1 Engelsk resumé / English resume Indledning Problemformulering Afgrænsning Interessentanalyse...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Engelsk resumé / English resume Indledning Emne Formål Problemformulering Teorivalg Afgrænsning Interessentanalyse Interessenter Hvad er en koncern? Koncernopfattelser Ejeropfattelsen Enhedsopfattelsen Moderselskabsopfattelsen Den modificerede moderselskabsopfattelse Sammenfatning Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Motiver til koncerndannelse Koncernens interessegrupper Koncernregnskabet som et supplerende regnskab Koncernregnskabspligt, fritagelser og udeholdelser Sammenfatning Hvad indeholder et koncernregnskab? Eksempel på oprettelse samt konsolidering af datterselskab ~ 1 ~

2 6.1.1 Eksempel på indregning af nettoomsætning i koncernregnskabet Konsolidering af regnskaberne teoretisk Equity-metoden Grundtanken i equity-metoden Andre metoder til indregning af kapitalandele Kostpris metoden Dagsværdi metoden Sammenfatning Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? Virksomhedsintroduktion Konsolidering af regnskaber praktisk Sammenfatning Konklusion Hvad er en koncern? Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Hvad indeholder et koncernregnskab? Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? Litteratur og kildefortegnelse Litteratur Kilder / Artikler ~ 2 ~

3 1 Engelsk resumé / English resume The main focus area in the paper is consolidated annual accounts. There will throughout the paper be answered a line of questions that concern consolidated annual accounts. These questions are: 1. What is a group? 2. Way is it necessary to present a consolidated annual accounts? 3. What is a consolidated annual account providing? 4. How to prepare consolidated annual accounts? A group can briefly be defined as an economic association of companies. A group is consisting of a parent company and a group of subsidiary companies. A subsidiary company is a company, where the parent company has dominant influence in the subsidiary company. This also means that the parent company has the largest share of the subsidiary company voting rights. A company is a subsidiary company if another company owns more than 50% of the company s share capital. If a company owns another company with exactly 50% of the share capital, it is called a joint venture company. A joint venture is, if several companies join together and manages and operates a company. The Danish and the international laws require that another company should be recognized in the consolidated annual accounts if the parent company has dominant influence in the subsidiary company. In the Danish law it is the so-called retail rules that dictate that the subsidiary companies, should be consolidated if the parent company has the dominant influence of the subsidiary company. In international law, it is IAS 27 which describes these provisions. There are different perceptions of how a consolidated annual account should be presented. This is the proprietary theory, the entity theory, the parent company theory and the modified parent company theory. The different between these theories is to whom the consolidated annual account is targeted. The theories that are mostly used in the consolidated annual accounts are the proprietary theory and the entity theory, because the proprietary theory reports to inform the parents companies owners and the entity theory reports of the group as a whole and. ~ 3 ~

4 There is various reasons way a number of companies wish to form a group. This may be that the companies want to have the economic overhand. It also may be that companies wish to supply products to each other, or want to achieve a profit through diversification. This is just some of the reasons of way companies join together in a group. It is not always clear why companies choose to form a group. Many of the benefits businesses receive from a group can also be achieved if companies work together, the problem is simply that if the companies working closely together they can be regarded as being in the same group, which forces the companies to consolidated the companies together to one accounting. At the formation of a group there can occur several dangers. The companies that are forming a group, can often lose track of the group, this can lead to the parent company can lose control over the administrative costs. There can be various companies cultures, it is often a problem if the parent company bay the subsidiary company from another company. It is not as big as a problem if the parent company is founder of the subsidiary company. The directors of the parent company can influence the management of the new subsidiary company. The consolidated annual accounts have to show the stakeholders the overall financial position and performance of the group. A group serves two purposes: 1. Synthesising information already available in other accounts 2. To describe the situation as they were when the group is an accounting unit The tow purposes addressed three different groups, it is: 1. The management group 2. The parent companies interest group 3. The subsidiary companies interest group The management group can in principle obtain the information they need about the consolidated annual accounts through the bookkeeping. But a consolidated annual account shows the overall position of the company s economic statement the bookkeeping does not show any results before it has been processed. The management team can therefore still get some information out of the consolidated annual account even though they have access to the bookkeeping. ~ 4 ~

5 The parent company s interest group gets a great deal out of the information obtained by the consolidated annual account. The information in the consolidated annual account shows how strong the group and that is important for the parent company s owner. Subsidiary company s interest group, don not get much information out of the consolidated annual accounts because the consolidated annual account do not address them. This is often the minority shareholders that are the subsidiary company s interest group. The minority do not receive anything from the consolidated annual accounts because they have no influence on accounting. A group is exempt from prepare a consolidated annual accounts if they meet the condition of the årsregnskabsloven 110. There is a fundamental logic behind a group that is: a group comprising the parent companies and its subsidiary companies. A group is viewed as an accounting unit, account must be based on the idea that the group represents one economic unit. It should also appear in the consolidated annual account what the consolidated companies have sold to companies outside the group and what the group's total debtor and debt to outside companies is. The accounts must not include sale, debtor and debts in the consolidated annual accounts which are between the companies that form part of the group. The consolidated annual accounts are prepared by accounting entries will be added up one by one, then the consolidated annual accounts, for example, shows the total turnover. The group's accounting records are eliminated when the company's accounts are consolidated. All internal trades should be eliminated when the company prepare consolidated annual accounts. The Danish årsregnskabslov requires credit and debt between firms should be eliminated, income and expenses arising from transactions between companies should also be eliminated, and finally, the profits and losses arising from transactions between companies also should be eliminated. If the removal creates unnecessary costs for the parent company, the parent company don t have to eliminate the internal costs. There may also be adjustments to the consolidated annual accounts if companies in the group ~ 5 ~

6 do not have the same accounting policies. It is the parent company's accounting policy that is the accounting policy that is to be used in the consolidated annual accounts. When the consolidated annual accounts have to be prepared, the following eliminations have to be made: 1. Reconciliation of accounts 2. Elimination of internal debt and the debtor plus interest 3. Elimination of internal profit debt 4. Purchase revaluation of subsidiary company acquired identifiable assets and liabilities at fair value at the time of purchase and the subsequent adjustment of these values 5. The elimination of internal trade in goods turnover and profit there on 6. The elimination of internal trade in assets and profit of this 7. Resulting corrections to the deferred tax balance sheet and the estimated tax in the income 8. Excretion of minority share in subsidiary companies 9. Incorporation of goodwill and depreciation there on When the above list is reviewed consolidated annual accounts is almost ready to be posted to Erhvervs og Selskabsstyrelsen, the only thing missing is the consolidation of equity. Consolidation of equity is as simple as the elimination of net sales. The entries under the capital should be merged into the items they belong to. Equity can be measured in three ways: - The equity method - The cost method - The Fair value method The group must decide which of the methods they want to measure equity after. When the group has made its decision the consolidated annual accounts is ready to submit the consolidated annual accounts to Erhvervs og Selskabsstyrelsen. ~ 6 ~

7 2 Indledning Når et moderselskab opkøber eller stifter datterselskaber, kan det til sidst blive så uoverskueligt for moderselskabet at overskue koncernens finansielle stilling, at det kan blive nødvendigt at udarbejde et regnskab for den samlede koncern. Et moderselskab kan dog ikke altid selv vælge, om det ønsker at udarbejde et regnskab for den samlede koncern. Ifølge årsregnskabslovens 109 skal en modervirksomhed aflægge koncernregnskab, hvis det er et aktie- eller anpartsselskab. Da de fleste modervirksomheder falder ind under denne betingelse, skal virksomheden benytte en af de undtagelser, der er angivet i årsregnskabslovens 110 til stk. 2 angiver dog, at virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D eller som er børsnoterede, ikke kan blive omfattet af undtagelsesreglerne i 110 og 112. Undtagelserne i 110 angiver at en modervirksomhed kan undlade at udarbejde et koncernregnskab, hvis koncernen på hinanden to følgende år ikke overskrider to af følgende betingelser: 1. En balancesum på 29 mio. kr. 2. En nettoomsætning på 58 mio. kr. eller 3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Punkt 1 og 2 skal beregnes på baggrund af alle koncernvirksomhedens balancesummer og nettoomsætninger. Der kan dog være grunde til, at en modervirksomhed ikke kan konsolidere en dattervirksomhed ind i koncernregnskabet. Dette kan blandt andet være: 1. Den er en dattervirksomhed og betydelige, og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse 2. Den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger 3. Den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller 4. Den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt ~ 7 ~

8 udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogle af sine dattervirksomheder 1 Hele ideen med at modervirksomheder skal udarbejde koncernregnskaber, er at vise koncernens samlede finansielle stilling samt koncernens balance. Men det er ikke kun for modervirksomhedens skyld, at der skal udarbejdes et koncernregnskab. Virksomhederne i en koncern kan handle sammen på samme vilkår som andre virksomheder der ikke har tilknytning til hinanden. Dette gør, at virksomhederne i koncernen kan oparbejde urealistiske gode regnskabsmæssige resultater, hvis selskaberne bliver konsolideret, uden der bliver foretaget korrektion for internt oparbejdede avancer. Denne elimineringsproces er blevet indført for at undgå lignende sager som blandt andet Enron-skandalen. Enrons mest frugtbare regnskabsfidus var at handle med formelt uafhængige virksomheder. Dette gjorde, at Enron havde nogle rigtige gode regnskabsmæssige resultater. Enron-skandalen gjorde, at der kom en bred definition af, hvornår en undervirksomhed er en dattervirksomhed. En overvirksomhed bliver modervirksomhed, hvis den besidder mere end 50 % af aktiekapitalen, eller hvis overvirksomheden har en bestemmende indflydelse der gør at overvirksomheden reelt set har 100 % kontrol over undervirksomheden. 2.1 Emne HD afhandlingens overordnede emne er udarbejdelse af koncernregnskaber. Besvarelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvad en koncern er, herunder en beskrivelse af hvordan årsregnskabsloven definerer en modervirksomhed, dattervirksomhed, en tilknyttet virksomhed og en associeret virksomhed. Der vil ligeledes være en beskrivelse af de forskellige koncernopfattelser, modervirksomheden kan vælge imellem, når en dattervirksomhed skal konsolideres ind i koncernregnskabet. Besvarelsen vil ligeledes indeholde en gennemgang af de problemer der kan opstå i forbindelse med konsolidering af dattervirksomheder ind i modervirksomhedens koncernbalance og koncernresultatopgørelse, samt en beskrivelse af hvilke processer virksomheden skal gennemgå for at konsolidere en dattervirksomhed ind i 1 Årsregnskabsloven 114 stk. 2 ~ 8 ~

9 koncernregnskabet. Besvarelsen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af, hvilke motiver der kan ligge bag ved udarbejdelsen af et koncernregnskab. Til sidst vil besvarelsen indeholde et eksempel på, hvordan et koncernregnskab skal udarbejdes, samt en analyse af hvordan de forskellige indregningsmetoder bevirker koncernregnskabet. 2.2 Formål Formålet med denne opgave er at kunne give opgavestiller en begrundet og velovervejet besvarelse af, hvordan en modervirksomhed skal udarbejde et koncernregnskab, herunder hvilke processer der skal gennemgås i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Formålet er ligeledes at give opgavestiller en analyse af, hvordan de forskellige indregningsmetoder kan påvirke koncernregnskabet. Formålet er også at introducere opgavestiller til, hvad en koncern er, og hvilke selskaber der bliver omfattet af koncernregnskabspligten. Dette løses ved hjælp af nedenstående problemformulering. 2.3 Problemformulering For at kunne løse formålet med opgaven, vil der i løbet af opgaven blive besvaret følgende spørgsmål: 1. Hvad er en koncern? 2. Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? 3. Hvad indeholder et koncernregnskab? 4. Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? 2.4 Teorivalg I besvarelsen vil teorien i årsregnskabslovens 109 til og med 128 blive benyttet til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen. Bestemmelserne i regnskabsvejledning nr. 18 vil ligeledes blive benyttet til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen. Teorien i årsregnskabsloven vil blive benyttet da den er den grundlæggende lov virksomheder skal benytte når de skal udarbejde årsregnskabet efter den danske lovgivning. ~ 9 ~

10 Spørgsmål 1 skal give opgavelæser en fornemmelse af hvad en koncern er, ud fra årsregnskabslovens definitioner i bilag 1, altså en definition af hvad en modervirksomhed, en associeret virksomhed, en dattervirksomhed, en tilknyttede virksomhed og en koncernvirksomhed er. Besvarelsen af hvad en koncern er, skal også indeholde en gennemgang af de forskellige koncernopfattelser der kan opstå i forbindelse med koncerndannelse. Der skal i spørgsmål 2, gives den beskrivelse af hvilke motiver der kan ligge bag en koncerndannelse. Spørgsmålet skal også beskrive hvilke interessegrupper der kan være i en koncern, altså hvile grupper der kan få gavn af, at der bliver udarbejdet et koncernregnskab. Der vil også blive behandlet hvorfor et koncernregnskab bliver betragtet som et supplerende regnskab og hvordan reglerne er omkring koncernregnskabspligt, fritagelser og udeholdelser. Der vil i spørgsmål 3 blive foretaget er beskrivende gennemgang af hvilke elimineringsprocesser et moderselskab skal gennemgå for at konsolidere datterselskaber ind i koncernen. Der vil ligeledes blive gennemgået et meget forenklet eksempel på konsolideringen af et datterselskab, herunder indregning og eliminering af nettoomsætning i koncernregnskabet. Equity-metoden vil ligeledes bliver beskrevet, blandt andet hvornår equity-metoden skal anvendes til indregning og hvornår der skal anvendes en af de andre indregningsmetoder, som årsregnskabsloven tillader. Der skal i spørgsmål 4 anvendes den foregående beskrevne teori til at udarbejde til koncernregnskab. Dette vil gøres ved at opstille de pågældende virksomheder, koncernen består af, op i et Excel regneark for at få et overblik over hvilke elimineringer der skal foretage i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Der bliver derefter foretaget elimineringen hvilket er vist i regnearket og der er foretaget er beskrivelse af elimineringsbevægelserne i opgaven. Der vil til sidst foretages en opsamling af hvilke konsekvenser elimineringerne har haft på koncernregnskab og hvordan det endelige koncernregnskab kommer til at se ud. ~ 10 ~

11 2.5 Afgrænsning Opgavens hoved fokusområde er de danske regler omkring udarbejdelse af koncernregnskabet. Der vil være enkelte steder i opgave hvor de internationale regler omkring udarbejdelse af koncernregnskaber vil blive beskrevet, det er dog kun de steder hvor de internationale regler er forskellige fra de danske regler. De eksempler der fremgår af opgaven vil være fiktive, men dog tage udgangspunkt i virkelige selskaber, så opgavelæser ikke kan drage paralleller med virkelige selskaber. De selskaber der er benyttet til eksemplet er omdøbt, det er kun regnskabstallene, selskabernes hovedaktivitet og koncernkonstruktionen der bliver benyttet uden ændringer. I det eksempel der er udarbejdet i opgave, er det kun den danske lovgivning der vil blive benyttet. Den internationale lovgivning vil ikke blive taget i betragtning, da den virksomhedssammenslutning der bliver benyttet ikke bliver omfattet af de internationale standarder. ~ 11 ~

