Den islandske borgerlige straffelov nr. 19, 1940 med senere ændringer (pr. 1. januar 2004)

Transkript

1 Oversættelse fra islandsk til dansk Den islandske borgerlige straffelov nr. 19, 1940 med senere ændringer (pr. 1. januar 2004) Trådte i kraft 12. august Ændret ved l. 47/1941 (trådte i kraft 30. juni 194, l. 36/1944 (trådte i kraft 24. august 1944), l. 101/1950 (trådte i kraft 31. dec. 1950), l. 100/1951 (trådte i kraft 20. marts 195, l. 22/1955 (trådte i kraft 23. maj 1955), l. 20/1956 (trådte i kraft 24. april 1956), l. 21/1957 (trådte i kraft 3. september 1957), l. 31/1961 (trådte i kraft 2. maj 196, l. 8/1962 (trådte i kraft 28. september 196, l. 17/1962 (trådte i kraft 4. maj 196, l. 69/1964 (trådte i kraft 15. januar 1965), l. 41/1973 (trådte i kraft 24. maj 1973), l. 96/1973 (trådte i kraft 31. dec. 1973, l. 64/1974 (trådte i kraft 11. juni 1974), l. 16/1976 (trådte i kraft 10. maj 1976), l. 24/1976 (trådte i kraft 9. juni 1980), l. 101/1976 (trådte i kraft 29. dec. 1976), l. 34/1980 (trådte i kraft 9. juni 1980), l. 52/1980 (trådte i kraft 16. juni 1980), l. 20/1981 (trådte i kraft 1. okt. 198, l. 69/1981 (trådte i kraft 18. juni 198, l. 13/1984 (trådte i kraft 1. juli 1984, l. 42/1985 (trådte i kraft 1. juli 1985), l. 48/1988 (trådte i kraft 1. jan. 1989), l. 16/1990 (trådte i kraft 6. april 1990), l. 19/1991 (trådte i kraft 1. juli 1992 undtagen 29, stk. 2 og stk. 3 som trådte i kraft 17. april 199, l. 21/1991 (trådte i kraft 1. juli 199, l. 92/1991 (trådte i kraft 1.juli 1992 undtagen 103 om trådte i kraft 10. jan. 199, l. 40/1992 (trådte i kraft 10. juni 199, l. 39/1993 (trådte i kraft 7. maj 1993), l. 50/1993 (trådte i kraft 1. juli 1993), l. 72/1993 (trådte i kraft 27. maj 1993), l. 133/1993 (trådte i kraft 1. jan. 1994), l. 39/1995 (trådte i kraft 1. jan. 1995), l. 71/1995 (trådte i kraft 13. marts 1995), l. 142/1995 (trådte i kraft 29. dec. 1995), l. 84/1996 (trådte i kraft 1. juli 1997), l. 90/1996 (trådte i kraft 1. juli 1997), l. 135/1996 (trådte i kraft 30. dec. 1996), l. 10/1997 (trådte i kraft 26. marts 1997), l. 57/1997 (trådte i kraft 1. juli 1997), l. 30/1998 (trådte i kraft 29. april 1998), l. 63/1998 (trådte i kraft 18. juni 1998), l. 82/1998 (trådte i kraft 1. okt. 1998), l. 140/1998 (trådte i kraft 30. dec. 1998), l. 147/1998 (trådte i kraft 30. dec. 1998), l. 24/1999 (trådte i kraft 30. marts 1999), l. 122/1999 (trådte i kraft 30. dec. 1999), l. 15/2000 (trådte i kraft 28. april 2000), l. 39/2000 (trådte i kraft 26. maj 2000), l. 94/2000 (trådte i kraft 6. juni 2000), l. 25/2001 (trådte i kraft 16. maj 200, l. 32/2001 (trådte i kraft 16. maj 200, l. 44/2001 (trådte i kraft 13. juni 200, l. 14/2002 (trådte i kraft 3. april 200, l. 56/2002 (trådte i kraft 14. maj 200, l. 70/2002 (trådte i kraft 17. maj 200, l. 99/2002 (trådte i kraft 31. maj 200, l. 40/2003 (trådte i kraft 3. april 2003), l. 54/2003 (trådte i kraft 3. april 2003) og l. 125/2003 (trådte i kraft x. dec. 2003). Indholdsfortegnelse

2 2 Almindelig del 1. kapitel Indledende bestemmelser og almindelige bestemmelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse kapitel Strafbarhedsbetingelser kapitel A Juridiske personers strafansvar 19a-c 3. kapitel Forsøg og medvirken kapitel Påtalen kapitel Straffene kapitel Betinget tiltalefrafald og betingede domme kapitel Sikkerhedsforvaring, tab af borgerlige rettigheder og konfiskation kapitel Straffens fastsættelse kapitel Forældelse af lovovertrædelsen, bortfald af sanktioner og æresoprejsning Særlig del 10. kapitel Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v kapitel Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v kapitel Forbrydelse mod den offentlige orden og fred kapitel Forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv kapitel Falsk forklaring og falsk anklage kapitel Forbrydelser vedrørende penge kapitel Dokumentfalsk og andre forbrydelser vedrørende bevismidler kapitel Almenfarlige forbrydelser kapitel Forskellige almenskadelige handlinger kapitel Betleri og skadelig virksomhed kapitel Forbrydelser i familieforhold kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden kapitel Forbrydelser mod liv og legeme kapitel Forbrydelser mod den personlige frihed kapitel Freds- og æreskrænkelser kapitel Berigelsesforbrydelser kapitel Andre strafbare formuekrænkelser kapitel Bestemmelser om erstatning, arverettens bortfald, m.v kapitel Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v KAPITEL Indledende bestemmelser og almindelige bestemmelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse m.v. Lov nr. 72/1993, 1.

