1 Engelsk resumé / English resume Indledning Problemformulering Afgrænsning Interessentanalyse...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Engelsk resumé / English resume Indledning Emne Formål Problemformulering Teorivalg Afgrænsning Interessentanalyse Interessenter Hvad er en koncern? Koncernopfattelser Ejeropfattelsen Enhedsopfattelsen Moderselskabsopfattelsen Den modificerede moderselskabsopfattelse Sammenfatning Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Motiver til koncerndannelse Koncernens interessegrupper Koncernregnskabet som et supplerende regnskab Koncernregnskabspligt, fritagelser og udeholdelser Sammenfatning Hvad indeholder et koncernregnskab? Eksempel på oprettelse samt konsolidering af datterselskab ~ 1 ~

2 6.1.1 Eksempel på indregning af nettoomsætning i koncernregnskabet Konsolidering af regnskaberne teoretisk Equity-metoden Grundtanken i equity-metoden Andre metoder til indregning af kapitalandele Kostpris metoden Dagsværdi metoden Sammenfatning Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? Virksomhedsintroduktion Konsolidering af regnskaber praktisk Sammenfatning Konklusion Hvad er en koncern? Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Hvad indeholder et koncernregnskab? Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? Litteratur og kildefortegnelse Litteratur Kilder / Artikler ~ 2 ~

3 1 Engelsk resumé / English resume The main focus area in the paper is consolidated annual accounts. There will throughout the paper be answered a line of questions that concern consolidated annual accounts. These questions are: 1. What is a group? 2. Way is it necessary to present a consolidated annual accounts? 3. What is a consolidated annual account providing? 4. How to prepare consolidated annual accounts? A group can briefly be defined as an economic association of companies. A group is consisting of a parent company and a group of subsidiary companies. A subsidiary company is a company, where the parent company has dominant influence in the subsidiary company. This also means that the parent company has the largest share of the subsidiary company voting rights. A company is a subsidiary company if another company owns more than 50% of the company s share capital. If a company owns another company with exactly 50% of the share capital, it is called a joint venture company. A joint venture is, if several companies join together and manages and operates a company. The Danish and the international laws require that another company should be recognized in the consolidated annual accounts if the parent company has dominant influence in the subsidiary company. In the Danish law it is the so-called retail rules that dictate that the subsidiary companies, should be consolidated if the parent company has the dominant influence of the subsidiary company. In international law, it is IAS 27 which describes these provisions. There are different perceptions of how a consolidated annual account should be presented. This is the proprietary theory, the entity theory, the parent company theory and the modified parent company theory. The different between these theories is to whom the consolidated annual account is targeted. The theories that are mostly used in the consolidated annual accounts are the proprietary theory and the entity theory, because the proprietary theory reports to inform the parents companies owners and the entity theory reports of the group as a whole and. ~ 3 ~

4 There is various reasons way a number of companies wish to form a group. This may be that the companies want to have the economic overhand. It also may be that companies wish to supply products to each other, or want to achieve a profit through diversification. This is just some of the reasons of way companies join together in a group. It is not always clear why companies choose to form a group. Many of the benefits businesses receive from a group can also be achieved if companies work together, the problem is simply that if the companies working closely together they can be regarded as being in the same group, which forces the companies to consolidated the companies together to one accounting. At the formation of a group there can occur several dangers. The companies that are forming a group, can often lose track of the group, this can lead to the parent company can lose control over the administrative costs. There can be various companies cultures, it is often a problem if the parent company bay the subsidiary company from another company. It is not as big as a problem if the parent company is founder of the subsidiary company. The directors of the parent company can influence the management of the new subsidiary company. The consolidated annual accounts have to show the stakeholders the overall financial position and performance of the group. A group serves two purposes: 1. Synthesising information already available in other accounts 2. To describe the situation as they were when the group is an accounting unit The tow purposes addressed three different groups, it is: 1. The management group 2. The parent companies interest group 3. The subsidiary companies interest group The management group can in principle obtain the information they need about the consolidated annual accounts through the bookkeeping. But a consolidated annual account shows the overall position of the company s economic statement the bookkeeping does not show any results before it has been processed. The management team can therefore still get some information out of the consolidated annual account even though they have access to the bookkeeping. ~ 4 ~

