Forside Fotografer:

Transkript

1 Årsberetning 2008

2 Fra Skuespilhusets åbningsforestilling Hamlet på Store Scene.

3 Det Kongelige Teaters bestyrelse Lars Pallesen (formand) Teaterchef for Riksteatret i Oslo Ellen Horn (næstformand) Fhv. udenrigsminster Uffe Ellemann Jensen Forfatter Claes Kastholm Hansen Adm. direktør Jens Otto Paludan Galleriejer Christina Wilson Operasanger Gert Henning-Jensen (medarbejderrepræsentant) Rekvisitør Per Thorstein Lindberg Mortensen (medarbejderrepræsentant) Det Kongelige Teaters organisationsopbygning og ledelse ultimo 2008 Det Kongelige Teaters bestyrelse Teaterchef Erik Jacobsen Ledelsessekretariat Produktions- og personaledirektør Kim Bohr Økonomi- og bygningsdirektør Marianne Petersen Balletmester Nikolaj Hübbe Operachef Kasper Holten Skuespilchef Emmet Feigenberg

4 Nicolas Bro i Skuespilhusets åbningsforestilling Hamlet Wozzeck: John Lundgren og Det Kongelige Operakor

5 Det Kongelige Teater 2008 Teaterchefens og bestyrelsens beretning 2008 I 2008 var den helt store begivenhed for Det Kongelige Teater åbningen af det nye Skuespilhus ved Københavns Havn. Skuespilhuset er et unikt og fremragende hus for Det Kongelige Skuespil, og selve huset har fra Københavns Kommune modtaget pris for gode og smukke bygninger i København. Skuespilhuset åbnede den 16. februar. Åbningsforestillingen var en succesopsætning af Hamlet på Store Scene. Høstsonaten og Sult fulgte hurtigt efter som åbningsforestillinger på henholdsvis Portscenen og Lille Scene. Indvielsen af Skuespilhuset muliggjorde også, at der for første gang kunne gennemføres et sommerprogram. Dette tiltrak mange af teatrets trofaste gæster, ligesom nye gæster stiftede bekendtskab med teatret. Skuespilhusets beliggenhed ved havnen giver helt enestående muligheder for andre typer af arrangementer f.eks. Copenhagen Jazzfestival og andre udendørs begivenheder, end det nogensinde tidligere har været muligt at arrangere. Samlet set blev 2008 en stor publikumssucces for teatret der var i 2008 flere publikummer på teatrets nu 6 scener end nogensinde før og oplevede en forestilling i teatrets regi, indendørs eller udendørs. I 2008 har der været mange store kunstneriske og publikumsmæssige succeser. Skuespillet har for første gang i Det Kongelige Teaters historie opført en revy i sommeren Dette initiativ gjorde, at teatret tiltrak en ny publikumsgruppe. I de kommende år vil man også kunne opleve revy på Det Kongelige Teater i sommermånederne. Endnu en stor succes specielt for børnene var Bamses besøg i balletten. Her har teatret i samarbejde med DR produceret en forestilling målrettet til det mindste publikum, der allerede vil have repremiere i næste sæson. Og Den Kongelige Ballet var inviteret til den meget prestigefyldte åbning af OL i Beijings nye Nationalopera. Her 4 år efter Operaens åbning har den store publikumstilslutning vist en stadig stor interesse for opera, som viser det rigtige i at investere i en ny Opera. Årets sidste operapremiere var Alban Bergs Wozzeck, som er blevet til i samarbejde med en britisk partner. Det var en stor kunstnerisk succes og samtidig et fremragende eksempel på internationalt samarbejde, som teatret vil vise mere af i de kommende år. De bygningsmæssige forudsætninger er nu på plads. Gamle Scene på Kongens Nytorv er Den Kongelige Ballets hjemsted, Skuespillet, samt Operaen og Kapellet har fået hver sit nye fremragende hus. Det giver de bedste muligheder for at udfolde scenekunst på højt niveau - hvilket teatret er meget taknemmelig for. De nye huse og meget større bygningsmasse giver naturligvis også udfordringer, ikke mindst økonomisk, da det er ressourcekrævende at drive tre store huse. Omkostninger til ejendomsskat, el, vand, varme, Høstsonaten: Ghita Nørby og Tammi Øst Sult: Janus Nabil Bakrawi 3

6 Revy 08 Lidt sjov mens isen smelter: Lars Mikkelsen, Gordon Kennedy, Jens Jacob Tychsen, Søs Egelind, Tina Gylling Mortensen og Signe Egholm Olsen bygningsdrift mv. er fra 2000 til 2008 steget fra 44 mio.kr til 139 mio.kr. Den fysiske adskillelse af kunstarterne betyder, at der aktivt skal arbejdes med sammenhængskraften internt på teatret for at sikre, at fællesskabet og samhørigheden opretholdes og nyttiggøres. De nye scener betyder, at der produceres betydeligt flere forestillinger end tidligere. Der blev i 2008 gennemført i alt 866 forestillinger fordelt på 56 værker. Sædebelægningen var på 85% og værdibelægningen på 72%, begge dele over det budgetterede mål for året hvilket er særdeles glædeligt og tilfredsstillende var første år i den politiske aftale med alle Folketingets partier for Der er sat nye og høje mål for teatrets virke, som er i tråd med de nye fysiske muligheder, ligesom de økonomiske rammer er fastlagt. Teatret fik fra 1. januar 2008 en ny bestyrelse med formand Lars Pallesen i spidsen. Erik Jacobsen efterfulgte 1. juni 2008 Michael Christiansen som ny teaterchef. I løbet er 2008 er desuden tiltrådt ny skuespilchef, Emmet Feigenberg og balletmester Nikolaj Hübbe. Marianne Petersen tiltrådte 1. december som ny økonomi- og bygningsdirektør er afsluttet med et underskud for året på 32,4 mio.kr. hvoraf de 9,2 mio.kr. dækkes af en positiv overførsel fra Der er således en negativ overførsel på 23,2 mio.kr. til Dette underskud skyldes hovedsageligt højere omkostninger til bygningsdrift, ejendomsskatter mv. især i forbindelse med åbningen af det nye Skuespilhus. I forbindelse med overgangen til omkostningsbaseret regnskabsprincipper er der endvidere sket en forskydning af omkostninger mellem 2007, 2008 og Da det allerede tidligt i året kunne konstateres, at teatret i 2008 ville få dette underskud på regnskabet, gik teaterchefen sammen med bestyrelsen straks i gang med at udarbejde en langtidsplan for at sikre, at økonomien for aftaleperioden søges overholdt. Planen indeholder en række initiativer, der skal sikre dette. Der arbejdes meget målrettet med at skaffe ekstern støtte både til den kunstneriske aktivitet og til øvrige aktiviteter på teatret. Det er således planen, at der opnås ekstern støtte til samtlige kunstarter med henblik på at styrke de kunstneriske muligheder. Internt på teatret er der iværksat tiltag, der skal sikre endnu bedre anvendelse af ressourcerne gennem forbedret planlægning af repertoire, produktionsforløb, personalereduktioner mv. Den nye 4 års aftale og det faktum, at teatret nu har taget sine tre huse i endelig anvendelse, har været en naturlig indgangsvinkel til, at teatrets ledelse har taget initiativ til, at teatrets mission og vision er taget op til revision. I løbet af 2009 vil der internt på teatret blive arbejdet hermed. I den eksisterende mission og vision er der set frem imod den store forandring, det var for teateret at skulle flytte til de nye huse. Dette er nu virkelighed. Nu er der grundlag for at fokusere på den kunstneriske udvikling og den sammenhængskraft der skal 4