3 3 1. Ingen skal straffes, med mindre han har gjort sig skyldig i et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov eller som ganske må ligestilles med en handling, som deri er anført som en lovovertrædelse. Stk. 2. [Sanktioner i henhold til denne lovs 7. kapitel vil ikke kunne finde anvendelse, med mindre de er hjemlet på den i stk. 1 anførte måde.] Lov nr. 31/1961, Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning ændret fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov. Dog må straf aldrig idømmes undtagen denne var hjemlet ved lov på det tidspunkt da handlingen blev foretaget, og den må ikke blive strengere end efter den ældre lov. Er en straffebestemmelse bortfaldet af grunde der ikke tyder på lovgivningsmagtens ændrede syn på handlingens strafbarhed, skal forholdet dømmes efter den lov der var gældende på gerningstidspunktet. Stk. 2. Bortfalder en handlings strafbarhed af andre end de sidst anførte grunde, bortfalder den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Handlingens øvrige følger bortfalder, som strafbarhed i henhold til den ældre lov indebar, undtagen pligten til at betale sagsomkostninger. Spørgsmålet kan indbringes for retten, der påkendte sagen i herredet, eller for retten ved den pågældendes hjemting, der afgør hvorvidt dommen bør ophæves eller nedsættes i det tilfælde at dommen omfatter flere strafbare forhold. Herredsrettens afgørelse kan påankes. [ 2 a. Retsfølger af de i 7. kapitel nævnte strafbare handlinger, bringes ikke i anvendelse medmindre de er blevet nævnt blandt de hjemler som er anført i 1 på gerningstidspunktet, og hovedprincippet i 2 skal iagttages ved afgørelsen. ] Lov nr. 31/1961, Hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde, har afgørelsen der er truffet i henhold til tidligere ret, gentagelsesvirkning i henhold til sin ordlyd, som om den var fastsat i henhold til den nyere lov. 4. Under islandsk straffemyndighed hører: 1. Handlinger, som er foretaget i den islandske stat. Er handlingen foretaget af en person, der gennem tjenesteforhold hører til eller som rejsende følger med et fremmed fartøj eller luftfartøj, som befinder sig på islandsk område, imod nogen der følger med fartøjet, eller imod interesser, der er nært knyttet til dette, skal den ikke påtales af den islandske stat, medmindre justitsministeren træffer afgørelse om at iværksætte efterforskning og retsforfølgning. 2. Handlinger, som foretages om bord i islandske fartøjer eller luftfartøjer, uden hensyn til hvor de da befandt sig. Er handlingen foretaget på en anden stats folkeretlig anerkendte område og af en person, der hverken gennem tjenesteforhold hørte til fartøjet eller som rejsende fulgte med dette, skal den dog ikke påtales her i landet, medmindre der er hjemmel hertil i medfør af 5 eller 6. [3. Overtrædelse af 264 begået i den islandske stat, uanset om den oprindelige handling som udbyttet hidrører fra, blev begået i udlandet og uden hensyn til hvem har begået handlingen. ] Lov nr. 10/1997, 1.

4 4 5. Under islandsk straffemyndighed hører handlinger som personer, der er islandske statsborgere eller er bosat i den islandske stat, har foretaget uden for denne: 1. For så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretlig anerkendt statsområde, hvis den var strafbar også efter lovgivningen i gerningsmandens hjemstat. 2. For så vidt handlingen er foretaget inden for folkeretlig anerkendt statsområde, hvis den var strafbar også efter den dér gældende lovgivning. [Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger begået af en person, der har indfødsret eller bopæl i Danmark, Finland, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.] Lov nr. 101/1976, Under islandsk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden for den islandske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme: 1. Når handlingen krænker den islandske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder, en embedspligt eller anden offentlig pligt mod staten eller sådanne interesser, hvis retsbeskyttelse i den islandske stat forudsætter en nær tilknytning til denne. 2. Når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge islandsk lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, eller en ham over for islandsk fartøj påhvilende tjenestepligt. 3. Når en uden for folkeretlig anerkendt statsområde foretagen handling krænker interesser tilhørende nogen, der er islandsk statsborger eller er bosat i Island.[...] [4. Når handlingen er omfattet af 165, stk. 2, 3 eller 4, samt manddrab, legemsangreb, frihedsberøvelse og andre voldsforbrydelser, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af disse bestemmelser, og endvidere når handlingen er omfattet af konventionen af 23. september 1971 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, eller af dens tillægsprotokol af 24. februar I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.] [5. Når handlingen er omfattet af konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter.] 3) [6. Når handlingen er omfattet af artikel 1 i den europæiske konvention af 27. januar 1977 om bekæmpelse af terrorisme. I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.] 4) [7. [Når handlingen er omfattet af konventionen om bekæmpelse af gidseltagning af 18. december 1979.] 5) I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.] 6) [8. Når handlingen består i urigtig edsvoren forklaring for EFTAdomstolen, og domstolen kræver retsforfølgning. ] 7) [9. Når handlingen er omfattet af konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.] 8) [ 10. Når handlingen er omfattet af konvention af bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner af 21. november 1998.] 9)

5 5 [ 11. Når handlingen er omfattet af konvention om totalt forbud mod forsøg med kernevåben af 10. september 1996.] 10) [ 12. Når handlingen er omfattet af international konvention om sikkerhed for tjenestemænd hos De forenede Nationer og tilknyttet personale af 9. december 1994.] 1 [ 13. Når handlingen er omfattet af konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed af 10. marts Når handlingen er omfattet af protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod fastgjorte platformer, der befinder sig på kontintalsoklen, af 10. marts Når handlingen er omfattet af konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer af 3. marts 1980.] 1 [[ 16.] 13) Når handlingen er omfattet af international konvention til bekæmpelse af terrorbombninger af 15. december [ 17.] 13) Når handlingen er omfattet af internation konvention til bekæmpelse af financiering af terrorisme af 9. december 1997.] 14) [ 18. Når handlingen er omfattet af konvention på strafferettens område til bekæmpelse af bestikkelse af 27. januar 1999.] 15) Lov nr. 72/1993, 2. Lov nr. 16/1990, 1. 3) Lov nr. 24/1976, 1. 4) Lov nr. 52/1980, 1. 5) Lov nr. 72/1993, 3. 6) Lov nr. 69/1981, 1. 7) Lov nr. 133/1993, 3. 8) Lov nr. 142/1995, 1. 9) Lov nr. 147/1998, 1. 10) Lov nr. 25/2001, 6. 1 Lov nr. 44/2001, 1. 1 Lov nr. 70/2002, 1. 13) I Lovtidende er disse punkter nr. 13 og 14, men skal vistnok være nr. 16 og ) Lov nr. 99/2002, 1. 15) Lov nr. 125/2003, I de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af handlingens følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde. 8. Når påtale sker for islandske domstole, skal afgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af handlingen ske efter islandsk lovgivning. Stk. 2. Straffen for en handling, der påtales her i landet ifølge 5, kan ikke overstige den maksimale straf, som dette kunne medføre i gerningsmandens hjemstat, jfr. nr. 1, eller i den stat, hvor handlingen blev begået, jfr. nr. 2. [Stk ] Lov nr. 72/1993, 4.

