VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion

Transkript

1 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006

2 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Dokument nr A-2 Revision nr 1 Udgivelsesdato 13 oktober 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KWI, SHC, FH, SBJ, MAV, ERP, PRU NEF, KWI ARA

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 4 11 Baggrund 4 12 Beskrivelse af det omgivende miljø 5 13 Miljøvurdering 6 2 Introduktion Licens 7/89, Syd Arne VVM-historik VVM-omfang BAT/BEP 14 3 Nationale og internationale krav VVM-lovgivning Reguleringen af havmiljøet Internationale aftaler Offshore handlingsplan 22 4 Alternative installationer og udviklings-scenarier alternativ Produktionskoncepter Behandling af produceret vand 26 5 Beskrivelse af den eksisterende installation og driften Beskrivelse af eksisterende faciliteter Brøndetableringsaktiviteter Produktionsforhold Udledninger og emissioner Affalds fra boreaktiviteter Miljøforbedringer 61

4 2 6 Beskrivelse af nye aktiviteter, installationer og operationer Nye aktiviteter og installationer Brøndetableringsaktiviteter Produktionsaktiviteter 70 7 Miljøbeskrivelse Introduktion Havbund Hydrografi Økosystem Kommercielle aktiviteter Økologisk karakteristik af nærområdet Miljøvurdering af udbygningsaktiviteter Fysiske påvirkninger fra etablering af brønde og installationer Støj under udbygningsaktiviteter Vandige udledninger til havet Emissioner til atmosfæren Affaldsgenerering Miljøvurdering af produktionsaktiviteter Fysisk tilstedeværelse af installationer Støj- og lyspåvirkninger Udledninger til havet Biologiske effekter af vandige udledninger omkring Syd Arne Atmosfæriske emissioner Affaldsproduktion Miljøvurdering af dekommissionering Miljøvurdering af uheldssituationer Typer af uheld og risiko for oliespild Olies opførsel efter spild Biologiske effekter Konsekvensvurdering af stort oliespild fra Syd Arne Små spild Afhjælpende tiltag, oliespildsberedskab Forebyggende tiltag Miljøledelse 165

5 3 122 Kemikaliehåndtering Feltundersøgelser Miljøministeriets miljøhandlingsplan Socio-økonomiske konsekvenser Afgrænsning Konsekvens af oliespild for fiskeri og turisme Metode Oliespildsscenarier Fiskeri og turismeerhvervets betydning Scenariekonsekvenser Konklusion Datakvalitet og begrænsninger Introduktion Det omgivende miljø Miljøkonsekvensvurdering af planlagte udledninger Miljøvurdering af spild Socioøkonomisk vurdering af effekterne af spild Referencer 184 Bilagsfortegnelse Appendiks 1 Methods for evaluating chemicals Appendiks 2 Detaljeret oversigt over forbrugte kemikalier Appendiks 3 Evalueringsmatrice for miljøeffekter Appendiks 4 PEC/PNEC-beskrivelse Appendiks 5 Resultater af PEC/PNEC-beregninger Appendiks 6 OVI oversigt Appendiks 7 Samlede Fangster i Danske Farvande 2004

6 4 1 Resumé 11 Baggrund Den eksisterende Syd Arne produktionsplatform står på ca 60 meters vanddybde og kulbrinte-reservoiret er beliggende i kalksten i ca 2800 meters dybde, hvilket gør det til det dybest beliggende kalkstensreservoir i Danmark Platformen har i brønde, hvoraf de fleste anvendes til produktion af olie og gas, mens et mindre antal anvendes til nedpumpning af vand (kaldet injektionsbrønde) for at holde trykket i reservoiret højt nok til, at der stadig kan indvindes olie og gas fra de producerende brønde Olieeksporten foregår via lastebøje til tankskibe, mens gassen sendes via gasrørledning til Nybro på den jyske vestkyst Hess Denmark planlægger nu nye boringer, hvorved aktiviteten kan overstige, hvad der er dækket af den eksisterende miljøvurdering Hess Denmark har derfor valgt at se fremad og udarbejde en beskrivelse, der indeholder alle de på nuværende tidspunkt forudsigelige udvidelser af feltet i dets resterende levetid For denne fremtidige situation er der hermed lavet en ny samlet VVMredegørelse, herefter kaldet miljøvurderingen Dette resumé opsummerer hovedpunkterne herfra Det planlagte samlede antal brønde efter endelig udbygning er op til 55, fordelt på følgende måde: Op til 35 brønde ved den eksisterende Syd Arne platform: 19 som var omfattet af den hidtidige godkendelse (de to mangler at blive boret) plus 16 nye Op til 20 nye brønde ved satellitplatforme Alle brøndene er antaget boret med en lodret del (tophulssektion) med en gennemsnitlig længde på ca 3000 m, og med en horisontal reservoirsektion ligeledes med en gennemsnitlig længde på ca 3000 m Brøndene forventes fordelt 50/50 mellem produktionsbrønde og injektionsbrønde Udbygningsplanen omfatter også op til fire ekstra platforme:

7 5 Op til to platforme tæt på den eksisterende Syd Arne platform, som via en bro forbindes til den eksisterende, én til brøndhoveder og en til nyt procesudstyr Op til to satellitplatforme ved to marginale felter, hvor den endelige placering endnu ikke er bestemt På hver platform planlægges etableret op til 10 brønde Det forventes, at platformene er ubemandede med multifaseeksport (gas og væske) til den eksisterende platform Efter nøjere undersøgelser kan det vise sig formålstjenligt, at en eller begge satellitter etableres som undervandsløsninger, såkaldte subsea-installationer Miljøpåvirkningerne vurderes at være størst for platformene, hvorfor disse er lagt til grund for miljøvurderingen I løbet af feltets levetid kan det forventes, at brønde, som først er etableret som produktionsbrønde, senere kan blive konverterede til vandinjektionsbrønde Det forventes, at det eksisterende produktionsudstyr udvides, så det kan håndtere op til 50 % større mængde råmateriale end i dag Der er endvidere mulighed for en fremtidig tilslutning af tredjeparts produktion Etablering af forbindelsesledninger på havbunden er således en mulig del af den fremtidige udbygningsplan 12 Beskrivelse af det omgivende miljø Nordsøen er forholdsvis lavvandet Vanddybden stiger gradvist fra omkring 30 m i den sydlige del til omkring 200 m på kanten af kontinentalsoklen i den nordlige Nordsø Der er en dyb rende ud for Norges kyst (Norske Rende) med en dybde på m Vanddybden omkring Syd Arne er ca 60 meter Syd Arne ligger i et område med relativ lav biologisk produktion Feltet ligger mere end 100 km fra højproduktive områder, der fungerer som vigtige fourageringsområder for havfugle og som gydeområder og opvækstområder for larver af de kommercielt udnyttede fiskearter i Nordsøen I januar til april måned kan der imidlertid være torskeæg i vandsøjlen ved Syd Arne og i maj til juli makrelæg og makrellarver Desuden kan der forekomme silde- og brislingelarver, der driver forbi fra gydeområder ved den engelske kyst I vinterperioden er der nogen forekomst af alkefugle, skråper, suler og stormsvaler omkring Syd Arne Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af, at netop disse arter i vinterhalvåret spredes over hele Nordsøen De eneste marine pattedyr, der træffes i området omkring Syd Arne er de sporadiske forekomster af hvaler Observationerne af hvaler tyder på, at det er dyr på vandring, der passerer og uregelmæssigheden i observationerne tyder på at

8 6 området hverken har betydning som trækrute eller fourageringsområde for de store pattedyr Området omkring Syd Arne er ikke vigtigt for fiskeriet Der fanges kun lidt rødspætte i området, men fangsten er helt ubetydelig i forhold til andre fangstområder i Nordsøen 13 Miljøvurdering Olie- og gas-aktiviteterne medfører en række miljøpåvirkninger, hvoraf de vigtigste er: Udledninger til havet, emissioner til atmosfæren og fysiske påvirkninger Disse hidrører dels fra planlagte, rutinemæssige aktiviteter og dels fra utilsigtede, pludseligt opståede hændelser Planlagte udledninger til havet I forbindelse med etablering af brønde udledes kemikalier fra de fleste processer: Vandbaseret boremudder fra boreprocessen, og cementeringskemikalier, stimuleringskemikalier, testkemikalier mm fra færdiggørelsen af boringerne Desuden anvendes på boreriggen kemikalier, bla til rengøring, som via drænvand udledes til havet Det vandbaserede boremudder indeholder de naturlige mineraler barit og bentonit, som i sig selv er uproblematiske, men som har et naturligt indhold af tungmetaller, som normalt er højere end havbundens sedimenter De beregnede tungmetalkoncentrationer lokalt omkring boringerne vurderes potentielt at kunne medføre biologiske skadevirkninger på havbunden indenfor et område af op til 250 m fra boringen I situationer, hvor der anvendes oliebaseret boremudder, opsamles dette efter brug og bringes til land til behandling sammen med borespånerne En række operationer under produktionen af olie og gas medfører udledninger til havet De miljømæssige effekter heraf afhænger af de udledte stoffers mængde og egenskaber Den væsentligste miljøpåvirkning er knyttet til udledning af produceret vand, det vil sige det vand, der pumpes op sammen med olien under produktionen Koncentrationen af olie i produceret vand fra Syd Arne har i alle årene holdt sig under myndighedskravet på 40 mg/l som volumenvægtet månedsgennemsnit, og forventes fremover at kunne holdes under det fremtidige krav på 30 mg/l som volumenvægtet månedsgennemsnit Hess Denmark arbejder løbende på at optimere behandlingen af produceret vand på platformen for at reducere udledningen af olie til havet I juni og juli 2002 gennemførte Hess Denmark feltstudier omkring Syd Arne for at overvåge effekter af udledninger i forbindelse med boring og produktion På det tidspunkt var der boret 11 brønde og udledt tons vandbaseret bo-

9 7 remudder og produktionen fra platformen havde været i gang i to år Feltundersøgelserne omfattede fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser Resultatet af dette studie blev sammenlignet med et studie, der blev udført i marts og juli 1997 før Syd Arne blev etableret Studiet viste, at effekterne af aktiviteterne var begrænset til et lille område umiddelbart omkring platformen, dvs inden for en radius af m Denne konklusion blev bekræftet ved en tilsvarende undersøgelse i maj 2006 I vandfasen vurderes det, at der i strømningsretningen vil kunne forekomme toksiske effekter af oliekomponenter op til 0,2 km fra platformen og op til ca 3,0 km fra platformen fra udledning af produktionskemikalier Utilsigtede udledninger til havet Utilsigtet udledning af olie fra Syd Arne i forbindelse med uheld kan opstå i sjældne situationer som for eksempel: Brønd blowout (ukontrolleret udstrømning fra reservoiret) Brud eller lækage på rørledninger Udsivning fra sprængte slanger, rør, pumper og ventiler Lækager i opbevaringstanke Olieudsivning fra tankskibe eller uheld med fartøj omkring installationen Uheld med store fartøjer (tankskibe) Der er i hele produktionsperioden foretaget en årlig rapportering af udledning som følge af uheld Den totale udledning for hele aktivitetsperioden indtil 2006 er opgjort til 345 tons som skyldes et større og få mindre oliespild Mindre oliespild (<1 m 3 ) kan opstå i forbindelse med den almindelige drift De mulige biologiske effekter af et sådant spild vurderes begrænset til organismer, som opholder sig umiddelbart omkring udledningspunktet samt fugle på havoverfladen omkring installationen Vedr større oliespild blev der i 1998 tillægget til VVM-redegørelsen undersøgt to uheldsscenarier med samme spildstørrelse, men forskellige steder i vandsøjlen: 8000 tønder/dag i 5 dage ved havoverfladen 8000 tønder/dag i 5 dage ved havbunden Effekterne af disse scenarier blev beskrevet ved hjælp af modeller for olieudbredelsen Sandsynligheden for en række effekter blev beskrevet ved flere realistiske vejrscenarier og på baggrund af myndighedskrav blev desuden anvendt kunstige vejrscenarier til en designet worst-case spildsituation, hvor det størst tænkelige spild blæses i retning af de mest følsomme områder Risikoen for et sådant oliespild er meget begrænset (én gang i løbet af 2000 år, jf Hess Denmark 1998) og vurderes stadig at være dækkende for et stort oliespild i forbindelse med den videre feltudbygning og produktion fra Syd Arnefeltet

10 8 Miljøvurderingen viser, at påvirkningen af havfugle vil være betydelig, mens påvirkninger af øvrige organismer vil være begrænsede Da Nordsøen er overvintringsområde for en lang række havfugle er der en større koncentration af fugle om vinteren end om sommeren Samtidig er fuglene spredt mere ud over hele Nordsøen, hvor de om sommeren samles omkring kysterne Derfor er fuglelivets sårbarhed overfor et oliespild ved Syd Arne større om vinteren end om sommeren og et uheld vil have større konsekvenser for fuglelivet om vinteren Om vinteren vil de mest udsatte områder være den danske del af Vadehavet og Norske Renden I denne periode findes der store koncentrationer af alkefugle i Nordsøen Bestandene af alkefugle i Nordatlanten er generelt pressede på grund af fødemangel og et oliespild vil derfor være ekstra alvorligt for dem Selv om der potentielt kan påvirkes et stort antal individer, så viser oliespildsberegningerne, at genetableringstiden for de berørte populationer generelt er begrænset til 1-2 vækstsæsoner For lommerne, der overvintre i Tyske Bugt, er genetableringstiden dog op til syv år Et stort overfladeudslip om vinteren vil derfor kunne være ekstra alvorligt for denne population, Emissioner til luften Emissioner til atmosfæren stammer primært fra tre kilder: Udstødningsgas fra kraftgenerering Flaregas (afbrænding af gas i fakkel) Tab af flygtige oliekomponenter fra olietransport De beregnede fremtidige årlige udledninger til atmosfæren fra driften af Syd Arne-feltet med tilhørende satellitter udgør generelt mindre end 0,5 % af de samlede danske udledninger til atmosfæren For flygtige organiske forbindelser (VOC'er) er Syd Arnes andel af de samlede danske udledninger beregnet til ca 3,5 %, hvilket er en stor andel for et enkelt anlæg Det skal dog bemærkes, at VOC-emissionen fra platformen beror på en antagelse om en procentvis fordampet mængde af den samlede produktion af kulbrinter fra feltet Hess Denmark planlægger at undersøge validiteten af denne antagelse nærmere for at få et mere præcist billede af emissionen af VOC fra platformen Hess Denmark er endvidere i gang med at undersøge de tekniske muligheder for reduktion af VOC-emissionen fra platformen Fysiske påvirkninger Anbringelse af materiale og installationer på havbunden medfører direkte tryk samt ophvirvling og omlejring af sediment Dette kan påvirke bundlevende organismer i og omkring det aktuelle sted på havbunden, samt organismer i vandsøjlen over og nedstrøms arbejdsstedet Udledning af borespåner samt andet partikulært materiale kan tillige medføre effekter på specielt bundlevende organismer

11 9 Udbredelsen af den fysiske effekt er imidlertid begrænset til umiddelbart omkring og i strømretningen fra aktiviteten og bundfaunaen vil typisk vende tilbage indenfor få år efter aktivitetens ophør Miljøvurderingen er oversigtsmæssigt summeret i nedenstående tabel Farverne refererer til en vurdering af problemstillingernes alvor og bruges af Hess Denmark ved prioriteringen af den løbende forbedring, der hele tiden foregår Det gælder både reduktionen af de aktuelle miljøkonsekvenser og reduktionen af sandsynligheden for at der sker utilsigtede udslip Tabel 11 Aktivitet Overblik over miljøpåvirkninger Evaluering af effekter af feltaktiviteterne Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfæren Socioøkonomi Udbygningsaktiviteter: Seismiske undersøgelser Placering af installationer Etablering af brønde Utilsigtet udledning Stort uheld (blow out) Drift af borerig Drift af transportmidler Produktionsaktiviteter: Tilstedeværelse af installationer Udledning af produceret vand mv Utilsigtet udledning Stort uheld (blow out) Oplagring og lastning af olie, udledning af ballastvand Drift af platform Drift af transportmidler Rød: Gul: Grøn: Blå: Grå: 1 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Dette er et kritisk risikoniveau 2 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Der arbejdes med løbende forbedring 3 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Risiko/ påvirkning holdes under observation Positiv påvirkning Fravalgt - ikke relevant

12 10 Effektvurderingerne er foretaget på baggrund af vurdering af konsekvenser og frekvens efter inddelinger som er beskrevet i Appendiks 3 Havpattedyrene bliver ikke påvirket i væsentligt omfang bla fordi der ikke er mange individer i området Fugle bliver heller ikke påvirket væsentligt ved normal drift, men er sårbare overfor uheld med olieudslip til følge, især større uheld hvor olien kan drive til fuglenes opholdsområder Fisk og de lokale økosystemer er mest påvirkede af aktiviteterne på licensområdet Det gælder både den daglige drift, hvor påvirkningen stammer fra udledning af kemikalier og oliekomponenter, men også fra uheldssituationer Derudover er der i produktionsfasen en væsentlig påvirkning af atmosfæren Det er særligt emission af flygtige kulbrinter (VOC'er), der bidrager til en negativ påvirkning af atmosfæren Emissionerne stammer især fra en stor fordampning af flygtige oliekomponenter i forbindelse med lastning af tankskibe med olie Endvidere sker der udledning af drivhusgasser samt af forsurende gasser Selve den fysiske tilstedeværelse af platformen har en positiv effekt på fiskefaunaen og økosystemerne, da der opstår et kunstigt rev Man skal dog være opmærksom på, at dette tildes opvejes af de udledninger, der foregår i riggens nærmiljø, som påvirker miljøet negativt Olie- gasaktiviteternes positive påvirkning af samfundsøkonomien er markeret i evalueringsskemaet, men ikke nærmere vurderet i miljøvurderingen Socioøkonomisk er det fundet at de mulige negative effekter koncentrerer sig om erhvervene fiskeri og turisme De daglige aktiviteter har konsekvens for fiskeriet i form af forbudszoner omkring installationer og aktiviteter, hvor der ikke kan fiskes Dette har dog et meget begrænset geografisk omfang og området ved Syd Arne har kun ringe kommerciel betydning for fangsten, hvorfor denne påvirkning vurderes som ubetydelig Større påvirkning af fiskeri og turisme kan forekomme i forbindelse med et større utilsigtet olieudslip Om end det kan påvirke den enkelte fisker eller hotelejer meget i det pågældende år, der sker et olieudslip, er det den overordnede vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser vil være begrænsede

13 11 2 Introduktion Nærværende dokument udgør en opdateret VVM-redegørelse (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet) for licens 7/89 i den danske sektor i Nordsøen, som omfatter olie og gas platformen, Syd Arne Den geografiske udstrækning af VVM en er hele licensområde 7/89 (93,3 km 2 ), samt to mulige fremtidige rørledningskorridorer fra nærliggende licenser for eksport af produceret fluid til licens 7/89 Den eksisterende VVM-redegørelse for Syd Arne er fra 1997 (Amerada Hess A/S 1997) og dækker op til og med 19 brønde 17 af disse brønde er i 2006 allerede boret Som led i den igangværende udvidelse af Syd Arne feltet, skal der i den nærmeste fremtid bores tre nye brønde Herved bringes det totale antal brønde op på 20 - altså en mere end hvad der er omfattet af den eksisterende VVM Boring af den 20 brønd udvirker et behov for en opdatering af VVMredegørelsen I forbindelse med den fremtidige udvidelse af Syd Arne feltet har Hess Denmark valgt at se fremad, og udarbejde en ny beskrivelse, der indeholder alle på nuværende tidspunkt forudsigelige og mulige udvidelser af feltet i dets resterende levetid Disse udvidelser omfatter bla forskellige udbygninger på den eksisterende platform, etablering af op til fire nye platforme, samt import af reservoir-fluid via rørledninger fra to nærliggende licenser Nærværende redegørelse udgør således en opdateret VVM for feltet og erstatter den eksisterende VVM-redegørelse fra 1997 (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet) 21 Licens 7/89, Syd Arne Hess Denmark ApS er operatør for licens 7/89 i den danske sektor i Nordsøen Licensområdet, der ligger ca 145 sømil vest for Esbjerg, er 93 km 2 stort og berører blokkene 5604/ /30 Følgende selskaber deltager i licensen ud over Hess Denmark ApS: DONG Efterforskning og Produktion (34,38 %), Altinex Oil A/S (6,56 %) og Danoil Exploration A/S (1,58 %) DONG E&P er medoperatør på licensen, hvilket omfatter at DONG E&P A/S planlægger og gennemfører alle boringer på licensen

14 12 Feltbeskrivelse Den eksisterende Syd Arne produktionsplatform står på ca 60 meters vanddybde Platformen består af en overbygning i 3 dæk, støttet af en undervandskonstruktion, der udover at støtte overbygningen anvendes til olieopbevaring Olieeksporten foregår via lastebøje til tankskibe mens gassen sendes via gasrørledning til Nybro på den jyske vestkyst Reservoiret er beliggende i kalksten i ca 2800 meters dybde, hvilket gør det til det dybest beliggende kalkstensreservoir i Danmark Feltets tilstedeværelse blev første gang påvist i 1969, men kom først i produktion i 1999 Figur 21 Den overordnede geografiske placering af Syd Arne feltet Eksisterende VVMredegørelse for Syd Arne (1997) Årlige udledningsregnskaber Miljømoniteringer 22 VVM-historik I forbindelse med den oprindelige udbygning af Syd Arne-feltet blev der i 1997 udarbejdet en VVM-redegørelse (Amerada Hess Aps 1997) På baggrund af en række vilkår for godkendelse af udbygningsplanen blev et VVM-tillæg for Syd Arne-projektet udarbejdet i 1998 (Amerada Hess Aps 1998) Dette tillæg indeholder korte beskrivelser af de hydrografiske forhold ved Syd Arne, Syd Arne-oliens sammensætning, omfanget af mindre oliespild samt konsekvensvurderinger af større oliespild for udvalgte organismer Hvert år siden start af produktionen er der indsendt udledningsregnskaber til Miljøstyrelsen med redegørelse for emissioner til atmosfæren og havet fra platformen i det forløbne år, herunder fra uheldssituationer Redegørelserne omfatter tillige beskrivelser af gennemførte miljøtiltag på platformen samt det kommende års planlagte miljøforbedrende tiltag Forud for opstart af produktionen fra Syd Arne blev gennemført en basislinieundersøgelse af de kemiske og biologiske forhold på havbunden omkring platformens fremtidige placering (ERT 1997) Formålet med denne un-

15 13 dersøgelse var at danne et referencegrundlag for efterfølgende undersøgelser af effekter af aktiviteterne på feltet Efterfølgende i 2002 blev der gennemført en tilsvarende undersøgelse af havbundens kemi og biologi omkring platformen (Amerada Hess ApS 2003) samt en mindre undersøgelse af indholdet fa miljøfremmede stoffer i muslinger indsamlet på og omkring Syd Arne-platformen (Amerada Hess Aps 2003A) En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i maj 2006 Denne VVMredegørelse Nærværende VVM-redegørelse erstatter den tidligere VVM-redegørelse fra 1997 Nærværende redegørelse baserer sig bla på den tidligere VVMredegørelse samt ovennævnte rapporter I forhold til den eksisterende VVM-redegørelse fra 1997 kan følgende bemærkes: For miljøbeskrivelsen er der gennemført en ny datasøgning i litteratur og databaser, og de nye data er indarbejdet i Kapitel 7 Specielt skal bemærkes inkludering af resultater fra den helt nye og omfattende undersøgelse af udbredelsen af larver og æg af torsk og rødspætter i Nordsøen (ICES 2005) Vurdering af konsekvenser af udbygning og produktion er baseret på erfaringer fra den eksisterende udbygning af og produktion fra Syd Arneplatformen Vurderinger af konsekvenserne af uheldssituationer er opdateret med den opdaterede viden omkring udbredelse af fugle i Nordsøen Selve modelleringen af olieudbredelsen er ikke opdateret, idet spildscenarierne stadig er dækkende, og behandlingen af oliespild i VVM-tillægget for Syd Arne bygger på værst tænkelige vejrscenarier Den socioøkonomiske vurdering tager udgangspunkt i det værst tænkelige oliespild, og denne vurdering er stadig relevant i forhold til den videre udbygning og drift af Syd Arne I den socioøkonomiske vurdering er tillige inddraget erfaringer fra tidligere olieudslip i danske farvande Gennemgangen af mangler og begrænsninger i de foretagne vurderinger i de forskellige dele af redegørelsen er samlet i Kapitel 14 Overordnet ramme 23 VVM-omfang VVM-redegørelsen danner en overordnet ramme, som redegør for vurderingerne af virkningerne på miljøet af de eksisterende faciliteter og de af operatøreren ansøgte udbygninger, samt mulige senere udvidelser Tabel 21 viser den overordnede totale ramme for VVM redegørelsen

16 14 Tabel 21 Overordnet total udbygningsramme for licens 7/89 Platforme Eksisterende Fremtidig riser-platform ved Syd Arne Fremtidige satellitter Brønde Eksisterende Planlagte (omfattet af eksisterende VVM) Fremtidige Samlet råolieproduktion (10 6 m 3 ) 60 Samlet gasproduktion (10 6 m 3 ) 67 Samlet vand, produceret (10 6 m 3 ) BAT/BEP Valget af tekniske løsninger bygger på vurderinger af BAT og BEP (Best Available Technology og Best Environmental Practice) En opdatering af BAT/BEP vurderingerne i nærværende VVM vil blive foretaget i et separat dokument i forbindelse med eventuelle ansøgninger om fremtidige udbygninger ( 10- ansøgning ) på licensen En opdatering og revurdering med hensyn til ny teknisk udvikling indenfor relevante områder vil dog blive foretaget minimum hvert 5 år

17 15 3 Nationale og internationale krav I det efterfølgende kapitel er beskrevet lovhjemmelen for VVM-kravet for licensudbygningen samt øvrige lovgivning som påvirker VVM-processen Endvidere beskrives øvrig lovgivning, regulering og aftaler som omfatter aktiviteterne på licensen under feltudbygning og/eller udvinding af kulbrinter fra licensen Lovhjemmel 31 VVM-lovgivning Kravet om at udarbejde en VVM-redegørelse for kommerciel indvinding af olie og naturgas på havområdet er baseret på EUs VVM-direktiv (EØF 85) Direktivet er implementeret bla via Undergrundsloven (Lovbekendtgørelse nr 526 af 11/06/2002), 28a og den dertil hørende bekendtgørelse: Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde, Bekendtgørelse nr 884 af 21/09/2000 Kravene til VVM-redegørelse for offshore olie- og gasproduktion administreres af Energistyrelsen Formål Formålet med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er, på så tidligt et tidspunkt som muligt at vurdere de projekter, der kan forventes at påvirke miljøet i væsentlig grad Bekendtgørelsen specificerer de anlæg, der er omfattet af kravet om udarbejdelse af en VVM-redegørelse, og de oplysninger, som VVM-redegørelsen skal indeholde Indholdet skal i korte træk omfatte: en beskrivelse af projektet en oversigt over de væsentligste tekniske alternativer en beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget en beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne en beskrivelse af anlæggets kortsigtede og langsigtede virkninger på miljøet en beskrivelse af de afhjælpende foranstaltninger, der tænkes iværksat en oversigt over eventuelle mangler ved og begrænsninger i oplysningerne om og vurderingen af miljøpåvirkningerne

18 16 Desuden skal der udarbejdes et ikke-teknisk resumé Århuskonventionen Århuskonventionens hensigt om at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet er indarbejdet i undergrundslovens miljøbestemmelser Tre områder er i fokus: adgang til oplysninger og viden adgang til at deltage i beslutninger adgang til at klage og få afgørelser prøvet ved domstolene Loven fastsætter bla en klagefrist på fire uger efter tilladelsen er offentliggjort Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet Havmiljøloven 32 Reguleringen af havmiljøet Beskyttelsen af det marine miljø reguleres gennem havmiljøloven Lovbekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet nr 925 af 28/09/2005 Bekendtgørelserne nr 394 og 395, begge af 17/07/1984, regulerer udledningen til havet af stoffer og materialer, og stiller krav om olieberedskab Bekendtgørelserne specificerer, hvilken information der kræves for at opnå udledningstilladelser og godkendelse af olieberedskabsplanen Bekendtgørelse om forebyggelse af luftforurening fra skibe og platforme nr 508 af 18/06/2005 regulerer luftemissioner fra skibe og platforme Bekendtgørelsen regulerer udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer 33 Internationale aftaler 331 Natura 2000 EU-landene vedtog i 1979 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og i 1992 EFhabitatdirektivet med det formål dels at sikre levesteder for udvalgte fuglearter, dels for at sikre den biologiske mangfoldighed i form af bestemte naturtyper og beskyttelseskrævende arter udover fugle De to direktiver betegnes samlet som Natura 2000 i den daglige forvaltning EU-direktiver er EU s måde at lovgive på Med Natura 2000-direktiverne er Danmark forpligtet til at indarbejde direktivets bestemmelser i dansk lovgivning, hvilket er sket med de seneste ændringer af skovloven, naturbeskyttelsesloven og lov om miljømål I Danmark er udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder som led i de internationale forpligtelser i forhold til direktivet Udpegningen af de enkelte Natura-områder er sket, fordi man har dokumenteret eller har en begrundet formodning om, at der i området findes særlige naturtyper eller arter, som EU har udpeget som værende af fællesskabsbetydning Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU Grænserne for et Natura 2000-område er faste og det udpegningsgrundlag, som området er udpeget for, er også lovfæstet

19 17 I et Natura 2000-område skal det sikres, at de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget, har en såkaldt gunstig bevaringsstatus (se senere i dette afsnit) Det vil sige, at der ikke må ske negative påvirkninger af arter og naturtyper på grund af aktiviteter i området Aktiviteter som foregår udenfor området, og har en negativ indvirkning på biologiske forhold inde i Natura området, skal også afværges Desuden skal de enkelte medlemslande sørge for, at der sker forbedringer for naturen i områderne feks i form af naturpleje eller naturgenopretning, hvis bevaringsstatus ikke er gunstig Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet en række kriterier for gunstig bevaringsstatus for de enkelte naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for at beskytte og udvikle Udover udpegningen af beskyttede områder betyder Natura 2000-direktiverne, at Danmark skal bevare arter, som er af fællesskabsbetydning dvs at arterne er særlig strengt beskyttet, da de set i et europæisk perspektiv er truede Beskyttelsen gælder fuglearter nævnt i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og dyre- og plantearter nævnt i habitatdirektivs bilag II og IV, uanset om de forekommer inden for et beskyttet område eller udenfor For dyrenes vedkommende forbydes forsætligt drab, forstyrrelse, opbevaring, transport og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder samt utilsigtet drab med væsentlig negativ indflydelse Denne regel er således også gældende på søterritoriet Nærmeste Natura 2000 område er Fuglebeskyttelsesområde nr 113, som ligger i den sydlige del af Nordsøen Udpegningsgrundlaget er sortstrubet lom, rødstrubet lom og dværgmåge Syd Arne feltet er beliggende ca 180 km vest for området

20 18 Figur 31 Fuglebeskyttelsesområde nr 113, Sydlige Nordsø er det nærmeste Natura 2000 område Espoo-konventionen 332 Andre aftaler Espoo-konventionen om VVM i en grænseoverskridende sammenhæng blev vedtaget i den finske by Espoo i 1991 (E/ECE/ ) Konventionen forudsætter, at visse nærmere definerede aktiviteter underkastes en særlig notifikations- og samarbejdsprocedure med lande, der kan blive berørt af de pågældende aktiviteter Offshore aktiviteter hører til de aktiviteter, der er omfattet af konventionens krav, jævnfør konventionens bilag 1, pkt 15 De nærmere procedurer for notifikation og samarbejde med berørte lande er fastlagt i konventionens art 3-8 Såfremt en aktivitet sandsynligvis vil medføre væsentlige virkninger på et andet lands territorium, herunder landets sokkelområde, skal det pågældende lands myndigheder notificeres af oprindelseslandets myndigheder Beslutning om evt notifikation træffes af Energistyrelsen Notifikationen skal indeholde oplysninger om den påtænkte aktivitet, herunder enhver eksisterende oplysning om de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger Endvidere skal der afgives oplysninger om den påtænkte beslutning i

21 19 relation til ansøgningen om aktivitetens gennemførelse samt oplysninger om de sandsynlige tidsfrister indenfor hvilke, det berørte lands myndigheder kan fremsætte indsigelser og kommentarer til undersøgelsens resultater Det berørte lands myndigheder kan forlange at tage del i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen eller anden deltagelse i den nationale beslutningsprocedure i godkendelseslandet OSPARkonventionen OSPAR-konventionen, som omhandler beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten, blev til i 1992 som en sammensmeltning og opdatering af de tidligere Oslo og Paris konventioner OSPAR-konventionen består af en række anbefalinger og beslutninger, bla omkring anvendelsen af: Forsigtighedsprincippet Forureneren betaler -princippet BAT og BEP, herunder brug af renere teknologi I det følgende behandles de strategier, anbefalinger og beslutninger, som har størst relevans for reguleringen af dansk offshore olieproduktion 333 OSPAR-strategier OSPAR har udviklet strategier, bla om miljøledelse, miljøfarlige stoffer, biodiversitet og radioaktive materialer (OSPAR 1999; OSPAR 2003) Disse omtales nedenfor Strategierne kan bruges som rettesnor for de fremtidige forventelige reguleringsmekanismer De er derfor præsenteret her som almindelig orientering, og som markering af hvilke emner VVM-redegørelsen bør forholde sig til Miljøledelse Strategien for miljøledelse omhandler en række aktiviteter som OSPAR kommissionen vil arbejde med: En general proces for fastlæggelse af mål og foranstaltninger til at nå de fastsatte mål Forebyggelse og bortskaffelse af forurening fra offshore kilder, herunder kontrolsystemer for brug og reduktion af udledninger af offshorekemikalier, olie og radioaktivt materiale Beskyttelse og bevaring af konventionsområdet mod negative effekter fra andre offshore aktiviteter end forurening Implementering og håndhævelse, herunder fremme af udviklingen og implementeringen af miljøledelse i offshore industrien

22 20 Miljøfarlige stoffer Strategien for miljøfarlige stoffer omhandler bla udviklingen af en dynamisk udvælgelses- og prioriteringsmekanisme for miljøfarlige stoffer Mekanismen skal udpege stoffer eller grupper af stoffer med følgende egenskaber: Erkendt høj generel miljøfarlighed i forhold til det akvatiske miljø Stærke indicier for miljørisiko i forhold til det marine miljø Forekommer bredt i en eller flere delmiljøer i konventionsområdet, eller sætter menneskelig sundhed i fare via menneskers indtagelse af føde fra det marine miljø Ender, eller ender sandsynligvis, i det marine miljø fra forskellige kilder og ad forskellige veje Biodiversitet OSPAR kommissionen har fastlagt en strategi for beskyttelse og bevarelse af økosystemerne og den biologiske diversitet Som led i denne strategi vil kommissionen vurdere, hvilke arter og habitater der behøver beskyttelse, og hvilke aktiviteter der med sandsynlighed har potentiel negativ effekt på disse arter og habitater eller på de økologiske processer Som led i dette arbejde er bla følgende aktiviteter besluttet: Udvikling af kriterier for udvælgelse af arter, habitater og økologiske processer og sammensætning af lister over arter og habitater, herunder truede arter eller arter i tilbagegang og truede habitater Vurdering af en række højt prioriterede aktiviteter, bla efterforskning af olie og gas, anbringelse af installationer til indvinding af olie og gas, og anbringelse af kabler og rørledninger Radioaktivt materiale Strategien har til formål at få identificeret, prioriteret, monitoreret og kontrolleret udledninger af radioaktivt materiale, som skyldes menneskelig aktivitet og som kan ende i havmiljøet Kommissionen vil, som led i denne strategi: Identificere de radioaktive materialer og/eller menneskelige aktiviteter, der giver grund til bekymring i relation til effekter fra udledning, emission eller spild af radioaktivt materiale, herunder evt udledninger fra offshore olie- og gasinstallationer 334 OSPAR-beslutninger og -anbefalinger OSPAR-kommissionen vedtager beslutninger og anbefalinger som implementeres via nationale myndigheder Nedenfor omtales en række af de beslutninger og anbefalinger, som er vigtige for reguleringen af offshore olie- og gasproduktion

23 21 Boremudder OSPAR har besluttet et generelt anvendelsesforbud mod oliebaserede borevæsker, som er baseret på diesel (OSPAR 2000) Der gælder endvidere følgende krav: Brugen og udledningen af organisk baserede borevæsker (det vil i princippet sige borevæsker som ikke er vandbaserede) reguleres Udledning af organisk baserede borevæsker er forbudt med mindre de er vedhæftet borespåner Borevæsken må ikke opblandes med borespåner med henblik på udledning Udledning af borespåner forurenet med mere end 1 % (vægtprocent) oliebaserede borevæsker må ikke ske Organisk baserede borevæsker må ikke anvendes i den øverste brøndsektion, med mindre særlige geologiske eller sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende Udledning af borespåner forurenet med syntetiske væsker må kun tillades i særlige tilfælde, og da i overensstemmelse med anvendelse af BAT og BEP Krav om miljømæssig evaluering af stoffer og produkter OSPAR-kommissionen ønsker aktivt at fremme brugen af mindre miljøfarlige stoffer Der er derfor taget beslutning om at stille krav til regulering efter principper om substitution af miljøfarlige stoffer med mindre miljøfarlige stoffer (helst med ikke miljøfarlige stoffer) (OSPAR Decision 2000/2) I Appendiks 1 af denne beslutning er givet en række reguleringskrav, bla følgende: Dataoplysninger skal følge det harmoniserede format (HOCNF - Harmonised Offshore Chemical Notification Format) Alle stoffer skal pre-screenes (se nedenfor) i henhold til nærmere definerede kriterier, herunder kriterier for stoffernes toksicitet, persistens og bionedbrydelighed Ethvert stof, som er identificeret som miljøfarligt ifølge de ovenfor nævnte kriterier, skal udfases eller substitueres, med et mindre miljøfarligt stof (og helst et stof der ikke er miljøfarligt), hvis et sådant er tilgængeligt Stoffer som ikke identificeres af ovenstående kriterier skal rangordnes (ranking, se næste bullet), med mindre stoffet er på PLONOR-listen eller på anden måde vurderes ikke at være miljøfarligt PLONOR-listen omfatter stoffer/produkter, for hvilke det er vurderet, at deres udledning udgør ingen eller lille risiko for miljøet Ranking gennemføres efter en generisk beregning af PEC/PNEC-forholdet, hvor PEC (Predicted Environmental Concentration) angiver stoffets forventede koncentration i miljøet under standardiserede forhold, og PNEC (Predicted No Effect Concentration) angiver den koncentration, hvor stoffet ikke forventes at give effekt på økosystemet

24 22 Pre-screening Produceret vand OSPAR kommissionen anbefaler, at pre-screening gennemføres efter deres principper (OSPAR Recommendation 2000/4) OSPAR kommissionen anbefaler, at forurening med olie og andre komponenter fra udledning af produceret vand til havet elimineres (OSPAR Recommendation 2001/1) Der er i år 2001 fremsat en række mål og standarder som beskrevet nedenfor: Udledning til havet af olie og andre komponenter skal reduceres uden at der sker forurening andet sted og reduktion af mest miljøfarlige komponenter skal prioriteres højest Total udledning af olie i produceret vand skal reduceres med minimum 15 % i år 2006 i forhold til udledning i år 2000 Redegørelse for reducerende tiltag samt evaluering af anvendt BAT og BEP skal rapporteres i år 2008 til OIC (Offshore Industry Committee) Fra 1 januar 2002 skal det sikres at alle nye produktionsplatforme bygges til minimum udledning eller hvis muligt nul udledning af olie i produceret vand Målet for år 2020 er at udledning af produceret vand ikke giver anledning til uønskede effekter i havmiljøet En standard på 40 mg/l af dispergeret olie i produceret vand udledt til havet fra offshore installationer må ikke overskrides Standard sænkes til 30 mg/l ved udgangen af år 2006 Begge værdier er beregnet som volumen vægtede månedsmiddelværdier 34 Offshore handlingsplan Den danske miljøministers Offshore handlingsplan fra 19 december 2005 handler om beskyttelse af miljøet i forbindelse med olie- gasoperatørernes aktiviteter i den danske del af Nordsøen Handlingsplanen omfatter bla følgende elementer og krav: Operatørerne skal fra 1 januar 2006 stoppe udledningen af alle såkaldte sorte kemikalier Udledning af de såkaldte røde kemikalier ophører senest med udgangen af 2008, hvor det er realistisk muligt Grænseværdien for olie udledt i produktionsvand, beregnet som volumenvægtede månedsmiddelværdier, nedsættes fra 40 mg olie pr liter til 30 mg fra 1 januar 2006

25 23 Alle operatører indfører senest i 2006 miljøledelse med et certificerbart system eller en anden lignende ordning Alle operatører udarbejder en årlig miljørapport, som gøres offentlig tilgængelig Miljøstyrelsen synliggør sit tilsyn med en årlig offentlig tilsynsrapport

26 24 4 Alternative installationer og udviklingsscenarier Metoderne til etablering og udbygning af kulbrinteproduktionen fra licensen er, og bliver løbende, udvalgt blandt en række mulige løsningskoncepter Udvælgelse foretages på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af de økonomiske, tekniske og miljømæssige forhold ved alternativerne Overordnet set kan en diskussion af alternative udbygningsløsninger opdeles i en diskussion af alternative produktionskoncepter, som art og placering af installationer, og en diskussion af alternative etableringskoncepter, eksempelvis valg af boreteknik og valg af teknologi for håndtering af produceret vand Nedenfor beskrives vigtige forhold ved de valgte installationer og udviklingsscenarier samt overvejede alternativer Tillige beskrives det såkaldte 0- alternativ 41 0-alternativ Beskrivelse af nul-alternativet er et krav iht VVM-Bekendtgørelsen 0- alternativet til feltudbygningsplanen, som denne VVM er en del af, omfatter produktion og behandling af kulbrinter på den eksisterende Syd Arne platform fra i alt 19 boringer Den nærværende udbygningsplan medfører i relation til 0-alternativet: forøgelse af den totale kulbrinteproduktion fra licensen forlængelse af levetiden for Syd Arne installationen I forhold til 0-alternativet vil nærværende udbygningsplan i relation til miljøpåvirkninger dog samtidig betyde: større samlet olieudledning med produceret vand øgning af de samlede kemikalieudledninger til havet øgning af de samlede emissioner til atmosfæren Det skal dog bemærkes, at de nævnte større miljøpåvirkninger ved nærværende udbygningsplan sammenlignet med 0-alternativet kun gælder ud fra en direkte samlet kvantitativ betragtning De relative miljøpåvirkninger, regnet i forhold

27 25 til kulbrinteproduktionen, vil formentligt være mindre for nærværende udbygningsplan end for 0-alternativet Dette skyldes, at en del af de store miljøpåvirkninger ved offshore olie-/gasproduktion stammer fra de indledende udbygningsfaser, eksempelvis i forbindelse med etablering af brønde og ved opbygning og placering af platformstrukturer inklusive produktionsapparat Disse initiale miljøpåvirkninger er "afholdt" for Syd Arne og samtidig sker der løbende optimering af platformen og driften af denne, hvilket løbende reducerer de relative miljøpåvirkninger herfra 42 Produktionskoncepter Ved valg af produktionskoncept er et af de vigtigste kriterier at minimere ressourceforbruget, hvilket oftest vil være ensbetydende med at minimere miljøpåvirkningerne gennem reduceret forbrug af eksempelvis knappe ressourcer og energi For sidstnævnte medfører dette tillige en reduktion i emissionerne til atmosfæren Produktionskoncept ikke endeligt fastlagt En række forskellige produktionsscenarier har været overvejet, og overvejes stadig, da den valgte løsning til dels vil afhænge af udviklingen i produktionen samt af fremtidige undersøgelser Det beskrevne fulde produktionskoncept og det, som ligger til grund for miljøvurderingerne i de følgende kapitler, kan opsummeres som følger: Fuld udbygning af den eksisterende Syd Arne platform (20 brønde), installering af to platforme tæt på den eksisterende Syd Arne platform, som via en bro forbindes til den eksisterende, én til brøndhoveder og en til nyt procesudstyr samt tie-in af to satellitplatforme med procesbehandling på Syd Arne Der er endvidere mulighed for en fremtidig tilslutning af tredjeparts produktion via forbindelsesledninger på havbunden Ved dette koncept udnyttes de eksisterende behandlings-, lagrings- og eksportfaciliteter på Syd Arne-platformen optimalt Behandlingsfaciliteterne er ved dette scenarium endvidere så enkle og dermed så lidt ressourcekrævende, som muligt Ved kun at have én procesplatform og kun ét udskibningssted for den producerede olie reduceres sandsynligheden for utilsigtede udslip i forbindelse med uheld De efterfølgende to alternative koncepter overvejes til stadighed: Udskiftning af en eller begge satellitplatforme med undervandsinstallationer (subsea-installationer) Udskiftning af en eller begge satellitplatforme med lange boringer fra Syd Arne Den endelige beslutning vil blive baseret på en samlet vurdering af miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold

28 26 Sidstnævnte alternativ undersøges for tiden Denne løsning vil kræve boring af meget lange horisontale brønde, hvilket igen vil kræve valg af en ny boreteknik, som vil muliggøre sådanne horisontale borelængder Den løsning, som overvejes, er såkaldt underbalanceret boring, hvor der bliver anvendt råolie (crude) eller produceret vand (brine) som borevæske i reservoirsektionen Underbalanceret boring vil ikke betyde noget for udledningerne til havet, da sektionerne, som vil blive boret med hhv vandbaseret og oliebaseret mudder ikke vil ændres, og da borespåner fra den underbalancerede del af brønden (reservoirsektionen) vil blive re-injiceret i formationen Ud over ovenstående alternativer, så overvejes graden af behandling af de producerede reservoirvæsker på evt satellitplatforme Dette vil afhænge af forskellige produktionstekniske forhold, herunder primært den tilgængelige behandlingskapacitet på den eksisterende platform Det valgte produktionskoncept vil dog under alle omstændigheder søge at udnytte den eksisterende platform mest muligt og derved reducere ressourceforbruget ved etablering af ny produktionsfaciliteter Miljømæssig vurdering af "worst-case" Det beskrevne fulde produktionskoncept er vurderet at være dækkende for de øvrige alternative koncepters miljøpåvirkninger Hvor der for et af de alternative koncepter er specielle forhold, som kun forekommer ved dette koncept eller som vurderes at kunne medføre større miljømæssige påvirkninger, er disse forhold dog fremdraget og vurderet i det efterfølgende 43 Behandling af produceret vand En af de vigtige parametre i vurderingen af feltets potentielle miljømæssige effekter er oliekoncentrationen i det producerede og udledte formationsvand Metode til rensning af produceret vand er BAT Re-injektion er BAT Produceret vand behandles på Syd Arne vha hydrocykloner, som skiller olien fra vandet, inden det udledes til havet Centrifuger var tidligere den bedste teknologi til rensning, men industrien har forladt disse på grund af bla høje driftsomkostninger, lav driftspålidelighed og bidrag til dårligt arbejdsmiljø Det vurderes, at centrifuger ikke er et reelt alternativ Andre alternativer er kun udviklet til testniveau og endnu ikke kommercielt tilgængelige Hydrocykloner anses således på nuværende tidspunkt for at være BAT Vandbehandlingssystemet på Syd Arne fungerer godt og har igennem hele driftsperioden med sikker margen overholdt kravet til oliekoncentration (i form af alifatiske kulbrinter) i vand, som udledes til havet Hess Denmark arbejder alligevel løbende på at optimere processen og har i efteråret 2004 opstartet fuldskala re-injektion af produceret vand i formationen Dette vil kraftigt reducere udledningen af olie fra platformen Grundprincippet i den valgte løsning nemlig at re-injicere så meget som muligt af det producerede vand i formationen er et eksempel på BAT Reinjektion af vandet fremmer tillige produktionen ved trykstøtte Ud fra en sam-

29 27 let betragtning er re-injektion valgt på trods af, at det medfører ekstraomkostninger til vandbehandling Udledningssandsynlighed er minimeret Et mindre problem i forbindelse med opstart af re-injektionen på Syd Arne har vist sig at være kapaciteten og driftsikkerheden af injektionspumpen Injektionskapaciteten er ikke så stor som forventet, hvorfor re-injektionen af produceret vand har været mindre end forventet I udbygningskonceptet for Syd Arne indgår installation af en ekstra re-injektionspumpe, hvorved mængden af produceret vand udledt til havet reduceres betragteligt Produceret vand vil dog stadig blive udledt ved pumpesvigt eller andre produktionsforstyrrelser Produktionen af produceret vand forventes tillige at stige ved fortsat produktion fra feltet Den producerede mængde vand forventes således på et tidspunkt at vil overstige kapaciteten af to re-injektionspumper Installation af yderligere re-injektionskapacitet forventes foretaget inden dette tidspunkt, dog afhængigt af tilgængelig plads på platformen Hess Denmark har valgt at fortsætte vandbehandlingen i hydrocykloner selv under re-injektion, således at det producerede vand løber fra disse til reinjektionssystemet Dette betyder, at olieindholdet til enhver tid er minimeret i det færdigbehandlede producerede vand, og således også i vand, som bliver udledt til havet i perioder hvor re-injektion ikke er muligt på grund af tekniske problemer Nye vandrensningsteknikker vil løbende blive vurderet i relation til eventuel opgradering af vandbehandlingssystemet på Syd Arne Dette vil som minimum blive foretaget i forbindelse med vurdering af, om platformens processer er i overensstemmelse med BAT

30 28 5 Beskrivelse af den eksisterende installation og driften Formålet med dette kapitel er at give et overblik over de hidtidige aktiviteter på Syd Arne feltet baseret på rapporterede data, i praksis indtil udgangen af 2005 I et senere kapitel beskrives udbygningsplanerne Dette gøres for at skelne mellem hvilke aktiviteter, der er udført, og hvilke, der skal udføres I de efterfølgende afsnit gives en oversigt over eksisterende faciliteter og foretagne udbygningsaktiviteter for Syd Arne-feltet Aktiviteter som vurderes at have indflydelse på det ydre miljø fremhæves Mængder af produceret olie, gas og vand indtil december 2005 er rapporteret sammen med en oversigt over udledning af kemikalier og materialer til havet samt afbrændingsaktiviteter Syd Arne drives af Hess Denmark Aps, og påbegyndte produktionen 25 juli, 1999 En detaljeret oversigt over feltet findes i nedenstående figur

31 29 Figur 51 Syd Arne feltets udstrækning 51 Beskrivelse af eksisterende faciliteter 511 Generelt Syd Arne installationen består af en faststående produktionsplatform På platformen findes alt det procesudstyr, som kræves for at kunne producere olie og gas samt de dertil knyttede forsyningssystemer Herudover findes forskelligt hjælpeudstyr og et beboelsesmodul På Figur 52 nedenfor ses en oversigt I de efterfølgende afsnit gives en mere detaljeret beskrivelse af de eksisterende faciliteter

32 Den bærende konstruktion Syd Arne installationen består af en integreret overbygning i 3 dæk, støttet af en undervandskonstruktion kendt som Gravity Base Structure (GBS) Udover at støtte overbygningen, som bla indeholder brøndområde samt proces- og forsyningssystemer, anvendes GBS'en også til olieopbevaring inden lastning af tankskibe GBS'en er en cellulær betonkonstruktion, 16,4 meter høj og måler 90 meter x 90 meter i grundplan Konstruktionen er inddelt i 100 celler, som i grundplanen hver måler 9 m x 9 m Der findes ydermere en gitterstålkonstruktion (ståltårnet), som støtter overbygningens østside Stålkonstruktionen strækker sig fra havbunden til undersiden af overbygningens første dæk For nemt at kunne få adgang til boreskabelonen, er konstruktionen åben i bunden Ståltårnet indeholder følgende systemer: Stigrør til olie- og gaseksport Rørinstallationer til oliedriften 20 brøndføringer (26" i diameter) Sænkekasse for det brandfarlige afløbssystem Stålkonstruktionen er beskyttet for platformens levetid på 20 år med passende coating og anodebelægning 513 Olieopbevaringstanke Betonkonstruktionen består af en multi-cellulær struktur som er inddelt i 4 olieopbevaringsrum GBS'ens principielle funktion er at fungere som støtte til overbygningen samtidigt med, at den muliggør undersøisk opbevaring af op til tønder (87500 m 3 ) råolie Ballastvand GBS'en drives efter "Open Cell" princippet, hvilket betyder, at efterhånden som produceret olie kommes ned i toppen af tanken, fortrænges vand fra bunden og ledes ud i havet En buffercelle tjener til at overvåge vandudledningen, for derigennem at sikre, at grænseværdier for udledning af miljøfremmede stoffer ikke overskrides

33 31 Figur 52 Illustration af faciliteterne i platformens overbygning Oliedistributionssystemet består af et symmetrisk 24" manifold-arrangement med fire 20" forgreninger Den ene forgrening er forbundet til GBS'ens fire oliesektioner En 18" olieforsyningsledning fra procesudstyret sørger for olietilførsel til manifolden, som udmunder i to 24" eksportlinier, der er forbundet til sænkekasserne med pumperne til eksport af olie 514 Det vandholdige buffersystem Rørinstallation til det vandholdige buffersystem er inddelt i 20 separate rør, som hver især er forbundet til et af GBS'ens hulrum De 20 rør tilsluttes buffercellen, som er placeret i bunden af betontårnet