7 være drivkraften i et stærkt, samlet Kongeligt Teater. Der vil allerede i 2009 blive taget de første skridt mod forberedelse af den næste politiske aftale, som skal afløse den nuværende fra 2012 og frem. Den nye bestyrelse vil arbejde for at skabe sådanne rammer for Det Kongelige Teaters kunstneriske udvikling, at teatret også i 2015 kan sætte den nationale standard for scenekunst i Danmark. Bestyrelsen vil med sin strategi arbejde hen imod, at statslige bevillinger, sponsorater og fondsbidrag der sikrer en genopretning af balancen i teatrets økonomi, så de kunstneriske bevillinger kan øges og sikre fundamentet for en stærk kunstnerisk udvikling de kommende år. Bestyrelsens strategi sætter fokus på, at Det Kongelige Teater sætter den kunstneriske standard i dansk scenekunst, rendyrker den kunstneriske profil for hver kunstart, fokuserer på talentudvikling og internationalt samarbejde, samt forholder sig aktivt til medarbejdernes udvikling. De nye huse giver mulighederne for en enestående kunstnerisk aktivitet, hvilket for teatret giver store muligheder for fremtiden. Det udestår dog stadig at sikre let og problemfri adgang til og fra Operaen for publikum, ikke mindst når publikum skal forlade forestillingen sent om aftenen. Ligeledes udestår der fortsat arbejde med færdiggørelse af omgivelserne ved Skuespilhuset. Omgivelserne bærer stadig præg af, at det frem til februar 2008 var en byggeplads. Byrummet omkring Skuespilhuset, der rummer meget store muligheder for at skabe et smukt og sammenhængende hele, fremstår som ufærdigt og med et stort uudnyttet potentiale. Det er således et stort ønske fra teatrets side, at der fra Folketinget og Københavns Kommunes side vil blive vist velvilje overfor at igangsætte arbejder, der kan få dette potentiale til at udfolde sig fuldt ud ikke alene for teatret og dets publikum, men for alle besøgende ved Københavns havnefront. Lars Pallesen Bestyrelsesformand Erik Jacobsen Teaterchef Giselle: Silja Schandorff og corps de ballet Elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole 5

8 Hamlet: Nicolas Bro. Påske: Jørgen Reenberg Høstsonaten: Ghita Nørby og Tammi Øst

9 Det Kongelige Teater 2008 Skuespilchefens beretning 2008 kan med rette kaldes et historisk år for skuespillet, og for dansk teater i det hele taget: Den 16. februar blev dagen hvor det nye Skuespilhus blev indviet med premieren på Hamlet. Under overværelse af Kongehus og regering, og med live reportager på adskillige TV-kanaler, markeredes åbningen af dette hus, som er det første af sin art i Danmark i 100 år, og som nationalt og internationalt er blevet modtaget som et af Europas bedste teatre. Et arkitektonisk mesterværk, der balancerer på kanten af dansk jord og verdenshavet. Et åbent, bredt favnende hus, der først byder den besøgende velkommen i en lys og luftig atmosfære af uhøjtidelig skønhed, og som dernæst i selve teaterrummet omslutter tilskueren med sin unikke blanding af stort format og overraskende intimitet. Tiden op til åbningsdagen var præget af hektiske, men velplanlagte forberedelser samt af et smukt, og naturligvis også vemodigt farvel til Stærekassen, skuespillets hovedscene igennem 8 årtier. Skuespilhusets åbning blev heldigvis mere end en officiel indvielse af et strålende stykke arkitektur. For alle teatrets medarbejdere og talrige venner udviklede aftenen sig til en uforglemmelig fest, hvor huset summede af glæde og taknemmelighed. Og mindst ligeså lykkeligt var det, at selve åbningsforestillingen blev til en stor kunstnerisk sejr. Alexander Mørk-Eidem havde iscenesat Hamlet med bevidst fokus på den særlige begivenhed, og det lykkedes at forene Shakespeares dybe sjæledrama om tvivl og lidenskab, hævn og død med en festforestillings ydre pragt Store Scenes rige muligheder foldede sig ud, så man næsten tabte vejret, og Nicolas Bro var det dynamiske, magnetiske centrum som den danske prins, omgivet af strålende præstationer fra hele ensemblet. Få dage efter fulgte så åbningsforestillingerne på Portscenen og Lille Scene. I Ingmar Bergmans Høstsonaten stod Ghita Nørby og Tammi Øst i centrum i et strålende velspillet, forpint mor-datter opgør. Og også her kunne teatret indkassere en solid succes. Hamsuns Sult, i Jon Fosses sceneversion, delte måske anmelderne men publikum glædede sig over en formbevidst og musikalsk opfindsom forestilling, som i øvrigt gjorde sig meget fint på den efterfølgende turné i provinsen. Efter Hamlet fortsatte Store Scene med den ene succes efter den anden Kaj Munks Ordet blev i Lars Noréns enkle, intense og kontroversielt irreligiøse - iscenesættelse til intet mindre end et tilløbsstykke, hvor hele skuespillerholdet igen demonstrerede teatrets store kapital af kunstnerisk overskud og hvor Henning Jensen som Gamle Borgen funklede i dæmpet kraft. Med den første sommerrevy i Det Sult: Stig Hoffmeyer, Janus Nabil Bakrawi og Signe Egholm Olsen 7

10 Skuespilchefens beretning Ordet: Helle Fagralid og Mads M Nielsen Kongelige Teaters historie begav skuespillet sig i juni måned ind i nyt land og sikrede sig, efter et ualmindelig hektisk prøveforløb, solid opbakning fra både publikum og anmeldere. På Lille Scene brillerede Jørgen Reenberg i sin 60 års jubilæumsrolle som inkassator Lindkvist i Strindbergs Påske, iscenesat med klassisk renfærdighed af Gunnel Lindblom. Selve jubilæet kunne Jørgen Reenberg fejre under velfortjent jubel på Store Scene, idet forestillingen i dagens anledning blev flyttet til omgivelser, der passede til Det Kongelige Teaters grand old man. På Portscenen sluttede åbningssæsonen med Vivian Nielsens Jeanne, ikke nogen ubetinget vellykket forestilling, men en markering af teatrets vilje til at adressere tidens mest brændbare emner i dette tilfælde terrorisme og ikke mindst frygten for terrorismen. Efter en tour-de-force af en forårssæson som endte med Revy 08, der spillede helt ind i juli måned, holdt teatret en kort sommerpause; i denne periode fyldtes huset af en lang række vellykkede koncerter, der markerede Copenhagen Jazz Festivals 25 års jubilæum. Ved sæsonstart 2008/09 genoptog vi revyen på Store Scene og Påske, som nu fik sit tredje hjemsted på Portscenen. Ole Ernst overtog rollen som Lindkvist og omformede den diskret men vellykket til sit eget sceniske udtryk. Og imens gik prøverne på efterårets forestillinger i gang. På en og samme dag i september havde vi premiere på Line Mørkebys originale debutstykke Musical på Lille Scene, iscenesat af husinstruktør Rune David Grue - og på Line Knutzons farce Håndværkerne på Store Scene. Igen succes, igen stor publikumstilstrømning. Efterårets tredje premiere, husdramatiker Jokum Rohdes Darwins testamente, som afgjort må betegnes som intellektuelt krævende stof, blev i Katrine Wiedemanns instruktion på Portscenen til en særpræget smuk forestilling, billedrig 8