6 6 [ 8 a. En person, overfor hvem der var afsagt straffedom i den stat hvor handlingen er begået, jfr. 5, stk. 2, nr. 1, eller den stat der har tiltrådt den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger af 28. maj 1970 [eller internationale konventioner indenfor Schengen-samarbejdet], kan ikke dømmes her i landet eller idømte sanktioner fuldbyrdes mod ham for den samme handling han blev dømt for i denne stat, såfremt: 1. han er frifundet, 2. den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet eller eftergivet efter domslandets regler. 3. han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke om handlinger, der falder ind under 4 og 6, stk. 1, medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning fra islandske myndigheder.] Lov nr. 15/2000, 1. Lov nr. 72/1993, 5. [ 8 b. Sker der strafforfølgning mod en person som i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske en tilsvarende nedsættelse eller eventuelt bortfald af den sanktion, der pålægges her i landet. Lov nr. 72/1993, Lov nr. 13/1984, Har den islandske stat fået udleveret til strafforfølgning en person fra en anden stat, kan han ikke dømmes for andre overtrædelser, der er begået forud for udleveringen, end dem som han er udleveret for, såfremt den fremmede stat havde sat en sådan betingelse, og ikke strengere straf end det har betinget. 11. Anvendelsen af reglerne i 4-6 [...] begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser. Lov nr. 42/1985, KAPITEL. Strafbarhedsbetingelser. 12. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretsmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed eller dettes forventede skade er forsvarligt. Stk. 2. Har en person overskredet grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller overraskelse.

7 7 13. En handling er straffri når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på lovmæssige interesser, selv om den krænkede andre interesser, der anses af væsentlig mindre betydning. ikke. 14. En handling som en person har foretaget inden han fylder 15 år straffes 15. De personer bør ikke straffes som ved handlingens foretagelse befandt sig i en ved sindsygdom, mental åndssvaghed eller senilitet, bevidstløshed eller anden ligestillet tilstand, hvor de var helt uegnede til at styre deres handlinger. 16. Befandt personen som foretog gerningen sig i mental forstyrret tilstand, som f. eks. på grund af mangelfuld udvikling, svækkelse af sjælsevnerne, seksuel abnormitet eller anden tilstand, der er af lettere grad eller beskaffenhed end de i 15 anførte tilstande, kan retten afgøre, at han bør straffes efter de i sagen foreliggende omstændigheder og efter indhentet lægeerklæring, hvis han anses for egnet til påvirkning gennem straf. Stk. 2. Bliver der oprettet en behandlingsanstalt beregnet for de i denne paragraf angivne personer, kan det ved straffedom bestemmes, at personen skal udstå sin [straf] i anstalten. Lov nr. 82/1998, Straf bør anvendes selv om den person som foretog handlingen befandt sig i beruset tilstand eller i lignende tilstand efter indtagelse af andre rusmidler. Har han handlet uden bevidsthed bør der ikke pålægges straf medmindre gerningsmanden vidste eller havde klart kendskab til at han ville foretage den strafbare handling i rusen eller at denne tilstand ville forårsage den. 18. En lovovertrædelse som medfører straf i medfør af denne lov er ikke strafskyldig medmindre den er begået af forsæt eller uagtsomhed. Uagtsomhed straffes kun, når det i denne lov er særlig hjemlet. 19. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af at en lovovertrædelse har en bestemt følge, indtræder denne straf kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren. [ 2. KAPITEL A. Juridiske personers strafansvar.] Lov nr. 140/1998, 1. [ 19 a. En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved lov eller i medfør af lov.] Lov nr. 140/1998, 1. [ 19 b. Bestemmelser i lov om strafansvar for selskaber omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, som kan bære ansvar og pligter, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, europæiske finansielle interessentskaber, interestskaber, kooperative foreninger, almindelige foreninger, fonde, statslige myndigheder, stiftelser og kommuner.]

8 8 Lov nr. 140/1998, 1. [ 19 c. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, medmindre andet er fremhævet ved lov, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes lederen, medarbejderne eller andre til den juridiske person knyttede personer. Den juridiske person vil pålægges strafansvaret selv om det ikke bliver påvist hvem af disse har skylden. Statslige myndigheders strafansvar er betinget af at den tilregnelige handling er begået ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.] Lov nr. 140/1998, KAPITEL. Forsøg og medvirken. 20. Den der har truffet beslutning om at foretage en handling, der er strafbar ifølge denne lov, og på udtrykkelig måde har udvist sit forsæt hertil ved en handling, der fremmer eller bevirker udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg. Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om at han ikke er så farlig eller viljen så hård i det forbryderiske forsæt, som hos personer som fuldbyrder sådan overtrædelse. Stk. 3. Såfremt de interesser som handlingen rettes mod eller selve handlingen er sådan beskaffen, at forsøget ikke kunne have ført til fuldbyrdelse af lovovertrædelsen, kan det bestemmes at straf bortfalder. 21. Straf for forsøg bortfalder, hvis gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige forhindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have forhindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget. 22. Den som ved tilskyndelse, bistand i form af råd eller dåd, overtalelse eller på anden måde har medvirket til en gerning der er strafbar i henhold til denne lov, bør straffes i henhold til den for lovovertrædelsen givne straffebestemmelse. Stk. 2. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes. Stk. 3. Under de i stk. 2 anførte forhold samt hvis en persons medvirken skyldes uagtsomhed, kan straf for medvirken bortfalde, hvis lovovertrædelsen ikke straffes med højere straf end [fængsel indtil et år.] Stk. 4. Er en lovovertrædelse fuldbyrdet skal den som yder gerningsmanden selv eller en anden bistand til at opretholde uretsmæssig tilstand, der er opnået på grund af overtrædelsen eller nyder udbytte heraf, straffes i henhold til denne paragrafs bestemmelser, såfremt andre lovbestemmelser ikke finder anvendelse på forholdet. Lov nr. 82/1998, En medvirkende straffes ikke, hvis han på de i 21 angivne betingelser hindrer forbrydelsen eller foretager handlinger, som ville have forhindret