5 The parent company s interest group gets a great deal out of the information obtained by the consolidated annual account. The information in the consolidated annual account shows how strong the group and that is important for the parent company s owner. Subsidiary company s interest group, don not get much information out of the consolidated annual accounts because the consolidated annual account do not address them. This is often the minority shareholders that are the subsidiary company s interest group. The minority do not receive anything from the consolidated annual accounts because they have no influence on accounting. A group is exempt from prepare a consolidated annual accounts if they meet the condition of the årsregnskabsloven 110. There is a fundamental logic behind a group that is: a group comprising the parent companies and its subsidiary companies. A group is viewed as an accounting unit, account must be based on the idea that the group represents one economic unit. It should also appear in the consolidated annual account what the consolidated companies have sold to companies outside the group and what the group's total debtor and debt to outside companies is. The accounts must not include sale, debtor and debts in the consolidated annual accounts which are between the companies that form part of the group. The consolidated annual accounts are prepared by accounting entries will be added up one by one, then the consolidated annual accounts, for example, shows the total turnover. The group's accounting records are eliminated when the company's accounts are consolidated. All internal trades should be eliminated when the company prepare consolidated annual accounts. The Danish årsregnskabslov requires credit and debt between firms should be eliminated, income and expenses arising from transactions between companies should also be eliminated, and finally, the profits and losses arising from transactions between companies also should be eliminated. If the removal creates unnecessary costs for the parent company, the parent company don t have to eliminate the internal costs. There may also be adjustments to the consolidated annual accounts if companies in the group ~ 5 ~

6 do not have the same accounting policies. It is the parent company's accounting policy that is the accounting policy that is to be used in the consolidated annual accounts. When the consolidated annual accounts have to be prepared, the following eliminations have to be made: 1. Reconciliation of accounts 2. Elimination of internal debt and the debtor plus interest 3. Elimination of internal profit debt 4. Purchase revaluation of subsidiary company acquired identifiable assets and liabilities at fair value at the time of purchase and the subsequent adjustment of these values 5. The elimination of internal trade in goods turnover and profit there on 6. The elimination of internal trade in assets and profit of this 7. Resulting corrections to the deferred tax balance sheet and the estimated tax in the income 8. Excretion of minority share in subsidiary companies 9. Incorporation of goodwill and depreciation there on When the above list is reviewed consolidated annual accounts is almost ready to be posted to Erhvervs og Selskabsstyrelsen, the only thing missing is the consolidation of equity. Consolidation of equity is as simple as the elimination of net sales. The entries under the capital should be merged into the items they belong to. Equity can be measured in three ways: - The equity method - The cost method - The Fair value method The group must decide which of the methods they want to measure equity after. When the group has made its decision the consolidated annual accounts is ready to submit the consolidated annual accounts to Erhvervs og Selskabsstyrelsen. ~ 6 ~

7 2 Indledning Når et moderselskab opkøber eller stifter datterselskaber, kan det til sidst blive så uoverskueligt for moderselskabet at overskue koncernens finansielle stilling, at det kan blive nødvendigt at udarbejde et regnskab for den samlede koncern. Et moderselskab kan dog ikke altid selv vælge, om det ønsker at udarbejde et regnskab for den samlede koncern. Ifølge årsregnskabslovens 109 skal en modervirksomhed aflægge koncernregnskab, hvis det er et aktie- eller anpartsselskab. Da de fleste modervirksomheder falder ind under denne betingelse, skal virksomheden benytte en af de undtagelser, der er angivet i årsregnskabslovens 110 til stk. 2 angiver dog, at virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D eller som er børsnoterede, ikke kan blive omfattet af undtagelsesreglerne i 110 og 112. Undtagelserne i 110 angiver at en modervirksomhed kan undlade at udarbejde et koncernregnskab, hvis koncernen på hinanden to følgende år ikke overskrider to af følgende betingelser: 1. En balancesum på 29 mio. kr. 2. En nettoomsætning på 58 mio. kr. eller 3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Punkt 1 og 2 skal beregnes på baggrund af alle koncernvirksomhedens balancesummer og nettoomsætninger. Der kan dog være grunde til, at en modervirksomhed ikke kan konsolidere en dattervirksomhed ind i koncernregnskabet. Dette kan blandt andet være: 1. Den er en dattervirksomhed og betydelige, og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse 2. Den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger 3. Den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller 4. Den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt ~ 7 ~