11 Mirakel: Anders Juul Musical: Signe Egholm Olsen Håndværkerne: Lise Lauenblad, Benjamin Kitter, Søren Sætter-Lassen, Niels-Martin Eriksen, Casper Sloth og Henrik Noél Olesen

12 og stemningsfuld i Maja Ravns enkle men præcist meddigtende scenografi. Det var nye tekster på alle scener, oven i købet alle tre danske urpremierer og alle tre solide succeser. Nu fulgte familieforestillingen Mirakel, gendigtet for scenen af Kasper Hoff efter Kim Fupz Aakesons og Natasha Arthys film af samme navn, og i Frede Gulbrandsens menneskevarme iscenesættelse. På trods af overvældende positive anmeldelser, og på trods af en virkelig meget charmerende forestilling, som både store og små overgav sig til med fryd, blev publikumstilstrømningen skuffende og forklaringerne herpå kan være mange. Det er nærliggende at tænke på den massive konkurrence om det unge publikums gunst, som kulminerede i det københavnske teaterliv netop på det tidspunkt, men vi er også nødt til at overveje, om noget af årsagen til det relativt lave besøgstal simpelthen skyldes, at publikum slet ikke forventer denne type forestilling på Det Kongelige Teater. Vores næste premiere blev den her i landet sjældent spillede irske komedieklassiker The Playboy of the Western World, som kun kan betegnes som en delvis vellykket satsning. Skuespillerne bar historien igennem og publikum svigtede ikke, men en gennemført overbevisende forestilling, sådan som vi havde drømt om, blev det ikke. Den særegne irske tone af sproglig rigdom forenet med en drabelig handling i et fjernt og fremmed miljø viste sig vanskelig at forløse til fulde sluttede af med premieren på Euripides Ifigenia i Aulis, som blev en overvældende succes i Kasper Holtens klassisk strenge, alvorlige iscenesættelse, som omsatte den græske tragedie til en tidløs modernitet, hvor tekstens eviggyldige men også højst samtidsrelevante tragiske konflikt stod stærkt og magtfuldt. Kirsten Olesen, Henning Jensen og Mille Hoffmeyer Lehfeldt bar den ubønhørlige tragedie frem med ubesværet autoritet, og hele holdet skabte en meget gribende forestilling, stærkt understreget af Steffen Aarfing og Marie í Dalis betagende og skræmmende scenografi. I løbet af 2008 har vi på gæstespilsfronten været værter for tre meget markante forestillinger: Først Münchner Kammerspieles jazzimprovisatoriske udgave af Othello, iscenesat af Luk Perceval, dernæst fra Deutsches Theater i Berlin Faust i Michael Thalheimers instruktion og endelig fra Wiener Festwochen Schutz vor der Zukunft (Værn mod fremtiden) af Christof Marthaler. Skuespilhuset dannede en perfekt ramme om de to første, mens den sidste med stor effekt blev opført på Glyptotektet. Alle tre yderst værdifulde inspirationskilder til det danske teaterliv, og hver især en stor oplevelse i sin egen ret. Vi har i 2008 fortsat event-linjen, som begyndte i Turbinehallerne. Begivenheder som Silence Royal, RadioDrama Live, og Det kongelige fjernsynsteater og Mordets melodi har kunnet opleves i Skuespilhuset, ligesom der har været en række af børnejazz koncerter og gæstespil for børn; indtil videre har alle tre scener, samt foyeren, været taget i brug, men ideen er fremtidigt især at benytte de to mindre scener til disse formål. Vi arbejder hele tiden videre med profilen for disse events, der spænder vidt og altid bærer præg af en vis uforudsigelighed. Også linjen med publikumssamtaler i tilknytning til udvalgte forestillinger er fortsat, bl.a. med Jon Fosse og Niels Brunse og Nicolas Bro. Samlet set kan året 2008 kun betegnes som et overvældende positivt og løfterigt år for skuespillet. Publikum har ikke blot fundet vej til det nye skuespilhus, de har faktisk fyldt det ud over forventning vores belægningsprocenter udviser en markant stigning. Vi er taknemmelige over huset og al den medvind vi har oplevet, men også meget bevidste om, at vi står overfor en kolossal udfordring: At bevare og øge skuespillets position i samtiden at øge vores publikumsgrundlag, fortsat at højne 10

13 Skuespilchefens beretning det kunstneriske niveau, og at udnytte den store (også internationale) opmærksomhed, vi har fået, til at sætte Det Kongelige Teater og dansk skuespilkunst på teatrets verdenskort. Darwins testamente: Henning Jensen og Nicolai Dahl Hamilton Vi er kommet flyvende fra start både i lokalt og globalt perspektiv. Fremtiden er begyndt, den er hele tiden under tilblivelse og hele tiden til diskussion, og der er en fremdrift og opdrift nu, som skal udnyttes og udbygges. Emmet Feigenberg Ifigenia i Aulis: Kirsten Olesen og Mille Hoffmeyer Lehfeldt 11