9 9 forbrydelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget. 4. KAPITEL. Påtalen. 24. Enhver strafbar handling bør påtales medmindre andet er særlig fastsat ved lov. 25. Såfremt en lovovertrædelse ikke er genstand for offentlig påtale, eller at påtalemyndigheden kun bør forfølge sagen såfremt der fremsættes krav herom, tilkommer beføjelse til privat påtale og fremsættelse af begæring om offentlig påtale den forurettede. Stk. 2. Er den forurettede umyndig optræder værgen på den umyndiges vegne. Såfremt det findes fornødent kan en særskilt værge beskikkes ad hoc. Stk. 3. Når den forurettede er død, eller når en mod en afdød rettet handling er strafbar, tilkommer retten til påtale den afdødes ægtefælle, forældre, børn,[børnebørn], stedbørn eller søskende. Lov nr. 39/2000, Såfremt en lovovertrædelses strafbarhed betinges af at den forurettede fremsætter krav om strafforfølgning, bør strafforfølgningen ikke indledes før end kravet har været fremsat. Stk. 2. Er flere forurettede påtaleberettigede på grund af den samme handling, er det tilstrækkeligt at én af dem fremsætter kravet, og hvis det ikke tilkommer de offentlige myndigheder at påtale forholdet, tilkommer det hver enkelt af dem at rejse privat påtale. Stk. 3. Såfremt flere end en person er berettiget ifølge 25, stk. 2 eller stk. 3 at fremsætte krav om offentlig påtale, men de kan ikke blive enige om hvorvidt forfølgning bør indledes, kan den offentlige påtalemyndighed bestemme om sagen skal forfølges. 27. Begæring om offentlig påtale skal ikke tages til følge, hvis nogen af de medskyldige udelukkes fra forfølgningen for overtrædelsen, medmindre påtalemyndigheden billiger udelukkelsen. Såfremt det viser sig, efter at begæringen er fremsat, at flere var medskyldige end dem som var kendt, skal den begærende person udspørges, hvorvidt han kræver at disse skal straffes. 28. Såfremt strafforfølgning ikke skal indledes, medmindre begæring om privat påtale er rejst, bortfalder strafforfølgningen, hvis den forurettede frafalder sin påtaleret eller strafforfølgning eller opgiver forfølgningen af andre årsager, inden der er afsagt dom i herredsretten. [...] Stk. 2. Den som éngang har tilbagekaldt begæring om retsforfølgning, kan ikke senere fremsætte sådan begæring, medmindre påtalemyndigheden godkender den. Lov nr. 19/1991, 194.

10 Adgang til at fremsætte krav om offentlig påtale eller privat påtale bortfalder, hvis begæringen ikke er fremsat eller sagen rejst, inden 6 måneder efter at den berettigede er kommet til kundskab om gerningsmanden. Afgår den forurettede ved døden, inden denne frist er udløbet, kan den som kommer i stedet for ham, altid fremsætte krav om offentlig påtale eller privat påtale, indenfor de næste tre måneder efter døden, selv om fristen ellers er udløbet. Er flere end én skyldige, og fristen til at begære offentlig påtale mod en af dem er udløbet, skal krav om strafforfølgning mod de andre kun tages til følge, såfremt det godkendes af påtalemyndigheden. Stk. 2. Hvis en privat strafforfølgning ikke har ført til en domsafgørelse af påstanden, kan der rejses en ny sag, indtil 6 måneders fristen er forløbet. Endvidere kan der stedse fremsættes begæring om retsforfølgning eller privat påtale indenfor de næste 3 måneder efter at en sag forspildtes Lov nr. 19/1991, KAPITEL. Straffene. 31. [Straffe ifølge denne lov er fængsel og bøde. Stk. 2. Fængsel bør fastsættes i dage, måneder eller år. Hver dag betyder 24 timer og hver måned betyder 30 dage og hvert år betyder 360 dage.] Lov nr. 82/1998, Lov nr. 82/1998, Lov nr. 48/1988, Fængsel idømmes på livstid eller på bestemt tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år. Stk. 2. Når der i loven er fastsat fængsel for en overtrædelse, bør det forstås som fængsel på bestemt tid, medmindre andet særlig er fremhævet Lov nr. 48/1988, 31. [ 40. Når den dømte har udstået to tredjedele af straffen afgør fængselsstyrelsen om den dømte skal løslades på prøve. Stk. 2. Løsladelse på prøve kan dog ske, når særlige omstændigheder taler derfor, nå halvdelen af straffetiden er udstået. Stk. 3. Løsladelse på prøve bør dog ikke ske, hvis den dømtes forhold gør det utilrådeligt, og det forudsættes at der er sikret ham passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen som fastsættes. Stk. 4. Når den dømte løslades på prøve skal han få overrakt et bevis, hvor vilkårene er opført og hvad overtrædelse af vilkårene indebærer. Stk. 5. Er en del af dommen ubetinget og en anden del betinget, kan prøveløsladelse ikke ske. Det samme gælder når den dømte udstår forvandlingsstraf] Lov nr. 24/1999, 1.

11 11 [ 41. Prøvetiden kan være indtil 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år. Stk. 2. Det er et vilkår for prøveløsladelse at den pågældende ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden. Det kan fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af den undergives tilsyn hos fængselsstyrelsen eller en anden af denne bestemte tilsysførende. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid. Stk. 3. Fængselsstyrelsen træffer afgørelse om de i stk. 1 og stk. 2 anførte forhold og kan på grund af ændrede forhold ophæve vilkåret delvis eller helt.] Lov nr. 24/1999, 2. [ 42. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt hos politiet hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten under ét straf for dette forhold og den fængselsstraf som ikke er udstået efter reglerne i 60, således at reststraffen ligestilles med en betinget dom. Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan fængselsstyrelsen bestemme om vilkårene bør ændres og prøvetiden forlænges indtil den lovbestemte længstetid eller at han skal indsættes til udståelse af reststraffen. Stk. 3. Træffes der ikke bestemmelse om reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da prøveløsladelsen fandt sted. Stk. 4. Såfremt gensindsættelse er bestemt jf. stk. 2, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser i 40, stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Med hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i 41 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende har været prøveløsladt. Stk. 5. Ved eftergivelse af resten af straf ved betinget benådning af en person, kan der fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i stk. 1 4 finder tilsvarende anvendelse.] Lov nr. 140/1998, Lov nr. 48/1988, Lov nr. 82/1998, Lov nr. 48/1988, [Bøder tilfalder statskassen, medmindre andet er fremhævet ved lov. Stk. 2. Bøde kan idømmes som tillægsstraf til [fængselsstraf], når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.] Lov nr. 82/1998, 8. Lov nr. 101/1976, Lov nr. 39/2000, 2.