12 3 Interessentanalyse En interessentanalyse er en analyse af de interessenter, der kunne have en fordel ved at påvirke opgaven i en bestemt retning, så opgaven opfylder denne interessents synspunkter, forventninger og krav til opgavens resultat. De forskellige interessenter kan desuden have forskellige forventninger til sprogbruget i opgaven. Interessentanalysen udarbejdes derfor for at styre opgaven i den rigtige retning, samt for at sikre, at opgavens problemformulering kommer i centrum. 3.1 Interessenter Interessenter er forskellige personer eller organisationer, der kan påvirke eller kan blive påvirket af andres beslutninger og handlinger. Der findes mange forskellige interessenter. I denne opgave er der én interessentgruppe, projektopgavens interessenter. Nogle af interessenterne er kun interesseret i opgaven, medens andre interessenter ikke er interesseret i opgaven. I denne analyse ses der på interessenter, der har betydning for opgavens udarbejdelse, sprogbrug samt konklusioner. De vigtigste interessenter for denne opgave er: - Jane Thorhauge Moellmann, vejleder ASB samt Handelshøjskolen i Århus - Seminar opgavens forfatter Jane Thorhauge Moellmann og ASBs forventninger og krav til denne rapport, antages ud fra den opgaveformulering der er udarbejdet. Det antages, at Jane Thorhauge Moellmann og ASB ønsker en rapport, der er udarbejdet på baggrund af kendte analyser metoder samt teori heromkring. Forfatteren, som skriver seminar opgaven, skal tage hensyn til forventninger og krav fra Jane Thorhauge Moellmann og ASB. Det er dog først og fremmest forventninger og krav fra Jane Thorhauge Moellmann, der skal tages i betragtning, når opgaven skal udarbejdes. ~ 12 ~

13 4 Hvad er en koncern? En koncern kan defineres som en økonomisk sammenslutning af virksomheder. Der er tale om et koncernforhold, når en modervirksomhed har kontrol over undervirksomhederne, og at modervirksomheden og undervirksomhederne kan have en fælles ledelse. Denne kontrol opnås normalt ved, at modervirksomheden ejer kapitalandele i undervirksomheden, som giver modervirksomheden stemmemajoriteten eller bestemmende indflydelse i undervirksomheden. Årsregnskabslovens bilag 1 indeholder en række definitioner vedrørende koncerner, dette er: Koncernvirksomhed: en modervirksomhed og dens dattervirksomheder. Modervirksomhed: en virksomhed, som 1. Besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed, 2. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmer i den anden virksomheds øverste ledelsesorgan, 3. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne, 4. Er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller 5. Besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse. Associeret virksomhed: en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomhed besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomheden driftsmæssige og finansielle ledelse. En ~ 13 ~

14 virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 procent eller mere af stemmerettighederne. Dattervirksomhed: en virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de 5 ovennævnte forbindelser, se under modervirksomhed. Tilknyttet virksomhed: en virksomheds dattervirksomhed, den modervirksomhed og dennes dattervirksomhed 2. I praksis er en virksomhed, modervirksomhed fordi den via ejerskab af dattervirksomhedens aktier har stemmemajoriteten jf. punkt 1 i definitionen af en modervirksomhed. En virksomhed er stort set aldrig modervirksomhed ved alene at opfylde definitionen i punkt 2 til 5. Det skal dog nævnes, at det grundlæggende kriterium i lovens definition af en modervirksomhed er den bestemmende indflydelse over dattervirksomheden. Dette betyder, at hvis to virksomheder i fællesskab ejer en undervirksomhed, hvor hver virksomhed har 50 % af stemmerettighederne, er der ikke tale om en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed. Der er tale om et jointventure. Et joint-venture er, når to virksomheder går sammen og er fælles om alle forhold vedrørende undervirksomheden. Det vil sige en fælles ledet virksomhed. At det grundlæggende kriterium for modervirksomheden er bestemmende indflydelse fremgår blandt andet af detailbestemmelserne i årsregnskabsloven der fastslår, at ved opgørelsen af stemmerettigheder skal medregnes både de rettigheder, som modervirksomheden ejer direkte og de stemmerettigheder som modervirksomheden ejer via andre dattervirksomheder. Det skal ligeledes nævnes, at en virksomhed kan eje hovedparten af stemmerettighederne uden at besidde hovedparten af indskudskapitalen, forholdet kan ligeledes være omvendt. 2 Årsregnskabsloven bilag 1 ~ 14 ~

15 Hvis en virksomhed skal aflægge koncernregnskab efter internationale regnskabsstandarder, skal disse aflægges efter IAS 27. IAS 27 har en strengere definition af, hvilke virksomheder der skal indregnes i forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskabet. Ifølge IAS 27 skal en virksomhed, i nogle tilfælde, konsolidere en formelt uafhængig samarbejdspartner, selv om modervirksomheden næsten ikke ejer nogle aktier med stemmeret i samarbejdspartnernes virksomhed. Samarbejdsparternes virksomhed skal indregnes i koncernen, hvis modervirksomheden har hovedparten af de økonomiske fordele i samarbejdsparternes virksomhed, som følge af specielle kontrakter eller andre forhold. Det er ikke altid, at virksomheder skal aflægge koncernregnskab efter internationale standarder, se nedenstående skema for hvilke regler koncerner og moderregnskaber skal udarbejdes efter: Regnskabstype og situation Koncernregnskabet, når moderselskabet ikke er børsnoteret Koncernregnskabet, når moderselskabet er børsnoteret Moderselskabsregnskabet, når moderselskabet ikke er børsnoteret Moderselskabsregnskabet, når moderselskabet er børsnoteret Reguleringsgrundlag Årsregnskabsloven Fra og med år 2005-regnskabet: IAS ere og IFRS ere, herunder specielt IAS 27 den internationale regnskabsstandard om koncernregnskabspligten, og IFRS 3 standarden om koncernregnskabsmetoder. Årsregnskabsloven Senest fra år 2009: IAS 27 koncernregnskaber og regnskabsmæssig behandling af investeringer i dattervirksomheder samt IAS 28 Regnskabsmæssig behandling af investeringer i associerede virksomheder. Ifølge disse standarder skal equitymetoden anvendes i koncernregnskabet på kapitalandele i associerede virksomheder. Derimod må equity-metoden ikke anvendes på kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder i selskabsregnskabet, hvilket årsregnskabsloven tillader. 3 3 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 15 ~ 15 ~

16 4.1 Koncernopfattelser Når det er fastlagt, at der foreligger et koncernforhold mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, kan der opstå forskellige opfattelser af, hvilket ejerforhold der er tale om, og dermed også hvilke oplysninger koncernregnskabet skal indeholde. Disse opfattelser bliver aktuelle, når modervirksomheden ejer mindre end 100 % af dattervirksomheden. Det er ved behandlingen af minoritetsinteresser, der kan opstå uenighed omkring koncernregnskabsopfattelsen. Der findes fire forskellige koncernregnskabsopfattelser, dette er: ejeropfattelsen, moderselskabsopfattelsen, den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen Ejeropfattelsen 4 Udgangspunktet for ejeropfattelsen er, at koncernregnskabet overordnet tjener til at informere modervirksomhedens ejer omkring koncernens finansielle stilling og resultat. Det skal dog bemærkes, at dette kun er gældende for den andel af dattervirksomheden, modervirksomheden besidder. Det vil sige, at det der skal konsolideres ind i modervirksomhedens koncernregnskab, er den andel som modervirksomheden har købt af en dattervirksomhed. En virksomhed er som tidligere nævnt dattervirksomhed, når den direkte eller indirekte har en af de fem nævnte forbindelser på side 10. Hvis der for eksempel er købt 85 % af et selskabs aktiekapital, er det kun 85 % af dagsværdien af datterselskabets aktiver og passiver, der indgår i koncernselskabsbalancen. Ydermere vil der kun skulle indregnes 85 % af datterselskabets indtægter og omkostninger i koncernregnskabsresultatopgørelsen. Denne indregningsmetode kaldes også for pro rata konsolidering. Da der ud fra pro rata konsolideringsmetoden kun indgår moderselskabets ejerandel af datterselskabet, indgår der selvfølgelig ikke minoritetsinteresser i koncernregnskabet. Ved anvendelse af pro rata konsolideringen bliver minoritetsinteresserne fuldstændig ignoreret i koncernregnskabet. Der kan dog være et problem med denne indregning. Der kan argumenteres for, at hele værdien af dattervirksomheden skal indregnes, da modervirksomheden reelt set har hele råderetten over dattervirksomhedens aktiver, 4 Joe B. Hoyle, Advanced accounting side 195 til 196 ~ 16 ~

17 passiver og regnskabsmæssige resultat. Udover det først nævnte problem, kan der sættes spørgsmålstegn ved informationsværdien af den kunstige opdeling af dattervirksomhedens aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat, da de enkelte poster bliver delt op i majoritetens og minoritetens andel. Ifølge årsregnskabslovens 124 tillader årsregnskabsloven ikke, at en modervirksomhed pro rata konsoliderer en dattervirksomhed. Der er dog en undtagelse til 124 stk. 1, dette er 124 stk. 2 der tillader modervirksomheden at pro rata konsoliderer, hvis der er tale om joint ventures Enhedsopfattelsen 5 Ifølge enhedsopfattelsen rapporteres der for koncernen som en enhed. Der skal ved denne opfattelse ikke foretages opdeling af datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat efter ejerandel. Ved enhedsopfattelsen er det afgørende for om der foretages konsolidering eller ej, om modervirksomheden har bestemmende indflydelse eller ej. Ved bestemmende indflydelse menes der, at modervirksomheden, kontrollerer alle datterselskabets ressourcer, og de andre minoritetsaktionærer har ikke direkte indflydelse på virksomheden. Datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat bliver derfor også indregnet fuldt ud i koncernregnskabet. Der skal dog tages højde for eventuelle interne avancer. I modsætning til ejeropfattelsen elimineres al intern avance i enhedsopfattelsen. Et argument for denne eliminering er, at koncernregnskabet ikke bliver udarbejdet af hensyn til minoriteten. Minoritetsaktionærerne må benytte sig af det separate regnskab for datterselskabet. Datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat skal ud fra ovenstående, indregnes 100 % i koncernregnskabet, selvom modervirksomheden kun ejer 85 % af datterselskabet. Denne 100 % indregning af dattervirksomhedens aktiver og passiver, uanset modervirksomhedens ejerandel, gør, at der ved indregningen opstår en ubalance, da der bliver indregnet mere end den erlagte købesum. Konsekvensen af dette må derfor blive, at der indregnes en minoritetsinteresse. Placeringen af minoritetsinteressen vil blive under koncernegenkapital, som en særskilt post. Denne placering hænger sammen, med at minoritet trods alt ejer en lille del af koncernen. Der vil ligeledes være en post i resultatopgørelsen der fraregner minoriteternes andel af datterselskabets resultat. 5 Joe B. Hoyle, Advanced accounting side 196 til 199 ~ 17 ~

18 4.1.3 Moderselskabsopfattelsen 6 Moderselskabsopfattelsen er en blanding af ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen, moderselskabsopfattelsen bygger på de grundlæggende forudsætninger i ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen. Moderselskabsopfattelsen tager udgangspunkt i, at koncernregnskabet primært bliver udarbejdet til moderselskabets aktionærer, hvilket også er udgangspunktet i ejeropfattelsen. Hertil antages også, at moderselskabets kontrol med datterselskabet giver kontrol over alle datterselskabets ressourcer, hvorfor værdi en ikke kan deles ud på ejerandele, hvilket er udgangspunktet i enhedsopfattelsen. Som følge af de grundlæggende forudsætninger i moderselskabsopfattelsen, betragtes den bogførte værdi af datterselskabets poster og købspris betalt af moderselskabet som forskellige dele. Den bogførte værdi af datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat antages at være udelelig. Derimod er den merpris som moderselskabet er villig til at betale for datterselskabet, at betragte som en ekstra omkostning for moderselskabet i forbindelse med købet af datterselskabet. Dette fører til, at moderselskabets andel af købsomvurderingen af aktivet eller passivet indregnes i koncernbalancen. Der er ved denne opfattelse ikke enighed om, hvordan minoritetsinteressen skal behandles, når hele datterselskabet bliver konsolideret ind i moderselskabets koncernregnskab. Nogle mener, at minoritetsinteressen skal have en særskilt post under koncernegenkapital. Andre mener, at minoriteterne ikke kan betragtes som ejere af koncernen. Derfor mener de, at minoritetsinteressen ikke skal tages med i koncernens egenkapital, men derimod skal placeres i ingenmandsland mellem egenkapitalen og forpligtelserne Den modificerede moderselskabsopfattelse Den modificerede moderselskabsopfattelse må antages at være den koncernopfattelse, der bliver benyttet ved konsolidering af datterselskaber i danske koncernregnskaber 7. Den danske regnskabsvejledning 18 kræver en fuld købsomvurdering af de identificerbare aktiver og forpligtelser. Regnskabsvejledningen kræver, at de aktiver og forpligtelser, der er indregnet, skal måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. 6 Joe B. Hoyle, Advanced accounting side 199 til Regnskabsvejledning 18 punkt 55 ~ 18 ~

19 Minoritetens interesser skal dermed måles til minoritetens andel af dagsværdien af de indregnede værdier. 4.2 Sammenfatning En koncern er en økonomisk sammenslutning af virksomheder. Der opstår en koncernforbindelse, når en virksomhed ejer over 50 % af en anden virksomhed. Der er forskellige definitioner på, hvad en virksomhed er. Ifølge årsregnskabsloven er der 5 definitioner på, hvad en virksomhed kan være i et koncernforhold. Dette er: associerede virksomhed, dattervirksomhed, tilknyttet virksomhed, modervirksomhed og koncernvirksomhed. Der er ligeledes virksomheder, der betragtes som joint ventures. Dette er, når to eller flere virksomheder ejer en virksomhed, hvor fordelingen af ejerforholdet er lige mellem virksomhederne. Når koncernforholdet er blevet fastlagt, kommer koncernopfattelsen i betragtning. Koncernopfattelsen kommer kun på tale, hvis moderselskabet ikke ejer et datterselskab 100 %, hvor der er minoritetsinteresser i underselskabet. Der er fire koncernopfattelser. Dette er: ejeropfattelsen, enhedsopfattelsen, moderselskabsopfattelsen og den modificerede moderselskabsopfattelse. Ved ejeropfattelsen anses koncernregnskabet overordnet at tjene til at informere modervirksomhedens ejer omkring koncernens finansielle stilling og resultat. Dette gælder dog kun ved den del af datterselskabet, som moderselskabet ejer. Ved enhedsopfattelsen rapporteres der for koncernen som en enhed. Der skal ved denne opfattelse ikke foretages opdeling af datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat efter ejerandel. Ved enhedsopfattelsen er det afgørende for om der foretages konsolidering eller ej, om modervirksomheden har bestemmende indflydelse eller ej. Moderselskabsopfattelsen er en blanding af ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen. Denne opfattelse tager udgangspunkt i, at koncernregnskabet primært bliver udarbejdet til moderselskabets aktionærer, hvilket også er udgangspunktet i ejeropfattelsen. Det antages også, at moderselskabets kontrol med datterselskabet giver kontrol over alle datterselskabets ressourcer, hvorfor værdi ikke bliver delt ud på ejerandele, hvilket er udgangspunktet i enhedsopfattelsen. Den modificerede moderselskabsopfattelse er den opfattelsesmetode der bliver brugt, når et datterselskab skal konsolideres ind i en koncern. ~ 19 ~

20 5 Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Der findes forskellige motiver til, at en række virksomheder ønsker at danne en koncern. Der findes også forskellige koncernstrukturer. Der er koncernstrukturer, hvor modervirksomheden direkte eller indirekte ejer alle datterselskaberne i koncernen 100 %, se figur 1. Der kan også være koncernstrukturer, hvor moderselskabet ikke ejer alle datterselskaber i koncernen 100 %, se figur 2. Moderselskab A/S 100 % 100 % 100 % Datterselskab 1 Datterselskab 2 Datterselskab 3 Datter Datter % Figur 1 Moderselskab A/S 100 % Holding A/S Minoritetsaktionær 100 % Datterselskab A/S 60 % Datterselskab A/S 40 % Figur Motiver til koncerndannelse Der kan være mange forskellige motiver bag dannelse af en koncern. Dette kan for eksempel være følgende motiver: 1. Opnåelse af en komplementaritetsgevinst, også kaldet en vertikal koncern. I en vertikal koncern supplerer de forskellige virksomheder i koncernen hinanden ~ 20 ~

