Dette jubilæumstidsskrift er udgivet af Dansk Standard i anledningen af S-588 Elproducerende vindmøllers 20 års jubilæum i 2009.

Transkript

1 S-588 Elproducerende vindmøller 20 års jubilæum 2009

2 Dette jubilæumstidsskrift er udgivet af Dansk Standard i anledningen af S-588 Elproducerende vindmøllers 20 års jubilæum i Der skal lyde en stor tak til alle bidragyderne. Courtesy of Vestas Wind Systems A/S Medlemmerne af S-588 i 2009 kommer fra følgende virksomheder og organisationer ABB A/S Arbejdstilsynet Blade Test Center A/S Brüel & Kjær Vibro A/S Clipper Windpower Europe Codan Forsikring A/S Cowi A/S Danmarks Vindmølleforening Delta Dansk Elektronik Lys & Akustik Det Norske Veritas Danmark A/S DONG Energy A/S Energinet.dk Gamesa Wind Engineering ApS K.K. Electronic A/S Lac Engineering ApS LM Glasfiber A/S Rambøll Olie og Gas A/S Risø DTU SGS Germany GmbH Siemens Wind Power A/S Sikkerhedsstyrelsen Suzlon Wind Energy A/S Vattenfall A/S, Generation Nordic, Thermal Power Vestas Wind Systems A/S ØRSTED-DTU Aalborg Universitet 2 Forsidefoto: DONG Energy

3 Forord Peter Hauge Madsen, Formand S-588, Risø DTU Det er med glæde og stolthed at jeg kan se tilbage på udviklingen af vindenergi og den rolle, som standardiseringen har spillet både nationalt og internationalt. Siden den spæde start i slutningen af 1970 erne har vindenergi udviklet sig til en betydelig global industri og en væsentlig del af svaret på energiudfordringerne i forhold til klima og forsyningssikkerhed i Danmark, Europa og globalt. I Danmark startede vindmøllestandardisering allerede i 1983, hvor Normstyrelsen under Dansk Ingeniørforening på Forskningscenter Risøs initiativ nedsatte et udvalg, der havde til opgave at udarbejde den danske standard DS-472 Last og Sikkerhed af Vindmøllekonstruktioner. Formålet var i høj grad at skabe et objektivt grundlag for den danske godkendelse af vindmøller, at overføre viden fra forskningen og at gøre det enklere at dokumentere sikkerheden af nye vindmøller. Jeg havde fornøjelsen af at fungere som sekretær for udvalget, hvor den danske tradition for standarder med funktionskrav og overordnede sikkerhedskrav frem for detaljerede tekniske forskrifter blev fulgt. Et stort skridt blev taget i slutningen af 1980 erne, hvor IEC etablerede TC88 med henblik på at udvikle internationale standarder for elproducerende vindmøller. I Danmark nedsatte vi udvalget S-588, i første omgang i Dansk Elektroteknisk Komité, som senere blev fusioneret med Dansk Standard. Fra dansk side så vi straks mulighederne i internationale standarder for dansk industri, og vi engagerede os kraftigt med dansk formandskab i IEC TC88 og formandskab og deltagelse i de væsentligste arbejdsgrupper. Det er i høj grad lykkedes at overføre den danske standard tradition til IEC-arbejdet, og de resulterende standarder om designkriterier, test og afprøvning, terminologi og interfaces har haft en betydelig effekt for den internationale troværdighed og accept af vindmøller og vindenergi uden at begrænse den teknologiske udvikling. Hvor forskningsinstitutioner og myndigheder i starten tog det store arbejde med etablering af standarder, er det de senere år og i dag et samspil mellem alle på området, og vindmølleindustri og energiselskaber er aktive både i det nationale og det internationale arbejde. Anvendelsen af standarder og vindmøllegodkendelse er i dag ikke så meget et krav for myndigheder, som det er blevet et internationalt krav for markedet. Dette er en god udvikling for branchen og for standardiseringsarbejdet i S-588 i Dansk Standard. Interessen for standardisering inden for vindenergi ses også ved, at S-588 er det største tekniske udvalg i Dansk Standard med 113 medlemmer. En række nuværende og tidligere medlemmer af S-588 har medvirket til dette jubilæumsskrift, og de skal have stor tak for deres bidrag. Jeg vil ligeledes gerne takke medlemmerne af S-588, hvis engagement og arbejdsindsats på den nationale og internationale bane har givet resultater og gjort det spændende og ærefuldt for mig at agere som formand for S-588 siden starten. 3

