Energistrategi Evaluering 2014

Transkript

1 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter på en stor del af kommunens ejendomme. Et stort fokuspunkt i 2014 har været en bedre styring af varmen og de elforbrugende installationer, dette i form af opsætning af CTS-anlæg på de større institutioner samt opsætning af varmestyringer på de mindre institutioner. Dette har udover en langt bedre styring (vi er nu nede på rum-niveau, hvor vi først ofte var på gang-niveau eller bygnings-niveau) også mange steder givet en bedre komfort i rummene. På belysningssiden er der udskiftet en del belysning til LED samt arbejdet med lysstyringer. Alle servicelederne har et par gange været samlet for at udveksle erfaringer samt få ny inspiration indenfor energibesparende tiltag var også året hvor de to oprindelige ansatte i projektet valgte at søge nye veje, de er nu erstattet af en ny person samt tilkøb af en lokal rådgiver i et mindre omfang. Oveni personaleforandringerne er energiprojektet på 7 haller også blevet gennemført. Derudover har der i 2014 været brugt forholdsvis store ressourcer på arbejdet med ELENA (et program under EU) som støtter energieffektiviseringer. Samarbejdet er indgået med Region Syddanmark samt 13 kommuner i regionen. Evaluering af energistrategi for 2014 Regnskabs-opfølgningen i Prisme, hvor opfyldelsen af det årlige mål sammenholdt med de respektive institutionernes forbrug, viser en samlet besparelse set i forhold til 2010 på kr , hvilket er kr mere end målet på kr Opgørelsen fremgår af nedenstående tabel. Opgørelsen over de summerede energibesparelser er følgende: Opgørelsesmetode Besparelse i kr. for 2014 Mål i kr. for 2014 Besparelse i kr. udover målet for 2014 Opgørelse jf. Prisme * *En oversigt over de respektive institutioners forbrug i 2014 viser, at de samlet set ligger med et forbrug på 89 % ift. til budgettet efter budgetreduktionerne, dermed er der belæg for alle de hentede besparelser. Side: 1

2 Gennemførte projekter i 2014 Der er det forgangne år gennemført mange forskellige tiltag på både energi- og vandbesparende projekter herunder vist som eksempler indenfor delområder: Varmebesparelser Automatik til varmestyring på bl.a. Skodborg Skole, Holmeåskolen og Andst Skole så temperaturen kan styres automatisk i de enkelte klasser i stedet for en hel fløj Fjernstyring af varmeanlæg på flere børnehaver så der kan lukkes ned i ferier. Dette er blandt andet lavet i Billingland Børnehave, Galaksen og Askov-Malt Børnehave Automatik til styring af varmen og ventilationen på Åstruplund Klimaskærm Isolering af ydermur på Nørrevang, Skodborg Efterisolering af uisolerede gulve på Dagplejehuset, Ø. Skibelundvej 15, Askov Tilskud til udskiftning af vinduer på Brørupskolen og Østerbyskolen Indeklimaforbedringer CO 2 -styring af ventilationsanlæg på blandet andet Andst Skole, Holmeåskolen, Galksen, Enghaven m.fl., hvor CTS er blevet implementeret, herved for at minimeres driftstiden og indeklimaet forbedres. Udskiftning af belysning på fx Bække Skole her oplever personalet, at de har fået markant bedre lys. På Glejbjerg Børnecenter er alle varmeforsyningsrør blevet isoleret, hvilket udover at spare energi, også gør det nemmere at styre temperaturerne og undgå overtemperaturer. Solcelleanlæg Solcelleanlæg på Østerbyskolen (anlægget har dispensation for selskabsdannelse) Vaskemaskine og tørretumblere Udskiftning af vaskemaskiner og tørretumblere i de kommunale arealer på ældrecentre som blandet andet på Kærdalen og Nørrevang. Belysning Lysstyring samt tilstedeværelses-sensorer LED-belysning på Glejbjerg Børnecenter, Bække Skole, Vejen og Brørup Biblioteker, Holmeåskolen og Kærdalen. PIR-styring af smartsboards Medarbejdere / ERFA-grupper Møder hver 4. måned for serviceledere Deltagelse i diverse ERFA-grupper i Sønderjylland Deltagelse i diverse arrangementer under Energiforum DK Side: 2