14 Poppeas Kroning: Ylva Kihlberg og Tuva Semmingsen Partenope: Inger Dam-Jensen

15 Det Kongelige Teater 2008 Operachefens beretning 2008 blev et virkelig godt år for Den Kgl. Opera. Et år med international bevågenhed, et stort publikum, højt aktivitetsniveau, stigende kvalitet og med flere vigtige fremadrettede initiativer og aftaler om nye sponsorater. Med hele otte nyopsætninger på de store scener bød året først og fremmest på flere eksempler på, at vi kan nå de kvalitetsmål Den Kgl. Opera har sat for sig selv: Vores projekt Next Level, som i 2011 skal have bragt os op i operahusenes internationale superliga. Det gjaldt således f.eks. opsætningerne af Partenope, Rusalka, Wozzeck, Rosenkavaleren og Poppeas Kroning, der demonstrerede, at det fortsat er barokmusikken, den germanske og slaviske romantik samt den nyere musik som er Den Kgl. Operas allerstærkeste områder. Pessimister havde spået, at nyhedens interesse nu ville være ovre, og at Den Kgl. Opera ville miste mange kunder. Men igen i 2008 kom vi et pænt stykke over operagæster, og vi kan konstatere, at København således i forhold til byens indbyggertal efterhånden har et meget stort, trofast operapublikum. Samtidig kunne alle på Den Kgl. Opera i 2008 glæde sig over, at vores opsætning af Wagners Ringen der for alle større operakompagnier er et af de værker, hvormed man må måle sig selv blev udgivet på verdens største distributør af opera på dvd, det hæderkronede pladeselskab Decca. Det var i sig selv en vigtig blåstempling, men det sikrede også udgivelsen stor synlighed, og den høstede fremragende anmeldelser i førende internationale opera-magasiner og aviser. Decca og Den Kgl. Opera har aftalt at videreføre samarbejdet, hvilket fremover vil resultere i mindst en dvdudgivelse om året på Decca. Inden for barokmusikken bød året på hele to opsætninger i samarbejde med Danmarks førende barok-orkester, Concerto Copenhagen, under ledelse af Lars Ulrik Mortensen. Denne kontinuitet er vigtig, både fordi den fører til et stadig højere niveau, men også fordi den understøtter dette vigtige orkesters eksistens. I januar var det Monteverdis Poppeas Kroning, der med stor succes demonstrerede, at barokrepertoiret også fungerer på Operaens Store Scene, mens Händels Partenope på Gamle Scene i oktober fik de danske såvel som de internationale anmeldere til at trække de helt store superlativer frem. Det gjaldt både sangerholdet med Andreas Scholl i spidsen, Mortensen og orkestret samt Francisco Negrins iscenesættelse. Begge opsætninger var gode eksempler på det fortsatte udviklingsarbejde med casting på Den Kgl. Opera, hvor vi med støtte fra bl.a. OAK Foundation arbejder på at målrette brugen af vores eget fremragende solistensemble og samtidig at sikre at vi får gæstesangere på et meget højt ni- 13

16 Operachefens beretning veau, når vi ikke selv kan besætte rollerne. Gæsterne bliver dermed for alvor en inspiration for os og sætter niveauet højt for vores arbejde. Det er et arbejde, vi har meget fokus på, og som vil blive fortsat og intensiveret frem mod Vores eget ensemble demonstrerede dog også på egen hånd sit ekstremt høje niveau i f.eks. genopsætninger af Don Carlos, Tosca og La Traviata. Samt ikke mindst i årets sidste premiere, hvor vi kunne besætte hele Alban Bergs Wozzeck med sangere fra ensemblet i en forestilling, der kunne måle sig med de bedste operahuse i verden. Dirigenten Michael Boder debuterede hos os og demonstrerede, at arbejdet med at tiltrække stadigt bedre dirigenter begynder at lykkes. Han fik solister, kor og Det Kgl. Kapel til at levere fremragende præstationer i Keith Warners spændende iscenesættelse. Med Rosenkavaleren fik en gammel kending nyt liv i Marco Arturo Marellis opsætning, der oprindelig blev skabt til Den Finske Nationalopera, og Michael Schønwandt var på hjemmebane i en opsætning, der også trak på et stort udtræk af solistensemblet. Det samme var han i forårets opsætning af Rusalka, hvor en af verdens førende instruktører, Richard Jones, for første gang arbejdede i Skandinavien, og resultatet skuffede ikke. Vores første opførelse af Dvoraks opera om den lille havfrue nogensinde, blev en stor succes hos publikum. Jeg selv stod for opsætningen af Figaros Bryllup skabt i samarbejde med Theater an der Wien hvor vores arbejde på at forny Mozart-repertoiret fortsatte, og store dele af publikum tog godt imod de moderniseringer, vi havde påført værket. Mere omdiskuteret blev opsætningen af Den glade enke, og vi må erkende, at operette på trods af en stor indsats fra alle medvirkende fortsat er en genre, som Den Kgl. Opera har haft svært ved rigtigt at løfte til samme niveau som vi har i andre dele af repertoiret. Men et meget stort publikum viste glæde for opførelserne, ikke mindst takket være en veloplagt cast. At forårets verdenspremiere på Joachim Holbeks og Peter Asmussens opera over Brødrene Løvehjerte blev så hårdt bedømt af anmelderne, var dog en stor skuffelse. Det var en mangeårig drøm, der gik i opfyldelse ved at se denne fantastiske fortælling realiseret som opera, og i Katrine Wiedemanns fantasifulde opsætning gik værket og oplevelsen af opera for første gang i stort format rent ind hos de mange børn, der fik set forestillingen ved såvel aften- som skole-forestillinger. Vi fik mange begejstrede reaktioner fra børnene, og der er ingen tvivl om at mange kommende operagængere blev rekrutteret her, men anmelderne fandt forestillingen og værket for letbenet. Det var dog et vigtigt skridt i vores arbejde med at skabe ny dansk musikdramatik, støttet af Augustinusfonden, at se dette værk realiseret. Forude venter nu stædigt at fastholde arbejdet med at hæve kvalitetsniveauet, forestilling for forestilling. Der skal være plads til at satse og fejle, men det skal altid ske på baggrund af en benhård og kvalificeret indsats for at yde det ypperste. Vi er kommet langt, og på det sceniske område leverer såvel sceneteknik, værksteder som kunstnere i dag forestillinger på et kvalitetsniveau, der kan måle sig med de bedste huse i verden, hvilket har ført til, at det er lykkedes at få en række af verdens førende 14

17 Rosenkavaleren: Elisabeth Jansson, Gisela Stille og Det Kongelige Operakor Rusalka: Gustav Belacek og Gitta-Maria Sjöberg

18 Figaros bryllup: Gisella Stille, Elisabeth Jansson, Ylva Kihlberg og Palle Knudsen Den glade enke: Lise-Lotte Nielsen, Bo Anker Hansen, Anders Jakobsson, Kjeld Christoffersen, Palle Knudsen og Anne Margrethe Dahl

19 Operachefens beretning operainstruktører til at arbejde i København. Potentialet er til stede for at nå samme niveau musikalsk, ikke mindst nu hvor logistik, huse, arbejdsgange, strukturer og ledelse er faldet på plads, så der bliver plads og overskud til for alvor at satse på kvalitetsudvikling. Det skal ske gennem hårdt dagligt arbejde med indstudering, musik, stil og sprog i samarbejde med stadig bedre coaches og dirigenter. Det skal ske igennem bedre og mere fokuseret casting, og det skal ske ved at give det musikalske arbejde højere prioritet. På vores bedste aftener ligger vi allerede i dag på et niveau, der kan måle sig med de bedste, men vores underligger skal sættes højere, så vi altid kan være stolte af vores niveau, også når vi ikke peaker. Brødrene Løvehjerte: Gert Henning-Jensen og Ulla Christensen Men det skal også ske gennem store målrettede satsninger, hvor vores solister, vores operakor og Det Kgl. Kapel udfordres helt ud til kanten og inspireres af at arbejde med dygtige og krævende instruktører, dirigenter og gæstesangere. At det bliver muligt er der nu også skaffet ressourcer til gennem et stort hovedsponsorat fra Den Danske Forskningsfond, som i årene understøtter ambitionen om at rykke op i superligaen og giver os frihed til at satse højt. Alle tre ensembler er klar til at tage fat på sådanne udfordringer og er sultne efter at udfordre eget potentiale i stedet for at hvile på laurbærene, og det er vores opgave som ledelse at levere dem og sikre rammerne for dem i de kommende år. Wozzeck: John Lundgren og Sten Byriel Kasper Holten Operachef 17