4 Da vindmøller blev standardiserede Carl Jørgen Christensen, Formand for det danske normudvalg om vindmøller Formand for IEC-TC I forbindelse med oliekrisen i 1973 voksede interessen for vindmøller som supplement til den åbenlyst besværlige olie. Danmark havde en vis erfaring med de mere moderne og ofte elproducerende vindmøller, herunder Poul la Cour på Askov Højskole, F. L. Schmidt-møller under Anden Verdenskrig og ingeniør Juul med Gedsermøllen omkring På AFM (DTH) og Risø tog man problemet op. Risø lod en lille gruppe unge ingeniører fra DTH starte en afprøvning af en lille Darrieux mølle. Et arbejdsudvalg blev sat til at undersøge Risøs muligheder for at starte forskning på anden energi end atomkraft. Her fandt man ud af, at Risø opfyldte mange forudsætninger for at gå ind i vindmølleudviklingen. Courtesy of Vestas Wind Systems A/S Da Handelsministeriet i 1976 startede sit energiforskningsprogram, og samtidig begyndte at give støtte til demonstrationsprogrammer med alternativ energi, blev begrebet systemgodkendelse indført som betingelse for støtte til fx vindmøller. Risøs prøvestation for små vindmøller blev udvalgt til at stå for disse systemgodkendelser. For at kunne tage sig af godkendelsen på last og sikkerhedsområdet lavede man på Risø et last-paradigme, fx tryk på rotoren max 300 kn per m2. Man undersøgte, hvordan bladvinklen påvirkede elproduktionen under stall for at få styr på maksimalbelastningen ved høj vind på de populære stall-regulerede vindmøller. Man kørte også eksperimenter for at undersøge dynamiske belastninger på vindmøllerne ved skæv anblæsning og under kraftig turbulens. Dansk standardisering af vindmøller Da man var interesseret i at undgå, at vingerne blev flået af møllen, opstod tanken om et normarbejde om vindmøllers last og sikkerhed. Dette arbejde startede i ingeniørforeningens normstyrelse i 1983, hvor jeg blev formand og Peter Hauge sekretær. På det tidspunkt havde vindmølleindustrien og prøvestationen opdaget det vindmølleboom, der var opstået i Californien. Vindfarmoperatørerne havde bemærket, at de lidt tungere landbrugsprægede danske maskiner gennemgående bedre kunne klare det hårde vindklima i Californien end de mere helikopterinspirerede amerikanske maskiner. De amerikanske vindfarmoperatører skulle til at investere i maskiner, og de var derfor meget interesserede i den danske systemgodkendelse, som de mente kunne give dem noget i retning af det engineering-review, som de var interesserede i at se. Jeg var endda ude for en amerikansk vindfarmleder, der foreslog, at vores prøvestation skulle oprette en filial i Californien, fordi han ikke stolede på den amerikanske prøvestation. Det danske normarbejde var på ret jomfruelig grund og måtte udføres i samarbejde med samtidig forskning, fortrinsvis på AFM og Risø. Der blev derfor skrevet adskillige redegørelser af folk fra disse steder for at opbygge en sund teknisk basis for en egentlig norm. Den danske DS 472 var færdig i 1990, blev efterfølgende godkendt og kunne offentliggøres i Den vakte så meget interesse, at den blev oversat til engelsk på initiativ af den engelske prøvestation. 4

5 International standardisering I mellemtiden havde man i Holland taget initiativ til at få den internationale elektrotekniske komite (IEC) interesseret i at starte standardiseringsarbejde for vindmøller, der jo var godt på vej til at blive koblet på elnettet mange steder. Dette lykkedes i , og Holland blev udpeget til at huse sekretariatet for IEC-TC88. Det hollandske sekretariat foreslog mig som formand. Valget kan nok begrundes med, at vores prøvestation i flere år havde arbejdet for at øge samarbejdet mellem så mange vindmølleprøvestationer som muligt. Desuden havde vi allerede et godt samarbejde med den hollandske prøvestation, der var en del af ENC, Petten, som er en hollandsk parallel til Risø. Jeg accepterede jobbet med opbakning fra vores hjemlige finansieringskilde og blev efterfølgende også accepteret af IEC. Ved det første møde i TC88 i Dubrovnik, Jugoslavien i november 1988, der blev holdt sammen med IEC general meeting, startede vi arbejdet på en last og sikkerhedsstandard, idet tre arbejdsgrupper blev nedsat til at udarbejde hver deres tredjedel af den fremtidige sikkerhedsstandard. Det arbejde var færdigt til næste møde i TC88 i Alghero, Sardinien. Derefter blev møderne holdt én gang om året, idet en del nye projekter blev taget op, herunder: Power performance measurements Vindmøllers akustiske støj Vindmøllecertificering Krav til vindmøllers netforbindelse Lynbeskyttelse af vindmøller. I midten af halvfemserne blev det klart, at arbejdet med teknisk standardisering i EF, herunder vedtagelsen af maskindirektivet, gjorde det væsentligt at se på, hvordan arbejdet i IEC stemte overens med EF s standardiseringssystemer. Resultatet af dette blev, at der under det europæiske Cenelec blev oprettet en Euro -TC88, hvor jeg også var formand. Vi fik ret hurtigt lavet den europæiske pendant til last og sikkerhedsnormen EN , og det var det sidste, jeg var med til som formand, for jeg gik af pga. alder i Siemens 5