21 med varer. Der kan som et eksempel nævnes en skovbrug-cellulosefabrikpapirfabrik. Der kan dog også opnås en anden komplementaritetsgevinst. Denne gevinst er især knyttet til produktudvikling og markedsføring, for eksempel anvendelse af et fælles varemærke. Motivet for at benytte sig af en komplementaritetsgevinst er at virksomhederne i koncernen kan spare penge, da der kan laves en fælles planlægning samt budgetlægning. 2. Opnåelse af en strukturrationaliseringsgevinst, også kaldet en horisontal koncern. Hvis en koncern opkøber eller opstarter datterselskaber inden for samme branche og på samme produktionstrin, kan virksomhederne opnå en større gevinst via stordrifts fordele. Hvis en horisontal koncern har en dominerende markedsandel i Danmark, og der kun er ringe konkurrence fra udlandet, kan koncernen gå hen og få en monopollignende stilling. 3. Opnåelse af større sikkerhed i gevinstforventningerne ved differentiering, også kaldet et multiprodukt koncern. Det kan for en modervirksomhed være en fordel, hvis den ønsker at komme ind på et nyt marked, at lægge den nye aktivitet i et datterselskab. Der opstår den fordel, at hele risikoen ved at bevæge sig ind på det nye marked er i datterselskabet, hvilket også er det, der må gå konkurs, hvis det ikke lykkes for virksomheden at komme ind på det nye marked. 4. Opnåelse af større uafhængighed af fremmedkapitalydere. Virksomhederne i en koncern har typisk forskellige regler omkring kredittider, nogle virksomheder yder lang kredittid, mens andre kræver forudbetaling. Der er ligeledes sæson i, hvornår de forskellige virksomheder i koncernen har høj likviditet. Hvis koncernen har en rigtig sammensætning af virksomheder, kan fremmedkapital næsten blive unødvendig hvilket er målet med dette motiv. 5. Opnåelse af øget magt og eventuel gevinst ved hjælp af leverage -effekten. Leverage -effekten går i al sin enkelthed ud på, at en modervirksomhed ejer lidt over 50 % af aktiekapitalen i dattervirksomhederne, hvilket betyder at modervirksomheden har kontrol over dattervirksomheden. Hvis man for eksempel siger, at modervirksomheden har erhvervet dattervirksomhederne til en samlet pris på kr og dattervirksomhederne for eksempel har samlede aktiver for kr betyder det, at modervirksomheden har ~ 21 ~

22 kontrol over aktiver for kr Der er dog ikke så mange minoritetsaktionærer der vil være med til at finansiere dette, og derfor fremkommer det ikke så ofte. 6. Tilfredsstillelse af almen væksttrang. En koncernudvidelse kan være en billig måde for moderselskabet at vækste. 7. Skattemæssige fordele. En koncernvirksomhed kan måske drage nytte af, at der er forskellige skatteregler i forskellige lande. Der er dog ofte indenlandske regler, der kan forhindre koncernen at benytte reglerne. 8. Udenlandske dattervirksomheder. En fordel ved at have en dattervirksomhed i stedet for en filial, kan være at de udenlandske kunder og myndigheder måske hellere vil handle med en selvstændig lokal virksomhed end en filial. 9. Organisatoriske hensyn. Fordelen ved at have mange små enheder i stedet for en stor enhed, kan være at de små enheder er mere fleksible. De små enheder kan ligeledes motivere medarbejderne mere end i de store enheder. Der er ofte også en større ansvarlighed hos medarbejderne i de små enheder 8. Det er dog sommetider lidt uklart, hvorfor virksomhederne vælger at organisere sig i en koncern. Mange af de ovennævnte motiver til koncerndannelse kan også opnås, hvis flere selvstændige virksomheder arbejder sammen. Virksomhederne kan dog komme ind i det problem, at de har kontrol over hinanden og derfor bliver betragtet som en koncern, selvom der ikke er noget formelt ejerskab. De fleste virksomheder vælger derfor nok alligevel at danne en koncern, da dette giver et mere gennemsigtig billede at virksomheden og dennes koncern ud til omverden. Ved dannelse af en koncern kan der også opstå en række farer. Følgende risici er nærliggende og ofte aktuelle ved en koncern. Der kan opstå et manglende overblik over koncernen. Dette problem kan også opstå i enkelte virksomheder med samme aktivitetsniveau. Der kan opstå øgede omkostninger blandet andet til central administration. Der kan opstå negativ synergi, som følge af samkøringsproblemer. Der 8 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber kapitel 4 ~ 22 ~

23 kan for eksempel være forskellige virksomheds kulturer hvis en dattervirksomhed er blevet opkøbt af en koncern. Den sidste hindring, der kan opstå i forbindelse med koncerndannelse, er uklarhed over, hvordan prisen på en vare skal fastsættes. Det være sig, placering af told, i hvilket land indtægten fra salget skal placeres med hensyn til skatteprocenten mv. 5.2 Koncernens interessegrupper Det koncernregnskabet skal vise interessenterne er en beskrivelse af koncernens økonomiske stilling og resultat. Et koncernregnskab kan siges at tjene to formål: 1. At sammenfatte oplysninger, som allerede findes i enkeltregnskabet. 2. At beskrive forholdene således som de er, når koncernen er regnskabsenheden. Vedrørende punkt 1, at sammenfatte oplysninger, som allerede findes i enkeltregnskabet, bidrager koncernregnskaber ikke direkte med nye oplysninger til regnskabslæseren, men samlere op på de oplysninger der er i de enkelte datterselskabers årsrapporter. Det koncernregnskabet gør, er at oplysninger som regnskabslæseren selv kunne have kommet frem til ved egen hjælp, alligevel bliver oplyst i koncernregnskabet som en service for regnskabslæseren. Dette kan for eksempel være oplysninger om koncernens samlede gældsforpligtelser til omverden. Dette kan regnskabslæseren selv komme frem til hvis han/hun har alle koncernens selvstendige regnskaber, det kan dog sommetider blive et problem at få alle de særskilte regnskaber, hvis der for eksempel er udenlandske datterselskaber i koncernen. Vedrørende punkt 2, at beskrive forholdene således som de er, når koncernen er regnskabsenhed. I dette punkt bidrag koncernregnskabet med nye oplysninger til regnskabslæserne. Her kan regnskabslæseren ikke direkte finde oplysningen, ved egen hjælp. Et eksempel på dette kan være den samlede omsætning i hele koncernen, hvor der jo som tidligere nævnt skal konsolideres alle de koncerninterne handler væk fra ~ 23 ~

24 koncernregnskabet. Så den omsætning der er oplyst i koncernregnskabet kun består af eksterne handler. Men der er jo en grund til, at der udarbejdes et koncernregnskab. Det er fordi der er grupper, der er interesseret i de oplysninger, der kommer frem via et koncernregnskab. Et koncernregnskab henvender sig dog ofte til nogle bestemte grupper. De grupper, der kan få mest ud af den information, der fremkommer ved udarbejdelsen af et koncernregnskab, kan groft opdeltes i tre grupper, dette er: 1. Koncernledelsen 2. Modervirksomhedens interessegrupper 3. Dattervirksomhedens interessegrupper 9 Koncernledelsen, kan som udgangspunkt få alle de oplysninger de ønsker, vedrørende koncernens økonomiske og finansielle stilling da ledelsen har adgang til alle interne regnskabssystemer i dattervirksomhederne. Så man kan sige, at koncernledelsen ikke får så stor informationsværdi ud af koncernregnskabet som andre interessegrupper kan få. Koncernledelsen må dog stadig ses som en interessegruppe, da et koncernregnskab ofte bliver udarbejdet for at overholde årsregnskabsloven. Det at koncernregnskabet ofte kræves offentliggjort gør måske, at koncernledelsen får et andet overblik over den finansielle stilling, end den ville have fået, hvis ledelsen kun have brugt de interne regnskabssystemer. Modervirksomhedens interessegrupper, koncernregnskabet er en meget væsentligt informationskilde for denne interessegruppe. Modervirksomhedens eget regnskab er et for spinkelt bedømmelsesgrundlag for modervirksomhedens ejer, kreditorer og andre der har økonomisk interesse i modervirksomheden. Det er lige meget om modervirksomhedens regnskab anvendes til kontrol af ledelsen eller som prognosegrundlag. Bedømmelsen af regnskabet, som modervirksomhedsledelsens 9 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 27 ~ 24 ~

25 beslutning vedrører, må omfatte hele den økonomiske enhed, det vil sige hele koncernen. Dette er en anden grund til, at der udarbejdes et koncernregnskab. Dattervirksomhedens interessegrupper, dattervirksomhedens minoritetsaktionærer og kreditorerne har begrænset nytte af koncernregnskabet. Minoritetsaktionærerne har kun en lille andel af stemmeretten og kan reelt ikke påvirke resultater i dattervirksomheden. Dattervirksomhedens kreditorer kan umiddelbart kun inddrive deres gæld i dattervirksomheden, og har derfor, i teorien, ikke brug for et samlet regnskab for koncernen. Det formodes dog alligevel, at minoritetsaktionærerne og kreditorerne kan få gavn af at få oplyst koncernens samlede finansielle stilling. Den finansielle stilling i koncernen kan være afgørende for kreditorerne hvis modervirksomheden har valgt at kautionere for dattervirksomheden. Modervirksomhedens beslutninger omkring handelsvilkår for dattervirksomheden har ligeledes indflydelse på minoritetsaktionærerne. Den risiko som dattervirksomhedens minoritetsaktionærer og kreditorer løber, afhænger derfor i høj grad af koncernens samlede finansielle stilling. 5.3 Koncernregnskabet som et supplerende regnskab Det kræves at modervirksomheden og dattervirksomhederne skal udarbejde og indsende et separat regnskab til Erhvervs & Selskabsstyrelsen, selvom der bliver udarbejdet et koncernregnskab som omfatter alle koncernens virksomheder. Dette gør at koncernregnskabet bliver betragtet som et supplerende regnskab. For at kunne bedømme formålet med et koncernregnskab, er det vigtigt at regnskabslæseren ved hvad koncernregnskabet er supplement til. Her tænkes på de krav der er opstillet i årsregnskabsloven. Der stilles mange krav til oplysninger om de enkelte virksomheder der er med i koncernen, der i årsregnskabsloven betegnes som tilknyttede virksomheder. I koncernbalancen skal følgende poster specificeres således: Under finansielle anlægsaktiver: 1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder ~ 25 ~

26 2. Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder Under omsætningsaktiver: 1. Tilgodehavender: a. Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 2. Værdipapirer og kapitalandele: a. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Under kortfristet gæld: 1. Glæd til tilknyttede virksomheder 10 Koncernregnskabet resultatopgørelsen, skal indeholde følgende specifikationer: 1. Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2. Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder 11 Det er lige meget om koncernregnskabets resultatopgørelse bliver aflagt efter den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse, ovenstående to poster skal oplyses. Der er ligeledes skærpet noteoplysningskrav, når en koncern aflægger et regnskab. Der skal i noterne oplyses, navn på modervirksomheden, navn på dattervirksomhederne samt oplysning omkring ejerandel, kautionsforpligtelser i tilknyttede virksomheder Koncernregnskabspligt, fritagelser og udeholdelser Udgangspunktet for koncernsregnskabspligten er, at alle modervirksomheder der skal aflægge deres eget regnskab efter årsregnskabsloven også skal aflægge et regnskab for 10 Årsregnskabsloven bilag 2 11 Årsregnskabsloven bilag 2 12 Årsregnskabsloven 71, 72 og 64 stk. 3 ~ 26 ~

27 hele koncernen, jf. årsregnskabsloven 109. Koncernregnskabspligten er dog ikke gældende for alle modervirksomheder og deres dattervirksomheder. Hvis koncernen ikke overskrider to af de betingelser der er oplistet i årsregnskabslovens 110, på to hinanden følgende år, skal der ikke aflægges regnskab for den samlede koncern. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolidering på grund af bestemmelserne i årsregnskabsloven 114, skal heller ikke aflægge koncernregnskab. Hvis modervirksomheden er en erhvervsdrivende fond, kan der undlades at lave koncernregnskab, hvis fonden overholder bestemmelserne i 111, stk. 2 og 111, stk. 3. En modervirksomhed kan ligeledes undlade at aflægge koncernregnskab, hvis modervirksomheden er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed der hører under lovgivningen i et EU/EØS-land, jf. årsregnskabslovens Sammenfatning Der findes mange forskellige motiver til at danne en koncern, det kan for eksempel være, at virksomhederne i koncernen ønsker at supplere hinanden med råvarer til det endelig slutprodukt, dette kaldes en vertikal koncern. Ved en horisontal koncern drager koncernen nytte af stordriftsfordele ved at opkøbe eller stifte datterselskaber i samme branche. Hvis der ved denne koncernsammenslutning ikke er betydelig konkurrence fra danske eller udenlandske selskaber, vil koncernerne i dette tilfælde få en monopollignende stilling. Det sidste motiv, der bliver nævnt her, er motivet bag multiprodukt koncernen. Den store fordel bag dette motiv kan blive udnyttet hvis en modervirksomhed ønske at træde ind på et nyt marked men ikke selv vil tage risikoen ved dette. Modervirksomheden kan derfor stifte et nyt datterselskab til at træde ind på marked. Det er dermed også datterselskabet, det går ud, over hvis selskabet går konkurs. Det er dog ikke altid godt for en virksomhed at samle flere virksomheder i en koncern. Især ikke hvis koncernen bliver dannet ved, at modervirksomheden opkøber allerede eksisterende dattervirksomheder, da der her allerede er en virksomhedskultur der måske er anderledes end modervirksomhedens. ~ 27 ~

28 En koncern kan siges at have tre interessegrupper dette er: koncernledelsen, modervirksomhedens interessegrupper og dattervirksomheden interessegrupper. Man kan sige, at koncernregnskabet tjener to formål, dette er at sammenfatte oplysninger der allerede eksistere i enkeltregnskaber og beskrive forholdene, som de er, når koncernen er en regnskabsenhed. Det er blandt andet disse to formål, der skal hjælpe de ovenstående interessegrupper til at få de oplysninger frem i koncernregnskab, som den enkelte interessegruppe ønsker. De tre interessegrupper er ofte også de grupper, der kan få mest ud af de informationer der fremkommer i et koncernregnskab. Koncernregnskabet kan oftest betragtes som et supplerende regnskab til modervirksomhedens regnskab. Et koncernregnskab skal vise den samlede finansielle stilling, aktiver og forpligtelser for alle de virksomheder der udgør koncernen. Det er dog ikke altid at en virksomhed behøver at aflægge et koncernregnskab. Det kan for eksempel være, at virksomheden er omfattet af årsregnskabslovens 110 eller en af de andre paragraffer, der fritager virksomheder for at aflægge et koncernregnskab. Hvis virksomheden ikke kan blive omfattet af nogle af fritagelses paragrafferne, skal regnskabet aflægges efter de andre bestemmelse i årsregnskabsloven der vedrører koncerner, altså kapitel 14. ~ 28 ~

29 6 Hvad indeholder et koncernregnskab? Den grundlæggende tankegang bag et koncernregnskab er: et koncernregnskab omfatter modervirksomheden og dennes dattervirksomheder, koncernen opfattes som en regnskabsenhed. Et koncernregnskab skal baseres på den forestilling at koncernen udgør en økonomisk enhed. Der ses bort fra de mulige virkninger af, at koncernen består af juridiske selvstændige enheder, der handler indbyrdes. De generelle krav årsregnskabsloven stiller til koncernregnskabet er: 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed 13. Årsregnskabets krav er ikke overraskende, når man tager i betragtning, at formålet med et koncernregnskab er at give regnskabslæseren et overblik over koncernens samlede finansielle stilling og resultat. Det er dog ikke indlysende, at man opnår målet ved at samle alle koncernens virksomheder som var det en virksomhed. Tankegangen bag et koncernregnskab er følgende: det skal af koncernregnskabet fremgå, hvad koncernvirksomheder samlet har solgt til virksomheder udenfor koncernen, koncernens samlede tilgodehavende og gæld til udenforstående virksomheder. Der må derfor ikke indgå salg, tilgodehavende og gæld koncernvirksomhederne imellem, i koncernens samlede regnskab. Det vil sige, man opgør regnskabet med koncernen som regnskabsenhed, som om koncernvirksomhederne var en virksomhed. Denne proces sker rent teknisk ved at lægge koncernvirksomhedernes egne regnskabsmæssige resultater sammen post for post. Der skal samtidig korrigeres for, at de poster, der er opstået via intern sammenhandel, skal fratrækkes i koncernregnskabet. Dette betegnes også som konsolidering, selve fjernelsen af de koncerninterne transaktioner bliver kaldt for eliminering. 13 Årsregnskabsloven ~ 29 ~