20 Det Kongelige Teater 2008 Chefdirigentens beretning Musikken er og har altid været et centralt omdrejningspunkt på Det Kgl. Teater. Det Kgl. Kapel er det orkester i verden, der kan føre sin historie længst tilbage til 1448 men hver eneste dag spiller musik en afgørende rolle i de kunstneriske udsagn fra vores scener. Derfor er det også så vigtigt, at musikken plejes og udvikles, at musikerne og sangerne, der er tilknyttet Det Kgl. Teater og Kapel får mulighed for at møde publikum i koncertsituationen, hvor koncentrationen helt er på den auditive oplevelse og formidling. Det er her, der er mest koncentreret mulighed for at arbejde med det klanglige udtryk, et arbejde, der har uvurderlig betydning for den daglige kvalitet ved Teatrets opera- og balletforestillinger. Det Kgl. Kapel afholdt i 2008 en række symfonikoncerter, der blev givet på Operaen Holmens Store Scene. Hver sæson indeholder en serie på 6 koncerter 4 symfonikoncerter og 2 kammerorkesterkoncerter hvis programmer lægges af Det Kgl. Kapels koncertkomité i samarbejde med Operaens ledelse. I 2008 har en række dirigenter ledet Det Kgl. Kapel ved koncerter: De danske dirigenter Thomas Søndergård og Nikolaj Znaider (foruden mig selv), finske Piertari Inkinen (der med kort varsel overtog en koncert fra den sygemeldte Vernon Handley) og to mellemeuropæiske mesterdiri- genter: Polske Stanislaw Skrowaczewski og østrigske Dietfried Bernet. Ved disse koncerter spilledes et meget bredt repertoire rækkende fra Beethoven, Schubert og Mendelssohn til højromantik som Brahms, Bruckner og Elgar. På solistsiden har Kapellets publikum kunnet møde en række strygesolister: 2 af Kapellets koncertmestre (Lars Bjørnkjær og Tobias Durholm) har hver spillet en solokoncert, ligesom den unge violinstjerne Alena Bayea og cellisten Nathalie Clein var solister med orkestret. Ganske exceptionelt tog Kapellet initiativ til at åbne sæson med en ekstra symfonikoncert under ledelse af en af tidens mest spændende unge dirigenter: Lettiske Andris Nelsons, som på Operaens Store Scene dirigerede Kapellet i et stort romantisk program bestående af værker af Wagner og Strauss. En stor aften for Kapellet! Derudover har en række af Kapellets medlemmer optrådt ved de kammermusikkoncerter, der på en række søndag eftermiddage arrangeres på Takkelloftet i Operaen. Men der er mange flere koncerter at finde i løbet af en kongelig sæson! En række samarbejder giver mulighed for at opleve jazz og rytmisk musik på flere af Det Kgl. Teaters scener. Diane Reeves, Lou Reed og Richard Bona er blot nogle af de store navne, der har optrådt på Det Kgl. Teater i

21 Michael Schønwandt og Det Kongelige Kapel Operaens store samlede opførelse af Wagners Nibelungens Ring udkom i sommeren 2008 på DVD på firmaet Decca og er blevet endog særdeles godt modtaget på det internationale marked og presse. Det er afgørende for kendskabet til og udvikling af Det Kgl. Kapels og Den Kgl. Operas høje niveau, at der regelmæssigt udgives sådanne dokumentationer. Siden åbningen af Operaen har ensemblerne (solister, kor og kapel) fundet ind til de nye akustiske muligheder, som salen giver. En god akustik forudsætter jo også, at de udøvende kender den og kan spille på den som deres instrument. Der er ingen tvivl om, at den klare, runde akustik i Operaen har været en stærkt medvirkende faktor til de senere års musikalske kvalitetsløft. Nu er tiden inde til at arbejde på at optimere akustikken, og forberedelserne til dette er allerede i fuld gang. Det er endnu ikke lykkedes at igangsætte den udvidelse af ensemblerne, der var forudsat ved ibrugtagningen af Operaen. Dette medfører, at de idealer, der var lagt til grund for Operaen, ikke kan indfries fuldt ud. Der mangler stadig de helt rette orkester- og korstørrelser, ligesom prøvearbejdet er under tidspres. Endelig er der ikke mulighed for andre aktiviteter, som f.eks. pædagogiske tiltag omkring den klassiske musik. Målet for de kommende år vil derfor være at fortsætte den kunstneriske udvikling mod en stadigt højere musikalsk kvalitet, som fastholder Det Kgl. Teater og Kapel blandt de bedste i vores del af den musikalske verden. Michael Schønwandt Chefdirigent Fra år 2009 flyttes alle symfoni- og kammerorkesterkoncerter til DRs nye smukke Koncerthus, således at Det Kgl. Kapel vil kunne udfolde sig i bedst mulige arkitektoniske og akustiske koncertrammer. 19

22 Det Kongelige Teater 2008 Balletmesterens beretning Der er på mange måder noget stort og ærefrygtigt i at vende tilbage til Den Kongelige Ballet efter mange år i udlandet. Siden juli 2008 har det været mit virke at arbejde som balletmester, og det er som en ring, der pludselig sluttes. Jeg er nyansat... og så alligevel ikke, for jeg er opvokset og uddannet som danser på Det Kongelige Teater. Og heri ligger netop traditionen og fornyelsen: At vende hjem for at videregive en tilegnet viden til de kommende generationer af dansere, til morgendagens balletstjerner, ganske som slægter følger slægters gang. Det er en proces, som nok for altid vil diktere den biologiske puls i Den Kongelige Ballet. Ballet skal være ej blot til lyst for vi bygger og opbygger ballet på basis af idealer, moral og etikker, som er næsten uopnåelige. Og i dette stræk efter det umulige opstår det magiske og det sublime som publikum med rette vil og bør forvente af balletten, hver gang! Men vores udgangspunkt er og bliver den kunstneriske fordybelse, for vi har de historiske rødder med os og alt, hvad den historie lærer os. Det er som god vin og processen ved lagringen: Vi skal være bedre end nogensinde og kunne slippe historien, når det kræves, så traditionen ikke bliver et åg, men en katalysator for noget nyt noget kreativt udforskende og nyskabende. som ligger i mit hjerteblod, og hvorfra vi tager fremtiden på os. Har balletten x-faktor? Ikke for at lange ud efter kendte tv-programmer, for kunst i nuet har ingen monopol på, men der er stor forskel på den forudgående investering, og her i huset arbejder vi med den langsigtede kunstneriske planlægning: Det tager ca år at bygge en danser op, før den grundlæggende teknik er på plads, og så kan man tage fat på de næste 10 år, som det vil tage at opbygge kunstneren indefra og ud til fingerspidsen. Store og fremtidssøgende perspektiver, både i uddannelse og i repertoire. Det gør alt andet lige en stor forskel. Balletten har i højeste grad x-faktor af den solide slags, som varer mere end et par dage! Det er denne investering, som er essentiel for ballettens udvikling og fremtid som et internationalt balletkompagni. Repertoiret i 2008 I 2008 lagde vi i januar ud med premiere på den cubanske nationalkunstner og koreograf Alicia Alonsos Don Quixote. Denne ballet markerer sig nok mest af to årsager: Den har med sine bravour-numre en klar publikumstække og er meget populær. Derudover er den en nærmest eksamensagtig teknisk udfordring for vores solodansere og solister. Don Quixote: Mads Blangstrup Det er med disse tanker og med stor ydmyghed overfor jobbet, at jeg er vendt tilbage til Den Kongelige Ballet i København, Dernæst fulgte i foråret 2008 repremieren på koreografen John Crankos Onegin. Trods stor kunstnerisk udfoldelse og dra- 20