12 12 [ 51. Når en bøde fastsættes, skal der så vidt muligt, tages hensyn til den skyldiges indtægter og formue, til hans livsvilkår samt hans betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.] Stk. 2. Beslutning om fastsættelse af forvandlingsstraf i stedet for bøde ifølge 54, skal være uafhængig af betalingsevnen hos domfældte i stk. 1.] Lov nr. 140, Lov nr. 101/1976, Retten kan i dom, bødevedtagelse eller kendelse fastsætte en frist indtil 6 måneder til bødens betaling. Stk. 2. Politimestre inddriver bøder. Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet. [Der kan ikke gives længere frist end 1 år til bødens betaling, efter at bøden er kommet til inddrivelse.] Stk. 3. Er en bøde ikke rettidigt betalt, skal den inddrives ved udpantning, såvidt det er muligt, medmindre politimesteren skønner at inddrivelsen ville bevirke væsentlig forstyrrelse af stillingen og kårene hos bødefældte eller de personer som han forsørger. I modsat fald begærer politimesteren inddrivelse ved udpantning. [...] Stk. 4. Uden særlig lovhjemmel er det ikke tilladt at kræve en bøde inddrevet hos bødefældtes dødsbo eller inddrive bøden hos nogen anden person end bødefældte selv. [Stk. 6. Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt eller erstattet af andre] 3) Lov nr. 57/1997, 1. Lov nr. 19/1991, ) Lov nr. 140/1998, [Indgår en bøde ikke, indtræder i dennes sted en forvandlingsstraf af [...] fængsel, medmindre det strafbare forhold ikke var retsstridigt og i så fald fastsættes ingen forvandlingsstraf. [For bøde der pålægges en juridisk person fastsættes ikke forvandlingsstraf]. ] 3) Lov nr. 82/1998, 9. Lov nr. 140/1998, 4. 3) Lov nr. 101/1976, [Domstole fastsætter ved dom, kendelse eller bødevedtagelse, hvor en bøde er pålagt, varigheden af forvandlingsstraffen, der ikke kan sættes under 2 dage og ikke overstige 1 år.] Stk. 2. Er en del af bøden betalt, bestemmer [politimesteren] forholdsvis nedsættelse af forvandlingsstraffen, dog således, at den ikke nedsættes under ovennævnte mindstetal, og at bødebeløbet som svarer til del af en dag, regnes som en hel dag. Stk. 3. [...] Stk. 4. [Bøder på indtil kroner, der ikke er idømt af domstole og som bødefældte skriftlig har vedtaget hos politimesteren, bør afsones med fængsel efter følgende skala:] Bøden: Forvandlingsstraffen: kr dage kr... 4 dage kr dage kr dage kr dage

13 kr dage kr dage kr dage kr dage kr dage Stk. 5. Lovgrundlaget for forvandlingsstraffen og [fængselsstraffens længde] bør anføres i politimesterens bødeforlæg og bødefældte bør skriftlig vedtage forvandlingsstraffen samt andre sanktioner.] 3) Lov nr. 82/1998, 10. Lov nr. 92/1991, 23. 3) Lov nr. 57/1997, [Bøder samt andre pålagte betalinger som skal afsones i medfør af loven og er bestemt på en anden måde end den i 54 anførte måde, afsones efter reglerne om straf af fængsel. Stk. 2. Dagbøder bør afsones i fængsel og sysselmanden fastsætter beregningen af opholdet. Om hjemmel til at indbringe spørgsmålet herom for domstolene gælder reglerne i udpantningsloven om hjemmel til at indbringe beslutninger som sysselmanden træffer om udpantningens gennemførelse, for herredsretten. Stk. 3. Angående afsoning af forvandlingsstraf og andre betalinger ifølge denne bestemmelse skal den fastsatte beregnede tid ikke sættes under 2 dage og ikke overstige 1 år. Er en del af gælden betalt, bør forvandlingsstraffen nedsættes forholdsvis, dog således at retsstraffen ikke sættes under 2 dage. Gæld, som udgør brøkdel af en dag, afsones med en hel dag.] Lov nr. 82/1998, 11. Lov nr. 22/1955, KAPITEL. [Betinget tiltalefrafald og betingede domme.] 56. [Når den pågældende har erkendt sin lovovertrædelse, kan [anklageren] bestemme at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes, i følgende tilfælde: 1. Når overtrædelserne er begået af unge i alderen år. 2. Når den sigtedes forhold er sådan beskaffen, at det skønnes at tilsyn eller andre foranstaltninger efter 57, stk. 3 findes bedre egnet til at give resultat end straf, forsåvidt overtrædelsen ikke er sådan beskaffen, at almene hensyn finder strafforfølgning påkrævet. Stk. 2. Prøvetiden skal ikke være under 1 år og ikke overstige 5 år. I almindelighed skal prøvetiden være 2-3 år. [Anklageren] fastsætter i hvert tilfælde fra hvilket tidspunkt fristen skal beregnes. Stk. 3. Når spørgsmålet om straffastsættelse udsættes, kan der stilles som betingelse at sigtede overholder passende vilkår som måtte være være fastsat i medfør af 57, stk. 3. Vilkårene kan ændres i prøvetiden, heriblandt kan prøvetiden forlænges, dog må den ikke overstige 5 år. [Stk.4. Den pågældende sag kan genoptages hvis der foretages rettergangsskridt mod ham af politiet, hvorved han sigtes for nyt strafbart forhold, inden prøvetidens udløb, som han har begået i prøvetiden eller inden sagen blev udsat, samt hvis han i væsentlige punkter overtræder de vilkår som var blevet fastsat.]