34 32 Den mest kritiske del af denne rørinstallation er den vertikale del, kaldet "orgelrøret" Denne del passerer gennem det opbevarede olielag for at nå buffercellen En lækage i denne sektion vil føre til vedvarende forekomst af olie i buffer cellen En lille lækage vil genere driften, men kun et stort udslip eller brud vil være kritisk Buffercellen har en kapacitet på ca 3000 m 3, og vil dermed, i det usandsynlige tilfælde af overfyldning, kunne tilbageholde mere end otte timers olieproduktion ved højeste produktionsrate 515 Overbygningen Overbygningen er et 6500 tons tungt integreret dæk- og beboelsesmodul med et brøndafsnit, procesudstyr, forsyninger og kontroludstyr Der er tre primære dækniveauer: Øverste dæk, mellemdækket og kælderdækket Yderligere niveauer omfatter underdækket samt forskellige mezzaninniveauer Brøndafsnittet er placeret i et lavt niveau for at muliggøre adgang for en jack-up platform 516 Brønde Platformen har 17 eksisterende brønde, hvoraf de fleste var producerende brønde og hvor et mindre antal blev anvendt til nedpumpning af vand for at holde trykket i reservoiret højt nok til stadig at kunne udvinde olie fra de producerende brønde For at opretholde kontrol med strømmene fra Syd Arne reservoiret, er der monteret en enhed bestående af brøndhoved og juletræ på hver brønd Brøndhovederne og manifold-systemerne udgør en sikkerhedsanordning for de producerede reservoirstrømme Brøndhoved/juletræs-enhederne er identiske på produktions- og vandinjektionsbrøndene Udstyret i forbindelse brøndhoveder og manifold-systemer udgøres af følgende: Brøndenes brøndhoved og juletræ Produktionsmanifold Afprøvningsmanifold Brøndudluftningsmanifold Vandinjektionsmanifold Gasløftsmanifold Kontrolpanel og hydraulisk kraftforsyning til brøndhovederne 517 Procesområdet Det samlede procesområde er vist på nedenstående figur Det kan opdeles i nogle underområder, som er beskrevet nedenfor

35 33 Figur 53 Illustration af processerne til behandling af kulbrinter fra brøndene

36 34 Stabilisering af råolie Systemet som udskiller og stabiliserer råolien, er designet til at modtage strømme indeholdende både olie, gas og produceret vand fra Syd Arnes produktionsbrønde Dette udstyr kan håndtere op til tønder væske pr dag (8000 m 3 /d) og 5000 tønder stabiliseret gaskondensat (NGL) pr dag (800 m 3 /d) Strømmen fra produktionsbrøndene føres via produktionsmanifolden til første separationstrin, hvori strømmen adskilles i de enkelte bestanddele, og den fraskilte gas ledes til gaskomprimeringssystemet, råolien til yderligere stabilisering og efterfølgende opbevaring og det producerede vand ledes til behandlingsudstyret for produceret vand Fra den første separator føres vandet videre til hydrocyklonerne, som fjerner de resterende oliedråber fra vandet Den nogenlunde vandfri råolie ledes videre til andet separationstrin, hvorved yderligere gas koger af fra væsken, således at denne opnår et damptryk, der er tilstrækkeligt lavt til, at olien kan transporteres bort fra platformen Rester af vand i råolien fjernes i coalesceren, hvor indhold af bundfald, slam og vand (BS&W) bringes ned, så eksportspecifikationerne for råolien kan overholdes Vandet, som udskilles i coalesceren, føres til indsugningen på returvandspumperne, som pumper vandet tilbage til indgangen af anden separator Olien fra coalesceren køles af oliekølere til en temperatur, som er acceptabel for opbevaring i GBS'en Når det ønskes, kan én brønd ad gangen kobles til test-separatoren via testmanifolden Gasprocessen Associeret (opløst) gas fra oliestabiliseringen ledes til kompressorernes sugekøler, hvor gassen køles ved varmeveksling med et kølemedium Den kølede gas ledes til skillefadene inden kompressorerne, hvor kondenseret gas tages ud i bunden Det samme sker fra skillefadene efter kompressorerne Væskerne pumpes bort herfra og blandes i olien Eventuelt overskydende gas udluftes gennem højtryksfaklen (flaren) For at kunne transporteres i kolde rør og herunder i en rørledning til land, skal de fleste vanddampe fjernes fra gassen Denne dehydrering af gassen opnås ved kontakt mellem gasstrømmen og glykol Glykolen absorberer vandet Glykolen med det opsugede vand regenereres herefter, og det fjernede vand koges af og ventileres bort som vanddamp Den tørre gas, som skal overholde givne transmissionsspecifikationer, kan herefter tryksættes yderligere og videresendes til et af følgende tre formål: løftegas, eksportgas gennem rørledning til land, og gas til el-produktion på platformen

37 35 Behandling af produceret vand Det producerede vand udskilles fra bunden af de tre ovennævnte olie/gas separatorer og indeholder for meget olie til, at det direkte kan udledes i havet Vandet skal derfor behandles for at komme ned på et acceptabelt indhold af organiske stoffer Dette sker i hydrocykloner, hvor olien fjernes fra vandet Den kasserede olie føres til det lukkede drænsystem Det er muligt at ændre driftsbetingelserne for test-separatorens hydrocyklon, så produceret vand fra første trins separatoren (FSPS'en) kan behandles her Dette giver mulighed for at tage FSPS hydrocyklonen ud af drift i forbindelse med vedligehold, rengøring osv, uden konsekvens for olieproduktionen De rene behandlede vandstrømme blandes sammen og ledes herefter gennem en afgasser, hvor gas opløst i det behandlede vand fjernes Afgasseren er udstyret med et overløb i beholderens ene ende Dette er etableret i tilfælde af, at olie skulle være samlet i vandoverfladen, idet en sådan oliehinde kan medføre skumning i afgasseren Afskummet olie løber til det lukkede drænsystem 518 Dræn og fakkel-systemer Dræn- og fakkel-systemet opsamler alle afløb samt udluftede eller afbrændingsprodukter Herved sikres det, at bortskaffelsen af disse foregår på en sikker og miljømæssigt rigtig og forsvarlig måde Olie, som opsamles i sænkekassen for det ufarlige afløbssystem, pumpes ud af en luftdreven pumpe, som er placeret i laget af opsamlet olie I perioder pumpes der ud til dræn-sænkekassen for det brandfarlige afløbsdrænsystem Det fraseparerede vand udledes fra sænkekassen til havet med et tilladeligt indhold af olie på højst 30 mg/l, beregnet som volumenvægtet månedsmiddel Olieindholdet overvåges med en vand-i-olie-måler Fakkel-systemet opsamler alle gasser, som af en eller anden grund skal undslippe processystemerne, typisk fra sikkerhedsventiler eller i tilfælde af, at ikke al den producerede gas kan anvendes Via et forgrenet rørsystem opsamles sådanne gasser og ledes til en fakkel, hvor en vågeflamme sørger for, at al gas bliver afbrændt Desuden findes en fakkel, som i særlige tilfælde kan afbrænde evt overskud af olie 519 Hjælpesystemer Overbygningen omfatter endvidere vandinjektion, redningsudstyr og beboelsesmodul Vandinjektion anvendes for at opretholde trykket i reservoiret, hvorved den totale olieindvinding øges

38 36 Størstedelen af platformens elektricitet genereres af to turbinedrevne generatorer, som hver producerer 24MW Som primært brændstof til turbinerne anvendes produceret gas De samlede hjælpesystemer omfatter: Gassystem (brændsel) Havvandssystem Dieselsystem Vandinjektionssystem System med komprimeret luft Drikkevandssystem Kølemediesystem Glykolregenererings- og injektions-system Kemikalieinjektionssystem Piedestal kran System til flybrændstof 5110 Beboelse Overbygningen omfatter et 57-mands beboelsesmodul Det maksimalt tilladelige antal personer på platformen er bestemt til 88 på baggrund af antallet af tilgængelige redningsbådspladser (Der findes tre 44-personers redningsbåde, hvilket giver en kapacitet på 150 %, når 88 personer er ombord) Der kræves 24 mand for, at platformen kan drives forsvarligt Der forefindes enkeltværelser, med delte badefaciliteter mellem to værelser Desuden findes forplejnings- og underholdningsfaciliteter og ydermere medicinsk udstyr samt en sygestue 5111 Stigrør til olieeksport Stigrøret for eksport af olie (R2) som er 22" og af 150 punds stål, føres fra overbygningens grænseflade ved ca +17, m ned på indersiden af stålkonstruktionen og over toppen af betonskaftet På dette sted er røret beskyttet mod risikoen for faldende/tabte objekter under boreaktiviteterne Stigrøret understøttes, og nogle af understøtningerne deles med stigrøret til gaseksport Riser inklusiv understøtninger og fastgørelse er beskyttet af et system af kultjære-epoxy og galvaniske anoder, som en del af det katodiske beskyttelsessystem Syd Arnes rørledning til olieeksport forbinder platformen til en lastebøje, som har til formål at transportere stabiliseret råolie fra opbevaringscellerne i GBS'en til forbipasserende pendultankere

39 37 Figur 54 Illustration af, hvordan SAL systemet fungerer Olieeksportledningen er 22" og 2,2 km lang og forbinder procesfaciliteterne via et stigrør i stål og et tilkoblingsstykke med rørledningen på havbunden og videre til et Single Anchor Loading (SAL) system Ledningen ender i et arrangement af kugleventiler, placeret på SAL systemet Den faste rørledning på havbunden er nedgravet til 600 mm under uforstyrret havbundsniveau Selve røret er endvidere beskyttet af et 40 mm tykt dæklag bestående af beton og asfaltemalje Coatingen beskytter mod korrosion og tabte objekter Alle feltets samlinger er beskyttet af et formstøbt skjold som holder samlingsprofilen plan med overfladen af beton coatingen Tilkoblingsstykkerne er beskyttet med lænker af aluminium-zink-indium, der tjener som galvaniske anoder 5112 Rørledning til gaseksport Stigrøret til gaseksport er 24" og af 1500 punds stål Det føres fra overbygningens nedre grænseflade ved ca +17 m ned på indersiden af stålkonstruktionen og over betonskaftets top Stigrøret ender i vertikal retning med en flange af drejeledstypen, ca 10 m over havbunden På toppen af betonskaftet, hvor røret kan være udsat for en risiko fra faldende/tabte objekter under boringsaktiviteterne, er det beskyttet Stigrøret til gaseksport er beskyttet mod stød fra både, idet det er placeret inde bag stålkon-

40 38 struktionen Også dette stigrør er beskyttet af et system af kultjære-epoxy og galvaniske anoder Rørledningen fra Syd Arne begynder med skraberafsenderen, går ned gennem stigrøret og gennem rørledningen på havbunden, frem til forbindelsesstykket ("Y" stykket) mellem Syd Arne og Harald rørledningerne Beskyttelse Den faste rørledning på havbunden er nedgravet til 600 mm under uforstyrret havbundsniveau Selve røret er endvidere beskyttet af et 40 mm tykt dæklag bestående af beton og asfaltemalje Coatingen beskytter mod korrosion og tabte objekter Alle feltets samlinger er beskyttet af et formstøbt skjold som holder samlingsprofilen i plan med overfladen af betoncoatingen Tilkoblingsstykkerne er beskyttet med lænker af aluminium-zink-indium, der tjener som galvaniske anoder 52 Brøndetableringsaktiviteter Der findes to forskellige typer brønde på Syd Arne feltet: produktionsbrønde, fra hvilke væsken fra formationen produceres til platformen, og injektionsbrønde, som benyttes til at injicere vand ned i formationen Etablering af de to typer brønde varierer kun på enkelte punkter og miljøpåvirkningerne herfra er stort set ens I de efterfølgende afsnit gennemgås brøndetableringsaktiviteterne Først beskrives aktiviteterne generelt Herefter gennemgås aktiviteterne på Syd Arne feltet Hovedvægten er lagt på beskrivelse af påvirkninger af miljøet Boring 521 Generelle aktivitetsbeskrivelser Boring Boring af hullet i undergrunden er den primære aktivitet i forbindelse med etablering af en brønd Boringer består af en vertikal del fra havbunden og ned til de geologiske formationer af interesse, hvor boringen afbøjes og fortsætter med en horisontal del placeret i selve de interessante geologiske formationer Boring af brønden foregår i etaper Boringerne på Syd Arne har typisk en vertikal del på omkring 3000 m og en gennemsnitlig horisontal del, ligeledes på ca 3000 m Boret består af en hul stålborestreng, med selve borekronen monteret for enden Under boring roteres borestreng og borekrone Borekronen er udstyret med tandhjul, som roterer om sin egen akse og derved skærer sig vej gennem de geologiske formationer Rotation af tandhjulene styres ved at presse væske fra den hule borestreng ud gennem dyser placeret i tandhjulene Boremudder Væsken - såkaldt boremudder - tilføres borehovedet gennem borestrengen og transporteres efterfølgende til overfladen i hulrummet på ydersiden af borestrengen Boremudderet følger således et kredsløb ned gennem borestrengen og

41 39 op på ydersiden af borestrengen Mudderet recirkuleres og genbruges, så længe kvaliteten tillader det Boremudderet fungerer tillige som smøring og køling af borekronen og løfter det afskårne geologiske materiale, borespåner til overfladen Boremudderet består af vand iblandet forskellige stoffer og kemikalier til at opnå forskellige tekniske egenskaber På Syd Arne benyttes to principielt forskellige muddersystemer: vandbaseret og oliebaseret mudder Vandbaseret boremudder består primært af havvand, bentonit, barit og mindre mængder kalk, der tilsættes efter behov I dybere sektioner bruges oliebaseret boremudder med indhold af barit Når kvaliteten af vandbaseret boremudder ikke tillader yderligere genbrug udledes dette til havet, mens oliebaseret mudder efter endt brug enten sendes til land, hvor det bliver destrueret eller behandlet, så mudderet eller dele af det kan anvendes igen eller injiceres sammen med borespåner i en brønd Der sker således ikke udledning af oliebaseret mudder til havet Borespåner Foring Cementering Udledning af cement Det afskårne geologiske materiale kaldes borespåner På boreriggen filtreres borespånerne fra boremudderet Under anvendelse af vandbaseret boremudder udledes borespånerne til havet, mens borespåner fra boring med oliebaseret mudder opsamles og injiceres i en eksisterende Syd Arne brønd eller transporteres til land for destruktion En mindre del af boremudderet klæber til borespånerne Cementering For at beskytte strukturen af det borede hul fores dette med et stålrør Dette gøres for at forhindre, at borehullet falder sammen, samt for at gøre det muligt at bore ind i formationer med højt tryk uden risiko for ukontrolleret blow-out af gas og væsker fra undergrunden Foringsrøret har en ydre diameter, som er lidt mindre end borekronens diameter, men en større indre diameter end borestrengen og det produktionsrør, som slutteligt placeres i boringen (inde i foringsrøret) Foringsrørene cementeres fast til formationen for at holde foringsrøret fast og for at beskytte dette mod korrosion Cementeringen forhindrer ligeledes, at der sker udveksling af gas og reservoirvæsker mellem de enkelte gennemborede geologiske lagserier Cementen tilsættes en række kemikalier i små koncentrationer, for at give cementen ønskede tekniske egenskaber, som eksempelvis en øget termisk stabilitet Cementering af foringsrørene foregår ved at pumpe cement ned gennem foringsrøret og op langs ydersiden af dette Ved cementering af det øverste foringsrør vil en del af cementen komme til syne på havbunden ved foringsrøret Cementeringskemikalier i denne del af cementen vil derved kunne blive opblandet i havvandet Størstedelen vil dog formentligt størkne omkring brønden Ved opstart på boring af en ny brøndsektion bores der gennem en mindre del størknet cement fra cementering af det ovenliggende foringsrør Denne udhærdede cement kan blive udledt til havet sammen med de opborede borespåner

42 40 Der vil endvidere kunne forekomme udledning af cementkemikalier i forbindelse med tømning af containere og slanger efter afslutning af cementering af en brøndsektion Denne udledning består bla af den væske der iblandes cementen Færdiggørelse (komplettering) Når boringen er nået til den endelige dybde, afsluttes den med et foringsrør Inde i brønden installeres et produktionsrør, og foringsrøret perforeres i den dybde, hvor oliereservoiret er Dette kaldes at færdiggøre (komplettere) brønden Færdiggørelsesvæske For ikke at beskadige oliereservoiret samt for at undgå tilstopning af ventiler og perforeringer benyttes en speciel kompletteringsvæske (brine) i stedet for boremudder Kompletteringsvæsken, der er behandlet til at modstå bakterieangreb og forebygge korrosion, er placeret i ringrummet mellem produktionsrøret og foringsrøret Efter endt færdiggørelse vil færdiggørelseskemikalierne eventuelt blive udledt til havet Dette afhænger af det videre arbejde på brønden Alternativt vil kemikalierne trænge ud i formationen eller blive produceret tilbage til platformen og behandlet i produktionsanlægget Stimulering For at forhindre tilstopning eller for at optimere olieproduktionen kan det blive nødvendigt at stimulere udvalgte brønde Ved stimulering øges permeabiliteten af formationen lokalt omkring perforeringspunktet Stimuleringen foretages ved at injicere syre, vand eller sand under højt tryk ind i reservoiret gennem perforeringerne i foringsrøret Injektion af syre og vand foretages for at danne frakturer i formationen, som vil øge permeabiliteten Ved sandstimulering vil sandet trænge ud i formationen og selv øge permeabiliteten Stimuleringssand er coatet med et materiale, som hjælper til med at holde sandkornene adskilt at derved øge permeabiliteten Stimuleringskemikalierne vil eventuelt blive udledt til havet, afhængig af det videre arbejde på brønden Alternativt vil kemikalierne blive produceret tilbage til platformen og behandlet i produktionsanlægget Under stimuleringen kan der opstå tekniske problemer, som gør, at ikke alt det planlagte stimuleringsmateriale vil kunne presses ud i formationen I disse tilfælde vil det som oftest være nødvendigt at udlede det resterende stimuleringsmateriale i produktionsstrengen Test og oprensning af brønde I et enkelt tilfælde er der gennemført oprensning af en brønd efter endt færdiggørelse og stimulering Oprensningsvæsker blev sammen med reservoirvæske produceret til overfladen, hvor de blev afbrændt i en horisontal flare, en såkaldt burner-boom

43 41 Brøndinterventioner Efter opstart af produktion fra en brønd kan det blive nødvendigt at foretage interventioner enten for at øge produktionen fra brønden, hente informationer om boring eller checke og justere ventiler i brønden Dette omfatter bla injektion af syre i brønden for at fjerne kalklag dannet under produktionen og de såkaldte coiled tubing, CT operationer, hvor der føres en wire med måleudstyr ned i brønden 522 Syd Arne aktiviteter I nedenstående tabel er anført årstal for færdiggørelse af eksisterende boringer på Syd Arne samt den totale borede længde for etablering af brøndene, inklusiv borede side-tracks De gennemførte aktiviteter i forbindelse med etablering af brøndene er vist i Tabel 52 Tabel 51 Årstal og boret længde for eksisterende Syd Arne brønde Brønd År for afslutning af brønd Total længde, m SA SA SA SA SA SA SA SA SA SA SA SA SA SA SA Kathrine ,46 SA SA

44 42 Tabel 52 Gennemførte aktiviteter under etablering af eksisterende Syd Arne brønde Brønd Boring Cementering Komplettering Stimulering Oprensning/ test Intervention SA-1 X X X X - CT SA-2 X X X X - PLT SA-3 X X X X - Syre, CT SA-4 X X X X - CT SA-5 X X X X X CT SA-6 X X X X - CT SA-7 X X X X - CT SA-8 X X X X - PLT, CT SA-9 X X X X - CT SA-10 X X X X - CT SA-11 X X X X - WO, CT SA-12 X X X X - CT SA-13 X X X X - CT SA-14 X X X X - CT SA-15 X X X X - CT Kathrine-1 X X SA-16 X X X X - CT SA-17 X X X X - CT CT: Coiled Tubing, WO: Work over, PLT: Afprøvning, Syre: Syrestimulering 523 Emissioner Udledning til havet Ved boreaktiviteterne sker der udledning til havet fra de forskellige processer: boring, cementering, færdiggørelse, stimulering og brøndtest Fra boreprocessen udledes der borekemikalier samt borespåner, mens der fra de øvrige processer udelukkende er tale om udledning af kemikalier Udover kemikalier anvendt ved boreaktiviteterne udledes der rigkemikalier, som er kemikalier fra rengøring af boredækket samt gevindfedt brugt på borestrengen og foringsrør Gevindfedtet udledes ikke direkte til havet, men udenpå-siddende gevindfedt kommer i forbindelse med boremudderet og kan derfor udledes med boremudderet Ved den daglige drift af boreriggen udledes der drænvand fra dækket samt spildevand fra husholdningen på riggen Udledninger fra de forskellige aktiviteter i borefase er opgjort som røde, gule og grønne kemikalier bestemt efter deres miljøfarlighed med rød som mest og

45 43 grøn ikke miljøfarlig, se Appendiks 1 for beskrivelse af kriterier for inddelingen Udledning af vandbaseret mudder indgår i tallene i Tabel 53 I Tabellen er udledningen angivet som den samlede mængde udledt af produktet uden hensyn til koncentrationerne af hhv røde, gule eller grønne kemikalier i de enkelte produkter Produkterne er klassificeret efter miljøfarlighed på baggrund af det mest miljøfarlige indholdsstof Mængden af miljøfarlige stoffer, der udledes er derfor reelt mindre, da de fleste produkter indeholder vand samt stoffer med en mindre miljøfarlighed end den, som ligger til grund for klassificeringen af produktet Tabellen omfatter aktiviteterne ved brøndene fra SA-1 til og med SA- 17 Tabel 53 Udledning af kemikalier fra boreaktiviteterne [tons] Hovedaktivitet Røde kemikalier Gule kemikalier Grønne kemikalier Boring Cementering Færdiggørelse Stimulering Brøndtest og oprensning Rig kemikalier 76 1,6 0,3 Mudderbalancer For at mindske udledning til havet er der gjort tiltag for genbrug af det vandbaserede mudder anvendt i nederste sektioner Generelt recirkuleres mudderet så længe det teknisk er muligt Vandbaseret mudder anvendt i øverste del af brønden udledes til havet, mens mudder anvendt i nederste del af brønden genbruges på senere brønde eller sendes i land som affald feks på grund af dårlig kvalitet Tab til formationen kan forekomme for begge muddertyper, selvom dette søges undgået ved hjælp af tilsætning af kemikalier (Fluid loss controllers) Størstedelen af det anvendte oliebaserede mudder genbruges og en mindre del sendes i land som affald Ved brug af oliebaseret mudder er der ikke planlagte udledninger til havet Nedenstående figur viser en skitse over mudderstrømmene for vandbaseret samt oliebaseret boremudder for de sidste fem Syd Arne brønde Indtil videre er planen at anvende oliebaseret mudder i reservoir sektionen, og de sidste fem brønde er derfor repræsentative for fremtidige brønde

46 44 Balance for vandbaseret boremudder per brønd for brøndene tons Forbrugt Genbrug til brønde Tab til brønde Til havet Balance for oliebaseret boremudder per brønd for brøndene tons Forbrugt Genbrug til brønde Tab til brønde Injiceret med spåner Renset i land Til destruktion i land Tallene angiver gennemsnitstal for de sidste fem Syd Arne brønde (SA-13 til SA-17) Borespåner Borespåner fra boring med vandbaseret mudder samt vedhæftet boremudder udledes til havet, mens, som før nævnt, borespåner fra boring med oliebaseret mudder ikke udledes Kemikalier der er udledt med boremudderet indgår i tallene i Tabel 53 Mængden af udledte borespåner angivet som våd vægt er vist i nedenstående tabel Vejledende størrelser for mudder vedhæftet borespåner, angivet som procent af borespånernes tørre vægt, er 35 % for vandbaseret mudder og 20 % for oliebaseret mudder Borespåner fra reservoirsektionen kan indeholde vedhæftet råolie fra reservoirzonen Der er anvendt vandbaseret mudder ved boring af reservoirsektionen for brønde indtil SA-12 mens brøndene

47 45 SA-13 til SA-17 er boret med oliebaseret mudder i de nederste sektioner (reservoirsektionerne) Tabel 54 Borespåner Udledning af borespåner [tons] Udledning, våd vægt (tons) Øverste sektion SA-3 til og med SA-17* 5785 Reservoirsektionen (SA-3 til og med SA- 12) 2135 Totalt fra SA-3 til og med SA *: Der er ikke oplyst om mængden af borespåner ved SA-1 og SA-2 og disse er derfor ikke medtaget Drænvand Spildevand Drænvand fra boredækket kan indeholde olie fra brug af oliebaseret boremudder Det opsamles fra et lukket område i en udskilningstank, hvori indholdet af olie måles dagligt vha et spektrometer Hvis olieindholdet er højere end 15 ppm, ledes drænvandet gennem en olieudskiller, således at indholdet af olie ikke overstiger 15 ppm i det udledte drænvand Kapaciteten af det nuværende system til opsamling af drænvand er 270 liter i minuttet Der er først for nyligt installeret flowmåler på systemet og der eksisterer derfor kun data for én brønd Herfra blev der over en periode på 173 dage udledt 2064 m 3 drænvand, hvoraf kun 3 m 3 blev udledt gennem olieudskilleren Det grå spildevand fra riggen udledes til havet efter biologisk behandling i riggens spildevandsanlæg Kapaciteten af det nuværende anlæg er 53 m 3 per døgn Der er registreret udledning af i alt 5391 m 3 spildevand fra brønd SA-6 til brønd SA-15 Emissioner til luften Emissioner til luften i forbindelse med boreaktiviteterne stammer fra energiforbruget på boreriggen, fra afbrænding i fakkel samt fra transportaktiviteter forbundet med boreprocessen herunder helikopterflyvning af mandskab, standby båd og forsyningsbåde Emissioner er opgjort i nedenstående Tabel 55 for brøndene fra SA-1 til SA-17

48 46 Tabel 55 Emissioner til luft [tons] Brønd CO 2 CH 4 NO x VOC SO 2 SA , ,37 14,2 SA ,069 34,6 0,939 3,95 SA ,090 45,1 1,22 5,15 SA ,288 93,6 3,08 12,6 SA-5b , ,7 19,3 SA-1- SA-4 Færdiggør , ,97 29,9 SA , ,30 19,3 SA , ,13 23,2 SA , ,21 20,3 SA ,199 99,3 2,70 11,4 SA-1- SA-5 Top up cem Intervention kampagne 541 0, ,8 0,321 1, ,0311 9,60 0,324 1,23 SA ,194 64,3 2,09 7,83 SA ,169 59,8 1,88 7,19 SA , ,26 23,4 SA , ,83 14,3 SA ,266 84,6 2,81 10,4 SA-11 WO 324 0,0212 6,30 0,216 0,784 SA , ,83 14,1 Kathrine ,2 0,32 104,77 3,42 12,79 SA ,52 0, ,991 4,811 17,737 SA ,52 0, ,633 4,712 16,433 ALL WELLS ,24 6, ,4 75,14 286,96

49 47 Figur 55 Billede af luftindtaget til turbinerne, der driver el-generatorerne Affald Affald fra boreriggen indsamles og sorteres i grupper, hvorefter det transporteres til land Her behandles det i henhold til normale og accepterede procedurer 53 Produktionsforhold Dette afsnit beskriver mængderne af produceret olie, gas og vand siden opstarten den 25 juli 1999 og frem til 31 december 2005, inddelt i følgende perioder: 25 juli december januar december januar december januar december januar december januar december januar december Olie og gas Olie- og gasproduktionen fra Syd Arne er givet i Tabel 56

50 48 Tabel 56 Olie- og gasproduktionen fra Syd Arne Periode Olieproduktion [Sm 3 ] Gasproduktion [Nm 3 ] Total Eksporteret Brugt som brændsel Brændt i fakkel Efter den første periode er olieproduktionen nået op på et nogenlunde stabilt niveau, hvilket er illustreret nedenfor: Figur 56 Illustration af olieproduktionen siden starten i 1999 Efter at have nået et maksimum tidligt i feltets levetid er den totale gasproduktion til gengæld mindsket i løbet af de sidste tre år I samme periode er mængden af brændselsgas øget, hovedsageligt på grund af større energiforbrug i forbindelse med vandinjektion Dette er vist på nedenstående figur

51 49 Figur 57 Illustration af gasproduktion og -forbrug siden starten i Vandstrømme De vigtigste vandstrømme består af det producerede vand, GBS'ens vandfortrængningssystem og kølevandssystemet Kølevandssystemet sørger for vand til proceskøling og til vandinjektionssystemet Vandstrømmene for Syd Arne er givet i nedenstående tabel Tabel 57 Vandstrømme [i m 3 ] Periode Kølevand Produceret vand Fortrængt GBS vand Vandinjektion Kølevand Kølesystemet anvender havvand til køling i proces- og forsyningssystemerne, men anvendes også i fornødent omfang til vandinjektion

52 50 Den totale udledning af kølevand er beregnet som den totale mængde af kølevand fratrukket summen af den totale mængde injektionsvand og SRPbehandlet vand med højt indhold af sulfat (sulphate reducing plant) Mængden af kølevand er estimeret til m 3 Figur 58 Illustration af årlige vandmængder siden starten i 1999 Produceret vand Sammen med kulbrinterne følger også vand i de strømme, som produceres fra feltet Det producerede vand fra platformens skillefade indeholder noget olie, som fjernes ved at lade vandet passere gennem separatorer, hydrocykloner, en afgasser samt en sænkekasse for det brandfarlige afløbssystem, inden det udledes til havet Som forventet for Syd Arne feltet, er der med årene en stigning i mængden af produceret vand Volumenet af produceret vand er stigende over hele perioden Den udfordring, som ligger heri søges løst gennem øget indpumpning af det producerede vand til reservoiret (se også under vandinjektion nedenfor) Udledning af produceret vand var i 2005 på m 3 svarende til et fald på 16 % i forhold til 2004 Reduktionen skyldes re-injektionen af det producerede vand Mængden af udledt produceret vand udviser således faldende tendens siden 2004, hvilket også forventes fremover for Syd Arne feltet Af den samlede væskemængde (olie og vand), der er udvundet fra feltet i 2005, udgør mængden af produceret vand i gennemsnit 43 %, hvilket stadig betragtes som et rimeligt niveau

53 51 Af de væsker, som produceres fra feltet, udgør vandet følgende procentdele i tidsrummet 1999 til ultimo 2005: Figur 59 Illustration af udviklingen i mængden af udledt produceret vand siden starten i 1999 GBS fortrængningsvand GBS'en er altid væskefyldt Når olie produceres til GBS'en, fortrænges havvand, og udledes til havet via buffercellen Når olien overføres til tankskibe, finder den modsatte proces sted Tilbageholdt olie i GBS'ens fortrængningsvand fjernes ved naturlig separation Den totale mængde fortrængningsvand fra af GBS'en var m 3 i 2005 Denne mængde antages at være identisk med mængden af eksporteret olie plus mængden af emulgeret vand i olien, idet mængden af den eksporterede olie regnes uden vand Vandinjektion Ved at opretholde trykket i reservoiret gøres indvindingen af kulbrinter nemmere, og kulbrinteproduktionen fra den enkelte brønd aftager langsommere Syd Arne platformen er derfor bygget, så vandinjektion i feltet er mulig I 1999 blev systemet endnu ikke brugt Det startede op 17 september 2000, og var i begyndelsen baseret på brugen af behandlet havvand I 2005 var udledningen af SRP-behandlet vand med højt sulfatindhold på m 3 For at understøtte vandinjektionen og for at reducere udledningen af olie og produceret vand er det producerede vand siden 25 september 2004 genanvendt til opretholdelse af trykket i reservoiret Den totale mængde af produceret vand til dette formål var i 2005 på m 3 I 2005 blev i alt m 3 vand pumpet ned i formationen svarende til en stigning på 13 % i forhold til 2004

54 52 54 Udledninger og emissioner Udledning af olie til Nordsøen plus evt spild fra Syd Arne udgør fra 20 til 350 tons og med en årsproduktion på 2 millioner tons i 2005 svarer det til fra 0,001 % til 0,02 % 541 Udslip til havet under drift Udover udledning af produktionskemikalier, er den primære kilde til udledninger til havet udslip af kulbrinter i forbindelse med produceret vand samt GBS fortrængningsvand, og derudover forskellige udledninger fra platformens ufarlige og brandfarlige afløbssystemer Grænseværdier I udledningsgodkendelsen fra 25 juli 2002 er grænseværdierne for emission af kulbrinter i vand sat til: Det månedlige gennemsnit, baseret på daglig måling af olie-i-vand, må ikke overstige 40 mg/l for produceret vand Det månedlige gennemsnit, baseret på daglig måling af olie-i-vand, må ikke overstige 15 mg/l for GBS fortrængningsvand Ovenstående emissionsgrænser er de samme som gjaldt ved starten på platformens drift i juni 1999 For 2005 var de faktisk målte værdier som vist i nedenstående oversigt: Oil in water (mg/l) South Arne Oil-in-water in discharges to the Sea Monthly averages according to ASTM D3921 Oil in Produced water Oil in GBS Water Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Figur 510 Illustration af oliekoncentrationen i renset vand for året 2004 Fra 2006 er grænseværdien for dispergeret olie i udledt produceret vand på 30 mg/l, beregnet som volumenvægtet månedsmiddel

55 53 Emission af kulbrinter med produceret vand Tilbageholdt olie separeres fra det producerede vand ved hjælp af hydrocykloner og afgasser Efter afgasseren ledes det producerede vand til sænkekassen for det brandfarlige afløbssystem Denne sænkekasse modtager også vand fra andre af platformens produktionsområder I sænkekassen sker en naturlig adskillelse mellem vand og olie, oliefasen skummes af og returneres til oliestrømmen Vandet udledes til havet Emission af kulbrinter til havet i forbindelse med udledning af produceret vand i perioden fra 1999 til udgangen af 2005 er vist i Tabel 58 Mængderne er baseret på værdier fra afgasseren, taget fra Hess Denmark' Offshore Information and Reporting Systems (OFIRS) database Tabel 58 Mængder af produceret vand samt olieudledning til havet Periode Produceret vand Olie koncentration dagligt gennemsnit Olie koncentration flow vægtet gennemsnit Olie udledning til havet [m 3 ] [mg/l] [mg/l] [kg] , , , , , Disse data er udarbejdet på følgende måde: Mængden af produceret vand er registreret dagligt fra OFIRS systemet Mængden af udledt olie i Tabel 58 er beregnet ud fra den daglige gennemsnitsværdi for koncentrationen af olie i vand og den dagligt målte vandstrøm, sammenfattet for et år Emission af kulbrinter med GBS fortrængningsvand Fortrængningsvandet fra GBS'en udledes til havet via buffercellen Et fylde/tømnings-kredsløb gør dem til GBS'ens olietanke Evt forekommende olie i fortrængningsvandet fjernes ved naturlig udskillelse i buffercellen Emissionen af kulbrinter til havet med fortrængningsvandet, kan for rapporteringsperioden ses i Tabel 59

56 54 Tabel 59 Emission af kulbrinter med fortrængningsvandet Periode Fortrængningsvand Olie koncentration dagligt gennemsnit Olie koncentration flow vægt gennemsnit Olie udledning til havet [m 3 ] [mg/l] [mg/l] [kg] , ,8 0, , , , , Disse data er udarbejdet på følgende måde: Fortrængningsvandet fra GBS'en er registreret dagligt fra OFIRS systemet Koncentrationen af olie i buffercellens fortrængningsvand er målt dagligt ved laboratorieanalyser Analysemetoden er den samme som for olie i produceret vand Mængden af udledt olie er beregnet ud fra flowet af GBS fortrængningsvandet, og den gennemsnitlige daglige måling af olie-i-vand koncentration 542 Utilsigtede udledninger Utilsigtet udledning af olie fra Syd Arne i forbindelse med uheld kan opstå ved flere kilder: Brønd blowout Brud eller lækage på rørledninger Udsivning fra sprængte slanger, rør, pumper og ventiler Lækager i opbevaringstanke Olieudsivning fra tankskibe eller uheld med fartøj omkring installationen Uheld med store fartøjer (tankskibe) Der er i hele produktionsperioden foretaget en årlig rapportering af udledning som følge af uheld Den totale udledning for hele perioden er opgjort til kg ( udledt, men en del samlet op med det samme) som skyldes et større og få mindre uheld Detaljerne er som følger:

57 55 1 periode (1999) 2 periode (2000) I denne periode skete 4 udledninger som følge af uheld Udledningerne involverede alle flydende kulbrinter med et total estimeret volumen på 950 kg I perioden blev 3 udledninger observeret Den totale olie udledning til miljøet i 2000 var: Olie fra uheld i forbindelse med fyldning af tankskib fra SAL-systemet: 337 tons Olie fra andre uheld: 1726 kg I forbindelse med eksport af olie d 6 maj, skadede olietankskibet Savonita, SAL-systemet som bruges til at fylde tankskibene Dette resulterede i et olieudslip til havet på 554 tons Aktiviteter for at begrænse skaderne reducerede mængden til 337 tons 3 periode (2001) 4 periode (2002) 3 små udslip blev registreret i denne periode Mængden af udledt olie blev estimeret til 800 kg I 2002 blev to udslip rapporteret Udslippene blev estimeret til: Olie fra uheld i forbindelse med SAL-systemet: 3700 kg Olie fra andre uheld: 800 kg 5 periode (2003) 6 periode (2004) 7 periode (2005) I 2003 skete ingen udslip Syd Arne var lukket ned de sidste 2 uger af august grundet planlagt vedligehold Under opstarten 1 september 2004 blev der registeret et oliespild på ca 1 ton I 2005 skete ingen udslip 543 Emission til atmosfæren under drift Emissioner til atmosfæren stammer hovedsageligt fra følgende kilder: Røggas fra elproduktionen i gasturbiner, Røggas fra nødvendig afbrænding i faklen, samt Tab af flygtige komponenter ved olie transport Brændselsforbruget siden opstarten af platformen er præsenteret i Tabel 510

58 56 Tabel 510 Periode Mængder af forbrugt brændselsgas og diesel Brændselsgas Diesel I alt [Nm 3 ] [10 3 GJ] [tons] [10 3 GJ] [10 3 GJ] Data for de samlede emissioner til luften siden opstarten af platformen er givet i Tabel 511 nedenfor Betegnelsen VOC står for flygtige organiske stoffer (gasformige kulbrinter) Tabel 511 Emissioner til luften (i tons) Periode NO x CO 2 VOC Metan SO Kemikalieforbrug og bortskaffelse Siden produktionen startede på Syd Arne, har kemikalier været brugt til forskellige formål Dette afsnit dækker forbruget og bortskaffelsen af kemikalier i perioden frem til 2006 Anvendelsen af kemikalier vurderes løbende gennem en afvejning af teknisk virkemåde, økonomi samt påvirkninger af miljø og arbejdsmiljø Baseret på driftserfaringer forsøger man til stadighed: At reducere forbruget Om muligt at udskifte til kemikalier, som er mindre skadelige for miljøet At udskifte kemikalier med samme miljøeffekt til sådanne, som teknisk virker bedre, således at forbruget kan reduceres

59 57 Kemikalietyper Kemikalier er nødvendige for driften af platformen De anvendes til følgende formål: Tilsætning til strømmen i brøndene Emulsionsbryder tilsættes strømmen fra de producerende brønde for at forbedre adskillelsen af olie og vand i skillefadene på platformen Belægningsbryder tilsættes strømmene såvel fra de producerende brønde som til vandinjiceringsbrøndene (når man anvender produceret vand til indpumpning i feltet) I begge tilfælde drejer det sig om at minimere opbygningen af belægninger på ståloverflader Afhængigt af oliens kvalitet kan brugen af skumdæmper være nødvendig for at sikre en ordentlig adskillelse af olie og gas i skillefadene Dette har hidtil ikke været nødvendigt på Syd Arne Korrosionsinhibitor anvendes til at beskytte stålet i procesudstyret på platformen Hydratinhibitor tilsættes ved (gen)opstart af brønde med et højt vandindhold for at forhindre tilstopning Hydrater er faste stoffer, som dannes af vand og naturgas under højt tryk Afhængigt af oliens kvalitet kan brugen af voksinhibitor eventuelt være nødvendig for at forhindre udskillelse af voks på kolde overflader med efterfølgende tilstopning til følge Dette har hidtil ikke været nødvendigt på Syd Arne Triætylenglykol anvendes som tørremiddel i procesudstyret til den nødvendige tørring af den producerede gas, således at denne kan opfylde kravene i salgsspecifikationen H 2 S-fjerner anvendes til at fjerne små mængder af svovlbrinte fra den producerede gas, således at denne kan opfylde salgsspecifikationen Gasbehandlingskemikalier Vandbehandlingskemikalier Biocid anvendes til behandling af vandet, dels for at forhindre vækst af bakterier i injektionsvandet og dels for at forhindre begroninger inde i GBS'en Langt det meste biocid består af hypoklorit SRP-kemikalier (sulphate reducing plant) anvendes til at renholde membranerne i det procesudstyr, som fjerner sulfat fra havvandet, inden dette som injektionsvand kan pumpes ned i feltet Membranerne i ovennævnte udstyr tåler ikke hypoklorit, hvorfor rester af dette skal fjernes inden tilledningen af vand til anlægget Hertil anvendes iltfjerner Koaguleringsmiddel anvendes til sammenklumpning af mikroorganismer inden injektionsvandet filtreres, hvorved filtret virker mere effektivt

60 58 Skumdæmper anvendes i injektionsvandet når strømningshastigheden er stor, og det vil den være i feltets resterende levetid, hvorfor dette kemikalie fortsat er nødvendigt Belægningsbryder tilsættes strømmene såvel fra de producerende brønde som til vandinjiceringsbrøndene (når man anvender produceret vand til indpumpning i feltet) I begge tilfælde drejer det sig om at minimere opbygningen af belægninger på ståloverflader Siden august 2003 har et sådant kemikalie været nødvendigt i alle injektionsbrønde Det er nødvendigt at fjerne al ilt fra injektionsvandet, inden det pumpes ned i undergrunden Hertil anvendes iltfjerner Diverse kemikalieforbrug Sporstoffer tilsættes i enkeltstående tilfælde til vandinjektionsbrønde, når der er behov for at vurdere kortslutninger mellem vandinjektionsbrønde og produktionsbrønde Dette skete feks 36 gange i 2004 Rengøringsmidler anvendes til almindelig rengøring af udstyr og overflader på platformen Kemikalieforbrug De vigtigste anvendte kemikalier og mængder siden idriftsættelsen af platformen er listet i Tabel 512 Tabel 512 Oversigt over samlet forbrug af de vigtigste kemikalier År Kemikalier til olie Emulsionsbryder Belægningsbryder Skumdæmper 20 5,6 8,4 11,1 7,4 10 Korrosionsinhibitor 8, Kemikalier til gas Tørremiddel 19 2,7 6, H2S-fjerner Hydratinhibitor 0 0,4 1,3 4,4 4,5 2 Kemikalier til vand Hypoklorit Iltfjerner Biocid Bortskaffelsen af de brugte kemikalier, dvs på hvilken måde de ender med at blive bortledt fra platformen, afhænger af fordelingen af kemikaliet i processtrømmene

61 59 Kemikalier, som ender i olie- eller gasstrømmen, er ikke interessante for driften af platformen, idet de ender med at blive afbrændt som brændsel hos slutmodtageren Kun de kemikalier, som ender i det producerede vand, er der derfor listet i Tabel 513, idet dette indtil 2004 udelukkende er blevet udledt til havet gennem platformens vandbehandlingssystem Tabel 513 Kemikalier i det producerede vand og dermed udledt til havet År Kemikalier til olie Emulsionsbryder Belægningsbryder Skumdæmper 0 0,05 0,81 1,12 0,7 1 Korrosionsinhibitor 0, ,3 0 Kemikalier til gas Tørremiddel 0,3 0,04 0, H2S-fjerner Hydratinhibitor 0 0,0 0,1 0,4 0,5 0 Kemikalier til vand Hypoklorit Iltfjerner Biocid Affalds fra boreaktiviteter I Tabel 514 er vist den gennemsnitlige opståede affaldsmængde pr brønd, som er boret på Syd Arne platformen (gennemsnit af seneste tre brønde) Disse affaldsmængder antages at være repræsentative for fremtidige brønde på Syd Arne Tabel 514 Affaldsmængder pr boret brønd på Syd Arne Affaldskategori affald mængde Køkken og husholdning Specialaffald Mad Fritureolie Våd indpakning Klinik/smitsomt Lysstofrør Olieret Oliefiltre 2675 kg 87,5 kg 18,8 tons 2,5 kg 100 antal 1,2 tons 0,2 tons

62 60 Boredæksaffald Andet Andet olieaffald Spraydåser 0 kg Bøtter til smøreolie og smørefedt 137,5 kg Malerbøtter 213 kg Maleraffald 50 kg Metal 22,5 tons Pap og papir 196 tons Træ 10,3 tons Hård plast og andet brændbart 5,2 tons Blød plast 9,6 tons Batterier 0 kg Glas 0,3 tons Andet fast 450 tons Helikopterbrændstof 1240 liter Andet olie 12 m 3 Marin diesel 1,0 m 3 Affaldet fra Syd Arne riggene transporteres til land, hvor det behandles efter gældende kommunale regler Der opstår endvidere affald i forbindelse med de øvrige udbygningsaktiviteter, som etablering af platforme, udlægning af rørledninger mv Den samlede varighed af disse operationer er dog begrænset, og omfanget af affaldsgenereringen og arten af affald er meget afhængig af de enkelte operationer Mængden af affald fra disse øvrige udbygningsaktiviteter vurderes at være væsentligt mindre end affaldsgenereringen fra boreaktiviteter Det genererede affald fra øvrige udbygningsaktiviteter vil blive bragt til land og behandlet sammen med det øvrige affald fra Syd Arne platforme og borerigge I den følgende tabel er vist affaldsmængden genereret under produktionen på Syd Arne-platformen i 2003 De viste affaldsmængder skønnes at være repræsentative for den årlige affaldsgenerering på Syd Arne

63 61 Tabel 515 Affaldsmængder fra Syd Arne platformen, 2003 Fraktion mængde, tons Flydende farligt affald 6,8 Øvrigt farligt affald 18,9 Gasarter i trykflasker 0,07 Batterier 0,13 Blandet kommunalt indsamlet affald 137 Bionedbrydeligt affald 7,4 Glas 0,81 Træ 24,5 Plast 3,0 Metal 37,5 Pap og papir 8,7 Kasseret elektronisk udstyr 0,14 Øvrigt affald 2,3 Total 247,25 Affaldet fra Syd Arne-platformen transporteres til land hvor det behandles efter gældende kommunale regler Af affaldet, som blev produceret i 2003 blev 77 % (189 tons) brændt på affaldsforbrændingsanlæg, 23 % (58 tons) genbrugt og 0,05 % (0,13 tons) deponeret 56 Miljøforbedringer 561 Gennemførte tiltag Dette afsnit giver et resume af de miljømæssige forbedringer, som er udført i driftsperioden: Det forsøges hele tiden at finde mere miljøvenlige kemikalier eller mere effektive kemikalier Målet er at reducere miljøbelastningen Hess Denmark anvender et miljøstyringssystem: Environmental Management System (EMS), som er baseret på kravene opstillet i ISO standarden Hensigten med miljøstyringssystemet er at have et system på stedet, som sikrer bevidsthed omkring igangværende aktiviteters indflydelse på miljøet Desuden bruges systemet til at sikre, at eksisterende miljølovgivninger overholdes Desuden forpligter virksomheden sig til hele tiden at forbedre sig på miljøområdet Alle disse krav er i overensstemmelse med Hess Denmark' miljøpolitik Hess Denmark blev ISO certificeret d 11 oktober 2002 og er blevet gen-certificeret af Dansk Standard i 2005

64 62 Monitering af havbunden omkring Syd Arne blev udført i juni 2002 Det overordnede formål var at bedømme effekterne på sedimentkvaliteten og fauna på havbunden som følge af diverse udledninger fra boring og produktion Desuden ønskedes en sammenligning af den miljømæssige status på havbunden i 2002, med resultaterne af en "base-line" monitering fra 1997 Hovedresultaterne var: Den totale kulbrintekoncentration (THC) i havbunden reduceres hurtigt med afstanden fra platformen THC koncentrationen 100 m fra platformen var ca 50 gange større end koncentrationen 1500 m fra platformen (koncentrationen efter de 1500 m er ca den samme som ved referencestationer ca 10 km fra platformen i forskellige retninger, men ikke i strømningsretningen) Ingen tydelige lokale effekter af koncentrationen af polyaromatiske kulbrinter (PAH) De biologiske effekter er begrænset til at omfatte dybhavsmiljøet Der er observeret en reduktion i biomassen af de følsomme arter som Polychatea, muslinger og slangestjerner ved stationer 100 m og 250 m fra platformenkonklusionerne blev bekræftet ved en tilsvarende undersøgelse i maj 2006 December 2003: En kemikaliedatabase blev introduceret i forbindelse med en forbedring af administrationen af kemikalier på Syd Arne Intentionen er at få etableret et bedre overblik over de kemikalier, som anvendes på Syd Arne Injektion produceret vand påbegyndtes i 2004 og det er planen fortsat mest muligt at øge andelen af produceret vand, som injiceres Fra 2005 er der indført et måleprogram til at bestemme de faktiske udledninger af CO 2 I april 2005 blev miljø- og sikkerhedssystemet certificeret i overensstemmelse med OHSAS Det forventes at indførelsen af dette system vil føre til en nedgang i uheld som medfører udslip af olie eller kemikalier Siden foråret 2005 har én injektionspumpe været i drift og har returneret produceret vand til reservoiret Det 'røde' kemikalie Clairant er blevet erstattet med produkter i kategorien 'gul' Også andre kemikalier blev erstattet med mere miljøvenlige produkter, og et eksempel var ændringen af en emulsionsbryder som også viste sig at være mere effektiv, hvorfor forbruget også kunne reduceres; dette forventes at kunne ses i forbrugstallene for 2006 Ved udgangen af 2005 var der dog endnu 2 produkter i brug, som søges udskiftet Fra 2006 har der ikke været anvendt 'røde' produktionskemikalier på Syd Arne

65 Program for miljøforbedringer i 2006 Som del af et fortsat program for at forbedre miljøet, er der for hvert år opsat mål Som eksempel kan nævnes, at der for 2006 var opsat følgende målsætninger: At erstatte alle produktionskemikalier kategoriseret som røde med produkter i kategorien 'gul' At pumpe så meget produceret vand som teknisk muligt tilbage i reservoiret Målsætningen er at nå op på 60 % En ny og ekstra pumpe 2 forventes idriftsat sidst i 2006 Hertil komme, at der er gennemført en undersøgelse af mulighederne for at reducere afbrændingen i faklen til næsten ingenting Der er endnu ikke taget beslutning om at gennemføre projektet

66 64 6 Beskrivelse af nye aktiviteter, installationer og operationer Formålet med dette kapitel er at give en oversigt over planlagte fremtidige aktiviteter på Syd Arne feltet Siden produktionen startede har der været tid til at vurdere hele koncessionen, og det har vist sig muligt eventuelt at udnytte nogle yderligere marginal felter Samtidig gennemlever det eksisterende felt den ganske normale udvikling, som består i, at den producerede strøm fra de enkelte brønde indeholder stadigt færre kulbrinter og mere vand Beskrivelsen omfatter alle de aktiviteter, der enten er konkrete planer om ultimo 2006, eller som man kan forestille sig kunne blive nødvendige i resten af feltets levetid Der er naturligvis knyttet en vis usikkerhed til vurderingerne af, hvor meget der kan producers i de kommende år Til grund for nedenstående vurdering af de vigtigste strømme er lagt optimistiske antagelser, således at den faktiske produktion samt det dertil nødvendige udstyr og aktiviteter forventes at kunne holdes inden for de nedenfor beskrevne rammer Det er både helt nye platforme og ændringer på eksisterende installationer, som beskrives nedenfor 61 Nye aktiviteter og installationer 611 Nye brønde Det planlagte samlede antal brønde efter endelig udbygning er 55, fordelt på følgende måde: Op til 35 brønde ved den eksisterende Syd Arne platform: 19 som var omfattet af den hidtidige godkendelse (de to mangler at blive boret) plus 16 nye Op til 20 nye brønde ved satellitplatforme Alle brøndene er antaget boret med en tophulssektion med en gennemsnitlig længde på 3000 m, og med en horisontal reservoirsektion ligeledes med en gennemsnitlig længde på 3000 m Brøndene forventes fordelt 50/50 mellem produktionsbrønde og injektionsbrønde Produktionsbrøndene fordeles yderligere 50/50, mellem sandstimulering og syrestimulering

67 Nye platforme Udbygningsplanen dækker en sandsynlig horisont på 5-6 år og omfatter også op til fire ekstra platforme: Op til to platforme tæt på den eksisterende Syd Arne platform, som via en bro forbindes til den eksisterende, én til brøndhoveder og en til nyt procesudstyr Op til to satellitplatforme ved to marginale felter; hvor den endelige placering endnu ikke er bestemt På hver platform planlægges etableret op til 10 brønde Det forventedes, at platformene bliver ubemandede med multifaseeksport til den eksisterende platform Efter nøjere undersøgelser kan det vise sig formålstjenligt, at en eller begge satellitter udføres som undervandsløsninger, såkaldte subsea-installationer Miljøpåvirkningerne vurderes at være størst for platformene, hvorfor disse er lagt til grund for de efterfølgende miljøvurderinger Der er endvidere mulighed for en fremtidig tilslutning af tredjeparts produktion fra omkringliggende felter, som er beliggende udenfor for koncessionsområdet Lægning af denne forbindelsesledning på havbunden er således en del af den fremtidige udbygningsplan I løbet af feltets levetid kan det forventes, at brønde, som først er etableret som produktionsbrønde, senere kan blive konverterede til vandinjektionsbrønde 613 Nyt produktionsudstyr Det forventes at det eksisterende produktionsudstyr udvides, så det kan håndtere op til 50 % større mængde råmateriale i forhold til de i dag gældende begrænsninger Dette vil kræve: en ekstra separationsenhed et nyt vandbehandlingssystem en ekstra gaskompressor med tilhørende udstyr en injektionspumpe, samt en el-generator Desuden kan der eventuelt blive tale om ekstra udstyr til at begrænse afbrændingen i faklen samt muligvis at forøge olieproduktionen gennem nedpumpning af komprimeret gas i reservoiret Som gas kan både associeret gas og CO 2 fra tredje part komme på tale Dersom det bliver relevant, vil udstyret til at forbedre olieproduktionen ved hjælp af komprimeret gas omfatte følgende udstyr: Kompressorkapacitet på MW for at øge gastrykket til ca 440 bar inden tilbageføring til reservoiret Udstyr til at fjerne CO 2 fra den producerede gas (for at leve op til specifikationen for naturgas), formodentlig ved hjælp af membranteknologi