30 6.1 Eksempel på oprettelse samt konsolidering af datterselskab 14. Balancen for det kommende moderselskab ser således ud: Aktiver Passiver Diverse aktiver Egenkapital Likvider Gæld Aktiver i alt Passiver i alt Moderselskabet stifter nu et datterselskab, ved at lave en aktiekapital på kr Moderselskabet og datterselskabets balance ser nu således ud: Moderselskabets balance: Aktiver Passiver Diverse aktiver Egenkapital Aktier i datterselskab Likvider Gæld Aktiver i alt Passiver i alt Datterselskabets balance: Aktiver Passiver Likvider Egenkapital Aktiver i alt Passiver i alt Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 33 til 34 ~ 30 ~

31 Når de to balancer skal konsolideres bliver posten aktier i datterselskab elimineret ud med egenkapitalen i datterselskabets balance. Koncernens samlede balance ser nu således ud: Aktiver Passiver Diverse aktiver Egenkapital Likvider Gæld Aktiver i alt Passiver i alt Som det ses af ovenstående balancer er koncernens balance magen til moderselskabets oprindelige balance. Det er tilfældet, da dette eksempel er meget enkelt, men dette vil ikke ske i praksis, da regnskabet ikke står stille et helt år som ovenstående eksempel. Det skal ligeledes bemærkes, at årsregnskabsloven tillader, at en virksomheds første regnskabsår må løbe i op til 18 måneder 15. Det kan rent faktisk ske, at datterselskabet bliver indregnet på ovenstående måde første år, da der måske ikke bliver udarbejdet et selvstændigt regnskab for datterselskabet det første år, det skal indregnes i koncernbalancen Eksempel på indregning af nettoomsætning i koncernregnskabet Hvis man antager, at modervirksomheden har haft en omsætning på kr., hvoraf der har været et salg til dattervirksomheden på kr. Dattervirksomheden har en omsætning på kr. I henholdsvis modervirksomheden og dattervirksomhedens separate regnskaber bliver omsætningen kr. og kr. I koncernregnskabet bliver omsætningen kr kr kr. = kr. Ud fra ovenstående eksempel ses det, at der kan opstå mange interne transaktioner. Når der er koncerninternt salg, er der ofte også koncerninternt køb. Dette vil frembringe 15 Årsregnskabsloven 15 stk. 2 ~ 31 ~

32 koncerninterne avance, og der vil højst sandsynligt også opstå koncerninterne tilgodehavender og koncernintern gæld. Der skal derfor foretages ret mange elimineringer, når selskaberne skal konsolideres sammen til et regnskab. Dette kræver årsregnskabsloven også Følgende poster skal elimineres: 1. Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder, 2. Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og 3. Gevinst og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3., kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger 16. Der kan forekomme andre korrektioner til regnskabet end de ovennævnte i punkt 1 til 3. Dette kan være korrektioner, der forekommer hvis modervirksomheden og dattervirksomheden har forskellig regnskabspraksis. Ifølge årsregnskabslovens 119 stk. 2 skal der i koncernregnskabet bruges samme metode for indregning og måling som der bruges i moderselskabets regnskab. Det er altså datterselskabets indregningsmetode der skal ændres, hvis disse ikke stemmer overens. Det fremgår af ovenstående eksemplerne og de dertil hørende kommentarer, at konsolideringen omfatter følgende elementer 1. Korrektion for eventuelle forskelle i værdiansættelsesmetoder 2. Sammenlægning af ens poster i koncernvirksomhedernes egne regnskaber. 3. Korrektioner i tilknytning til sammenlægningen, fordi koncernen og ikke enkeltvirksomhederne er regnskabsenheden i koncernregnskabet Årsregnskabsloven ~ 32 ~

33 6.2 Konsolidering af regnskaberne teoretisk Når to eller flere virksomheder skal konsolideres, er der to metoder der kan benyttes. Dette er et arbejdsskema eller det dobbelte bogholderis princip. Arbejdsskemaet indeholder en kolonne til den oprindelige balance, elimineringerne, eventuelle korrektioner vedrørende skat, den foreløbigt korrigerede balance, udskillelse af minoriteterne, opgørelse af koncerngoodwillen og afskrivninger heraf og det korrigerede koncernregnskab for dattervirksomhederne. Til sidst fremkommer den endelige koncernbalance. Når virksomheden skal konsolidere regnskaber ind i koncernbalancen, skal der foretages følgende elimineringsprocesser: 1. Afstemning af regnskaber 2. Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf 3. Eliminering af intern udbyttegæld 4. Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier 5. Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå 6. Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå 7. Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen 8. Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomhed 9. Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivning herpå 18 Ad 1) Afstemning af regnskaber Selvom koncernvirksomhedens individuelle regnskaber er afstemt, skal regnskaberne afstemmes indbyrdes. Afstemningen kan ligge forud for konsolideringen, eller de kan foretages i forbindelse med, at selskaberne bliver konsolideret. En af grundene til at der kan være fejl i regnskabet, kan være at der er uoverensstemmelse mellem hvordan de forskellige regnskaber registrerer varer eller betalinger, der er afsendt af en 17 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 55 og 56 ~ 33 ~

34 koncernvirksomhed til en anden virksomhed i koncernen. Der skal i disse tilfælde foretages en beslutning om varer og betalingerne skal betragtes som: 1. Ikke sendt og ikke modtaget 2. Sendt og modtaget En anden grund kan være, at virksomhederne benytter forskellige regnskabspraksis. Der skal korrigeres for den forskellige regnskabspraksis. Hvis virksomheden for eksempel benytter forskellige afskrivningsperioder for aktiver, der er ens, skal afskrivningerne ændres, så de stemmer overens med modervirksomhedens afskrivningsprocent 19. Problemet omkring forskellige regnskabspraksis opstår ikke så ofte i praksis, da virksomhederne sørger for at anvende moderselskabets regnskabspraksis. Ad 2) Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf Som overskriften indikerer skal al internt gæld og tilgodehavender elimineres i forbindelse med, at koncernregnskabet skal udarbejdes. Denne eliminering skal foretages, da koncernens virksomheder skal anses som en virksomhed i det samlede regnskab for koncernen. Det er årsregnskabslovens 120 der kræver, at de koncerninterne indtægter og omkostninger samt tilgodehavende og gæld, bliver elimineret, så koncernregnskabet kun indeholder de poster der vedrører omverden. Ad 3) Eliminering af intern udbyttegæld Udbyttegæld er stort set det samme som anden koncernintern gæld. Det der gør udbyttegæld til noget andet end almindelige gældsforpligtelser er, at foreslået udbytte skal fremgå som en gæld i den balance, som tilhører det selskab som udlodder udbyttet. Moderselskabet angiver ikke et tilgodehavende udbytte i deres balance, da udbyttet højst sandsynligt ikke er vedtaget på datterselskabets generalforsamling. Dette gælder dog kun før kapitalandelene i datterselskabet er indregnet i moderselskabets regnskab. Der kan også opstå problemer med indregningen af udbyttet, hvis der er 19 Årsregnskabsloven 119 stk. 2. ~ 34 ~

35 minoritetsinteresser i dattervirksomheden. I tilfælde af at der er minoritetsinteresser skal deres del af udbyttet medtages i koncernbalancen som en gældsforpligtelse. Ad 4) Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier Der skal foretages købsomvurdering, hvis modervirksomheden har erhvervet dattervirksomheden ved at købe dattervirksomhedens kapitalandele hos de hidtidige aktionærer. Der skal ikke foretages købsomvurdering, hvis moderselskabet selv har stiftet datterselskabet. Købsomvurderingen skal heller ikke foretages hvis modervirksomheden sammenlægges med dattervirksomheden ved en aktieombytning, der foregår på lige vilkår og overholder de bestemmelser, der er optegnet i årsregnskabsloven. Der er følgende tankegang bag købsomvurderingskorrektionen ved købsmetoden: koncernregnskabet er baseret på de samme grundprincipper som andre årsregnskaber. Disse grundprincipper kan meget meget summarisk sammenfattes således: Driftsaktiver og driftstilknyttet gæld opgøres ud fra kostpris/anskaffelsespris, mens rent finansielle poster opgøres til dagsværdi 20. Der findes i dattervirksomheden to måder at opgøre kostpris/anskaffelsespris på, når modervirksomheden har købt dattervirksomheden af dennes tidligere aktionærer. Den første er, dattervirksomhedens egen kostpris for dens driftsaktiver og dens driftsgæld. Den anden mulighed er, modervirksomhedens anskaffelsespris for kapitalandelene i dattervirksomheden, og dermed for dens andel af egenkapitalen i dattervirksomheden. Når koncernregnskabet skal udarbejdes, skal dattervirksomheden medtages til den mest aktuelle at de to metoder. Indregningen skal foregå i to trin, dette er: 1. Købsomvurdering af dattervirksomhedens identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på det tidspunkt, da modervirksomheden købte kapitalandelene i 20 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 61 ~ 35 ~

36 dattervirksomheden, og de deraf følgende reguleringer af disse nye anskaffelsespriser i efterfølgende årsregnskaber og 2. Indarbejdelse af modervirksomhedens rest-anskaffelsespris for kapitalandelene i dattervirksomheden, koncerngoodwill, på overtagelsestidspunktet, samt efterfølgende reguleringer heraf 21. Ifølge årsregnskabsloven 122 skal der ske indregning af alle de aktiver og forpligtelser, der er i dattervirksomheden til dagsværdi. Det er lige meget om aktiverne eller forpligtelserne ikke har været indregnet i datterselskabets balance før. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en dattervirksomhed bliver målt til kostpris. Disse kapitalandele skal udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, som også måles til dagsværdi. Hvis der fremkommer et positivt forskelsbeløb, anses dette som værende koncerngoodwill. Hvis der fremkommer et negativ forskelsbeløb skal det indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser. Købsomvurderingen finder kun sted ved køb og omfatter kun den købte dattervirksomhed. Ad 5) Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå Der fremkommer en fortjeneste, når en vare sælges til en anden virksomhed i koncernen. Fra den købende koncernvirksomheds synspunkt er kostprisen for varen den anskaffelsespris, der er givet ved den anden koncernvirksomhed. Når virksomhederne aflægger særskilte regnskaber, giver ovenstående ikke noget problem med hensyn til interne avancer. Når virksomhederne skal samles i et koncernregnskab, opstår der et problem med den interne avance, hvis den købende koncernvirksomhed ikke har fået solgt varer videre til en virksomhed udenfor koncernen, dette problem opstår omkring varelageret. Hvis varen ikke er solgt videre skal den interne avance der opstår elimineres i forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskabet. 21 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 62 ~ 36 ~

37 Der findes i årsregnskabsloven en tilladelse til at undgå at foretage eliminering, hvis transaktionen er sket på normale vilkår og elimineringen vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. Elimineringen af interne optjente avancer berører ikke kun resultatopgørelsen. Elimineringen går også ind og berører koncernens varelager. Dette er tilfældet, da en vare i en dattervirksomhed kan blive betragtet som en råvare, da den er købt af en anden virksomhed i koncernen. I koncernen vil denne vare blive betragtet som et halvfabrikat, indtil varen kan blive klassificeret som færdigvare. Ad 6) Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå Intern avance der er opstået i forbindelse med handel med anlægsaktiver skal ligesom andre optjente interne avancer elimineres. Som følge af denne eliminering skal der også elimineres merafskrivninger. Når den købende virksomheds anskaffelsespris skal indregnes i koncernbalancen, vil den indeholde koncernintern avance. Afskrivningerne vil ligeledes indeholde koncernintern avance, da der afskrives på det fulde anskaffelsesbeløb. Dette medfører, at der hvert år skal korrigeres for koncernintern avance indtil aktivet et fuldt ud afskrevet. Når den koncerninterne avance skal beregnes skal, følgende korrektioner foretages: 1. Alle de afskrivninger på det internt handlede aktiv, der er foretaget siden købet, tilbageføres. Herved er aktivet foreløbigt angivet til oprindelig handelspris mellem koncernvirksomhederne. 2. Den oprindelige interne avance fjernes. Herefter er aktivet angivet til oprindelig kostpris i den sælgende virksomhed. 3. Fradrag af de akkumulerede afskrivninger, der beregnes ud fra den oprindelige fremstillingspris/kostpris. Herefter er aktivet angivet til den værdi, som det ville ~ 37 ~

38 have haft, hvis det var handlet uden intern avance og derefter afskrevet efter koncernens afskrivningspraksis i den købende virksomhed 22. Ad 7) Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen Det forudsættes at alle koncernens virksomheder indregner udskudt skat fuldt ud, og at den enkelte virksomheds beregnede skat i dens egen resultatopgørelse angiver den skat, der før eller siden skal betales af virksomheden. Korrektionen af skat er ganske enkelt. Der er blandt andet to grunde til dette. Den første grund er de beskatningsregler, der er for koncernen, den anden grund er, at udskudt skat og den beregnede skats natur, når der sker fuld angivelse af udskudt skat. Hovedreglerne i den danske koncernbeskatningsform er følgende: - En modervirksomhed og dens danske dattervirksomheder er sambeskattet. Der kan også gives ret til sambeskatning med udenlandske dattervirksomheder, hvis der skulle være nogle i koncernen. Sambeskatningen indebærer, at koncernens skattepligtige indkomst opgøres af summen af alle de enkelte koncernselskabers skattepligtige indkomster. Den koncerninterne avance der opstår, vil derfor blive beskattet i det år den opstår. - Det er den enkelte koncernvirksomhed og ikke koncernen som en helhed, der er skatteobjektet. - Udbytte fra dattervirksomheder til modervirksomheder er ikke skattepligtig. - Det beløb som modervirksomheden betaler for dattervirksomhedens kapitalandele har ikke nogen skattemæssig effekt. Købsomvurderingen går heller ikke ind og påvirker skatten. Fordelen ved koncernsambeskatningen er, at en negativ skattepligtig indkomst i en af koncernvirksomhederne kan modregnes i en positiv skattepligtig indkomst hos en af de 22 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 72 ~ 38 ~

39 andre koncernvirksomheder. Dette gør, at koncernens samlede skattepligtige indkomst bliver mindre end den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab. Den koncerninterne avance, der bliver elimineret i koncernårsrapporten, bliver ikke på samme måde elimineret i den skattepligtige indkomst. Udskudt skat er den skat, der er beregnet som forskellen mellem værdiansættelsen i årsrapporten og værdiansættelsen i skattebilaget, gange den aktuelle skattesats. Den udskudte skat er et udtryk for, hvad virksomheden skal betale i skat af for eksempel aktiverne i virksomheden. Koncernens skat samt udskudte skat, skal beregnes som det sidste i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Dette er en fordel, da alle de elimineringer, der skal foretages i forbindelse men koncerninterne avancer samt købsomvurdering, er de eneste korrektioner, der går ind og påvirker koncernegenkapitalen og koncernresultatet. Dette kan blandt andet bruges til at beregne hvilken regulering, der skal foretages i forbindelse med beregning af udskudt skat. Ad 8) Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomhed De fleste koncerner har en dattervirksomhed, hvor modervirksomheden ikke ejer dattervirksomheden 100 %. Dette kaldes også at der er minoritetsaktionærer i dattervirksomheden. Modervirksomheden har da også kun ret til dennes andel af dattervirksomhedens nettoaktiver og indtjening. Årsregnskabslovens 118 stk. 4 er direkte årsag til, at koncernvirksomheden skal vise minoritetsejernes andel af dattervirksomheden. Minoritetsandelen skal placeres mellem koncernegenkapitalen og forpligtelserne. Der er mange forskellige måder at indregne minoritetens andel, dette kan for eksempel være: - At det skal være den del ejede dattervirksomhedens oprindelige egenkapital og resultat - At det skal være dattervirksomhedens egenkapital og resultat efter korrektion for koncerninterne avancer, men før korrektion for købsomvurdering ~ 39 ~