23 Alba Nadal og Tim Matiakis Giselle: Nehemiah Kish og Silja Schandorff 21

24 Coming Together: Marcin Kupinski, Julie Valentin, Christopher Rickert og Christian Hammeken The Wanderers: Ulrik Birkkjær og Femke Mølbach Slot ma er denne ballet ikke blevet den sællert hos det danske publikum, vi havde håbet på desværre og noget uforståeligt. Foråret fortsatte med Bournonville-balletten Sylfiden, denne gang programsat sammen med den spændende finske koreograf Jorma Elos moderne ballet, Lost on Slow. Jorma Elo har i de senere år arbejdet adskillige gange med Den Kongelige Ballets dansere, og der sker en dejlig og forunderlig synergieffekt i kemien mellem Jorma Elo og de dansere, han arbejder med, når han er på besøg. Så rykkede Den Kongelige Ballet for første gang ind i det splinternye Skuespilhus på Kvæsthusbroen med sæsonens sidste produktion: Hot Hot Hot. Et moderne og internationalt balletprogram, der var skræddersyet til stedet, med værker af amerikanske Christopher Wheeldon, israelske Ohad Naharin og spanske Nacho Duato. Programmet blev et tilløbsstykke af de bedre, og vi jublede over publikums begejstring og ja, ligefrem deltagelse i dansen på skuespillernes nye scene. Foråret var præget af afskedsforestillinger. En meget bevægende maj måned, også for balletten, som skulle tage afsked med balletmester Frank Andersen, som har videregivet en velfungerende administration og et alsidigt balletkompagni, præget af sammenhold, familieånd og mod på nye opgaver og muligheder. Efter sommerferien tog vi i starten af august og på invitation fra det kinesiske kulturministerium - til Beijing for at deltage i den fantastiske åbning af De Olympiske Lege. Det blev til to totalt udsolgte forestillinger i det nybyggede National Center of Performing Arts en enestående oplevelse for alle 114 deltagende dansere, balletbørn og tekniske mandskab og med et entusiastisk, internationalt publikum. Ved lejligheden havde vi medbragt en særlig velbevaret hemmelighed, idet vores kinesiske danser, Yao Wei, blev udnævnt til solodanser, en fornem gestus over for både danser og hendes eget hjemmepublikum. Vi har i 2008 også haft den glæde at udnævne to af vores dygtige kvindelige dansere, Kizzy Howard og Christina Michanek, til solister ved Den Kongelige Ballet. Efterårssæsonen startede i september med en glædelig repremiere på forrige sæsons store succes, Silk & Knife, skabt af mesterkoreografen Jirí Kylián. Gamle Scene blev igen pakket til sidste stol, og denne livsbekræftende og humørfyldte 22

25 Skuespilchefens beretning Minus 7: Cédric Lambrette og Anastasia Paschali ener af en forestilling udgjorde en ønskestart for balletten, mens vi forberedte os til årets første premiere: Den højromantiske klassiker, Giselle, med solodanser Silja Schandorff i hovedrollen. I øvrigt en rolle, som indbragte Silja Schandorff teaterkritikernes højt estimerede pris, Teaterpokalen 2008 ganske velfortjent. Så kom en bjørn på de skrå brædder, og han havde nær væltet huset: I efterårsferien i oktober var vi klar med vores nye satsning for børn Kom Bamse, nu balletter vi! med Danmarks Radios berømte gule darling, som for første gang nogensinde havde vovet sig uden for de trygge omgivelser på tv-skærmen. I et uforligneligt samarbejde mellem instruktør Katrine Hauch-Fausbøll fra DR og vores egen solodanser, Thomas Lund, som denne gang havde kastet sig ud i opgaven som børneballetkoreograf, blev efterårets børneballet et tilløbsstykke af de sjældne, både for børn og voksne og for teatrets medarbejdere. Der herskede Beatles-agtige tilstande i salen og det var ganske uforglemmeligt. Vi fortsatte efteråret med ungdomsballetten Othello, skabt af vores efterhånden ganske erfarne danser og koreograf, Louise Midjord. En på mange måder ganske overraskende og overrumplende ballet, som nærmest var udsolgt fra start. Den gav stof til eftertanke omkring unges opfattelse af den verden, vi alle lever i, alt sammen udtrykt gennem den gribende historie om integration, jalousi og politik. En forestilling, som gav mange mails til balletten, hvilket vel også var og er et af formålene med at lave kunst at skabe dialog og debat om tiden. Det var meget inspirerende. Den 30. oktober kom vi så til den længe ventede premiere på Tim Rushtons nye kreation til Den Kongelige Ballet: Askepot, med storslået og smuk scenografi af Johan Kølkjær og med Prokofievs vidunderlige musik. Et vellykket samarbejde mellem Den Kongelige Ballet og Dansk Danseteater og med deltagelse af dansere fra begge kompagnier. Balletten Onegin var igen på programmet for en kort bemærkning, inden vi nåede til årets sidste og travleste måned for balletten december - hvor Nøddeknækkeren af koreograf Kenneth Greve og instruktør Peter Langdal igen holdt sit indtog og skabte julestemning på Kgs. Nytorv har været et tæt pakket produktionsår, hvor vi i flere af vores produktioner har haft Det Kongelige Teaters Balletskole og rigtig mange af vores balletbørn med i 23