68 66 Udstyr til produktion af yderligere MW el og varme Konvertering af eksisterende brønde eller etablering af nye dedikerede til gasinjektion Tilslutning af rørledning og stigrør med CO 2 fra tredje part Diverse ændringer til platformen samt dens forsyningsanlæg og kontrolsystemer Den teknisk bedste løsning består i at bygge to nabo-platforme, som via en bro forbindes til den eksisterende Valget af to platforme skyldes et samspil af tekniske og tidsmæssige årsager I tilfælde af brug af komprimeret gas til at forbedre olieproduktionen fylder det nye udstyr så meget, at en ny platform vil blive helt nødvendig 614 BAT/BEP Vedrørende BAT (Best Available Technology) samt BEP (Best Environmental Practice) kan oplyses følgende: Fra 2005 pumpes produceret vand tilbage i feltet gennem separate brønde til vandinjektion Denne nedpumpning i feltet reducerer den mængde produceret vand, som ellers ville blive udledt til havet Nedpumpningen gennemføres i det omfang, det er teknisk muligt Tekniske begrænsninger med pumpens ydelse og driftspålidelighed har gjort, at det hidtil ikke har været muligt at pumpe alt det producerede vand tilbage Hovedformålet med fakkelsystemet på platformen er på en sikker måde at bortskaffe og afbrænde de kulbrinter, som ikke kan håndteres af procesudstyret i forbindelse med uheld eller driftsstop De sikkerhedsventiler, som beskytter alt udstyr mod at blive udsat for overtryk er imidlertid ofte ikke helt tætte, således at der utilsigtet forekommer en daglig afbrænding af kulbrinter Det har været undersøgt, hvorvidt det er muligt at tilbageholde denne daglige gasstrøm og lede den tilbage i procesudstyret "Minimum flaring" vil evt blive introduceret som en del af udviklingsplanen 615 Udvikling i produktionen Produktions profilerne vist i nedenstående tabel, skal læses som maksimale mængder for hver fase Der tages eksempelvis ikke højde for begrænsende engangstilfælde i forbindelse med den totale væskehåndtering Profilerne reflekterer en situation, hvor udbyttet er estimeret højt

69 67 Tabel 61 Produceret olie, gas og vand Periode Olie [mio m3/år] Gas [mio m3/år] Vandproduktion [mio m3/år] ,77 0,14 0, ,56 1,85 0, ,03 2,11 0, ,31 1,85 0, ,39 1,47 0, ,25 1,24 1, ,37 1,30 1, ,13 1,15 1, ,11 1,13 1, ,13 1,42 1, ,98 1,97 1, ,23 3,19 2, ,70 4,14 2, ,20 4,76 3, ,13 4,94 4, ,91 3,66 5, ,67 2,63 4, ,88 2,03 4, ,56 1,72 3, ,34 1,58 3, ,17 1,49 3, ,21 3,75 4, ,99 3,75 4, ,67 3,60 3, ,56 3,40 2, ,47 2,84 2, ,33 1,73 1, ,32 1,73 1,91 De samme data er omregnet til årlige mængder og er grafisk præsenteret herunder:

70 68 Figur 61 Historiske samt forudsagte samlede årlige mængder fra koncessionsområdet Det ses af grafen, at vandproduktionen øges over feltets levetid Gas/olie forholdet (GOR) forventes at stige langsomt over hele projektets levetid 62 Brøndetableringsaktiviteter Baseret på tidligere erfaringer, som beskrevet i denne rapports Kapitel 5, er de følgende gennemsnitlige data for nye brønde beregnet De sidste tre brønde er valgt som repræsentative for fremtidige brønde, idet der bla ved disse brønde er anvendt oliebaseret boremudder i nederste sektioner af brøndene, hvilket også pt er planen fremover

71 69 Tabel 62 Gennemsnitsværdier for fremtidige nye brønde ved Syd Arne baseret på brøndene SA-13, SA-14, SA-15, Kathrine-1, samt SA-16 og SA-17 Brøndparametre Total brøndlængde, km 7,3 Brøndlængde boret med WBM, km 0,9 Brøndlængde boret med OBM, km 6,5 Borespåner, tons: Tilbagepumpning (OBM) Bragt til land (OBM) Udledning (WBM) Udledning af kemikalier Røde kemikalier 9,7 Gule kemikalier 33 Grønne kemikalier 797 Emissioner til luft CO 2, tons 7391 CH 4, tons 0,38 NO x, tons 116 VOC, tons 3,9 SO 2, tons 14 Tabellen viser de historiske tal som anvendes til fremskrivning af fremtidige forventede udledte mængder I takt med, at røde kemikalier forventes reduceret eller udfaset, vil mængderne heraf reduceres tilsvarende Ved Syd Arne etableres op til 18 nye brønde udover SA-17, mens der ved hver af de 2 nye satellitplatforme etableres op til 10 nye brønde Baseret på de kendte tal i Tabel 62 kan man beregne et bedste skøn over, hvor meget dette kommer til at betyde af udledninger Det skal understreges, at dette bedste skøn er egnet til at vurdere de miljømæssige konsekvenser, men de må ikke opfattes som maksimale grænser, der ikke kan overskrides For eksempel pågår der til stadighed et arbejde med at finde mere uskadelige kemikalier, og dette kan sagtens resultere i, at mængden øges samtidigt med, at skadevirkningen reduceres Arbejde pågår tillige løbende med at vurdere den anvendte boreteknik, herunder de anvendte muddersystemer Eksempelvis undersøges for tiden muligheden for og fordele ved såkaldt underbalanceret boring, hvilket vil sige boring med et tryk inde i borestrengen, som er lavere end det omgivende formationstryk Som det underbalancerede boremudder overvejes brug af enten havvand eller råolie (crude) uden yderligere tilsætning af kemikalier Erfaringer fra de seneste brønde boret på Syd Arne resulterer i følgende skøn over emissioner over de år, hvor de fremtidige brønde etableres:

72 70 Tabel 63 Beregning af brøndparametre samt af emissioner for Syd Arne udvidelsen og for 2 nye satellitplatforme Antal brønde 18 nye ved Syd Arne 20 (10 per satellit) Brøndparametre Total brøndlængde, km Brøndlængde boret med WBM, km Brøndlængde boret med OBM, km Borespåner, tons: Tilbagepumpning Bragt til land Udledning Udledning af kemikalier Røde kemikalier Gule kemikalier Grønne kemikalier Emissioner til luft CO 2, tons CH 4, tons 7 8 NO x, tons VOC, tons SO 2, tons I tabellen ovenfor er der tale om bedst mulige skøn, ikke om maksimale grænseværdier 63 Produktionsaktiviteter 631 Produktionskemikalier Baseret på tidligere erfaringer, kan der gives en indikation af, hvilke kemikalier der kan forventes at blive brugt under produktionen Det må her forstås, at det udelukkende er indikationer I de fortsatte forsøg på miljømæssige forbedringer, vil de mest skadelige kemikalier blive fjernet og erstattet med mindre skadelige Når man ønsker at forstå udviklingen i kemikalieforbruget, kan det være nyttigt at relatere dette til den strøm, som det pågældende kemikalie tilsættes For de vigtigste kemikalier er den historiske oversigt som følger:

73 71 Tabel 64 Historisk forbrug af produktionskemikalier sat i forhold til den strøm, de anvendes til Kemikaliegruppe Enhed KEMIKALIER TILSAT OLIESTRØMMEN Emulsionsbrydere ml/m 3 olie Skumdæmpere 8 2 0,3 0,2 3 1 ml/m 3 produc vand Belægningsbrydere ml/m 3 olie Korrosionsinhibitor ml/m 3 olie Na-hypoklorit 1) ml/m 3 olie KEMIKALIER TILSAT GASSTRØMMEN Glykol (TEG) ml/knm 3 gas H2S-fjerner ml/knm 3 gas Metanol 0 0, ml/knm 3 gas KEMIKALIER TILSAT ANLÆGGET FOR INJICERET HAVVAND Iltfjerner ml/m 3 injiceret vand Belægningsbryder ml/m 3 injiceret vand 1) Hovedforbruget af natriumhypoklorit (som 15 % opløsning) går til kølevand og til fortrængningsvand, som begge er proportionale med olieproduktionen Derfor er det rigtigst at relatere dette forbrug til olieproduktionen Ved at betragte tallene i ovenstående tabel kan man se, at efter et par år, finder forbruget et nogenlunde stabilt leje i forhold til de strømme, det pågældende kemikalie anvendes i Dette gælder for alle ovennævnte kemikalier på nær glykol og H 2 S-fjerner samt måske metanol Forbruget af H 2 S-fjerner afhænger ikke af mængden af gas, men derimod af mængden af svovlbrinte i gassen - en parameter, som er i stadig stigning på Syd Arne, men dog stadig på et relativt lavt niveau Ved at sammenligne med forventningerne til udviklingen som er vist i Figur 61, kan man herefter sige følgende om det fremtidige kemikalieforbrug og efterfølgende udledning til havet i forhold til niveauet i 2005, som er beskrevet i Kapitel 5: Forbruget af emulsionsbrydere, skumdæmpere, korrosionsinhibitor samt natriumhypoklorit vil stige med omkring 50 % sammen med den forventede olieproduktion frem til omkring år 2010 for derefter igen at aftage Forbruget af gasbehandlingskemikalier vil stige mere end den forventede fordobling af gasproduktionen frem til omkring år 2010, hvorefter det årlige kemikalieforbrug kan forventes at flade ud til et nogenlunde stabilt leje i takt med, at gasproduktionen samtidigt aftager Mængden af kemikalier til anlægget for behandling af havvand inden injicering afhænger noget af, hvordan det kommer til at gå med tilbagepumpning af produceret vand, hvorfor det er vanskeligt at sige noget præcist om

74 72 brugen af disse kemikalier Forbruget kan både stige, falde og forblive nogenlunde konstant Forbruget af de øvrige og mindre væsentlige produktionskemikalier vil holde sig nogenlunde på det allerede kendte og i Kapitel 5 samt i Appendiks 2 beskrevne niveau Kemikalieforbruget vil endvidere til dels afhænge af, hvilke udbygningsløsninger som vælges for fremtidige nye platforme Den primære udledning af kemikalier i forbindelse med produktion fra disse platforme vil stadigt ske ved den eksisterende Syd Arne platform Under etableringen af nyt udstyr forekommer, at visse arbejder foretages fjernbetjent under vandet ved såkaldt subsea completion Dette sker med hydrauliske værktøjer, og hydraulikolien herfra slipper ud i havet 632 Utilsigtede udledninger Det ligger i sagens natur, at man ikke kan sige noget om fremtidige oliespild andet end, at driftsorganisationen til stadighed bestræber sig på, at noget sådant ikke skal ske Nedenstående figur viser en statistik over årsagerne til oliespild i forbindelse med olieproduktion offshore (Offshore Technology Report 2001) Denne figur sammenholdt med redegørelsen i Kapitel 5 for indtrufne spild kan dog give et fingerpeg om, hvad der vil kunne ske

75 73 Immediate Causes of Release Line blockage 15% Inadequate isolation 35% Inadequate equipment 55% Operator error 11% Inadequate installation 11% Fatigue / vibration 11% Procedural violation 35% Erosion 6% Internal corrosion 5% External corrosion 8% Inadequate procedures 8% Degradation of properties 26% Figur 62 Illustration af typiske årsager til utilsigtede olieudslip 633 Udslip af olie til havet under drift Dersom der ikke sker ændringer i behandlingen af fortrængningsvandet på Syd Arne, kan man forudse, at udledningen af olie i fortrængningsvandet ret nøje vil følge olieproduktionen, således at denne udledning vil øges med ca 50 % frem til 2010 for derefter at aftage i sammen takt som olieproduktionen Mængden af olie i det producerede vand kan forudses at forblive på det nuværende lave niveau på omkring mg/l, som er beskrevet i Kapitel 5 Arbejde pågår til stadighed for at optimere vandbehandlingen på platformen, bla ved introduktion af nye og forbedrede kemikalier til separation af olie og vand, og dette er grunden til, at de mg/l olie kan holdes på trods af, at der skal mere vand gennem de samme hydrocykloner Hvor meget af det producerede vand, som udledes til havet, afhænger af løsningen på de tekniske problemer med at pumpe det producerede vand tilbage i reservoiret Fra 2006 er det således planen at installere yderligere en pumpe til at pumpe det producerede vand tilbage til reservoiret, og i årene fremover kan man forvente, at der efter behov kan blive tale om at installere yderligere pumpekapacitet Man vil bestræbe sig på at pumpe mest muligt af det producerede vand tilbage til feltet, men baseret på de hidtidige erfaringer er det næppe reali-

76 74 stisk at stræbe efter at nå op på tilbagepumpning af mere end 50 % af det producerede vand Det må forventes at mængden af udledt olie (målt som alifatiske kulbrinter) vil stige som konsekvens af de stadigt stigende mængder af produceret vand til et niveau på måske op til tons årligt 634 Emissioner til atmosfæren under drift Emissionerne til atmosfæren under drift afhænger primært af tre parametre: Hvor meget afbrændes i faklen Uden genvindingssystem må det forventes, at afbrændingen i faklen vil ligge på et nogenlunde konstant niveau Hvis der indføres et genvindingssystem, vil denne afbrænding kunne reduceres noget Hvor meget el der skal genereres af hensyn til nedpumpning af vand i reservoiret, og senere eventuelt til injicering af komprimeret gas Ændringerne i mængden af røggas fra el-produktionen vil derfor nogenlunde komme til at følge ændringerne i mængden af det nedpumpede vand, hvilket er vist i Figur 61 Mængden af røggas vil derfor stige i de kommende år, og med denne vil også mængderne af forureningskomponenter til atmosfæren stige Det kan således forventes, at NO x vil nærme sig 1000 tons årligt og at mængden af CO 2 vil nærme sig tons årligt Hvor meget olie der produceres er direkte afgørende for, hvor meget VOC, som udsendes fra tankene ombord på det tankskib, olien pumpes over i Man vil undersøge mulighederne for at reducere disse VOC emissioner gennem en vurdering af de forskellige processer, som er involveret

77 75 7 Miljøbeskrivelse 71 Introduktion Dette kapitel beskriver fysiske, biologiske og økologiske forhold i Nordsøen der vurderes relevante for miljøvurderingen af udbygningen af Syd Arne feltet 72 Havbund Dybder Nordsøen er forholdsvis lavvandet Vanddybden stiger gradvist fra omkring 30 m i den sydlige del til omkring 200 m på kanten af kontinentalsoklen i den nordlige Nordsø Der er en dyb rende ud for Norges kyst (Norske Rende) med en tærskeldybde på m Vanddybden omkring Syd Arne er ca 60 meter Sedimentet Overfladesedimentet omkring Syd Arne består af fint sand med et meget lavt indhold af organisk stof Glødetabet er således <1 % (Amerada Hess Aps 2003a) 73 Hydrografi 731 Strømforhold Atlantisk vand kommer ind i den nordlige Nordsø via tre forskellige strømsystemer (Figur 11) En strøm, der løber mod syd mellem Orkney og Shetland, hvorefter den drejer mod øst og nord (som Dooleystrømmen) og to strømme der øst for Shetlandsøerne løber mod syd Den østligste af de to strømme følger Norske Rende Langs med den britiske kyst løber en sydgående strøm Vandmasserne i den centrale og sydlige Nordsø strømmer mod øst mod den danske kyst og vand fra den engelske kanal strømmer langs den hollandske kyst Desuden findes en nordgående strøm langs med Jyllands kyst (Jyllandsstrømmen) Alle disse vandmasser løber sammen i Skagerrak, hvorfra de strømmer mod nord mellem Norske Rende og den norske kyst som den Norske Kyststrøm Udstrømmende vand fra Østersøen og de indre danske farvande løber også ud i denne strøm

78 76 Figur 71 Overfladestrømmene i Nordsøen (omtegnet fra OSPAR 2000) Lagdeling 732 Stratifikation og hydrografiske fronter Vandmasserne i Nordsøen er fuld opblandet om vinteren, men om sommeren udvikles lagdeling i den centrale og nordlige Nordsø som følge af, at solopvarmningen forårsager temperaturforskelle mellem vandet i overfladen og bundvandet Om efteråret nedbrydes lagdelingen på grund af storme og afkøling af overfladevandet Vandmasserne i de lavvandede områder i den sydlige del af Nordsøen forbliver opblandet om sommeren på grund af de stærke strømme (OSPAR Commission 2000) Fronter Et vigtigt hydrografisk fænomen i Nordsøen er udviklingen af fronter Fronter, der er grænseflader mellem forskellige typer af vandmasser er meget vigtige for Nordsøens økosystem I frontområderne er der en meget høj primær- og sekundærproduktion, fordi næringssalte konstant bringes til overfladen i modsætning til områder hvor vandmasserne er lagdelte Her opbruges næringssaltene i løbet af sommeren i de øverste vandlag Der er grundlæggende tre typer af fronter (OSPAR Commission 2000):

79 77 Tidevandsfronter, som findes på grænsen mellem lagdelte vandmasser og vand der er opblandet som et resultat af stærke tidevandsstrømme Tidevandsfronter udvikles i de vestlige og sydlige dele af Nordsøen om sommeren "Upwelling" fronter, som findes i områder langs kysten hvor vandmasserne er lagdelte Fronten udvikler sig når vinden blæser overfladevand væk fra kysten hvorved dybereliggende vand drives til overfladen langs kysten "Upwelling" fronter er almindeligt forekommende i Kattegat, Skagerrak og langs den norske kyst Salinitetsfronter, som dannes hvor vand med lav salinitet møder vand med høj salinitet Denne type fronter optræder i Kattegat, Skagerrak og i den nordøstlige Nordsø på ydersiden af den Norske Kyststrøm Figur 72 viser de områder, hvor der kan optræde hydrografiske fronter, med høj biologisk produktivitet Som det fremgår ligger Syd Arne ikke i potentielle frontområder Figur 72 Områder, hvor der potentielt kan udvikles hydrografiske fronter i Nordsøen (vist med orange farve) (Omtegnet fra OSPAR Commission 2001)

80 78 74 Økosystem 741 Plankton Plankton er mikroskopiske alger og dyr, der lever i de frie vandmasser Planteplanktonet (phytoplankton) står for langt den største del af primærproduktionen i havet og udgør det vigtigste fødegrundlag for dyreplanktonet og andre organismer højere oppe i fødekæden Dyreplanktonet (zooplankton) omfatter både organismer der forbliver planktoniske gennem hele livet og organismer som kun er planktoniske i de tidlige livsstadier som feks fiskelarver og larver af søpindsvin, søstjerner, muslinger, børsteorme, rejer, krabber og hummere Plankton sammensætningen Årtidsvariation Fronter Phytoplankton Phytoplantonet i Nordsøen domineres af diatomeer og dinoflagellater Dinoflagellatslægten Ceratium dominerer fuldstændigt i den nordlige Nordsø Ceratium arter er også dominerende i den sydlige Nordsø, men her forekommer desuden ganske store mængder af diatomeer af slægten Chaetoceros (Johns and Reid 2001) Hvert forår sker der en algeopblomstring i Nordsøen Om sommeren falder phytoplanktonbiomassen, og om efteråret sker der ofte en mindre opblomstring igen Diatomeer dominerer typisk om foråret Om sommeren er planktonet derimod mere domineret af dinoflagellater I den åbne, lagdelte, Nordsø er planktonproduktionen generelt begrænset af enten sollys eller næringssalte undtaget i korte perioder om foråret og efteråret Der er lysbegrænsning om vinteren og næringssaltbegrænsning over skillefladen om sommeren (OSPAR Commission 2000) De mest produktive områder findes i de områder hvor der dannes hydrografiske fronter (se Afsnit 632) Der er høj primærproduktion som danner grundlaget for en høj sekundærproduktion af zooplankton, herunder fiskelarver, fordi der her føres næringssalte til overfladen i modsætning til områder, hvor der er lagdeling (Kiørboe et al 1988) Syd Arne ligger i et mindre produktivt område hvor der ikke udvikles hydrografiske fronter Zooplankton Zooplanktonet i Nordsøen domineres af vandlopper (copepoder) Vandlopper kan findes i store koncentrationer og er det vigtigste fødeemne for fisk og andre organismer højere oppe i fødekæden, herunder larver, yngel eller kønsmodne individer af mange kommercielt vigtige fiskearter som feks torsk og sild (Brander 1992) De dominerende vandloppearter i Nordsøen er Calanus finmarchicus og Calanus helgolandicus (Planque 1997) Ændringer i plantonsammensætning Planktonsammensætningen i Nordsøen har ændret sig markant de sidste fyrre år Ændringerne har været specielt tydelige de sidste ti år Phytoplankton Biomassen af planteplankton er steget betydeligt i det meste af Nordsøen med specielt store stigninger fra midt firserne (Edwards et al 2001) Desuden er andelen af diatomeer faldet og andelen af flagellater øget Disse ændringer har

81 79 formentlig haft negativt indvirkning på fødekæderne, idet flagellater har en meget ringere fødeværdi end diatomeer og idet visse zooplanktonarter ikke æder flagellater (ICES 2003) Zooplankton Mulige årsager til ændringerne I de sidste 10 år er der også sket en ændring i sammensætningen af Calanus populationerne Concentrationen af Calanus finmarchicus er faldet samtidig med at Calanus helgolandicus populationen er øget Calanus finmarchicus, som er en koldtvandsart er vandret mod koldere farvande mod nord, mens varmtvandsarter Calanus helgolandicus er vandret ind fra syd (Edwards et al 2001) Forskydningen af koldtvands-og varmtvandsarter mod nord er blevet sat i forbindelse med den generelle stigning i vandtemperaturen der er set i Nordsøen og som kunne være et resultat af en global stigning i temperaturen forårsaget af global opvarmning (Edwards et al 2001, Planque and Fromentin 1996, Morton 1998, Paeth and Hense 1999) Det menes, at den øgede biomasse af phytoplankton, især skyldes øget tilførsel af næringssalte fra land (eutroiering) Denne effekt optræder imidlertid især i kystnære farvande med begrænset vandudskiftning (Edwards et al 2001) Stigende overfladetemperaturer er sandsynligvis en betydelig faktor i ændringen af phytoplanktonnets sammensætning da lignende ændringer er observeret i oceanisk vand vest for de Britiske øer langt fra menneskeskabte næringssaltkilder (Johns and Reid 2001) 742 Bundfauna Bundfaunaen omfatter bundlevende invertebrater, der lever på eller nedgravet i havbunden og som omfatter forskellige arter af børsteorme, muslinger, snegle, pighude og krebsdyr I maj 2003 var bundfaunaen omkring Syd Arne domineret af børsteormene Galathowenia oculata, Chaetozone setosa og Spiophanes bombyx, muslingen Mysella (Montacuta) bidentata, slangestjernen Amphiura sp og phoroniden Phoronis muelleri Børsteormene Pholoe inornata, Scoloplos armiger og Goniada maculata var også forholdsvis talrige (Amerada Hess 2003a) 743 Fisk Flere kommercielt udnyttede fiskearter gyder eller har opvækstpladser for larver i den centrale Nordsø Det gælder torsk, hvilling, rødspætte, sild, brisling, makrel og tobis Andre kommercielt vigtige arter gyder og har opvækstpladser for larver langt fra Syd Arne Sej, kuller og sperling gyder for eksempel i den nordligste del af Nordsøen og tunge gyder langs kysten i den sydlige del Det har vist sig, at gydeområderne for de fleste arter findes opstrøms et stabilt strømsystem som transporterer æg og larver til de højproduktive frontsystemer, hvor larverne vokser op

82 80 Gydesæson Torsk Torsken gyder fra begyndelsen af januar til april Den gyder hvor saliniteten er / 00 ved en vandtemperatur på 4-6 o C I milde vintre sker gydningen tidligere på året og i kolde vintre senere (Daan et al 1990, Henk et al 1989; Riley & Parnell 1984) Gydeområder De højeste koncentrationer af æg er observeret i følgende områder jf Figur 73 (ICES 2005, Brander 1994, Henk et al 1989, Daan 1978): Mellem Flamborough Head og den sydvestlige side af Dogger Banken Området syd og øst for Doggerbanken Tyske Bugt Southern Bight udfor den Hollandske kyst Større koncentrationer af æg er også fundet ud for den nordøstlige kyst af England og Skotland og i et område nord for Syd Arne (ICES 2005, Daan 1978, Raitt 1967, Harding and Nichols 1987 and Heath et al 1994) Syd Arne ligger på grænsen til et område, hvor der kan være store koncentrationer af torskeæg (ICES 2005, Daan 1978) Æggene klækker indenfor 2-3 uger afhængigt af vandtemperaturen Æg og larver er pelagiske og føres med de fremherskende strømme til opvækstområder for larverne (Figur 73) Syd Arne ligger således langt fra opvækstområder for torskelarver Opvækstområder for larver Større koncentrationer af larver findes i Tyske Bugt, i den sydlige del af Dogger banken, omkring Jydske Rev, på Store- og Lille Fiskerbanke og langs med Norske rende ind i Skagerrak (Munk et al 1995; Munk et al 1999, Munk et al 2002) Disse områder er karakteriseret ved at der dannes hydrografiske fronter med høj primærproduktion og høj koncentration af zooplankton som larverne lever af Generel ser det ud til, at udbredelsen af torskelarver i høj grad er knyttet til udbredelse af hydrografiske fronter De fleste torskelarver findes i de øvre 30 m af vandsøjlen med de største koncentrationer i m dybde Den horisontale udbredelse er bestemt af strømforholdene og bundtopografien (Brander 1994) Om efteråret slår yngelen sig ned på bunden i egnede områder (Riley & Parnell 1984) Høje koncentrationer af torskeyngel findes ud for den Jyske kyst En- og to-årige torsk synes især at opholde sig i den nordøstlige Nordsø, nord for 50 m dybdekurven fra Flamborough Head til Jydske Rev (Blanchard et al 2003) De fleste torsk bliver kønsmodne og gyder første gang i en alder af tre år

83 81 Bestandens tilstand Figur 73 Torsk (Gadus morhua) Gydeområder og opvækstområder for larver Kortet er baseret på data fra ICES 2005, Daan 197, Brander 1994; Heessen & Rijnsdorp 1989, Rait 1967, Harding & Nicols 1987, Heath et al, 1994, Munk et al 1995; Munk et al 1999 og Munk et al 2002) Der er alvorlig bekymring for Nordsøbestandens tilstand Bestanden er overfisket og rekrutteringen til bestanden er meget ringe (Munch-Petersen 2005) Rekrutteringen har været under gennemsnit siden 1985 med undtagelse af årgangen 2002-årgangen er yderligere vurderet til at være en af de ringeste nogensinde Overfiskning og ændrede miljøforhold angives som årsager til bestandens kritiske tilstand, især nedgangen i bestanden af copepoden Calanus finmarchicus, som er torskelarverne foretrukne fødeemne (Sundby 2000, Dickson & Brander 1993) Hvilling Gydeområder Hvillingen gyder i den centrale Nordsø i Doggerbankområdet (Figur 74)

84 82 Gydeperiode Hvilling bestandens tilstand Gydning finder sted fra februar til maj med den største gydeaktivitet i april (ICES 2005, Daan et al 1990) Æg og larver er pelagiske og føres med strømmen De højeste koncentrationer af larver findes i m dybde (Blanchard et al 2003) Hvillingyngel findes i kystnære opvækstområder og estuarier Når hvillingen er et år gammel vandrer den ud i åbent hav Bestanden er udenfor sikre biologiske grænser (Munch-Petersen 2005) Der er indikationer på at gydebiomassen er faldet de sidste tyve år Gydebiomassen var historisk lav i 1998 og rekrutteringen til bestanden er faldet konstant siden 1980 Gydedområder Figur 74 Hvilling (Merlangius merlangus) Gydeområder og vigtigste forekomster af larver Kortet er baseret på data fra ICES 2005 Rødspætte Rødspætten gyder i vandsøjlen på omkring 50 meters dybde (Harding et al 1978) De vigtigste gydepladser findes i den Engelske Kanal, i den sydlige og centrale del af Nordsøen syd og øst for Dogger Banken og i Tyske Bugt jffigur 75 (ICES 2005, Daan et al 1990 Henk et al 1989)

85 83 Større koncentrationer af rødspætteæg er tidligere observeret omkring 30 km nordøst for Syd Arne (Figur 75) (Daan et al 1990) Gydetidspunkt Opvækstområder for larver Gydningen starter i december i den østlige del af den Engelske Kanal og forsætter gradvist mod nord Den største gydeaktivitet foregår i slutningen af januar i Southern Bight og i februar-marts i de nordlige dele af gydeområdet (Simpson 1959, Cushing 1969, Bromley 2000) Æggene er pelagiske og klækker efter tre ugers forløb Æg og larver føres med strømmen hovedsageligt til de produktive frontområder sydøst og øst for Dogger Banken og Tyske Bugt, jf Figur 75 (Munk et al 2002) De højeste koncentrationer af larver findes i meters dybde (Blanchard et al 2003) Efter omkring fyrre dage omdannes larverne (metamorfoserer) Øjnene flytter gradvist om på fiskens højre side og larven begynder at svømme mere og mere mod venstre indtil den slår sig ned på havbunden som en fuldudviklet fladfisk På dette tidspunkt findes rødspætteyngelen i opvækstområder på det lave vand helt inde ved kysten De vigtigste opvæksområder findes i Tyske Bugt og i Vadehavet, hvor helt op til % af rødpætteyngelen i Nordsøen vokser op (Zijlstra 1972;Van Beek et al 1989) Med alderen vandrer rødspætterne gradvist fra opvækstområderne ud på dybere vand Der sker også en vandring ud på dybere vand omvinteren og en indvandring til lavere vand om sommeren Der er også observeret sæsonmæssig vandring fra sommerædepladser nord for Doggerbanken til gydepladserne syd for banken (Hunter et al 2003) Bestandens tilstand Gydebestanden af rødspætter er faldet markant siden 1989 og bestanden er overfisket og udenfor sikre biologiske grænser (Munch-Petersen 2004)

86 84 Sildebestande Gydeområder og gydetidspunkter Figur 75 Rødspætte (Pleuronectes platessa) Gydeområder og opvækstområder for larver(kortet er baseret på data fra ICES 2005, Daan et al 1990, Henk, Heessen & Rijnsdorp, Munk Wright & Phil 2002 Sild Der findes flere forskellige bestande eller racer af sild i Nordsøen hvoraf Bucanan-silden, Dogger-silden og Downs silden er de vigtigste De forskellige bestande er blandet det meste af året, men i gydesæsonen vandrer de forskellige racer til hver sine gydeområder (Daan et al 1990) Buchanan-silden gyder ud for kysten af det nordøstlige Skotland og Shetlandsøerne i august-september Dogger silden gyder i perioden august-oktober ud for den nordøstlige kyst af England Downs-silden gyder i den Engelske Kanal og Southern Bight i november-januar (Worsøe et al 2002) Syd Arne ligger langt fra sildegydepladserne

87 85 Gydningen sker på lavt vand på m vand Æggene er klæbrige og afsættes på groft sand, grus, skaller eller små sten (Blaxter & Hunter 1982) Efter en til tre uger klækker æggene Efter klækningen søger larverne op i de frie vandmasser og transporteres med strømmen (Dragesund et al 1980) De fleste larver driver mod øst til opvækstområder i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat Det er derfor sandsynligt at sildelarver passerer Syde Arne Bestandenes tilstand Gydeperiode Gydeområder Larver Sildebestandene er inden for sikre biologiske grænser Rekrutteringen til bestandene var god i 1999, 2001 og 2002, men i 2003 var rekrutteringen dog meget ringe (Munch-Petersen 2005) Brisling Brislingen gyder i hele perioden fra februar til september, men gydeaktiviteten er størst i april-juni (Daan et al 1990) Brislingeæg er observeret i det meste af Nordsøen, men de vigtigste gydeområder findes i det indre af Tyske Bugten, den Engelske Kanal, den sydlige Nordsø, nordøst for Storbritannien, vest for Skotland, Skagerrak og Kattegat jf Figur 76 (Bailey & Braes 1976, Torstensen & Gjøsæter 1995, Worsøe et al 2002) Larver fra gydeområderne langs den engelske kyst kan transporteres af strømmene forbi Syd Arne

88 86 Bestande Overvintringsområder Gydning Figur 76 Brisling (Sprattus sprattus) Gydeområder (Kort baseret på data fra Bailey & Braes 1976, Torstensen & Gjøsæter 1995, Worsøe, Horsten & Hoffman 2002) Makrel Der findes to makrelbestande i Nordsøen, nordsømakrellen som gyder i Nordsøen og vestmakrellen, som gyder i Atlanten vest og syd for Irland, men som vandrer ind i Nordsøen om sommeren for at æde Om vinteren findes nordsømakrellen på dybt vand øst og nord for Shetlandsøerne og på kanten af Norske Rende Fra overvintringspladserne vandrer de mod syd til den centrale Nordsø, hvor de gyder i maj-juli Gydning forekommer også langs Norges sydkyst og i Skagerrak (Lockwood 1978; Dawson 1991) Syd Arne befinder sig på grænsen til et gydeområde for makrel (Figur 77)

89 87 De pelagiske æg findes i den centrale Nordsø på dybder ned til 60 meter, men de fleste larver findes i de øvre vandlag i mindre end 25 m dybde (Coombs et al 1981) Larver Bestandens tilstand Der findes ikke specielle opvækstområder for makrellarver Larverne findes generelt i de samme områder som æggene (Worsøe et al 2002) Nordsø bestanden har været meget lille i mange år på grund af højt fiskeritryk og svag rekruttering (Munch-Petersen 2005) Figur 77 Makrel (Scomber scombrus) Gydeområder og opvækstområder for larver(kortet er baseret på Worsøe, Horsten and Hoffman 2002) Tobis Tobis udgør et vigtigt fødegrundlag for havfugle og en række kommercielt vigtige fiskearter som makrel, hvilling og torsk Der findes fem forskellige arter af tobis i Nordsøen hvoraf havtobis (Ammodytes marinus) er altdominerende De øvrige arter er kysttobis (Ammodytes lancea), tobiskonge (H lanceolatus),

90 88 uplettet tobiskonge (H immaculatus) og nøgentobisen (Gymnammodytes semisquamatus) Tobiser ligger begravet i sandet om natten, men om dagen finder man dem i de midterste vandlag på jagt efter bytte (Winslade 1974) Gydning Gydepladser for tobiser findes i den sydlige Nordsø, ud for Jyllands vestkyst, ud for det nordøstlige England og østlige Skotland og ved Orkneyøerne (Figur 78) Gydningen finder som regel sted mellem november og februar Æggene lægges på sandet substrat på havbunden Efter omkring tre ugers forløb klækkes æggene og de pelagiske larver føres med havstrømmene Larverne synes fortrinsvis at blive transporteret til de meget produktive hydrografiske fronter syd for Dogger Banken og i Tyske Bugt jf Figur 77 (Munk, Wright & Pihl 2002, Reay 1970) To til fem måneder efter klækningen slår tobisyngelen sig ned på havbunden (Wright and Bailey 1996), hvor de menes at overvintre nedgravet i sandet Der findes ingen kendte gydeområder eller opvækstområder for larver i nærheden af Syd Arne Fiskeri og bestandenes tilstand Tobis indgår i det danske trawlfiskeri efter industrifisk som finder sted forår og tidlig sommer Tobisfiskeriet brød totalt sammen både i 2003, 2004 og 2005, hvor der kun blev landet meget små mængder og det menes at bestanden er uden for sikre biologiske grænser (Munch-Petersen 2005)

91 89 Figur 78 Gydeområder for tobis og opvækstområder for havtobis (Ammodytes marinus) larver i Nordsøen Kortet er baseret på data fra Munk, Wright & Pihl 2002 og Reay Fugle Nordsøen er et værdifuldt område for havfugle Mere end 10 mio havfugle opholder sig det meste af året i området og for mange af arternes vedkommende er det en betydelig del af samlede bestand på verdensplan (Skov et al 1995) Derudover forekommer der betydelige bestande af vadefugle og andefugle langs kysterne Det er særligt i vadehavsområdet, Norges kyst og langs den engelske kyst I denne rapport er disse ikke vurderet, da Syd Arne ligger så langt fra disse kystområder, at de vurderes uden for Syd Arnes influensområde Nærmeste kyst, den jyske vestkyst, ligger ca 250 km fra feltet

92 90 Udbredelsesmønster for havfugle De områder med størst international betydning for bestandene i undersøgelsesområdet er: Skagerrak og den sydvestlige del af Norske Renden Den østlige del af Tyske Bugt Hollands vadehavskyst Fugletællingerne stammer fra ESAS (European Seabirds at Sea Database) fra JNCC (Joint Nature Conservation Committee) i England Databasen er et produkt af flere nordvesteuropæiske grupper og organisationer, der anvender standardiserede metoder til optælling af fugle primært fra skibe Data er opgjort i 797 punkter og er indsamlet siden 1979 og bliver løbende opdateret Der indgår over registreringer i det datasæt, der er anvendt til denne opgave Seks arter af havfugle forekommer i et sådant antal i Skagerrak og Norske Renden, at disse bestande er af international betydning for arterne Det drejer sig om arterne: Sule (Morus bassanus), kjover (Stercorariidae sp), sølvmåge (Larus argentatus), lomvie (Uria aalge), alk (Alca torda) og søkonge (Alle alle) På forskellige årstider kan der opholde sig op til fugle af disse arter i området Fuglene fouragerer på småfisk, der optræder hvor næringsrigt vand stiger op fra havbunden ved "upwelling" Den østlige del af Tyske Bugt er af international betydning for seks andre arter Det drejer sig om: rød- og sortstrubet lom (Gavia stellata og Gavia arctica), gråstrubet lappedykker (Podiceps grisegena), sortand (Melanitta nigra), dværgmåge (Larus minutus), stormmåge (Larus canus) and splitterne (Sterna sandvicensis) I den åbne Nordsø er havfuglenes geografiske udbredelsesmønster bestemt af de forskellige fødekoncentrationer, dvs havfuglene følger først og fremmest fiskebestandenes bevægelser I yngleperioden samles fuglene dog omkring kysterne I de følgende udbredelsesmønstret for fem fuglegrupper blive gennemgået det drejer sig om arterne: Måger, terner og kjover Lommer, skarver og lappedykkere Skråper, suler og stormsvaler Andefugle Måger, terner og kjover Disse fuglearter kan færdes over store afstande på åbent hav og træffes spredt over hele Nordsøen De følger gerne fiskefartøjer, hvor de spiser affald, der smides over bord De største koncentrationer findes i Tyske Bugt og Norske Renden såvel sommer som vinter (Figur 79), hvor de fouragerer på fisk Måger, terner og kjover rammes kun i begrænset omfang af (er kun lidt følsomme over for) olieforurening, da de tilbringer meget tid i luften (og derfor lidt på vandet) og gerne flyver langt efter føde

93 91 Lommer, skarver og lappedykkere Denne gruppe er knyttet til de kystnære områder Skarver træffes hele året i de kystnære områder, mens lommer og lappedykkere yngler ved ferskvand De overvintrer i de kystnære områder Tyske Bugt udgør et meget vigtigt overvintringsområde for rød- og sortstrubet lom (Gavia stellata og Gavia arctica) og gråstrubet lappedykker (Podiceps grisegena), jf Figur 710 Figur 79 Observationer af måger, terner og kjover i Nordsøen i sommerperioden (april-august) og vinterperioden (september-marts)

94 92 Skråper, suler og stormsvaler Figur 710 Observationer af lommer, skarver og lappedykkere i Nordsøen i sommerperioden (april-august) og vinterperioden (september-marts) Denne gruppe er knyttet til det åbne hav og kommer kun på land for at yngle De fouragerer på fisk og følger fiskebestandenes vandring Mallemukken, som er den hyppigst forekommende art i hele Nordsøen, tilhører denne gruppe Sommerbestanden i Nordsøen er på ca 1,7 mio fugle og vinterbestanden omkring 3,0 mio (Mærsk Olie og Gas A/S 2001) Mallemukken følger tit fiskerbåde og træffes derfor over hele Nordsøen, men de største koncentrationer forekommer omkring Norske Rende og Skagerrak Fælles for fuglene i denne gruppe er, at de færdes over store afstande, hvilket medfører, at de særligt om vinteren jævnligt træffes i området omkring Syd Arne feltet Området omkring Norske Renden er året rundt et meget vigtigt fourageringsområde for suler (Figur 711)

95 93 Figur 711 Observationer af skråper, suler og stormsvaler i Nordsøen i sommerperioden (april - august) og vinterperioden (september-marts) Andefugle Denne gruppe omfatter hovedsagligt dykænder som edderfugl, sortand, fløjlsand, havlit samt skalleslugere Disse andefugle fouragerer på relativt lavt vand og træffes derfor forholdsvis tæt ved kysten hele året Flere arter yngler ved ferskvand og overvintrer i havet Tyske Bugt er det mest betydningsfulde område for disse fugle Andefugle er meget følsomme over for oliespild, da de tilbringer meget tid på vandet

96 94 Alkefugle Figur 712 Observationer af ænder i Nordsøen i sommerperioden (april-august) og vinterperioden (september-marts) Nordsøen er et meget betydningsfuldt farvand for alkefugle Lomvie er den hyppigst forekommende med en sommerbestand omkring 1,8 mio fugle Den er spredt over hele Nordsøen, men med de største koncentrationer i den vestlige og nordlig del Søkongen forekommer også i store koncentrationer om vinteren; særligt i området omkring Skagerrak og Norske Rende, hvor omkring 80 % af Nordsøens bestand findes Den yngler i arktis og træffes derfor i Nordsøen hovedsagligt om vinteren Bestanden af arten alk tæller omkring individer i Nordsøen, og arten yngler primært i den vestlige del af Nordsøen Om vinteren søger den mod øst, hvor den træffes i Skagerrak og Norske Renden, hvor den fouragerer på fisk Generelt er alkefugle meget oliefølsomme, da de tilbringer en meget stor del af tiden på vandet En del af trækket foregår sågar svømmende

97 95 Figur 713 Observationer af alkefugle i Nordsøen i sommerperioden (april-august) og vinterperioden (september-marts) Tidligere fugletællinger i den umiddelbare nærhed af Syd Arne feltet underbygger ovenstående billede af, at selve området omkring feltet ikke har særlig betydning for Nordsøens fugleliv Af Tabel 71 fremgår det, at kun beskedne forekomster af lomvie, mallemuk, forskellige måger og lunder er fundet umiddelbart omkring feltet Tabel 71 Observeret fugletæthed omkring Syd Arne feltet(skov, H et al 1995) Art Observationstæthed (Gns antal/km 2 ) Mallemuk (Fulmarus glacialis) 1-10 Sule (Morus bassanus) <1 Sildemåge (Larus fuscus) <1 Sølvmåge (Larus argentatus) <1 Svartbag (Larus marinus) <1 Ride (Rissa tridactyla) <1 Lomvie (Uria aalge) 1-10 Lunde (Fratercula arctica) <1

98 Pattedyr Sæler To sælarter yngler i Nordsøen Det drejer sig om spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) Fælles for de to sælarter er, at de er knyttet til de kystnære områder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker Her både hviler og yngler sælerne På land er sælerne ofte samlet i små flokke I forbindelse med anlæg af vindmølleparken på Horns Rev blev der udført en række undersøgelser over sælernes bevægelser i Nordsøen Undersøgelserne bestod bla i - via satellitter at følge nogle sæler, der blev fanget på Rømø og pålimet radiosendere Undersøgelserne gennemførtes af Fiskeri- og Søfartsmuseet for ELSAM Den største afstand fra kysten de mærkede sæler blev observeret i var omkring 100 km De radiomærkede sæler i Vadehavet er spættede sæler, der er bundet til kysten Gråsæler strejfer derimod langt omkring Gråsæler mærket ved Rødsand ved Gedser svømmede alle flere hundrede kilometer op i Østersøen og gråsæler der er født i Skotland svømmer regelmæssigt til Island (Macdonald, 1993) Der vil derfor også kunne findes strejfende gråsæler, især fra bestande i Skotland og England ved Syd Arne Gråsæl er meget almindelig En kilde anslår at der lever individer alene på Orkney og i det øvrige Skotland og England (samt på de ydre Hebrider), en anden kilde anslår hele i Skotland (Internet) Bestandene i Norge tæller kun 2000 dyr og er mest udbredt nord for Trondheim og Østersøbestanden er også på kun 2000 dyr For spættet sæls vedkommende findes der i hele Vadehavet (heraf i den danske del) hertil kommer bestande i England, Skotland Norge og Sverige (måske er den samlede bestand i Nordsøen på dyr) Sæler hører godt i det lavfrekvente lydområder Især gråsælen har god hørelse til dybe toner og kommunikerer selv i dette frekvensområde (Hammond 2005) Hvaler Adskillige hvalarter træffes i Nordsøen Kun de mindre tandhvaler marsvin og hvidnæse yngler i Nordsøen Marsvinet (Phocoena phocoena) er den hyppigst forekommende hvalart i Nordsøen Marsvinets foretrukne levested er kystnære og lavvandede kystfjerne havområder Den observeres mindre hyppigt ude på åbent hav En engelsk transektundersøgelse anslår at der er marsvin i Nordsøen, den Engelske Kanal, farvandet syd for Irland og de indre danske farvande Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) træffes hyppigt i Nordsøen om sommeren Hvidnæsen træffes især på de dybere dele af Norsøen mod nord og øst Fra blev der rapporteret 7 observationer i Nordsøen omkring de danske boreplatforme (Kinze et al 2003) Medens engelske transektundersøgelse viste at den var almindelig, med en anslået bestand på knap 8000 dyr (med 95 % sandsynlighed mellem 4 og 13000) i Nordøen og omliggende farvande (omliggende farvande er defineret under Marsvin) (Hammond, 2002)

99 97 Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) er den eneste bardehval, der forekommer almindeligt i Nordsøen Fra blev der foretaget 47 observationer omkring de danske boreplatforme i Nordsøen Engelske transekter viste at den var almindelig i sær i de dybere nordøstlige dele af Nordsøen De anslår bestanden til at være 8400 vågehvaler i Nordsøen og omliggende farvande (idet der med 95 % sandsynlighed er mellem 5000 og dyr) (Hammond 2002) Siden 1994 drives der atter vågehvalfangst fra norsk side Det drejer sig om mellem dyr årligt, der nedlægges langs Norskekysten og i den nordlige Nordsø ( Desuden er der regelmæssige forekomster af flere andre tandhvaler i Nordsøen Det drejer sig om Øresvin (Tursiops truncatus), spækhugger (Orcinus orca) grindehval (Globicephala melas) og kaskelot (Physeter macrocephalus) De fleste observationer kommer i vinterhalvåret i den nordlige del af Nordsøen omkring Norske Rende (Kinze et al 2003) Alle nordatlantiske hvaler træffes fra tid til anden i Nordsøen 75 Kommercielle aktiviteter De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie og gasproduktion samt fiskeri Området omkring Syd Arne er imidlertid ikke vigtigt for fiskeriet ICES har inddelt Nordsøen i "statistiske firkanter" på 30x30 sømil Skipperne på fiskefartøjer skal udfylde en fangstjournal, hvor det fremgår i hvilke "statisktiske firkanter"fangsten af forskellige arter er taget Data indsamles og behandles af Fiskeridirektoratet Syd Arne ligger i ICES-firkant 41F4 Ifølge fangstoplysningerne er dette område kun af helt marginal betydning for fiskeriet Der fanges kun lidt rødspætte, men fangsten er helt udbetydelig i forhold til andre fiskeområder i Nordsøen (Figur 714, Figur 715, Figur 716, Figur 717)

100 98 Figur 714 Udbredelse af det danske fiskeri efter rødspætte, tunge, torsk og kuller i Nordsøen ICES-firkant 41F4, hvor Syd Arne ligger er markeret med lyserødt på figuren (Efter Munch-Petersen 2005)

101 99 Figur 715 Udbredelse af det danske fiskeri efter sej sild, brisling og makrel i Nordsøen ICES-firkant 41F4 hvor Syd Arne ligger er markeret med lyserødt på figuren (Efter Munch-Petersen 2005)

102 100 Figur 716 Udbredelse af det danske fiskeri efter jomfruhummer, dybvandsrejer, havtaske og tobis i Nordsøen ICES-firkant 41F4 hvor Syd Arne ligger er vist på figuren med lyserødt (Efter Munch-Petersen 2005)

103 101 Figur 717 Udbredelse af det danske fiskeri efter blåhvilling og sperling i Nordsøen ICES-firkant 41F4 hvor Syd Arne ligger er vist på figuren med lyserødt (Efter Munch-Petersen 2005) 76 Økologisk karakteristik af nærområdet Syd Arne ligger i et område med relativ lav biologisk produktion Feltet ligger mere end 100 km fra områder, hvor der udvikles højproduktive hydrografiske fronter, der bla er opvækstområde for fiskelarver og et vigtigt fourageringsområde for havfugle Syd Arne ligger langt fra gydeområder og opvækstområder for larver af de fleste kommercielt udnyttede arter i Nordsøen I januar til april måned kan der imidlertid være torskeæg i vandsøjlen ved Syd Arne og i maj til juli makrelæg og makrellarver Desuden kan der forekomme silde- og brislingelarver, der driver forbi fra gydeområder ved den engelske kyst I vinterperioden er der nogen forekomst af alkefugle, skråper, suler og stormsvaler omkring Syd Arne Dette skyldes ikke at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af at netop disse arter i vinterhalvåret spredes over hele Nordsøen Syd Arne ligger lang fra de vigtige fourageringsområder De eneste marine pattedyr, der træffes i området omkring Syd Arne er de sporadiske forekomster af hvaler Observationerne af hvaler tyder på at det er dyr på vandring der passere og uregelmæssigheden i observationerne tyder på at området hverken har betydning som trækrute eller fourageringsområde for de store pattedyr

104 102 Området omkring Syd Arne er ikke vigtigt for fiskeriet Der fanges kun lidt rødspætte i området men fangsten er helt ubetydelig i forhold til andre fangstområder i Nordsøen

105 103 8 Miljøvurdering af udbygningsaktiviteter Dette kapitel omfatter evaluering af de miljømæssige konsekvenser af udbygningsaktiviteterne på licens 7/89 Evalueringerne gennemføres for hele feltets levetid og indeholder derfor både tidligere, nuværende og fremtidige aktiviteter Der evalueres kun aktiviteter offshore Aktiviteter som forløber på land, men som er tilknyttet til eller affødt af aktiviteter offshore evalueres således ikke De enkelte aktiviteters påvirkning af miljøet kvantificeres og de potentielle fysisk-kemiske og biologiske effekter evalueres Der er identificeret følgende fem overordnede miljøpåvirkninger: fysiske forstyrrelser fra etablering/tilstedeværelse af installationer støjpåvirkninger udledninger til havet emissioner til atmosfæren affaldsproduktion Udbygningsaktiviteterne som evalueres er identificeret på baggrund af den tekniske beskrivelse i Kapitel 5 81 Fysiske påvirkninger fra etablering af brønde og installationer Fysiske påvirkninger optræder i forbindelse med flere forskellige aktiviteter i udbygningsfasen, som gennemgået nedenfor Virkninger på miljøet for de enkelte aktiviteter er vurderet på baggrund af erfaringer eller faktiske tal, såfremt disse har været tilgængelige Hvor dette ikke er tilfældet er virkninger på miljøet vurderet kvalitativt 811 Forbudszoner Af sikkerhedsmæssige hensyn bliver der udstedt sejladsforbud omkring offshoreinstallationer Omkring borerigge udgør sikkerhedszonen 500 meter for skibe, som ikke er direkte involveret i operationerne på riggen I nogle tilfælde vil der ligeledes blive udstedt sejladsforbud omkring fartøjer der er engageret i udbygningsaktiviteter som eksempelvis seismiske undersøgelser og rørlægning

106 104 De seismiske undersøgelsesfartøjer anvendt på licensen trækker lange kabler på op til 4,5 km efter sig På disse kabler er monteret hydrofoner, som kan opfange den lavfrekvente lyd, der udsendes som del af de seismiske undersøgelser Det er forbudt at sejle hen over disse seismiske kabler Forbudszonerne omkring skibe og borerigge påvirker potentielt skibsruter og fiskeri i området Seismiske undersøgelser er for det meste afsluttet i løbet af en relativt kort periode (op til 2 måneder) Udlægning af rørledninger og gennemførelse af boringer kan tage længere tid (op til tre måneder) Operationernes relativt begrænsede varighed i kombination med de begrænsede størrelser af forbudszonerne, gør effekterne af forbudszonerne negligerbare 812 Sedimentoverlejring og -ophvirvling Omfang Anbringelse af materiale og installationer på havbunden medfører ophvirvling og omlejring af sediment Dette kan påvirke bundlevende organismer i og omkring det aktuelle sted på havbunden, samt organismer i vandsøjlen over og nedstrøms arbejdsstedet Udledning af borespåner samt andet partikulært materiale kan tillige medføre effekter på specielt bundlevende organismer Placering af borerigog platformstrukturer Selve placeringen af installationer på havbunden vil overlejre og kompaktere sedimentet under strukturen Placeringen vil endvidere medføre suspension og ophvirvling af sediment Boreriggene, som blev benyttet ved boring af de eksisterende 17 brønde på licensen, og dem som vil blive brugt ved boring af fremtidige brønde er såkaldte jack-up rigge, der sejles til lokaliteten, hvor de sænker tre ben ned på havbunden Benene synker ved gravitation minimum 0,5-1 m ned i havbunden og bærer riggens top-site og holder riggen i position under boring Hvert ben har et anslået tværsnitsareal på ca 40 m 2 Efter endt boring trækkes boreriggens ben op og riggen sejles væk Hvor boreriggens ben var placeret vil der formentligt være synlige ændringer i havbundens batymetri med fordybninger på omkring 1 meters dybde og et areal på ca 40 m 2 Disse fordybninger forventes opfyldt ved naturlig tilsanding Det skal bemærkes, at det ikke er nødvendigt at flytte en borerig mellem hver boring Da boretårnet kan forskydes nogle meter i to retninger er det muligt at bore flere tætliggende boringer fra den samme placering af boreriggen De eksisterende 17 boringer på Syd Arne er boret fra få forskellige rigplaceringer Syd Arne platforms bærende konstruktion består af GBS'en og ståltårnet som beskrevet i Kapitel 3 GBS-systemet dækker havbunden med et areal på ca 8100 m 2, mens ståltårnet er et åbent system med fire ben placeret på havbunden