8 udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogle af sine dattervirksomheder 1 Hele ideen med at modervirksomheder skal udarbejde koncernregnskaber, er at vise koncernens samlede finansielle stilling samt koncernens balance. Men det er ikke kun for modervirksomhedens skyld, at der skal udarbejdes et koncernregnskab. Virksomhederne i en koncern kan handle sammen på samme vilkår som andre virksomheder der ikke har tilknytning til hinanden. Dette gør, at virksomhederne i koncernen kan oparbejde urealistiske gode regnskabsmæssige resultater, hvis selskaberne bliver konsolideret, uden der bliver foretaget korrektion for internt oparbejdede avancer. Denne elimineringsproces er blevet indført for at undgå lignende sager som blandt andet Enron-skandalen. Enrons mest frugtbare regnskabsfidus var at handle med formelt uafhængige virksomheder. Dette gjorde, at Enron havde nogle rigtige gode regnskabsmæssige resultater. Enron-skandalen gjorde, at der kom en bred definition af, hvornår en undervirksomhed er en dattervirksomhed. En overvirksomhed bliver modervirksomhed, hvis den besidder mere end 50 % af aktiekapitalen, eller hvis overvirksomheden har en bestemmende indflydelse der gør at overvirksomheden reelt set har 100 % kontrol over undervirksomheden. 2.1 Emne HD afhandlingens overordnede emne er udarbejdelse af koncernregnskaber. Besvarelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvad en koncern er, herunder en beskrivelse af hvordan årsregnskabsloven definerer en modervirksomhed, dattervirksomhed, en tilknyttet virksomhed og en associeret virksomhed. Der vil ligeledes være en beskrivelse af de forskellige koncernopfattelser, modervirksomheden kan vælge imellem, når en dattervirksomhed skal konsolideres ind i koncernregnskabet. Besvarelsen vil ligeledes indeholde en gennemgang af de problemer der kan opstå i forbindelse med konsolidering af dattervirksomheder ind i modervirksomhedens koncernbalance og koncernresultatopgørelse, samt en beskrivelse af hvilke processer virksomheden skal gennemgå for at konsolidere en dattervirksomhed ind i 1 Årsregnskabsloven 114 stk. 2 ~ 8 ~

9 koncernregnskabet. Besvarelsen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af, hvilke motiver der kan ligge bag ved udarbejdelsen af et koncernregnskab. Til sidst vil besvarelsen indeholde et eksempel på, hvordan et koncernregnskab skal udarbejdes, samt en analyse af hvordan de forskellige indregningsmetoder bevirker koncernregnskabet. 2.2 Formål Formålet med denne opgave er at kunne give opgavestiller en begrundet og velovervejet besvarelse af, hvordan en modervirksomhed skal udarbejde et koncernregnskab, herunder hvilke processer der skal gennemgås i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Formålet er ligeledes at give opgavestiller en analyse af, hvordan de forskellige indregningsmetoder kan påvirke koncernregnskabet. Formålet er også at introducere opgavestiller til, hvad en koncern er, og hvilke selskaber der bliver omfattet af koncernregnskabspligten. Dette løses ved hjælp af nedenstående problemformulering. 2.3 Problemformulering For at kunne løse formålet med opgaven, vil der i løbet af opgaven blive besvaret følgende spørgsmål: 1. Hvad er en koncern? 2. Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? 3. Hvad indeholder et koncernregnskab? 4. Hvordan udarbejdes et koncernregnskab? 2.4 Teorivalg I besvarelsen vil teorien i årsregnskabslovens 109 til og med 128 blive benyttet til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen. Bestemmelserne i regnskabsvejledning nr. 18 vil ligeledes blive benyttet til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen. Teorien i årsregnskabsloven vil blive benyttet da den er den grundlæggende lov virksomheder skal benytte når de skal udarbejde årsregnskabet efter den danske lovgivning. ~ 9 ~