40 - At det skal være dattervirksomhedens egenkapital og resultat efter korrektion for både koncerninterne avancer og købsomvurdering - At minoriteten skal tilregnes en koncerngoodwill på linje med modervirksomheden eller majoriteten. Ved det foreløbigt konsoliderede dattervirksomhedsregnskab udskilles minoriteternes ejerandel af datterselskabets resultat og egenkapital. Det modervirksomheden skal indregne i koncernregnskabet er den andel af resultatet, aktiver og passiver af dattervirksomheden, som modervirksomheden ejer. Minoritetsandelen skal også indregnes, men det skal mere være som en oplysning for regnskabslæseren. Ment på den måde at minoritetsandele ikke skal påvirke koncernregnskabets finansielle stilling. Ad 9) Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivning herpå Ifølge årsregnskabsloven skal der indarbejdes og afskrives på koncerngoodwill. Årsregnskabsloven kræver, at modervirksomheden indregner hele den anskaffelsespris den har givet for kapitalandele i dattervirksomheden. Dette sker ved, at moderselskabet opsplitter anskaffelsesprisen i to dele på anskaffelsestidspunktet. 1. Den regnskabsmæssigt opgjorte nettoværdi af de overtagne kapitalandele i dattervirksomheden efter købsomvurdering af dattervirksomhedens enkeltaktiver og forpligtelser 2. En residualværdi, goodwill, også opgjort på købstidspunktet. Denne goodwill skal indgå som et immaterielt anlægsaktiv og afskrives over den levetid der er anført i regnskabspraksis 23. Metoden i punkt 2 kaldes også for past-equity-metoden. Dette henviser til, at goodwillbeløbet er beregnet ud fra dattervirksomhedens historiske egenkapital, altså værdien af datterselskabets egenkapital på købstidspunktet. Der skal ikke afsættes udskudt skat af koncerngoodwill, som der skal af købsomvurdering. En af grundende til 23 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 85 ~ 40 ~

41 dette er at, hvis der skal afsættes udskudt skat af goodwill vil det blot medføre øget goodwill, som der igen skal afsættes udskudt skat det bliver en skrue uden ende. Kravet om at koncerngoodwill skal aktiveres kom først med i årsregnskabsloven i Ifølge den gamle årsregnskabslov var der mulighed for at fratrække koncerngoodwill direkte på egenkapitalen i købsåret. Det vil sige, at koncerngoodwill ikke have resultatpåvirkning. Den nye årsregnskabslov kræver ikke, at de gamle egenkapitalreguleringer skal aktiveres og afskrives. Man vil derfor kunne støde på koncernregnskaber, der har en rigtig god egenkapitalforrentning, som følge af ovenstående hidtidige regnskabspraksis. Der er en stor forskel på, hvordan goodwill skal behandles i Danmark og efter de internationale standarder. Ifølge den danske årsregnskabslov skal koncerngoodwill aktiveres og afskrives over levetiden, typisk 10 til 15 år. Ifølge de internationale standarder, IFRS 3, skal koncerngoodwill aktiveres men ikke afskrives. Goodwill skal kun nedskrives i det tilfælde, at værdien af goodwill er forringet i løbet af regnskabsåret. Denne forskel gør, at der er stor forskel på de selskaber, der aflægger regnskaber efter danske standarder, kontra selskaber der aflægger regnskaber efter internationale standarder. Fra 2005 skulle børsnoterede selskaber aflægge koncernregnskab efter de internationale standarder. Der kan opstå problemer med selskaber der skal aflægge koncernregnskab efter internationale standarder, da de kan nøjes med, at foretage nedskrivninger på goodwill. Et af de problemer der kan opstå er at modervirksomheden ikke kan identificere goodwill efter købet af dattervirksomheden. Hvis dattervirksomheden efterfølgende integreres meget i koncernens øvrige aktivitet, vil det ofte være umuligt at udskille den fremtidige indtjening fra den specifikke goodwill. Hvilket gør det umuligt for modervirksomheden at identificere, hvis den pågældende goodwill ikke bidrager til koncernen mere. Dermed bliver der aktiveret goodwill, der burde bliver indtægtsført. Det er dog kun købt goodwill, der må blive aktiveret, internt oparbejdet goodwill må ikke aktiveres. Hvis der var virksomheder der kunne finde på at udnytte reglerne og ikke foretage en ~ 41 ~

42 nedskrivning selvom det er nødvendigt, er der i IFRS 3 indført en regel om, at erhvervet goodwill skal fordeles på koncernens indtjeningsenheder straks efter købet. Det at der skal laves en nedskrivningstest kan godt blive ret kompliceret for koncernen at udarbejde, da nedskrivningstesten skal foretages på de pengestrømsfrembringende enheder. Mange virksomheder består ofte kun af en pengestrømsfrembringende enhed, og man kan risikere, at man i værste fald skal lave en beregning af goodwill nutidsværdi ud fra hele koncernens nettobetalinger. Der vil i en årrække efter overgangen fra bestemmelserne om afskrivning til nedskrivning på goodwill fremkomme nogle bedre regnskabsmæssige resultater i børsnoterede virksomheder. Ved det skift der sker i regnskabspraksis vedrørende goodwill, skal den bogførte goodwill beløb behandles som den oprindelige anskaffelsespris koncernen har givet for kapitalandelene i datterselskaberne. På grund af det vil de koncerner der har gammel goodwill slippe let vedrørende nedskrivningstesten, da der er afskrevet på den gamle goodwill. 6.3 Equity metoden Equity-metoden kan også kaldes for den indre værdis metode. Det er dog ikke altid at der henvises til den samme metode, når begrebet bliver brugt. Indre værdis metoden er lovens betegnelse for den metode der skal anvendes når datterselskabets kapitalandele skal indregnes i årsregnskabet. Equity-metoden er den betegnelse der ofte bliver brugt om metoden i dansk regnskabslitteratur. I noget litteratur bliver betegnelsen den indre værdis metode brugt om en anden indregningsmetode, der dog er beslægtet med den korrekte model ifølge loven. I resten af opgaven vil betegnelsen equity-metoden blive anvendt. Årsregnskabsloven skriver omkring indregning og måling: 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C jf , 78 og 82 83b. ~ 42 ~

43 Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metoden jf. 43a stk Årsregnskabsloven 43a beskriver, hvordan virksomheden skal indregne kapitalandele i associerede virksomheder. Stk. 2 6 beskriver, hvordan virksomheden skal agere, når kapitalandelene skal indregnes i koncernregnskabet og i modervirksomhedens eget regnskab. Man kan opsummere reglerne bag indregning af kapitalandele således: - I koncernregnskabet skal equity-metoden anvendes på koncernens kapitalandele i associerede virksomheder, men ikke på dattervirksomheder, da disse er konsolideret ind i koncernregnskabet linje for linje. - I virksomhedens eget regnskab må equity-metoden anvendes på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder Forskellen mellem en dattervirksomhed og en associerede virksomhed er som tidligere nævnt at, i en dattervirksomhed har modervirksomheden over 50 % af stemmeretten eller den bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed. I en associerede virksomhed har modervirksomheden mellem 20 og 50 % af stemmeretten eller den bestemmende indflydelse i den pågældende virksomhed. Hvis modervirksomheden ejer en virksomhed med præcist 50 %, kaldes dette en joint-venture virksomhed, denne virksomhedstype skal da pro rata konsolideres ind i moderselskabets regnskab med den andel som moderselskabet ejer, typisk 50 % Grundtanken i equity metoden Grundtanken i equity-metoden er nemmest at forstå, hvis man tager udgangspunkt i, at der ikke har været andre transaktioner mellem virksomhederne end udbetalt udbytte og at modervirksomheden altid har ejet dattervirksomheden eller den associerede virksomhed. Modervirksomheden skal da foretage følgende posteringer i regnskabet for at indregne undervirksomheden. - Modervirksomheden skal værdiansætte kapitalandelene i undervirksomheden til ejerandelen af den egenkapital, som undervirksomheden opgør i årsregnskabet. - Som indtægt eller udgift skal modervirksomheden føre sin ejerandel af undervirksomhedens regnskabsmæssige resultat. 24 Årsregnskabslovens 119 stk. 1, stk. 2 ej medtaget da det ikke er relevant i dette tilfælde. ~ 43 ~

44 Modervirksomheden skal altså indregne undervirksomhedens egenkapital og regnskabsmæssige resultat. Der er dog en betingelse, og det er, at de to virksomheder skal have samme regnskabspraksis. Men det må formodes, at regnskaberne har den samme regnskabspraksis, hvis alle selskaber er danske. Grundideen i equity-metoden kan opsummeres til at være: modervirksomheden indregner værdien og resultater fra kapitalandele i undervirksomheden med samme nettobeløb, som hvis den ejede undervirksomheds aktivitet var bogført direkte i modervirksomheden. Det er denne grundidé der karakteriserer equity-metoden. Hvis der har været transaktioner mellem modervirksomheden og undervirksomheden, skal der udover de to ovennævnte punkter foretages følgende postering: - Ved indregning af undervirksomhedens regnskabsmæssige resultat og egenkapital i modervirksomheden skal der foretages et fradrag for alle de urealiserede avancer, som der kan fremkomme, når virksomhederne handler sammen. Der skal også korrigeres for forskellen mellem modervirksomhedens købspris for kapitalandelene i undervirksomheden og kapitalandelens indre værdi på overtagelsestidspunktet, i form af en købsomvurdering. Kan der ikke foretages en købsomvurdering må forskellen mellem beløbene betragtes som goodwill og skal derfor behandles herefter. Når equity-metoden anvendes kræver årsregnskabsloven, at der skal angives en særskilt reserve under egenkapitalen i modervirksomheden som har følgende navn: Reserver for nettoopskrivninger efter indre værdis metode. Denne post skal angive den samlede stigning, der fremkommer i den indre værdi af modervirksomhedens kapitalandele i undervirksomheden, efter denne er blevet overtaget. Reserven fremkommer, når der sker en stigning i modervirksomhedens værdiansættelse af kapitalandele i undervirksomheden. Der sker en stigning af kapitalandelene når de koncernkorrigerede regnskabsresultater i undervirksomheden, der bliver indregnet i modervirksomheden, er større end de udløste udbytter til modervirksomheden. Der kan ligeledes fremkomme en reserve, hvis undervirksomhedens egenkapital stiger, for eksempel hvis der bliver opskrevet på et aktiv i undervirksomheden. Man kan kort sagt sige at: de ~ 44 ~

45 regnskabsmæssige resultater og den øvrige formuetilgang i undervirksomheden, som er fremkommet i modervirksomhedens ejertid, og som endnu ikke har udløst udbytte, det vil sige betaling af udbytte eller forslag om udbytte til modervirksomheden 25. Denne reserve må ikke udloddes. Der er i årsregnskabsloven ikke en klar bestemmelse om, hvorvidt stigningen, der fremkommer via købsomvurdering af kapitalandelene, skal medgå i den indre værdi. Der er heller ikke nogen afklaring omkring udloddet udbytte i årsregnskabsloven. Der er dog enighed om at årsregnskabsloven skal fortolkes på den måde, at denne stigning skal medgå i den indre værdi 26, samt at udbyttet ikke skal indgå i den indre værdi. Før modervirksomhedens regnskab kan færdig gøres skal der tages stilling til, hvor meget indtægt af kapitalandelene, der skal angives i modervirksomhedens regnskab. Om kapitalandelene skal indregnes netto efter skat eller ej. Ifølge dansk regnskabspraksis kan kapitalandele i dattervirksomhederne, som indgår i sambeskatning, indregnes efter forskellige fordelingsmetoder. Dette er: - Skattefordelingsmetoden. Denne metode indebærer, at modervirksomhedens equity-indtægt af kapitalandelene i en dattervirksomhed er modervirksomhedens andel af efter-skat-resultat i dattervirksomheden. Den skatteomkostning, som anføres i modervirksomhedens resultatopgørelse, angiver så til gengæld kun modervirksomhedens egen del af koncernvirksomhedens samlede skat. - Modervirksomheds-metoden. Ved denne metode angives modervirksomhedens equity-indtægt som dens andel af dattervirksomhedens før-skat-resultat. Til gengæld angiver skat af årets resultat, i modervirksomhedens resultatopgørelse, al den skat der skal betales af hele koncernen 27. Modervirksomheden skal selv afgøre, hvilken af ovenstående metoder den vil anvende til indregning af kapitalandele. Den mest udbredte metode er modervirksomhedsmetoden. En begrundelse for dette er, at skatten bliver vist samlet for at vise 25 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 124 ~ 45 ~

46 regnskabslæser at virksomhederne indgår i sambeskatningen eller for at vise den samlede skatteomkostning i koncernen. Når equity-metoden anvendes til både modervirksomhedens årsregnskab og til koncernens årsregnskab, bliver disse to regnskaber stort set ens. Man kan godt stille spørgsmålstegn ved informationsværdien af koncernregnskabet, hvis disse to regnskaber er stort set er ens. Der er dog en lille forskel på regnskaberne, nemlig at koncernregnskabet viser en balance med koncernens samlede aktiver og passiver, mens modervirksomhedens regnskab kun indeholder modervirksomhedens egne aktiver og passiver. I det tilfælde der er associerede virksomheder til modervirksomheden, bliver de to regnskaber forskellige, da de associerede virksomheder ikke udløser noget krav om at der skal udarbejdes et koncernregnskab som dattervirksomheder udløser et krav om. Ifølge internationale standarder skal equity-metoden anvendes ved indregning af associerede virksomheder. Ifølge danske standarder kan der vælges mellem equitymetoden, kostpris eller dagsværdi. Der kan opsættes følgende tabel over reglerne for brug af equity-metoden: Kapitalandele / situation IAS 27 og IAS 28 Årsregnskabsloven Kapitalandele i associerede i koncernregnskabet Kapitalandele i associerede i moderselskabets regnskab Kapitalandele i dattervirksomheder i moderselskabets regnskab Equity-metoden skal anvendes. Equity-metoden skal anvendes, hvis der ikke er et koncernregnskab. I øvrige tilfælde må den ikke anvendes her skal kapitalandelene vurderes til kostpris eller dagsværdi. Equity-metoden må ikke anvendes. Kapitalandelene skal vurderes til kostpris eller dagsværdi. Equity-metoden skal anvendes. Equity-metoden kan anvendes. Det kan kostpris og dagsværdi også. Equity-metoden kan anvendes. Det kan kostpris og dagsværdi også Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 130 ~ 46 ~