14 14 Stk. 5. Når [efterforskeren] 3) skønner at tiltale eventuelt bliver udsat i medfør af denne bestemmelse, bør han forelægge sagen for [anklageren] og indsende ham sine forslag. Stk. 6. Er rettergangsskridt udsat i henhold til denne paragrafs bestemmelser, bør [anklageren] forklare vilkårene nøje for den pågældende og forklare udførligt hvilken følger vilkårsovertrædelse vil medføre.] 4) Lov nr. 84/1996, 12. Lov nr. 24/1999, 4. 3) Lov nr. 19/1991, ) Lov nr. 22/1955, [Retten kan bestemme at udsætte med vilkår på bestemt tid spørgsmålet om: a. straffastsættelse, b. fuldbyrdelse af straf. Stk. 2. Stk. 2. Prøvetiden skal ikke være under 1 år og ikke overstige 5 år. I almindelighed skal prøvetiden være 2-3 år. Retten fastsætter i hvert tilfælde fra hvilket tidspunkt fristen skal beregnes. Stk. 3. Udsættelsen skal betinges af vilkår om at den dømte ikke gør sig skyldig i strafbare handlinger i prøvetiden, jfr. 60. Endvidere kan andre vilkår fastsættes, herunder: 1. at den dømte skal undergives tilsyn hos enkelte personer, foreninger eller institutioner. Som regel bør den dømte underkastes sådan tilsyn, hvis der fastsættes vilkår efter nr. 2-5 her nedenfor. 2. at den dømte overholder den tilsynsførendes pålæg om opholdssted, uddannelse, arbejde, omgang med andre personer og anvendelse af fritid. 3. at den dømte afholder sig i prøvetiden fra misbrug af alkohol og narkotika eller lignende medikamenter. 4. at den dømte underkaster sig ophold på behandlingsanstalt, såfremt det skønnes fornødent, indtil 18 måneder, hvis det angår afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, men ellers indtil 1 år. 5. at den dømte retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkning i rådigheden over indtægter eller andre dispositioner angående hans formue. 6. at den dømte efter evne betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen. [...] Stk. 4. Dommeren bør gøre den dømte helt klar over vilkårene og forklare udførligt hvilken følger vilkårsovertrædelse vil medføre.[har domfældte ikke været til stede ved dommens afsigelse kan dommeren påbyde politiet at gøre ham bekendt med vilkårene og følgerne af vilkårsovertrædelse samtidig med at dommen forkyndes] ] 3) Lov nr. 101/1976, 8. Lov nr. 39/2000, 3. 3) Lov nr. 22/1955, 4. [ 57 a. [Retten kan i dommen bestemme at indtil 3 måneder af fængselsstraffen skal være ubetinget, medens den øvrige del af straffen skal være betinget.]

15 15 Stk. 2. Retten kan i forbindelse med betinget dom idømme bøde, selv om bøde ikke i øvrigt er en strafart der er hjemlet for overtrædelsen.] Lov nr. 82/1988, 12. Lov nr. 101/1976, [Når der er truffet bestemmelse om tilsyn som vilkår, udfører fængselsstyrelsen eller nogen den bemyndiger dertil. Fængselsstyrelsen kan på eget initiativ eller efter begæring fra den dømte ændre de vilkår som er blevet fastsat efter 57, stk. 3, nr. 2, 5 og 6. Stk. 2. Er der blevet fastsat ophold i hjem, hospital eller institution som vilkår for den dømte efter 57, stk. 3, nr. 4, kan fængselsstyrelsen på grund af ændrede forhold ophævet vilkåret delvis eller helt, efter indhentet udtalelse fra institutionens forstander, når omstændighederne taler derfor.] Lov nr. 24/1999, [Hvis den dømte overtræder i væsentlig grad de i medfør af 57, skt. 3. nr. 1-6 fastsatte vilkår kan anklageren kræve at sagen forelægges dommeren påny, forsåvidt prøvetiden ikke er udløbet når undersøgelse af vilkårsovertrædelsen indledes hos politiet mod den pågældende.] Stk. 2. Bestrider den pågældende at have overtrådt de fastsatte vilkår eller at han ikke kunne opfylde vilkårene, af grunde han ikke ikke bærer skylden for, kan han indbringe spørgsmålet for retten og kræve rettens kendelse. Kendelse ifølge dette stykke kan påkæres efter krav fra [anklageren] eller den pågældende. Stk. 3. Selv om vilkårene er blevet overtrådt, kan retten ved kendelse bestemme at prøvetiden skal fortsætte, eventuelt med ændring af vilkårene, herunder om prøvetidens længde, dog således at den er inden for den i 57, stk. 2, fastsatte længstetid. [Anklageren] kan påkære denne kendelse. Stk. 4. Er straffen ikke tidligere blevet fastsat, kan dommeren idømme straf, på vilkår eller uden vilkår. Stk. 5. Er straffen tidligere blevet fastsat ved dom, træffer dommeren afgørelse om fuldbyrdelse af dommen, såfremt der ikke er er truffet afgørelse om prøvetid ifølge bestemmelsen i stk. 3.] 3) Lov nr. 24/1999, 6. 3) Lov nr. 84/1996, 12. Lov nr. 22/1955, [[Er der inden prøvetidens udløb indledt efterforskning hos politiet mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold, kan retten idømme straf for dette forhold alene uden vilkår, og lade den betingede dom stå uændret.] Dette kommer navnlig i betragtning, hvor det nye strafbare forhold ikke er begået af forsæt eller kun straffes med bøde. Ellers fastsætter dommeren en samlet straf for den tidligere pådømte lovovertrædelse og det nye forhold. Dommeren kan bestemme at afsige betinget dom. Såfremt straf eller anden retsfølge fastsættes, skal dette ske i medfør af bestemmelserne i 77, hvis det nye strabare forhold blev begået efter herredsretsommens afsigelse af den tidligere pådømte lovovertrædelse, men i medfør af reglerne i 78, hvis det nye strafbare forhold blev begået før.] Lov nr. 24/1999, 7. Lov nr. 22/1955, [Når straf ikke idømmes eller den bortfalder efter dette kapitels bestemmelser, har dommen ikke gentagelsesvirkning. [...] ]

16 16 Lov nr. 17/1962, 5. Lov nr. 22/1955, KAPITEL. Sikkerhedsforvaring, tab af borgerlige rettigheder og konfiskation. 62. Bliver en tiltalt frifundet for straf i henhold til 15 eller findes straf i henhold til 16 uanvendelig, men det af retssikkerheden skønnes fornødent, at der anvendes andre foranstaltninger over for ham, træffer retten bestemmelse herom. Kan sikkerhed ikke ventes opnået ved mindre indgribende forholdsregler, såsom sikkerhedsstillelse, anvisning af eller forbud imod ophold på et bestemt sted eller umyndiggørelse, bliver den pågældende at anbringe i en forvaringsanstalt. Højesteret beskikker ham i så fald en tilsynsværge, der drager omsorg for at opholdet i anstalten ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Når omstændighederne taler derfor, kan justitsministeren indbringe spørgsmålet for herredsretten, hvor anstalten er beliggende, hvorvidt de trufne foranstaltninger fortsat anses nødvendige, efter indhentet udtalelse fra en læge. Tilsynsværgen kan også begære, når 1 år er forløbet fra dommens afsigelse eller den sidste kendelses afsigelse eller tidligere, såfremt justitsministeren bifalder det, at spørgsmålet påny indbringes for herredsretten, som tidligere er nævnt, til afgørelse. Rettens afgørelse kan pånkes efter reglerne om kære i straffesager. 63. Er den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før endelig dom er afsagt, kommet i en varig tilstand af den i 15 eller 16 omhandlede art, afgør retten, om straf skal idømmes, eller om den forskyldte straf skal bortfalde. Retten kan i dommen træffe bestemmelse om, såfremt betingelserne i 62 skønnes at være til stede, at foranstaltninger i overensstemmelse med denne bestemmelse skal bringes i anvendelse i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes Lov nr. 31/1961, [Fremgår det af sagens omstændigheder og af indhentet udtalelse fra en læge, at en strafskyldig person, som har begået den strafbare handing under påvirkning af spirituøse drikke, er forfalden til drukkenskab, kan det ved dommen bestemmes, at han skal anbringes i en dertil egnet helbredsanstalt til helbredelse.] Det længste tidsrum for anbringelsen fastsættes ved dommen til 18 måneder, i gentagelsestilfælde til 3 år. Justitsministeren bestemmer, efter indstilling af anstaltens styrelse og pågældende læge, om anbringelsen skal bringes til ophør, før det fastsatte tidsrums udløb, fordi den anbragte antages for helbredt. Lov nr. 31/1961, Fremsætter nogen trusler mod en anden eller truer ham mod livet eller truer med brand eller anden ulykke, og straf anses ikke at kunne finde anvendelse eller den findes ikke at give tilstrækkelig sikkerhed, kan anklagemyndigheden foranledige efter den truedes begæring, eller uden dennes begæring når almene hensyn kræver det for retssikkerheden, rejse sag og kræve rettens kendelse om, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger til at forhindre, hvad retten finder fornødent for at sikre mod truslens udførelse, herunder hvorvidt den truende skal stille sikkerhed