10 Spørgsmål 1 skal give opgavelæser en fornemmelse af hvad en koncern er, ud fra årsregnskabslovens definitioner i bilag 1, altså en definition af hvad en modervirksomhed, en associeret virksomhed, en dattervirksomhed, en tilknyttede virksomhed og en koncernvirksomhed er. Besvarelsen af hvad en koncern er, skal også indeholde en gennemgang af de forskellige koncernopfattelser der kan opstå i forbindelse med koncerndannelse. Der skal i spørgsmål 2, gives den beskrivelse af hvilke motiver der kan ligge bag en koncerndannelse. Spørgsmålet skal også beskrive hvilke interessegrupper der kan være i en koncern, altså hvile grupper der kan få gavn af, at der bliver udarbejdet et koncernregnskab. Der vil også blive behandlet hvorfor et koncernregnskab bliver betragtet som et supplerende regnskab og hvordan reglerne er omkring koncernregnskabspligt, fritagelser og udeholdelser. Der vil i spørgsmål 3 blive foretaget er beskrivende gennemgang af hvilke elimineringsprocesser et moderselskab skal gennemgå for at konsolidere datterselskaber ind i koncernen. Der vil ligeledes blive gennemgået et meget forenklet eksempel på konsolideringen af et datterselskab, herunder indregning og eliminering af nettoomsætning i koncernregnskabet. Equity-metoden vil ligeledes bliver beskrevet, blandt andet hvornår equity-metoden skal anvendes til indregning og hvornår der skal anvendes en af de andre indregningsmetoder, som årsregnskabsloven tillader. Der skal i spørgsmål 4 anvendes den foregående beskrevne teori til at udarbejde til koncernregnskab. Dette vil gøres ved at opstille de pågældende virksomheder, koncernen består af, op i et Excel regneark for at få et overblik over hvilke elimineringer der skal foretage i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Der bliver derefter foretaget elimineringen hvilket er vist i regnearket og der er foretaget er beskrivelse af elimineringsbevægelserne i opgaven. Der vil til sidst foretages en opsamling af hvilke konsekvenser elimineringerne har haft på koncernregnskab og hvordan det endelige koncernregnskab kommer til at se ud. ~ 10 ~

11 2.5 Afgrænsning Opgavens hoved fokusområde er de danske regler omkring udarbejdelse af koncernregnskabet. Der vil være enkelte steder i opgave hvor de internationale regler omkring udarbejdelse af koncernregnskaber vil blive beskrevet, det er dog kun de steder hvor de internationale regler er forskellige fra de danske regler. De eksempler der fremgår af opgaven vil være fiktive, men dog tage udgangspunkt i virkelige selskaber, så opgavelæser ikke kan drage paralleller med virkelige selskaber. De selskaber der er benyttet til eksemplet er omdøbt, det er kun regnskabstallene, selskabernes hovedaktivitet og koncernkonstruktionen der bliver benyttet uden ændringer. I det eksempel der er udarbejdet i opgave, er det kun den danske lovgivning der vil blive benyttet. Den internationale lovgivning vil ikke blive taget i betragtning, da den virksomhedssammenslutning der bliver benyttet ikke bliver omfattet af de internationale standarder. ~ 11 ~