107 105 Installation af yderligere fire platforme vil medføre lignende effekter på havbunden Påvirkningerne vil dog formentligt blive af mindre omfang end ved den eksisterende platform, da fremtidige platforme vil være mindre end denne Etablering af rørledninger Rørledningen til transport af gas til land samt rørledningen til eksport af olie fra GBS'en til lastebøjen blev anlagt i forbindelse med installation af Syd Arneplatformen Længde af de eksisterende rørledninger fremgår af Kapitel 9 Fremtidig installation af satellitplatformene vil samtidig omfatte installering af rørledninger mellem disse og Syd Arne-platformen, som vil forestå selve behandlingen og eksporten af den producerede gas og væske fra disse fremtidige platforme Der er endvidere mulighed for en fremtidig tilslutning af tredjeparts produktion fra andre felter Lægning af forbindelsesledninger på havbunden er således en del af den fremtidige udbygningsplan De eksisterende rørledninger blev nedgravet i havbunden ved nedspuling Dette forventes tillige at ville gælde for fremtidige rørledninger Nedspuling foregår ved, at rørledningerne først anbringes på havbunden Dernæst spules vand under højt tryk ned under de nedlagte rør hvorved de synker ned i havbunden Under denne operation bliver der ophvirvlet sediment som spredes med strømmen og som efterfølgende sedimenterer nedstrøms Rørledningerne nedspules til 0,5-1m under havbundsniveau Ved endt nedspuling ligger rørledningen i en åben grav på havbunden, hvorefter den tildækkes Dette sker for størstedelens vedkommende ved naturlig transport og aflejring af sediment Ved særligt kritiske steder tildækkes rørledninger dog med sten og/eller beton Den eksisterende olierørledning er beskyttet med beton ved Syd Arne-platformen og ved SAL-systemets tilkoblingsstykke på havbunden Udledning af borespåner Under borefasen ved brug af vandbaseret boremudder udledes der borespåner fra boreriggen til havet Udledningen af borespåner kan give fysiske påvirkninger i havmiljøet, idet borespånerne består af fast materiale fra formationen, som sedimenteres på havbunden Efter udledningen af borespåner falder de tungere bestanddele til bunds ganske tæt ved platformen Opløselige stoffer fortyndes i vandsøjlen og de lettere partikelfraktioner føres med strømmen, hvorefter de sedimenterer i større afstand fra borestedet I forbindelse med boring af de eksisterende 17 brønde (SA-1 til SA-17) er der udledt i alt 8568 tons borespåner (inkluderer estimeret udledning fra SA-1 og SA-2) Udledningen er sket over 6 år Fra fremtidige boringer forventes udledt ca tons borespåner Andre udledninger af partikulært materiale Andre fysiske påvirkninger fra borefasen kan komme fra udledning af ikkevandopløselige stoffer feks cement fra cementering og sand fra stimulering Herudover forekommer udledning af partikulært materiale i spildevand, der løbende udledes til havet fra husholdningen på boreriggen under borings- og færdiggørelsesfasen

108 106 Biologiske effekter Placering af installationer på havbunden vil slå de bundlevende organismer ihjel, som befinder sig på bunden under installationen De største påvirkninger for ovenstående effekter vurderes at stamme fra nedspuling af rørledninger og udledning af borespåner Effekter af udledning af borespåner behandles særskilt i efterfølgende afsnit omkring vandige udledninger til havet Biologiske effekter af nedspuling af rørledninger beskrives nedenfor De beskrevne påvirkninger fra sedimentation af sediment og andet materiale gælder naturligvis for alle operationer som medfører ophvirvling og spredning af sediment og ikke kun for nedspulingsoperationer Baseret på utallige undersøgelser af effekter af nedspuling af rørledninger og andre typer af gravearbejder i havbund, vurderes bundfaunaen at blive påvirket som følger: en stor del af bundfaunaen bliver slået ihjel i selve spulefeltet en markant påvirkning af bundfaunaen som følge af sedimentation af grovkornet materiale i området tæt på spulefeltet en mindre markant påvirkning, som følge af sedimentation af finkornet materiale spredt ved nedgravningsoperationen i større afstand fra rørledningen Effekter i spulefeltet I selve spulefeltet vil de fleste organismer næppe overleve spulingen og nedsynkningen af rørledningen Umiddelbart efter operationen vil rørledningen og den åbne grav blive invaderet af organismer som feks epifaunaarter, søstjerner, krabber, blåmuslinger, fladfisk og torsk (Estrella 2004) Fisk tiltrækkes af ujævn havbund som giver beskyttelse mod predatorer Således har norske undersøgelser vist store forekomster af torsk på bunden ved eksponerede rørledninger (Nøland et al 1999) Det forventes at den naturlige sedimenttransport vil forårsage at renden med rørledningen vil fyldes med sand efter forholdsvis kort tid Området omkring Syd Arne er relativt lavvandet, og de periodiske kraftige storme vil derfor kunne transportere sediment ned i renden På baggrund af norske erfaringer anslås det, at rørene vil være fuldstændigt tildækket i løbet af 0-5 år efter nedlægning og det oprindelige bundfaunasamfund vil genetableres som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder (Nøland et al 1980, COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe og Møhlenberg 1982) Effekter af sedimentation af grovkornet materiale tæt ved spulefeltet Under spulingen vil de grovere sedimentpartikler, der hvirvles op sedimenterer lokalt umiddelbart nedstrøms arbejdsstedet (dvs i størrelsesordenen inden for 100 m nedstrøms) Sedimentationen vil generelt være så kraftig, at store mængder bundfaunaorganismer tildækkes og slås ihjel Baseret på erfaringer fra en lang række danske som udenlandske undersøgelser af effekter af gravearbejder i marine områder, forventes at bundfaunasamfun-

109 107 dene at genetableres relativt hurtigt efter arbejdets ophør Umiddelbart efter at gravearbejdet er afsluttet vil bundfaunaarter invadere det påvirkede område og høje tætheder af hurtige kolonisatorer kan forventes inden for en måned afhængigt af sæsonen og efter 0,5-2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig (Kiørboe og Møhlenberg 1982) Der forventes en midlertidig stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede områder, med et efterfølgende fald svarende til basissituationen (Nøland et al 1999, COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe og Møhlenberg 1982, Boesch & Robillard 1987) Den midlertidige stigning i individtæthed og artsantal kan forklares som følger Den kraftige sedimentation har udryddet faunaen lokalt, hvorved der er opstået ledige økologiske nicher som voksne og larver af bundfaunaorganismer står på spring for at udnytte De ledige nicher, rekoloniseres hurtigt på tilfældig måde i første omgang af såkaldt opportunistiske arter, hvilket medfører en stigning i individtæthed og artsantal Efter at arbejdet er afsluttet og forstyrrelsen ophørt vil konkurrencen mellem organismerne om levested og føde medfører at nogle af organismerne uddør igen (kompetitiv mortalitet) således at tæthed og artsantal falder til niveauet før forstyrrelsen (Connell 1975, Gray et al 1990) Effekter af sedimentation af finkornet materiale Det finkornede sediment (silt og ler partikler), der suspenderes og føres med strømmen under nedspulingen vil spredes længere væk fra arbejdsområdet Det forventes at den øgede sedimentation vil medføre en midlertidig stigning i tætheden og artsantal af bundfaunaorganismer, som følge af et øget fødeudbud i form af spredt organisk materiale Senere forventes at individtæthed og artsantal falder til niveauet for påvirkningen Der er flere eksempler på feltundersøgelser, der har vist denne effekt af gravearbejder i havbunden (COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe og Møhlenberg 1982) 82 Støj under udbygningsaktiviteter 821 Kilder til støj Udbygningen af Syd Arne har og vil uundgåeligt forårsage støj både over og under vandet De væsentligste støjkilder er: Gennemførelse af seismiske undersøgelser Nedramning af foringsrør (conductorer) Gennemførelse af boringer Skibe og helikoptere Seismiske undersøgelser Formålet med seismiske undersøgelser er at danne sig et billede af de geologiske strukturer under havbunden for at kunne identificere de kulbrintebærende lag og derved planlægge hvor brøndene skal placeres Seismiske undersøgelser udføres ved, at lavfrekvente lydbølger (3-200 Hz) udsendes fra undersøgelsesfartøjet ved affyring af luftkanoner under havets overflade Lydbølgerne trænger ned i havbunden og de underliggende geologiske

110 108 formationer Hver gang bølgerne rammer en laggrænse hvor de geologiske bjergarters "hårdhed" ændres, reflekteres en vis procentdel af energien tilbage De reflekterede bølger registreres ved overfladen vha hydrofoner, som trækkes gennem vandet efter det seismiske undersøgelsesfartøj Luftkanonerne affyres med ca 10 sekunders mellemrum En seismisk puls fra en luftkanon har en maksimal lydstyrke på 210 til 250 db De første skud ved hvert trace affyres ved lavere, men stigende lydstyrke, således at lydstyrken er på det operationelle niveau efter skud Dette gøres for at advare og skræmme evt fisk og havpattedyr væk (Amerada Hess 2005) Undersøgelsesomfang licens 7/89 Seismiske undersøgelser gennemføres ved, at det seismiske undersøgelsesfartøj gennemsejler et forudbestemt antal traceer I indeværende år er der gennemsejlet omkring 100 traceer, der dækker licens 7/89 samt omgivende områder halvanden gange arealet på licens 7/89 Et trace gennemsejles på ca 1 time, hvilket betyder, at der blev affyret ca 360 skud pr trace og ca skud i alt Ud fra en forholdsmæssig betragtning blev der ved 2005-surveyet affyret omkring skud i løbet af 40 timer Hess Denmark gennemførte et lignende survey ved deres overtagelse af licensen i 1995 I slutningen af 1980'erne, inden Hess Denmark overtog licensen, blev det første survey på licensen gennemført Dette var et meget lille survey bestående af kun 2-3 traceer Hess Denmark vil fremover gennemføre seismiske surveys på licensen ved behov, hvilket forventes gennemsnitligt omkring hvert tredje år evt med start i 2006 Disse fremtidige surveys forventes at have et gennemsnitligt omfang på ca 30 % af 2005-surveyet (ca 4500 skud på og omkring licensen) Nedramning af ledeforingsrør Inden selve boringen af en brønd starter, nedrammes et såkaldt ledeforingsrør (conductor), der har til formål at styre borestrengen og indeslutte boremudderet Røret nedrammes ved hjælp af en hydraulisk hammer, hvilket varer omkring 8-10 timer Der er allerede nedrammet 17 ledeforingsrør i forbindelse med etablering af de eksisterende boringer Der skal i alt nedrammes yderligere 38 rør i forbindelse med fremtidige boringer Dette arbejde vil vare ca 400 timer Borerigge Skibe og helikoptere Under boring vil den roterende borestreng og drivmaskinellet udsende støj Desuden vil der vær støj fra turbiner og pumpeudstyr Der anvendes en lang række forskellige skibe i forbindelse med udbygning af et felt, herunder rørlægningsfartøjer, flydende kraner, vagtskibe, slæbebåde og forsyningsskibe Ligeledes anvendes helikoptere til transport af primært personel og i mindre grad udstyr mellem land og offshore

111 Effekter af støj på fisk Det er velkendt at fisk kan reagere på støj på forskellig måde Der er eksempler på at fisk flygter fra støj, at de ikke reagerer på støj og forbliver på stedet eller at de bliver tiltrukket af støj (Scholik & Yan 2002) Støj fra seismik Den kraftigste undervandsstøj genereres af luftkanonerne, som benyttes ved de seismiske undersøgelser Studier har påvist, at lydtrykket fra seismiske undersøgelser kan forårsage fysiske skader på fisk, men kun i umiddelbar nærhed af selve luftkanonen, op til et par meter væk fra denne Fisk vil flygte væk fra lyden fra luftkanonerne, mens æg og larver, som ikke har den mulighed, kan blive beskadiget heraf En undersøgelse af dødeligheden blandt fiskeæg og -larver som følge af affyring af luftkanoner kun udgør op til 0,018 %, hvilket konkluderes at være uden betydning, da den naturlige dødelighed for fisk i disse livsstadier er mellem 5 og 15 % (OLF 2003) Seismiske surveys har som nævnt en indflydelse på fisks opførsel, men omfanget heraf varierer mellem forskellige kilder En norsk undersøgelse konkluderer, at der kan observeres effekter op til mere end 33 km fra undersøgelsesfartøjet, mens flere andre undersøgelser ikke har kunnet påvise ændringer i adfærdsmønstre hos fisk mere end 2 km væk (OLF 2003) Norske undersøgelser af tobis viste bla, at adfærdsmønstret blev ændret hos fisken i forbindelse med seismiske surveys i området De samme undersøgelser kunne imidlertid ikke konstatere øget dødelighed eller fangstreduktioner (Hassel et al 2003) Støj fra nedramning Nedramning af ledeforingsrør genererer tillige en forholdsvis kraftig undervandsstøj Effekter af dette på fisk er forholdsvis velundersøgt og viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj fra nedramning af pæle Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen, hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte hvis de har mulighed for det Der er også eksempler på, at pælenedramning ikke påvirker fisk (se Tabel 81, Tabel 82) På baggrund af ovenstående vurderes, at der kan være en risiko for at platformens bestand af fisk (rigge/platforme tiltrækker fisk) vil flygte fra boreriggen under nedramningen i de 8-10 timer operationen varer Hvis fiskene flygter forventes de imidlertid at vende tilbage, når der bliver ro igen Det kan dog ikke udelukkes at fisk, der opholder sig nær røret i det øjeblik operationen starter, kan skades

112 110 Tabel 81 Eksempler på feltobservationer af effekter på fisk af støj i forbindelse med nedramning af pæle Sted Eksperiment Resultat Reference Puget Sound Washington state USA Feltundersøgelse af effekterne af pæle-nedramning i fire havne på adfærd og udbredelse af to arter af laks (Onocorhynchus gorbuscha og Onocorhynchus keta ) Følgende parametre blev undersøgt: Lydniveauet under vand i forskellig afstand fra nedram- Undersøgelsen viste at pælenedramningen klart påvirkede fiskene, der flygtede fra støjen: Pæle-nedramningen genererede en lyd, der kan opfattes af laks i en afstand ud til 600 m fra kilden Feist, Anderson & Miyamoto 1992 ningsstedet Fiskenes adfærd (tilstedeværelse/fravær omkring arbejds- Støjen fra pæle-nedramningen påvirkede udbredelsen og adfærden af fiskestimerne stedet, svømmeretning, generel adfærd Der blev fanget næste dobbelt så mange fisk ved nedram- Fiskenes udbredelse i forskellig afstand fra kilden vha landdragningsvod og ruser ningsstedet på dage hvor man ikke arbejdede i forhold til dage hvor der blev arbejdet Der blev gennemført undersøgelser både på dage hvor der blev nedrammet pæle og på dage hor der ikke blev arbejdet USA Feltundersøgelse af effekter af pælenedramning på Sacramento blackfish (Orthodon microlepis) udsat i bure Fiskene blev undersøgt for eventuelle læsioner forårsaget af lydtrykket Undersøgelsen viste at: Fisk der blev udsat for 193 db (peak) re 1µPa fik læsioner Fisk der blev udsat for under 183 db (peak) re 1µPa blev ikke Hastings and Popper 2005 skadet San Fransisco USA Feltundersøgelse af effekter af pælenedramning på to arter af fisk udsat i bure Fiskene blev undersøgt for eventuelle læsioner forårsaget af lydtrykket Der blev observeret flere læsioner på fisk der blev udsat for lyd end fisk der ikke blev eksponeret Ingen af fiskene døde af lydeksponeringen Hastings and Popper 2005

113 111 Tabel 82 Eksempler på feltobservationer af hvor der ikke er observeret effekter på fisk af støj i forbindelse med nedramning af pæle Sted Eksperiment Resultat Reference Columbia floden Washington state Feltundersøgelser af lydniveauet under vand i forbindelse med nedramning af pæle og sammenligning med resultater af laboratrieundersøgelser af flugtadfærd hos laks overfor lyd Undersøgelsen viste at støjen fra pæle-nedramningen ikke frembragte tilstrækkelig stimulus til at kunne udløse flugtadfærd hos fisk Carlson et al 2001 Southhampton Havn England Feltundersøgelse af effekter af pælenedramning på ørreder (Salmo trutta) udsat i bure Der blev observeret og målt følgende: Lydniveauet under vand Undersøgelsen viste: Ørrederne reagerede ikke adfærdsmæssigt på lyd fra nedramningen i moniteringsafstanden på 400 m Nedwell et al 2003 Fiskenes adfærd i burene vha videokamera Der var ikke tegn på fysiske skader på ørrederne Fiskene blev undersøgt for tryk relaterede skader (blødning eller luft emboli i øjne, sprængning af svømmeblære Støj fra borerigge Skibsstøj Det forhold at offshore platforme generelt virker tiltrækkende på fisk og at mængden og diversiteten af fisk som regel er meget højere ved platformen end længere væk, viser at støjen fra platformene ikke synes at genere fiskene (jf Kapitel 8) Feltundersøgelser har vist at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og vil flygte fra fartøj der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes Det er påvist at arter som torsk (Gadus morhua) og kuller (Melanogrammus aeglefinus) ofte forekommer i store koncentrationer omkring offshore platforme, overhovedet ikke reagerer på støj fra passerende fartøjer (Freon P, F Gerlotto and OA Misund 1993) Andre påvirkes og svømmer væk fra et passerende fartøj Det er feks observeret for sild (Clupea harengus) Det ser imidlertid ud til at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og ikke svømmer langt væk (Freon P, F Gerlotto and OA Misund 1993) Det har imidlertid også vist sig at fisk, der normalt ville svømme væk kan vænne sig til kontinuert støj og ikke reagere selv ved relativ kraftig støj Dette fænomen har man observeret i en række studier af flugtreaktioner hos fisk overfor fartøjer Der er feks eksempler på at sildefiskere tilbringer flere dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres tilstedeværelse før de begynder at fiske (Steward 2003)

114 112 Samlet vurdering fisk Ud fra ovenstående vurderes sammenfattende at støj fra udbygningsoperationer kun har en marginal effekt på fisk Seismiske operationer og nedramningsoperationer, der vil have den største effekt, vil kunne forårsage at fisk midlertidigt flygter fra området, for så at vende tilbage når operationen er afsluttet Fisk der opholder sig helt tæt på støjkilden (luftkanon eller ledeforingsrør) vil kunne skades af støjen specielt fiskelarver og -æg er særligt udsatte 823 Effekter af støj på havpattedyr Hvaler kommunikerer og orienterer sig ved hjælp af lyde, henholdsvis lav- og højfrekvente Larm fra menneskelige aktiviteter, herunder ikke mindst skibstrafik menes at genere hvalerne ved at gøre det sværere for dem at finde hinanden og måske også at finde føde (Hammond 2005) Flere større hvalstrandinger har fundet sted umiddelbart efter flådeøvelser Det formodes at specielt navigationsudstyr, der bruger meget kraftige lydbølger, har skadet/forvirret hvalerne Eksplosioner kan skade pattedyr ved at give vævsskader og høreskader Eksplosioner er særligt farlige hvis dyrene opholder sig i samme dybde som eksplosioner eller lidt over den (Hammond 2005) Det er observeret at hvaler flygter fra seismiske undersøgelser på en afstand af 5 km (Hammond et al 2005) Fiskeriobservatør Hess Denmark' procedurer for gennemførelse af seismiske surveys omfatter, at en fiskeriobservatør kommer ombord på undersøgelsesfartøjet under hele den seismiske undersøgelse Det er bla fiskeriobservatørens opgave at holde udkig efter havpattedyr for om muligt at søge at minimere påvirkninger fra de igangværende undersøgelser på dyrene (undersøgelserne indstilles midlertidigt ved forekomst af havpattedyr) I forbindelse med det i 2005 gennemførte survey på licensen observerede fiskeriobservatøren ingen havpattedyr (Svendsen 2005), hvilket indikerer, at området ikke er vigtigt for disse dyr Dette forhold stemmer overens med den generelle miljøbeskrivelse for området, Kapitel Effekter af støj på fugle Det har ikke været muligt at finde undersøgelser over fugles reaktioner i forhold til støj fra boreplatforme, men det vurderes ikke at have større betydning Dette begrundes med, at fugle under tiden tiltrækkes af boreplatforme og opholder sig der (både over og under havoverfladen) et stykke tid inden de flyver videre Over land er fugle forholdsvis gode til at vænne sig til støj og yngler og opholder sig almindeligt ved motorveje, jernbaner og i havne, hvor der er meget støj

115 Vandige udledninger til havet Vandige udledninger til havet sker i betydeligt omfang under udbygningsfasen med de største udledninger i forbindelse med boring og færdiggørelse af brønde Volumen samt miljøfarlighed af de vandige udledninger danner grundlag for vurderingen af påvirkningerne på havmiljøet Kemikalieudledninger Udbygningsaktiviteterne omfatter brug af en lang række kemikalier, hvoraf en del vil blive udledt til havet Dette gælder især for operationer i forbindelse med boring og etablering af brønde Ved vurdering af effekter af udledning af kemikalier til havet fokuseres på udledninger af miljøfarlige kemikalier (røde kemikalier, se efterfølgende) og på udledninger i høje volumener Vurdering af miljøfarligheden af kemikalier er baseret på OSPAR's retningslinier og er gennemgået i Appendiks 1 I Appendiks 4 er gennemgået metoden til estimering af effekter af kemikalieudledninger Denne metode gør brug af det såkaldte PEC/PNEC-forhold, som er forholdet mellem den forventede koncentration af kemikaliet/stoffet i miljøet og den højeste koncentration af kemikaliet/stoffet, som der er påvist ikke at medføre effekter i miljøet Udledning af kemikalier opdelt på de enkelte boreaktiviteter er vist i Tabel 83 Kemikalierne er inddelt i tre kategorier efter deres miljøfarlighed jf Appendiks 1 Hver kategori er tildelt en farve: rød, gul og grøn, hvor rød symboliserer de mest miljøfarlige kemikalier og grøn de kemikalier som vurderes ikke at have effekter i miljøet Tabellen angiver de samlede udledninger af kemikalier ved boring af de 17 første brønde på Syd Arne Tal for de sidste fem brønde (SA- 13-SA-17) er angivet i parentes Tabel 83 Samlet udledning af kemikalier i tons ved etablering af brønde, SA- 1 til SA-17 på Syd Arne (i parentes SA-13 til SA-17) Kemikalier er opdelt efter deres miljøfarlighed, jf Appendiks 1 Hovedaktivitet Røde kemikalier Gule kemikalier Grønne kemikalier Boring (boremudder) 79 (0) 492 (1,3) (2652) Cementering 20 (8) 17 (11) 557 (246) Færdiggørelse 3 (0,4) 145 (90) 5802 (1036) Stimulering 289 (0,3) 39 (0) 268 (3,3) Rig kemikalier 75 (27) 1,6 (1,6) 0 Tabellen viser for de sidste fem brønde, at der ikke et sket udledning af røde kemikalier fra selve boringen, samt at udledningen fra stimulering og færdiggørelse har været ubetydelig Hovedparten af røde kemikalier, der udledes er cementeringskemikalier samt de såkaldte rig kemikalier Effekter af udledning af kemikalier mv fra de enkelte brøndetableringsoperationer gennemgås i de efterfølgende afsnit

116 114 Boremudder og borespåner Øvrige udledninger Effektvurderingen af udledninger i forbindelse med selve boringen omfatter ud over vurdering af effekter af udledning af kemikalier i boremudderet også effekter af udledning af borespåner Slutteligt i kapitlet vurderes effekter af vandige udledninger fra øvrige udbygningsaktiviteter: tryktest af rørledninger, udledning af kloak- og drænvand mv Boremudder Indhold af kemikalier Indhold af tungmetaller 831 Boremudder og borespåner Boring af en brønd foregår i flere etaper og med varierende sammensætning af boremudderet bestemt af de fysiske forhold såsom tryk, temperatur, friktion i undergrunden I de første faser af en boring anvendes havvand med barit og/eller bentonit som vægtstoffer og fortykningsmidler i mudderet I borings næste faser og dybere lag kræves der brug af specialmudder feks vandbaseret mudder tilsat kemikalier til bla reduktion af friktion eller olie-baseret mudder Der er anvendt vandbaseret mudder ved boring af brønde indtil SA-12, mens brøndene SA-13 til SA-17 er boret med oliebaseret mudder i nederste sektioner Boremudder, der udledes, er hovedsagligt boremudder, der er anvendt i øverste sektioner, og som primært udgøres af barit og bentonit Barit og bentonit samt andre af boremudderkemikalierne indeholder naturligt tungmetaller bestemt af kemikaliernes oprindelse Den samlede udledning af spormetaller for brønde til og med SA-17, vist i Tabel 84, er estimeret på baggrund af udledningen af boremudderets hovedkomponenter barit og bentonit (fra SA-1 til SA-15) Udledninger af øvrige kemikalier med indhold af tungmetaller er meget små i forhold til udledning af barit og bentonit, og bidraget herfra skønnes ikke at være væsentligt På grund af brug af oliebaseret mudder i de nederste sektioner for de tre sidst borede brønde er der sket en væsentlig reduktion i udledningen af barit til havet Udledning af spormetaller for fremtidige brønde er estimeret for boring med enten oliebaseret eller vandbaseret mudder i nederste sektioner I nedenstående tabel er vist de estimerede udledninger af spormetaller på Syd Arne-feltet

117 115 Tabel 84 Beregnet samlet udledning i kg af tungmetaller ved boring af i alt 35 (heraf 17 eksisterende) brønde ved den eksisterende Syd Arne platform Intervallerne for udledninger fra fremtidige boringer dækker over boring med enten oliebaseret eller vandbaseret mudder i reservoirsektionen Udledning [kg] Cadmium Krom Kobber Bly Zink Kviksølv Beregnet udledning fra barit, SA-1 - SA-17 < <416 Beregnet udledning fra bentonit, SA-1 - SA-17 <53 <79 <129 < <53 Estimeret udledning fra barit, 18 fremtidige brønde Estimeret udledning fra bentonit, 18 fremtidige brønde <5,4-60 5, , , <5,4-60 <5,7-6,0 15,3 <33,3-87 <51, ,6-54 <5,7-6,0 Ud over de fremtidige op til 18 brønde ved Syd Arne-platformen er der planlagt øvrige op til 20 brønde, som fordeler sig ligeligt med op til 10 brønde ved hver af to satellit platforme Nedenstående er den resulterende koncentration af spormetaller i sedimentet beregnet for de tre lokaliteter og sammenlignet med bedømmelseskriterier for tungmetaller i sediment fremsat af OSPAR Økotoksikologiske bedømmelseskriterier OSPAR (OSPAR Commission for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic) har vedtaget økotoksikologiske bedømmelseskriterier 1, som angiver koncentrationer, hvorunder et stof ikke forventes at medføre skade på havmiljøet (OSPAR Commission 2000) Tabel 85 Estimerede forhøjede koncentrationer i sediment i en afstand af 125 m fra udledning som resultat af spormetaller i boremudderkemikalier Det antages at metallerne fordeler sig jævnt i området Dybden af sedimentet er sat til 0,1 m, vandindhold 50 % og massefylde af sedimentet til 2,6 kg/l Koncentration [mg/kg tørstof]] Cadmium Krom Kobber Bly Zink Kviksølv Øget koncentration i 125 m afstand fra Syd Arne platformen < < < < < Øget koncentration i 125 m afstand fra satellit platformene <6,5-12,5 <15,7-32 < <59, <6,512,7 Økologisk bedømmelseskriterium 0, ,05-0,5 Syd Arne: Allerede udledte mængder samt 18 fremtidige brønde Satellit platform: 10 fremtidige brønde 1 Bedømmelseskriterierne er baseret på tilgængelige kvalitetsvurderede økotoksikologiske data, der er beregnet ud fra laveste LOEC, LC 50 eller EC 50 koncentrationer (LOEC: laveste observerede effektkoncentration, LC 50 /EC 50 : koncentration hvor der observeres henholdsvis død (L)/effekt (E) hos 50% af organismerne i en testpopulation) Der er taget hensyn til fordelingskoefficienter for eventuelle fødekædeeffekter for stoffer, der opkoncentreres gennem fødekæden Sikkerhedsfaktorer afhængig af datamaterialets omfang er anvendt, og der er som minimum anvendt data fra 3 arter

118 116 De beregnede tungmetalkoncentrationer i sedimentet 125 m fra boringerne overskrider evt de af OSPAR fastsatte økologiske bedømmelseskriterier (dog kun den nedre grænse for krom og for zink omkring satellitterne) og vurderes derfor potentielt at kunne medføre skade på havmiljøet lokalt Metallerne kan derfor være medvirkende årsag til de observerede biologiske effekter på havbunden lokalt omkring Syd Arne, som beskrevet nedenfor Borespåner Borespåner fra boring med vandbaseret mudder samt vedhæftet boremudder udledes til havet Borespåner fra reservoirsektionen kan indeholde råolie indeholdt i det opborede materiale og der kan derfor ske udledning af olie fra udledning af borespåner til havet På de sidste fem brønde (SA-13 til SA-17) er der af tekniske årsager anvendt oliebaseret boremudder i reservoir sektionen, og der er således ikke foretaget udledning herfra Udledning af reservoirolie SA-1 til SA-12 er boret med vandbaseret mudder i reservoirsektionen og der blev udledt borespåner fra hele brønden for disse boringer, inklusiv fra reservoirsektionen hvor der forekommer olie Den gennemsnitlige udledning for de 12 brønde var 213,5 tons, og den samlede udledning af borespåner fra reservoirsektionen for brøndene SA-1 til SA-12 kan derved beregnes til 2562 tons Indhold af råolie i borespånerne kendes ikke, men vejledende estimater for olie på borespåner for dansk sektor er 1,4-1,9 % af borespånernes tørvægt (OSPAR OIC 2003) Ved antagelse af vandindhold på 35 % i udledte borespåner kan udledningen af råolie fra brøndene boret på Syd Arne estimeres til i alt tons Sammenlignet med udledning af olie fra øvrige kilder til olieudledning ved Syd Arne (produceret vand og ballast vand) er denne del i samme størrelsesorden For fremtidige brønde planlægges brug af oliebaseret mudder i reservoirzonen, og det forventes derfor ikke, at der fremover vil blive udledt råolie med boremudderet eller borespåner I tilfælde af at der alligevel bliver boret med vandbaseret mudder i reservoirsektionen, så vil den samlede udledning af reservoirolie fra de fremtidige 38 brønde udgøre tons olie Effekter af allerede gennemførte boringer I juni og juli 2002 gennemførte Hess Denmark feltstudier omkring Syd Arne med henblik på overvågning af effekter af udledninger i forbindelse med boring og produktion På det tidspunkt var der boret 11 brønde og udledt tons vandbaseret boremudder og produktionen fra platformen havde været i gang i to år Feltundersøgelserne omfattede: Analyse af kornstørrelsesfordeling, silt/ler indhold, tørstofindhold, glødetab og koncentrationer af: total organisk carbon (TOC), totale kulbrinter (THC), polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) og barium (forekommer i barit) i 22 sedimentprøver indsamlet i forskellig afstand og retning fra Syd Arne (Amerada Hess 2003a)

119 117 Indsamling og artsbestemmelse af bundfauna på 18 af de 22 sedimentstationer (Amerada Hess 2003a) Resultatet af dette studie blev sammenlignet med et baselinestudie, der blev udført i marts og juli 1997 før Syd Arne blev etableret (ERT 1999) Studiet viste, at effekterne af boreaktiviteterne var begrænset til et lille område umiddelbart omkring platformen, dvs inden for en radius af m Denne konklusion blev bekræftet ved en tilsvarende undersøgelse gennemført i maj 2006 Sedimenter Koncentrationen af THC og barium i sedimentet omkring platformen steg signifikant fra 1997 til 2002 som resultat af udledninger fra platformen De højeste koncentrationer af THC blev målt 100 m øst og vest for platformen ( mg/kg) Koncentrationen faldt imidlertid brat med stigende afstand: I en afstand på m var koncentrationen 50 mg/kg m fra platformen måltes 10 mg/kg 1500 m fra platformen var koncentrationerne tæt på baggrundsniveauet Koncentrationen af barium var mellem 170 og 4400 mg/kg omkring platformen og med en tydelig gradient med faldende koncentration med stigende afstand Bundfauna Effekter på bundfaunaen var begrænset til en afstand af op til 250 m fra platformen På stationer 100 m fra platformen var der en klar påvirkning idet strukturen af bundfaunasamfundet var markant forskellig fra stationerne i større afstand Stationerne 250 m fra platformen var også påvirkede, men i mindre grad De påvirkede stationer var karakteriseret ved: Ingen eller ringe forekomst af slangestjernen Amphiura sp, børsteormene Spiophanes bombyx og Scoloplos armiger og muslingen Mysella bidentata, der i flere undersøgelser har vist sig at være følsomme overfor udeledninger i forbindelse med boreaktiviteter i Nordsøen (Olsgård og Gray 1995, UKOOA 1999, Daan et al 1992) Disse arter fandtes i forholdsvis stor mængde på de ikke påvirkede stationer omkring Syd Arne Større individtæthed af nemertiner, anthozer og børsteormene Chaetozone setosa og Goniada maculata i forhold til de upåvirkede stationer De nævnte børsteorme har vist sig at være tolerante og findes ofte i stor mængde i områder der er påvirket af boreaktivitet (Olsgård og Gray 1995, UKOOA 1999) Statistisk analyse af data viste klart, at strukturen af bundfaunasamfundene omkring platformen var korreleret til koncentrationen af THC, barium og silt/ler i

120 118 sedimentet og antyder at ændringerne i bundfaunaen skyldes borerelateret forurening af sedimentet (Amerada Hess 2003 a) Effekter på bundlevende fisk De målte koncentrationer omkring Syd Arne giver ikke umiddelbar anledning til bekymring med hensyn til effekter på fisk De højeste THC koncentrationer, der blev målt var mg/kg Det er langt under koncentrationer som i laboratoriet har påvirket bundlevende fisk (Tabel 86) Tabel 86 Eksempel på undersøgelse af effekter af olieforurenet sediment Sted Eksperiment Resultat Reference Laboratorieundersøgelse Juvenile "gulfinnet tunge (Pleuronectes asper), klippe tunge (Pleuronectes bilineatus) og Stillehavs helleflynder (Hippoglossus stenolepis) blev eksponeret til sediment der var forurenet med Alaske North Slope råolie i dage Effekter på fiskene optrådte ved THC koncentrationer på 1600 mg/kg og derover Følgende effekter blev observeret: Væksten nedsat % Øget forekomst af finneråd, lever lipidose, gælle hyperplasi og gælle parasiter Moles & Norcross 1998 Effekter af yderligere boringer Siden feltundersøgelsen i juni/juli 2002, er der indtil efteråret 2006 yderligere boret 6 brønde ved Syd Arne og af disse er der kun udledt reservoirolie med borespånerne fra en boring Det vurderes, at boringen af disse brønde kun har forårsaget en mindre ændring af koncentrationsmønstret af THC og Ba omkring platformen og højst en marginal ændring i udstrækningen af det område hvor bundfaunaen er påvirket af boreaktiviteterne i forhold til situationen i 2002 Baseret på erfaringerne fra det omfattende materiale der foreligger i form af moniteringsresultater omkring boreplatforme i Nordsøen er det usandsynligt at den begrænsede udledning siden sidste monitering vil have forårsaget effekter på bundfaunaen i en afstand ud over 500 m fra platformen (Kingston 1987, Kingston 1992, OSPAR 2000) Den begrænsede udledning af olie i forbindelse med boringen af de sidste brønde betyder snarere, at det påvirkede område ikke strækker sig meget ud over de 250 m fra platformen, der var påvirket i juni/juli 2002 Genetablering af faunaen omkring Syd Arne Det forventes at kulbrinterne i sedimentet gradvist nedbrydes og at den påvirkede bundfauna tæt ved platformen genetableres Erfaringer fra Holland viser, at sammensætningen af bundfauna, der har været påvirket af boreaktiviteter omkring boreplatforme, hvor der er anvendt oliebaseret mudder, er delvist genetableret til basistilstanden 3-4 år efter at boreaktiviteterne er ophørt Visse meget følsomme arter som feks Amphiura sp som er påvirket m fra Syd Arne skal dog bruge mere end 8 år før de indvandrer til et område, der har været forurenet (UKOOA 1999) Vurdering af effekter af fremtidige boringer Som nævnt planlægges ved fremtidige brønde brug af oliebaseret mudder i reservoirzonen, hvorfor det ikke forventes, at der som tidligere vil blive udledt

121 119 kulbrinter med borespånerne Det forventes derfor, at effekterne af de fremtidige boreaktiviteter generelt vil være betydeligt mindre end de hidtidige boreoperationer ved Syd Arne I det følgende vurderes effekter i vandsøjlen og på havbunden af de planlagte boreaktiviteter Vurdering af effekter i vandsøjlen Umiddelbart under udledningspunktet for borespåner og boremudder dannes en forholdsvis smal fane af suspenderet stof i strømretningen Koncentrationen falder imidlertid meget hurtigt pga sedimentering af materialet (jf Tabel 87) Tabel 87 Koncentrationen af suspenderet stof i overfladevand i forskellig afstand fra en boreplatform i den Mexicanske Golf under udledning af borespåner og boremudder Der var tale om situationer med udledning af meget store voluminer og en meget høj udledningsrate (Ayers et al 1980) Afstand fra kilde (meter) Koncentration af suspenderet stof (mg/l) ved en udledningsrate på 275 barrels/time Koncentration af suspenderet stof (mg/l) ved en udledningsrate på 1000 barrels/time , , , ,1 Effekten af denne fane vurderes til at være marginal Fisk og andre større vanddyr vil flygte fra fanen hvis den generer dem Således er det vist at sild flygter fra en fane hvor koncentrationen overstiger 10 mg/l (Wildish & Power 1985, Johnston DW & DJ Wildish 1981 og Wildish et al 1977) Plankton kan ikke flygte Væksten af planteplankton i fanen kan således blive hæmmet pga skyggeffekt, og dyreplankton, herunder pelagiske fiskeæg, kan påvirkes Der kan optræde større koncentrationer af torskeæg i området samt mindre forekomster af æg og larver af andre arter, feks makrelæg og sildelarver Fiskeæg og larver synes imidlertid at være meget tolerante over for suspenderet sediment Laboratorieforsøg har således vist at overlevelsen af æg og larver ikke påvirkes ved koncentrationer helt op til mg/l (Auld & Schubel 1974, Kiørboe et al 1981) Under boring vil koncentrationen allerede være langt mindre end dette effektniveau m fra platformen selv ved udledning af meget store voluminer og meget høje udledningsrater (Tabel 87) Eventuelle effekter på fiskeæg og larver vurderes derfor at være marginal

122 120 Vurdering af effekter på havbunden Utallige undersøgelser har vist at udledning af borespåner med vandbaseret boremudder og borespåner uden olie, har en meget begrænset effekt på havbunden Effekter er stort set kun observeret umiddelbart under platforme på dybt vand i den nordlige Nordsø, hvor der pga svag strøm ved bunden dannes tuer af borespåner lige under platformen Mange undersøgelser i den hollandske og danske sektor har vist, at der i den centrale og sydlige del af Nordsøen ikke dannes tuer af borespåner og boremudderkomponenter umiddelbart under platformen pga stærkere strøm ved bunden (Mærsk Olie og Gas AS 2005, OKOOA 1999, UNEP 1985) Den oprindelige bundfauna bliver derfor ikke begravet under borespånerne som det er tilfældet i den nordlige Nordsø og flere undersøgelser har vist at der i sådanne situationer vil være ingen - eller helt marginal - effekt på bundfaunaen, jf Tabel 88 (Olsgård og Gray 1995, Daan & Mulder 1993) Eventuelle effekter helt tæt ved platformen vil være forårsaget af små ændringer af sedimentets sammensætning (øget silt/og ler indhold), der kan ændre faunaens sammensætning marginalt Tabel 88 Eksempler på undersøgelser af effekter af udledning af borespåner og vandbaseret boremudder (WBM) Sted Eksperiment Resultat Reference Platform i den Hollandske sektor af Nordsøen Feltundersøgelser af effekterne af udledning af borespåner og vandbaseret boremudder under en efterforskningsboring af en brønd Der blev indsamlet bundfaunaprøver på 14 stationer i forskellig afstand fra borestedet ( m) Undersøgelsen viste at dumpning af det vandbaserede mudder ikke havde målelige effekt på bundfaunaen hverken to måneder efter eller et år efter boringens ophør Bundfaunaen var domineret af slangestjernen Amphiura filiformis og muslingen Mysella bidentata Daan & Mulder 1993 Øst for New Jersey USA Feltundersøgelse af effekter af udledning af borespåner og vandbaseret mudder fra en platform på 120 m vand Der kunne kun konstateres effekter på bundfaunaen i et område med en radius på 100 m omkring platformen Der var formentlig tale en effekt af at den oprindelige fauna blev begravet under borespånerne og at havbundens beskaffenhed ændrede sig fordi borespånerne ikke blev spredt pga den svage strøm på det dybe vand Gillmor et al 1985 Enkelte fiskearter som sild og tobis lægger deres æg på havbunden Bundlagte æg kan helt dækkes af borespåner og boremudder eller enkelte partikler kan klistre sig fast til de klæbrige æg og derved nedsætte æggenes respiration med reduceret overlevelse og påvirkning af embryonal udviklingen til følge (ICES 1975, Messieh et al 1981) De vigtigste gydeområder for sild og tobis ligger imidlertid langt fra Syd Arne og der er ikke rapporteret om gydning i området omkring Syd Arne Boreaktiviteten vil således næppe påvirke gydepladser for fisk, der lægger æg på bunden

123 121 Der forventes følgende effekter ved boring af yderligere 3 brønde ved Syd Arne og 15 brønde fra en platform lige op ad Syd Arne: Øget koncentration af barium, men ikke THC, i sedimentet inden for nogenlunde den samme påvirkningszone som nu umiddelbart efter at boringen er gennemført Der kan eventuel ske en yderligere spredning af barium på længere sigt Det forventes at den nuværende THC koncentrationen vil falde pga nedbrydning (og evt spredning) Påvirkningszonen af bundfauna vil formentlig holde sig inden for de nuværende 250 m Bundfaunaen inden for 250 m fra platformen som har været påvirket af tidligere boringer forventes genetableret inden for højst 10 år Der forventes følgende effekter ved hver af de to nye satellitplatforme (hvor der på hver skal bores 10 brønde): Øget koncentration af barium i sedimentet i samme mønster som ved Syd Arne i juni/juli 2002 (hvor der var boret 11 brønde), dvs i størrelsesordenen 3000, 2000 og 500 mg/kg Ba ca hhv 250 m, 500 m og 1000 m fra platformen Bundfaunaen vil ikke være påvirket eller kun påvirket helt marginal umiddelbart ved platformen Cementeringskemikalier 832 Cementering Røde kemikalier, der udledes ved cementering, udgøres af: additiv for overgangsmedium mellem mudder og cement skumdæmper gasdæmper Der er ved hjælp af modellen beskrevet i Appendiks 4 beregnet i hvilken afstand fra udledningen der kan forventes effekter fra de fem grupper af cementkemikalier Beregningen er foretaget med udgangspunkt i et gennemsnit af de udledte mængder for de tre sidste brønde og det er antaget at udledningen fra cementeringen sker over en time Parametrene anvendt ved beregningerne fremgår af Appendiks 5 Modellen tager ikke hensyn til samvirkende effekter i tilfælde af at kemikalierne udledes samtidigt Nedenstående tabel viser i hvilken afstand fra udledningen, der kan forventes effekter på pelagiske og bentiske organismer stammende fra udledning af røde kemikalier ved cementering Tabel 89 Oversigt over afstanden fra udledning, hvor der forventes effekt fra udledning i forbindelse med cementering

124 122 Kemikalietype Afstand (m) hvor PEC/PNEC = 1 Vandfasen Sediment Additiver (spacer) Skumdæmper 0 0 Gasdæmper Færdiggørelse Færdiggørelse af brøndene på Syd Arne foretages ved hjælpe af en saltholdig brine tilsat andre kemikalier i små mængder Brinen i sig selv er enten et "grønt" eller "gult" kemikalie, ligesom de øvrige tilsatte kemikalier Kun i tilfælde af tekniske problemer tilsættes røde kemikalier i mindre mængder (oftest brøndrensekemikalie) Kemikalier benyttet til færdiggørelse af brønde på Syd Arne udledes som oftest ikke I stedet presses kemikalierne ud i formationen og produceres efterfølgende med formationsvæsken til platformen Nedenstående tabel viser i hvilken afstand fra udledningen, der kan forventes effekter på pelagiske og bentiske organismer, i tilfælde af, at der udledes kemikalier ved færdiggørelse Tabel 810 Oversigt over afstanden fra udledning hvor der forventes effekt fra udledning i forbindelse med færdiggørelse Kemikalietype Afstand (m) hvor PEC/PNEC = 1 Vandfasen Sediment Brine Brøndrensekemikalium Stimulering Valg af metode for stimulering har stor indflydelse på brug og udledning af kemikalier Ved de sidste tre brønde på Syd Arne er der foretaget syrestimulering, som ikke giver anledning til brug og udledning af røde kemikalier i større omfang Ved sandstimulering kan det blive nødvendigt at udlede store mængder af frac-sandet Da det ikke på forhånd kan bestemmes hvilken metode, der skal anvendes ved stimulering, er der nedenfor foretaget en effektvurdering af udledning af sand Stimulering Frac-sand som anvendes ved sandstimulering kan være rent sand eller sand belagt med feks en polymer for at opnå de ønskede fysiske egenskaber Coatet sand er sand behandlet med phenol og formaldehyd som danner en polymerbelægning på overfladen af sandet Polymeren vurderes at være inaktiv og ikke at

125 123 kunne give anledning til uønskede effekter i miljøet Derimod kan der være restkomponenter fra behandlingen tilstede i sandet som kan tænkes at påvirke det omgivende miljø ved udledning til havet Restkomponenterne forekommer i meget små mængder Der er lavet en effektvurdering på baggrund af koncentrationsniveauer, opgivet af leverandøren samt erfaringer fra Syd Arne brøndene for hvor store mængder, der udledes Tabel 811 Oversigt over afstanden fra udledning hvor der forventes effekt fra udledning af coatet sand i forbindelse med stimulering med sand Kemikalietype Afstand (m) hvor PEC/PNEC = 1 Vandfasen Sediment Coatet sand 0 39 Rengøringsmidler 835 Rig-kemikalier Der anvendes store mængder rengøringsmidler på riggens boredæk specielt i forbindelse med boring med oliebaseret boremudder Disse rengøringsmidler er faktisk det enkeltstående røde kemikalie, som udledes i størst mængde ved etablering af brønde på Syd Arne Rengøringsmidlet ender i riggens drænsystem, hvorfra det udledes 100 % til havet Tabel 812 Oversigt over afstanden fra riggen, hvor der kan forventes effekt fra udledning af rengøringsmidler Kemikalietype Afstand (m) hvor PEC/PNEC = 1 Vandfasen Sediment Rengøringsmiddel Smøremidler Smøremidler benyttes på gevind på hhv borestrengen og foringsrør Undersøgelser har vist, at omkring 10 % af den anvendte mængde smøremiddel udledes til havet Mængderne, som udledes er yderst begrænsede og oftest under 25 kg total for en hel boring Udledningerne sker sammen med udledning af boremudder og borespåner og forventer kun at medføre effekter på biologiske organismer umiddelbart omkring boringerne Rørledninger 836 Installering/ibrugtagning af rørledninger mv I forbindelse med etableringen af rørledninger mellem installationer vil denne blive vandfyldt med havvand, som tilsættes biocider og iltfjerner for at imødegå korrosion og biologisk vækst i rørledningen Ved ibrugtagning af rørledningen vil dette inhiberede havvand blive udledt, hvilket kan medføre effekter på organismer omkring udledningspunktet Den oftest anvendte iltfjerner forekommer

126 124 på PLONOR-listen og vurderes derfor ikke at medføre effekter i havet ved udledning Afstanden inden for hvilken der kan forventes effekter ved udledning af biocidet er beregnet i Tabel 813 Tabel 813 Oversigt over afstanden fra udledningspunkt, hvor der kan forventes effekt fra udledning af miljøskadelige kemikalier ved rørledningstest Kemikalietype Afstand (m) hvor PEC/PNEC = 1 Vandfasen Sediment Biocid Eksisterende rørledninger Fremtidige rørledninger Udledning fra rørledninger er forekommet ved installering af rørledningen til gaseksport fra Syd Arne samt ved etablering af rørledningen fra olietanken ti SAL-systemet Fremtidig installering af satellitplatforme vil tillige omfatte etablering af rørledninger og derved udledning af kemikalier Mellem hver fremtidig satellitplatform og Syd Arne forventes etableret op til tre rørledninger (en multifase, en vandinjektion og en gasinjektion) Udledning af omtalte kemikalier i forbindelse med etablering af rørledninger forventes kun en gang for hver rørledning og af begrænset varighed (estimeret op til 4 timer pr rørledning) Det er således et begrænset samlet tidsrum, hvor effekterne i Tabel 813 kan forventes at optræde Øvrige kemikalieudledninger Installering af fremtidige satellitplatforme og evt andre installationer vil evt medføre brug og udledning af små mængder kemikalier ud over de her beskrevne Eksempelvis blev der ved installering af DONGs satellitplatforme, Nini og Cecilie benyttet et sandbaseret skære-/slibemiddel til at fraskære nogle løfteøjer på boreskabelonerne efter placering af disse på havbunden Generelt vil forbruget og udledningen af kemikalier til sådanne specialoperationer være yderst begrænset og effekterne heraf negligerbare Drænvand 837 Dræn- og kloakvand Regnvand og skyllevand opsamlet fra det lukkede område på boredækket, hvor der er risiko for oliespild mm i forbindelse med boring med oliebaseret boremudder udledes til havet med et olieindhold lavere end 15 ppm Det præcise indhold kendes ikke og mængden af udledt drænvand er kun målt for én brønd (12 m 3 per døgn) Antages denne mængde at være repræsentativ svarer dette til en årlig udledning af olie fra drænvand på ca 66 kg ved en antagelse om et olieindhold på 15 ppm Denne tilførsel af olie er så lille, at den ikke påvirker havmiljøet

127 125 Kloakvand Boreriggens bemanding vil producere en mængde spildevand, som vil gå til riggens spildevandsrensningsanlæg og efterfølgende udledt til havet Udledning af spildevandet vil medføre tilførsel af små mængder partikulært materiale som omtalt i Afsnit 837 Riggenes spildvandsrensningsanlæg har en kapacitet på 5,3 m 3 /døgn Tilførslen af organisk stof, nitrogen og fosfor til havet med spildevand er negligerbar, selv ved operation på anlæggets kapacitetsloft, jf effektvurdering i Kapitel 9 84 Emissioner til atmosfæren Udbygningsoperationerne vil medføre emission af stoffer til atmosfæren Den primære kilder til emission af flygtige stoffer til atmosfæren er udstødningsgas fra kraftgenerering I meget mindre omfang vil der yderligere forekomme emissioner fra flaregasser i forbindelse med test og oprensning af brønde (kun foretaget en gang på de første 17 brønde) 841 Kraftgenerering Emissioner til atmosfæren fra kraftgenerering ved boring af en Syd Arneboring er vist i Tabel 814 (gennemsnit af tre boringer, SA-13 - SA-15) Tabellen omfatter emissioner fra kraftgenerering på boreriggen og fra støtteoperationer (forsyningsskibe, vagtskibe og helikoptere) I Tabel 815 er vist de samlede emissioner til atmosfæren fra boring af alle Syd Arne-boringer, både eksisterende og fremtidige Tabel 814 Atmosfæriske emissioner fra kraftgenerering ved boring af en brønd på Syd Arne feltet, metriske tons VOC: flygtige kulbrinter CO 2 NO x VOC Metan SO 2 Pr brønd ,5 0,33 13,0 Tabel 815 Totale atmosfæriske emissioner fra kraftgenerering ved boring af Syd Arne brønde, metriske tons VOC: flygtige kulbrinter CO 2 NO x VOC Metan SO 2 Eksisterende brønde, SA-1 SA-17 Fremtidige brønde , ,5 492 Total ,1 713 Under antagelse af, at der maksimalt bores 6 brønde om året på Syd Arne, så vil de atmosfæriske emissioner fra boreoperationerne, inkl støtteoperationer udgø-