26 Balletmesterens beretning front. Deres professionelle adfærd og dygtighed vidner om det solide arbejde, som formidles af skolen under anførsel af balletskoleleder Niels Balle og hans kyndige team af balletinstruktører. Balletskolen en af Danmarks ældste eliteskoler 2008 blev et rigtig godt år for Balletskolen, hvor den fortsatte sin udvikling som kunstnerisk eliteskole med flere elever end nogensinde (85 elever ved 2008/2009 skoleårets start). Det giver lidt pladsproblemer, som dog er blevet afhjulpet med indvielsen af et nyt musiklokale, et tiltag, som næppe ville have set dagens lys, hvis ikke balletskoleleder i Næstved, Susanne Heering, havde været stærkt medvirkende til at finde de nødvendige finansielle midler til formålet. Vi håber således, at dette kan være første spadestik i en større og sammenhængende renovering af skolen. Skolen har gennem året haft fokus på den faglige udvikling og alle tilknyttede lærerkræfter har gennemført en pædagogisk grunduddannelse med diplom, ligesom vi har færdiggjort Balletskolens syllabus, dvs. en niveauinddelt undervisningsplan for udviklingen af et talent, som implementeres i det samlede balletskolesystem. Lærerkapaciteten blev i 2008 beriget med to erfarne lærere samt to nye talentcentre i provinsen og kunne endelig åbne for et nyt børneunivers på Balletskolens hjemmeside, hvor børn selv kan gå på opdagelse i ballettens univers gennem film, historier og leg. Nye ballettomaner kan begynde her At nå ud til et bredt og nyt publikum er en konstant ambition for Den Kongelige Ballet, og vi kunne i efteråret 2008 præsentere en ny mulighed for at komme tættere på ballettens og teatrets verden. Ballettens Værksted er et tilbud om at komme med bag om processen i tilblivelsen af en ny produktion og lade de skabende kræfter i form af koreografer, scenografer, dansere, dirigenter mv. sætte ord på deres arbejde lige op til premieren. Vi har også fulgt op og fortsat vores succesrige sommerturné, så alt imens man på Gamle Scene, brugte sommeren på at genoplade batterierne og rydde op i krogene efter en særdeles travl sæson, tog Den Kongelige Ballets dansere på turné i Danmark med et nyt udendørsprogram, som tiltrak et stort og solbrændt publikum i de mange byer, hvor vi kom på besøg. Endnu en udsolgt danmarksturné i vinterperioden til de store kulturhuse i Jylland blev det også til, og Balletekspressen kører videre med busfulde af publikummer til ballet på Det Kongelige Teatersscener. I slutningen af maj oplevede vi samtidig den største tilstrømning nogensinde til Den Kongelige Ballets årlige udendørsforestilling på Kastellet. En værdig afslutning på en travl sæson 2007/2008. Et skifte Det forgangne år har indeholdt et skifte på mange planer: Nye elever på balletskolen, nye lærere på balletskolen og for kompagniet nye dansere, ny ledelse, nye arbejdsgange i vores planlægning og administration, nye kunstneriske intentioner, nye tanker om repertoiret og en ny filosofi omkring det centrale: at levere kunst af høj karat. Med et sådan skifte skabes nye muligheder og nye produktioner, som vil få sin egen organiske historie at fortælle og det er alt sammen temmelig uforudsigeligt. Det vil givetvis ikke blive en dans på lutter roser at imødegå den store udfordring for os alle, som venter forude i Det er helt uudforsket terræn, Den Kongelige Ballet nu bevæger sig ind på. Ikke desto mindre er jeg af den overbevisning, at det netop er den vej, vi skal. Balletten kan og skal løftes til et internationalt niveau, der betyder, at vi for alvor vil markere os i den kunstneriske udvikling blandt verdens bedste kompagnier og med en kunstnerisk profil, som 24

27 er vores helt egen. Danserne, som alene ved deres nationalitet udtrykker en skøn, moderne smeltedigel af globale dimensioner, vil kunne se frem til en kunstnerisk og balletteknisk udvikling, der vil sætte definitivt skub i både individuelle og fælles præstationer på hjemme- og udebane vil blive en styrkeprøve, ingen tvivl om det. Kom Bamse, nu balletter vi! Det er som en vejrtrækning: Efter en indånding af kunstnerisk alsidighed og bredde må følge et pust af ny fokusering og løft. Vi stiler nu højere og dybere for at styrke det kunstneriske og tekniske bindevæv i den levende muskel, som Den Kongelige Ballet er, hvilket lover godt for bevægeligheden i Nikolaj Hübbe Askepot 25

28 Premierer Skuespil Carsten Bjørnlund og Benedikte Hansen Tammi Øst og Laura Drasbæk Stig Hoffmeyer og Janus Nabil Bakrawi HAMLET HØSTSONATEN SULT Premiere Skuespilhuset, Store Scene 16. februar 2008 Skandinavienspremiere Skuespilhuset, Portscenen 20. februar 2008 Urpremiere Skuespilhuset, Lille Scene 22. februar 2008 Skuespil af William Shakespeare Iscenesættelse: Alexander Mørk- Eidem Scenografi: Christian Friedländer Kostumedesign: Christian Friedländer & Marie Johanne Edinger Plum Lysdesign: Åsa Frankenberg Oversættelse: Niels Brunse Medvirkende: Hamlet: Nicolas Bro Claudius: Carsten Bjørnlund Gertrud: Benedikte Hansen Polonius: Jesper Asholt Laertes: Christian Tafdrup Ofelia: Helle Fagralid Horatio: Shanti Roney Rosenkrans: Frank Thiel Gyldenstjerne: Martin Buch Genfærdet af Hamlets far: Morten Suurballe Første skuespiller: Morten Suurballe Anden skuespiller: Mille Dinesen Tredje skuespiller: Henrik Jandorf/ Peter Gilsfort En adelskvinde: Mille Dinesen Osric: Thomas Magnussen Graveren: Morten Suurballe Præsten: Henrik Jandorf/Peter Gilsfort Fægtedommeren: Henrik Jandorf/ Peter Gilsfort Skuespil af Ingmar Bergman Iscenesættelse: Hilda Hellwig Scenografi og kostumer: Herbert Murauer Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen Filmsekvenser: Nicole N. Horanyi Pianist: Elisabeth Westenholz Oversættelse: Asta Hoff-Jørgensen Medvirkende: Charlotte: Ghita Nørby Eva: Tammi Øst Helena: Laura Drasbæk Viktor: Søren Spanning Leonardo: Anders Grøn Skuespil af Jon Fosse efter Knut Hamsuns roman Iscenesættelse: Rolf Heim Scenografi og kostumer: Sisse Jørgensen Lysdesign: Esben Slotmann Jensen Musik: Søren Graversen Oversættelse: Vibeke Staggemeier Medvirkende: Den unge mand: Janus Nabil Bakrawi Den unge kvinde: Signe Egholm Olsen Den gamle mand: Stig Hoffmeyer Musikeren: Søren Graversen 26

29 Maria Rossing og Morten Suurballe Peter Gilsfort og Christiane G. Koch Jakob Cedergren, Jens Jacob Tychsen og Henning Jensen JEANNE PÅSKE ORDET Urpremiere Skuespilhuset, Portscenen 30. april 2008 Premiere Skuespilhuset, Lille Scene 4. april 2008 Premiere Skuespilhuset, Store Scene 16. april 2008 Skuespil af Vivian Nielsen Skuespil af August Strindberg Skuespil af Kaj Munk Iscenesættelse: Victoria Meirik Scenografi og kostumer: Helle Damgård Lysdesign: Edward Lloyd Pierce Medvirkende: Jeanne: Maria Rossing Simone: Stine Prætorius Thorbjørn: Frank Thiel Ulrikka: Kirsten Olesen Peter: Morten Suurballe Fie: Mille Dinesen Aisha: Ellen Nyman Iscenesættelse: Gunnel Lindblom Scenografi og kostumer: Birgitte Mellentin Lysdesign: Bjarne Olsen Oversættelse: Frederik Dessau Medvirkende: Fru Heyst: Lane Lind Elis, hendes søn: Peter Gilsfort Eleonora, hendes datter: Mille Hoffmeyer Lehfeldt Kristina, Elis forlovede: Christiane G. Koch Benjamin, gymnasieelev: Anders Juul Lindkvist: Jørgen Reenberg Iscenesættelse: Lars Norén Scenografi: Steffen Aarfing Kostumer: Ann Bonander-Looft Lysdesign: Jesper Kongshaug Medvirkende: Gamle Mikkel Borgen: Henning Jensen Mikkel, hans søn: Mads M. Nielsen Johannes, hans søn: Jens Jacob Tychsen Anders, hans søn: Jakob Cedergren Inger, gift med Mikkel: Helle Fagralid Maren, datter af Mikkel og Inger: Clara Schade-Poulsen/Sofie Mei Lin Loo Peter Skrædder: John Martinus Kirstine, hans kone: Elsebeth Steentoft Anne, datter af Peter og Kirstine: Tilde Maja Fredriksen Lægen: Carsten Bjørnlund Præsten: Christian Tafdrup Mette Marie: Helle Hertz 27