47 Hvis modervirksomheden ikke har tilstrækkelig indflydelse på den associerede virksomhed, til at kunne få de oplysninger der kræves, til at indregne denne efter equitymetoden, med hensyn til eliminering af interne avancer, tillader årsregnskabsloven, at den associerede virksomhed bliver indregnet til kostpris. Hvis dette er tilfældet, bliver udbyttet indtægtsført i stedet for resultatet af kapitalandelene. Det er dog ikke så tit, at kapitalandelene bliver optaget til kostpris, men bliver i stedet optaget efter equitymetoden uden eliminering af interne avancer. Men det formodes dog, at de transaktioner der er foregået mellem virksomhederne er sket til almindelige forretningsvilkår. Der kan ikke foretages en købsomvurdering af disse kapitalandele. Forskellen mellem købspris og kapitalandelenes værdi efter equity-metoden bliver da behandlet som goodwill. 6.4 Andre metoder til indregning af kapitalandele De to andre indregningsmetoder af kapitalandele er kostpris og dagsværdi. Disse metoder vinder mere frem, da der ifølge internationale standarder ikke må anvendes equity-metoden til indregning af datterselskaber, her må kun anvendes kostpris eller dagsværdi. Dette gælder dog kun de selskaber, der er omfattet af de internationale regler, så det er i Danmarks tilfælde kun de børsnoterede selskaber der bliver omfattet Kostpris metoden Når en virksomhed skal indregne kapitalandele efter kostpris metoden, skal der indtægtsføres de modtagne udbytter, det vil sige, de udbytter modervirksomheden har fået udbetalt fra dattervirksomheden i året og som udgør udbyttet for det forudgående regnskabsår. Ved opgørelsen af kapitalandele efter kostpris metoden spiller koncernregnskabet ikke nogen rolle. Modervirksomhedens egenkapital og resultat vil oftest ved kostprisvurdering af kapitalandelene blive mindre end koncernens egenkapital og resultat. Denne forskel opstår, da modervirksomheden kun indtægtsfører det modtagne udbytte. Da udloddet udbytte ofte er lidt bagefter i forhold til de andre indtægter, som bliver indregnet ved equity-metoden, får modervirksomheden en lavere egenkapital og resultat. Forskellen mellem koncernegenkapital og modervirksomhedens egenkapital kan derfor siges at være: 29 Denne regel gælder fra år 2009 og frem ~ 47 ~

48 1. Hidtidig indtjening i hele koncernen efter af- eller nedskrivninger af koncerngoodwill 2. Modervirksomhedens egen hidtidige indtjening, som inkluderer dens egen indtjening, herunder dens indtjente koncerninterne avance, plus udbytter fra dattervirksomheden 30. Årsregnskabslovens bilag 1 definerer kostpris som følgende: For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen Dagsværdi metoden Når en virksomhed skal indregne kapitalandele efter dagsværdi metoden, vil det i praksis oftest være en skønnet dagsværdi. Det er kun de virksomheder, der er børsnoterede, man kan få en rigtig dagsværdi på, og da de selskaber en modervirksomhed ejer, næsten aldrig er et børsnoterede selskab, kan datterselskabet kun blive indregnet til en cirka værdi. I en perfekt økonomisk verden er udbyttet plus kursændring for et selskab lig med selskabets regnskabsmæssige resultat. Det er dog ikke en perfekt økonomisk verden vi lever i, så den egenkapital der bliver indregnet i moderselskabet er ofte højere end den egenkapital der er i koncernregnskab. Dette er et udtryk for, at aktiekursen på datterselskabet er steget mere, end den forventning der var til kursen på købstidspunktet. Årsregnskabslovens bilag 1 definer dagsværdi som følgende: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. 30 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 135 ~ 48 ~

49 6.5 Sammenfatning Der er en grundlæggende tankegang bag udarbejdelsen af et koncernregnskab. Dette er, at et koncernregnskab omfatter modervirksomheden og dennes dattervirksomheder. Et koncernregnskab skal baseres på den forestilling at virksomhedssammenslutningen bliver betragtet som en økonomisk enhed. Hovedformålet med et koncernregnskab er, at give regnskabslæseren et overblik over koncernens samlede finansielle stilling og regnskabsmæssige resultat. Det skal af koncernregnskabet fremgå, hvad koncernen samlet, har solgt til virksomheder udenfor koncernen, samt koncernens samlede tilgodehavende og gæld til virksomheder uden for koncernen. Der må ikke indgå koncerninterne avancer, tilgodehavender og gæld i det samlede koncernregnskab. Årsregnskabslovens 120 kræver, at tilgodehavender og forpligtelser, indtægter og omkostninger og gevinst og tab der opstår internt i koncernen skal elimineres i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Årsregnskabsloven kræver også, at de virksomheder der indgår i koncernen, skal bruge den samme regnskabspraksis. Hvis virksomhederne ikke har det, skal der også foretages korrektioner, så virksomhederne får den samme regnskabspraksis. Når en modervirksomhed skal til at konsolidere dattervirksomheder ind i regnskabet, til et samlet koncernregnskab, skal modervirksomheden gennemgå følgende elimineringsprocesser, når koncernregnskabet skal udarbejdes: 1. Afstemning af regnskaber 2. Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf 3. Eliminering af intern udbyttegæld 4. Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier 5. Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå 6. Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå 7. Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen 8. Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomhed 9. Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivning herpå ~ 49 ~

50 Når punkterne er gennemgået er koncernregnskabet færdig og klar til opstilling og indsendelse til erhvervs og selskabsstyrelsen. Equity-metoden kaldes også for den indre værdis metode. Årsregnskabsloven kræver at kapitalandele i associerede virksomheder skal opgøres efter denne metode. Man kan opsummere reglerne bag indregning af kapitalandele således: - I koncernregnskabet skal equity-metoden anvendes på koncernens kapitalandele i associerede virksomheder, men ikke på dattervirksomheder da disse er konsolideret ind i koncernregnskabet linje for linje. - I virksomhedens eget regnskab må equity-metoden anvendes på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Det er vigtigt, at der ved indregningen af kapitalandele bliver taget højde for, om det er modervirksomhedens eller koncernvirksomhedens regnskab man betragter. Grundtanken bag equity-metoden er, at modervirksomheden skal værdiansætte kapitalandelene i undervirksomheden til ejerandelen af den egenkapital, som bliver opgjort i undervirksomhedens regnskab. Modervirksomheden skal ligeledes indregne den del af undervirksomhedens regnskabsmæssige resultat som tilkommer modervirksomheden. Når en modervirksomhed anvender equity-metoden, skal der oprettes en særskilt reserve under modervirksomhedens egenkapital, som har følgende navn: Reserver for nettoopskrivninger efter indre værdis metode. Denne regnskabspost skal angive den samlede stigning, der fremkommer i den indre værdi af modervirksomhedens kapitalandele i undervirksomheden. Reserven fremkommer når der sker en stigning i modervirksomhedens værdiansættelse af undervirksomheden. Der må ikke ske udlodning af denne reserve. Modervirksomheden kan vælge at indregne andelen af undervirksomhedens regnskabsmæssige resultat på to måder, dette er: - Skattefordelingsmetoden - Modervirksomheds-metoden ~ 50 ~

51 Den forskel der er på de to metoder er: Ved skattefordelingsmetoden bliver undervirksomhedens resultat efter skat indregnet i modervirksomhedens resultatopgørelse. Ved modervirksomheds-metoden bliver undervirksomhedens resultat før skat indregnet i modervirksomhedens resultatopgørelse. Dette gør også, at der ved modervirksomheds-metoden bliver indregnet der udgiftsførte skat der vedrører undervirksomheden. Den mest udbredte af disse to metoder er modervirksomhedsmetoden. Der findes andre metoder til at indregne kapitalandele i modervirksomhedens balance på, dette er kostpris metoden og dagsværdi metoden. Når en virksomhed skal indregne kapitalandele efter kostpris metoden, skal der indtægtsføres de modtagne udbytter. Det vil sige, at de udbytter modervirksomheden har fået udbetalt fra dattervirksomheden i året og som udgør udbyttet for det forudgående regnskabsår. Når en virksomhed skal indregne kapitalandele efter dagsværdi metoden, vil det i praksis oftest være en skønnet dagsværdi, da det kun er virksomheder der er børsnoterede, man kan finde en korrekt dagsværdi på. ~ 51 ~

52 7 Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? Der bliver i dette afsnit gennemgået, hvordan et koncernregnskab skal udarbejdes i praksis. Der vil herunder blive brugt den foregående teori omkring koncerner. Det eksempel der vil blive brugt til gennemgangen er eksisterende virksomheder, de er dog omdøbt og modificeret, så opgavelæseren ikke kan se, hvilke virkelige virksomheder der bliver benyttet. 7.1 Virksomhedsintroduktion De virksomheder der bliver benyttet i dette eksempel, er virksomheder der udfører byggeenteripriser i total og underentrepriser samt reparationsarbejde. Modervirksomhedens hovedaktivitet er udlejning af driftsmidler og administration. De andre undervirksomheders hovedaktivitet er at udføre byggeentrepriser samt salg af lejligheder der er blevet bygget til videresalg. Der vil blive taget udgangspunkt i regnskaberne for Koncernen består af 5 virksomheder, dette er: Modervirksomheden Peter Kristensen A/S Dattervirksomheden Peter Kristensen Vest A/S Dattervirksomheden Peter Kristensen Øst A/S Dattervirksomhedens datterselskaber Peter Kristensen Vest II ApS og Peter Kristensens Hus Produktion ApS Koncernen er en klasse C virksomhed. Der er følgende ejerandele i koncernen: Peter Kristensen A/S ejer 51 % af dattervirksomheden Peter Kristensen Vest A/S ~ 52 ~

53 Peter Kristensen A/S ejer 70 % af dattervirksomheden Peter Kristensen Øst A/S Peter Kristensen Vest A/S ejer 100 % af dattervirksomheden Peter Kristensen Vest II ApS Peter Kristensen Vest A/S ejer 100 % af dattervirksomhed Peter Kristensens Hus Produktion ApS Se nedenstående for at få et overblik over koncernen samt ejerandelene. Koncernen ser da således ud i et organisationsdiagram: Peter Kristensen A/S Peter Kristensen Vest A/S 51 % Peter Kristensen Øst A/S 70 % Peter Kristensen Vest II ApS 100 % Peter Kristensens Hus Produktion ApS 100 % Alle ovenstående selskaber bliver medtaget i konsolideringen. Peter Kristensen er direktør i alle selskaber. Der er en bestyrelse i Peter Kristensen A/S, Peter Kristensen Vest A/S og Peter Kristensen Øst A/S. Der er ligeledes en bestyrelse i koncernen for Peter Kristensen A/S. Bestyrelserne består hovedsagelig af familiemedlemmer til Peter Kristensen. ~ 53 ~

54 Der er følgende nøgletal for tre af selskaberne, oplyst i virksomhedernes regnskab: Peter Kristensen A/S Peter Kristensen Vest A/S Peter Kristensen Øst A/S Bruttomargin 8,2 % 6,9 % Afkastningsgrad -1,5 % 15,8 % 13,4 % Overskudsgrad -9,2 % 4,0 % 3,9 % Likviditetsgrad 0,7 % 1,1 % 1,2 % Soliditetsgrad 57,6 % 1,3 % 16,0 % Indre værdi 4.622,3 163, ,3 Der er ikke beregnet nøgletal for Peter Kristensen Vest II ApS og Peter Kristensens Hus Produktion ApS, da disse er forholdsvis små selskaber, hvor der er en begrænset aktivitet i selskaberne. Der har ikke været nogen omsætning i Peter Kristensen Vest II ApS, mens der har været en omsætning på kr. i Peter Kristensens Hus Produktion ApS. 7.2 Konsolidering af regnskaber praktisk Når man skal til at udarbejde et koncernregnskab, skal nedenstående liste gennemgås. Punktet skal selvfølgelig ikke bearbejdes, hvis det ikke er aktuelt for den enkelte virksomhed. Det er nemmest at udføre de nødvendige handlinger, hvis man indtaster hver enkelt virksomheds resultatopgørelse og balance hver for sig i et regneark. Til sidst kan virksomhederne konsolideres sammen til et regnskab. 1. Afstemning af regnskaber 2. Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf 3. Eliminering af intern udbyttegæld ~ 54 ~

55 4. Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier 5. Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå 6. Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå 7. Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen 8. Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomhed 9. Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivning herpå Når punkterne er gennemgået er koncernregnskabet klar til at blive opstillet. Ad 1) Afstemning af regnskaber. Det allerførste der skal gøres når man skal udarbejde et koncernregnskab er at udarbejde årsrapporter for de enkelte selskaber, koncernen består af. I den forbindelse vil der ske en afstemning af regnskaber til eksternt materiale, hvor dette er muligt. Det er også vigtigt, at virksomhederne sikre sig, at de benytter samme regnskabspraksis. Dette kan ske ved, at virksomhederne aftaler, at teknisk anlæg og maskiner skal afskrives over 5 7 år. Hvis virksomhederne ikke har en aftale omkring anvendt regnskabspraksis, skal alle de virksomheder der benyttere en anden levetid på tekniske anlæg og maskiner end modervirksomheden ændre den til levetiden, som modervirksomheden benytter. Dette sker ved, at der skal foretages mere eller mindre afskrivninger i forbindelse med at årsrapporterne skal konsolideres sammen til et regnskab. I de virksomheder der er benyttet i eksemplet er der overensstemmelse mellem den regnskabspraksis der er anvendt, i de virksomheder der har materielle anlægsaktiver. Der er derfor ikke foretaget korrektioner i forbindelse med afstemningen af de virksomheder, der indgår i koncernen. Alle de virksomheder der indgår i koncernen har da også samme revisor, og revisoren kan derfor sørge for at de forskellige selskaber benytter den samme regnskabspraksis, og derved undgå at der skal fortaget korrektioner ~ 55 ~

56 som følge heraf. Se også bilag 1, linjen vedrørende afskrivninger og elimineringskolonnen. Ad 2) Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf Som det ses af bilag 1, er der både gæld og tilgodehavender virksomhederne imellem. For at få et samlede overblik over koncernen skal disse gældsposter og tilgodehavende, samt de beregnet renter heraf elimineres væk så de ikke påvirker koncernregnskabets resultat. Det ses af nedenstående regnskabsuddrag, at der også er gæld og tilgodehavender samt renter heraf, til andre virksomheder, der også har en forbindelse til denne koncern, men modervirksomheden ejer ikke nogle aktier eller anparter i disse selskaber. Peter Kristensen A/S Finansielle indtægter for 2007 Ansvarlig lånekapital Mellemregning med Peter Kristensen Vest A/S Mellemregning med Peter Kristensen Ejendomme A/S Finansielle omkostninger for 2007 Mellemregning med Peter Kristensen Holding A/S Mellemregning med Peter Kristensen Entreprise A/S Mellemregning med Peter Kristensen Bau A/S Mellemregning med Peter Kristensen Øst A/S Mellemregning med Sørensen Ejendomme A/S ~ 56 ~

57 Mellemregning med PK Ejendomme A/S Mellemregning med M & A Kristensen ApS Det er kun valgt at vise de finansielle indtægter og omkostninger, der har noget med mellemregninger at gøre, da de indtægter og omkostninger der vedrørende banker med videre ikke er relevante i denne forbindelse. Dette gælder for alle de oplysninger der kommer i opgaven. Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder for 2007 Peter Kristensen Vest A/S Peter Kristensen Øst A/S Peter Kristensen Ejendomme A/S Peter Kristensen Vest A/S Finansielle indtægter for 2007 Mellemregning med Peter Kristensens Hus Produktion ApS Finansielle omkostninger for 2007 Mellemregning med Peter Kristensen A/S Mellemregning med Peter Kristensen Vest II ApS Mellemregning med Peter Kristensen Bau A/S Ansvarlig lånekapital ~ 57 ~

58 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder for 2007 Peter Kristensens Hus Produktion ApS Hensat til tab ved udligning af underbalance Gæld til tilknyttede virksomheder for 2007 Peter Kristensen Bau A/S Peter Kristensen A/S Peter Kristensen Vest II ApS Peter Kristensen Øst A/S Finansielle indtægter for 2007 Mellemregning med Peter Kristensen A/S Gæld til tilknyttede virksomheder for 2007 Peter Kristensen A/S Peter Kristensen Vest II ApS: Finansielle indtægter for 2007 Mellemregning med Peter Kristensen Vest A/S ~ 58 ~