128 126 re mellem 0,02 og 5 0 / 00 af Danmarks samlede årlige atmosfæriske emissioner af disse komponenter (NERI 2003) De relativt største andele af de samlede danske emissioner ses for NO x og SO 2 (begge 5 0 / 00 ), mens emissionen af metan kun udgør 0,02 0 / 00 af de danske årlige emissioner 85 Affaldsgenerering I Kapitel 5 er angivet historiske affaldsmængder og -typer pr boret brønd Disse affaldsmængder antages at være repræsentative for fremtidige brønde på Syd Arne Affaldet fra Syd Arne riggene transporteres til land hvor det behandles efter gældende kommunale regler Øvrige udbygningsaktiviteter, som etablering af platforme, udlægning af rørledninger mv genererer ligeledes affald Den samlede varighed af disse operationer er dog begrænset og omfanget af affaldsgenereringen og arten af affald genereret meget afhængig af de enkelte operationer Omfanget af affaldgenereringen fra disse øvrige udbygningsaktiviteter vurderes dog væsentligt mindre end affaldsgenereringen fra boreaktiviteter Det genererede affald fra øvrige udbygningsaktiviteter vil blive bragt til land og behandlet sammen med det øvrige affald fra Syd Arne platforme og borerigge De primære miljøpåvirkninger fra affaldsgenereringen på platformen kommer fra affaldsbehandlingsanlæggene på land og er ikke omfattet af nærværende VVM Den eneste miljøpåvirkning, som er omfattet af nærværende er energiforbruget til forsyningsfartøjerne, som transporterer affaldet til land Dette energiforbrug, som medfører emissioner til atmosfæren, er omfattet af emissionerne behandlet i Afsnit 84

129 127 9 Miljøvurdering af produktionsaktiviteter Dette kapitel omfatter de miljømæssige konsekvenser af produktionsaktiviteterne på Syd Arne platformen Det vil sige alle aktiviteter på licens 7/89 forbundet med produktion af komponenter (olie, gas og vand) fra reservoiret, behandling af de producerede reservoirkomponenter på platformen samt oplag og eksport (lastning på tankskib) af disse Evaluerede aktiviteter Evalueringerne omfatter hele feltets levetid og indeholder derfor både aktiviteter, som er afsluttet, samt igangværende og fremtidige aktiviteter Der evalueres kun aktiviteter offshore Aktiviteter som forløber på land, men som er tilknyttet til eller affødt af aktiviteter på platformen evalueres således ikke De evaluerede produktionsaktiviteter kan inddeles i følgende fire overordnede "grupper/aktiviteter": Tilstedeværelse af installationerne Husholdning inklusiv vedligeholdelse på installationerne Produktion og behandling af reservoirkomponenter Offshore støtteaktiviteter (primært transportaktiviteter) Effekter De enkelte aktiviteter kvantificeres og de mulige fysisk-kemiske og biologiske effekter evalueres Effekterne af følgende fem overordnede aktiviteter evalueres: Fysiske forstyrrelser fra tilstedeværelse af installationer Støj- og lyspåvirkninger Udledninger til havet Emissioner til atmosfære Affaldsproduktion Produktionsaktiviteterne som evalueres er identificeret på baggrund af den tekniske beskrivelse i Kapitel 5 og 6 91 Fysisk tilstedeværelse af installationer Den fysiske tilstedeværelse af platformene vil påvirke miljøet omkring installationerne og de kommercielle aktiviteter i området

130 Forbudszoner Af sikkerhedsmæssige hensyn bliver der udstedt sejladsforbud omkring offshore installationer Omkring platforme udgør sikkerhedszonen 500 meter for skibe, som ikke er direkte involveret i operationerne på platformen For rørledninger gælder der et forbud mod opankring, trawling og fiskeri med andre bundslæbende redskaber 200 meter på hver side af rørledningen Disse forbudszoner påvirker potentielt skibsruter og fiskeri i området Den omtrentlige størrelse af forbudszonerne for Syd Arne-installationerne er vist i Tabel 91 Effekterne af disse forbudszoner er begrænsede Tabel 91 Offshore installationer på licensområdet og størrelsen af forbudszoner omkring disse Installation Areal af forbudszoner, km 2 Eksisterende Fremtidige Syd Arne-platform 0,8 Olierørledning 0,44 Olie-lastebøje 0,13 Gasrørledning 4 Satellitplatform 1 0,8 Rørledninger mellem Syd Arne og satellit 1 1,8 Satellitplatform 2 0,8 Rørledninger mellem Syd Arne og satellit 2 4 Rørledninger til import fra tredjepart ca 16 Total Ca Ændring i strømforhold De dele af installationerne, som er under vand, vil påvirke vandstrømningen lokalt omkring installationen, idet installationen vil reducere vandstrømningshastigheden bagved strukturerne Det vil medføre opbygning af sediment her Effekterne af dette vil være negligerbare 913 Reveffekt En offshore platform fungerer som et kunstigt rev, der under vand bliver begroet med organismer, som kræver fast substrat, såkaldt epifauna Whormersly and Picken (2003) fandt, at der i forskellige geografiske områder af den centrale og nordlige Nordsø udvikler sig forskellige epifaunasamfund på platformene med hver sin helt bestemte vertikale zonering af arter På Syd Arne er den vigtigste epifaunaart på platformens undervandsstrukturer efter alt at dømme blåmuslingen, Mytilus edulis (Amerada Hess 2003b)

131 129 Der er mange eksempler på, at platforme tiltrækker fisk I Nordsøen kan især torsk, sej, lange og kuller forekomme i store koncentrationer omkring platformene Tabel 92 opsummerer resultaterne af en række nyere feltundersøgelser, der klart viser at offshoreplatforme kan være habitat for fisk, og at tætheden af fisk eller artsdiversiteten af fisk ved platformen kan være betydeligt større end i det omgivende vand Nogle af undersøgelserne kunne ikke påvise højere fangster ved platformene, men artsdiversiteten i disse undersøgelser var klart højere tæt ved platformen Det har været diskuteret om fisk, der opholder sig ved platformene, tager skade af udledninger fra platformen Engelske undersøgelser har imidlertid vist, at væksten af gråsej, Pollachius virens, der opholdt sig permanent ved Beryl oliefeltet i Nordsøen ikke var påvirket af udledninger fra platformen (Mathers, Houlihan & Cunningham 1992) Tabel 92 Eksempler på feltundersøgelser, der har vist, at produktionsplatforme tiltrækker fisk Lokalitet Eksperiment Resultat Reference To norske platforme i Nordsøen Tre fiskeundersøgelser med nedgarn blev udført omkring to olieproduktionsplatforme I hver undersøgelse blev der sat en række net langs transekter der blev udlagt i et stjerneformet mønster med platformen som centrum I hver transekt blev der sat fem rækker af net i forskellig afstand fra platformen ud til en afstand af 1400 m Garnene stod i 3-5 dage før de blev røgtet Studiet viste en udtalt sammenhobning af fisk tæt ved platformene (især torsk og sej og i et tilfælde også lange): I to ef eksperimenterne var fangster i net sat i en afstand på m fra platfomen fire gange så stor som i net der var sat længere væk I et af eksperimenterne blev de største fangster taget i en afstand af m fra platformen Også her var fangsterne fire gange så høje som i net der var sat længere væk Løkkeborg et al 2002 Albuskjell 2/4 Fox platformen i den norske sektor af Nordsøen Der blev indopereret ultralyds VEMCO sendere i 28 torsk og to kuller Efter akklimatisering blev fiskene udsat ved Albuskjell-platformen Der blev også opsat 8 ultralydsmodtagere omkring Albuskjell platformen og en omkring en nærliggende platform til registrering af hvor fiskene opholdt sig Eksperimentet blev gennemført i en periode på 2,5 måned Studiet viste at fiskene klart foretrak at opholde sig ved Albuskjell platformen (og ved den nærliggende platform): Omkring 50 % af fiskene forblev ved Albueskjell platformen i hele perioden Fire af fiskene blev registreret af modtageren ved naboplatformen Fem af fiskene var blevet fanget af fiskefartøjer: en ved Albueskjell, to ved den nærliggende platform, to i en afstand af hhv 9 og 150 km fra Albueskjell-platformen Jørgensen et al 2002 Platform i Biomassen af forskellige fisk Der blev observeret følgende Soldal et

132 130 Lokalitet Eksperiment Resultat Reference den norske sektor af Nordsøen under platformen blev bestemt ved hjælp af sonar i perioden maj-september mængder af fisk under platformen 7, 14 og 108 tons torsk og sej i hhv maj, juli og september al og 12 tons makrel i hhv juli og september Gasplatformen Regina i Adriaterhavet Der blev fisket med trammelnet tæt ved platformen og i et referenceområde Der blev observeret følgende: Der var ikke forskel på den totale fangst de to steder Ardiversiteten var derimod meget højere ved platformen fordi platformen tiltrak revfisk der ikke fandtes i det naturlige sand/mudderbund i området Fabi et al 2002 Olieplatform i den Mexikanske Golf Stationært sonarudstyr og visuel optælling blev brugt til at måle tætheden af fisk ved og omkring platformen Tætheden af fisk var højest lige ved platformen og aftog signifikant i større afstand Stanley and Wilson 1997 Syv olieplatforme i Santa Barbara Kanalen, Californien Fiskebestandene omkring syv forskellige olieplatforme blev undersøgt vha undervandsbåd og videokamera Undersøgelsen viste at platformene var vigtige habitater for fiskearter, der normalt lever på stenrev og klippebund Love et al Hvilested for fugle Offshoreinstallationer kan fungere som hvilested for fugle, på træk over Nordsøen Placeringen langt fra kysten medfører, at de kan udgøre et tiltrængt hvilested for specielt trækkende småfugle De oplyste platforme vil særligt om natten kunne tiltrække fugle Oftest benytter fugle kun platforme til hvil i et par timer inden de flyver videre Under hårdt vejr er dog observeret tilfælde hvor fugle har brugt platforme som hvilested i en længere periode Eksempelvis benyttede omkring 3000 fugle af forskellig art i november 1994 Maureen-platformen i den skotske del af Nordsøen som hvilested i et par dage, mens en storm passerede (Friends of Scotland 2003) 92 Støj- og lyspåvirkninger Støjkilder 921 Støj I produktionsfasen er de væsentligste støjkilder platforme, skibe og helikoptere Støjen fra satellit- og produktionsplatforme vil generelt være meget mindre end

133 131 støjen fra borerigge Normalt er de væsentligste støjkilder på platformene gasturbiner, der producerer energi samt pumper og kompressorer Effekter på fisk Effekter på havpattedyr Da støj under produktionsfasen generelt vil være mindre end under udbygning, vurderes, at fisk kun vil blive marginalt eller slet ikke påvirket af støj fra produktionen, jf Kapitel 8 Hvaler kommunikerer og orienterer sig ved hjælp af lyde henholdsvis lav- og mere højfrekvente Tandhvaler orienterer sig ved hjælp af ekko-lokalisering med højfrekvente klik og hører bedst i de højfrekvente områder, medens bardehvaler hører bedst i det lavfrekvente område (Hammond et al 2005) Larm fra menneskelige aktiviteter, herunder ikke mindst skibstrafik menes at genere hvalerne ved at gøre det sværere for dem at finde hinanden, og måske også sværere at finde føde (Hammond et al 2005) Flere større hvalstrandinger har fundet sted umiddelbart efter flådeøvelser Det formodes at specielt navigationsudstyr, der bruger meget kraftige lydbølger har skadet/forvirret hvalerne Skibstrafikken i dag er den dominerende støjkilde til havs Det anslås at støjniveauet er steget med 10 db mellem 1950 og 1976 (Hammond et al 2005) Eksplosioner kan skade pattedyr ved at give vævskader og høreskader Eksplosioner er særligt farlige hvis dyrene opholder sig i samme dybde som eksplosioner eller lidt over den (Hammond 2005) I forbindelse med det i 2005 gennemførte survey på licensen observerede fiskeriobservatøren ingen havpattedyr, hvilket indikerer, at området ikke er vigtigt for disse dyr (Amerada Hess 2005) Dette forhold stemmer overens med den generelle miljøbeskrivelse for området, Kapitel 7 Effekter på fugle Det har ikke været muligt at finde undersøgelser over fugles reaktioner i forhold til støj fra platforme, men det vurderes ikke at have større betydning, jf Kapitel 7 Ingen påvirkning af pattedyr og fisk Effekter på fugle 922 Lys Lysforurening vurderes ikke at have nogen negativ betydning for havpattedyr og fisk Fugle trækker kun når forholdene er til det Det vil blandt andet sige klart vejr, så de kan orientere sig Også ved nattetræk kræver de klart vejr, da de her bla orienterer sig i forhold til måne og stjerner Forværres sigtbarheden over havet vil fuglene, hvis det er muligt, søge på land eller mod lyskilder på skibe og platforme Der eksisterer ikke systematiske undersøgelser af fugle der tiltrækkes af flares og andre lyskilder på olieplatforme, men risikoen for at fuglene omkommer ved at flyve ind i selve flaren anses for at være meget lille, da flaren larmer og fuglene derfor bliver advaret om dens tilstedeværelse inden de flyver ind i den

134 132 Dårligt vejr er generelt skyld i at store mængder af fugle omkommer under træk over havområder Platformes positive eller negative påvirkning anses for at være marginal i forhold hertil 93 Udledninger til havet En række operationer under produktionen medfører udledninger til havet De miljømæssige effekter heraf afhænger af de udledte stoffers mængde og egenskaber Primære udledninger De primære udledninger fra Syd Arne til havet er summeret i Tabel 93 De volumenmæssigt største udledninger er fra kølevand, injektionsvand, ballastvand og produceret vand Kølevandssystemet leverer køling af installationer og procesapparaturet og leverer injektionsvand Efter passage af kølevandssystemet udledes kølevandet til havet Injektionsvand er havvand, som injiceres i reservoiret for at opretholde reservoirtrykket Ballastvand er havvand, der bruges som ballast i olietanken, når olie lastes på tankskibe og derved pumpes væk fra olietanken Produceret vand er vand fra reservoiret, som produceres sammen med olien og gassen Produceret vand separeres fra væskestrømmen af olie, gas og reservoirvand som produceres op fra reservoiret Re-injektion af produceret vand I 2004 blev der på Syd Arne-platformen installeret udstyr, som gjorde det muligt at re-injicere produceret vand i reservoiret Udstyret blev indledende testet i 2003/2004 og fuldskala re-injektion begyndte i september 2004 I 2005 blev 55 % af det producerede vand re-injiceret (Amerada Hess 2005) Forhåbentligt vil re-injektionen af produceret vand i fremtiden stige og nærme sig 100 % Tekniske problemer, som eksempelvis pumpenedbrud, kan medføre reduktion i den re-injicerede mængde produceret vand I værste tilfælde, ved eksempelvis løbende store udfældninger af bariumsulfat i re-injektionsbrøndene, kan reinjektion af produceret vand på Syd Arne i fremtiden blive opgivet og alt produceret vand udledt

135 133 Tabel 93 År Årlige primære vandige udledninger til havet fra Syd Arne Udledninger af vand, m 3 produceret ballast SRP* køle ,191,000 *: Enhed til fjernelse af sulfat fra havvand, som skal injiceres i undergrunden Størst effekt fra olieog kemikalieudledning De største miljømæssige effekter fra udledninger til havet stammer fra de oliekomponenter og kemikalier, som tilføres havet med flere af væskestrømmene I det følgende behandles de totale olieudledninger fra platformen samlet Det samme gælder for de totale udledninger af produktionskemikalier, mens miljøeffekterne af de resterende aktiviteter behandles separat 931 Olieudledning I Tabel 94 er vist den faktisk målte tilførsel af dispergeret olie til havet fra Syd Arne-platformen i årene og de forventede fremtidige årlige maksimale tilførsler, beregnet for år 2012 og 2014, hvor der forventes henholdsvis størst olieproduktion og produktion af produceret vand Beregningerne af de maksimale fremtidige årlige udledninger er foretaget under forudsætning af, at oliekoncentrationen i produceret vand er 30 mg/l, altså lig med den maksimalt tilladelige koncentration Endvidere er forudsat 50 % reinjektion af produceret vand For beregning af udledning af olie med ballastvand er antaget et olieindhold på 1 mg/l, hvilket er omkring gennemsnittet oplevet i Beregningerne af de maksimale udledninger af olie med produceret vand er konservative, da såvel oliekoncentrationen i produceret vand som udledningsprocenten forventes at blive lavere I tilfælde af, at der opstår så store tekniske problemer med re-injektionen, at denne må indstilles, så vil udledningen af produceret vand imidlertid fordobles

136 134 Tabel 94 År Olieudledninger til havet fra Syd Arne-platformen Faktiske samt estimerede maksimale fremtidige årlige udledninger Olieudledninger, kg/år Produceret Ballast Total N/A > * 5205** * 3909** *: Beregnet ved oliekoncentration på 30 mg/l og 50 % re-injektion **: Beregnet ved oliekoncentration på 1 mg/l OSPARs reduktionsmål for produceret vand Oliekoncentration i produceret vand fra Syd Arne OSPAR kommissionen har iværksat tiltag for at reducere mængden af olie i produceret vand der udledes til Nordsøen, som beskrevet i Kapitel 3 Disse tiltag omfatter bla en sænkning af den tilladte koncentration af dispergeret olie i produceret vand til 30 mg/l fra 2007 (gælder for den enkelte platform) Yderligere er vedtaget en beslutning om en reduktion i den samlede nationale udledning af olie med produceret vand på 15 % i 2006 i forhold til udledningen i 2000 De årlige gennemsnitlige koncentrationer af olie i produceret vand fra Syd Arne-installationen i perioden er vist i Tabel 95 Tallene viser at oliekoncentrationen i alle år har ligget under den gældende grænseværdi på 40 mg/l Fremover forventes det at den fremtidige grænseværdi på 30 mg/l kan overholdes Hess Denmark arbejder løbende på at optimere behandlingen af produceret vand på platformen for at reducere udledningen af olie til havet Tabel 95 Årlige gennemsnitlige koncentrationer af olie i produceret vand fra Syd Arne År Gennemsnitlig koncentration af olie i produceret vand fra Syd Arne, mg/l , ,

137 135 Olieudledning med produceret vand Re-injektion af produceret vand Produktionen på Syd Arne blev startet op i 1999 I de første to år blev der kun produceret begrænsede mængder vand fra reservoiret, jf Tabel 57 Vandproduktionen er steget siden og forventes at nå behandlingsanlæggets maksimum (omkring tønder/dag) i 2009 Den planlagte fremtidige re-injektion af produceret vand vil resultere i en reduktion i udledningen af olie med produceret vand fra Syd Arne I tilfælde af, at der opstår tekniske problemer med re-injektionssystemet vil det producerede vand blive udledt Den forventede vandproduktion i 2006 er omkring m 3, jf Tabel 61 Hvis der antages en gennemsnitlig oliekoncentration tilsvarende gennemsnittet over de seneste tre år (24 mg/l) vil denne mængde produceret vand indeholde kg olie Sammenholdt med den begrænsede vandproduktion i 2000, som følge af feltets unge alder, vil det blive meget svært at reducere udledningen af olie med produceret vand fra Syd Arne i 2006 med 15 % i forhold til udledningen i 2000 Udledningen i 2006 vil skulle reduceres til under 621 kg Dette vil kræve en re-injektionseffektivitet på 98,7 % i 2006, hvilket er meget højt og ikke opnåeligt for platformen Biologiske effekter De biologiske effekter fra udledning af olie til havet fra Syd Arne-platformen baseres på en evaluering af effekten af udledning af enkeltkomponenter, som forekommer i råolien fra Syd Arne-feltet og derved også i det producerede vand De relevante enkeltkomponenter udvælges ud fra en sammenstilling af deres mængdemæssige forekomst i produceret vand og deres økotoksikologiske egenskaber Der er kun foretaget måling af det totale olieindhold samt indhold af PAHer i det producerede vand fra Syd Arne Sådanne målinger er derimod foretaget på norske offshore oliefelter (Frost et al 1998)og disse forventes at være repræsentative for Syd Arne-feltet Den gennemsnitlige fordeling af oliekomponenter i produceret vand fra offshore oliefelter i den norske sektor er vist i Tabel 96 I tabellen er ligeledes vist en dansk opgørelse over de enkelte komponentgruppers bidrag til produceret vands samlede toksicitet (DHI 2001)

138 136 Tabel 96 Gennemsnitlige indhold af oliekomponenter i produceret vand fra norske offshore felter (Frost et al 1998) samt oliekomponenternes bidrag til produceret vands samlede toksicitet (DHI 2001) Bemærk, at de to datasæt ikke stammer fra det samme producerede vand, men de forventes dog at være sammenlignelige Oliekomponenter komponentfraktion % bidrag til toksicitet % Organiske syrer 70 24,9 Metaller* 19 1,5 Alifatiske kulbrinter 8,3 27,6 Phenoler (C2-C8 alkylphenoler) 1,5 0,2 Aromater (BTEX) 1,1 1,7 Naftalener 0,2 40,2 PAHer 0,01 3,9 *: Ba, Cd, Cu, Fe, Hg, Pb og Zn Af tabellen kan ses, at naftalener og PAHer bidrager med en volumenmæssig uforholdsmæssig stor andel af toksiciteten Alifatiske kulbrinter og i mindre grad aromater bidrager tillige uforholdsmæssigt meget til toksiciteten, mens phenoler, metaller og organiske syrer bidrager med en volumenmæssig uforholdsmæssig lille del af toksiciteten Organiske syrer bidrager dog stadig med cirka 25 % af den samlede toksicitet Oliekomponenter til effektvurdering Repræsentanter for de relevante oliekomponentgrupper er udvalgt ved at sammenstille komponenternes toksiske effekter, jf ovenstående og deres koncentration i vandfaserne (produceret vand og ballastvand) på Syd Arne Der er foretaget måling af indhold af aromater, PAH'er og kulbrintefraktioner i vandfaserne på Syd Arne På baggrund af resultater af disse målinger samt tilgængelige oplysninger om toksiske effekter på relevante organismer er følgende komponenter identificeret til effektvurdering: naftalen, chrysen (PAH), toluen (aromat) og n-hexan (alifat) PEC/PNEC Beregning af effekten af udledning af oliekomponenterne baseres på princippet om at sammenligne den beregnede koncentration i miljøet (PEC: Predicted Environmental Concentration) med den beregnede højeste koncentration af komponenten, som ikke medfører effekter (PNEC: Predicted No-effect Environmental Concentration) Ud fra PEC og PNEC og en modellering af fortyndingen af de vandige udledninger bestemmes afstanden fra udledningspunktet hvor PEC er lig PNEC, PEC/PNEC = 1 Længere væk fra udledningspunktet forventes ingen effekter i miljøet Metoden og beregningen af PEC og PNEC er beskrevet i Appendiks 4 Resultaterne af effektvurderingen af olieudledningen med produceret vand og ballastvand er summeret i Tabel 97 og Tabel 98 De detaljerede PEC/PNECvurderinger er placeret i Appendiks 5

139 137 Tabel 97 Beregnede effekter på akvatiske organismer fra udledning af oliekomponenter med produceret vand (Appendiks 5) Oliekomponent Startkoncentration, µg/l (antal målinger) vand Effektafstand, m* sediment Naftalen 92 (1) 0 73 Chrysen (PAH) 0,89 (2) 0 21 Toluen 2460 (7) n-hexan 6500 (8)*** 0 0 *: afstanden hvor PEC/PNEC = 1 **: beregnet ud fra PNECpelagisk ***: totalkonc af hydrocarboner i fraktionen: benzen - C10 (findes ikke i Appendiks 5) Tabel 98 Beregnede effekter på akvatiske organismer fra udledning af oliekomponenter med ballastvand (Appendiks 5) Oliekomponent Startkoncentration µg/l (antal målinger) vand Effektafstand, m* sediment Naftalen 0,015 (2) 0 1 Chrysen (PAH) 0,01 (2) 0 2 Toluen 0,84 (7) 0 1 n-hexan 86 (8)*** 0 0 *: afstanden hvor PEC/PNEC = 1 **: beregnet ud fra PNECpelagisk ***: konc af hydrocarboner i fraktionen: benzen - C10 Resultaterne af effektvurderingerne viser, at udledningen til havet af oliekomponenter med produceret vand og ballastvand kan medføre akut-toksiske effekter på akvatiske organismer i den frie vandsøjle op til 200 m fra platformen Akut-toksiske effekter på bundlevende organismer er begrænset til under 75 m fra platformen Udledning af oliekomponenter med ballastvandet er negligerbare og begrænset til lige omkring selve udledningspunktet Lysforstærket toksicitet af PAHer Eksperimenter viser, at toksiciteten af PAHer i olie kan blive op til 450 gange højere overfor fiskeæg og -larver ved samtidig UV-lyspåvirkning af organismerne (Barron and Ka'aihue 2001) Intensiteten af UV-lys reduceres kraftigt ved gennemtrængning af havvand, bla som følge af vandets karbonatindhold, hvorfor en øget toksicitet af PAHer kun vil være relevant for organismer, der opholder sig i de øverste vandmasser Da det producerede vand fra Syd Arne udledes 33 m under havoverfladen og da de største koncentrationer af fiskelarver generelt findes på m dybde, vurderes en evt UV-forstærket toksicitet af PAHer kun at have mindre betydning Der er endvidere en række ubelyste forhold, som gør det svært direkte at overføre de observerede forhold i laboratoriet omkring lysforstærket toksicitet til effekter i naturen

140 Kemikalieudledning Kemikalier og kemiske produkter benyttes til forskellige formål på Syd Arne, som overordnet kan inddeles i følgende tre grupper: Produktionskemikalier Platform støttekemikalier Husholdningskemikalier Omfanget af udledningen og de resulterende effekter fra udledning af kemikalier fra hver af de tre kemikaliegrupper er evalueret efterfølgende Definition Skæbne Produktionskemikalier Produktionskemikalier benyttes direkte i produktionen og behandlingen af reservoirvæske Nogle produktionskemikalier tilføres direkte til den samlede reservoirvæske mens andre tilføres en af væskestrømmene, som stammer fra behandling af reservoirvæsken Produktionskemikalierne havner i en eller flere af de følgende tre matricer: væskefasen, oliefasen eller formationen Fordelingen mellem disse afhænger af hvor i processen kemikaliet introduceres og kemikaliets fysisk/kemiske egenskaber Det primære fokus i denne sektion lægges på kemikalier som ender i vandfasen, da disse kemikalier kan ende i havet I Tabel 99 er vist resultaterne af effektvurderingerne af udledning af produktionskemikalier, som udledes i stort volumen Udledningerne forgår primært med produceret vand De detaljerede vurderinger findes i Appendiks 5 Ud over de nedenfor behandlede udledninger, så benyttes yderligere en række produkter på platformen, dog i mindre mængde og med lille udledning til havet Effekterne fra disse kemikalieudledninger vurderes derfor at være af mindre betydning

141 139 Tabel 99 Beregnede effekter på akvatiske organismer fra udledning af produktionskemikalier primært med produceret vand (Appendiks 5) Funktion Effektafstand (PEC/PNEC = 1) m vand sediment Emulsionsbryder Belægningsbryder* 0 15 Skumdæmper 0 2 Korrosionsinhibitor 0 9 Gastørremiddel Eksporteret med gassen Eksporteret med gassen H 2 S fjerner Ingen udledning Ingen udledning Biocid til vandinjektion 0 32 SRP** rensemiddel Biocid til ballastvand *: Findes ikke i Appendix 5 **: SRP: Sulfate Remove Plant Ovenstående effektvurderinger viser, at for mange af kemikalierne ses der kun ubetydelige effekter i såvel vandfasen som i sedimentet Der kan dog lejlighedsvis forventes effekter op til 3000 m fra platformen i vandfasen og op til 2325 fra platformen i sedimentet (ved rensning af SRP-enheden) Fra de kontinuerte udledninger kan der imidlertid kun forventes effekter op til 750 m fra platformen i vandfasen samt små 150 m fra platformen i sedimentet Emulsionsbryder udledes med produceret vand og disse effekter vil således fjernes ved reinjektion af produceret vand Udledning af biocid med ballastvandet sker kontinuert under produktion, mens udledning af SRP rensemiddel kun sker ca en gang hver tredje måned Referenceundersøgelse En undersøgelse gennemført i 1999 af 11, for oliegasproduktionen i Nordsøen relevante, produktionskemikalier, viste at deres bidrag til det producerede vands akutte toksicitet var yderst begrænset Det producerede vands akutte toksicitet blev i stedet domineret af tilstedeværelsen af opløste oliekomponenter Produktionskemikaliernes vigtigste miljømæssige effekter var at forøge koncentrationen af oliekomponenter i det producerede vand når kemikalierne var til stede i høje koncentrationer (Henderson et al 1999) Resultaterne af den ovenfor refererede undersøgelse stemmer godt overens med udledningen af produktionskemikalier med produceret vand fra Syd Arneplatformen, hvor de maksimale effektafstande er under 200 m Nogle af de øvrige produktionskemikalier, som udledes fra Syd Arne, er dog vurderet at medføre større effekter ved udledning Dette drejer sig om udledningen af biocid med ballastvand samt udledning fra lejlighedsvis (ca hver tredje måned) rensning af SRP-enheden

142 140 Kemikalier til brøndinterventioner (work-over operationer) Under produktionen forekommer det relativt ofte, at produktionsraten fra en brønd begynder at falde Dette er oftest tegn på, at der sker aflejringer i perforeringerne mod formationen, hvilket mindsker flowet gennem disse På et vist tidspunkt vil det være formålstjenligt at søge at fjerne sådanne aflejringer, hvilket gøres ved såkaldte brøndinterventioner (work-over operationer) Omfanget af brøndinterventioner på eksisterende Syd Arne-brønde fremgår af Tabel 51 Der kan også være andre grunde til at gennemføre interventionsoperationer Fælles for dem alle er, at de udføres ved, at det ønskede "værktøj" føres ned i brønden Arten af værktøjet afhænger af den operation som skal udføres, eksempelvis åbne/lukke ventiler, injektion af syre osv Oftest benyttes kemikalier til sådanne brøndinterventioner Kemikalierne bliver nede i brønden efter operationen og produceres efterfølgende op i platformens produktionsapparatur når produktionen startes op igen, eller ud i formationen i tilfælde af, at det er en injektionsbrønd Der forekommer således ingen direkte udledning af kemikalier til havet som følge af brøndinterventioner Definition Platform støttekemikalier Platform støttekemikalier bruges udendørs på platformen i forbindelse med olie-/gasproduktionen, men til andre formål end direkte i produktionen af reservoirvæske fra formationen og behandlingen af samme I Tabel 910 er vist resultaterne af effektvurderingen af udledning af rengøringsmiddel, som benyttes til udendørs rengøring på platformen Detaljeret vurdering findes i Appendiks 5 Tabel 910 Funktion Beregnede effekter på akvatiske organismer fra udledning af rengøringsmiddel (Appendiks 5) Effektafstand, m vand sediment Rengøringsmiddel Modelleringen viser at der kan forventes akut-toksiske effekter på organismer i vandsøjlen op til 300 m fra platformens, mens der kan forventes effekter på bundlevende organismer op til ca 66 m fra platformen De enkelte udledninger af rengøringsmiddel vil være kortvarige (ca 0,5 time) og forekomme med relativt stort tidsinterval imellem Definition Husholdningskemikalier Husholdningskemikalier benyttes indendørs på platformen primært i kantinens køkken og til rengøring af beboelsesafsnittet

143 141 De fleste husholdningskemikalier ender i spildevandet fra platformen og udledes til havet Disse kemikalier kan omfatte stoffer med overfladeaktive egenskaber og stoffer som er toksiske i vandmiljøet, som eksempelvis LAS og natriumhypoklorit Effekter Udledningerne af husholdningskemikalier vil være af mindre omfang og af begrænset omfang og vurderes kun at kunne medføre lokale toksiske effekter i havmiljøet umiddelbart omkring udledningspunktet Kemikalieændringer som følge af nye installationer Den fremtidige feltudbygning vil formentligt påvirke kemikalieforbruget Udbygningen vil ikke nødvendigvis medføre introduktion af mange nye kemikalier, men snarere ændre den forbrugte mængde kemikalier samt den relative fordeling af kemikalieforbruget Hydraulikvæske, subsea-installation I tilfælde af at Hess Denmark vælger at installere en undervandsløsning på et af satellitfelterne i stedet for en egentlig platform, så vil det formentligt blive nødvendigt at introducere et nyt kemikalie, en hydraulikvæske, til operation af ventiler på undervandsinstallationen Baseret på erfaringer fra DONG's undervandsinstallation på Stine-feltet, vil der udledes en mindre mængde af denne hydrauliske væske, hver gang ventilerne opereres På trods af den relativt begrænsede mængde stof udledt vil udledningerne dog kunne medføre toksiske effekter på bundlevende organismer små 200 m væk fra udledningspunktet (ingen effekter i vandfasen), jf beregninger i Appendiks 5 Kemikalier til CO2- injektion Hvis det omtalte projekt omkring injektion af CO 2 i reservoiret for forøget olieudvinding bliver en realitet vil det dog formentligt kræve introduktion af nye kemikalier På nuværende tidspunkt er det ikke er muligt at vurdere art og omfang af forbrug samt udledning af sådant kemikalieforbrug Af denne grund kan effekterne af et sådant kemikalieforbrug ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men må undergå særskilt vurdering på et efterfølgende tidspunkt Udvælgelsen af fremtidige nye kemikalier vil naturligvis blive foretaget i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer for udvælgelse af mindst miljøskadelige produkter 933 Spildevand Spildevand fra platformen og støttefartøjer udledes til havet Det totale vandforbrug på platformen er estimeret til omkring 300 liter/person/dag Det meste af dette vand vil slutteligt blive udledt til havet som spildevand

144 142 Tabel 911 viser resultaterne af fem undersøgelser af indholdet af organisk stof, fosfor og nitrogen i spildevand fra private danske husholdninger (Boisen 1995) Tabel 911 Gennemsnitlige indhold af organisk stof, nitrogen og fosfor I spildevand fra private danske husholdninger, g/person/dag Stof toilet køkken* bad vaskerum total Organisk stof, BI Total nitrogen 11,9 0,48 0,25 0,27 12,9 Total fosfor 2,3 0,22 0,1 0,32 2,9 *: stofindholdet fra et industrikøkken som det på Syd Arne-platformen vil formentligt være lidt højere Platformens permanente bemanding er på ca 60 personer, inklusive bemandingen på støttefartøjerne På baggrund af tallene i Tabel 911 kan de årlige udledninger af organisk stof, nitrogen og fosfor fra Syd Arne nu beregnes, Tabel 912 Tabel 912 Stof Årlig udledning af organisk stof, nitrogen og fosfor med spildevand fra Syd Arne, kg udledning, kg Organisk stof, BI7 1,205* Nitrogen, total-n 283* Fosfor, total-p 64* *: muligvis højere, som følge af udledning fra industrikøkken Køkkenet på Syd Arne er udstyret med en affaldskværn, som bruges til at kværne organisk affald i form af madrester mv Det kværnede affald udledes til havet, hvilket medfører et ekstra input af organisk stof, nitrogen og fosfor til havet De totale input af næringsstoffer mv fra udledning af spildevand fra Syd Arne er marginale i forhold til de samlede input af disse stoffer til Nordsøen I Tabel 913 er vist en opgørelse over de samlede danske input af disse stoffer til Nordsøen i 1997 samt syd Arnes procentvise bidrag her til

145 143 Tabel 913 Totale danske input (tilført atmosfærisk, med vandløb og fra punktkilder) af næringsstoffer og organisk materiale til Nordsøen i 1997, kg (OSPAR 2000) Endvidere er vist Syd Arnes bidrag Stof Total DK input, kg Syd Arne bidrag,% Organisk stof, BI5 4,829,000* 0,025 Nitrogen, total-n 44,266,000 0,00064 Fosfor, total-p 302,000 0,021 *: inkluderer ikke atmosfærisk deposition 934 Udledning af opvarmet vand (produceret vand og kølevand) Opvarmet vand bliver udledt fra platformen til havet fra to forskellige kilder: udledning af kølevand og udledning af produceret vand Platformens kølevandssystem leverer køling til behandlings- og procesanlæg Havvand suges ind og sendes gennem varmevekslere på platformen hvorefter det udledes til havet Temperaturen af vandet ved udledningspunktet er 21 ºC Temperaturen i reservoiret er omkring 80 ºC Ved ankomst til platformen er temperaturen faldet til omkring 70 ºC og efter behandling på platformen til omkring 60 ºC Udledningspunktet er placeret 33 m under havoverfladen, hvilket er midt i vandsøjlen Tabel 914 Årlig udledning af opvarmet vand fra Syd Arne Vandstrøm temperatur mængde, m 3 /dag kølevand 21 ºC produceret vand 60 ºC 23850* *: maksimal daglig udledning Ikke kontinuert udledning Udledning af opvarmet vand vil medføre opvarmning af havvandet omkring udledningspunktet Udbredelsen vil afhænge af metrologiske forhold samt strømforholdene i området 94 Biologiske effekter af vandige udledninger omkring Syd Arne I dette afsnit sammenstilles resultaterne af ovenstående effektberegninger med de biologiske forhold i området omkring platformen, som beskrevet i kapitel 6 Desuden sammenlignes med effektvurderinger fra andre platforme og resultater af feltundersøgelser af effekter af produceret vand 941 Produceret vand og buffervand I dette afsnit sammenlignes resultaterne af effektberegningerne af de forskellige komponenter i det producerede vand med de biologiske forhold i området

146 144 Sammenligning med biologiske forhold ved Syd Arne Det er vurderet, at der vil kunne være toksiske effekter af oliekomponenter op til 1,1 km fra platformen og op til ca 3 km fra platformen fra udledning af produktionskemikalier Udledning af produceret vand fra Syd Arne vil således ikke påvirke organismer og økosystem i de højproduktive frontområder, der er vigtige for opvækst af fiskelarver og som fødekammer for havfugle Afstanden fra Syd Arne til potentielle frontområder er således mindst 100 km I januar til april måned kan der være torskeæg i vandsøjlen ved Syd Arne og i maj til juli makrelæg og makrellarver Desuden kan der forekomme silde- og brislingelarver, der driver forbi fra gydeområder ved den engelske kyst Helt lokale effekter på torske- og makrelæg samt larver af makrel, sild og brisling kan således ikke udelukkes indenfor en forholdsvis smal zone i strømretningen ud til 750 m fra platformen (dog kortvarigt op til 3000 m fra platformen en gang hver tredje måned) Derimod er der næppe risiko for at torskelarver bliver påvirket, idet de er koncentreret i de områder, hvor der dannes hydrografiske fronter som ligger mindst 100 km fra Syd Arne Større forekomster af æg og larver fra andre kommercielt vigtige fiske- og krebsdyrarter vurderes heller ikke at blive påvirket i det de forekommer langt fra Syd Arne (dvs rødspætte, tunge, kuller, hvilling, sej, tobis, sperling, dybvandsrejer og jomfruhummer) Selvom torske-og makrelæg, samt larver af sild, brisling og makrel kan påvirkes i umiddelbar nærhed af Syd Arne, vurderes det ikke at ville påvirke bestandene af disse arter, idet mængden af æg, der eventuelt påvirkes er forsvindende lille i forhold til den samlede produktion af æg og larver selv for bestandene af torsk og makrel, der er truede Sammenligning med andre vurderinger Utallige laboratorieundersøgelser og enkelte feltundersøgelser har påvist effekter af produceret vand og en lang række enkeltkomponenter, der findes i produceret vand på forskellige organismer, men når disse resultater er anvendt i risikovurderinger har konklusionen generelt været at produceret vand i værste fald kun vil have effekter i umiddelbar nærhed af platformen (Gray JS 2002, Davies and Kingston 1992, Garland and Aquitaine 1998,Gamble et al 1987, Røe et al 1997) For nylig er man blevet opmærksom på at alkyl phenoler, der findes i produceret vand, potentielt kan påvirke torsks reproduktionsevne Laboratorieforsøg har således påvist forsinket gonade udvikling og nedsat testosteron produktion hos torsk, der blev exponeret til alkylphenoler gennem føden (Meier et al 2002) En risikovurdering der omfattede toxicitetsdata, udledningsdata, data vedrørende udbredelsen af fisk, optagelses og udskillelsesrater for stofferne samt nedbrydning, spredning og fortynding af stofferne efter udledning konkluderede imidlertid, at der ikke er signifikant risiko for effekter på reproduktionsevnen hos torsk, sej og kuller i Nordsøen (Myhre et al 2004) Feltundersøgelser ved Syd Arne Med henblik på at vurdere effekten af udledning af produceret vand og udleninger fra boreaktiviteter fra Syd Arne gennemførte Hess Denmark i juli 2002 en undersøgelse af indholdet af polyaromatiske hydrocarboner (PAH), total hy-

147 145 drocarboner (THC), barium, phenoler og dimethylphenoler i blåmuslinger indsamlet på olietanken umiddelbart under platformen og fra olielastebøjen De indsamlede blåmuslinger havde et forhøjet indhold af barium (3200 ppm), hvilket vurderes at skyldes udledning af barium i forbindelse med boringerne Koncentrationen af de andre parametre viste, at der ikke var nogen effekt af hverken boring eller produktionsaktiviteter Spildevand Dræn- og kølevand 942 Effektvurdering af spildevand, dræn- og kølevand Udledningen af stoffer med spildevandet er negligerbare i forhold til de øvrige udledninger af feks næringsstoffer til Nordsøen og udledningerne vil være uden effekt Den forøgede vandtemperatur i udledningsfanen kan medfører undvigereaktioner fra akvatiske organismer Organismer med lav mobilitet (primært plankton) kan blive trukket ind i udledningsfanen og derved blive udsat for den forhøjede temperatur De biologiske effekter heraf vil være lokale og virkningerne negligerbare 95 Atmosfæriske emissioner Emissioner til atmosfæren fra energiforbrug stammer fra forbrænding af brændstof i platformens turbiner, samt ombord på støttefartøjer og helikoptere Emissioner til atmosfæren stammer primært fra tre kilder: Udstødningsgas fra kraftgenerering Flaregas Tab af flygtige oliekomponenter fra olietransport De årlige samlede emissioner til atmosfæren fra drift af Syd Arne til og med 2004 er vist i Tabel 511 Den forventede udvikling i emissionerne af CO 2 og NO x for den fremtidige drift er anført i Afsnit 634 Hvis den forventede procentvise stigning for disse to komponenter antages samtidigt at gælde for de øvrige emitterede stoffer (fraregnet VOC, som er korreleret med olieeksporten og andrager 0,1 % af denne (UKOOA 2002)) kan de forventede fremtidige årlige atmosfæriske emissioner fra drift af platformen beregnes, Tabel 915

148 146 Tabel 915 Fremtidige estimerede samlede årlige atmosfæriske emissioner fra drift af Syd Arne-platformen og tilhørende satellitplatforme (1000 tons/år) Endvidere sammenligning med de samlede nationale emissioner i 2001 (NERI 2003) År NO x CO 2 VOC CH 4 SO 2 Syd Arne ,15 0,039 Danmark , * 25 Andel af DK emissioner,% 0,49 0, ,06 0,16 *: 21 tons CO 2 -ækvivalenter per ton CH 4 Det ses, at de estimerede fremtidige årlige atmosfæriske emissioner fra driften af Syd Arne-feltet med tilhørende satellitter generelt udgør mindre dele af de samlede danske emissioner For emissionen af VOC forholder det sig imidlertid anderledes, idet Syd Arnes andel af de samlede danske emissioner heraf udgør omkring 3,5 %, hvilket er en stor andel for et enkelt anlæg Det skal dog bemærkes, at VOC-emissionen fra platformen beror på en antagelse om en procentvis fordampet mængde af den samlede produktion af kulbrinter fra feltet Hess Denmark planlægger at undersøge validiteten af denne antagelse nærmere for at få et mere præcist billede af emissionen af VOC fra platformen Hess Denmark er endvidere i gang med at undersøge de tekniske muligheder for reduktion af VOC-emissionen fra platformen 96 Affaldsproduktion I kapitel 5 er vist affaldsmængden genereret på Syd Arne-platformen i 2003 De viste affaldsmængder forventes at være repræsentative for den fremtidige årlige affaldsgenerering på Syd Arne Affaldet fra Syd Arne-platformen transporteres til land hvor det behandles efter gældende kommunale regler Af affaldet, som blev produceret i 2003 blev 77 % (189 tons) brændt på affaldsforbrændingsanlæg, 23 % (58 tons) genbrugt og 0,05 % (0,13 tons) deponeret De primære miljøpåvirkninger fra affaldsgenereringen på platformen kommer fra affaldsbehandlingsanlæggene på land og er ikke omfattet af nærværende VVM Den eneste miljøpåvirkning, som er omfattet af nærværende er energiforbruget til forsyningsfartøjerne, som transporterer affaldet til land Dette energiforbrug, som medfører emissioner til atmosfæren, er omfattet af emissionerne behandlet i Afsnit 95 Kemiske udfældninger Kemiske udfældninger i produktionsapparatet på Syd Arne udgør en speciel affaldsfraktion, som løbende genereres i mindre omfang Udfældningerne skyldes blanding af væskestrømme med forskellige indhold af kemiske stoffer og/eller ændringer i tryk og temperaturforhold for væskestrømme, som medfører gunstige forhold for reaktion og udfældning af visse stoffer Udfældningerne behandles kemisk ved opløsning og efterfølgende udledning til havet

149 147 NORM-affald En specielgruppe af kemiske udfældninger udgøres af radioaktive udfældninger, NORM-holdige (Naturally Occuring Radioactive Material) udfældninger, der indeholder mindre mængder naturligt forekommende radioaktive radonisotoper Disse isotoper forekommer i det producerede vand og udfældes sammen med barium- og strontiumsulfid Disse udfældninger er kun svagt radioaktive I forbindelse med vedligeholdelsesoperationer på platformen blev der i 2004 fjernet omkring 16 tons NORM-udfældninger fra separatorer og andet produktionsudstyr Disse udfældninger blev efterfølgende re-injiceret i undergrunden sammen med OBM-borespåner Reinjektion af NORM-udfældninger vurderes at være den bedste løsning ud fra miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn Ilandtagning af udfældningerne ville kræve deponering i mange tusind år før end en betydelig reduktion i radioaktiviteten ville være forløbet

150 Miljøvurdering af dekommissionering Anlæg, installationer og indretninger på Syd Arne vil, efter endt brug og efter forudgående drøftelser med Energistyrelsen, blive fjernet helt eller delvis i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, i henhold til: IMO Convention on the Prevention of Marine Pollution by Dumping of Wastes and Other Matter (Londonkonventionen 1972) Ministerial Declaration of the Ninth Trilateral Governmental Conference on the Protection of the Wadden Sea (Esbjergdeklarationen 2001) OSPAR Decision 98/3 on the Disposal of Disused Offshore Installations (1998) OSCOM Recommendation 77/1 on the Disposal of Pipes, Metal Shavings and Other Material Resulting from Offshore Hydrocarbon Exploration and Exploitation Operations (1977) Ifølge Londonkonventionen, 4 er alt dumping i princippet forbudt, men med mulighed for at tillade dumpning i særlige tilfælde Der præciseres i konventionen: at dumping af affald og andre materialer som er listet i bilag 1 er forbudt at dumping af affald og andre materialer listet i bilag 2 kræver et særlig tilladelse at dumping af alt andet affald og andre materialer kræver en generel godkendelse Ifølge konventionen skal tilladelserne bygge på en vurdering, hvor der tages hensyn til de faktorer, der er listet i konventionens bilag 3 I Esbjergdeklarationen, 54 præciseres det, at offshore installationer, der dekommissioneres enten skal genbruges eller bortskaffes på land Deklarationen er koblet op til Londonkonventionen og OSPAR beslutninger/anbefalinger I af OSPAR beslutningen 98/3, 2 gøres det klart at al dumping af offshore installationer i Nordsøen i princippet er forbudt I 3 i samme beslutning ska-

151 149 bes der mulighed for at en delvis ophævelse af krav i 2 må tillades, hvis en vurdering ifølge bilag 2 af beslutningen viser, at der er væsentlige grunde til at en alternativ løsning er ønsket I dette tilfælde kan en tilladelse gives for følgende elementer: "all or part of the footings of a steel installation in a category listed in Annex 1, placed in the maritime area before 9 February 1999, to be left in place a concrete installation in a category listed in Annex 1 or constituting a concrete anchor base, to be dumped or left wholly or partly in place any other disused offshore installation to be dumped or left wholly or partly in place, when exceptional and unforeseen circumstances resulting from structural damage or deterioration, or from some other cause presenting equivalent difficulties, can be demonstrated" ( 3 OSPAR Decision, 98/3 (1998)) OSCOM anbefaling 77/1, 3 bestemmer at intet voluminøst affald, herunder rørledninger, container, osv må dumpes uden en speciel tilladelse Hess Denmark har på nuværende tidspunkt ikke en endelig plan for nedtagningsprocedurerne Det er derfor ikke endeligt afklaret om der vil søges tilladelse til at lade en del af installationerne stå Det forventes dog at topside og en del/hele footings af den eksisterende platform samt de fremtidige satellitplatforme skal bortskaffes på land, mens der vil blive søgt tilladelse til at lade olieopbevaringstanken stå Det er ikke endeligt afklaret om rørledningerne mellem den eksisterende platforme og de fremtidige satellitplatforme samt rørledningen til gaseksport vil blive fjernet, eller om der vil søges tilladelse til at lade dem stå

152 Miljøvurdering af uheldssituationer 111 Typer af uheld og risiko for oliespild Offshore udvinding af kulbrinter omfatter en risiko for, at der ved uheld sker udledning af olie til havet, som i værste tilfælde kan spredes over store afstande med deraf følgende relativt store påvirkninger til følge Typer af udslip I forbindelse med produktion kan uønskede olieudslip forekomme ved, at der går hul på en del af procesanlægget eller lager/eksportsystem Endvidere er der en risiko for såkaldt blow-out, som er en ukontrolleret udblæsning af olie og/eller gas fra en brønd Risikoen for blow-out er størst under boring, men risikoen er i alle tilfælde yderst begrænset Blow-out er den alvorligste type uheld, da det er ved sådanne, at der kan spildes mest olie Mindre oliespild forekommer til stadighed fra olieinstallationer I Afsnit 632 er vist de generelle kilder til utilsigtede udledninger fra offshore olieinstallationer, samt den statistiske fordeling af uheld på disse kilder I Afsnit 541 findes en opgørelse over hvilke uheldssituationer, der er rapporteret fra Syd Arne i hele produktionsperioden, samt de resulterende olieudslip Registrerede olieudslip fra Syd Arne Den totale udledning af olie ved uheld på Syd Arne i perioden er opgjort til 562 tons, som skyldes et større og 13 mindre uheld, hvilket svarer til omkring 2,5 uheld pr år Det større udslip skete i år 2000 i forbindelse med lastning af et tankskib fra Syd Arnes SAL-system Ved dette udslip blev der i alt udledt omkring 554 tons olie En stor del af olien fordampede, mens platformens oliespildsberedskab, som blev mobiliseret øjeblikkeligt, fik opsamlet omkring 200 tons olie Oprydningsarbejdet stod på indtil Søværnets Operative Kommando efter flyinspektion meddelte, at området var rent Oliens rumlige udbredelse 112 Olies opførsel efter spild Efter et oliespild flyder den uopløselige del af olien på havets overflade, hvor den udbredes som et tyndt lag, der i forhold til oliemængden kan dække store områder Vind og strøm er nøglefaktorer i denne sammenhæng, idet disse faktorer hurtigt kan medvirke til spredning af olien

153 151 Fordampning Mens olien ligger på havoverfladen, sker der en fysisk/kemisk forandring, som først og fremmest skyldes fordampning Størrelsen af fordampningen bestemmes af kogepunkt og damptryk af de spildte oliekomponenter Størst fordampning ses således for komponenter med lavt kogepunkt og højt damptryk Temperaturen og det atmosfæriske tryk i området samt oliespildets overfladeareal har desuden betydning for fordampningen på den måde, at den totale fordampning stiger ved øgede temperaturer, lavere atmosfærisk tryk og ved større overfladeareal af spildet Op mod halvdelen af oliens bestanddele fordamper fra spild i de varmeste dele af året (Concave 1981) Opløsning Ændring af oliens sammensætning Dispersion Øvrige processer Hvis olien udledes under vandet eller i produceret vand er en del opløst i vandfasen Fra olielaget på havoverfladen opløses endvidere en mindre del af primært de lettere oliekomponenter i vandfasen Størrelsen af spredning og fortynding af de opløste forbindelser afhænger af graden af opblanding i vandmassen, som reduceres af vertikale temperatur- og salinitetsforskelle Som følge af ovennævnte processer vil oliens sammensætning ændres Andelen af større og lavt vandopløselige oliekomponenter stiger i den tilbageværende olie Efter en vis tid på havoverfladen danner denne større og mindre klumper, som efterhånden får en tjæreagtig karakter (Miljøstyrelsen 1978) Hastigheden af denne forvitring er afhængig af den enkelte olietypes fysisk-kemiske egenskaber, samt de ydre miljøforhold I særlige tilfælde vil en del af olien kunne blive dispergeret som følge af mekanisk påvirkning fra havet Dispersionsraten afhænger af vindpåvirkninger og oliens karakteristika Dispersionen starter umiddelbart efter olien er spildt og kan være signifikant efter et par timer Biologisk nedbrydning, oksidation og emulsifikation er yderligere processer som vil påvirke oliens skæbne Omfang heraf vil dog være begrænset og over kortere tidsrum

154 152 Scenario 1 Surface blowout South Norway 100 % 80 % Mass balance 60 % 40 % Evaporated Surface Dispersed Cleaned Sediment Stranded Decayed Outside Grid 20 % 0 % Time (days) Figur 111 Simuleret masse balance for olie ved Norges sydkyst fra et overfladeudslip ved Syd Arne (Amerada Hess 1998) Scenario 2 Subsurface blowout Skagerrak 100 % 80 % Mass balance 60 % 40 % Evaporated Surface Dispersed Cleaned Sediment Stranded Decayed Outside Grid 20 % 0 % Time (days) Figur 112 Simuleret masse balance for olie i Skagerrak ved et udslip ved havbunden (Amerada Hess 1998)