6 Frihed under ansvar Niels Jacob Tarp-Johansen, DONG Energy DONG Energy (DE) har erfaringer med vindmøller, som strækker sig en lang række år tilbage. Gennem årene har DEs fokus og engagement ændret sig fra etablering af forsøgsmøller i de tidlige år til nu at være nået et stadie, hvor der arbejdes målrettet med vindenergi som en del af energiforsyningen med det mål at reducere udledningen af CO2. En stor del af DEs engagement i vindmøller lægges i offshoreprojekter, som ejes helt eller delvis af DE. Der arbejdes med at overgå fra enkeltprojekter til projekter på samlebånd for at opnå en industrialiseret proces, der involverer alle led fra projektudvikling over design og etablering til drift og vedligehold. Det er strategien selv at stå for disse led og derved skabe værdi ved at udnytte DEs egne erfaringer med alle aspekter af store havvindmølleparker. Disse erfaringer strækker sig tilbage til Horns Rev 1 og Nysted Havvindmølleparker. Som en væsentlig hovedkomponent erhverves møllerne færdigdesignede. Denne tilgang betyder at DE på én og samme tid står som køber af produkter, som er godkendte i henhold til gældende standarder for vindmøller, og selv designer og udfører i henhold til gældende standarder. Det er denne situation, som danner udgangspunktet for DEs holdning til standardernes udformning og anvendelse. Siemens Deltagelse i standardiseringsarbejde Helt i overensstemmelse med et stort engagement i vindenergi deltager DE aktivt i standardiseringsarbejdet under S-588. Målet er på én og samme tid at øve indflydelse på og have detaljeret indblik i nationalt såvel som internationalt standardiseringsarbejde inden for alle de områder, som er relevante for DEs engagement i vindmøller. Selv om processerne er langsomme i standardiseringsarbejdet, er det ikke sjældent tilfældet, at dele af resultaterne fra arbejdet implementeres i praksis på kortere sigt, inden en formel standard udgives. Der ligger på den ene side derfor et naturligt forretningsmæssigt perspektiv i at have indflydelse på standardiseringsarbejdet. Indflydelsen kan bevirke, at der ikke træffes foranstaltninger, som er fordyrende for energiproduktionen uden at være velmotiverede af nødvendige sikkerhedsmæssige 6