12 3 Interessentanalyse En interessentanalyse er en analyse af de interessenter, der kunne have en fordel ved at påvirke opgaven i en bestemt retning, så opgaven opfylder denne interessents synspunkter, forventninger og krav til opgavens resultat. De forskellige interessenter kan desuden have forskellige forventninger til sprogbruget i opgaven. Interessentanalysen udarbejdes derfor for at styre opgaven i den rigtige retning, samt for at sikre, at opgavens problemformulering kommer i centrum. 3.1 Interessenter Interessenter er forskellige personer eller organisationer, der kan påvirke eller kan blive påvirket af andres beslutninger og handlinger. Der findes mange forskellige interessenter. I denne opgave er der én interessentgruppe, projektopgavens interessenter. Nogle af interessenterne er kun interesseret i opgaven, medens andre interessenter ikke er interesseret i opgaven. I denne analyse ses der på interessenter, der har betydning for opgavens udarbejdelse, sprogbrug samt konklusioner. De vigtigste interessenter for denne opgave er: - Jane Thorhauge Moellmann, vejleder ASB samt Handelshøjskolen i Århus - Seminar opgavens forfatter Jane Thorhauge Moellmann og ASBs forventninger og krav til denne rapport, antages ud fra den opgaveformulering der er udarbejdet. Det antages, at Jane Thorhauge Moellmann og ASB ønsker en rapport, der er udarbejdet på baggrund af kendte analyser metoder samt teori heromkring. Forfatteren, som skriver seminar opgaven, skal tage hensyn til forventninger og krav fra Jane Thorhauge Moellmann og ASB. Det er dog først og fremmest forventninger og krav fra Jane Thorhauge Moellmann, der skal tages i betragtning, når opgaven skal udarbejdes. ~ 12 ~

13 4 Hvad er en koncern? En koncern kan defineres som en økonomisk sammenslutning af virksomheder. Der er tale om et koncernforhold, når en modervirksomhed har kontrol over undervirksomhederne, og at modervirksomheden og undervirksomhederne kan have en fælles ledelse. Denne kontrol opnås normalt ved, at modervirksomheden ejer kapitalandele i undervirksomheden, som giver modervirksomheden stemmemajoriteten eller bestemmende indflydelse i undervirksomheden. Årsregnskabslovens bilag 1 indeholder en række definitioner vedrørende koncerner, dette er: Koncernvirksomhed: en modervirksomhed og dens dattervirksomheder. Modervirksomhed: en virksomhed, som 1. Besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed, 2. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmer i den anden virksomheds øverste ledelsesorgan, 3. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne, 4. Er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller 5. Besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse. Associeret virksomhed: en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomhed besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomheden driftsmæssige og finansielle ledelse. En ~ 13 ~

14 virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 procent eller mere af stemmerettighederne. Dattervirksomhed: en virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de 5 ovennævnte forbindelser, se under modervirksomhed. Tilknyttet virksomhed: en virksomheds dattervirksomhed, den modervirksomhed og dennes dattervirksomhed 2. I praksis er en virksomhed, modervirksomhed fordi den via ejerskab af dattervirksomhedens aktier har stemmemajoriteten jf. punkt 1 i definitionen af en modervirksomhed. En virksomhed er stort set aldrig modervirksomhed ved alene at opfylde definitionen i punkt 2 til 5. Det skal dog nævnes, at det grundlæggende kriterium i lovens definition af en modervirksomhed er den bestemmende indflydelse over dattervirksomheden. Dette betyder, at hvis to virksomheder i fællesskab ejer en undervirksomhed, hvor hver virksomhed har 50 % af stemmerettighederne, er der ikke tale om en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed. Der er tale om et jointventure. Et joint-venture er, når to virksomheder går sammen og er fælles om alle forhold vedrørende undervirksomheden. Det vil sige en fælles ledet virksomhed. At det grundlæggende kriterium for modervirksomheden er bestemmende indflydelse fremgår blandt andet af detailbestemmelserne i årsregnskabsloven der fastslår, at ved opgørelsen af stemmerettigheder skal medregnes både de rettigheder, som modervirksomheden ejer direkte og de stemmerettigheder som modervirksomheden ejer via andre dattervirksomheder. Det skal ligeledes nævnes, at en virksomhed kan eje hovedparten af stemmerettighederne uden at besidde hovedparten af indskudskapitalen, forholdet kan ligeledes være omvendt. 2 Årsregnskabsloven bilag 1 ~ 14 ~