155 153 Af Figur 111 ses det, at efter ca 21 dage er alt olien forsvundet fra overfladen Fordampningen står for den største reduktion, ca 40 %, mens ca 20 % er dispergeret og ca 20 % er standet langs kysten Den resterende del er hovedsaglig opløst og kun en meget lille del er sedimenteret Ved et udslip ved havbunden forholder det sig en del anderledes (Figur 112) Som udgangspunkt er al olien dispergeret og ingen olie ligger i overfladen Kun ca 5 % af olien fordamper og det sker allerede inden for de første 10 dage Til gengæld vil ca 20 % af olien være sedimenteret efter dage og efter 40 dage vil omkring 25 % af olien være nedbrudt 113 Biologiske effekter Effekter af olie i det marine miljø forårsages dels af oliens fysiske egenskaber, dels af dens kemiske sammensætning: Frisk olie er klistret og kan indsmøre organismer, der kommer i berøring med den Kemiske komponenter i olien er giftige Visse stoffer kan også give afsmag i fisk og skaldyr Olie i forskellig grad af forvitring kan synke til bunds eller skylles op på kysten De første organismer i området, der påvirkes under et oliespild, vil være de der opholder sig på eller i umiddelbar nærhed af udslipstedet Ved udslip i vandoverfladen vil typiske organismer, der påvirkes først være havfugle, hvaler, sæler, samt æg og larver af vandlevende organismer 1131 Effekter på plankton Plankton inkluderer en bred vifte af forskellige organismer, både dyr (zooplankton) og alger (phytoplankton), og det der definerer dem som gruppe er at de lever frit i vandet, uden eller med kun begrænset svømmeevne, således at deres bevægelser, i modsætning til feks fisk, stort set er underlagt havets storskala strømningsmønstre Gruppen inkluderer både organismer, der lever planktonisk hele deres liv (holoplankton, feks planktonalger og vandlopper) og organismer der har et planktonisk stadie i deres livscyklus (meroplankton, feks muslingelarver og gopler) Phytoplankton Særligt ved udslip under havoverfladen vil der være en negativ effekt på algernes fotosyntese i de påvirkede områder, og dette vil reducere biomassen Alger har dog en kort reproduktionstid, og det er sandsynligt, at de hurtigt (dage til uger) vil opnå den tidligere biomasse, når akutte effekter ikke længere optræder Det er vist, at en relativ stor andel af forårsopblomstringen kanaliseres direkte til Nordsøens bunddyr, og at forårsopblomstringen ikke kontrolleres af græssende zooplankton Det vurderes derfor, at en periode med reduceret fotosyntese kan betyde et reduceret input af organisk materiale til bunden Dette vil pri-

156 154 mært have konsekvenser for bentiske organismer, som i en periode kan blive hæmmet i væksten Om efteråret er det lysmængderne og zooplanktonorganismers græsning, der kontrollerer algebiomasserne En reduceret biomasse om efteråret vil derfor have en betydning for zooplanktonorganismer Det er ikke muligt at vurdere de konkrete effekter over for zooplanktonorganismerne Det formodes at de store og ældste stadier af vandlopper kan tåle at sulte i over en uge, mens de yngste stadier kun kan tåle ikke at indtage føde i få dage Det skal her tages i betragtning at både bunddyr og zooplankton samtidig selv udsættes for oliens toksiske effekter Zooplankton Zooplanktonet i Nordsøen domineres af vandlopper (copepoder) Det er en almindelig antagelse, at de yngste stadier af krebsdyr er mere følsomme over for oliestoffer end voksne stadier, og der er til dels eksperimentelt belæg herfor Der er imidlertid flere forhold, der bevirker, at en eventuelt reduceret bestand af vandlopper relativt hurtigt vil kunne reetableres i området omkring et olieudslip: Vandloppernes høje reproduktion Reduceret konkurrence blandt vandlopper Effekter optræder kun lokalt Vandlopper udviser flugtadfærd Fortynding og nedbrydning af olien 1132 Effekter på bundfauna Nordsøen har en rig blødbundsfauna af bla børsteorme, pighuder, muslinger og krebsdyr Årstidsvariationen er ikke udpræget, men de største tætheder findes dog forår og sommer Der er kun fundet egentlige toksicitetsdata for vandfasen og ikke for selve sedimentet, men disse data viser at krebsdyrene er mest følsomme, mens børsteorme og især muslinger er mere tolerante Også her er de yngste stadier mere følsomme end de voksne 1133 Effekter på fisk, fiskelarver og -æg I forbindelse med oliespild optræder der normalt ikke koncentrationer af oliekomponenter i vandfasen, som er giftige for voksne fisk Der kan imidlertid findes koncentrationer, som kan skade fiskeæg og fiskelarver Ved vurdering af effekter af et oliespild på fiskeæg og -larver lægges særlig vægt på en vurdering af effekter på torskeæg og torskelarver, dels fordi der findes større koncentrationer i influensområdet for et oliespild, dels fordi der foreligger relevante toksicitetsdata for torskeæg og -larver i litteraturen

157 155 I Nordsøen findes den højeste koncentration af torskelarver normalt i perioden marts-maj Torskeæg synes at være mere følsomme end torskelarver, og store larver er langt mindre følsomme end små blommesæklarver Især falder følsomheden af torskelarver overfor olie drastisk, når larven opnår en længde på 2-3 cm Undersøgelser tyder på, at torskens æg og larver er mere følsomme overfor oliepåvirkninger end andre arters afkom Vurdering af effekter på torskeæg og - larver er derfor betragtet som et udtryk for "worst-case" 1134 Effekter på havpattedyr Der findes relativt få dokumenterede eksempler på skader eller dødelige effekter hos marine pattedyr fra oliespild Både hos sæler og marsvin består det varmeisolerende lag af spæk, og derfor vil kontakt med olie ikke vil give problemer med varmeisoleringen som hos fugle Yderligere pudser sæler ikke pelsen, og marsvin har ikke pels, hvorfor de ikke vil blive påvirket ad denne vej Både sæler og marsvin arter befinder sig derimod øverst i fødekæden, og kan ved indtagelse af olieforurenet føde optage og eventuelt akkumulere oliekomponenter I forbindelse med store udslip som Exxon Valdez i Alaska 1989 er havpattedyr rapporteret omkommet Koncentrationen af visse sporstoffer har været forøget mange gange i døde dyr, der har været udsat for forurening (23 gange for naftalen i sæler), men det vides dog ikke med sikkerhed, om dyrene er døde af forureningen Øget ungedødelighed er også rapporteret i forbindelse med alvorlig olieforurening 1135 Effekter på havfugle Typiske havfugle tilbringer det meste af deres tid på havet, hvor de finder al deres føde Kun i yngletiden er de afhængige af at opsøge land, men også i denne periode bruger de en del tid på havet, bla i forbindelse med fødesøgning, hvile, fjerpleje og kurtisering På grund af deres højt specialiserede levevis med stor tilknytning til åbne havområder, er sandsynligheden for, at havfugle kommer i kontakt med oliespild stor Således udgør havfugle formentligt den komponent i det marine miljø, som er mest udsat i forbindelse med et oliespild Effekter af olie Havfugle er særdeles sårbare overfor indre og ydre oliepåvirkninger Havfugle udsættes for olie via: direkte kontakt, hvor olien ødelægger fjerdragtens vandafvisende og varmeisolerende egenskaber indtagelse af forurenet føde indtagelse af olie i forbindelse med fjerpudsning af olieindsmurte fjer Påvirkningerne på fjerdragt og stofskifte er langt den hyppigst dokumenterede dødsårsag i forbindelse med olieforurening Toksiske effekter registreres hyp-

158 156 pigst som subletale langtidsvirkninger (Statoil Efterforskning og Produktion A/S 2002) De fleste fugle, der kommer i kontakt med olie dør efterfølgende Der er ingen klar sammenhæng mellem olieudslips størrelse og antallet af omkomne fugle Fordelingen af fugle i området, vindforhold, bølger og afstand til kysten har større betydning for dødeligheden end olieudslippets størrelse (Canadian Nature Federation 2001) Nogle mener endog, at visse svømmefugle lægger sig i større olieplamager, da der er mindre bølger her Indvirkninger på fjerdragt og stofskifte Havfugles fjerdragt er vandskyende, men ikke olieskyende Når fjerdragten kommer i berøring med olie, ophører den naturlige vandafvisning, og vandet trænger ind i fjerdragtens normalt varmeisolerende lag I koldt vand vil en 2-3 cm 2 plet uden varmeisolering på brystet af en havdykand hurtigt forvolde fuglens død, mens en kraftig tilsøling i varmere vand kan tynge fuglen så meget, at svømningen besværes og flyvning umuliggøres, så fuglen sluttelig omkommer Resultatet af en olietilsølet fjerdragt er ofte en uheldig kombination af øget energibehov og nedsat funktionsdygtighed Selv let olieindsmurte fugle udviser en væsentlig stigning i stofskiftet I et miljø med oftest lave temperaturer i både vand og luft og med periodevis dårlige vejr- og næringsforhold, er den olieskadede fugl dårligt stillet Olie kan desuden medføre irritation eller sårdannelser af havfuglenes øjne, skind, mund og næsehuller Tyktflydende olie og olieklumper med en relativ hård overflade, kan fuglene godt komme i berøring med, uden at olien trænger ind i fjerdragten Fuglene kan formentligt selv pudse denne olie væk; tjæreklumper er således ikke akut letale, men det er muligt at fuglene skades ved indtagelse af olien (Miljøstyrelsen 1978) Olie sårbarhedsindeks På baggrund af den senest gennemførte fugletælling i Nordsøen (se Kapitel 7) er der blevet udarbejdet to kort, der viser sensitiviteten ved olieforurening i Nordsøen i hhv en sommer- og en vintersituation For hver fugleart er tildelt et Oil Vulnerability Index (OVI), vha følgende formel: OVI = 2 a + 2b + c + d, hvor a b c den olieramte andel af hver art fundet død (eller døende) på kysten og andelen af tid tilbragt på vandoverfladen for den pågældende art Størrelse af biogeografiske population af arten (jo mindre størrelse, des højere score) Potentiel restitutions rate (jo lavere rate, des højere score)

159 157 d Artens afhængighed af det marine miljø Denne metode er tidligere anvendt i rapporten fra 1998 (Amerada Hess, 1998) og er udviklet af Williams et at (1995) Metoden er i højere grad end tidligere metoder baseret på empiriske data i forbindelse med observationer af olieudslip Opgørelsen af fuglenes udbredelse i denne undersøgelse er opgjort for fem fuglegrupper, hvor hver fugl har sit OVI (se Appendiks 6) Et samlet OVI for hver gruppe er beregnet ved at vægte OVI i forhold til hver arts andel af de samlede observationer i hver gruppe for i hhv sommer- og vinterperioden Tabel 111 Gruppe Vægtet Oil Vulnerability Index (OVI) beregnet ud fra fordelingen mellem fuglearter i de faktiske observationer Vægtet Oil Vulnerability Index (OVI) Sommer Vinter Måger, terner og kjover 17,2 16,8 Lommer, skarver og lappedykkere 29,0 28,5 Skråper, suler og stormsvaler 18,2 18,3 Ænder 19,0 17,9 Alkefugle 22,0 22,2 Ud fra værdierne i Tabel 111 beregnes derefter et arealbaseret sensitivitetsindeks (ASI) vha følgende formel: ASI = ln( D + 1) OVI hvor ASI Arealbaseret Sensitivitetsindeks D Adjusted density (obs fugle /100 km 2 ) OVI Oil Vulnerability Index Det arealbaserede sensitivitetsindeks beregnes for hver af de fem fuglegrupper hhv sommer og vinter Dernæst laves et samlet sensitivitetsindeks for sommerog vinterperioden ved at addere sensitivitetsindekset for de fem fuglegrupper i hver sæson Det arealbaserede sensitivitetsindeks klassificeres i fem klasser

160 158 Herved bliver OVI distribueret geografisk på baggrund af fugleobservationerne og den sæsonmæssige variation beskrives Figur 113 Sensitivitetskort over Nordsøen for sommer- og vinterperioden Kortene kombinerer fugletætheden med de observerede arters sårbarhed overfor olieforurening 114 Konsekvensvurdering af stort oliespild fra Syd Arne I tillægget til VVM-redegørelsen for Syd Arne (Amerada Hess A/S 1998) blev der undersøgt to uheldsscenarier med samme spildstørrelse, men forskellige steder i vandsøjlen: 8000 tønder/dag i 5 dage ved havoverfladen 8000 tønder/dag i 5 dage ved havbunden Effekterne af disse scenarier blev beskrevet ved hjælp af modellering af olieudbredelsen Sandsynligheden for en række effekter blev beskrevet ved en række realistiske vejrscenarier og på baggrund af myndighedskrav blev anvendt kunstige vejrscenarier til en designet worst-case spildsituation, hvor det størst tænkelige spild blæses i retning af de mest følsomme områder Risikoen for et sådant oliespild er meget begrænset (en gang i løbet af 2000 år, jf Amerada Hess 1998) og er vurderet stadig at være dækkende for et stort oliespild i forbindelse med den videre feltudbygning og produktion fra Syd Ar-

161 159 ne-feltet Effektvurderingerne fra 1998 er således stadig gældende og refereres kort i det følgende under inddragelse af den opdaterede viden omkring miljøet indenfor Syd Arnes influensområde, jf Kapitel 7 Effektvurderingen overfor havfugle gennemgås i flere detaljer, da det er den organismegruppe, som potentielt vil blive udsat for de største påvirkninger Påvirkningerne af de øvrige organismer er begrænsede, hvorfor kun konklusionerne for disse undersøgelser refereres efterfølgende Dette skyldes generelt, at de beregnede effektafstande for disse organismer ved olieudslip fra Syd Arne er mindre end afstanden til områder, hvor der udvikles højproduktive hydrografiske fronter, jf Kapitel 7 Der henvises til rapporten fra 1998 (Amerada Hess 1998) for en detaljeret gennemgang af oliespildsmodellering og effektvurderinger Størst påvirkning ved havoverflade-udslip 1141 Havfugle I forhold til konsekvenser for fuglelivet vil et udslip i vandoverfladen have potentielt størst effekt, da mindre end 1 % af olien fra et udslip ved havbunden vil nå havoverfladen, hvor fuglene ligger, se Figur 112 Som det fremgår af figuren vil 100 % af olien være dispergeret i vandmassen umiddelbart udslip ved havbunden Den dispergerede olie udgør en potentiel, men mindre risiko for fugle, der dykker efter deres bytte Nedenfor fokuseres på effekter af et udslip i havoverfladen Vinteren mest kritisk Fældningssæsonen er særlig kritisk Mest sårbare områder Da Nordsøen er overvintringsområde for en lang række vandfugle er der en større koncentration af fugle om vinteren end om sommeren Samtidig er fuglene spredt mere ud over hele Nordsøen, hvor de om sommeren samles omkring kysterne Derfor er fuglelivets sårbarhed større om vinteren end om sommeren og et uheld vil have større konsekvenser for fuglelivet om vinteren Dette forhold ses af Figur 113 også at være gældende for nærområdet omkring Syd Arne, hvor densiteten af havfugle er større end om sommeren I fuglenes fældningssæson (juli - august) er fuglene særligt følsomme, da de ikke er i stand til at flyve I denne periode er der store koncentrationer af fugle i Skagerrak langs den vestlige og sydlige kant af Norske Rende Generelt er de mest følsomme områder, såvel i sommer- som vinterperioden, omkring Dogger Banke, Tyske Bugt, Vadehavet, Skagerrak og Norske Rende Figur 114 og Figur 115 viser resultaterne af simuleringen af overfladespild med angivelse af henholdsvis sandsynligheden for at olien vil ramme et givent område, samt den tilhørende drivtid for olien Om vinteren vil de mest udsatte områder være den danske del af Vadehavet og Norske Renden Men samtidig vil fuglelivet, som tidligere nævnt, være mere sårbart i nærområdet af Syd Arne

162 160 I denne periode findes der store koncentrationer af alkefugle i Nordsøen Bestandene af alkefugle i Nordatlanten er generelt pressede på grund af fødemangel og et oliespild vil derfor være ekstra alvorligt for dem Ved et overfladeudslip om sommeren vil fugle i den danske del af Vadehavet og området mellem Norske Rende og Skagerrak være mest udsatte De fleste fugle befinder sig i denne periode nær kysterne og risikoen for at olieudslippet rammer kysterne er mellem 10 og 20 %, jf Figur 114 Det vil særligt dreje sig om dykænder, der samtidig sidst på sommeren fælder deres svingfjer og derfor er særligt udsatte Ved Dogger Banke er der en lille risiko for fuglelivet, men det generelle billede tyder på at fuglelivet i den vestlige del af Nordsøen kun vil blive marginalt berørt ved et udslip Figur 114 Det venstre kort viser sandsynligheden for at et overfladeudslip vil ramme og det højre kort viser minimum tiden (dage) for oliens spredning Begge kort viser situationen fra april til september

163 161 Figur 115 Det venstre kort viser sandsynligheden for at et overfladeudslip vil ramme og det højre kort viser minimum tiden (dage) for oliens spredning Begge kort viser situationen fra oktober til marts Antal påvirkede havfugle Det potentielle antal påvirkede havfugle ved et oliespild i havoverfladen på forskellige årstider blev evalueret ved at sammenholde resultaterne af udbredelsesmodelleringerne med opgørelsen af fugle i influensområdet Resultaterne af disse er stadig gældende, da de opdaterede opgørelser over udbredelsen af havfugle ikke er ændret betydeligt siden opgørelserne i 1998 Modelleringerne viser generelt, at under 1 % af de biogeografiske bestande af de enkelte havfugle bliver påvirket ved et overfladenært blow-out Dog vil der for enkelte arter i udsatte perioder af året kunne påvirkes op til 5 % af den biogeografiske bestand og op mod 12 % af de biogeografiske bestande af lommer i Tyske Bugt ved et udslip i foråret Kort tid for populationsgenetablering Virkeligt spild på Syd Arne Selv om der potentielt kan påvirkes et stort antal individer, så viser oliespildsberegningerne at genetableringstiden for de biogeografiske populationer generelt er begrænset til en vækstsæson Genetablering af populationen af kjover og alke kræver dog op til to vækstsæsoner, mens genetablering af lommer i Tyske Bugt kan kræve op til 7 vækstsæsoner i forbindelse med oliespild på det mest uheldige tidspunkt af året Det hidtil mest alvorlige uheld skete den 6 maj 2000, hvor der slap 554 tons olie ud i nær havoverfladen (omkring 200 tons blev samlet op af oliespildsberedskabet på platformen) Ifølge Hess Denmark resulterede dette spild ikke i fund af olieramte fugle Årsagen til dette skal nok findes i, at de fleste fugle på

164 162 denne årstid befinder sig langs kysterne Et tilsvarende uheld om vinteren ville med stor sandsynlighed have haft alvorligere konsekvenser for fuglelivet 1142 Plankton Påvirkninger af planktonorganismer vil være størst for olieudslip ved havbunden, da den største mængde olie ved disse forbliver i vandsøjlen Modelleringer af udbredelsen af oliekomponenter viser, at det maksimale influensområde for påvirkning af plankton er 70*120 km omkring platformen, mens det er 20*20 km for letal påvirkning af zooplankton Samlet vurderes det, at en reduceret biomasse af phyto- og zooplankton i begrænsede områder i en oliespildsperiode ikke vil medføre væsentlige ændringer på økosystemet omkring feltet, da bestandene relativt hurtigt vil genetableres I en sommersituation, hvor primærproduktionen er lav kan regenerationsperioden være længere (uger) 1143 Bundfauna Sammenfattende konkluderes det, at det ikke er sandsynligt at bundfaunaen vil blive påvirket i nævneværdig grad i forbindelse med et oliespild af den simulerede størrelse ved licensområdet Store mængder olie kan nå tidevandszonen i Vadehavet ved et oliespild i havoverfladen, men tilstanden af olien på dette tidspunkt vil være tjæreagtig og uden særlig effekt på bundfaunaen 1144 Fisk, fiskelarver og -æg Der er beregnet et maksimalt influensområde for torsk på 20*50 km Som følge af torskens store geografiske gydeområde og gydning over langt tid vil en kortvarig påvirkning af torskeæg/-yngel indenfor dette område ikke have nogen betydende effekt for populationen af Nordsøtorsk Da torsk, som nævnt, er mere sensitive overfor oliepåvirkning end andre fisk i området vurderes påvirkning af andre fiskearter tillige at være begrænset 1145 Havpattedyr Der findes ikke betydelige populationer af havpattedyr omkring Syd Arne Marsvinet opholder sig overalt i Nordsøen og kommer til tider tæt på platformen De øvrige hvalarter opholder sig ikke i større koncentrationer i området og har derfor mindre sandsynlighed for at blive påvirket af et oliespild Sælpopulationen ved Limfjorden og Vadehavet ligger inden for 10 %- effektområdet og er delvist beskyttet af fjordmundingen Sælpopulationen ved den sydnorske kyst ligger i kanten af 20 %-effektområdet

165 Små spild Som det fremgår af Kapitel 5 forekommer der jævnligt mindre spild (<1 m 3 ) fra platformen De mulige biologiske effekter af et sådant spild vurderes begrænset til de bentiske og pelagiske organismer, som opholder sig umiddelbart omkring udledningspunktet samt fugle på havoverfladen omkring installationen Små spild vil primært forekomme som tab af olie fra platformen eller andre installationer, hvorved olien vil befinde sig på havoverfladen og de relevante organismer at vurdere eventuelle effekter er derfor havfugle Havfugle Havfugle vurderes ikke at være sårbare over for helt tynde oliefilm Olierester på indsamlede fugles fjer har vist sig at stamme fra olieflader af minimum flere mm tykkelse (Campheysen & van Franeker, 1992) Hvis det jf ovenstående antages, at en oliepøl skal være mindst 2 mm tyk for at være sårbare overfor havfugle vil udbredelsen af et gennemsnitligt mindre oliespild (1000 liter) i en tykkelse på 2 mm være 500 m 2 På baggrund heraf må de direkte effekter på havfugle fra et mindre spild siges at være meget begrænsede og kun relevant for individer, der opholder sig direkte i udledningspunktet Små spild vil kunne have størst påvirkning af fugle i vinterperioden, da der på dette tidspunkt opholder sig flere individer i platformens nærhed Omfanget af potentielt påvirkede fugle vil dog selv om vinteren være marginalt 116 Afhjælpende tiltag, oliespildsberedskab Hess Denmark har etableret en række forebyggende og afhjælpende tiltag overfor oliespild Disse omfatter bla: en beredskabsplan, herunder gennemførelse af øvelser et etableret internt oliespildsberedskab et eksternt oliespildsberedskab Disse tiltag har til formål at minimere risikoen for at uheld sker, samt i tilfælde af at de alligevel sker at minimere effekterne heraf Oliebekæmpelse til havs Internt oliespildsberedskab For at minimere de mulige effekter i det omgivende miljø er det vigtigt at bekæmpelse af oliespild sker så tæt ved uheldsstedet som muligt Bekæmpelse til havs er generelt lettere end bekæmpelse af strandet olie Første trin i olieberedskabet består i at standse ulykken og påbegynde mekanisk opsamling af olien til havs, samt at iværksætte overvågning af oliens udbredelse Indkredsning af oliespild med flydespærringer og opsamling kan ske, hvis olien ikke er spredt over for stort et område På de standbybåde, som anvendes ved Syd Arne, findes udstyr til bekæmpelse af mindre oliespild

166 164 Eksternt oliespildsberedskab Hess Denmark har indgået beredskabsaftale med Mærsk Olie og Gas i forbindelse med større oliespild Beredskabet er dimensioneret til at håndtere oliespild op til 5000 m 3 /døgn Bekæmpelse af oliespild vil primært foregå ved mekanisk opsamling Opsamlingsudstyr og pumpekapacitet er på 200 tons olie/time Det eksterne beredskab blev "testet" ved det hidtil mest alvorlige uheld på Syd Arne, som nævnt ovenfor Udslippet skete i forbindelse med fyldning af et tankskib og resulterede i udslip af 554 tons olie nær havoverfladen Det lykkedes beredskabet at opsamle 217 tons olie, hvilket svarer til ca 40 % af den spildte mængde

167 Forebyggende tiltag De tidligere beskrivelser af Syd Arne faciliteterne samt miljøvurderingerne af aktiviteter under udbygning af og produktion fra Syd Arne inkluderer beskrivelse af en række forebyggende tiltag, som vil reducere miljøpåvirkningerne af de gennemførte aktiviteter Disse tidligere beskrevne tiltag rettet mod enkeltoperationer er ikke inkluderet i nedenstående, som i stedet omfatter beskrivelse af de mere overordnede miljøforbedrende tiltag for reduktion af miljøpåvirkningerne fra Syd Arne 121 Miljøledelse Et af de vigtigste forebyggende tiltag er at sikre, at der i organisationen er en miljøbevidsthed, som sikrer, at planlagte og igangværende aktiviteter planlægges og gennemføres under størst mulige hensyntagen til miljøet ISO14001 certificeret platform For at sikre inddragelse af miljøhensyn i operationerne på platformen har Hess Denmark etableret et miljøstyringssystem, som er baseret på kravene opstillet i ISO14001-standarden og certificeret efter samme siden oktober 2002 Miljøledelsescertifikatet omfatter ud over Syd Arne platformen også Hess Denmark's kontor i København Ud over, at systemet sikrer bevidsthed omkring aktiviteters indflydelse på miljøet, så benyttes systemet til at sikre, at eksisterende miljølovgivninger overholdes Igennem certificeringen forpligter virksomheden sig yderligere til kontinuert at forbedre sig på miljøområdet Alle disse krav er i overensstemmelse med og nedfældet i Hess Denmark' miljøpolitik Kontinuerte miljøforbedringer For at sikre en kontinuerte forbedring på miljøområdet opstiller Hess Denmark årligt miljømål for forbedring af deres miljøpræstation indenfor de væsentligste miljøpåvirkninger i relation til virksomhedens aktiviteter Målopfyldelsen evalueres løbende I 2006 har Hess Denmark bla opstillet mål for optimering af deres olie-i-vand procesplan, øgning af genbrug af platformens affald, samt at reducere de atmosfæriske emissioner fra platformen

168 166 ISO certificeret boreoperatør Kontinuerte miljøforbedringer DONG E&P, som er boreoperatør på Syd Arne, har ligeledes etableret et ISO14001 certificeret miljøstyringssystem DONG s miljøledelsescertifikat omfatter alle boringer i Danmark, herunder boringer på licens 7/89 DONG E&P opstiller tillige årlige miljømål for forbedring af deres miljøpræstation indenfor de væsentligste miljøpåvirkninger i relation til virksomhedens aktiviteter Målopfyldelsen evalueres løbende I 2006 har DONG E&P bla opstillet mål for reduktion af udledningen af miljøfarlige (røde) bore- og andre brøndetableringskemikalier 122 Kemikaliehåndtering Både Hess Denmark og DONG E&P s udvælgelse af kemikalier sker med udgangspunkt i den gældende lovgivning og regler på området Der stilles krav til kemikalier ud fra hensyn til arbejdsmiljø og ydre miljø Miljøvurdering Begge firmaer foretager løbende miljømæssige vurderinger af alle deres offshore kemikalier (både til brøndetablering og produktion), således at alle kemikalier er miljøvurderet, inden de tages i brug Al udledning til havet er styret via tilladelser fra Miljøstyrelsen Miljøvurderingen er baseret på anbefalingerne i OSPAR-konventionen, hvis formål er at beskytte det marine miljø mod forurening Hess Denmark og DONG E&P har begge løbende dialoger med deres kemikalieleverandører omkring mulighederne for at erstatte miljøskadelige kemikalier med mindre miljøskadelige De udarbejder udfasningsplaner for de mest miljøskadelige kemikalier i samarbejde med leverandøren Disse planer sendes løbende til Miljøstyrelsen Kemikaliedatabase på platformen For at optimere administrationen af kemikalier, som benyttes på platformen, har Amarada Hess etableret en database med oplysninger om alle kemikalier på platformen Via denne haves et godt overblik over kemikalierne, som sikrer et godt grundlag for arbejdet med optimering af kemikaliehåndteringen, herunder identificering af de mest miljøskadelige kemikalier til substitution 123 Feltundersøgelser Som beskrevet i Kapitel 2 blev der i 1997 gennemført en kemisk og biologisk basislinieundersøgelse på Syd Arne-feltet (Amerada Hess A/S 1997) Denne blev fulgt op af en lignende undersøgelse i 2002 (Amerada Hess ApS 2003) I maj 2006 blev yderligere en kemisk og biologisk feltundersøgelse foretaget på Syd Arne-feltet Formålet med basislinieundersøgelsen var at identificere eventuelle særlige miljøforhold, som der skulle tages højde for ved planlægning af feltudbygningen Endvidere fungerer basislinieundersøgelsen som referencepunkt for de

169 167 fremtidige miljøundersøgelser for identificering af miljøpåvirkninger fra aktiviteterne på feltet I tilfælde af, at miljøundersøgelserne viser uacceptable miljøpåvirkninger fra feltets aktiviteter vil disse resultater kunne indgå i den fremtidige planlægning på feltet, så sådanne påvirkninger vil kunne reduceres i fremtiden 124 Miljøministeriets miljøhandlingsplan Miljøministeriets handlingsplan for beskyttelse af miljøet i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen er omtalt tidligere i Kapitel 3 Hess Denmark' status for implementering/gennemførelse af handlingsplanens punkter på Syd Arne er delvist beskrevet i tidligere afsnit Samlet status for da af handlingsplanens punkter, der omfatter operatørerne er summeret efterfølgende Kemikalier Udledning af olie i produceret vand Certificering af laboratorier Miljøledelsessystem Både Hess Denmark og DONG E&P har udfaset brugen af sorte kemikalier i forbindelse med henholdsvis produktion og boring fra/ved Syd Arne Røde produktionskemikalier er substitueret på Syd Arne Arbejdet med substituering af røde borekemikalier pågår løbende hos DONG E&P, som forventer at alle røde kemikalier er substitueret inden udgangen af 2008 Olieindholdet i udledt produceret vand fra Syd Arne har i alle år, på nær i 2005, ligget under det reviderede krav på 30 mg/l Overholdelse af udledningsgrænsen på 30 mg/l forventes tillige for de kommende år samtidig med at Hess Denmark arbejder på at reducere mængden af udledt produceret vand ved reinjektion af dette i reservoiret Kravene til certificering af laboratoriet på Syd Arne af en uvildig tredjepart er under afklaring med myndighederne Efterfølgende vil de nødvendige tiltag for opfyldelse af dette krav blive gennemført Miljøledelsessystemerne for både Hess Denmark og DONG E&P's aktiviteter ved Syd Arne er certificeret i henhold til ISO14001, se ovenstående afsnit Offentlig miljørapport Hess Denmark vil fra 2006 årligt offentliggøre en miljørapport, som vil beskrive årets aktiviteter på Syd Arne og opgøre emissioner mv

170 Socio-økonomiske konsekvenser 131 Afgrænsning En VVM-redegørelse skal udover beskrivelsen af de miljømæssige effekter, der kan opstå som følge af gennemførelsen af et projekt, beskrive de økonomiske effekter, der er afledt af projektets miljøeffekter I nærværende VVMredegørelse, vil der primært være tale om økonomiske effekter, der påvirker indtjeningen i erhverv som fiskeri og turisme Konkret vil der være tale om uheld i form af oliespild, som potentielt vil kunne påvirke fiskeri- og turisterhverv Dette kapitel beskriver og vurderer de socioøkonomiske effekter der kan udløses som følge af et oliespildsuheld på Syd Arne Analysen tager udgangspunkt i et eksempel på et oliespild og dets socioøkonomiske konsekvenser Dernæst refereres der til en tidligere analyse, hvor et "værst tænkeligt uheld" er analyseret De socioøkonomiske konsekvenser opgøres for fiskeri- og turisterhvervet i de kommuner, der ligger langs den danske kyst og kan blive påvirket af uheldet Det skal understreges at datagrundlaget for analysen er begrænset og primært beror på oplysninger fra personer, der arbejder med oliespild i kommuner og beredskabstjenesten Konklusionen skal derfor betragtes som en skønsmæssig vurdering af de økonomiske konsekvenser Som nævnt indledningsvist indeholder VVM-redegørelsen de af miljøet afledte socio-økonomiske effekter Udover de ovenfor beskrevne (negative) effekter vil en udvidelse af antallet af brønde medføre en forlængelse af boreplatformens forventede levetid Dette indebærer fortsat beskæftigelse og indtjening til lokalområdet og regionen samt en fortsat omsætning i erhverv der leverer serviceydelser til drift og vedligeholdelse af anlægget Derudover vil en forlængelse af anlægget bidrage positivt til valutaindtjeningen for Danmark, der igen bidrager positivt til den danske betalingsbalance Da disse samfundsgunstige effekter ikke er omfattet af kravene for en VVM-redegørelse bliver de ikke behandlet nærmere

171 Konsekvens af oliespild for fiskeri og turisme Et oliespild vil primært ramme fiskeriet og turismeerhvervene Konkret kan man forestille sig følgende (del)erhverv der bliver berørt af olieforurening: Havfiskeri, som i første omgang omfatter fiskere og dernæst indirekte omfatter fiskerisektoren på land herunder fiskeriauktionshuse, fiskeforarbejdningsindustri, fiskehandlende og andet Kystfiskeri vil kunne blive berørt ved strande, bugter og fjorde Turismen langs kyster, på strande og i lavvandsområder Effekternes størrelsesorden og varighed vil afhænge af oliespildets størrelse og omfang, strandtype (sandstrand, vadehavet, ol), vejrlig, årstid samt olietype Følgende effekter kan dog tænkes på kort og lang sigt Kort sigt Langt sigt På kort sigt vil der være et umiddelbart tab af indkomst til fiskere og fiskerierhvervene på land Derudover vil der i turist-erhvervet være tab ved friluftsfaciliteter og -anlæg, der ikke kan anvendes så længe oliespildsoprydning pågår og indtil rette myndighed har åbnet anlægget(ene) igen Disse effekter forventes at være af midlertidig karakter og vil afhænge af størrelsesordenen og -omfanget af olieforureningen Længerevarende effekter kan være tab af goodwill, idet forbrugerne mister tilliden til fiskeprodukter, eksempelvis forårsaget af olie-afsmag i fisk, eller manglende tiltro til at strande og lavvandsområder lever op til forventede kvalitet Oliespildets nationale effekt på økonomien forventes imidlertid ikke at have nogen større betydning, idet et oliespild ikke forventes at kunne ødelægge større fiskebanker i Nordsøen Ligeledes forventes fiskeriets bagland kun påvirket i mindre grad, idet det må antages at fiskeressourcer er tilgængelige fra andre områder Endelig forventes evt effekter på turisme at være af forbigående og overvejende lokal karakter Kilder 133 Metode Den socio-økonomiske vurdering er baseret på en række offentligt tilgængelige datakilder, rapporter og tidligere udarbejde VVM for olieplatforme samt lokale erfaringer med oliespild i vestkyst kommuner Udgangspunktet for vurderingen af konsekvenserne ved projektet er materiale der er udarbejdet af COWI Analysen er baseret på dette materiale og omfatter udelukkende konsekvenserne i driftsfasen Det datamæssige grundlag for analysen omfatter: Beskrivelse af projektforslaget, Miljøkonsekvens analyse,

172 170 Konsekvenser for fiskebestanden, Risikovurdering af oliespild, Øvrigt materiale, herunder: - Amerada Hess (1997), Environmental Assessment of Field Development and Operation South Arne Field Development - Teknologirådet (2003a), Olietransport gennem danske farvande, Høring d 14 maj Dataudtræk fra Danmarks Statistik Databank på beskæftigelsen i vestjyske kommuner og fiskerifangst specialudtræk fra Fiskeridirektoratet i ICES-kvadranterne: 41-F4/F3 og 40-F4/F3 - Samtaler med: Bjarne Larsen, Beredskabsstyrelsen, Christian Holst, Beredskabschef Esbjerg, Jan Albert Jepsen, Beredskabschef Fanø, Niels Ejner Bæk, Beredskabschef, Skærbæk De socioøkonomiske effekter relaterer sig primært til ændringer i fiskebestande som følge af et oliespild De socioøkonomiske konsekvenser, der her vurderes, er således: Indkomst og beskæftigelseseffekt for fiskerierhvervet - Fiskere - Fiskeindustrien Indkomst og beskæftigelseseffekt for turisterhvervet Vurderingen vil i høj grad bero på kvalitativ beskrivelse af de socioøkonomiske effekter, idet der ikke er tilstrækkelig data og ressourcer til at lave en egentlig kvantitativ analyse I vurderingen af de socio-økonomiske effekter refereres til analysen "værst tænkelige uheld" der udarbejdedes i forbindelse med VVM-undersøgelsen for den oprindelige miljøansøgning Erfarede uheld på Syd Arne 134 Oliespildsscenarier I det følgende omtales forventede oliespildsuheld der kan have konsekvenser for fiskeriet og turismen Analysen tager udgangspunkt i mindre oliespild, da de er mest sandsynlige I Kapitel 5 er tidligere oliespildsuheld på Syd Arne nærmere beskrevet Nedenfor er kort opsummeret antallet og omfanget af uheld Olieudledning til havet fra Syd Arne kan opstå ved flere kilder: Brønd blow-out Rørledningsbrud eller -lækage Sprængte slanger, rør, pumper og ventiler Opbevaringstanke Tankskibe eller uheld med fartøj omkring installationen Uheld med store fartøjer (tankskibe)

173 171 Der har i perioden været rapporteret 11 mindre udledninger til havet (op til 4 ton olie per udledning), samt en større udledning i forbindelse med fyldning af tankskib Ved dette uheld udledtes der 554 tons, heraf blev der som følge af skadesbegrænsende foranstaltninger opsamlet ca 200 tons olie fra havet Worst-case oliespild I den oprindeligt udarbejdede VVM-redegørelse for Syd Arne er scenariet "værst tænkeligt uheld" fremstillet (Amerada Hess 1997) I det følgende refereres resultaterne af scenariet for at illustrere, hvor galt det kan gå hvis alle "værst tænkelige forhold" er til stede, herunder at de samme ekstreme vejrforhold er uændret i 2-4 uger De socioøkonomiske følger af dette scenarium er: Reduktion af torskefiskeriet i flere af de følgende år på 5 % Reduktion af kystfiskeriet på 10 % for en periode på tre måneder, svarende til oprydningsperioden For turismen blev det vurderet at 30 % bestilte rejser blev afbestilt med et 25 % fald i overnatningerne til følge i det pågældende år Begrænset fiskeri ved Syd Arne 135 Fiskeri og turismeerhvervets betydning Det samlede fiskeri i Nordsøen androg i 2004 knap tons til en samlet værdi på 1,6 mia kroner Til sammenligning androg fiskeriet ved Syd Arne 1300 tons til en samlet værdi af 5,5 mio kroner svarende til under 0,4 % af det samlede fiskeri En opgørelse over fiskeriet ved Syd Arne er vist i nedenstående tabel Som det fremgår udgør fiskeriet på de forskellige arter forholdsvis beskedne størrelser sammenholdt med det samlede fiskeri i Nordsøen Fiskeri af hvilling er dog relativt højt i området Dette skal dog sammenholdes med at hvilling, primært fanges i Østersøen og de indre danske farvande Tabel 131 Fiskeart Fiskefangster på arter ved Syd Arne som andel af samlede fiskefangst for arten i Nordsøen (2004) Fangstandel ved Syd Arne Hvilling 8,1 % Pighaj 5,5 % Rødtunge 4,6 % Pighvar 1,4 % Rødspætte 1,4 % Sild 0,6 % Skærising 0,6 % Ising 0,5 % Kuller 0,4 %

174 172 Fiskeart Fangstandel ved Syd Arne Brisling 0,2 % Kulmule 0,2 % Havtaske 0,1 % Tobis 0,1 % Torsk 0,1 % Total 1 0,2 % Note: 1 Samlet fiskeri ved Syd Arne som andel af samlet Nordsø fiskeri Kilde: Fiskeridirektoratet, ICES Kvadrant 41F4 (ICES kvadrant udgør et område svarende til 30 x 30 sømil) Beskæftigelse i fiskeriet og turismeerhverv Beskæftigelsen i fiskeriet udgjorde i Danmark 4285 personer i 2004, svarende til 0,2 % af den samlede beskæftigelse Den samlede indkomst 2 fra fiskeriet udgjorde 1,2 mia kroner i 2004 svarende til 0,1 % af den samlede nationalindkomst I Figur 131 fremgår den samlede andel af beskæftigelsen i fiskeriet og turismeerhvervene for 26 jyske vestkyst kommuner Heraf fremgår det, at der kun er 3 kommuner, hvor fiskeriet udgør mere end 5 % af kommunens samlede beskæftigelse I 2004, androg den samlede bruttoværditilvækst fra turisterhvervene omkring 25,5 mia kroner svarende til 2,1 % af den samlede bruttoværditilvækst For turismen gælder endvidere, at kystferie udgør 33,7 % af den samlede omsætning Den samlede beskæftigelse i turisterhvervene androg omkring personer, heraf androg beskæftigelsen i Nordjyllands Amt ca 8600 og de resterende amter ved Vestkysten ca 12,000 2 Angivet som bruttoværditilvæksten i fiskeriet

175 % Andel beskæftigede i sektoren i forhold til samlede beskæftigelse i Kommunen 250% 200% 150% 100% 50% 00% Figur 131 Bredebro Højer Skærbæk Blåbjerg Blåvandshuk Bramming Esbjerg Fanø Ribe Varde Holmsland Lemvig Ringkøbing Thyborøn-Harboøre Fiskeri Turisme Ulfborg-Vemb Hanstholm Sydthy Thisted Brovst Fjerritslev Frederikshavn Hirtshals Hjørring Løkken-Vrå Pandrup Skagen Note: Turisme er opgjort som hotel og restauration samt detailhandels brancherne Fiskeri er opgjort som fiskeri branchen Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelsen i fiskeri og turisme brancherne i forhold til samlede beskæftigelse i kommunen (2004) For turisterhvervene i de jyske vestkystkommuner gælder, at beskæftigelsen ligger omkring 10 % eller derover Dog skal det bemærkes, at opgørelsen ikke medregner forlystelsesparker, museer, og andre betalingsaktiviteter som benyttes af turister Stor lokal afhængighed af fiskeriet Af ovenstående beskrivelse fremgår det at fiskeriet i national og regional sammenhæng ikke udgør en større andel af den samlede økonomi Dog er der enkelte områder i Danmark, der har en relativ stor afhængighed af fiskeri, nemlig Holmsland, Thyborøn-Harboøre, og Hanstholm kommuner For kystturismen gælder, at denne i turistmæssig sammenhæng har stor økonomisk betydning, men nationalt set ikke udgør en betydelig faktor sammenholdt med resten af økonomien Der kan dog være lokalområder som kan være endog meget afhængig af indtægter fra turismen, eksempelvis Fanø, Blåvandshuk, Holmsland, og Skagen

176 Scenariekonsekvenser Baltic Carrier og Fu Shan Hai 1361 Fiskeri I Danmark har man i nyere tid erfaringer med to alvorlige uheld: "Baltic Carrier" i 2001 ved Grønsund og "Fu Shan Hai" i 2003 nord for Bornholm Disse uheld drejer sig begge om olietankskibe, der var blevet beskadiget og sprunget læk i de indre danske farvande, hvor de naturmæssige forhold er væsentligt anderledes end dem, der opleves på den jyske vestkyst Baltic Carrier-uheldet er det hidtil alvorligste i Danmark med en samlet udledning af tungtflydende olie på 2700 ton, der forurenende store dele af kyststrækninger og bugte ved Møn og Falster Forureningen medførte indkomsttab for fiskeriet som følge af ødelagt fiskerigrej og fiskerifangst Erstatningerne var yderst beskedne og i størrelsesordenen DKK for ødelagt grej og DKK for tabt fiskeri Til sammenligning skønnedes den samlede udgift til overvågning af oliespildet, inddæmning, opsamling, transport, og bortskaffelse af olieaffald at løbe op i ca 110 MDKK 3 Den forventede udgift til oprydningen efter "Fu Shan Hai" løber op i ca 60 MDKK Tab af fiskeri Konsekvenser af udslip fra Syd Arne Konsekvenserne for fiskeriet var, at der over en periode på 5-6 måneder ikke var fisk i de sædvanlige områder De synlige tegn på forureningen var generelt hurtigt væk De potentielle farer ved et olieudslip ved Syd Arne er, at fiskenes gydeområder og fiskelarver/-æg påvirkes eller går delvist til grunde som følge af kontakt med olien, jf Kapitel 11 Dette vil dog kun have betydning i fiskenes gydeperiode Derudover kan der være et midlertidigt stop for fiskeriet i et område så længe oliepølen er til stede og endelig, dog meget usandsynligt, fordærvelse af en voksen population af fisk som følge af kemisk oprensning/spredning af olien Baseret på de hændelser der hidtil har været ved Syd Arne forventes et oliespild at være af en sådan størrelsesorden, at den ikke udgør nogen signifikant trussel for fiskeriet Herudover er niveauet for fiskeriet ved Syd Arne yderst begrænset, jf Tabel 131 der viser at fangsten i området udgør 0,2 % af den samlede fangst i Nordsøen Endvidere vil et større uheld selv i fiskenes gydeperiode med masseødelæggelse af fiskeæg og larver ikke føre til mærkbar påvirkning af fiskerekrutteringsgrundlag eller hele fiskebestande, jf Kapitel 11 Olie der kommer tæt ind på eller rammer kysten vil kunne få stor lokal betydning for kystfiskeriet og fiskeindustrien i området De økonomiske konsekvenser for lokale fiskere og fiskeindustrien kan være betydelige, men set i en samlet lokal- og regionaløkonomisk sammenhæng vil det være uden særlig betydning 3 Oplysninger fra Beredskabsstyrelsen

177 175 I den eksisterende VVM (Amerada Hess 1997), var der regnet på det værst tænkelige uheld Sandsynligheden for dette, hypotetiske uheld, der krævede at en række begivenheder skulle indtræffe samtidig var at uheldet vil kunne ske 1 gang på 2000 år Resultaterne fra vurderingen er gengivet nedenfor med priserne justeret til 2004 priser Tabel 132: Omsætnings- og indtjeningstab i kystfiskeriet i vestjyske kystkommuner ved worst-case udslip fra Syd Arne MDKK Omsætningstab Indtjeningstab 10 % reduktion i kystfiskeri Fiskeri/produktion 13 8 Forarbejdning Total % reduktion i torske landinger Fiskeri/produktion Forarbejdning Total Note: MDKK = millioner kroner Kilde: Amerada Hess (1997) Justeret til 2004 priser På trods af at skaderne ved "værst tænkelig uheld" er opgjort til et tocifret millionbeløb, skønnes det ikke at få alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien, dog kan der for lokale fiskere forekomme negative effekter Den beregnede effekt for hele fiskeriet og fiskeindustrien på Vestkysten var opgjort til et indkomsttab svarende til 0,2 % Yderst begrænset risiko for forbrugerreaktion risiko Endelig er der en yderst begrænset risiko for, at der kan opstå en negativ forbrugerreaktion mod at købe fisk fra Nordsøen Problemet kan opstå i forbindelse med kemisk spredning af olien, som derved kan fordærve dele af en voksen fiskepopulation Derved er der en risiko for at fisk med bismag når ud til forbrugeren Effektens varighed og omfang er vanskelig at kvantificere, men fra andre sager med fordærvede fødevarer, eksempelvis "radioaktiv" rensdyr i nordlige Skandinavien efter Tjernobyl samt kogalskab i England, har vist, at forbrugerreaktionen kan være både længerevarende og omfattende 1362 Turisme Turisterhvervet påvirkes først og fremmest af et oliespild når dette rammer strande, rekreative områder ved kysterne eller evt kystinfrastruktur som eksempelvis moler og badeområder De faktorer der har mest betydning for konsekvensernes omfang for turismen er: Lokalisering af olieudslippet (sandstrand / vadehavet) Tidspunktet for olieudslippet (lavsæson / højsæson)

178 176 Omfanget af olieudslippet Karakteren af olieudslippet Effekten af olieudslippet på badestrande, vandkvalitet, flora og fauna Effektiviteten i forureningsbekæmpelse, rensning, og genopretning Kommunikation og medieomtale De virksomheder der umiddelbart vil blive hårdest ramt af et olieudslip udgøres af feriehoteller, campingpladser, turistattraktioner langs kysten, også restauranter og detailhandel Derudover vil især små og mindre virksomheder der forsyner de omtalte servicevirksomheder også kunne blive ramt af et olieudslip Omtalen i pressen af et olieudslip, især i den udenlandske presse, kan have stor betydning, idet man formodentlig ikke vil omtale det lokale område, hvor udslippet er sket, men som et uheld der eksempelvis har ramt Nordsøkysten De erfaringer man har i Danmark fra "Baltic Carrier" og "Fu Shan Hai" viser imidlertid at de negative effekter på turismen har været begrænsede Dette hænger dels sammen med årstiden for ulykkerne samt igangsættelse af en hurtig og effektiv forureningsbekæmpelse således at olieskaderne var udbedret inden højsæsonens start Der er dog en potentiel risiko for at et stort olieudslip i de danske farvande vil kunne får negative konsekvenser for turismen og dermed for omsætning og beskæftigelse i erhvervet Baseret på Teknologirådet (2003a), Olietransport gennem danske farvande, kan følgende reaktionsmønster fra turisterne forekomme: Turister fravælger det forureningsramte ferieområde på forhånd, Turister, der allerede har booket ferieophold i ferieområdet afbestiller, Turister fravælger og afbestiller rejser til Danmark som helhed fordi de ikke kan skelne mellem det turismeområde, der konkret er ramt af olieudslippet og resten af Danmark, Turister, der ikke kan/vil afbestille får en meget dårlig ferieoplevelse og ønsker sandsynligvis aldrig at vende tilbage til området eller Danmark, og Ferieområdet og Danmark får et dårligt internationalt image, der også på længere sigt vil få negative konsekvenser for turismen til og i Danmark I den oprindelige VVM, (Amerada Hess 1997), udarbejdedes også et "værst tænkelig uheld" for turisterhvervene Scenariet var baseret på et olieudslip i månederne umiddelbart før højsæsonen Det blev endvidere antaget, at 30 % af turisterne afbestilte deres rejse, hvilket førte til et fald i overnatningerne på 25 % Resultaterne fra denne analyse er gengivet nedenfor

179 177 Tabel 133 Indkomsttab i turisterhvervet ved vestkystkommuner som følge af større oliespild Antal berørte Kommuner Kommune Indkomst tab som procent af kommunens indkomst generering (%) 14 Thyborøn-Harboøre, Ulfborg-Vemb, Esbjerg, Hjørring, Bredebro, Sydthy, Varde, Thisted, Lemvig, Bramming, Brovst, Ringkøbing, Ribe, Frederikshavn 6 Hirtshals, Skærbæk, Hanstholm, Fjerritslev, Blåbjerg, Holmsland 5 Pandrup, Løkken-Vrå, Skagen, Højer, Blåvandshuk 0,4-0,9 1,0-1,4 1,5-1,9 1 Fanø 3,6 Kilde: Amerada Hess (1997) På trods af at turisterhvervene har en vis betydning for samfundsøkonomien, vil et stort olieudslip, som det fremgår af analysen, have en forholdsvis beskeden effekt for de enkelte berørte kommuner I forbindelse med evt omkostninger til: overvågning af oliespildet, inddæmning, opsamling, transport, og bortskaffelse af olieaffald, jf Afsnit 1361, er den jyske Vestkyst primært karakteriseret ved sandstrande, hvor det er nemmere at anvende tunge køretøjer til mekanisk oprydning Længere mod syd ved Vadehavet er rensning og oprydning dog væsentlig mere vanskelig som følge af den bløde sandjord Begrænset effekt 137 Konklusion Af ovenstående beskrivelse fremgår det, at de socioøkonomiske effekter af et olieudslip fra Syd Arne vil være af begrænset karakter De to sektorer, som vil rammes af olieudslip er fiskeri og turisme Om end det kan påvirke den enkelte fisker eller hotelejer meget i det pågældende år, der sker et olieudslip, er det den overordnede vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser er begrænsede Der er foreslået visse skadesreducerende foranstaltninger i rapporten, herunder oliespildsberedskabet på platformen Disse foranstaltninger kan medvirke til yderligere at reducere uheldsrisikoen og konsekvenserne heraf Den samlede konklusion for fiskeriet og turisterhvervene er, at skaderne ikke udgør nogen signifikant socio-økonomisk trussel De hidtil opnåede erfaringer med oliespild har vist, at indkomsttabet for fiskeriet har været beskedne, eks Baltic Carrier-ulykken, hvor indkomsttabet androg 1,2 MDKK Tabet i turisterhvervene skønnedes at være ingen eller yderst beskedne, idet oprydningen efter oliespildet var hurtigt og effektivt tilendebragt inden højsæsonen var startet Dog kunne de økonomiske konsekvenser have været væsentlig større, hvis det var sket umiddelbart før højsæsonen

180 178 Det bør understreges, at de eksempler der er nævnt med Baltic Carrier og Fu Shan Hai-uheldene, begge er sket i de indre danske farvande, hvor de naturmæssige forhold er væsentligt anderledes end dem, der opleves på vestkysten I det vestkysten primært er karakteriseret ved hårde sandstrande, hvor tilgængeligheden for tunge køretøjer er stor, vil oprydningsudgifterne efter oliespild være væsentlig mindre Dog vil uheld i eksempelvis Vadehavsområdet være betydelig vanskelligere at rydde op efter, idet tilgængeligheden her er betydelig reduceret

