matche landlig idyl. Træet er azobé hentet fra nedlagte havnebolværker i Korsør og Kalundborg. Det er år gammelt og har lagret på land i over ti år. Alligevel svinder træet lidt når det er brugt. Det bidrager til det rustikke udtryk. Træet saves til mindst 6-7 cm tykke planker der gør møblerne meget tunge og solide og sikrer at træet ikke slår sig for meget. Overfladen slibes eller fremstår i grovere savflader hvor gamle taphuller mv. kan træde frem. Overfladen behandles ikke, så farven skifter efterhånden fra brun til mere grå. Træet kan kombineres med andre materialer som skifer, galvaniseret stål eller cortensstål. Se vores særtilbud til medlemmer af Danske Anlægsgartnere på Rabatportalen. 410 cm langt bord til kr. Det holder alt. CVR-nr / Brandhouse / MKT137 Følg med i kampen for vandmiljøet De igangværende vandplaner har gjort vandmiljøet til en central del af planlægningen. Og en vigtig del er at genoprette og etablere vådområder. Det kan kommuner, lodsejere m.fl. nu følge bedre med i på der er en del af Skov- og Naturstyrelsens Der skal i perioden skabes op til ha vådområder og ha ådalsprojekter. De skal reducere udledningen af kvælstof til de indre farvande med tons og begrænse udledningen af fosfor til bestemte søer med 30 tons. Projekterne er baseret på statstilskud. Ansøgningsfristen for forundersøgelse er 1. juni. HJEMMELAVET ER IKKE ALTID BEDST Det er et tidskrævende og indviklet arbejde at stå for sin egen lønadministration. Ring på telefon og hør, hvor nemt og billigt det er hos os eller læs mere på Fejemaskine kører med litiumbatterier Gadefejemaskiner er der mange af, men kun én kører på litiumbatterier. Det er den skotske Applied Sweepers 500 ZE der kan arbejde 8-14 timer på én opladning der varer 3-8 timer. Indkøbsprisen er mindst den dobbelte af en almindelig fejemaskine, mens driften kun koster en tiendedel, oplyser importøren OG Maskiner A/S der havde maskinen med på COP15-topmødet i København GRØNT MILJØ 3/2010

83 GAMLE NORMER PÅ Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. der har været siden den første i Man kan dog ikke se de normer der nu gælder eller Pleje af grønne områder fra Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: [email protected] Østerled Holbæk Fax: Tel.: Træflis spredt ud på fortov. Foto: Stop Gliss Bio. Træflis erstatter salt og grus Specialfremstillet træflis imprægneret med magnesiumklorid kan bruges til at gøre glatte fortove skridsikre uden at fjerne sneen og isen. Som sådan er produktet et alternativ til grus - og til salt når isen ikke skal smeltes helt væk. Bag produktet der hedder Stop Gliss Bio, står den schweiziske virksomhed CPAG AG. Produktet er patenteret i 2007 efter en test i bjergbyen La Chaux-de-Fonds. Flisen frigiver gradvist den magnesiumklorid som er presset op i træfibrene. Det gør at hvert stykke danner en lille rede i isen hvor den ligger fast. Og selv om man kun har få træstykker under hver skosål, står man fast, lyder det. Overfladen kan holdes skridfast i op til fem dage, hvis der ikke i mellemtiden falder meget sne. Effekten er altså langvarig i forhold til salt, men ik- ke lige så hurtig. Træstykkerne er skåret så små (10-15 mm) at de ikke er ubehagelige at gå på og så de kan spredes af alle almindelige saltspredere. Produktet er miljøvenligt, understreger firmaet. Ikke bare er magnesiumchlorid et relativt miljøvenligt salt der ikke påvirker vejtræer som almindelig vejsalt. Træet er også savværkers overskudstræ. Og når vinteren er slut kan flisen samles og genbruges til kompost eller energiproduktion. Det er testet om flisen optager farlige tungmetaller fra vejene, men niveauet lå langt under grænseværdierne. Forvaltningen i den schweiziske hovedstad Bern har indledt forsøg med træflisen i større skala. Der er endvidere afprøvningen i gang i Canada. Produktet, der leveres i sække, biggars og løst, er ikke introduceret i Danmark. Her vil det også have interesse i vintre som i år hvor is og sne ligger langvarigt på fortovene. sh KILDER Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf GRØNT MILJØ 3/

84 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 84 GRØNT MILJØ 3/2010