Natur - H.C. Andersen Haven

Transkript

1 Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha ( kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved haven er, at naturgrundlaget i form af terræn og åløb sætter sit kraftige præg på haven. Haven har efter fynske forhold et yderst markant terræn, og det ses i særlig grad op mod Domkirken. Parkens klippede plæner er en vigtig forudsætning for oplevelsen af ådalens terræn. Græsset klippes mange steder helt ned til åen for at give adgang til og oplevelse af vandet. Hvor det ikke klippes ned til åen, er der flader med siv og urter og staudeflader med rød og hvid hestehov. Efter at rød hestehov har blomstret, kommer de store skræppeblade, der i løbet af sommeren skal opsamle energi til at sætte blomster året efter.

2 Om den røde hestehov skriver H.C. Andersen i eventyret Den lykkelige Familie : "Det største grønne Blad her til Lands, det er da rigtignok et Skræppeblad." Øens plæner hen imod Albanibroen har et løgtæppe af blå krokus med store runde felter med hvide krokus. Stier, broer, trapper og kinesermuren binder havens små oaser flot sammen og understreger det elegante og bymæssige præg. Færre træer Haven havde tidligere mange store træer, der gav en lukket og intim oplevelse af især midterøen, men elmesygen og orkanen i 1999 gjorde det af med mange af havens kæmper. De færre træer giver til gengæld en bedre mulighed for at opleve ådalen og Domkirken. Langs åen er der plantet træer, der skal se ud som om de har sået sig selv. Op mod Rådhuset og Kreditforeningsbygningen er der plantet flerstammede lind og løn med store brede kroner.

3 Mod Domkirken er der færre og omhyggeligt placerede træer, der med tiden skal udvikle sig til store enkeltstående træer, som på en enkel måde kan supplere den fine græsskråning op til kirken. Ved caféen fylder én stor bøg hele plænen mellem stierne. Eksotiske træarter Syd for den slyngede mur langs stien mod Nonnebakken er beplantningen mere naturpræget, og det virker næsten som om, at den har plantet sig selv. En gruppe af flerstammede kirsebærtræer umiddelbart ved muren er dog en undtagelse. Omkring den slyngede mur er plantevalget mere blandet og præget af særlige træer. Der er f.eks. ægte kastanie, kinesisk vandgran, søjlepoppel, lærk, hængepil og fyr.

4 På øen er der generelt færre træer. På den nordlige plæne er træerne holdt langs øens kanter, og på den sydlige del af øen ses flere store hestekastanjer og en gruppe af bøge. Solansigt som løgtæppe I anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005 blev der flere steder i byen anlagt solansigter med løg, blomster, højt græs, hække eller træer. I H.C. Andersen Haven blev ansigtet anlagt syd for pergolaen i græsset med narcisser (påskeliljer). Løgene er hårdføre, og hvert forår spirer de frem og blomstrer påny. Efter blomstring forsvinder ansigtet, når stedet klippes som de øvrige plæner. Nyd pergolaens atmosfære og blomster Den runde pergola udgør sammen med trapper, broer, naturstensbelægninger og fontæner en af havens særlige attraktioner. Anlægget er flot tænkt og er udført med fine materialer og detaljer i forbindelse med udbygningen af Rådhuset. Pergolaen giver mulighed for en mere intim parkoplevelse, hvor man oplever et mere beskyttet rum med slyngplanter, slyngroser, stauder, løg og sommerblomster. Af slyngplanter ses f.eks. klematis, klatrehortensia og blåregn. Pergolaens tre bede skifter efter årstiden. Om efteråret lægges der løg, tulipaner og hyacinter, som blomstrer næste forår, hvert år i nye farver. Disse løg udskiftes i starten af juni med

5 900 forkultiverede Dahlia (Georginer), som blomstrer smukt sommeren igennem. Om vinteren er bedene dækket med gran. Læge- og krydderurter i Klosterhaven Lige nedenfor Domkirken viser en gammel, sort smedejernslåge vejen ind til Klosterhaven, som danner et fint geometrisk haveanlæg. Klosterhaven er en af byens smukkeste haverum og er skabt så autentisk, at man næsten fornemmer historiens vingesus. Den rektangulære del af haven rummer en stor og varieret samling af læge- og krydderurter. Haven er indrammet af Stadsarkivets rødstensmure, en fintklippet buegang af lind og hække af taks og liguster. Hækkenes præcise form er vigtig for oplevelsen af haven. Indergården er et fint haverum med gamle roser, katteurt og stokroser. De fire centrale bede afspejler årstidernes vekslen med løgplanter om foråret og sommerblomster og fuchsia om sommeren.

6 Klosterhavens hække klippes præcist med øje for detaljerne for at få havens geometriske plan frem. De lave buksbomhække i begge haverum klippes i en højde på 33 cm og en bredde på 18 cm. I det store haverum klippes hækkene også i samme højde, selv om terrænet skråner let ned mod åen. Buegangen af lind klippes, så de fine buer står præcist. Takshækken rundt om haven står som en firkantet kasse med lodrette og vandrette sider. Ligusterhækken med Klosterbakken har en skrå overside og skaber fine præcise nicher til bænke. Ved muren ind mod Skt. Knuds Kloster/ Historiens Hus placeres der hver sommer store krukker med myrter.