7 hensyn, samtidig med at aktivt arbejde for implementeringen af nye erfaringer kan optimere etableringen og driften af vindmølleparker. På den anden side giver deltagelsen i standardiseringsarbejdet en god mulighed for at være informeret om standardernes tolkning eller den seneste udvikling, så der kan drages nytte af denne viden så tidligt som muligt. Uanset om man ser på vidensopsamling eller indflydelse på standardernes udformning, er der tale om, at det har reduceret projektrisiko og økonomiske besparelser til følge. Begge dele er af stor betydning for DE. Middelgrunden: Certification concluded with type approval of the turbines including the foundations, DNV I konsekvens af DEs interesser i alle aspekter af projektudvikling, projektering, etablering og drift af vindmølleparker er DE repræsenteret i stort set alle arbejdsgrupperne under S588. Som antydet falder DEs interesse i to lejre. Enten står DE selv bag design i henhold til den eller de standarder, som behandles af arbejdsgruppen, eller også er DE aftager af ydelser eller produkter, som er i henhold til arbejdsgruppens område. Når DONG Energy står bag design Den danske tilgang til standarder, der tillader mulighed for afvigelser så længe det kan dokumenteres, er også det princip, der ligger bag DEs ønsker til standarder. DE værdsætter den frihed under ansvar, som dette princip indebærer og som giver mulighed for udvikling af nye metoder og design. Således har DE flere gange, med udgangspunkt i eksisterende standardiserede metoder, gjort anvendelse af egne erfaringer fra tidligere parker til at foreslå ændringer til forskrifterne. Pga. den erfaringsopbygning, som DE har opnået, har DE kunne frembringe dokumentation for foreslåede ændringer og derved kunnet bidrage til fremskridt for feltet. DE ønsker at fastholde princippet om frihed under ansvar, idet udviklingen inden for vindmølleområdet stadig sker med så stor hast, at det i DEs øjne vil være hæmmende for udviklingen, hvis ikke der fortsat er mulighed for dokumenterede afvigelser fra standardernes forskrifter. Et aktuelt eksempel, som i sin kerne også vedrører frihed under ansvar, er revisionen af WT01-dokumentet, som giver retningslinjer for certificering af møller. En af grundene til revisionen af WT01 skal findes i de udfordringer, som offshoreprojekter pga. deres placering til havs og størrelse giver. Her står man over for udfordringer inden for alle de felter, som DE arbejder med i forbindelse med et projekt: Klimabeskrivelse, design, fremstilling, transport, installation og vedligehold. Alle disse led ønsker DE naturligvis gennemført på ordentlig vis og ønsker også ofte kontrol ved en tredje part. I afløseren for WT01 er der blevet arbejdet meget med en detaljering af indholdet af og proceduren for at opnå udstedelse af det såkaldte projektcertifikat for en park. Et centralt spørgsmål har i den forbindelse været, om man med rimelighed kan engagere forskellige udbydere til at foretage de påkrævede tredjepartsundersøgelser, eller om det skal være den samme, som skal stå for alle undersøgelser. DE har i den forbindelse arbejdet for at tillade valgfrihed mellem udbydere til at opnå delcertifikater eller anden deldokumentation. Fx er det ikke givet, at den udbyder, som har stor erfaring med designgennemgang, også besidder de fornødne ressourcer til at foretage inspektion af fremstilling, transport eller installation. Det skal i sidste instans påhvile en enkelt tredjepart at sammenholde hele dokumentationsgrundlaget for at vurdere, om der er tilstrækkelig dokumentation til udstedelse af et projektcertifikat. DE foretrækker, i tråd med dansk tradition, at der lægges vægt på metodebeskrivelser frem for kogebogs -lignende forskrifter. I forbindelse med udarbejdelsen af standarden for havvindmøller, IEC , har diskussionen i den international komité, som er ansvarlig for standarden, ikke sjældent gået på, om en given metode ville være for avanceret for den almene ingeniør. Det har i den sammenhæng 7

8 været DEs holdning, at der er for store summer på spil til at lade forsimplende designprocedurer, som sædvanligvis er fordyrende, være udgangspunktet for design af havvindmølleparker. Der bygges mølleparker offshore i mange forskellige størrelser. At designe og udføre parker på den størrelse, som DE engagerer sig i, er i forvejen ikke en opgave for den almene ingeniør. Det kræver en større organisation med en betragtelig erfaring. Dette må være udgangspunktet for det niveau, man vælger i offshorestandarden. Man må sætte lid til, at akkrediterede tredjepartsselskaber i hvert enkelt tilfælde vurderer designerens evner og metoder i forhold til det, der forudsættes af standarden. Når DONG Energy modtager ydelser eller produkter Grundlæggende hylder DE også princippet om frihed under ansvar for de standarder, som er gældende for produkter og ydelser, som DE erhverver, ud fra tankegangen om, at det giver mulighed for produktudvikling, som typisk også er til DEs fordel. Ofte er der i øvrigt ikke en klar skillelinje mellem, hvornår en standard alene vedrører produkter, som DE erhverver og produkter, DE selv påtager sig designansvar for. Pga. DEs lange erfaring med vindmøller mener DE sig i stand til at sætte sig ind i et produktets kvalitet. Pga. af de store kommercielle interesser inden for vindmølleområdet er ophavsretsbeskyttelse forståeligt blevet en naturlig del af dagens orden, hvilket begrænser mulighederne for altid at have indblik i alle aspekter af det produkt, man erhverver. Til den ende tjener certifikaterne i henhold til standarderne til at sikre et minimumsniveau. Det er derfor for DE en balancegang mellem på den ene side at tillade frihed under ansvar i standarder, der i hovedsagen vedrører produkter og ydelser, DE modtager, og på den anden side at skrue op for minimumsniveauet for at føle sig sikker på produktets kvalitet og ensartethed mellem forskellige udbydere af fx møller. Det internationale perspektiv Markedet for vindmøller er internationalt, og DE har en naturlig interesse i at forsøge at sprede sin risiko ved at erhverve møller fra mere end én fabrikant. Ligeledes vil en stor aftagervirksomhed som DE også hilse en øget konkurrence velkommen. En ikke uvæsentlig forudsætning, for at kunne sammenligne kvaliteten af forskellige møller, er gennemsigtigheden af de standarder, der designes i henhold til. Som beskrevet andetsteds i dette skrift, har Danmark historisk været foregangsland for standardiseringen af vindmølleområdet. Dette har givet en mulighed for at præge udviklingen internationalt. Der er i mange lande ikke helt samme tradition for frihed under ansvar som i Danmark. I takt med den stigende internationalisering stiger presset på standardernes indhold og udformning også, og dette udgør en udfordring, som DE følger nøje. Den manglende gennemsigtighed, som princippet om frihed under ansvar kan medføre, kan udgøre et problem, når man bevæger sig ud på et større marked. Derimod er håndfaste regler ikke en garanti for, at de ikke omgås. Så længe DE skønner, at der stadig er værdi i princippet om frihed under ansvar, vil DE støtte dette. Dette gør sig også gældende, når det kommer til de situationer, hvor DE selv er en del af en designgruppe, hvori der indgår konsulenter. Dem kan DE som regel selv vælge og vurdere. 8

