DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

Transkript

1 Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn Energi Plc) Afdeling for Arktisk Miljø Doris Schiedek Susse Wegeberg Gert Asmus David Boertmann Anders Mosbech Dato: 14. juni 2011 Side 1/7 Sammenfatning I forbindelse med tilladelsen til at gennemføre olieefterforskningsboringer i sommeren 2010 har Råstofdirektoratet (RD) stillet krav om, at Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn Energi Plc) skulle udføre miljøundersøgelser for at kunne dokumentere om boringerne har påvirket det marine miljø omkring borestederne. Miljøundersøgelserne er blevet udført af Benthic Solutions Ltd. for Capricorn. DMU har for RD vurderet de fremsendte undersøgelser. DMU er enig i Capricorn s vurdering af, at efterforskningsaktiviteterne i 2010 på de tre boresteder (Alpha, T8 og T4) inklusiv brug og udledning af boremudder og borespåner sandsynligvis ikke har påvirket det marine miljø væsentligt. Capricorn har rapporteret forbrug og udledning af borekemikalier (boremudder), og der foreligger ingen overskridelser i udledningen af borespåner og - mudder i forhold til de forventede mængder. Der blev målt forhøjede koncentrationer af alifatiske kulbrinter (signifikante) og af kviksølv (insignifikante) i overfladesedimenterne. Selvom værdierne af disse stoffer er forhøjede i forhold til de lokale baggrundsværdier adskiller værdierne sig ikke fra de generelle baggrundsværdier i Grønland. Endvidere bliver det kviksølv, der er bundet til den udledte baryt, ikke methyleret i sedimentet, og er derfor ikke tilgængelig for biologiske processer og kan hermed ikke indgå i fødekæden. Værdierne giver således ikke anledning til væsentlig bekymring. Men sådanne udledninger bør minimeres fremover for at RD kan holde sin målsætning om at påvirkningen af det marine miljø skal være så lille som mulig. Resultaterne er derfor inddraget ved godkendelsen af Capricorn s planlagte boreaktiviteter i Der er stillet krav til Capricorn om: at anvende baryt som indeholder så lave koncentrationer som muligt af kviksølv og andre tungmetaller, dvs. < 1 ppm kviksølv Afdeling for Arktisk Miljø Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde

2 Side 2/7 at genbruge boremudder i videst muligt omfang at udledningsstrategien i 2011 sikrer at udbredelsen og tykkelsen af det aflejrede materiale bliver som forventet og modelleret i Capricorn s Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) at den miljøkemiske undersøgelse af havbunden efter boringerne udvides.