17 17 eller om han skal tages i varetægt. Domstolen kan ophæve foranstaltningerne når det findes ikke længere nødvendigt at opretholde dem på grund af ændrede forhold. Stk. 2. Spørgsmålet om ophævelse kan anklagemyndigheden, når den ønsker, indbringe til ny prøvelse for retten. Domfældte kan også forlange, når 6 måneder er hengået fra dommens afsigelse og senere med 6 måneders mellemrum efter sidste kendelse, og før hvis anklagemyndigheden bifalder det, at spørgsmålet om ophævelse forelægges retten af anklagemyndigheden. Stk. 3. Retsafgørelser i henhold til denne bestemmelse kan pånkes efter reglerne om kære i straffesager. 67. Er en person blevet idømt [fængelsstraf] og det skønnes meget sandsynligt af omstændighederne omkring udførelsen af overtrædelsen og hvordan hans åndelige tilstand er beskaffen, samt hvordan den har været på det sidste, at han er beredt på at begå kriminalitet af vane eller i erhversmæssigt øjemed, og således er farlig for sine omgivelser, kan det ved straffedom bestemmes eller i en senere særlig sag, der er rejst af anklagemyndigheden, at der skal anvendes sikkerhedsforanstaltninger ifølge 66 efter straffens udståelse. Denne art af foranstaltninger kan ophæves igen i medfør af de samme regler som er anført i 66. Lov nr. 82/1998, [Hvis en en person i offentligt hverv begår strafbart forhold, kan han i en straffesag mod ham frakendes retten til at beklæde stillingen, hvis han ikke længere anses at være i besiddelse af den dertil fornødne agtelse eller tillid. Stk. 2. Er en person fundet skyldig i strafbart forhold, kan han i en straffesag mod ham frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver offentlig autorisation eller godkendelse, bevilling eller eksamen, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Er der tale om groft strafbart forhold, kan han også frakendes ovennævnte rettigheder, såfremt han ikke længere anses værdig at udøve hvervet eller nyde rettighederne. Stk. 3. Frakendelse af de i stk. 2 anførte rettigheder sker på bestemt tid, indtil 5 år, eller for livstid. Stk. 4. Særbestemmelser i særlovgivningen om frakendelse af de i stk. 1 og stk. 2 anførte rettigheder, skal holde deres gyldighed. Stk. 5. Frakendelse af rettighederne regnes fra det tidspunkt, som er fastsat i dommen, eller i sidste fald fra forkyndelse af en endelig dom. Stk. 6. Når en islandsk statsborger eller en her i landet bosat person, frakendes rettigheder i udlandet ved dom på grund af strafbart forhold, kan anklagemyndigheden rejse straffesag mod ham til frakendelse af rettighederne. Det samme gælder hvis manden er blevet idømt straf i udlandet, selv om rettighedstab ikke er blevet dømt. Islandsk lov finder anvendelse på afgørelse om ovenstående rettighedstab.] Lov nr. 31/1961, 6. [ 68 a. Er en person blevet udelukket fra at beklæde en offentlig stilling eller hverv, eller virksomhed hvortil der kræves offentlig autorisation eller godkendelse, på det grundlag at han har begået strafbart forhold, kan han indbringe forvaltningsmyndighedens afslag for retten efter strafferetsplejelovens regler. Herredsrettens dom kan påkæres til Højesteret. Stk. 2. Er en person blevet frakendt rettigheder utidsbegrænset i en straffedom, kan han efter 5 års forløb indbringe spørgsmålet for retten, der afgør efter strafferetsplejelovens regler hvorvidt rettighedstabet skal ophæves. Herredsrettens

18 18 dom kan påkæres til Højesteret. Særbestemmelser i særlovgivningen om ophævelse af rettighedsfrakendelse skal holde deres gyldighed.] Lov nr. 31/1961, Ved dom kan der konfiskeres: 1. Genstande, der er frembragt ved en strafbar handling eller har været brugt ved en strafbar handling, undtagen hvis de ejes af en person, der slet ikke er knyttet til handlingen. 2. Genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling, såfremt det skønnes fornødent med hensyn til retssikkerheden. 3. Genstande eller udbytte, som er tilvejebragt ved en strafbar handling, for så vidt ingen kan gøre retsligt krav derpå, eller et beløb, der skønnes at svare dertil [eller genstande der er købt for udbyttet. Er det ikke muligt at føre fuldt bevis for udbyttets størrelsesbeløb, kan dommeren anslå beløbet.] Stk. 2. Det konfiskerede tilfalder statskassen, medmindre andet særlig er fremhævet i lov. Har nogen lidt skade ved den strafbare handling, og erstatning ikke på anden måde kan fås, har han fortrinsret til at få dækning af konfiskatet. Stk. 3. Når en forening opløses ved dom, kan dens formue konfiskeres til fordel for statskassen og statsmagten kan tage dens arkiv og protokoller og lignende til opbevaring. Lov nr. 10/1997, KAPITEL. Straffens udmålingsfaktorer. 70. Ved straffens udmåling bliver der at tage hensyn til følgende faktorer: 1. Hvor vægtige interesser overtrædelsen blev rettet mod. 2. Hvor omfattende skade overtrædelsen har medført. 3. Hvor stor fare overtrædelsen kunne forvolde, navnlig når der henses til hvornår, hvor og på hvilken måde den blev udført. 4. Gerningsmandens alder. 5. Gerningsmandens foregående vandel. 6. Styrken af hans for dagen lagte forbryderiske sindelag. 7. Bevæggrundene til handlingen. 8. Gerningsmandens optræden og forhold før og efter gerningen. 9. [ Hvorvidt han har givet oplysninger om andres deltagelse i overtrædelsen.] Stk. 2. Hvis gerningen er udført af flere i forening skal det som regel være at anse som en skærpende omstændighed. Lov nr. 39/2000, Når loven foreskriver eller tillader forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, skal disse bestemmelser ikke anvendes, medmindre gerningsmanden, inden han påny forbrød sig, i denne stat er blevet dømt skyldig i eller har vedtaget en straf for en strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg på eller medvirken til en sådan, samt at han var fyldt 18 år da han begik handlingen. Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagte i udlandet samme gentagelsesvirkning som om de var blevet afsagt her i landet.