9 Hvad er standarder godt for? Per Hessellund Lauritsen, Siemens Wind Power A/S Der var engang, hvor den dygtige smed kunne bygge en vindmølle i værkstedet. Måske kunne andre tegne og beregne, så smeden kunne være helt sikker på det, han allerede vidste. Nemlig at møllen kunne holde til det, den skulle kunne holde til. Det var dengang. Godkendelsesordningen og standarder Siden er Godkendelsesordningen for vindmøller kommet til, fordi fabrikanter, brugere og myndigheder havde et fælles ønske om et sammenhængende regelsæt for godkendelse af vindmøller. Det er i forbindelse med Godkendelsesordningen, at standarder kommer listende ind i vindmøllernes verden. Den moderne vindmøllefabrikant kan sammenlignes med smeden. Fabrikanten skal være sikker på, at vindmøllen holder til det, den skal kunne holde til. Det må og skal ikke være på grund af standarder. Ligesom smeden, skal vindmøllefabrikantens ingeniører og teknikere være så dygtige, at de kender konstruktionen godt nok til at vide, at den er sikker. Siemens Det fælles sprog Men standarder giver, som basis for en fornuftig godkendelsesordning, et rigtig godt referencegrundlag. Standarder giver et fælles sprog. Fabrikanternes dialog med kunder, myndigheder og forsikring gøres meget lettere, mere præcis og mere entydig, når vindmøllerne er beregnet og testet i henhold til standarder. Standarder gør det også muligt for vindmøllebranchen at dokumentere den samlede viden om krav til vindmøller. Så standarderne er fabrikantens mulighed for at dobbelttjekke vindmøllens sikkerhed, og det er af væsentlig betydning for vindmøllefabrikantens risikostyring. Internationalt fokus For år tilbage var der fokus på nationale standarder. Siden er hele vindmøllebranchen blevet international, og det er de vindmøllespecifikke standarder også. Tidligere kunne man opleve, at kravene til en vindmølle opstillet i Sønderjylland var anderledes end kravene til en mølle opstillet få kilometer længere syd på i Tyskland. Forskellene i kravene kunne betyde, at møllerne de to steder var fysisk forskellige, selvom de klimatiske betingelser og kravene til sikkerhed var identiske. I dag kan der fortsat være små forskelle landene imellem, men arbejdet med og accepten af internationale standarder som IEC familien gør dog forskellene minimale. Dette internationale fokus på standarder har været en stor gevinst for hele vindmøllebranchen. De giver fælles sprog og forståelse for vindmøllers sikkerhed. 9

10 Den danske godkendelsesordning for vindmøller Jørgen Kjærgaard Lemming, Energistyrelsens Godkendelsessekretariat, Risø DTU Den danske godkendelsesordning for vindmøller er etableret for at opfylde et fælles ønske fra fabrikanter, brugere og myndigheder om et sammenhængende regelsæt for godkendelse af vindmøller opstillet i Danmark. Godkendelsesordningen sikrer, at vindmøller og vindmølleparker overholder de tekniske bestemmelser for typegodkendelse, projektgodkendelse, ombygning, flytning, opsætning, vedligeholdelse og servicering. Opbygningen Energistyrelsen har det overordnede ansvar for godkendelsesordningens indhold og administration samt koordinering af ordningens krav med andre myndigheder. Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, EGV-sekretariatet, er oprettet til at varetage de løbende opgaver og fungerer også som Energistyrelsens informations- og videncenter for ordningen. Energistyrelsen har tilknyttet et rådgivende udvalg til bistand med vurdering af ordningens indhold og administration. I udvalget sidder repræsentanter fra bl.a. vindmølleindustrien, forsikringsselskaber, certificerende virksomheder, standardiserings- og forskningsinstitutter. 10