3 Side 3/7 Moniteringsaktiviteter Miljøovervågningsprogrammet omfattede beskrivelse og dokumentation (fotos) af fordelingen af dyrelivet på havbunden, samt beskrivelse af sedimentets fysiske og kemiske sammensætning før boreaktiviteternes start (baggrundsstudier). Disse undersøgelser blev udført ved de tre boresteder (Alpha, T4 og T8), og der foreligger rapporter med en tilfredsstillende beskrivelse og fotodokumentation af baggrundstilstanden ved borestederne. Efter afslutning af hver boring blev der foretaget en vurdering af eventuelle påvirkninger af det marine miljø, f.eks. bundfauna, som blev dokumenteret med fotos/video. Desuden blev der installeret sedimentfælder og indsamlet sedimentprøver i fastlagte afstande omkring borehullerne, for at analysere om brug samt udledning af boremudder og borespåner påvirkede det marine miljø på en måde, der kunne give grund til bekymring. RD, ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), var til stede, da disse post-drill monitoring surveys blev udført. Boremudder anvendes til at kontrollere trykket i et borehul. Borespåner er det materiale, der udbores. Boremudder indeholder forskellige kemikalier, og RD/DMU har krævet, at disse skal være registreret ifølge OSPAR (HOCNF) samt i det danske produktregister, PROBAS, med oplysninger om giftighed og andre egenskaber. HOCNF er et internationalt system med det formål at få udfaset giftige kemikalier i olieindustrien. Der anvendes fire farvekoder: grøn, gul, rød og sort. Kun de kemikalier som er klassificeret som grønne (PLO- NOR- Pose Little or No Risk to the Environment) eller gule kan forventes godkendt without any further explanations. Sorte kemikalier vil ikke blive godkendt. Med fem undtagelser ( røde ) opfylder kemikalierne, som Capricorn har brugt, kravene om klassificering som PLONOR eller gule. DMU har modtaget oplysninger fra Capricorn om de fem røde kemikalier, da de har anset deres brug for nødvendige for boringernes gennemførelse dels af tekniske grunde, og dels fordi deres brug ville medføre lavere udledning fra boringerne og lavere forbrug af de andre kemikalier. Grunden til, at de fem kemikalier er klassificeret som røde er, at de er relativt langsomt nedbrydelige. Det forventedes ikke, at udledningen af dem ville få en væsentlig betydning på miljøet på grund af den relativt lille mængde, som skulle anvendes og på grund af den fortynding, der ville finde sted i havet efter udledning. Capricorn har endvidere, ved modelarbejde, beregnet udbredelsen og tykkelsen af de aflejringer som udledning af borespåner til havet medfører. I borehullets umiddelbare nærhed (ud til 20 m) ville lagtykkelsen være op til 2 cm,

4 Side 4/7 og ud til en afstand af max. 200 m ville den være 1 mm og i alt ville borespånerne dække maximalt 0,13 km 2. Resultater af post drill moniteringsaktiviteterne Indsamlingsprogrammet, efter boringernes afslutning, blev gennemført for alle tre brønde, og rapporterne, samt den sammenlignende analyse af miljøtilstanden før og efter boringerne, forelå d. 9. marts Videooptagelser af havbunden ved tre boresteder samt fotodokumentationen fra T4 (Annex 1), viser rimeligt uforstyrrede bunddyr nord, syd, øst og vest for boringsstedet i afstande fra 5 til 50 m. Resultater fra sedimentfælderne og de kemiske analyser af sedimentprøver Sedimentering Analyserne af materialet fra sedimentfælderne viste at de tidligere modellerede værdier for fordelingen af borespåner og -mudder omkring de tre borehuller i overvejende grad var i overensstemmelse med de faktiske værdier. I enkelte tilfælde afveg de modellerede værdier dog fra de målte; f.eks. var partikellaget tykkere 250 m fra Alpha-brønden end forudsagt; henholdsvis 3,8 mm og 0,2 mm og tyndere end forudsagt 150 m fra T4 brønden henholdsvis 0,5 mm og 3,0 mm. Det skyldes formentlig komplekse partikeldriftsmønstre og giver ikke anledning til ændrede vurderinger af miljøpåvirkningen. Analyseresultaterne vil blive inddraget i planlægningen af miljø-overvågningen af 2011-boreprogrammet. I overensstemmelse med boretilladelsen blev en større mængde boremudder udledt ved T4 efter afslutning af boringen. Udledningen foregik tæt ved havoverfladen ved brug af et udløbsrør, med henblik på at hovedparten af materialet skulle fordeles i vandsøjlen. Resultaterne viste imidlertid en relativt høj mængde af intakte partikler på havbunden ved T4-brønden i forhold til T8- brønden. Det tyder på at fordeling og opslæmning ikke er sket helt som forventet. Kemiske analyser af sedimenter Hydrocarboner. Sedimentet blev analyseret for forskellige typer af oliekemikalier (hydrocarboner) og lettere, men signifikant forhøjede værdier af Total Hydrocarbon