59 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder for 2007 Peter Kristensen Vest A/S Peter Kristensens Hus Produktion ApS Finansielle omkostninger for 2007 Peter Kristensen Vest A/S Gæld til tilknyttede virksomheder for 2007 Peter Kristensen Vest A/S De tal der er markeret med fed, er de beløb, der bliver elimineret i forbindes med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Se bilag 1 for at se konsekvenserne af elimineringerne der opstår i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Ad 3) Eliminering af intern udbyttegæld Hvis der er udloddet udbyttet fra den ene virksomhed til en anden, skal dette udbytte i lighed med andre interne transaktioner elimineres i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Peter Kristensen A/S har modtaget kr. i udbytte fra datterselskabet Peter Kristensen Øst A/S. Peter Kristensen Øst A/S har dog udloddet kr. i forbindelse med, at årsregnskabet blev udarbejdet. Men moderselskabet har kun modtaget kr. da de ikke ejer Peter Kristensen Øst A/S 100 %. Moderselskabet ejer kun 70 %. Det vil sige, at det udbytte som tilhører minoritetsinteressen skal fremgå af koncernregnskabets balance, da udbyttet ikke er blevet udbetalt til ~ 59 ~

60 minoritetsinteressen endnu, men først bliver udbetalt når årsrapporten og hermed også resultatdisponeringen er blevet vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling. Som det fremgår af bilag 1, er der stadig opført kr. i udloddet udbyttet i balancen under passiverne. Det viser altså minoritetsinteressernes andel af det udloddede udbytte. Ad 4) Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier Da koncernen består af selskaber som moderselskabet, Peter Kristensen A/S, selv har stiftet, skal der ikke foretages købsomvurdering af dattervirksomhedernes identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Der er skal derfor ikke foretages købsomvurdering af selskaberne i koncernen, da Peter Kristensen Vest A/S og Peter Kristensen Øst A/S er stiftet af Peter Kristensen A/S. Der skal heller ikke foretages købsomvurdering af Peter Kristensen Vest A/S datterselskaber, Peter Kristensen Vest II ApS og Peter Kristensens Hus produktion ApS, da det er Peter Kristensen Vest A/S, der har valgt at stifte disse selskaber, og de er dermed ikke opkøbt fra en anden virksomhed. Det ses også af bilag 1, at der ikke er foretaget købsomvurdering af Peter Kristensen A/S og Peter Kristensen Vest A/S finansielle anlægsaktiver, disse aktiver bare elimineres 100 % væk. Det er dog ikke alle de indtægter, der er ført som indtægt af dattervirksomheder i resultatopgørelsen, der bliver ført væk. Årsagen til dette er, at modervirksomheden foretager en regulering af andel af årets nedskrivninger af kapitalandele. Se nedenstående for et uddrag af de regnskabsposter elimineringen vedrører. De beløb der er markeret med fed bliver elimineret i forbindelse med koncernregnskabs udarbejdelse. ~ 60 ~

61 Peter Kristensen A/S Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder for 2007 Peter Kristensen Øst A/S Peter Kristensen Vest A/S Regulering af andel årets nedskrivning Finansielle anlægsaktiver, tilknyttede virksomheder for 2007 Kostpris 1. januar Kostpris 31. december Opskrivning 1. januar Udloddet resultat Årets op- og nedskrivninger Modregnet underbalance Opskrivning 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Finansielle anlægsaktiver, ansvarlig lånekapital for 2007 Kostpris 1. januar Kostpris 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december ~ 61 ~

62 Peter Kristensen Vest A/S Indtægter af kapitalandele for 2007 Tilknyttede virksomheder Finansielle anlægsaktiver, tilknyttede virksomheder for 2007 Kostpris 1. januar Kostpris 31. december Opskrivning 1. januar Årets op- og nedskrivninger Opskrivning 31. december Modregnet underbalance Regnskabsmæssig værdi 31. december Ansvarlig lånekapital for 2007 Ansvarlig lånekapital Ad 5) Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå Der skal foretages eliminering af koncernintern avance. Dette er koncernintern avance, der er opstået i forbindelse med sammenhandel mellem virksomhederne i koncernen. Elimineringen kan berøre både resultatet, men det kan også berøre koncernens balance. Elimineringen berører kun resultatet, når de varer det ene selskab har købt også er blevet solgt videre i det samme regnskabsår. Hvis et selskab har købt nogle varer til at ligge på lager, bliver balancen også berørt af elimineringen. Er dette tilfældet opstår der ~ 62 ~

63 en intern avance på de varer der bliver aktiveret, da det sælgende selskab også skal have en fortjeneste på varesalget. Der har været sammenhandel imellem tre selskaber i denne koncern. Disse selskaber er Peter Kristensen A/S, Peter Kristensen Vest A/S og Peter Kristensen Øst A/S. Se nedenstående for et uddrag af de regnskabsposter som elimineringen vedrører. De beløb der er markeret med fed, er de beløb der bliver elimineret i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Peter Kristensen A/S Nettoomsætning for 2007 Videre udlejning lokaler, erhvervslejemål Lejeindtægter, biler Administrationsvederlag Peter Kristensen Vest A/S Produktionsomkostninger for 2007 Driftsudgifter, rullende materiel Leje af biler El- vand- og varmeforbrug Forsikringer Ejendomsskatter Elementkontrol mv Kursusudgifter Leje af fabrikslokaler ~ 63 ~

64 Leje af materiel Administrationsomkostninger for 2007 Advokat Kontorhold Telefon og telefax Revision og regnskabsmæssig assistance Kontingenter og abonnementer EDB-udgifter Porto Vedligeholdelse kontorinventar Administrationsvederlag Peter Kristensen Øst A/S Produktionsomkostninger for 2007 Driftsudgifter, rullende materiel Leje af biler El- vand- og varmeforbrug Forsikringer Elementkontrol mv Leje af fabrikslokaler Leje af materiel ~ 64 ~

65 Mindre nyanskaffelser Vedligeholdelse driftsmidler Administrationsomkostninger for 2007 Kontorhold Telefon og telefax Revision og regnskabsmæssig assistance Rådgivning og anden assistance Kontingenter og abonnementer EDB-udgifter Porto Vedligeholdelse kontorinventar Mindre nyanskaffelser Administrationsvederlag Det er ikke alle noter, der er medtaget fuldt ud, da det er irrelevant med hensyn til elimineringsprocessen. De ting der er medtaget er taget med for opstillings skyld. Ad 6) Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå I de selskaber der bliver benyttet til at gennemgå den teoretiske del af elimineringen, er der ikke solgt eller købt nogle anlægsaktiver. Der skal dermed heller ikke foretages nogen eliminering. I det tilfælde der havde været solgt nogle anlægsaktiver internt, skulle elimineringer foretages på samme måde som ved den interne avance der er opstået i forbindelse med køb eller salg af varer. Det beløb der bliver tilbage, når ~ 65 ~

66 elimineringen er foretaget, skulle gerne være det som anlægsaktivet er nedskrevet til i den sælgende virksomhed, den bogførte værdi. Ad 7) Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen Virksomhederne der indgår i koncernen afsætter alle udskudt skat fuldt ud, samt indregner selskabsskatten i resultatopgørelsen. Virksomhederne skal overholde de danske regler omkring beskatning, da der er tale om danske virksomheder. Der er nogle regler omkring den danske koncernbeskatningsform, som selskaberne skal overholde, dette er: - Selskaberne er sambeskattet, dette indebærer at koncernens skattepligtige indkomst opgøres af summen af alle de enkelte koncernselskabers skattepligtige indkomster. - Det er den enkelte koncernvirksomhed, og ikke koncernen som helhed der er skatteobjekt. - Udloddet udbytter fra dattervirksomheder til modervirksomheder er ikke skattepligtig. Fordel ved denne sambeskatning er, at virksomhederne i koncernen med en positiv skattepligtig indkomst kan udnytte, hvis der er virksomheder i koncernen, der har negativ skattepligtig indkomst. Da den negative skattepligtige indkomst kan modregnes i den positive skattepligtige indkomst. Dette gør, at koncernens samlede skattepligtige indkomst bliver mindre, end hvis selskaber skulle betale skat hver for sig. Virksomhederne i koncernen skal også afsætte udskudt skat af forskellen mellem den bogførte værdi af anlægsaktiverne med videre samt den skattepligtige bogførte værdi af anlægsaktiver med videre, ganget med 25 %. Udskudt skat og skat er også en del af denne koncern, da virksomhederne ikke kan undgå at betale skat i Danmark. Der er derfor foretaget følgende elimineringer i ~ 66 ~

67 forbindelse med at koncernregnskabet bliver udarbejdet, se bilag 1 samt nedenstående for at se hvad elimineringsbeløbende består af. Peter Kristensen A/S Skat af årets resultat for 2007 Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst 0 Regulering udskudt skat pga. nedsat skatteprocent Regulering af udskudt skat Andel af skat i dattervirksomheder Udskudt skatteaktiv for 2007 Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Skattemæssig merafskrivning Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg og inventar Rullende materiel Indretning lejede lokaler Leasede aktiver Underskudsfremførsel Udskudt skatteaktiv ~ 67 ~

68 Peter Kristensen Vest A/S Skat af årets resultat for 2007 Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst 0 Regulering af udskudt skat Regulering udskudt skat pga. nedsat skatteprocent Skat i tilknyttede virksomheder Hensættelse til udskudt skat for 2007 Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Skattemæssig merafskrivning Goodwill, afskrivninger Indretning af lejede lokaler Teknisk anlæg og maskiner Andre anlæg og inventar Rullende materiel Igangværende arbejder Tilgodehavende fra salg Leasinggæld Underskud til fremførsel Udskudt skat ~ 68 ~

69 Peter Kristensen Øst A/S Hensættelse til udskudt skat for 2007 Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Skattemæssig merafskrivning Ejendomme Forskydning løbende ydelse goodwill Teknisk anlæg og maskiner Andre anlæg og inventar Rullende materiel Indretning af lejede lokaler Leasinggæld Igangværende arbejder for fremmed regning Underskud til fremførsel Udskudt skat Peter Kristensen Vest II ApS Udskudt skatteaktiv for 2007 Skatteaktiv ~ 69 ~

70 Peter Kristensens Hus Produktion ApS Udskudt skatteaktiv for 2007 Skatteaktiv Der er kun foretaget eliminering af virksomhedernes udskudte skatteaktiv, da disse aktiver bliver ført ned under hensættelserne til udskudt skat. Dette er tilfældet da hensættelsen er større end skatteaktivet. Se elimineringskolonnen i bilag 1. Der bliver ikke opgjort en skattepligtig indkomst for den samlede koncern. Den skat der er anført i koncernregnskabet er en samling af alle virksomhedernes beregnede skat. Noten for skat af ordinært resultat ser da således ud i koncernregnskab for Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst 0 Regulering udskudt skat på grund af nedsat skatteprocent Regulering af udskudt skat Ad 8) Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomhed Hvis en modervirksomhed ikke ejer et datterselskab 100 % opstår der en minoritetsandel. Denne minoritetsandel skal fremgå af koncernens samlede regnskab da årsregnskabsloven kræver at datterselskabernes resultat, aktiver og passiver skal konsolideres 100 % ind i koncernregnskabet, selv om der er minoritetsinteresser i dattervirksomheden. Men da modervirksomheden ikke er berettiget til 100 % af dattervirksomhedens regnskabsmæssige resultat og egenkapital, skal minoritetsandelen ~ 70 ~

71 modregnes, med den andel de nu engang har, i koncernens resultatopgørelse og som en særskilt post under passiverne mellem egenkapitalen og hensatte forpligtelser. Der er i det benyttede eksempel også minoritetsinteresser i to af datterselskaberne. Dette er Peter Kristensen Vest A/S som Peter Kristensen A/S ejer 51 % af og Peter Kristensen Øst A/S som Peter Kristensen A/S ejer 70 % af. Der er altså minoritetsinteresser på henholdsvis 49 % og 30 %. Når der skal tages højde for minoritetsinteresser skal dattervirksomheden indregnes på samme måde som hvis modervirksomheden ejede 100 %. Minoritetens andel bliver beregnet på grundlag af dattervirksomhedens regnskabsmæssige resultat efter indregning af årets skat. Beregningen af minoritetsandelen er forholdsvis simpel, se nedenstående for udregning af minoritetsandelen: Peter Kristensen Vest A/S Beregning af minoritetsandel for 2007 Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Minoritetsinteressernes andel af årets resultat (49 %) Koncernens andel af årets resultat Peter Kristensen Øst A/S Beregning af minoritetsandel for 2007 Resultat før skat ~ 71 ~

72 Skat af årets resultat Årets resultat Minoritetsinteressernes andel af årets resultat (30 %) Koncernens andel af årets resultat Som det ses ud fra ovenstående regnskabsuddrag, kan koncernen kun tilkomme kr. af Peter Kristensen Vest A/S regnskabsmæssige resultat, mens koncernen kan tilkomme kr. af Peter Kristensen Øst A/S regnskabsmæssige resultat. Minoriteternes andel af Peter Kristensen Vest A/S og Peter Kristensen Øst A/S egenkapital opgøres da på følgende måde: Peter Kristensen Vest A/S Egenkapital for 2007 Aktiekapital Nettoopskrivning efter Overført I alt indre værdi metode overskud Egenkapital 1. januar 2007 Forslag til resultatfordeling Egenkapital 31. december Minoritetsinteressentens andel af Peter Kristensen Vest A/S egenkapital udregnes på følgende måde: ~ 72 ~

73 Aktiekapital i alt x minoritetens andel i procent x 49 % = kr. Overført overskud i alt x minoritetens andel i procent x 49 % = kr. Minoritetens andel af egenkapitalen i Peter Kristensen Vest A/S i alt: kr. Peter Kristensen Øst A/S Egenkapital for 2007 Aktiekapital Overført overskud I alt Egenkapital 1. januar Forslag til årets resultatfordeling Egenkapital 31. december Minoritetsinteressentens andel af Peter Kristensen Øst A/S egenkapital udregnes på følgende måde: Aktiekapital i alt x minoritetens andel i procent x 30 % = kr. Overført overskud i alt x minoritetens andel i procent x 30 % = kr. ~ 73 ~

74 Minoritetens andel af egenkapitalen i Peter Kristensen Øst A/S i alt: kr. Noten for minoritetsinteresser ser da således ud i koncernregnskabet for 2007 Minoritetsinteresser 1. januar Udloddet udbytte i året Henlagt af årets overskud Minoritetsinteresser 31. december Minoritetsinteresserne pr. 1. januar 2007 består af minoritetsinteresser pr. 31. december 2006 minus det udbetalte udbytte for Ad 9) Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivning herpå Da koncernen udelukkende består af virksomheder, som modervirksomheden selv har stiftet, kan der ikke opstå koncerngoodwill, som skal indregnes i koncernbalancen. Koncerngoodwill opstår, når der sker købsomvurdering af moderselskabets finansielle anlægsaktiver, herunder tilknyttede virksomheder. Men købsomvurderingen skal som tidligere nævnt kun foretages, hvis modervirksomheden kar opkøbt en dattervirksomhed. Det ses også af bilag 1, at der ikke er foretaget nogen købsomvurderinger, og der er dermed ikke bogført nogen koncerngoodwill eller afskrivninger herpå. Når alle ovenstående ni punkter er gennemgået er koncernregnskabet næsten færdig. Det eneste der mangler, er konsolidering af virksomhedernes egenkapital. ~ 74 ~

75 Koncernens aktiekapital er også den aktiekapital, der er i moderselskabet, da de to aktiekapitaler i bund og grund stammer fra den samme virksomhed. Koncernens egenkapital består af aktiekapitalen plus det overførte overskud fra regnskabsåret samt primo overført overskud. Som det fremgår af bilag 1 bruges equity-metoden til indregning af kapitalandele i Peter Kristensen A/S, dette fremgår da reserven nettoopskrivning efter indre værdis metode optræder i egenkapitalnoten. Der har været følgende egenkapitaler i virksomhederne der indgår i koncernen: Peter Kristensen A/S Egenkapital for 2007 Aktiekapital Nettoopskrivning efter Overført I alt indre værdi metode overskud Egenkapital 1. januar 2007 Forslag til resultatfordeling Egenkapital 31. december ~ 75 ~