11 Regelsættet Godkendelsesgrundlagets tekniske krav til konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller er baseret på det internationale regelsæt IEC WT01. Regelsættet giver grundlag for gensidig international anerkendelse af nationale godkendelser og typeprøvninger og er baseret på IEC serien. WT01 fastlægger krav og procedurer for udførelse af vurderinger og efterprøvninger af vindmøller i henhold til tekniske standarder og andre fastsatte tekniske krav af betydning for sikkerhed, funktionsevne og ydelse, afprøvninger og det elektriske net. Samtidig udgør IEC WT01 et grundlag for gensidig anerkendelse og godkendelse af anvendte kvalitetsstyringssystemer for fabrikation og produktkontrol. 75 % of the world s offshore wind projects are certified and verified by DNV 11

12 Dansk Standards standardiseringsudvalg S-588 Elproducerende vindmøller Paula Gade, S-588 koordinator & Christine Weibøl Bertelsen, S-588 konsulent, Dansk Standard S-588 er den danske spejlkomite til det internationale udvalg IEC TC 88 Wind Turbines og det tilsvarende europæiske CENELEC TC 88. Det er i S-588, at de danske standardiseringsaktiviteter finder sted, og S-588 er derfor det overordnede forum for vindmøllestandardisering. Derudover har S-588 elleve emneopdelte arbejdsudvalg under sig, som mødes efter behov og rapporterer til S-588. Kommunikationen mellem Dansk Standard og S-588 medlemmerne sker via og elektroniske nyhedsbreve. S-588 medlemsnetværket er et stabilt og pålideligt redskab til at holde sig opdateret om standarder, regler og myndighedskrav inden for vindenergi. S-588 Standardiseringsmøder Dansk Standard indkalder årligt til ca. fire møder i S-588. Mødeleder er formand Peter Hauge Madsen, Risø DTU. Peter har været formand siden nedsættelsen af S-588 og han har på de 20 år, der er gået, bragt udvalget op til dets nuværende status som det førende standardiseringsudvalg i Dansk Standard med flest medlemmer, som i skrivende stund er 113. Mødereferent og koordinator Paula Gade, Dansk Standard har ligeledes været tilknyttet S-588 siden starten, og hun har under de to årtier stået for administrationen af S-588, herunder dokumentdatabasen og den daglige kontakt til de mange engagerede medlemmer. S-588 konsulent Christine Weibøl Bertelsen, Dansk Standard har det overordnende projektansvar for standardiseringsprocesserne og har sammen med formanden ansvaret for fremdriften i udvalgsarbejdet. På møderne behandles aktuelle høringsdokumenter primært fra IEC TC 88 Wind Turbines og CENELEC TC 88, hvor dansk stillingtagen og høringssvar til dokumenterne besluttes. Det er på møderne i S-588, at medlemmerne har lejlighed til at udveksle synspunkter. De overordnede beslutninger træffes efter konsensusprincippet. Arbejdsgrupperne under S-588 rapporterer om fremdriften i deres arbejde siden sidste møde. På møderne er der desuden ofte indlæg fra danske eksperter, som anskueliggør et aktuelt emne i relation til vindmøllestandarder. Der har bl.a. været indlæg om støj, lynbeskyttelse af vindmøller, om revision af Eurocodes og de nationale annekser, samt om det nye Maskindirektiv. Kommissoriet for S-588 Standardiseringsudvalget S-588 Elproducerende vindmøller arbejder med standarder inden for alle de områder, som har relevans for udvikling, produktion, test, opstilling og drift af vindmøller og vindmøllekomponenter. Standardiseringsarbejdet for vindmøller foregår både på europæisk og internationalt niveau, og det forsøges principielt at udarbejde alt standardiseringsarbejde på internationalt niveau under IEC TC 88. Det drejer sig om standarderne i serien, som beskriver en lang række aspekter af vindmøllekonstruktion, sikkerhed, performanceberegning, test, styring m.m. Derudover foregår der arbejde under IEC TC 14 med at udarbejde en vindmølle transformerstandard IEC Desuden følger S-588 standardiseringsudvalget ISO TC 60 Gear, som samarbejder med IEC TC 88 om standarden for vindmøllegear. Til sidst skal nævnes, at der er én rent dansk standard, DS-472 Dansk Ingeniørforenings norm for last og sikkerhed for vindmøllekonstruktioner, som danner grundlag for vindmøllegodkendelser i relation til de danske klimaforhold. 12 Dansk Standards rolle Dansk Standard er den danske nationalkomité og kontor for de europæiske og international standardiseringsorganisationer. Dette indebærer for Dansk Standard en forpligtelse til at offentliggøre nye standardforslag fra IEC TC 88 i Danmark og at gennemføre den efterfølgende koordinering af danske stemmer og kommentarer til standardforslagene ud fra indstilling fra S-588. Dansk Standard arbejder kontinuerligt med formidlingen af TC 88 standarder og deres betydning i samfundet i bred forstand via oplysningskampagner, temadage og kurser. Samtidigt kan Dansk Standard servicere S-588 via løbende kontakt mellem det enkelte medlem og DS via konsulenten og koordinatoren med råd og vejledning om indflydelsesmulighederne.