3 Evaluering af energistrategi for 2014 Der er givet en bevilling i 2014 på i alt kr. Der ansøges om at få overført kr til 2015 i forbindelse med anlægsoverførslerne fra 2014 til 2015, med følgende begrundelser: - Grundet indgåelse den fælles ansøgning til EU med Region Syddanmark og de 13 øvrige kommuner om ansøgning af ELENA-midler, blev en stor del af planlagte arbejder i 2014 skubbet. Dels fordi aftalen med EU først trådte i kraft pr. 1. marts 2014, og fordi det EUudbud, som blev gennemført på rådgiversiden i ELENA-regi først blev afsluttet sidst i august Især den sene afslutning på EU-udbuddet gjorde, at udbuddet på opsætning af CTS på en række skoler blev forsinkede og dermed først vil blive konteret i Derudover bevirkede ændringer på personalesiden midt i 2014, at igangsætningen af en række projekter blev væsentlig forskubbet, og dermed også først vil blive konteret i Opgørelse af opnåede energibesparelser i 2014 Nærværende opgørelse omfatter de i kalenderåret 2014 opnåede energibesparelser i Vejen Kommunes bygninger. Følgende er omfattet: Elektricitet, naturgas, fjernvarme, fyringsolie, træpiller og vand. Forudsætninger: Energibesparelserne opgøres i forhold til kalenderåret 2010 El- og varmebesparelserne er opgjort i MWh Vandbesparelserne er opgjort i m 3 Reduktionen i CO 2 -udledning er opgjort i ton set i forhold til 2010 Varmebesparelserne er opgjort i relation til det faktiske forbrug Opgørelserne dækker alle kommunens ejendomme med få undtagelser. Den samlede besparelse i 2014 er på kr , hvilket er kr mere end målet på kr Resultat: A) Energibesparelser jf. Prisme kr. B) Salg af energibesparelser: kr. I alt: kr. Pkt. A I forbindelse med budgetopfølgningerne i marts og august justeres institutionernes budgetter. Pkt. B Værdien af energibesparelsesprojekterne er solgt til forsyningsselskaberne. Typisk til ca. 380 kr./mwh, men prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Besparelserne er i 2014 solgt til flere energiselskaber afhængig af hvor den bedste enhedspris kunne opnås: Energi Midt A/S SE A/S Side: 3

4 Opfyldelse af mål I nedenstående graf ses opfyldning af energistrategiens mål fra 2011 til 2014 jf. den aktuelle opgørelse i Prisme. Den opnåede energibesparelse på kr i 2014 ligger dermed næsten 17,5 % over målet, hvilket er tilfredsstillende. Side: 4

5 Min Energi Vejen Kommune anvender energistyringsprogrammet Min Energi til at følge energi- og vandforbrugets udvikling. I programmet opsamles data fra alle afregningsmålere på kommunens bygninger for hver time, så forbruget kan følges og eventuelt overforbrug kan fanges tidligst muligt. I programmet kan indsættes alarmer så der automatisk sendes en SMS eller en til brugerne hvis fx vandforbruget er højere end den indsatte alarmgrænse. Der har gennem de sidste par år været mange alarmer på netop vand, fordi fx et toilet står og løber. Det kan nemt betyde et ekstra vandforbrug på 300 liter pr. time! Der er også flere eksempler på at der ved uheld eller hærværk har stået åbne udendørshaner men også her opdages det indenfor kort tid. Et eksempel fra 2014 på alarmerne gode effekt var Bække Børnehave, Møllebo, hvor der via alarmfunktionen kunne registreres et merforbrug på vand på ca. 500 kr./døgn Umiddelbart var det ikke muligt at spore utætheden, men sluttelig fandt et sporingsfirma et utæt varmt vands rør under gulvet i gangen. Graf fra Min Energi som viser elforbruget i en bygning Ugeforbrug i kwh Dagsforbrug i kwh Side: 5