5 Side 5/7 Concentration (THC) og Polyaromatic Hydrocarbons (PAHs) blev fundet tæt på borehullerne. Det højest målte indhold ligger dog indenfor de baggrundsværdier, der er blevet målt for upåvirkede sedimenter i Vestgrønland (Mosbech et al. 2007) og giver ikke anledning til bekymring. På alle tre boresteder var der imidlertid forhøjede koncentrationer af nogle bestemte mættede kulbrinter (alifatiske alkaner). Især nc 13 to nc 18 fraktioner blev fundet i overfladesedimenter, som lå op til 250 m væk fra borehullerne. De fundne alifatiske kulbrinter i sedimenterne tæt på borehullerne (25 m) og i sedimentfælderne viste koncentrationer op til μg/kg (e.g. nc 13 ). Dette skal sammenlignes med et baggrundsniveau på 3,0 μg/kg, der blev målt før efterforskningsboringerne begyndte (pre-drilling). Boremudderet som blev brugt på alle tre boresteder, indeholdt additivet Ultrafree NS (M-I-Swaco). Dette kemikalie indeholder en betydelig mængde af stoffet Linear Alpha Olefin (LAO), som sandsynligvis er kilden til de forhøjet alifatiske kulbrintekoncentrationer, som blev fundet i sedimenterne. Ultrafree NS hører til de gule kemikalier, og en vis mængde var godkendt til brug og udledning. De efter boringerne (post-drill) målte koncentrationer af alifatiske kulbrinter (nc 13 til nc 18 ) var ikke alarmerende. Dels er koncentrationen lavere end de effektkoncentrationer, der påvirker organismer i vandet og dels forventes mikrobiologisk nedbrydning at reducere koncentrationen af disse kulbrinter til baggrundsniveau indenfor 2-3 måneder. Desuden er de forhøjede koncentrationer kun fundet i et begrænset område. De høje koncentrationer bør dog undgås i fremtiden enten ved reduceret udledning eller ved at udledningen foretages på en anden måde. Baryt Analyseresultaterne af spor- og tungmetallerne viste højere koncentrationer af baryt i overfladesedimentet op til 100 m væk fra borestederne. Det var dog forventet, idet boremudderet hovedsagelig består af dette mineral (bariumsulfat). Baryt er normalt ikke skadeligt for miljøet. Kviksølv Efter boringen fandtes forhøjede koncentrationer af kviksølv i sedimentet. Indholdet var i gennemsnit ca. 3 gange højere (0,054 mg/kg) end baggrundsniveauet, som ved borestederne er naturligt lavt, svarende til 0,01 til 0,02 mg/kg. De forhøjede værdier svarer til gennemsnitskoncentrationen af kviksølv i sediment fra andre steder i Grønland og er på niveau med, hvad Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP) angiver som naturligt.