13 Courtesy of Vestas Wind Systems A/S S-588 danske arbejdsudvalg DS/S-588-A-01 Last og Sikkerhed DS/S-588-A-02 Målemetoder DS/S-588-A-03 Kommunikation DS/S-588-A-04 Gear DS/S-588-A-05 Projektgodkendelse DS/S-588-A-06 Eltekniske hovedkomponenter til (hav)vindmøller DS/S-588-A-07 Støj DS/S-588-A-08 Beskyttelse mod lyn DS/S-588-A-09 Vinge afprøvning DS/S-588-A-10 Availability DS/S-588-A-11 Elektriske simuleringsmodeller for vindkraft generation Danmark varetager formandskab og sekretariat for følgende internationale arbejdsgrupper IEC/TC 88 MT 1 Design requirements for wind turbines IEC/TC 88 MT 11 Acoustic noise measurement technique IEC/TC 88 MT 12-1 Wind turbine power performance testing IEC/TC 88 MT 22 Conformity Testing and Certification of Wind Turbines IEC/TC 88 MT 24 Lightning protection for wind turbines IEC/TC 88 WG 27 Electrical simulation models for wind power generation IEC/TC 88 PT Power performance measurements verification of electricity producing wind turbines IEC/TC 88 PT Wind farm power performance testing IEC/TC 88 ISO/TC 60 JWG 1 Joint Working Group Gearboxes for Wind Turbines 13

14 Resultater Status for TC 88 publikationer IEC TC 88 har fra dets start i 1988 indtil i år udgivet i alt 34 internationale standarder, som alle er implementeret som europæiske standarder. Derudover er der 15 projekter på vej til færdiggørelse. Det er både nye standarder og revisionsarbejder af eksisterende standarder. Den europæiske CENELEC TC 88 har udarbejdet to rent europæiske publikationer; standarden CLC/EN 50308:2004 Wind turbines - Protective measures Requirements for design, operation and maintenance og teknisk rapport CLC/TR 50373:2004 Wind turbines Electromagnetic compatibility. S-588 og Danmark arbejder på at få alle relevante TC 88 standarder harmoniseret under det Europæiske Maskindirektiv. Processen er startet med den igangværende revision af EN 50308:2004 Protective measures - Requirements for design, operation and maintenance. Publikationer udgivet af IEC TC 88 i alt 34 publikationer IEC ( ) Ed. 3.0: Wind turbines - Part 1: Design requirements IEC ( ) Ed. 2.0: Wind turbines - Part 2: Design requirements for small wind turbines IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 3: Design requirements for offshore wind turbines IEC ( ) Ed. 2.0: Wind turbine generator systems - Part 11: Acoustic noise measurement techniques IEC am1 ( ) Ed Amendment 1 - Wind turbine generator systems - Part 11: Acoustic noise measurement techniques IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 12-1: Power performance measurements of electricity producing wind turbines IEC/TS ( ) Ed. 1.0: Wind turbine generator systems - Part 13: Measurement of mechanical loads IEC/TS ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 14: Declaration of apparent sound power level and tonality values IEC ( ) Ed. 2.0: Wind turbines - Part 21: Measurement and assessment of power quality characteristics of grid connected wind turbines IEC/TS ( ) Ed. 1.0: Wind turbine generator systems - Part 23: Full-scale structural testing of rotor blades IEC/TR ( ) Ed. 1.0: Wind turbine generator systems - Part 24: Lightning protection IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 25-1: Communications for monitoring and control of wind power plants - Overall description of principles and models IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 25-2: Communications for monitoring and control of wind power plants - Information models IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 25-3: Communications for monitoring and control of wind power plants - Information exchange models IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 25-4: Communications for monitoring and control of wind power plants - Mapping to communication profile IEC ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 25-5: Communications for monitoring and control of wind power plants - Conformance testing IEC WT 01 ( ) Ed. 1.0: IEC System for Conformity Testing and Certification of Wind Turbines - Rules and procedures ISO ( ) Ed. 1.0: Wind turbines - Part 4: Design and specification of gearboxes ISO Corr.1 ( ) Ed. 1.0: Corrigendum 1 - Wind turbines - Part 4: Design and specification of gearboxes 14