19 19 Stk. 3. Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år, efter at den tidligere straf er udstået, eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes fristen dog fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. 72. Har nogen gjort det til vane at begå strafbare handlinger, af en eller flere arter, eller hvis han gør det i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen forhøjes med indtil det halve. I gentagelsestilfælde kan straffen forhøjes med indtil det dobbelte. 73. Begås nogen af lovovertrædelser, der er nævnt i 106,..., 126, 127, 164, 211, 217, 218, 225, 226, 233 eller 257, stk. 2, af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, kan straffen når den fastsættes, overstige de for de anførte forbrydelser fastsatte grænser, men dog ikke forhøjes til mere end det dobbelte. I disse tilfælde kan der ikke dømmes mildere straf end [fængsel].... Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, dersom de dér nævnte forbrydelser begås af en tidligere fange over for en ved den pågældende anstalt overordnet eller ansat person eller med hensyn til anstalten eller dens ejendele, samt når en tidligere fange gør sig skyldig i en af de i 111 omhandlede forbrydelser i forhold til en i den pågældende anstalt hensiddende fange. Stk. 3. Dersom den, der er dømt til fængsel på livstid og ikke benådet, i eller uden for fængslet begår en ny forbrydelse, fastsættes det ved dommen, hvilken frihedsstraf han ville have forskyldt, hvis den straf han tidligere er idømt, ikke var livsvarig. Desuden kan det idømmes ham sanktioner ifølge 47, dog således at det under denne bestemmelses nr. 3 foreskrevne største tidsrum kan fordobles. Lov nr. 71/1995, 1. Lov nr. 82/1998, Den for en strafbar handling i loven foreskrevne straf kan nedsættes: 1. Når nogen har overskredet grænserne for lovligt nødværge eller nødret. 2. Når gerningsmanden, da han foretog den strafbare handling, ikke var fyldt 18 år, og anvendelsen af lovens fulde straf på grund af hans ungdom må anses unødvendig eller skadelig. Straffen for sådanne personer må aldrig overstige fængsel i 8 år. 3. Når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldende misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse. 4. Når gerningen er udført i en af den skadelidende retsstridigt angreb eller grov formærmelse fremkaldt oprørt sindsstemning. 5. Når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden har ladet sig bevæge til gerningen. 6. Når gerningsmanden er blevet truet til at foretage handlingen, men truslerne var dog ikke sådan beskaffen, at den gør handlingen straffri for ham. 7. Når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, frivilligt har afværget den af hans handling flydende fare. 8. Når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldt ud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade, eller frivilligt har bestræbt sig for at forebygge handlingens skadelige følger eller efter bedste evne har forsøgt at erstatte skaden. 9. Når gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

20 20 Stk. 2. I de under nr. 1-8 omhandlede tilfælde kan straffen under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde. 75. Når en strafbar handling er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, anden kortvarig oprørt sindsstemning eller når der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand, således at gerningen ikke findes nær så strafbar som sædvanligt for en lignende overtrædelse, kan straffen nedsættes, og endda kan straffen bortfalde, hvis den ikke medfører højere straf end indtil [1 års fængsel]. Er den situation i hvilken gerningsmanden befinder sig, selvforskyldt, som f. eks. på grund af alkoholindtagelse, finder de anførte bestemmelser kun anvendelse, såfremt der findes formildende omstændigheder, og at gerningsmanden ikke tidligere er fundet skyldig i samme eller lignende strafbare forhold eller af 123, stk. 1 eller stk Lov nr. 82/1998, 15. Lov nr. 22/1955, Har den sigtede været underkastet varetægtsfængsel, der ikke kan tilskrives hans eget forhold om hvordan han har opført sig under sagens behandling eller medens efterforskningen blev foretaget, kan det i straffedommen fastsættes at varetægtsopholdet helt eller delvis skal medføre afkortning af fængselsstraffen. 77. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf, og således at der tages hensyn til dem alle. Hvis den groveste lovovertrædelse medfører livsvarigt fængsel, vil yderligere straf for de øvrige lovovertrædelser ikke komme i betragtning. Stk. 2. Straffen bør sædvanligvis fastsættes inden for de for handlingerne foreskrevne strafferammer, og hvis de falder ikke alle under den samme straffebestemmelse, så skal den fastsættes indenfor den strengeste af disse. Under skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve. Domstolene kan, når den samme person dømmes samtidig for en grov lovovertrædelse og en anden overtrædelse af ringe strafværdighed, anvende den mildeste straf som overtrædelse af den grovere lovovertrædelse medfører.... Stk. 4. Hvis der pådømmes samlet to eller flere lovovertrædelser, hvor nogen medfører [fængsel], men andre bøder, kan retten bestemme at der foruden [fængsel] også kan idømmes bøder. Lov nr. 82/1998, Findes nogen, som allerede er blevet dømt for en eller flere handlinger, yderligere skyldig i en eller flere forud for dommen begået strafbare handlinger, skal der idømmes tillægsstraf, svarende til den forhøjelse af straffen som samtidig påkendelse for alle handlingerne ville have medført. [ I slige tilfælde kan der idømmes frihedsstraf af kortere varighed end 30 dage.] [...] Lov nr. 82/1998, 17. Lov nr. 48/1988, [I tilfælde hvor loven tillader forhøjet straf for en overtrædelse, er de i 34 fastsatte grænser, ikke til hinder for at der kan idømmes fængsel indtil 20 år.] Lov nr. 82/1998, 18.