6 Side 6/7 Ved en undersøgelse af sedimenter i farvandet omkring Grønland blev der fundet både lavere og højere koncentrationer end de der blev målt ved borestederne, men generelt var de højere. Gennemsnittet af kviksølvindholdet i de undersøgte overfladesedimenter (ved de tidligere undersøgelser) var 0,06 mg/kg (varierende fra 0,008 til 0,3 mg/kg), hvilket er i overensstemmelse med AMAP s angivelse af et naturligt indhold af kviksølv i marint sediment, svarende til 0,05 mg/kg. De sedimentprøver, der havde forhøjet kviksølv, havde samtidigt meget høje bariumkoncentrationer. Det er derfor sandsynligt at kviksølvet stammer fra det udledte boremudder. De målte kviksølvkoncentrationer er ikke alarmerende, og ligger på niveau med hvad der naturligt kan findes andre steder i Grønland. Det område, der har været boret i, har naturligt et meget lavt kviksølvindhold i sedimentet. Endvidere bliver det kviksølv, der er bundet til baryten, ikke methyleret i sedimentet, og er derfor ikke tilgængelig for biologiske processer og kan hermed ikke indgå i fødekæden. Det er methylkviksølv, der kan optages i fødekæden og føre til kviksølvforgiftning. Der bør dog foretages kemiske analyser af prøverne fra den udledte baryt, for at dokumentere at baryten er kilden til de forhøjede kviksølvkoncentrationer. På den baggrund bør det, i forbindelse med de kommende boringer, sikres, at kviksølvindholdet i den anvendte baryt er så lavt som muligt, hvis det ønskes udledt til havet. Støjundersøgelser foretaget i forbindelse med efterforskningsboringerne i 2010 I ovenstående undersøgelser er der ikke medtaget miljømæssige påvirkninger af støj fra boreoperationerne. Der blev derfor foretaget en separat undersøgelse af undervandsstøj fra Stena Forth i september 2010 udført af DMU. Undersøgelsen viste at lyden fra operationerne på boreriggen lå i det lavfrekvente leje, hvor også bardehvaler og sælers kommunikationslyde ligger. Støjen fra boreoperationerne kan derfor maskere kommunikationen mellem havpattedyrene, men den ligger under et niveau, der ville kunne forårsage høreskader. Støjen fra boreriggen lå over baggrundsstøjniveauet ud til 38 km fra boreriggen, og det blev vurderet at støjniveauet fra boreriggen var sammenligneligt med støjniveauet fra et større fragtskib. Et skib passerer forbi og lydpåvirkningen er derfor midlertidig; en borerig er stationær hvorfor en lydpåvirkning har meget længere varighed i det påvirkede område. På den baggrund vurderes det, at støjen fra en enkelt borerig med supportskibe kan få bardehvaler og hvalrosser til at holde sig ude fra et område i en afstand på km fra borestedet, mens sæler vil være mindre påvirkede.

7 Side 7/7 Da det således er muligt, at støjen fra boreoperationer kan forstyrre havpattedyr i nogle km s afstand, og da den samlede effekt fra flere samtidige boreaktiviteter i fremtiden vil være større, har RD besluttet, at der skal foretages yderligere støjundersøgelser i Disse undersøgelser vil omfatte støjbudgettet, det vil sige både naturlig baggrundsstøj, dyrenes lyde samt støj fra borerigge. Undersøgelserne vil foregå i et boreområde ved passive lydoptagelser over et år. Herefter vil der være mulighed for bedre at vurdere selve støjniveauet og tilstedeværelsen af havpattedyr, samt få øget viden om hvorvidt havpattedyrene i væsentligt omfang ændrer adfærd på grund af støj fra olieefterforskningsaktiviteterne og i hvilken grad der sker en tilvænning til støjen. Konklusion DMU vurderer, på baggrund af overvågningsresultaterne, at efterforskningsaktiviteterne i 2010 på de tre boresteder (Alpha, T8 og T4) inklusiv brug og udledning af boremudder og borespåner sandsynligvis ikke har påvirket det marine miljø væsentligt. De målte forhøjede koncentrationer af alifatiske kulbrinter og kviksølv i overfladesedimenterne er dog taget i betragtning ved godkendelserne af Capricorn s planlagte boreaktiviteter i 2011, og for at RD kan holde sin målsætning om at påvirkningen af det marine miljø skal være så lille som mulig, har DMU foreslået at Capricorn: oplyser hvor meget kviksølv der findes i den baryt, som blev brugt i 2010, oplyser og dokumenterer kviksølvindholdet i den baryt, som planlægges brugt i 2011, bruger baryt som indeholder de laveste koncentrationer som muligt af kviksølv og andre tungmetaller, < 1 ppm tilrettelægger boringerne, så koncentrationerne i sedimentet af alifatiske kulbrinter bliver betydelig lavere end i 2010, herunder genbrug af boremudder i videst muligt omfang udledningsstrategien i 2011 skal sikre at udbredelsen og tykkelsen af det aflejrede materiale bliver som forventet og modelleret i Capricorn s Vurderingen af Virkningerne på Miljøet (VVM).