15 Under udarbejdelse i IEC TC 88 i alt 15 projekter IEC am.1 Ed. 3.0 E ADIS: Amendment 1 to IEC Ed.3: Wind turbines - Part 1: Design requirements IEC Ed. 3.0 E AMW: Wind Turbines - Part 2: Requirements for small wind turbines IEC Ed. 1.0 E 1CD: Wind turbines - Part 4: Design requirements for wind turbine gearboxes IEC Ed. 1.0 E ANW: Wind turbines - Part 5: Rotor blades IEC Ed. 3.0 E ACDV: Wind turbines - Part 11: Acoustic noise measurement techniques IEC Ed. 2.0 E AMW: Wind turbines - Part 12-1: Power performance measurements of electricity producing wind turbines IEC Ed. 1.0 E ACDV: Wind turbines - Part 12-2: Power performance of electricity producing wind turbines based on nacelle anemometry IEC Ed. 1.0 E PWI: Wind turbines - Part 12-3: Wind farm power performance testing IEC Ed. 1.0 E PWI: Wind turbines - Part 13: Measurement of mechanical loads IEC Ed. 1.0 B ADIS: Wind turbines - Part 22: Conformity testing and certification of wind turbines IEC Ed. 2.0 E PWI: Wind turbines - Part 23: Full-scale structural testing of rotor blades IEC Ed. 1.0 E CCDV: Wind turbines - Part 24: Lightning protection IEC Ed. 1.0 B CCDV: Wind Turbines - Part 25-6: Communications for monitoring and control of wind power plants - Logical node classes and data classes for condition monitoring IEC TS Ed. 1.0 E PWI: Wind turbines - Part 26: Availability for wind turbines and wind turbine plants IEC Ed. 1.0 E ANW: Electrical simulation models for wind power generation CENELEC TC 88, Færdige publikationer og publikationer i proces i alt 22 projekter FprEN :2009 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 24: Lightning protection EN :2005/FprA1:200X CLC/TC 88 Wind turbines - Part 1: Design requirements FprEN :2008 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 25-6: Communications for monitoring and control of wind power plants - Logical node classes and data classes for condition monitoring FprEN :200X CLC/TC 88 Wind turbines - Part 22: Conformity testing and certification of wind turbines EN :2009 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 3: Design requirements for offshore wind turbines FprEN CLC/TC 88 Wind turbines - Protective measures - Requirements for design, operation and maintenance EN :2005/prA CLC/TC 88 Wind turbines - Part 1: Design requirements EN :2008 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 21: Measurement and assessment of power quality characteristics of grid connected wind turbines EN :2008 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 25-4: Communications for monitoring and control of wind power plants - Mapping to communication profile EN :2007 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 25-2: Communications for monitoring and control of wind power plants - Information models EN :2007 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 25-3: Communications for monitoring and control of wind power plants - Information exchange models EN :2007 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 25-5: Communications for monitoring and control of wind power plants - Conformance testing EN :2007 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 25-1: Communications for monitoring and control of wind power plants - Overall description of principles and models EN :2003/A1:2006 CLC/TC 88 Wind turbine generator systems - Part 11: Acoustic noise measurement techniques EN :2006 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 2: Design requirements for small wind turbines EN :2006 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 12-1: Power performance measurements of electricity producing wind turbines EN :2005 CLC/TC 88 Wind turbines - Part 1: Design requirements 6060 EN :2003 CLC/TC 88 Wind turbine generator systems - Part 11: Acoustic noise measurement techniques EN :2002 CLC/TC 88 Wind turbine generator systems - Part 21: Measurement and assessment of power quality characteristics of grid connected wind turbines EN 50308:2004 CLC/TC 88 Wind turbines - Protective measures - Requirements for design, operation and maintenance CLC/TR 50373:2004 CLC/TC 88 Wind turbines - Electromagnetic compatibility 15

16 DANSK STANDARD