30 Skuespil Signe Egholm Olsen Morten Lützhøft, Hanne Hedelund og Troels Thorsen Sofie Gråbøl Revy 08 - Lidt sjov mens isen smelter Urpremiere Skuespilhuset, Store Scene 13. juni 2008 Iscenesættelse: Søs Egelind Scenografi: Kim Witzel Kostumer: Mette Kibsgaard Lysdesign: Lars Erik Schou Lyddesign: Jonas Vest Koreografi: Bill Holmberg Kapelmester: Lars Fjeldmose Orkester: Jakob Weber Egholm, Thomas Ovesen, Mads Granum, Kristian Jørgensen, Per Gade Redaktør og co-instruktør: Claus Flygare Tekstforfattere: Revyholdet og Carsten Colding, Lars le Dous, Kasper Hoff, Jens Korse, Jesper Winge Leisner, Jacob Morild, Anders Probst, Christian Tafdrup, Oliver Zahle Medvirkende: Søs Egelind Signe Egholm Olsen Tina Gylling Mortensen Gordon Kennedy Jens Jacob Tychsen Lars Mikkelsen MUSICAL Urpremiere Skuespilhuset, Lille Scene 20. september 2008 Skuespil af Line Mørkeby Iscenesættelse: Rune David Grue Scenografi og kostumer: Helle Damgård Lysdesign: Thomas Bek Jensen Musikalsk arrangør og komponist: Marcus Aurelius Hjelmborg Koreografi: Charlotte Munksøe Medvirkende: Lone: Karoline Munksnæs Dennis: Troels Thorsen Mor Birgit: Hanne Hedelund Far Keld: Morten Lützhøft Nat: Signe Egholm Olsen HÅNDVÆRKERNE Urpremiere Skuespilhuset, Store Scene 20. september 2008 Skuespil af Line Knutzon Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm Scenografi: Kim Witzel Kostumer: Mia Stensgaard Lysdesign: Åsa Frankenberg Medvirkende: Alice: Sofie Gråbøl Manfred: Nikolaj Cederholm/ Benjamin Kitter Margrete: Trine Dyrholm Karl: Mikael Birkkjær Elisabeth: Birthe Neumann Glen: Søren Sætter-Lassen Beckmann: Henrik Noél Olesen Marek: Benjamin Kitter/ Bo Carlsson Halvbror: Niels Martin Eriksen Oskar: Casper Sloth Karola: Lise Lauenblad 28

31 Skuespil Pernille Højmark, Anders Juul og Asger Reher Morten Suurballe og Mille Hoffmeyer Lehfeldt Agnete Vang Christensen og Mikkel Arndt Mirakel Premiere Skuespilhuset, Store Scene 15. oktober 2008 Skuespil af Kasper Hoff efter en historie af Kim Fupz Aakeson Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen Scenografi og kostumer: Marie ì Dali Lysdesign: Anja Myung Hansen Musik: Stig Christensen, Kåre Bjerkø og Frithjof Toksvig Sangtekster: Kåre Bjerkø, Natasha Arthy, Gunvor Reynberg og Kasper Hoff Koreografi: Vivi Siggaard Kapelmester: Stig Christensen Medvirkende: Dennis P: Anders Juul Karen Elise: Regitze Estrup Mick: Ernesto Piga Carbone Mor: Pernille Højmark Lærer Sandstrøm: Asger Reher Apostolos: Henrik Jandorf Sendebuddet: Peter Gilsfort Sangere/dansere: Sara Poulsen, Kristine Yde Eriksen, Max-Emil Nissen, Kristian Studsgaard Musikere: Allan Gade, Jon Bruland, Niels Ratzer DARWINS TESTAMENTE Urpremiere Skuespilhuset, Portscenen 3. oktober Skuespil af Jokum Rohde Iscenesættelse: Katrine Wiedemann Scenografi og kostumer: Maja Ravn Lysdesign: Antonio Rodrigues- Andersen Medvirkende: Charles Darwin: Henning Jensen Dronning Victoria: Kirsten Olesen Inspektør Bartholomæus: Morten Suurballe Wallace: Nicolai Dahl Hamilton Blomberg: Martin Buch Chloe Jones: Mille Hoffmeyer Lehfeldt Betjent Dag: Gustav Scavenius En blind blomstersælgerske: Helle Fagralid THE PLAYBOY OF THE WESTERN WORLD Premiere Skuespilhuset, Portscenen 17. december Skuespil af J. M. Synge Iscenesættelse: Rolf Heim/ Christoffer Berdal Scenografi og kostumer: Sisse Jørgensen Lysdesign: Esben Slotmann Musik: Pete Livingstone Oversættelse: Peter Laugesen bearbejdet af Jesper Bergmann Medvirkende: Christopher Mahon: Mikkel Arndt Gamle Mahon, hans far: Anders Hove Michael James Flaherty, pubejer: Morten Suurballe Pegeen Mike, hans datter: Julie Agnete Vang Christensen Shawn Keogh: Stephan Pollner Gertsen Philly O Cullen, landmand: Ole Ernst Enkefru Quin: Benedikte Hansen Sara Tansey: Marie Mondrup Susan Brady: Ida Marie Rasmussen Musiker: Pete Livingstone 29

32 Henning Jensen IFIGENIA I AULIS Premiere Skuespilhuset, Store Scene 19. december Skuespil af Euripides, bearbejdet af Don Taylor Iscenesættelse: Kasper Holten Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing og Marie í Dali Lysdesign: Jesper Kongshaug Musik: Klaus Risager Oversættelse: Niels Brunse Dramaturgi: Anita Klein Hamlet: Shanti Roney Medvirkende: Agamemnon: Henning Jensen Klytaimnestra: Kirsten Olesen Ifigenia: Mille Hoffmeyer Lehfeldt Achilleus: Rasmus Botoft Menelaos: Peter Holm Johansen Den gamle tjener: Stig Hoffmeyer Kalchas: Peter Plaugborg/Morten Lützhøft Adjudanten: Martin Hestbæk Odysseus: Jørgen Bo von Gegerfelt Orestes: Jonathan Aaberg Lykke/ Daniel Victor Flis 30