181 Datakvalitet og begrænsninger 141 Introduktion EU-direktivets krav til at gennemføre en VVM-redegørelse specificerer, at vurderingen skal indeholde en oversigt over eventuelle vanskeligheder, i form af tekniske mangler eller manglende viden, som har forekommet i forbindelse med indsamlingen af de nødvendige oplysninger Feltudbygningen og produktionen fra Syd Arne involverer en række tekniske aktiviteter, der giver berøring med det ydre miljø, enten som følge af håndtering, brug, udledning, emission, bortskaffelse og spild af stoffer, der anvendes eller produceres i processen Miljøkonsekvensvurderingen er således afhængig af en lang række oplysninger, bla: Teknisk information om det valgte koncept Viden om det omgivende miljø Kvantificeringer af anvendte, udledte, producerede eller spildte stoffer, samt af fysiske påvirkninger Prediktive modeller for transport og fortynding Metoder, der muliggør etablering af forbindelse mellem den eksisterende viden om det omgivende miljø og resultatet af miljøkonsekvensvurderingerne Kendskab til fremtidige teknikker til nedtagning og fjernelse af installationerne og myndighedernes fremtidige krav til sådanne procedurer Relevant information i forbindelse med udarbejdelsen af en socioøkonomisk vurdering Disse emner diskuteres nedenfor i relation til tilgængeligheden af de tekniske specifikationer, miljødata og metodologi

182 180 Viden om Nordsøområdet 142 Det omgivende miljø Nordsø-området er, i sammenligning med flere andre havområder, et forholdsvist grundigt studeret område Det er dog ofte afgrænsede områder af Nordsøen, specielt kystliggende, der beskrives Desuden er det primært enkeltkomponenter i økosystemet, der er fokus på, og af disse er der stor forskel på detaljeringsgraden i beskrivelsen Informationer om økosystemet som helhed er kun tilgængelige på et mere generelt niveau Det er dog dette generelle niveau, der i vurderingen af konsekvenser for miljøet muliggør, at slutninger kan drages fra data for enkelte komponenter i økosystemet til hele økosystemet Beskrivelsen af det omgivende miljø, der danner grundlag for miljøkonsekvensvurderingen, er til dels baseret på miljøbeskrivelsen i den tidligere miljøvurdering af Syd Arne, idet influensområdet for påvirkninger ikke er ændret Datagrundlaget er dog opdateret med nyere og mere uddybende data, hvor sådant har været tilgængeligt Specialister på de forskellige emneområder er anvendt i en vis udstrækning til at udpege eventuel ny litteratur eller modsat til at verificere, at der ikke er kommet ny viden inden for området I det følgende gennemgås de væsentlige emneområder med henblik på at præcisere mangelfulde forhold omkring datagrundlaget Felternes nærområde Specifik information om fysiske, kemiske og biologiske træk ved Syd Arnefeltets nærområde stammer fra en basislineundersøgelse af området i 1997 samt en tilsvarende fysisk, kemisk og biologisk undersøgelse af havbunden fra 2002 Nærområdet omkring Syd Arne må således siges at være velundersøgt Lignende information for eventuelle placeringer af satellitfelterne findes endnu ikke, men deres placering tæt ved Syd Arne (<10 km) gør, at disse med stor sikkerhed kan antages at ligne Syd Arnes Plankton Forekomster af plankton i Nordsøen i en del år været genstand for en omfattende undersøgelse, hvor skibe er blevet forsynet med automatiske planktonsamplere Denne undersøgelse har givet et godt kendskab til udviklingen af plankton i Nordsøen I relation til planktons følsomhed over for toksiske stoffer er den tilgængelige viden baseret på ældre undersøgelser Dette gælder især meroplankton, hvor tilgængelig viden er tilbage fra 1970'erne Generelt er datagrundlaget omkring planktonforekomster på et godt niveau med henblik på dets anvendelse i miljøvurderingen Bundfauna For bunddyr gælder de samme forhold som for plankton, i forbindelse med et bredere kendskab til Nordsøens bundfauna, at den tilgængelige viden om forekomster er delvist mangelfuld De eksisterende data over den sæsonmæssige forekomst af bunddyr, der for flere kilders vedkommende er år gammel, er dog sammenholdt med nyere undersøgelser af nærområderne ved en række borefelter og fundet rimelig overensstemmende Ligeledes er bundfaunaen undersøgt ved Syd Arne-feltet ved en basislinemonitering af området i 1997 samt ved efterfølgende tilsvarende moniteringer i 2002 og 2006

183 181 Fisk Fugle Baggrunden for beskrivelsen af forskellige fiskearter, deres forekomster og gydepladser i Nordsøen er begrænset af, at der kun er få data om fiskearter, der ikke er kommercielt vigtige Dette har betydet et fokus i miljøbeskrivelsen på de vigtige kommercielle arter, idet det også er disse, der har betydning for den efterfølgende socioøkonomisk vurdering Der er dog for visse af de kommercielle fiskearter, feks tobis, ligeledes mangelfuld viden, primært om gydepladser Den viden om forekomster af havfugle, der anvendes i miljøbeskrivelsen, er primært baseret på en database med fugletællinger for bla Nordsøen Databasen er et resultat af et samarbejde mellem alle lande omkring Nordsøen, og den indeholder flere millioner observationer Den opdateres løbende gennem systematiske indsamlinger af data, der nøje følger beskrevne og internationalt anerkendte metoder (Tasker et al 1984; Webb et al 1992) Data om fugleforekomster foreligger dog som rådata, der skal gennemgå en analyse for at kunne anvendes som datagrundlag for en beskrivelse af havfugleforekomster En sådan analyse er gennemført i forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM, således at der er sikret et opdateret datagrundlag for konsekvensvurderingen 143 Miljøkonsekvensvurdering af planlagte udledninger Generelt gælder, at der skal være overensstemmelse mellem beskrivelse af miljøforhold og den information, der benyttes i vurdering af virkninger Yderligere skal vurderingen søge at beskrive eventuelle virkninger på hele økosystemet fremfor på dele af systemet Dette er dog sjældent muligt, da information om økosystemet og dets interaktioner oftest ikke er til rådighed Tillige skal den samlede belastning af miljøet medtages for at gøre vurderingen af virkninger mest fyldestgørende Baggrund Kemikalier Miljøkonsekvensvurderingen bygger på antagelser eller erfaringer vedrørende planlagte udledninger De omfattende erfaringer fra udbygning og drift af Syd Arne er anvendt som kilde til antagelse af mængder og sammensætninger af kemikalier, der udledes til havmiljøet Udledning af kemikalier er vurderet ud fra en beregnet udledningsmængde samt økotoksikologiske dataoplysninger Beregningen af udledningsmængder er ofte foretaget for worst case - eksempelvis i en situation, hvor der produceres ved Syd Arnes kapacitet - således at de maksimale udledninger beregnes og effektvurderes Vurderinger af kemikalieudledningerne er foretaget for de kemikalier, som anvendes og/eller tænktes anvendt på tidspunktet for udarbejdelse af redegørelsen Som nævnt tidligere arbejder Amarada Hess dog løbende på at indfase mindre miljøskadelige produkter Af denne grund antages de foretagne konsekvensvurderinger af kemikalieudledninger tillige at beskrive "worst-case"

184 182 Fortyndingsmodel Testdata Produkter De forventede koncentrationsniveauer for udledning af særligt miljømæssigt problematiske stoffer er estimeret ved hjælp af en fortyndingsmodel, som bygger på en simpel beskrivelse af forholdene ved udledning i Nordsøen I modellen er der foretaget antagelser, der udover at lette beregningen, beskriver forholdene under værst tænkelige tilfælde ( worst-case ) Det forventede koncentrationsniveau (PEC) sammenlignes med en forventet nul-effekt-koncentration (PNEC) Der beregnes herved en afstand, hvorudover effekter i økosystemet ikke forventes at forekomme Dette kræver ideelt set et stedspecifikt kendskab til de hydrologiske forhold samt komplekse modeller Det er ikke muligt, nærmere at kvantificere effekten indenfor det område hvor modellen beregner, at der er risiko for effekt på økosystemet Metoder til vurdering af kemikaliers effekter i vand og sediment er baseret på økotoksikologiske testdata, som stammer fra test på udvalgte arter udført i laboratorier under standardiserede og kontrollerede forhold Disse arter findes ikke nødvendigvis ved satellitfelterne på de tre licenser, men er gennem feks OECDs testguideline program valgt som repræsentative arter for det givne miljø For at omfatte den naturlige variation mellem de relevante arters følsomhed og for at kunne ekstrapolere til hele økosystemet anvendes ekstrapoleringsfaktorer i beregningen af en forventet nul-effekt-koncentration i miljøet Oplysninger om effektkoncentrationer for netop de arter, der forekommer i nærområdet af Syd Arne er ikke tilgængelige Kapitlerne 8, 9 og 10 beskriver derfor generelle effekter i et økosystem som Nordsøen Effektvurdering af udledning af produkter er foretaget under antagelse af, at produktets egenskaber kan beskrives ud fra hver af produktets indholdsstoffers egenskaber samt, i flere tilfælde, produktets samlede toksicitet 144 Miljøvurdering af spild Miljøvurderingen af konsekvenser af spild er baseret på resultaterne af de numeriske modelberegninger, foretaget i forbindelse med VVM-redegørelsen for Syd Arne, som igen er afhængige af de valgte scenarier Disse består af beregninger af en transport, for hvilken de faktiske vind- og strømforhold ikke er kendt Kvantificeringerne er derfor behæftet med store usikkerheder Valget af scenarier til beskrivelse af mulige spildhændelser er foretaget på baggrund af erfaringer fra spildhændelser Modelberegningerne af spredningen af oliespild er foretaget af SINTEF med modellerne SLIKMAP, DeepBlow og OSCAR Disse modeller er anerkendte og validerede imod dataserier fra reelle spildhændelser 145 Socioøkonomisk vurdering af effekterne af spild Vurderingen af de socioøkonomiske effekter af spild fra Syd Arne er begrænset af tilgængeligheden af relevant information Det har således kun i beskedent omfang været muligt at tilvejebringe viden omkring sammenhængen mellem olieudslip fra offshore-installationer og de resulterende effekter på erhvervsmu-

185 183 ligheder inden for fiskeri og turisme I stedet er benyttet erfaringer fra olieudslip fra skibe i danske farvande

186 Referencer Amerada Hess (1997), Environmental Assessment of Field Development and Operation South Arne Field Development Amerada Hess (2003) Chemical analysis of common mussels (Mytilus edulis) collected at South Arne Field in July 2002 DHI Water & Environment Note, January 2003 Amerada Hess 2003A Chemical analysis of common mussels (Mytilus edulis) collected at South Arne Field in July 2002 Note January 2003 Amerada Hess 2005 Personlig kommunikation med Geofysiker Christian Rau Schiøtt, Amerada Hess ApS, november 2005 Amerada Hess A/S 1997 South Arne, Environmental Assessment of Field Development and Operation February 1997 Amerada Hess A/S 1998 South Arne - Oil Spill Impact AssessmentFinal Report, December 1998 Amerada Hess ApS (2003a) Chemical and Biological Monitoring Around the South Arne Field in June 2002 Udarbejdet af DHI Water and Environment maj 2003 Amerada Hess ApS (2003b) Chemical analysis of common mussels (Mytilus edulis) Note udarbejdet af DHI Water & Environment Januar 2003 Amerada Hess ApS 2003 Chemical and Biological Monitoring Around the South Arne Field in June 2002 May 2003 Amerada Hess ApS South Arne Field Production Discharge Report th February 2002 Anon (2004) Report of the Planning Group on North Sea Cod and Plaice Egg Surveys in the North Sea11-12 November 2003 Kiel, Germany ICES CM 2004/G: 03 Ref D Arne Hassel, Tor Knutsen, John Dalen, Svein Løkkeborg, Kristian Skaar, Øivind Østensen, Eli K Haugland, Merete Fonn, Åge Høines and Ole Arve

187 185 Misund Reaction of sandeel to seismic shooting: A field experiment and fishery statistics study Institute of Marine Research, Bergen, Norway, 2003 Auld AH & JR Schubel (1974) Effects of suspended sediments on fish eggs and larvae Chesapeake Bay Institute spec rep 40 Ayers, R C Jr, TC Sauer Jr, D O Steubner and R P Meek (1980) An environmental study to assess the effect of drilling fluids on water quality parameters during high rate, high volume discharges to the ocean In: Symposium Research on Environmental Fate and Effects of Drilling Fluids and Cuttings Jan 21-24, Lake Buena Vista FL Vol 1 pp (Refereret i UNEP 1985) Bæk, Niels Ejner, Beredskabschef Skærbæk (personlig kontakt tel ) Bailey RS & Braes A (1976) Surveys of sprat eggs and larvae to the North and East of Scotland ICES CM 1976/H:29, 17 p Barron, MG (2002) Toxicity of Aqueous Phase and Chemically-Dispersed Weathered Alaska North Slope Crude Oil to Pacific Herring Eggs and Larvae Final Report February PEAK Research, 1134 Avon Lane, Longmont, CO Barron, MG and Ka'aihue, L (2001) Potential for Photoenhanved Toxicity of Spilled Oil in Prince William Sound and Gulf of Alaska Waters Marine Pollution Bulletin, Vol 43, Nos 1-6, page Beredskabsstyrelsen (2001), Bekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier" En tværgående evaluering og erfaringsopsamling Blanchard, JL, OA Heffernan and CJ Fox (2003) ICES/GLOBEC Project North Seas cod ICES Divs IV a-c and VIId (wwwicesdk/globec/ Boesch, DF & GA Robilliard (1987) Physical alteration of marine and coastal habitats resulting from offshore oil and gas development activities Chapter 13 in Boesch, DF & NN Rablais (eds) Long term environmental effects of offshore oil and gas development Elsevier Applied Science, London Boisen, T (1995) Alternativ håndtering af spildevand og humant affald Phd rapport Danmarks Tekniske Universitet Bourne, WRP, Birds and Gasflares Marine Pollution Bulletin Vol 10, No 5 May 1979 Brander, K (1992) A re-examination of the relationship between cod recruitment and Calanus finmarchicus in the North Sea ICES mar Sci Symp, 195: Brander, K (1994) Spawning and life history information for North Atlantic cod stocks International Council for the Exploration of the Sea, Rapport des recherches Collectives,

188 186 Bromley, PJ (2000) Growth, sexual maturation and spawning in central North Sea plaice (Pleuronectes platessa L), and the generation of maturity ogives from commercial catch data Journal of Sea Research 44: Campheysen, C J & van Franeker, J A The value of beached bird surveys in monitoring marine pollution - Tech Rapp Vogelbescherming 10 Vogelbescherming Nederland, Zeist Canadian Nature Federation, Review of the White Rose Development Project, Environmnetal Impact Statement with Emphasis On Concerns regarding Marine Birds July 2001 Carlson TJ, G Ploskey, RL Johnson, RP Mueller, MA Weiland PNJohnson (2001) Observations of the Behavior and Distribution of Fish in Relation to the Columbia River Navigation Channel and Channel Maintenance Activities Pacific Northwest NAtional Laboratory for Unitid States Department of Energy Contract DE-AC06-76RLO1830 Concave 1981 A field guide to coastal oil spill control and clean-up techniques Concave, the oil companies' international study group for conservation of clean air and water - europe Report no 9/81 Connell, JH (1975) Some mechanisms producing structure in natural communities: a model and evidence from field experiments In Cody, M L Diamond JM (eds) Ecology and evolution of communities Harvard University Press, Cambridge pp Coombs, SH, RK Pipe & CE Mitchell (1981) The vertical distribution of eggs and larvae of blue whiting (Micromesistius poutasssou) and mackerel (Scomber scombrus) in the eastern Atlantic and North Sea Rapp P-v-Reùn Cons int Explor Mer 178: COWI/DHI Joint Venture (2001) The Great Belt Link The monitoring programme Report to Storebælt Sun d og Bælt Cushing, DH (1969) The regularity of the spawning season in some fishes Journal de Conseil International pour l'exploration de la Mer 33: Daan N, PJ Bromley, JRG Hislop and NA Nielsen (1990) Ecology of North Sea Fish Netherlands Journal of Sea Research 26 (2-4): Daan R & M Mulder (1993) A study on possible environmental effects of a WBM cutting discharge in the North Sea, one year after termination of drilling Daan R, H van het Groenewoud, SA de Jong, M Mulder (1992) Physicochemical and biological features of a drilling site in the North Sea, 1 year after discharges of oil-contaminated drill cuttings Mar Ecol Prog Ser Vol 91: 37-45

189 187 Daan, N (1978) Changes in cod stocks and cod fisheries in the North Sea Rapports et Proces-Verbaux des Reunions, Conseil Rapports et Proces- Verabaux des Reunions, Conseil Permanent International pour l'exploration de la Mer 172: Danmarks Statistik Dataudtræk af Databank på beskæftigelsen i vestjyske kommuner og fiskerifangst specialudtræk fra Fiskeridirektoratet i ICESkvadranterne: 41-F4/F3 og 40-F4/F3 Danmarks Turistråd (2004), Turismens økonomiske betydning TØBBE 2003/ Sammenfatning af hovedresultater Davies and Kingston 1992 Sources of Environmental Disturbance Associated with Offshore Oil and Gas Developments In:Cairns WJ (eds) North Sea Oil and the Environment Developing Oil and Gas Resources, environmental impacts and responses Dawson W A (1991) Otolith measurement as a method of identifying factors affecting first year growth and stock separation of mackerel (Scomber scombrus L) Journal du Conseil du l'exploration de la mer 43 (3): DHI 2001 Relative contriubtion of substances in produced water to the potential environmental risk Dickson, RR & KM Brander 1993 Effects of a changing windfield on cod stocks of the North Atlantic Fisheries Oceanography 2: E&RT (1997) Environment & Resource Technology Ltd South Arne Field baseline environmental survey March and July 1997 E/ECE/ Convention on Environmental Impact Assessment in a transboundary context, E/ECE/ September 1997 Edwards, M, John, AWG, Johns, DG and Reid, PC (2001) Case history of a nonindigenous diatom (Coscinodiscus wailesii) in the Northeast Atlantic Journal of Marine Biological Association UK, 81: Edwards, M, Reid, PC and Planque, B(2001) Long-term and regional variability of phytoplankton biomass in the Northeast Atlantic ( ) ICES Journal of Marine Science, 58: EØF 85 EØF Direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - ændret ved Direktiv 97/11/EF) ERT 1997 South Arne field baseline environmental survey March and July 1997 Environment & Ressource Technology ERT(1999) South Arne field Baseline Environmental Survey March and July 1997 Final Report Environmental & Resource Technology Ltd Report to Amerada Hess

190 188 Estrella BT (2004) HubLine Impact Assessment, Mitigation and Restoration Annual Progress Report of the Massachusetts Division of Marine Fisheries to the Executive Office of Environmental Affairs Fabi G, F Grati, A Lucchetti og L Trovarelli (2002) Evolution of the fish assemblages around a gas platform in the northern Adriatic Sea ICES Journal of Marine Science Vol 59, Supplement 1, October 2002 pp S309-S315 Feist BE, JJ Anderson & R Miyamoto (1992) Potential Impacts of Pile Driving on Juvenile Pink (Onchorhynchus gorbuscha) and Chum (O keta) Salmon Behavior and Distribution Pound Sounds Final Report University of Washington School of Fisheries and Applied Physics Laboratory Freon P, F Gerlotto and OA Misund (1993) Consequences of fish behaviour for stock assessment ICES mar Sci Symp, 196: Friends of Scotland Wait, there's more January from North Sea Oil Platforms Marine Pollution Bulletin Vol 38, Frost et al 1998 Chemical composition of produced water in the Norwegian Sector Gamble, JC; Davies, JM; Hay, SJ; Dow, FK (1987) Mesocosm Experiments on the Effects of Produced Water Discharges from Offshore Oil Platforms in the Northern North Sea Sarsia SARIA3 Vol 72, No 3/4, p Garland EM EAqitaine/E&P Forum (1998) Produced Water in the North Sea: a Threat for the Environment or a Threat for the Industry International Conference on Health, Safety and Environment in Oil and Gas Exploration and Productuion Caracas Venezuela 7-10 june 1998 Gilmor, RB CA Menzie, G M Mariani, DR Levin, R C Ayers & TC Sauer (1985) Effects of exploratory- drilling discharges on the benthos In: IW Duedall, DR Kester, P Kilho Park B H Ketchum Wastes in the ocean Vol 4 Energy wastes in the Ocean J Wiley & Sons New York ( Referred in Daan and Mulder 1993) Gray JS (2002) Percieved and real risks: produced water from oil extraction Marine Pollution bulletin Gray, JS, Clarke, RM, Warwick & G Hobbs (1990) Detection of initial effects of pollution on Marine Benthos: an example from Ekofisk and Eldfisk oilfields, North Sea Mar Ecol Progr Ser 66: Hammond et Al Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters Journal of Applied Ecology, Hammond et Al Background Information on Marine Mammals for Strategic Environmental Assessment 6 May 2005

191 189 Harding, D & JH Nichols (1987) Plankton surveys off the north-east coast of England in 1976: an introductory report and summary of results Directorate of Fisheries Research, Fisheries Research Technical Report, 86, 55 pp Hastings MC & AN Popper (2005) Effects of Sound on Fish Report to California Department of Transportation (Contract No 43A0139, Task Order 1 Heath, M, P Rankine & LH Cargill (1994) Distribution of cod and haddock eggs in the North Sea in 1992 in relation to oceanographic features and compared with distributions in ICES Marine Science Symposium 198: Heessen, H & N Daan (1994) Cod distribution and temperature in the North Sea ICES Marine Science Symposium 198: Heessen, HJL (1993) The distribution of cod (Gadus morhua) in the North Sea NAFO Sci Coun Studies 18: Henderson, SB; Grigson, SJW; Johnson, P and Roddie, BD (1999) Potential Impact of Production on the Toxicity of Produced Water Discharges from North Sea Oil Platforms Marine Pollution Bulletin Vol 38, No 12, page , 1999 Henderson, SB; Grigson, SJW; Johnson, P and Roddie, BD (1999) Henk, J Heessen, HJL & AD Rijnsdorp (1989) Investigations on egg production and mortality of cod (Gadus morhua L) and plaice (Pleuronectes platessa L) in the southern and eastern North Sea in 1987 and 1988 Conseil Rapports et Proces-Verabaux des Reunions, Conseil Permanent International pour l'exploration de la Mer 191: Holst, Christian, Beredskabschef Esbjerg (personlig kontakt tel ) Horwood, J (1993) The Bristol Channel sole (Solea solea (L)): a fisheries case study Advances in Marine Biology, 29, ), on_2html Population Estimates of Seals Population Estimates of Seals

192 190 Hunter E, JD Metcalfe and J D Reynolds (2003) Migration route and spawning area fidelity by North Sea plaice Proc R Soc Lond B 270, ICES (1975) Report on the working group on effects on fisheries of marine sand and gravel extraction Coop Res Rep 46 ICES (2003) Environmental status of the European Seas Federal Ministry for the Environment, Nature conservation and Nuclear Safety ICES (2005) Report of the Planning Group on North Sea Cod and Plaice Egg Surveys in the North Sea (PGEGGS) ICES PGEGGS Report 2005 ICES Living Resources Committee ICES CM 2005/G:11 RefD Jepsen, Jan Albert, Beredskabschef Fanø (personlig kontakt tel ) Johns DG and PC Reid (2001) An overview of plankton ecology in the North Sea Strategic Environmental Assessment-SEA 2 Technical Report 005- Plankton Sir Alister Hardy Foundation for Oceanic Science Johnston DW & DJ Wildish (1981) Avoidance of dredge spoil by herring (Clupea harengus) Bull Environ Contam Toxicol 26: Jørgensen T, S Løkkeborg og AV Soldal (2002) Residence of fish in the vicinity of a decommissioned oil platform in the North Sea ICES Journal of Marine Science Vol 59, Supplement 1, October 2002, pp S288-S293 Kingston PF (1987) Field effects of platform discharges on benthic macrofauna Phil Trans R Soc Lond B 316, Kingston PF (1992) Impact of offshore oil production installations on the benthos of the North Sea ICES J mar Sci 49: Kinze, CC et al, 2003, Fokus på hvaler i Danmark - afsluttende rapport, Biologiske Skrifter nr 2, 2003 Kiørboe T og F Møhlenberg (1982) Sletter havet sporene En biologisk undersøgelse af miljøpåvirkninger ved sand-og ralsugning Miljøministeriet Fredningsstyrelsen Kiørboe T, Frantsen, C Jensen & G Sørensen (1981) Effects of suspended sediment on development and hatching of herring (Clupea harengus eggs)estuarine, Coastal and Shelf Science 13, Kiørboe T, P Munk, K Richardson, V Christensen and H Paulsen (1988) Plankton dynamics and larval herring growth, drift and survival in a front area Mar Ecol Prog Ser Vol 44:

193 191 Knijn, RJ, T W Boon, H J L Heessen & J R G Hislop(1993) Atlas of North Sea Fishes ICES Cooperative Research Reports Copenhagen ICES Larsen, Bjarne, Beredskabsstyrelsen (personlig kontakt tel ) Lee, AJ & J W Ramster (eds 1981) Atlas of the seas around the British Isles Ministry of Agriculture, Fisheries and Food UK Liesbeth de Bakker, Oil Rig Confuses Migrating Birds Radio Nederland 2004 Lockwood S J (1988) The mackerel Its biology, Assessment, and the management of a fishery Farnham, Surrey Fishing News Books 181 Løkkeborg, S, OB Humborstad, T Jørgensen og AV Soldal (2002) Spatiotemporal variations in gillnet catch rates in the vicinity of North Sea oil platforms ICES Journal of Marine Science Vol 59, Supplement 1 October 2002 pp S294-S299 Love MS, J E Caselle og L Snook (2000) Fish assemblages around seven platforms in the Santa Barbara Channel area Fish Bull 98: MacDonald and Barrett, Mammals of Britain and Europe Collin's Field Guide, 1993 Mærsk Olie og Gas (2005) Vurdering af Virkningen på Miljøet fra Yderligere Brønde Juli 2005 Mærsk Olie og Gas AS, Vurdering af virkningen på miljøet ved udbygning af Halfdan området, april 2001 Mathers EM, D Houlihan og MJCunningham (1992) Estimation of saithe Pollachius virens growth rates around the Beryl oil platforms in the North Sea: a comparison of methods Mar Ecol Prog Ser Vol 86: Meier S TE Andersen, L Hasselbarg, OS Kjesbu, J Kungsøyr and A Svardal (2002) Hormonal effects of C 4 -C 7 alkylphenols on cod (Gadus morhua) Institute of Marine research Bergen April 2002 Messieh, S N, DJ Wildish & R H Peterson (1981)Possible impact of sediment from dredging and soil disposal on the Miramichi Bay herring fishery Can Tech Rep Fish Aquat Sci No 1008(Refereret i CD Levings The ecological consequences of dredging and dredge spoil disposal in Canadian Waters Associated committees on Scientific Criteria for environmental Quality NRCC No 18130) Miljøstyrelsen (1998) Vandmiljø-98 Miljøtilstanden i de åbne havområder samt status for det øvrige vandmiljøs tilstand i 1997 Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr

194 192 Miljøstyrelsen (2004) Indikator: Bruttoemissioner af drivhusgasser i alt udtrykt i mio tons CO 2 ækvivalenter - samt fordelt på CO 2, N 2 O, CH 4, HFC, PFC og SF6 Miljøstyrelsen 1978 Olieforurening i det marine miljø En rapport fra Miljøstyrelsens fagkyndige udvalg Ministerie van Verkeer en Waterstaat Falls of Migrant Birds An analysis of current knowledge, 15 November 1999 Moles A and BL Norcross (1998) Effects of oil laden sediments on growth and health of juvenile flatfishes Can J Fish Aquat Sci/J Can Sci Halieut Aquat 55 (3): Morton, O (1998) The storm in the machine New Scientist, 157: Mosbech, A, Predicting impacts of oil spills- an ecological science cope? DMU 2000 Munch-Petersen S (2005) Fiskebestande og fiskeri i 2005 Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU-rapport Munk P (1991) Changes in mean size and distribution of juvenile North Sea sprat (Sprattus sprattus) in the period ICES CM 1991 Paper JH:41 Munk P TG Nielsen (1994) Tropodynamics of the plankton community at Dogger Bank: Predatory impact by larval fish Journal of Plankton Research Vol 16 pp Munk, P, PJ Wright & NJ Pihl (2002) Distribution of the early larval stages of cod, plaice and lesser sandeel across haline fronts in the North Sea Estuarine and Coastal Marine Science 55: Munk, P, PO Larsson, D Danielsen & E Moksness (1999) Variability of frontal zone formation and distribution of gadoid fish larvae at the shelf break in the northeastern North Sea Marine Ecology Progress Series 177: Munk, P, PO Larsson, D Danielsen & E Moksness( 1995) Larval and small juvenile cod Gadus morhua concentrated in the highly productive areas of a shelf break front Marine Ecology Progress Series 125: Myhre LP, T Bausant, R Sundt, S Sanni, R Vabø, HR Skjoldal og J Klungsøyr (2004) Risk Assessment of reporductive effects of alkyl phenols in produced water on fish stocks in the North Sea Report AM-2004/018RF- Akvamiljø Myrberg AA (1990) The effects of man-made noise on the behaviour of marine animals Environ Int 16, (refereret i Scholik AR & HY Yan (2002)

195 193 National Environmental Research Institute (2003) Annual Danish Emissions Inventory Report to UNECE NERI Research Notes No 184, 2003 Nedwell J, A Turnpenny, J Langworthy & B Edwards (2003) Measurements of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton and observations of its effects on caged fish Report to Red Funnel Report Refrence 558 R 0207 NERI 2003 National Environmental Research Institute (2003) Annual Danish Emissions Inventory Report to UNECE NERI Research Notes No 184, 2003 No 12, page , 1999 Nøland SA, E Dragsund, SM Bakke, S Nesse, TR Nissen-Lie, T Møskeland (1999) Konsekvensutredning for Habitater på sokkelen Disponeringsalternativer for rørledninger og Kabler Rapport Nr Olje-og energidepartementet Offshore Technology OSD hydrocarbon release reduction campaign Report on the hydrocarbon release incident investigation project -1/4/2000 to 31/3/2001 Health and Safety Executive: Offshore Technology Report 2001/055 OLF 2003 Report for Norwegian Oil Industry Association (OLF): Seismic Surveys Impact on Fish and Fisheries Ingebret Gausland, Stavanger, March 2003 Olsgard F JS Gray (1995) A comprehensive analysis of the effects of offshore oil and gas exploration and production on the benthic communities of the Norwegian continental shelf Mar Ecol Prog Ser Vol 122: OSPAR (2000) Quality Status Report 2000, Region II-Greater North Sea OSPAR Commission, London OSPAR 1999 OSPAR Strategy on Environmental Goals and Management Mechanisms for Offshore Activities Reference number OSPAR 2000 OSPAR Decision 2000/3 on the Use of Organic-Phase Drilling Fluids (OPF) and the Discharge of OPF-Contaminated Cuttings OSPAR Strategies of the OSPAR Commission for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic Reference number: OSPAR Commission (2000) Quality Status Report 2000, Region II - Greater North Sea, OSPAR Commission, London OSPAR Commission Quality Status Report 2000 Region II Greater North Sea OSPAR Convention for the protection of the marine environment of the North- East Atlantic OSPAR Recommendation 2001/1 for the Management of Pro-

196 194 duced Water from Offshore Installations Meeting of the OSPAR Commission (OSPAR) Valencia: June 2001 OSPAR Decision 2000/2 on a Harmonised Mandatory Control System for the Use and Reduction of the Discharge of Offshore Chemicals, OSPAR 00/20/1- E, Annex 15 OSPAR OIC (2003) OSPAR document OIC 03/5/1, Annex 1 Reservoir oil on drill cuttings Rapport udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen December 2002 OSPAR Recommendation 2000/4 on a Harmonised Pre-screening Scheme for Offshore Chemicals, OSPAR 00/20/1-E, Annex 16 OSPAR Recommendation 2001/1 for the Management of Produced Water from Offshore Installations, OSPAR 01/18/1, Annex 5 Paeth, H and Hense, A (1999) Climate change signals in the North Atlantic OscillationCLIVAR Exchanges, 4, No 4, Planque, B (1997) Spatial and temporal fluctuations in Calanus populations sampled by the Continuous Plankton Recorder PhD thesis Universite Pierre et Marie Curie (Paris VI) 77pp Planque, B and Fromentin, JM (1996) Calanus and environment in the eastern North Atlantic I Spatial and temporal patterns of C finmarchicus and C helgolandicus Marine Ecology Progress Series, 134: Potential Impact of Production on the Toxicity of Produced Water Discharges Raitt, DFS (1967) Cod spawning in Scottish waters Preliminary investigations Internation Council for the Exploration of the Sea, CM, 1967/F:29, Figures pp Reay J (1970) Synopsis of Biological Data on North Atlantic Sandeels of the genus Ammodytes FAO Fisheries Synopses Rome FAO 82 Riley, JD & WG Parnell (1984) The distribution of young cod pp In: E Dahl, DS Danielssen, E Moksness & P Solemdal (ed) The Propagation of Cod Gadus morhua L Flodevigen rapportster, 1, Institute of Marine Research, Arendal Røe TI, S Johnsen, S Serigstad, HJ Beck (1997) Bioavailability of organic produced water components in the marine environment Statoil, Norsk Hydro og Olieindustriernes landsforening Scholik AR & HY Yan (2002) The effect of noise on the auditory sensitivity of the bluegill sunfish, Lepomis macrochirus Comparative Chemistry and Physiology Part A 133: 43-52

197 195 Simpson, AC (1959) The spawning of the plaice (Pleuronectes platessa) in the North Sea Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, Fisheries Investigations, Series II, Vol XXII, No 7, 111 pp Skov et al 1995 Important bird areas for sea birds in the North Sea including the channel and the Kattegat Birdlife International Ornis Consult Limited, Denmark) Soldal AV, I Svellingen, T Jørgensen og S Løkkeborg (2002) Rigs-to Reefs in the North Sea: Hydrostatic quntification of fish in the vicinity of a "semicold" platform ICES Journal of Marine Science Vol 59, Supplement 1, October 2002, pp S281-S287 Stanley DR og CA Wilson (1997) Seasonal and spatial variation in the abundance and size distribution of fishes associated with a petroleum platform in the northern Gulf of Mexico Can J Fish Aqat Sci/J Can Sci Haliet Aquat 54 (5): Statiol Efterforskning og Produktion A/S og DONG Efterforskning og Produktion A/S 2002 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) ved udbygning af licenserne 4/95, 6/95 og 16/98 Februar 2002 Statoil & DONG 2002 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) ved udbygning af licenserne 4/95, 6/95 og 16/98 Februar 2002 Statoil (1997), Vurdering af virkninger på miljøet Siri feltet Steward DB (2003) Possible Impacts on Overwintering Fish of Trucking Granular Materials Over Lake and River Ice in the Mackenzie Delta AreaCanada/Inuvialuit Fisheries Joint Management Committee Report v+12p Sundby, S (2000) Recruitment of Atlantic cod stocks in relation to temperature and advection of copepod populations Sarsia 85: Svendsen 2005 Fishery Activity Report Seismic 4D Acquisition Survey at South Arne Field Offshore Denmark Fishery Rep: Agner Svendsen Teknologirådet (2003a), Olietransport gennem danske farvande, Høring d 14 maj 2003 Teknologirådet (2003b), Mens vi venter på ulykken det danske beredskab til olieudslip kan blive bedre Torstensen E & Gjøsæter J (1995) Occurrence of O-group sprat (Spratt's sprat's) in the littoral zone along the Norwegian Skagerrak coast , compared with the occurrence of O-group herring (Clupea harengus Fisheries Research 21:

198 196 Turrell WR, Henderson EW, Slesser G, Payne R & Adams RD (1992) Seasonal changes in the circulation of the northern North Sea Continental Shelf Research 12, UKOOA (1999) Faunal Colonisation of drill cuttings pile based on literature review UKOOA Drill Cuttings Initiative Research and Development Programme Activity 21 Dames & Moore, NIOZ December 1999 UKOOA (2002) Environmental Emissions Monitoring System Guidelines for the Compilation of an Atmospheric Emissions Inventory Doc ref A-D-UM December 2002 UNEP (1985) The impact of water-based drilling mud discharges on the environment UNEP-Industry & Environment Overview Series Van Beek, FA, AD Rijnsdorp & R De Clerk (1989) Monitoring juvenile stocks of flatfish in the Wadden Sea and coastal areas of the southeastern North Sea Helgolander Meeresuntersuchungen 43: Whomersley P and GB Picken (2003) Long-term dynamics of fouling communities on offshore installations in the North Sea Journal of the MArine Biological Association of the UK 83: Cambridge University Press Wiese et Al: Seabirds at Risk around Offshore Oil Platforms in the North West Atlantic, Elsevier 2001 Wildish, DJ & J Power (1985) Avoidance of suspended sediments by smelt as determined by a new "single fish" behavioural bioassay Bull Environ Contam Toxicol 34: Wildish, DJ, AJ Wilson & H Akagi (1977) Avoidance by herring of suspended sediments from dredge spoil dumping ICES Fisheries Improvement Committee, CM1077/E:11, 1-6 Williams JM, Tasker ML, Carter IC & Webb A (1995) A method of assessing seabird vulnerability to surface pollutants Ibis 137: S147-S152 Winslade P (1974) Behavioural studies on the lesser sandeel Ammodytes marinus (Raitt) I The effect of food availability on activity and the role of olfaction in food detection Journal of Fish Biology Worsøe LA, MB Horsten & E Hoffman (2002) Gyde-og opvækstpladser for kommercielle fiskearter I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU-rapport nr Wright, PJ & Bailey, MC (1996) Timing of hatching in Ammodytes marinus from Shetlandwaters and its significance to early growth and survivorship Marine Biology, 126,

199 197 Zijlstra, JJ (1972) On the importance of the Wadden Sea as a nursery area in relation to the conservation of the southern North Sea fishery resources Symposium of the Zoological Society of London 29:

200 Appendiks 1 Methods for evaluating chemicals

201 1 Biological effects Discharge of chemicals, oil etc into the sea: First step: Pre-screening according to OSPAR Recommendation 2000/4 of chemicals to be discharged into the sea are based on the inherent properties of the chemicals and used as the basis for selecting the most hazardous chemicals for further evaluation Roughly the pre-screening divides the chemicals into three groups: No impact in the marine environment at discharge (A) Potential for unwanted effect at discharge (Ranking) Potential for unwanted effect at discharge and potential for effects on a longer term (B, C, D) In this report the following colour classification will be used for the three groups of chemicals: Green: pre-screening result A Yellow: pre-screening result Ranking Red: pre-screening result B, C and D Second step: The impact assessment will focus on chemicals evaluated with B, C, or D Impacts from chemicals evaluated with Ranking are only assessed if the discharge is of considerable high amounts If the chemical composition is known the impact assessment will be done for substances evaluated as above mentioned If a chemical contains more than one substance evaluated with B, C, or D, the assessment will be done on the environmentally worst substance For assessment of the discharge of oil, representative components in the oil will be selected and assessed The selection will be based on chemical analysis of the oil to represent the different oil fractions The PEC/PNEC ratio will be calculated for both water and sediment and used for the impact assessment If possible, estimation of PEC shall be based on local conditions at the discharge point If this is not possible uncertainty factors will be used For the estimation of PNEC no-effect concentrations in the marine environment will be searched in the current literature Uncertainty factors will be applied were necessary Simulation of the PEC/PNEC ratio will be done by use of a dilution model in order to estimate the distance at which the certain chemicals will impact the environment Effect from discharge of heavy metals contained in the drilling chemicals will be evaluated as well Estimated PEC values are compared to OSPAR's Ecotoxicological Assessment Criteria

202 Appendiks 2 Detaljeret oversigt over forbrugte kemikalier

203 1 Benyttede kemikalier Nedenstående liste indeholder en detaljeret oversigt over faktisk anvendte kemikalier siden idriftsættelsen af platformen Handelsnavn Produktbeskrivelse (anvendelse) Forbrug [m3] TROS PT6038G Emulsionsbryder 20,1 48,8 54,0 73,1 I - DYNO EB 898B Emulsionsbryder 2, SERVO CC3344 Emulsionsbryder 0, TROS 6026E Emulsionsbryder 2, TROS 6026A Emulsionsbryder 2, Nalco 6059 Emulsionsbryder 0, Nalco 6002 Emulsionsbryder 0, DYNO T Emulsionsbryder 0, DYNO SI-4480 Belægningsbryder 23,1 31,0 40,6 69,9 21,0 II - DYNO DF-528 Skumdæmper 19,7 4,5 0,7 0,4 - - DYNO KI-384 Korrosions inhibitor 8,1 32,1 28,4 33,2 III 29,39 TEG Gas tørrer 19,0 2,7 6,4 12,0 15,8 14,9 DYNO HR-2512 H2S-fjerner 23,5 40,5 59,6 65,0 - - DYNO MB-549 Hypoklorit 82,0 12,6 78,0 144,6 34,2 IV - DYNO OR-13 Iltfjerner 3,9 15,2 19,1 26,1 - - ST 890C Belægningsbryder 2,3 18,5 36, TC1005 Iltfjerner 7,9 30,2 33,6 53,2 70,6 61,03 DYNO CC-115 Rensemiddel 1, DYNO KI-302C Korrosions inhibitor 0, Turbotect 667 Brændselsadditiv 0, Turbotect 950 Rensemiddel 0, Metanol Hydrat inhibition - 0,4 1,3 4,4 4,48 - DYNO OR-13 DK Iltfjerner - 0, PE 7410 C Koaguleringsmiddel - 2,4 2,8 1,9 V - DYNO MB-522C Biocid - 23,9 24,7 11,5 4,86 VI - DYNO DF550 Skumdæmper - 1,1 7,7 10,6 7,39 VII 7,74 2-Fluorbenzoeacid Tracer in SA-6-0, Fluorbenzoeacid Tracer in SA-8-0, TROS FeX Syrerensemiddel - - 9,4 6,6 7,0 1,6 TROS Scalesolv XFE Alkalirensemiddel ,2-2,0 - TROS Surftreat 7505 C Rensemiddel - - 8, Avista RoClean P111 Alkalirensemiddel ,0 5,5 5,5 2,3

204 2 Handelsnavn Produktbeskrivelse (anvendelse) Forbrug [m3] TROS FT-552 Drag reducer - - 0,4 12,7 - - BESMA Maxi3 Rengøringsmiddel - - 0, BESMA Multes Rengøringsmiddel - - 0, PHASETREAT Emulsionsbryder ,6 - - PHASETREAT Emulsionsbryder ,6 - - FOAMTREAT 922B Skumdæmper ,1-0,6 SCAVTREAT 7103 H2S-fjerner ,2 68,6 105,32 SCALETREAT 890C Belægningsbryder ,6 27,5 42,05 SCALETREAT 7815 Belægningsbryder ,3 232,9 287,75 TRACER chemicals TRACER kemikalier ,009 0,036 - GE Betz MCT 511 SRP-rensemiddel ,0 0,8 - CC-5105 Rengøringsmiddel ,75 0,85 0,7 BIOTREAT 7407 Biocid ,2 13,26 PHASETREAT 6038G Emulsionsbryder ,1 - PHASETREAT 7619 Emulsionsbryder ,7 62,69 Na HYPOKLORIT Hypoklorit ,4 105,4 Avista RoQuest FS Flocculant (SRP) ,66 I Erstattes af PHASETREAT 7619 i løbet af 2004 II Erstattes af SCALETREAT 7815 i løbet af 2004 III Erstattes af ikke fastlagt kemikalie IV Erstattes af natriumhypoklorit (13-15%) i løbet af 2004 V Erstattes af ikke fastlagt vandinjektionskemikalie VI Erstattes af BIOTREAT 7407 i løbet af 2004 Udledte kemikalier Nedenstående liste indeholder en detaljeret oversigt over faktisk udledte kemikalier siden idriftsættelsen af platformen Handelsnavn Produktbeskrivelse (anvendelse) Kemikalier til havet [m 3 ] TROS PT6038G Emulsionsbryder 4,1 10,2 10,8 14,6 - - DYNO EB 898B Emulsionsbryder 0, SERVO CC3344 Emulsionsbryder 0, TROS 6026E Emulsionsbryder 0, TROS 6026A Emulsionsbryder 0, Nalco 6059 Emulsionsbryder 0, Nalco 6002 Emulsionsbryder 0,

205 3 Handelsnavn Produktbeskrivelse (anvendelse) Kemikalier til havet [m 3 ] DYNO T Emulsionsbryder 0, DYNO SI-4480 Belægningsbryder 32,1 31,0 40,6 69,9 21,0 - DYNO DF-528 Skumdæmper 0,02 0,05 <0,01 <0, DYNO KI-384 Korrosions inhibitor 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,29 TEG Gas tørrer 0,3 0,04 0,1 1,0 1,6 1,5 DYNO HR-2512 H2S-fjerner 23,5 40,5 59,6 65,0 - - DYNO MB-549 Hypoklorit 81,5 10,1 30,0 54,9 13,7 - DYNO OR-13 Iltfjerner 3,9-1,9 2,6 - - ST 890C Belægningsbryder 2,3 18,5 12, TC1005 Iltfjerner 7,9 30,2 11,0 17,4 24,0 20,8 DYNO CC-115 Rensemiddel 1, DYNO KI-302C Korrosions inhibitor 0, Turbotect 667 Brændselsadditiv Turbotect 950 Rensemiddel 0, Metanol Hydrat inhibition - 0,004 0,1 0,4 0,45 - DYNO OR-13 DK Iltfjerner PE 7410 C Koaguleringsmiddel - 2,4 0,9 0,6 - - DYNO MB-522C Biocid - 10,8 2,5 1,1 0,49 - DYNO DF550 Skumdæmper - - 0,8 1,1 0,74 0,77 2-Fluorbenzoeacid Tracer in SA Fluorbenzoeacid Tracer in SA-8-0, TROS FeX Syrerensemiddel - - 9,4 6,6 7,0 1,6 TROS Scalesolv XFE Alkalirensemiddel ,2-2,0 - TROS Surftreat 7505C Rensemiddel - - 8, Avista RoClean P111 Alkalirensemiddel ,0 5,5 5,5 2,3 TROS FT-552 Drag reducer - - <0,01 <0, BESMA Maxi3 Rengøringsmiddel - - 0, BESMA Multex Rengøringsmiddel - - 0, PHASETREAT Emulsionsbryder , PHASETREAT Emulsionsbryder , FOAMTREAT 922B Skumdæmper ,01-0,06 SCAVTREAT 7103 H2S-fjerner ,02-0 SCALETREAT 890C Belægningsbryder ,3 9,7 14,7 SCALETREAT 7815 Belægningsbryder ,06 2,3 2,87 TRACER chemicals TRACER kemikalier <0,005 <0,004 -

206 4 Handelsnavn Produktbeskrivelse (anvendelse) Kemikalier til havet [m 3 ] GE Betz MCT 511 SRP-rensemiddel ,0 0,8 - CC-5105 Rengøringsmiddel ,75 0,85 0,7 BIOTREAT 7407 Biocid ,7 1,33 PHASETREAT 6038G Emulsionsbryder ,4 - PHASETREAT 7619 Emulsionsbryder ,4 21,9 Na HYPOKLORIT Hypoklorit ,2 Avista RoQuest FS SRP Flocculant ,4 TEST CHEMICALS (mængden lig mængde udledt til havet) FLOCTREAT 3950 NOWSOLVE DR P3 AQUACLEAN LAC SOLISEP MTP 150 WS 50 Flokkuleringsmiddel (SRP) Rengøringsmiddel (rør) SRP-rensemiddel (SRP) Flokkuleringsmiddel (SRP) Rengøringsmiddel (rør) , , , , ,03 - Avista RoClean P11 Cleaner (SRP) ,6 Cleanrig HP Rig Wash kg PHASETREAT 6144 Demulsifier (0,36 m3) ,13

207 Appendiks 3 Evalueringsmatrice for miljøeffekter

208 1 Tabel 151 Sandsynlighedskriterier for definering af rutinemæssige og ikke-rutinemæssige aktiviteter og hændelser Kategori Beskrivelse Sandsynlighed (ikke-planlagte hændelser) Frekvens (planlagte hændelser) Sikkert Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Vil med sikkerhed ske Gælder for all planlagte hændelser Stor sandsynlighed for hændelse under normal operation, under hensyntagen til den foreslåede kontrol/de forebyggende tiltag Ikke-sjældent under normal operation, under hensyntagen til den foreslåede kontrol/de forebyggende tiltag, eller hyppigere under abnorm operation Usandsynligt under normal operation, under hensyntagen til den foreslåede kontrol/de forebyggende tiltag, eller lejlighedsvis under abnorm operation Ekstremt usandsynligt under hensyntagen til den kontrol/de forebyggende tiltag som skal være på plads Sandsynlighed: en gang pr kausale begivenhed Frekvens: kontinuert eller hver gang den kausale hændelse forløber Sandsynlighed: en gang pr 2-50 begivenhed Frekvens: dagligt - hver tredje måned Sandsynlighed: en gang pr begivenhed Frekvens: hver tredje måned - en gang årligt Sandsynlighed: en gang pr begivenhed Frekvens: en gang årligt - en gang hvert 10 år Sandsynlighed: en gang pr > begivenhed Frekvens: > 10 år Tabel 152 Konsekvenskriterier for definition af karakteristika for miljøpåvirkninger Kategori Miljøpåvirkning Miljøkonsekvenser Alvorlig Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfære Socioøkonomi Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan Lille mulighed for restitution til et repræsentativt antal (over flere årtier i stærkt påvirkede områder) Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan Lille mulighed for restitution til et repræsentativt antal (over flere årtier i stærkt påvirkede områder) Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter på regionalt, nationalt eller internationalt plan Lille mulighed for restitution til et repræsentativt antal (over flere årtier i stærkt påvirkede områder) Permanente irreversible påvirkninger af internationalt vigtige økosystemer eller nationalt beskyttede områder eller arter, feks Vadehavet Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer over det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Syd Arne feltet og årligt mere end 3% af de samlede emissioner i Danmark Permanente udbredte påvirkninger af samfundsmæssige og/eller økonomiske interesser for afhængige erhverv, virksomheder, befolkningsgrupper eller individer

209 2 Kategori Miljøpåvirkning Miljøkonsekvenser Stor Moderat Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfære Socioøkonomi Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfære Socioøkonomi Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter indenfor et stort område af havbunden (generelt mere end 1000 m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg, med begrænset mulighed for restitution til normale sunde forhold Restitution til repræsentativt niveau vil generelt være tiårsperioder i stærkt påvirkede områder Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter indenfor et stort regionalt område, med begrænset mulighed for restitution til normale sunde forhold Restitution til repræsentativt niveau vil generelt være tiårsperioder i stærkt påvirkede områder Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk vigtige arter indenfor et stort regionalt område, med begrænset mulighed for restitution til normale sunde forhold Restitution til repræsentativt niveau vil generelt være tiårsperioder i stærkt påvirkede områder Alvorlige, men dog reversible påvirkninger af internationalt vigtige økosystemer eller nationalt beskyttede områder eller arter, feks Vadehavet Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer over det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Syd Arne feltet og årligt 2-3% af de samlede emissioner i Danmark Betydelige, men dog reversible påvirkninger af samfundsmæssige og/eller økonomiske interesser for afhængige erhverv, virksomheder, befolkningsgrupper eller individer Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter indenfor et stort område af havbunden (generelt indenfor, men som kan være mere end 1000 m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg Dette giver generelt en forstyrrelse (nedbrud/sammenbrud), med mulighed for restitution til normale sunde forhold indenfor adskillige år (typisk under ti år, men kan vare længere tæt på kilden) Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk eller kulturelt vigtige arter indenfor et lokalt område eller udover perimeteren for onshore anlæg Dette giver generelt en forstyrrelse (nedbrud/sammenbrud), med mulighed for restitution til normale sunde forhold indenfor adskillige år (typisk under ti år, men kan vare længere tæt på kilden) Nedbrydning eller tab af habitater eller økologisk eller kulturelt vigtige arter indenfor et lokalt område eller udover perimeteren for onshore anlæg Dette giver generelt en forstyrrelse (nedbrud/sammenbrud), med mulighed for restitution til normale sunde forhold indenfor adskillige år (typisk under ti år, men kan vare længere tæt på kilden) Reversible påvirkninger for internationalt vigtige eller nationalt beskyttede områder eller arter, feks kystområder i Jylland, som ikke er afgørende for status eller forvaltning af disse områder eller arter Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer over det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Syd Arne feltet og årligt mindre end 2% af de samlede emissioner i Danmark Midlertidige (på en skala fra uger til måneder) påvirkninger, der er til ulempe for afhængige erhverv, virksomheder, befolkningsgrupper eller individer, men ikke til skade for lokalmiljøet eller de socioøkonomiske forhold Mindre Fisk Forstyrrelse af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter indenfor et lokaliseret område af havbunden (generelt indenfor men

210 3 Kategori Miljøpåvirkning Miljøkonsekvenser som kan være mere end 500 m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk indenfor måneder afhængig af tidspunktet for hændelsen i forhold til det årlige tilvækstmønster) Ubetydelig Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfære Socioøkonomi Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfære Socioøkonomi Forstyrrelse af habitater eller økologisk vigtige arter indenfor et lokalt område Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk indenfor måneder afhængig af tidspunktet for hændelsen i forhold til det årlige tilvækstmønster) Forstyrrelse af habitater eller økologisk, vigtige arter indenfor et lokalt område Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk indenfor måneder afhængig af tidspunktet for hændelsen i forhold til det årlige tilvækstmønster) Forstyrrelse af habitater eller økosystemer indenfor et lokaliseret område af havbunden (generelt indenfor men som kan være mere end 500 m fra kilden) eller udover perimeteren for onshore anlæg Dette fører til korttidsforstyrrelse med mulighed for hurtig restitution til et normalt, sundt, repræsentativt niveau (typisk indenfor måneder) Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer indenfor det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Syd Arne feltet og årligt mindre end 2% af de samlede emissioner i Danmark Lokale og kortvarige påvirkninger af ressourcekvalitet og -tilgængelighed (dvs af vand, energi, råvarer eller arbejde) som indvirker på enkeltindividers velvære Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter tæt på kilden Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økologisk vigtige arter tæt på kilden Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økologisk vigtige arter tæt på kilden Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Lokale, kortvarige forstyrrelser af habitater eller økosystemer tæt på kilden Mulighed for hurtig restitution til normal, sund, repræsentativ tilstand (generelt i løbet af timer til dage) Emissioner til atmosfæren i daglige niveauer indenfor det aktuelle vedtagne daglige gennemsnit Syd Arne feltet og årligt mindre end 1% af de samlede emissioner i Danmark Ubetydelige små påvirkninger af socioøkonomiske forhold Positiv Fisk og fugle Styrkelse af habitater eller økologisk, kommercielt eller kulturelt vigtige arter