6 CO 2 -reduktion Jf. Vejen Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening, er Kommunen forpligtiget til at spare 2 % CO 2 om året. Målet for de kommunale bygninger i 2014 var 666 ton. Energistrategiens mål for 2014 var ton. Der blev i 2014 foretaget en samlet CO 2 - reduktion på alle bygninger på ton. Der arbejdes løbende med at supplere steder med naturgas med varmepumper. Et eksempel her på er fx varmepumpen på Madservice i Holsted. Her er der i 2014 i forhold til 2013 sparet 23 ton CO 2 ved at supplere naturgassen med en varmepumpe. I 2014 har besparelserne på de kommunale bygninger bidraget med mere end 3 gange så meget som DN s mål. Vedvarende energi Jf. energistrategien tilstræbes det at få implementeret mest muligt vedvarende energi som forsyning til vores bygninger. Vi har nu 2 skoler hvor opvarmningsformen er træpiller. Desuden har vi 11 solcelleanlæg med en årlig el-produktion på kwh. Desværre har ændrede retningsliner for kommunerne på solcelleområdet ændret sig, hvorfor det nu ikke er rentabelt mere for kommunerne at opsætte solceller. Side: 6

7 Fordeling af varmeforbrug på opvarmningskilder i 2014 Figuren viser opvarmningsformen i vore bygninger. Langt størstedelen er opvarmet vha. fjernvarme i byområderne. Der er også en stor del med naturgas, også typisk i byområderne. Vi har nu 2 bygninger hvor der anvendes træpiller som varmekilde, samt ca. 20 bygninger med varmepumper af forskellig størrelse. Olie, som opvarmningsform er i 2014 begrænset til en enkelt materialegård som ikke er konverteret fordi det stadig er uafklaret hvad bygningen skal anvendes til fremover. Udvikling i varme- el- og vandforbrug de seneste 5 år Det ukorrigerede varmeforbrug er faldet med ca. 37 % i forhold til 2010, dog har 2014 været et lunt år. Hvis opgørelsen laves med det korrigerede varmeforbrug, så ligger besparelsen på ca. 14 %. Side: 7

8 Elforbruget er faldet med 15 % i forhold til De tidligere år har tendensen for elforbruget været stigende pga. øget elforbrugende udstyr på bl.a. skolerne. Fx opladere til I-Pads, bærbare PC er, telefoner mv. Desuden er installeret flere varmepumper som i sig selv giver forøget elforbrug. Men trods mere teknik og elforbrugende IT-udstyr er det alligevel lykkedes at få elforbruget til at falde med 2 % fra 2013 til Det samlede vandforbrug er faldet markant gennem de sidste 4 år. Fra 2010 til 2014 er faldet samlet på 29 %. Fra 2013 til 2014 er forbruget faldet 5 %. Faldet skyldes i væsentlig grad at vi nu får alarmer hvis der springer et vandrør eller fx et toilet er utæt samt fokus på udskiftning af toiletter og vandhaner til mere vandbesparende installationer. Side: 8

9 Budget Besparelserne bliver løbende hentet i institutionernes budgetter til el, varme og vand (herunder også udgifter til renovation). Opgørelsen for 2014 viser følgende besparelser (i hele tusinde): - Besparelser hentet i budgetterne kr Indtægter fra CO 2 -besparelser til forsyningsselskaber kr Samlet besparelse: kr Summeret mål for 2014: kr Den indhentede besparelse i 2014 på kr ligger dermed kr over målet på de kr februar 2015 Bygningsservice & Beredskab Side: 9