76 Peter Kristensen Vest A/S Egenkapital for 2007 Aktiekapital Nettoopskrivning efter Overført I alt indre værdi metode overskud Egenkapital 1. januar 2007 Forslag til resultatfordeling Egenkapital 31. december Peter Kristensen Øst A/S Egenkapital for 2007 Aktiekapital Overført overskud I alt Egenkapital 1. januar Forslag til årets resultatfordeling Egenkapital 31. december ~ 76 ~

77 Peter Kristensen Vest II ApS Egenkapital for 2007 Anpartskapital Overført overskud I alt Egenkapital 1. januar Forslag til årets resultatfordeling Egenkapital 31. december Peter Kristensens Hus Produktion ApS Egenkapital for 2007 Anpartskapital Overført overskud I alt Egenkapital 1. januar Forslag til årets resultatfordeling Egenkapital 31. december De beløb, der er markeret med fed, indgår i elimineringen af egenkapitalerne. Dette fører til, at der opstår følgende koncernegenkapital for 2007: Aktiekapital Overført overskud I alt Egenkapital 1. januar Forslag til årets resultatfordeling Egenkapital 31. december Som det ses af de indtastede egenkapitalnoter, bliver nettoopskrivning efter indre værdis metode elimineret over i det overførte overskud. Dette er tilfældet da opskrivningen kun ~ 77 ~

78 opstår når modervirksomheden opgør dattervirksomhederne efter equity-metoden. Reserven for nettoopskrivninger fremgår ikke af koncernegenkapital, da man ikke kan indregne datterselskaber efter equity-metoden i koncernregnskabet da de bliver elimineret ind i koncernregnskabet med 100 %. Når alle ovenstående elimineringer er foretaget, kan koncernregnskabet opstilles, da alle interne avancer, tilgodehavende og forpligtigelser er renset ud af koncernregnskabet. Som det fremgår af bilag 1 er resultatopgørelsen for modervirksomhedens årsrapport og koncernens årsrapport stort set ens, de ender ud med det samme resultat. Dette er klart da nogle af de elimineringer, der bliver foretaget i forbindelse med resultatopgørelsen, både bliver debiteret og krediteret i resultatopgørelsen. Elimineringen har dermed ikke nogen resultatpåvirkning. Det har heller ikke nogen betydning, at indtægterne af kapitalandele bliver elimineret i forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskaber, da disse indtægter bliver ført under omsætningen i koncernregnskabet. Den del af datterselskaberne, der ikke tilkommer Peter Kristensen A/S, bliver elimineret, når minoriteternes andel bliver beregnet og ført i koncernens resultatopgørelse. Koncernbalancen og modervirksomhedens balance kan derimod ikke sammenlignes på samme måde som resultatopgørelsen kan. Dette er tilfældet, da modervirksomheden ikke skal indregne alle datterselskabernes tilgodehavender og forpligtigelser, men derimod kan nøjes med at indregne kapitalandelene af datterselskaberne. Årsregnskabsloven kræver at koncernregnskabet skal indregne alle datterselskabernes tilgodehavender og forpligtigelser, så koncernbalancen viser alle selskabernes samlede finansielle stilling. De elimineringer der bliver foretaget i balancen, påvirker ikke koncernens regnskabsmæssige resultat. Dette betyder, at alle de elimineringer, der bliver foretaget i balancen er mellem aktiverne og passiverne. Den eliminering der bedst illustrerer dette er elimineringen af mellemregninger imellem virksomhederne i koncernen. ~ 78 ~

79 7.3 Sammenfatning Den koncern der bliver benyttet til det praktiske eksempel, består at fem virksomheder. En modervirksomhed med to dattervirksomheder, som modervirksomheden ejer 51 % og 70 % af. Den ene dattervirksomhed har yderlige to dattervirksomheder som den ejer 100 %. Koncernen tilhører regnskabsklasse C. Den teori der tidligere er blevet beskrevet i opgaven, bliver brugt til at udarbejde koncernregnskabet. Dette er følgende ni punkter: 1. Afstemning af regnskaber 2. Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf 3. Eliminering af intern udbyttegæld 4. Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier 5. Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå 6. Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå 7. Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen 8. Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomhed 9. Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivning herpå Alle ni punkter er gennemarbejdet, og det endelige koncernregnskab er opstillet i et Excel regneark, bilag 1, hvor alle elimineringer er foretaget. Man kan ligeledes i bilag 1 se det endelige koncernregnskab. ~ 79 ~

80 8 Konklusion 8.1 Hvad er en koncern? En koncern er en økonomisk sammenslutning af virksomheder. Der er ikke en begrænsning på, hvor mange virksomheder en koncern kan bestå af. Der opstår et koncernforhold, når en overvirksomhed har kontrol over en undervirksomhed. Kontrollen opnås oftest ved, at overvirksomheden ejer % af aktie/anpartskapitalen i en undervirksomhed. Hvilket også giver overvirksomheden stemmemajoriteten eller den bestemmende indflydelse i undervirksomheden. Der er fem definitioner i årsregnskabsloven der vedrører koncerner, dette er: - Koncernvirksomhed - Modervirksomhed - Associeret virksomhed - Dattervirksomhed - Tilknyttet virksomhed En modervirksomhed er oftest modervirksomhed via ejerskab af undervirksomhedens aktier eller anparter og dermed af stemmemajoriteten i undervirksomheden. Det grundlæggende kriterium i årsregnskabsloven er dog, at en modervirksomhed skal have den bestemmende indflydelse i undervirksomheden, for at kunne betragte undervirksomheden som en dattervirksomhed. Det fremgår af årsregnskabslovens detailbestemmelser, at det grundlæggende kriterium for, om en virksomhed er modervirksomhed, er den bestemmende indflydelse. Detailbestemmelserne fastslår at, ved opgørelsen af stemmerettighederne skal medregnes både de rettigheder, som modervirksomheden ejer direkte og de stemmerettigheder som modervirksomheden ejer via andre dattervirksomheder. Det er ikke altid at en virksomhed, falder ind under den definition, der er i årsregnskabsloven. Dette er en såkaldt joint-venture virksomhed. Et joint-venture er, når to eller flere virksomheder går sammen og er fælles om alle forhold der vedrører joint-venture virksomheden. De virksomheder der indgår i et joint-venture ejer alle den samme andel af joint-venture virksomheden. ~ 80 ~

81 Når der er blevet fastlagt et koncernforhold, kan der opstå forskellige opfattelser af hvilket ejerforhold der er mellem de to virksomheder. Dette medfører også, at der fremkommer forskellige oplysninger, alt efter hvilken opfattelse virksomhederne har af hinanden. Der er fire opfattelses metoder, dette er: ejeropfattelsen, enhedsopfattelsen, moderselskabsopfattelsen og den modificerede moderselskabsopfattelse. Informationerne i koncernregnskabet afhænger af, hvilken opfattelse den enkelte koncern vælger at benytte. 8.2 Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Der kan være mange forskellige motiver bag dannelsen af en koncern. Det kan være, at virksomheden der danner koncernen ønsker at opnå en komplementaritetsgevinst, en strukturrationaliseringsgevinst, en større sikkerhed for at få en gevinst via differentiering, en større uafhængighed af fremmedkapitalydere, en øget magt via leverage-effekten, at stille en almen væksttrang, at drage gavn af de skattefordele der kan forekomme ved en koncerndannelse, at udnytte at virksomheder i udlandet måske hellere vil handle med en lokal virksomhed end med en filial og af organisatoriske hensyn. Når virksomheden vælger at stifte datterselskaber, eller at opkøbe andre virksomheders aktier eller anparter, kan der opstå en række farer. Der kan opstå manglende overblik over koncernen. Der kan opstå øgede omkostninger til blandt andet central administration. Der kan opstå negativ synergi, som følge af samkøringsproblemer. Det kan for eksempel være at der er forskellige virksomhedskulturer. Dette er oftest et problem, hvis dattervirksomheden er opkøbt og ikke så stort et problem hvis modervirksomheden selv stifter dattervirksomheden. Den sidste hindring der kan opstå er prisfastsættelse af varer, dette kan blandt andet være hvor tolden skal placeres med videre. ~ 81 ~

82 Der er to formål bag koncerndannelsen. Et koncernregnskab skal sammenfatte de oplysninger, der allerede findes i separate regnskaber. Et koncernregnskab skal også beskrive forholdene, som de er, når koncernen er en regnskabsenhed. Forskellen på de to formål er at det første formål bare gengiver regnskabsoplysninger som regnskabslæseren kan finde selv, mens det andet formål giver nye regnskabsoplysninger til regnskabslæseren. Et koncernregnskab henvender sig normalt til tre grupper, dette er: - Koncernledelsen - Modervirksomhedens interessegruppe - Dattervirksomhedens interessegrupper Disse tre grupper får alle noget specifikt ud af koncernregnskabet. Koncernledelsen kan typisk få de oplysninger, de ønsker via de interne regnskabssystemer. Men koncernledelsen får dog alligevel noget ud af at udarbejde et koncernregnskab. Koncernregnskabet kan give ledelsen et andet overblik, end den enkelte virksomheds regnskabssystem kan. Modervirksomhedens interessegrupper får rigtig meget ud af, at der bliver udarbejdet et koncernregnskab. Modervirksomhedens ejer, kreditorer og andre der har økonomisk interesse i modervirksomhed bliver nødt til at vurdere modervirksomhedens samlede finansielle stilling, og dermed også koncernregnskabet. Dattervirksomhedens interessegrupper har ikke så stor nytte af koncernregnskabet. Da det ofte er minoritetsaktionærerne, der er denne interessegruppe, og minoriteten har som bekendt ikke nogen direkte indflydelse på de transaktioner, der bliver foretaget i datterselskabet og dermed heller ikke på koncernregnskabet. Der kan ud af dette konkluderes, at et koncernregnskab betragtes som et supplerende regnskab, til modervirksomhedens regnskab. Det er ikke alle koncerner, der er regnskabspligtige. Hvis en koncern ikke overskrider de betingelser, der er oplistet i årsregnskabslovens 110, på to hinanden følgende år, skal virksomhedssammenslutningen ikke aflægge et koncernregnskab og kan nøjes med at indsende de individuelle regnskaber til erhvervs og selskabsstyrelsen. ~ 82 ~

83 8.3 Hvad indeholder et koncernregnskab? Der er en grundlæggende tankegang bag et koncernregnskab, dette er, at et koncernregnskab omfatter modervirksomheden og dennes dattervirksomheder, koncernen opfattes som en regnskabsenhed. Årsregnskabsloven stiller et generelt krav til koncernregnskabet. Det er at koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed 31. Dette er ikke så overraskende, når man tager i betragtning, at formålet med et koncernregnskab er at give regnskabslæseren et overblik over koncernens samlede finansielle stilling og resultat. Alt dette betyder at man opgør regnskabet med koncernen som regnskabsenhed, som var koncernvirksomhederne en virksomhed. Dette sker rent teknisk ved, at virksomhedernes regnskabsposter bliver lagt sammen en for en, hvilket i årsregnskabsloven bliver kaldet for konsolidering. Der skal korrigeres for de regnskabsposter, der er opstået i forbindelsen med koncerninterne handler, hvilket kaldes eliminering i årsregnskabsloven. Årsregnskabsloven kræver at alle interne avancer skal elimineres. Det er både tilgodehavender og forpligtigelser i mellem virksomhederne i koncernen, indtægter og omkostninger der følger af transaktioner mellem virksomhederne i koncernen og gevinst og tab der følger af interne transaktioner. Men det er ikke kun koncerninterne avancer, der skal korrigeres for, når et koncernregnskab skal udarbejdes. Der kan også blive foretaget korrektioner hvis virksomhederne i koncernen har forskellig regnskabspraksis. Årsregnskabsloven kræver også, at de regnskaber der skal konsolideres har samme regnskabspraksis. Hvis virksomhederne ikke benytter den samme indregningsmetode skal datterselskabets regnskab rettes, da det er modeselskabets regnskabspraksis, der skal benyttes til koncernregnskabet. Der skal udføres nogle specifikke elimineringsprocesser når et koncernregnskab skal udarbejdes, dette er: 1. Afstemning af regnskaber 2. Eliminering af intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf 3. Eliminering af intern udbyttegæld 31 Årsregnskabsloven 115 ~ 83 ~

84 4. Købsomvurdering af opkøbte dattervirksomheds identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på købstidspunktet samt de efterfølgende justeringer af disse værdier 5. Eliminering af intern handel med omsætningsvarer og avance herpå 6. Eliminering af intern handel med anlægsaktiver og avancer herpå 7. Følgekorrektioner af udskudt skat i balancen og beregnet skat i resultatopgørelsen 8. Udskillelse af minoritetsandel af dattervirksomheder 9. Indarbejdelse af koncerngoodwill og afskrivninger herpå De ovenstående punkter giver et godt billede af, hvilke processer der er i forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskabet. I forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet skal egenkapitalen også opgøres. Dette kan gøres på tre forskellige måder, equity-metoden, kostpris metoden og dagsværdi metoden. Koncernvirksomheden må selv vælge, hvilken en af de tre metoder, den ønsker at anvende i forbindelse med indregning af egenkapitalen i regnskabet. Modervirksomheden skal derimod anvende equity-metoden, når kapitalandelene skal indregnes i modervirksomhedens resultatopgørelse og balance. 8.4 Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? Der er i denne opgave valgt at udarbejde et koncernregnskab efter overstående ni punkts liste. Listen er gennemarbejdet fra ende til anden. For at kunne illustrere, hvordan et koncernregnskab skal udarbejdes, er der i opgaven gennemarbejdet et taleksempel hvor de ni punkter er gennemarbejdet. Et koncernregnskab skal stort set udarbejdes på samme måde som andre almindelige regnskaber. Den store forskel mellem almindelige regnskaber og koncernregnskaber, er at almindelige regnskaber godt må indeholde internt optjente avancer. Det svære ved at udarbejde et koncernregnskab er, at der skal foretages eliminering af interne transaktioner, da disse interne transaktioner kan være svære at finde i virksomhedernes bogføring. Det kan dog relativ ~ 84 ~

85 nemt løses, nemlig ved, at selskaberne opretter konti i bogføringen, der kun vedrører interne transaktioner. Den måde den danske lovgivning kræver, at der skal udarbejdes koncernregnskaber efter gør, at koncernregnskabets og moderregnskabets resultatopgørelse ender ud med det samme regnskabsmæssige resultat. Dette er tilfældet da alle de elimineringer der bliver foretaget alle har en modpost i resultatopgørelsen, og dermed ikke har resultatpåvirkning. Tilfældet er ikke det samme med koncernens og moderselskabets balance, da koncernbalancen er en sum af alle koncernvirksomhedernes balancer mens moderselskabets balance kun viser tilgodehavende og forpligtelser der vedrører selskabet. De elimineringer der bliver foretaget i koncernbalancen har heller ikke resultatpåvirkning. ~ 85 ~

86 9 Bilag 9.1 Bilag 1 Bilag 1 er vedlagt i A3 papirformat. ~ 86 ~

87 10 Litteratur og kildefortegnelse 10.1 Litteratur Fredslund Møller, Peder: Introduktion til koncernregnskaber 8. reviderede udgave 1. oplag 2006, København, G.E.C. Gads forlag H. Pedersen, Klaus: Koncernregnskaber introduktionsbog 1. udgave 1. oplag 1998, Århus, Forlaget FSR B. Hoyle, Joe: Advanced accounting 3 udgave 1991, Richard D. Irwin inc. Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS 2. udgave 2. oplage 2006, København, Forlaget Thomson A/S Revisor håndbogen 2007 Regnskab 1. Udgave 1. Oplag, København, Forlaget Thomson A/S. Her er blandt andet benyttet årsregnskabsloven samt regnskabsvejledning nr. 18 virksomhedssammenslutninger. KPMG: Årsregnskabsloven, med bemærkninger til lovforslag og vedtagne ændringsforslag, Kilder / Artikler Internt udarbejdet kursusmateriale fra BDO Scanrevision Fedders, Jan: IAS 27 koncernregnskaber, Revision og regnskabsvæsen 2001, årgang 70 nr s. 44 til 48 ~ 87 ~