211 4 Tabel 153 Evalueringsmatrice for produktionsaktiviteter Frekvens Sikkert Konsekvens Meget sandsynligt Sandsynligt Usandsynligt Meget usandsynligt Rød: Gul: Grøn: Blå: Grå: Positiv Ubetydelig Mindre Moderat Stor Alvorlig 1 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Dette er for Hess Denmark et på længere sigt ikke-acceptabelt niveau 2 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Der arbejdes med løbende forbedring 3 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Risiko/ påvirkning holdes under observation Positiv påvirkning Fravalgt - ikke relevant

212 Appendiks 4 PEC/PNEC-beskrivelse

213 6 Methodology for calculations of PEC/PNEC ratios The environmental impact assessment of chemicals and aqueous discharges or spills is based on the comparison of calculated Predicted Environmental Concentration (PEC) and Predicted No Effect Concentration (PNEC) When PEC is larger than PNEC, the concentration in the environment exceeds the concentration at which the chemical is considered not to exert any toxic effects The model corresponds with CHARM project /Karman et al, 1996 and Thatcher et al, 2001/ Discharge specific chemical concentrations (C w ) are used in the model, which is more precise than using the generic calculation of C w in CHARM The discharged chemicals may either stay in the water column or drop to the sediment on the seabed with settling particles PEC and PNEC are, therefore, calculated for both water and sediment Staying in the water column, the concentration of the chemical will decrease with time due to dilution, sedimentation and biodegradation Once in the sediment, the concentration will depend on the partitioning of the chemical between sediment and water, and the chemical's potential for biodegradation By the use of the dilution model, the distance at which the chemical will impact the pelagic environment may be calculated Due to the rapid dilution of the discharges, biodegradation in the water column is ignored The distance at which the chemical will impact the benthic environment is calculated under the assumption that the sedimenting particles settle evenly around the platform under the influence of a standard refreshment rate of the seawater Biodegradation in the sediment is assumed to occur only approx 10% of the time due to bioturbation of anaerobic marine sediments and resulting oxygen depletion The potential for bioaccumulation of discharged chemicals is assessed on the basis of information on bioconcentration factors (BCF) or octanol-water partition coefficients (P ow ) The potential for bioaccumulation is not quantified Calculation of PEC and PNEC Calculation of PEC water and PNEC pelagic PEC water designates the predicted environmental concentration at a given distance from the point of discharge In this assessment PEC water is calculated for distances of 100 m; 250 m; 500 m; 1,000 m; 1,780 m and 5,000 m (1,780 m being the radius of a circle with the area of 10 km 2 ) Based on the maximum concentrations at these distances, a graph showing the concentration as a function of the distance is produced and the distance at which PEC water equals PNEC pelagic is deducted PEC water is calculated using the dilution model described in Section 000 This model is validated through field work carried out by scientific workers and is recognised through the last years where COWI has used the model The dilution model is more advanced than for instance the dilution model of CHARM

214 7 PNEC pelagic is deducted from reported results of ecotoxicological tests and the application of assessment factors The endpoint of the ecotoxicological tests is most commonly LC50 and EC50 values LC50 values designate the concentration at which 50% of the tested organisms die, whereas EC50 values designate the concentration at which the tested parameter (eg growth rate, immobilisation) is inhibited by 50% In order to predict the concentration, at which the chemical is not anticipated to cause adverse effects to the ecosystems, the ecotoxicological endpoint value is divided with an assessment factor The size of the assessment factor depends on the amount and character of the data available for the assessment Table 151 indicates the assessment factors applied The assessment factor is applied to the lowest value available among the set of endpoints for the chemical Effect assessment of discharged products has been carried out under the assumption that the product can be defined by the properties of each of its compounds and the total toxicity of the product Effect assessment of discharged products has been carried out for each non-plonor compound The concentration of the compound in the product is often given as an interval In these cases the assessments are made conservative: the lowest concentration is used for calculating toxicity (EC) and the highest concentration is used for calculating the water concentration (C w ) Table 151 Assessment factors for converting ecotoxicological endpoint data into PNEC Assessment Factors NOEC values At least data for algae, crustacean and fish Data but not for algae, crustaceans and fish EC 50 and LC 50 values At least data for algae, crustaceans and fish Data but not for algae, crustaceans and fish No data NOEC/10 NOEC/10 NOEC/10 NOEC/10 or EC 50 /100 NOEC/10 or EC 50 /1000 Not relevant No data EC 50 /100 EC 50 /1000 No result Calculation of PEC sediment and PNEC benthic PEC sediment is calculated using the following formulas: PEC sediment = C w * D regional * P sw * (1-d sediment ) (1) D regional Fw Vp = (2) r + d 1 P sw = f oc * P ow (3)

215 8 d sediment = 1 - (1-d 1 ) 365 (4) d = log(1 d 28 ) 28 (5) in which: C w = Concentration of the chemical before discharge (mg/l) D regional = Regional dilution factor P sw = Partition coefficient between sediment and water d sediment = Degradation of a substance in the sediment after 1 year (fraction) F w = Volume of produced water discharged (m 3 /day) V p = Volume of water per platform (m 3 ); standard platform area (10 km 2 ) * the depth at the satellite fields (60 m) r = Refreshment of the seawater in the area around the platform; standard value: 024 day -1 d 1 = 1 day biodegradation (fraction) d 28 = 28 day biodegradation (fraction) f oc = Fraction organic carbon in sediment (fraction of wet weight); standard value: 004 P ow = Partition coefficient between octanol and water PNEC benthic may be calculated using ecotoxicological endpoint values for sediment reworking animals and applying the assessment factors presented in Table 151, or by converting PNEC pelagic to PNEC benthic by the following formula: PNEC benthic = P sw * PNEC pelagic Dilution model Introduction This report describes the formulas used by COWI for calculating the dilution of wastewater discharged to the sea from platforms in the North Sea This model has not been validated scientifically by COWI in the North Sea, but it is based on field work carried out by scientific workers and is recognised through the last years where COWI has used this model in projects for municipalities and the industry in Denmark and abroad The formulas are valid for the case with no or only weak stratification in the sea This means no or only small density differences between the surface water and the bottom water which is the normal situation at water depths up to about 40 m in the North Sea Around the satellite fields, situated at 60 m depth, stratification may occur occasionally, and the dilution model will not be able to model transport across the stratification layer However, this layer will act as a boundary for the plume to pass on to the section below the layer Therefore, as a worst case description, the model is used with a standard depth of 40 m, assuming that a stratification layer will limit the mixing of the plume below 40 m

216 9 The dilution of wastewater depends on many physical processes Near to the outlet, ie in the so-called near field, the dilution is governed by the characteristics of the discharge: Outlet velocity, density, diameter, etc Farther from the outlet, ie in the far field, the dilution is governed by the characteristics of the receiving water: Depth, current velocity, wind and waves, etc In sections 32 and 33, the dilution in the near field and in the far field are described In 34 the uncertainty in the dilution calculations is described The near field In the near field momentum from the outlet and buoyancy phenomena dominate the dilution If the density of the wastewater equals that of the seawater there will be no buoyancy In this case the discharge will form a pure jet governed by the outlet momentum With no outlet momentum, but a density difference between the wastewater and the seawater the discharge will form a pure plume If the density of the waste water is lower or higher than the density of the sea water, the waste water will rise to the sea surface or fall down to the bottom of the sea If both momentum and buoyancy are present the discharge may be called either a jet or a plume, depending on the size of the so-called densimetric Froude number: F = V o og D o ( 21 ) 1 O = ρ - a 0 ρ a ρ ( 22 ) 2 in which: V o : Outlet velocity (m/s) o : Outlet density difference (no dimension) g: Acceleration of gravity (= 981 m/sec 2 ) D o : Diameter of outlet (m) ρ a : Density of ambient water, ie seawater (kg/m 2 ) ρ o : Density of waste water (kg/m 3 ) If F is greater than one, momentum dominates, and the discharge will act mostly as a jet If F is less than one, the discharge will act mostly as a plume

217 10 Normally, the initial dilution is interpreted as the dilution from the outlet to the sea surface or the sea bottom If the outlet is a horizontal jet, the wastewater will spread horizontally In this situation, an initial dilution cannot be defined The general equation describing the velocity and the dilution in the centre axis for vertical jets and plumes are /Abraham, 1963/: V V max o = 62 D s o s Do F 2 1/3 ( 23 ) 3 S min = 018 s 2 ( ) D s o Do F 24 4 in which: V max : Maximum velocity, ie the centre axis velocity (m/s) S min : Minimum dilution, ie the centre axis dilution s: Distance from outlet (m) Equations similar to Eqs 23 and 24 have been developed by others, eg /Cederwall, 1968/ For pure jets, ie F, the Eqs 23 and 24 reads: 1/ 3 V V max o = 62 D s o ( 25 ) 5 S min = 018 s ( 26 ) 6 Do These equations are valid for all directions of jets, ie including horizontal and vertical jets Instead of the constant 018 /Fisher, 1979/ proposes 020 With no outlet momentum, ie F 0, the Eqs 23 and 24 describe the pure plume situation: V V max o = 43 F -2/ 3-1/ 3 s ( 27 ) 7 Do 5/3-2/ 3 s S min = 0109 F ( 28 ) 8 Do Instead of the constant 0109, /Fisher, 1979/ proposes 0129

218 11 If the outlet is horizontal, Eqs 25 and 26 may be used for jets as explained above For plumes, the following simple equation may be used /Liseth, 1977/: S min = 2 s ( 29 ) 9 3 Do This equation is valid for s/d o F greater than one and less than 20 Outside this range, graphical solutions may be used, see eg /Liseth, 1977/ For jets the mean dilution will be between 14 and 20 times the minimum dilution This range may also be used for plumes as a reasonable approximation The maximum concentration in the centre axis is the reciprocal of the minimum dilution If the wastewater is diluted before it is discharged to the sea, the maximum concentration is: C max = C S o min ( 210 ) 10 in which C o : Concentration of matter in outlet water The far field By an analogy to molecular diffusion, see eg /Fisher, 1979/, the dispersion of wastewater in the far field it is assumed to follow Fick's Law This law states that the mass of waste crossing a unit area per unit time in a given direction is proportional to the gradient of waste concentration in that direction Using Fick's Law the one-dimensional equation describing the dispersion in case of no convection is: C t = D 2 C () x in which C: Concentration, ie volume waste water to volume seawater (m 3 /m 3 ) t: Time (sec) x: Coordinate (m) D: Dispersion coefficient (m 2 /sec) The term dispersion describes the combined dispersal owing to turbulent diffusion and spatial velocity variations In the ocean there will often be a velocity variation between top and bottom, leading to different velocities of wastewater between top and bottom The result will be a larger mixing than in the case of no spatial velocity variations In the one-dimensional case, if all waste to time t = 0 is placed in the plane x = 0, the solution to Eq 31 is, see eg /Engelund, 1968/:

219 12 C = 1 2 πdt 2 x exp - ( 32 ) 12 4Dt This equation equals the well-known Gaussian equation, if 2 σ = 2Dt () in which σ 2 : Variance (m 2 ) In the far field the wastewater follows the mean current in the sea Calling the horizontal coordinate in the current direction x 1, the mean velocity of the sea current is: U = x 1 t () In the two-dimensional case (plume), in case of a steady outflow of waste to the sea the transport of waste is: o C (x 1, x 2, x 3,) dx2dx3 Q = U () in which: Q o : Waste water transport (m 3 /sec) x 1 : Horizontal coordinate in the flow direction (m) x 2 : Horizontal coordinate lateral to the flow direction (m) x 3 : Vertical coordinate lateral to the flow direction (m) Assuming Gaussian concentration profiles, ie using Fick's Law we have: C( x,x,x ) = C( x,0,0) - x x exp ( 36 ) 16 2σ2 2σ2 For the Gaussian distribution the following equation is valid: 1 - x 2 dx = 1 2π exp 2 ( 37 ) 17 Inserting Eq 37 in Eqs 36 and 35 yields: Q o = UC (x 1,0,0) 2π σ2σ 3 () C (x 1, 0, 0) is the concentration at the centre line of the plume, ie the maximum concentration The reciprocal of this value is the minimum dilution:

220 13 S = 2 π U σ σ Q 2 3 min () If the wastewater is discharged at the surface or near the bottom, mixing from the top or the bottom of the plume is impossible In this case, the dilution is only 50%: π S min = U σ2σ3 ( 310) 20 Q o Using Eqs 33 and 34 in Eq 310 we get: πu S min = 2D x 1 2D x ( 311) 21 Q U U or: o S min = K Ux 1 y ( 312) 22 Q o in which y: Depth of water (m) and K: Constant defined by: K = 2 π D2D3 yu ( 313) 23 The length scale of the vertical fluctuations is considerably smaller than for the horizontal fluctuations For this reason, the vertical dispersion coefficient, D 3, is much smaller than the horizontal coefficient, D 2 Field experiments have shown, see eg /Koh and Fan, 1970/, that D 3 depends on the vertical density gradient In relatively shallow waters, ie depths less than about 40 m, the density gradient is normally small This means that in the Danish sector of the North Sea, the influence of density gradients may be neglected In coastal waters, the following dispersion coefficients may be applied /Odgaard, 1976/: D 2 = Uy ( 314) 24 D 3 = 0004 Uy ( 315) 25 In the ocean, D 2 and D 3 will be smaller than in coastal waters, especially due to smaller spatial velocity variations To take care of this, a reduction constant, k, is introduced:

221 14 D 2 = k Uy ( 316) 26 D 3 = k 0004 Uy ( 317) 27 The following values of k are used: Coastal waters: k = 10 Ocean, surface layer: k = 007 Ocean, medium layer: k = 0035 Ocean, bottom layer: k = If, as an example, the water depth is 40 m and the velocity of the ocean current is 01 m/sec, the dispersion coefficients in the surface layer are: D 2 = 028 m 2 /sec D 3 = 0001 m 2 /sec In /Schroeder, 1976/ the following ranges are given: D 2 = m 2 /sec D 3 = m 2 /sec It is seen that the values based on Eqs 316 and 317 are in the middle of the range Inserting the constants k in Eqs 313, 316 and 317 gives the following results: Coastal waters: K = 040 Ocean, surface layer: K = 0028 Ocean, medium layer: K = 0028 Ocean, bottom layer: K = 0007 For the medium layer, k = 0035 has been used, and mixing from both top and bottom of the plume For this reason there is no difference between the surface and the medium layers The corresponding plume dilution equations may be established using the above given values for K and Eq 312: Coastal waters: S min = 04 Ux 1 y ( 318) 28 Q Ocean, surface layer and medium layer: S min = 0028 Ux 1 y ( 319) 29 Q Ocean, bottom layer: S min = 0007 Ux 1 y ( 320) 30 Q o o o

222 15 In case of a single puff-discharge, ie a momentary outlet, there will be mixing in the direction of the current as well The dispersion coefficient in this direction, D 1 is an order of magnitude larger than D 2, ie: D 1 = k 10 U y ( 321) 31 The dilution equation corresponding to Eq 310 reads: π 2 π σσσ S min = ( 322) 32 V o in which V o = Total volume of waste discharge (m 3 ) Using the same principles as for the plume we get: Coastal waters: S min = 445 ( yx ) 1 ( 323 ) 33 V o Ocean, surface layer: S min = 0082 ( yx ) 3/2 1 ( 324) 34 V o Ocean, medium layer: S min = 0058 ( yx ) 3/2 1 ( 325) 35 V o Ocean, bottom layer: S min = 0010 ( yx ) 3/2 1 ( 326) 36 V o The constant K for the surface layer differs from the constant K for the medium layer The reason is that K in the puff case depends non-linearly on k, while in the plume case there is a linear dependence The PUFF model: If the discharge is neither a plume nor a jet, COWI's PUFF model may be used This model uses a series of puffs, simulating a discharge limited in time Each puff is treated as a single puff and the resulting concentration is obtained by superposing these single puffs The sea current in the Danish sector has been measured by DHI /DHI, 82-85/ The typical velocity in the bottom layer is m/sec and in the surface layer m/sec As conservative values the following velocities normally have been used by COWI: 3/2

223 16 Surface and medium layer: 008 m/sec Bottom layer: 005 m/sec Other velocities may be used, for instance an actual distribution of velocities at a given site (eg a current rose) This may be used to establish several dilution lines, each representing a given fraction of the time in which the dilution will be greater (or smaller) than indicated by the line Uncertainty The concentrations in the sea estimated by the formulas presented in chapters 2 and 3 are encumbered by uncertainties, eg due to fluctuations in the discharge and variations in the sea current To take care of such uncertainties, either conservative parameters or uncertainty factors (UF) may be used In the calculations performed by COWI, both concepts are used as will be explained in this chapter Furthermore, reference will be made to the methods used for onshore industries, illustrated by the considerations carried out in connection with the discharge of waste water from Junckers Industrier /VKI, 1991/ and /Miljøstyrelsen, 1992/ The concept of uncertainty factors is described in these three references The basic idea is that the concentration of a given toxic matter in the environment (the sea) shall be less than the concentration with no effects on the environment: NEC C > 1 ( 41 ) 37 in which: NEC: No effect concentration (theoretic) C: Concentration in the environment (theoretic) If NEC and C are assessed using a limited or an uncertain knowledge - which is the normal situation - uncertainty factors (UF) may be introduced By definition these factors are greater than one, and we have: NEC C = NOEC / UF PEC UF NOEC PEC > 1 ( 42 ) 38 or

224 17 NOEC PEC > 1 UF NOEC UF PEC ( 43 ) 39 in which: NOEC: PEC: No observed effect concentration Predicted environmental concentration, eg based on the formulas in chapters 2 and 3 UF NOEC : Uncertainty factor, NOEC UF PEC : Uncertainty factor, PEC The greater the uncertainty is, the greater the UF should be In this report dealing with dilution, only UF PEC will be treated The analysis is based on the formulas described in chapters 2 and 3 Referring to /VKI, 1991/ the uncertainty factor UF PEC mainly depends on: Variation in the waste water discharge Uncertainty in the data and in the calculation of the dilution in the sea The variation in the discharge rate of toxic matter, m o, is included in the uncertainty factor UF NEC, see /VKI, 1991/ This means that m o may be understood as a fixed parameter when dealing with UF PEC, while the discharge rate of wastewater may fluctuate Normally, the discharge rate of toxic matter is small compared to the discharge rate of wastewater For this reason the concentration in the outlet is: o C o = m Q o ( 44 ) 40 in which: m o : Discharge rate of toxic matter (m 3 /sec) Q o : Discharge rate of wastewater (m 3 /sec) In case of a continuous discharge, combination of Eqs 44, 26, 29, 319 and 320 yields: Near field: PEC = C S = md Q k s o o o min o n ( 45 ) 41 Far field: PEC = C S o min = mo KFUx1y ( 46 ) 42

225 18 The constant k N is 018 or 2/3 and the constant K F is 0028 or 0007, as described in chapters 2 and 3 In case of a momentary discharge, an analysis similar to the following analysis for the continuous discharge may be carried out The discharge rate of toxic matter, m o, may with regard to PEC be understood as a fixed value as explained above Furthermore, the outlet diameter, D o, and the distance from the outlet, s or x 1, may be regarded as well-known parameters without uncertainties Therefore, dealing with the near field dilution, the only parameters encumbered by uncertainties are Q o and k N In the near field, eg just after the termination of the initial dilution, acute effects are most important This means that the concentration considered should correspond to peak values modified due to equalization before the outlet, eg in the tanks of the treatment plant From Eq 45 it is seen that a low Q o results in a high concentration /VKI, 1991/ proposes the use of the 95% fractile of the discharge flow (in the "low" end) This concept of using conservative (ie small) wastewater flows has been used by COWI too The constant k N is well documented and with only a small uncertainty Far field The PEC in the far field used for the discharge from Junckers Industrier is the mean concentration from top to bottom, ie corresponding to full mixing in the entire water column The dilution equation used by COWI, Eq 46, does not describe the mean, but the maximum concentration For this reason no UF PEC is needed The influence of currents etc has for the discharge from Junckers Industrier been treated by using data yielding the maximum concentration in a four-dayperiod, ie the concept of conservative parameters This is in accordance with COWI's use of a small sea current, m/sec In the far field, ie hundreds of metres from the outlet, chronic effects are most important This is the reason why a relatively long period of four days has been used for the discharge from Junckers Industrier In the far field formula, Eq 46, the size of K F, y and U influence the result U has been discussed above The depth of sea, y, should in principle be without uncertainty However, in case of a stratified sea (density differences between surface and bottom layers), the depth y is only the depth of the layer in which the spreading occurs The

226 19 estimation of this depth may in some cases be uncertain Normally, there will be no stratification, and here y is the depth of the sea, ie without uncertainty The constant K F may be encumbered by a considerable uncertainty However, the transformation of dispersion coefficients from coastal waters to the open sea, see Eqs 316 and 317, using the constant k is rather conservative: A factor greater than 10 for the surface layer and a factor greater than 50 for the bottom layer The use of these conservative transformations shows that there is no need for uncertainty factors Thus, the formulas used by COWI and the way they are used does not rise a need for the introduction neither of additional uncertainty factors, UF PEC, nor more conservative parameters The principles and concepts used are in accordance with the principles and concepts used for onshore industries, eg for the discharge from Junckers Industrier References /Abraham, 1963/ /Cederwall, 1969/ /DHI, 82-85/ /Engelund, 1968/ /Fisher, 1979/ /Karman et al, 1996/ /Koh and Fan, 1970/ Abraham, G, "Jet Diffusion in Stagnant Ambient Fluid", Delft Hydraulics Laboratory Publication No 29, 1963 Cederwall, K, "Hydraulics of Marine Waste Water Disposal", Report No 42, Hydraulic Division, Chalmers Institute of Technology, Göteborg, 1968 Gorm Field Environmental and Structural Monitoring System, DHI for Mærsk Olie og Gas A/S, 1982, 1984 and 1985 Engelund, FA "Hydrodynamik", Den private Ingeniørfond, DTH, 1968 Fisher, HB et al, "Mixing in Inland and Coastal Waters", Academic Press, 1979 Karman CC et al, "CHARM III Main Report", TNO- MEP-R96/355, TNO Institute of Environmental Sciences, The Netherlands Koh, RCI, and Fan, LN, "Mathematical Models for the Prediction of Temperature Distributions Resulting from the Discharge of Heated Water in large Bodies of Water", EPA Water Pollution Control Research Series DWO, 1970

227 20 /Liseth, 1977/ /Miljøstyrelsen, 1992/ /Odgaard, 1976/ /Schroeder, 1976/ /Thatcher et al, 2001/ /VKI, 1991/ Liseth, P "Dykket utslipp i resipient", PRA-rapport nr 14, Oslo, 1977 "Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand", Miljøprojekt nr 188, Miljøstyrelsen, 1992 Odgaard, J, "Analytical Dilution Models", Lectures in Environmental Hydraulics, WHO, 1976 Schroeder, H, "Coastal Hydraulics", Lectures in Environmental Hydraulics, WHO, 1976 Thatcher et al "A CIN revised CHARM III Report 2001 User guide for the evaluation of chemicals used and discharged offshore", Version July 2001 "Kravfastsættelse til industrispildevand, Junckers Industriers cellulosefabrik", Vandkvalitetsinstituttet, juni 1991

228 Appendiks 5 Resultater af PEC/PNECberegninger

229 1 Calculations are carried out using Microsoft Excel data sheets Each output sheet consists of input data, sub-results and results to the left, and two charts to the right The upper chart shows the time dependent PEC as a function of time from discharge for the six distances: 100 m; 250 m; 500 m; 1,000 m; 1,780 m and 5,000 m The lower chart shows the maximum PEC as a function of distance from the point of discharge On both charts, the PNEC level is plotted in gray as a horizontal line for comparison with the calculated PEC level Thus, on the lower chart, the intersection of the two graphs gives the distance where PEC equals PNEC in the water column For the benthic compartment, this distance is found by running an Excel "Goal seek" procedure by changing the size of the surrounding circular area recursively until PEC equals PNEC

230 2 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 3 Product Type Spacer 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 26 m3/day Duration 0,2 hours Cw 21000,00 ppm Total volume 0,2 m3 Pow 0,10 Psw 0,00 BCF 0,01 dx 0,11 fraction x 56,00 days d1 0,00 dsed 0,07 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min Relconc, max 0,00000 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 1,38E-05 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0001 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 0,0171 Sediment (10 km2) 5,48E-03 0,63 mg/l 0,00 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 132 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 5,00E-01 4,50E-01 4,00E-01 3,50E-01 3,00E-01 2,50E-01 2,00E-01 1,50E-01 1,00E-01 5,00E-02 0,00E+00 5,00E-01 4,50E-01 4,00E-01 3,50E-01 3,00E-01 2,50E-01 2,00E-01 1,50E-01 1,00E-01 5,00E-02 0,00E+00 0,0 5,0 10,0 Hours Distance from discharge (m)

231 3 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 5 Product Type Brine 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 300 m3/day Duration 4,0 hours Cw ,94 ppm Total volume 50,0 m3 Pow 0,01 Psw 0,00 BCF 0,00 dx 0,79 fraction x 28,00 days d1 0,05 dsed 0,87 Conc(Relconc* Cw) 3,00E+01 2,50E+01 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 5,00E+00 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, ,00E+00 3,00E+01 0,0 5,0 10,0 Hours Dilution, min Relconc, max 0,00005 Distance 500 m PECw (500 m) 5, mg/l PECsed (10 km2) 6,39E-06 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0037 PNECpelagic PNECbenthic 2,60 mg/l 0,00 mg/kg Cmax (Relconc* Cw) 2,50E+01 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 PEC/PNEC Water (500 m) 2,2648 Sediment (10 km2) 9,73E-03 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 1100 m Sediment 176 m Sediment (goal seek) ,00E+00 0,00E Distance from discharge (m)

232 4 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 1 Product Type Brøndrensekemikaliu0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 1200 m3/day Duration 0,5 hours Cw 23905,00 ppm Total volume 25,0 m3 Pow ,00 Psw 4000,00 BCF 10000,00 dx 0,39 fraction x 28,00 days d1 0,02 dsed 0,47 Conc(Relconc* Cw) 2,50E+01 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 5,00E+00 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, ,00E+00 2,50E+01 0,0 5,0 10,0 Hours Dilution, min Relconc, max 0,00007 Distance 500 m PECw (500 m) 1, mg/l PECsed (10 km2) 3,90E+02 mg/kg PECbiota (10 km2) 16295,9844 PNECpelagic PNECbenthic 2,00 mg/l 8000,00 mg/kg PEC/PNEC Water (500 m) 0,8148 Sediment (10 km2) 4,87E-02 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 450 m Sediment 394 m Sediment (goal seek) 1784 Cmax (Relconc* Cw) 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 5,00E+00 0,00E Distance from discharge (m)

233 5 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 2 Product Type Coatet sand 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 1800 m3/day Duration 1,00 hours Cw 37600,00 ppm Total volume 75,0 m3 Pow 1,00 Psw 0,04 BCF 0,10 dx 0,00 fraction x 28,00 days d1 0,00 dsed 0,00 Conc(Relconc* Cw) 2,50E+01 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 5,00E+00 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 5377 Relconc, max 0,00019 Distance 500 m PECw (500 m) 6, mg/l PECsed (10 km2) 1,88E-02 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,6993 PNECpelagic PNECbenthic 1000,00 mg/l 40,00 mg/kg PEC/PNEC Water (500 m) 0,0070 Sediment (10 km2) 4,70E-04 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 39 m Sediment (goal seek) 1784 Cmax (Relconc* Cw) 0,00E+00 5,00E+01 4,50E+01 4,00E+01 3,50E+01 3,00E+01 2,50E+01 2,00E+01 1,50E+01 1,00E+01 5,00E+00 0,00E+00 0,0 5,0 10,0 Hours Distance from discharge (m)

234 6 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 2 Product Type Gasdæmper overflade Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 3 m3/day Duration 0,2 hours Cw 4050,00 ppm Total volume 0,0 m3 Pow 0,63 Psw 0,03 BCF 0,06 dx 0,25 fraction x 28,00 days d1 0,01 dsed 0,31 Conc(Relconc* Cw) 2,00E-03 1,50E-03 1,00E-03 5,00E-04 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, ,00E+00 0,0 5,0 10,0 Hours Dilution, min Relconc, max 0,00000 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 1,55E-06 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic PNECbenthic 0,50 mg/l 0,01 mg/kg Cmax (Relconc* Cw) PEC/PNEC Water (500 m) 0,0005 Sediment (10 km2) 1,23E-04 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 20 m Sediment (goal seek) ,00E Distance from discharge (m)

235 7 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 8 Product Type Biocid 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 4,0 hours Cw 100,00 ppm Total volume 2000,0 m3 Pow 1,00 Psw 0,04 BCF 0,10 dx 0,67 fraction x 28,00 days d1 0,04 dsed 0,76 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 120 Relconc, max 0,00831 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 6,76E-05 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0831 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 831,1483 Sediment (10 km2) 3,98E-05 0,00 mg/l 1,70 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 7000 m Sediment 11 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 5,00E+00 4,50E+00 4,00E+00 3,50E+00 3,00E+00 2,50E+00 2,00E+00 1,50E+00 1,00E+00 5,00E-01 0,00E+00 5,00E-01 4,50E-01 4,00E-01 3,50E-01 3,00E-01 2,50E-01 2,00E-01 1,50E-01 1,00E-01 5,00E-02 0,00E+00 0,0 5,0 10,0 Hours Distance from discharge (m)

236 8 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 4 Product Type Skumdæmper 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 26 m3/day Duration 0,2 hours Cw 0,00 ppm Total volume 0,2 m3 Pow 0,00 Psw 0,00 BCF 0,00 dx 0,20 fraction x 28,00 days d1 0,01 dsed 0,25 Conc(Relconc* Cw) 1,00E-16 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, ,00E+00 1,00E-16 0,0 5,0 10,0 Hours Dilution, min Relconc, max 0,00000 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 3,59E-23 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic PNECbenthic 5,00 mg/l 0,00 mg/kg Cmax (Relconc* Cw) PEC/PNEC Water (500 m) 0,0000 Sediment (10 km2) 2,72E-19 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 0 m Sediment (goal seek) ,00E Distance from discharge (m)

237 9 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 5 Product Type Sodium hypochlorite0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 2,70 ppm Total volume 14516,0 m3 Pow 0,01 Psw 0,00 BCF 0,00 dx 0,99 fraction x 28,00 days d1 0,15 dsed 1,00 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 103 Relconc, max 0,00971 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 1,65E-10 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 1,2482 Sediment (10 km2) 1,96E-05 0,02 mg/l 0,00 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 750 m Sediment 8 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 1,50E-01 1,40E-01 1,30E-01 1,20E-01 1,10E-01 1,00E-01 9,00E-02 8,00E-02 7,00E-02 6,00E-02 5,00E-02 4,00E-02 3,00E-02 2,00E-02 1,00E-02 0,00E+00 2,40E-01 2,20E-01 2,00E-01 1,80E-01 1,60E-01 1,40E-01 1,20E-01 1,00E-01 8,00E-02 6,00E-02 4,00E-02 2,00E-02 0,00E+00 0,0 5,0 10,0 Hours Distance from discharge (m)

238 10 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 2 Product Type Biocid til vandinjektbiocid Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 6 m3/day Duration 4,00 hours Cw 27,00 ppm Total volume 1,0 m3 Pow 100,00 Psw 4,00 BCF 10,00 dx 0,25 fraction x 28,00 days d1 0,01 dsed 0,31 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Conc(Relconc* Cw) 5,00E-04 4,50E-04 4,00E-04 3,50E-04 3,00E-04 2,50E-04 2,00E-04 1,50E-04 1,00E-04 5,00E-05 0,00E+00 3,00E-03 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Dilution, min Relconc, max 0,00000 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 2,97E-06 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0006 PNECpelagic PNECbenthic 0,00 mg/l 0,01 mg/kg Cmax (Relconc* Cw) 2,50E-03 2,00E-03 1,50E-03 1,00E-03 PEC/PNEC Water (500 m) 0,0280 Sediment (10 km2) 3,30E-04 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 32 m Sediment (goal seek) ,00E-04 0,00E Distance from discharge (m)

239 11 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 4 Product Type Chrysen 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 0,00 ppm Total volume 14300,0 m3 Pow ,00 Psw 18452,72 BCF 46131,80 dx 0,50 fraction x 372,00 days d1 0,00 dsed 0,07 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 105 Relconc, max 0,00956 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 1,70E-05 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0044 PNECpelagic PNECbenthic 0,00010 mg/l 18,45 mg/kg PEC/PNEC Water (500 m) 0,0010 Sediment (10 km2) 9,21E-07 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 2 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 5,00E-07 4,50E-07 4,00E-07 3,50E-07 3,00E-07 2,50E-07 2,00E-07 1,50E-07 1,00E-07 5,00E-08 0,00E+00 4,00E-07 3,60E-07 3,20E-07 2,80E-07 2,40E-07 2,00E-07 1,60E-07 1,20E-07 8,00E-08 4,00E-08 0,00E+00 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Distance from discharge (m)

240 12 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 4 Product Type Chrysen 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,0 hours Cw 0,00 ppm Total volume 23848,1 m3 Pow ,00 Psw 18452,72 BCF 46131,80 dx 0,50 fraction x 372,00 days d1 0,00 dsed 0,07 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 125 Relconc, max 0,00797 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 2,52E-03 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,3274 PNECpelagic PNECbenthic 0,00 mg/l 18,45 mg/kg Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 5,00E-05 4,50E-05 4,00E-05 3,50E-05 3,00E-05 2,50E-05 2,00E-05 1,50E-05 1,00E-05 5,00E-06 0,00E+00 1,40E-04 1,20E-04 1,00E-04 8,00E-05 6,00E-05 4,00E-05 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours PEC/PNEC Water (500 m) 0,0710 Sediment (10 km2) 1,37E-04 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 21 m Sediment (goal seek) ,00E-05 0,00E Distance from discharge (m)

241 13 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 9 Product Type Demulsifier Demulsifier Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 1,11 ppm Total volume 24194,0 m3 Pow 14125,00 Psw 565,00 BCF 1412,50 dx 0,38 fraction x 28,00 days d1 0,02 dsed 0,46 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min ####################### uendelig fortynding Relconc, max 0,00000 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 5,28E-02 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 0,0000 Sediment (10 km2) 6,67E-03 0,01 mg/l 7,91 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 185 m Sediment 146 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 5,00E-02 4,50E-02 4,00E-02 3,50E-02 3,00E-02 2,50E-02 2,00E-02 1,50E-02 1,00E-02 5,00E-03 0,00E+00 2,00E-02 1,80E-02 1,60E-02 1,40E-02 1,20E-02 1,00E-02 8,00E-03 6,00E-03 4,00E-03 2,00E-03 0,00E+00 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Distance from discharge (m)

242 14 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 6 Product Type Hexane 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 0,00 ppm Total volume 14300,0 m3 Pow 1995,00 Psw 79,80 BCF 199,50 dx 0,99 fraction x 28,00 days d1 0,15 dsed 1,00 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 209 Relconc, max 0,00478 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 7,20E-10 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0001 PNECpelagic PNECbenthic 428,00 mg/l 26334,00 mg/kg PEC/PNEC Water (500 m) 0,0000 Sediment (10 km2) 2,73E-14 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 2,00E-06 1,80E-06 1,60E-06 1,40E-06 1,20E-06 1,00E-06 8,00E-07 6,00E-07 4,00E-07 2,00E-07 0,00E+00 2,00E-06 1,80E-06 1,60E-06 1,40E-06 1,20E-06 1,00E-06 8,00E-07 6,00E-07 4,00E-07 2,00E-07 0,00E+00 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment #NUM! m Uendelig fortynding Sediment (goal seek) 1784 Distance from discharge (m)

243 15 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 5 Product Type Hydraulisk trykvæske Current Velocity 0,08 Flow rate 22 Duration 0,02 Cw ,00 Total volume 0,0 Pow 0,10 Psw 0,00 BCF 0,01 dx 0,22 x 28,00 d1 0,01 dsed 0,27 Conc(Relconc* Cw) 5,00E-01 4,00E-01 3,00E-01 2,00E-01 1,00E-01 Sea depth 60,0 Near field area Near field volume foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min ################### uendelig fortynd Relconc, max 0,00000 Distance 500 PECw (500 m) 0, PECsed (10 km2) 4,22E-04 PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic 10,70 PNECbenthic 0,04 PEC/PNEC Water (500 m) 0,0000 Sediment (10 km2) 9,87E-03 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 Sediment 177 Sediment (goal seek) 1784 Cmax (Relconc* Cw) 0,00E+00 5,00E-01 4,50E-01 4,00E-01 3,50E-01 3,00E-01 2,50E-01 2,00E-01 1,50E-01 1,00E-01 5,00E-02 0,00E+00 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Distance from discharge (m)

244 16 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 10 Product Type Korrosionsinhibitor 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 0,13 ppm Total volume 24194,0 m3 Pow 0,01 Psw 0,00 BCF 0,00 dx 0,69 fraction x 28,00 days d1 0,04 dsed 0,78 Conc(Relconc* Cw) 1,00E-02 5,00E-03 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 124 Relconc, max 0,00809 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 1,02E-09 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 0,0070 Sediment (10 km2) 2,69E-05 0,15 mg/l 0,00 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 9 m Sediment (goal seek) 1784 Cmax (Relconc* Cw) 0,00E+00 1,80E-01 1,60E-01 1,40E-01 1,20E-01 1,00E-01 8,00E-02 6,00E-02 4,00E-02 2,00E-02 0,00E+00 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Distance from discharge (m)

245 17 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 3 Product Type Naphthalen 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,0 hours Cw 0,00 ppm Total volume 14300,0 m3 Pow 1995,00 Psw 79,80 BCF 199,50 dx 0,50 fraction x 20,00 days d1 0,03 dsed 0,72 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 105 Relconc, max 0,00956 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 2,94E-08 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0000 PNECpelagic PNECbenthic 0,01 mg/l 0,18 mg/kg Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 1,00E-06 9,00E-07 8,00E-07 7,00E-07 6,00E-07 5,00E-07 4,00E-07 3,00E-07 2,00E-07 1,00E-07 0,00E+00 1,40E-06 1,20E-06 1,00E-06 8,00E-07 6,00E-07 4,00E-07 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours PEC/PNEC Water (500 m) 0,0000 Sediment (10 km2) 1,63E-07 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 1 m Sediment (goal seek) ,00E-07 0,00E Distance from discharge (m)

246 18 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 3 Product Type Naphthalen 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,0 hours Cw 0,09 ppm Total volume 23848,1 m3 Pow 1995,00 Psw 79,80 BCF 199,50 dx 0,50 fraction x 20,00 days d1 0,03 dsed 0,72 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 125 Relconc, max 0,00797 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 3,01E-04 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,1464 PNECpelagic PNECbenthic 0,01 mg/l 0,18 mg/kg Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 5,00E-03 4,50E-03 4,00E-03 3,50E-03 3,00E-03 2,50E-03 2,00E-03 1,50E-03 1,00E-03 5,00E-04 0,00E+00 1,40E-02 1,20E-02 1,00E-02 8,00E-03 6,00E-03 4,00E-03 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours PEC/PNEC Water (500 m) 0,0611 Sediment (10 km2) 1,67E-03 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 73 m Sediment (goal seek) ,00E-03 0,00E Distance from discharge (m)

247 19 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 6 Product Type Platform cleaner Komp 1 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 5 m3/day Duration 0,50 hours Cw 10000,00 ppm Total volume 0,1 m3 Pow 79,00 Psw 3,16 BCF 7,90 dx 0,76 fraction x 28,00 days d1 0,05 dsed 0,84 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min Relconc, max 0,00000 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 1,36E-04 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0215 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 0,2727 Sediment (10 km2) 1,36E-03 0,01 mg/l 0,10 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 300 m Sediment 66 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 4,00E-02 3,50E-02 3,00E-02 2,50E-02 2,00E-02 1,50E-02 1,00E-02 5,00E-03 0,00E+00 4,00E-02 3,50E-02 3,00E-02 2,50E-02 2,00E-02 1,50E-02 1,00E-02 5,00E-03 0,00E+00 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Hours Distance from discharge (m)

248 20 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 7 Product Type Skumdæmper 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 0,10 ppm Total volume 24194,0 m3 Pow 288,00 Psw 11,52 BCF 28,80 dx 0,91 fraction x 28,00 days d1 0,08 dsed 0,96 Conc(Relconc* Cw) 5,00E-03 4,00E-03 3,00E-03 2,00E-03 1,00E-03 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, ,00E+00 3,00E-02 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Dilution, min 124 Relconc, max 0,00809 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 6,24E-06 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0233 PNECpelagic PNECbenthic 0,38 mg/l 4,41 mg/kg Cmax (Relconc* Cw) 2,50E-02 2,00E-02 1,50E-02 1,00E-02 PEC/PNEC Water (500 m) 0,0021 Sediment (10 km2) 1,41E-06 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 2 m Sediment (goal seek) ,00E-03 0,00E Distance from discharge (m)

249 21 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 1 Product Type SRP Rensemiddel Membrane cleaning Current Velocity 0,08 m/s Flow rate 2160 m3/day Duration 0,50 hours Cw 6000,00 ppm Total volume 45,0 m3 Pow 1000,00 Psw 40,00 BCF 100,00 dx 0,04 fraction x 28,00 days d1 0,00 dsed 0,05 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 8152 Relconc, max 0,00012 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 3,39E+00 mg/kg PECbiota (10 km2) 73,5976 PNECpelagic PNECbenthic PEC/PNEC Water (500 m) 14,7195 Sediment (10 km2) 1,70E+00 0,05 mg/l 2,00 mg/kg Distance where PEC/PNEC = 1 Water 3000 m Sediment 2324 m Sediment (goal seek) 1784 Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 1,40E+00 1,20E+00 1,00E+00 8,00E-01 6,00E-01 4,00E-01 2,00E-01 0,00E+00 5,00E-01 4,50E-01 4,00E-01 3,50E-01 3,00E-01 2,50E-01 2,00E-01 1,50E-01 1,00E-01 5,00E-02 0,00E+00 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours Distance from discharge (m)

250 22 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 2 Product Type Toluen 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,00 hours Cw 0,00 ppm Total volume 14300,0 m3 Pow 490,00 Psw 19,60 BCF 49,00 dx 0,90 fraction x 28,00 days d1 0,08 dsed 0,95 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 209 Relconc, max 0,00478 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 6,12E-08 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,0002 PNECpelagic PNECbenthic 0,05 mg/l 0,55 mg/kg Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 1,40E-05 1,20E-05 1,00E-05 8,00E-06 6,00E-06 4,00E-06 2,00E-06 0,00E+00 1,40E-05 1,20E-05 1,00E-05 8,00E-06 6,00E-06 4,00E-06 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours PEC/PNEC Water (500 m) 0,0001 Sediment (10 km2) 1,11E-07 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 0 m Sediment 1 m Sediment (goal seek) ,00E-06 0,00E Distance from discharge (m)

251 23 Calculation of PEC/PNEC Simulation No 2 Product Type Toluen 0 Current Velocity 0,08 m/s Flow rate m3/day Duration 24,0 hours Cw 2,46 ppm Total volume 23848,1 m3 Pow 490,00 Psw 19,60 BCF 49,00 dx 0,90 fraction x 28,00 days d1 0,08 dsed 0,95 Sea depth 60,0 m Near field area m2 Near field volume m3 foc 0,040 r 0,240 I 0,10 Dregional 0, Dilution, min 125 Relconc, max 0,00797 Distance 500 m PECw (500 m) 0, mg/l PECsed (10 km2) 2,99E-04 mg/kg PECbiota (10 km2) 0,9613 PNECpelagic PNECbenthic 0,05 mg/l 0,55 mg/kg Conc(Relconc* Cw) Cmax (Relconc* Cw) 1,40E-01 1,20E-01 1,00E-01 8,00E-02 6,00E-02 4,00E-02 2,00E-02 0,00E+00 1,40E-01 1,20E-01 1,00E-01 8,00E-02 6,00E-02 4,00E-02 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Hours PEC/PNEC Water (500 m) 0,3702 Sediment (10 km2) 5,43E-04 Distance where PEC/PNEC = 1 Water 200 m Sediment 42 m Sediment (goal seek) ,00E-02 0,00E Distance from discharge (m)

252 Appendiks 6 OVI oversigt

253 25 Scientific name English name Group OVI Larus canus Common Gull 1 13 Larus hyperboreus Glaucous Gull 1 17 Larus glaucoides Iceland Gull 1 19 L canus / L argentatus Common / herring gulls 1 13,5 Larus cachinnans Caspian Gull 1 16 Larus argentatus Herring Gull 1 15 L fuscus / L argentatus Lesser black-backed / herring gulls 1 17 Larus fuscus graellsii British Lesser Black-backed Gull 1 19 Larus fuscus fuscus Baltic Gull 1 19 Larus marinus Great Black-backed Gull 1 21 Larus / Rissa spec unidentified small gulls 1 15 Stercorarius spec unidentified small skuas 1 23 Larus ridibundus Black-headed Gull 1 11 Larus sabini Sabine's Gull 1 21 Larus minutus Little Gull 1 24 Larus melanocephalus Mediterranean Gull 1 17 Stercorarius spec unidentified skuas 1 23 Stercorarius longicaudus Long-tailed Skua 1 21 Stercorarius parasiticus Arctic Skua 1 24 Stercorarius pomarinus Pomarine Skua 1 19 Larus fuscus Lesser Black-backed Gull 1 19 S hirundo / S paradisaea 'commic' terns 1 16 Larus spec unidentified large gulls 1 18,5 Stercorarius skua Great Skua 1 25 Sterna spec unidentified terns 1 17,5 Sterna albifrons Little Tern 1 19 Sterna paradisaea Arctic Tern 1 16

254 26 Scientific name English name Group OVI Sterna hirundo Common Tern 1 20 Sterna dougallii Roseate Tern 1 22 Sterna sandvicensis Sandwich Tern 1 20 Larus spec unidentified gulls 1 17 Rissa tridactyla Black-legged Kittiwake 1 17 L fuscus / L marinus unidentified black-backed gulls 1 20 Chlidonias niger Black Tern 1 18 Podiceps auritus Slavonian Grebe 2 24 Gavia stellata Red-throated Diver 2 29 Phalacrocorax spec unidentified cormorant / shags 2 22,5 Phalacrocorax carbo Great Cormorant 2 20 Phalacrocorax aristotelis European Shag 2 24 Podiceps cristatus Great Crested Grebe 2 23 Podiceps griseigena Red-necked Grebe 2 26 Gavia arctica Black-throated Diver 2 29 Gavia immer Great Northern Diver 2 29 Gavia spec unidentified divers 2 29 Podiceps spec unidentified grebes 2 24,5 Sula bassana Northern Gannet 3 22 O leucorhoa/h pelagicus European / Leach's storm-petrel 3 19 Oceanodroma leucorhoa Leach's Storm-petrel 3 20 Puffinus spec unidentified shearwaters 3 21 Puffinus mauretanicus Balearic Shearwater 3 25 Puffinus puffinus Manx Shearwater 3 23 Puffinus griseus Sooty Shearwater 3 19 Puffinus gravis Great Shearwater 3 12 Calonectris diomedea Cory's Shearwater 3 15

255 27 Scientific name English name Group OVI Fulmarus glacialis Northern Fulmar 3 18 Hydrobates pelagicus European Storm-petrel 3 18 Bucephala clangula European Goldeneye 4 16 Somateria mollissima Common Eider 4 16 Clangula hyemalis Long-tailed Duck 4 17 Melanitta nigra Common Scoter 4 19 Melanitta fusca Velvet Scoter 4 21 Mergus serrator Red-breasted Merganser 4 21 Mergus merganser Goosander 4 21 unidentified duck unidentified ducks 4 18,5 Aythya marila Greater Scaup 4 20 Melanitta spec unidentified scoters 4 20 unidentified small auk unidentified small auks 5 22 Uria aalge Common Guillemot 5 22 Alca torda / Uria aalge common guillemot / razorbill 5 23 Uria lomvia Brunnich's Guillemot 5 22 Alca torda Razorbill 5 24 unidentified auk unidentified auks 5 24 Cepphus grylle Black Guillemot 5 29 Alle alle Little Auk 5 22 Fratercula arctica Atlantic Puffin 5 21 Phalaropus lobatus Red-necked Phalarope 6 17 Phalaropus fulicaria Grey Phalarope 6 19

256 28

257 Appendiks 7 Samlede Fangster i Danske Farvande 2004

258 30 Tabel 154: Samlede fangst i Danske Farvande i 2004 fordelt på arter Østersøen incl Hel Fisk Nordsøen incl Kattegat incl Bælthavet og fjordene Skagerrak Isefjorden Øresund Fjerne farvande Alle farvande Tons 1000 kr Tons 1000 kr Tons 1000 kr Tons 1000 kr Tons 1000 kr Tons 1000 kr Torsk 5, ,986 3,039 64, ,460 20, ,345 30, ,938 Kuller 2,074 16,102 1,082 9, ,194 26,202 Hvilling , ,907 Lyssej 163 2, , ,024 Mørksej 4,752 19,565 3,145 13, ,988 33,355 Kulmule , , ,357 25,061 Lange 646 5, , ,818 Brosme 139 1, ,363 Blåhvilling 53,045 37,369 5,456 3, ,766 21,545 89,523 62,817 Sperling 11,236 8, ,301 1,815 13,646 9,970 Rødspætte 12, ,126 5,737 77,194 1,398 16,090 1,448 17,976 20, ,386 Skrubbe ,494 3,968 12,748 4,526 15,308 Ising 1,137 8, , ,172 7,466 2,947 19,427 Skærising ,021 1,163 24, ,812 34,680 Rødtunge 1,113 26, , , ,611 39,542 Tunge , , , ,512 1,224 84,501 Pighvarre , , , , ,981 Slethvarre 77 2, , , , ,074 Helleflynder 99 4, , ,462 Sild 80, ,465 18,236 32,346 6,753 9,941 8,572 12,516 23,111 28, , ,979 Brisling 205, ,710 4,630 3,562 19,521 15,172 44,290 37, , ,250 Sardin Guldlaks 910 2, ,711 Laks , ,423 Hestemakrel 11,082 9, ,157 9,570 23,214 20,254 Havkat 100 2, , ,261 Tobis 287, ,395 10,988 8, , ,101 Makrel 25, , , , ,547 Rødfisk Knurhane 99 1, ,429 Kulso/stenbider , , ,349 Hornfisk , ,785 Havtaske 1,809 48, , ,121 59,680 Ål , ,032 Pighaj/sorthaj 109 1, , ,353 Anden havfisk 7,129 7,870 11,660 9, , ,982 19,683 Ferskvandsfisk 86 1, ,423 Jomfruhummer 2, ,583 1,595 78,224 1,360 64, , ,158 Dybvandsrejer ,758 3,031 38, ,134 68,621 8, ,870 Hesterejer 3,349 56, ,349 56,088 Andre rejer , ,756 Andre krebsdyr 196 4, , ,504 Blåmusling 70,375 79, ,115 2,078 28,009 19,488 99, ,733 Andre bløddyr 6,124 30, ,146 30,893 Andet Ialt 798,727 1,598,420 73, ,523 34, , , ,839 72, ,921 1,089,707 2,688,147 Kilde: Fiskeridirektoratet

259 31 Tabel 155: Samlede fangst (ton) ved SydArne for årene Mængde Mængde Mængde Mængde Mængde Uspecificeret Art Brosme Brisling Blæksprutte 0 0 Jomfruhummer Havkat Havtaske Helleflynder 0 0 Hestemakrel 3 Hvilling Ising Krebs 0 Kulmule Knurhane Rød Knurhane 0 Krabbe 0 Kuller Lange Lyssej 0 0 Mørksej Pighvar Pighaj Lille rødfisk 0 Rødspætte Rødtunge Sildehaj Sild Skærising Skrubbe 0 Slethvar 1 Tobis 1,180 9,186 2,385 1, Tunge Torsk Total 1,672 9,920 2,617 1,514 1,294 Note: ICES Kvadrant 41F4 Kilde: Fiskeridirektoratet

260 32 Tabel 156: Samlede fangst (ton) i området omkring SydArne for årene Mængde Mængde Mængde Mængde Mængde Uspecificeret Art Blåvilling Brosme Brisling 1, ,355 Blæksprutte Jomfruhummer Havkat Havtaske Hellefisk Helleflynder Hestemakrel Hvilling Ising Krebs Kulmule Knurhane Rød Knurhane Krabbe Kulso Kuller Lange Lyssej Makrel Mørksej Pighvar Pighaj Lille rødfisk Stor rødfisk Sardin Rødspætte Rødtunge Sildehaj Sild Skærising Skrubbe Skalle Slethvar Stenbider Taskekrabbe Tobis 10,596 61,168 28,021 10,014 1,975 Tunge Torsk Total 13,524 63,385 29,165 10,827 5,880 Note: ICES Kvadranterne: 41F4, 41F3, 40F4, 40F3 Kilde: Fiskeridirektoratet