15 Hvis en virksomhed skal aflægge koncernregnskab efter internationale regnskabsstandarder, skal disse aflægges efter IAS 27. IAS 27 har en strengere definition af, hvilke virksomheder der skal indregnes i forbindelse med udarbejdelse af koncernregnskabet. Ifølge IAS 27 skal en virksomhed, i nogle tilfælde, konsolidere en formelt uafhængig samarbejdspartner, selv om modervirksomheden næsten ikke ejer nogle aktier med stemmeret i samarbejdspartnernes virksomhed. Samarbejdsparternes virksomhed skal indregnes i koncernen, hvis modervirksomheden har hovedparten af de økonomiske fordele i samarbejdsparternes virksomhed, som følge af specielle kontrakter eller andre forhold. Det er ikke altid, at virksomheder skal aflægge koncernregnskab efter internationale standarder, se nedenstående skema for hvilke regler koncerner og moderregnskaber skal udarbejdes efter: Regnskabstype og situation Koncernregnskabet, når moderselskabet ikke er børsnoteret Koncernregnskabet, når moderselskabet er børsnoteret Moderselskabsregnskabet, når moderselskabet ikke er børsnoteret Moderselskabsregnskabet, når moderselskabet er børsnoteret Reguleringsgrundlag Årsregnskabsloven Fra og med år 2005-regnskabet: IAS ere og IFRS ere, herunder specielt IAS 27 den internationale regnskabsstandard om koncernregnskabspligten, og IFRS 3 standarden om koncernregnskabsmetoder. Årsregnskabsloven Senest fra år 2009: IAS 27 koncernregnskaber og regnskabsmæssig behandling af investeringer i dattervirksomheder samt IAS 28 Regnskabsmæssig behandling af investeringer i associerede virksomheder. Ifølge disse standarder skal equitymetoden anvendes i koncernregnskabet på kapitalandele i associerede virksomheder. Derimod må equity-metoden ikke anvendes på kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder i selskabsregnskabet, hvilket årsregnskabsloven tillader. 3 3 Peder Fredslund Møller, Introduktion til koncernregnskaber side 15 ~ 15 ~

16 4.1 Koncernopfattelser Når det er fastlagt, at der foreligger et koncernforhold mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, kan der opstå forskellige opfattelser af, hvilket ejerforhold der er tale om, og dermed også hvilke oplysninger koncernregnskabet skal indeholde. Disse opfattelser bliver aktuelle, når modervirksomheden ejer mindre end 100 % af dattervirksomheden. Det er ved behandlingen af minoritetsinteresser, der kan opstå uenighed omkring koncernregnskabsopfattelsen. Der findes fire forskellige koncernregnskabsopfattelser, dette er: ejeropfattelsen, moderselskabsopfattelsen, den modificerede moderselskabsopfattelse og enhedsopfattelsen Ejeropfattelsen 4 Udgangspunktet for ejeropfattelsen er, at koncernregnskabet overordnet tjener til at informere modervirksomhedens ejer omkring koncernens finansielle stilling og resultat. Det skal dog bemærkes, at dette kun er gældende for den andel af dattervirksomheden, modervirksomheden besidder. Det vil sige, at det der skal konsolideres ind i modervirksomhedens koncernregnskab, er den andel som modervirksomheden har købt af en dattervirksomhed. En virksomhed er som tidligere nævnt dattervirksomhed, når den direkte eller indirekte har en af de fem nævnte forbindelser på side 10. Hvis der for eksempel er købt 85 % af et selskabs aktiekapital, er det kun 85 % af dagsværdien af datterselskabets aktiver og passiver, der indgår i koncernselskabsbalancen. Ydermere vil der kun skulle indregnes 85 % af datterselskabets indtægter og omkostninger i koncernregnskabsresultatopgørelsen. Denne indregningsmetode kaldes også for pro rata konsolidering. Da der ud fra pro rata konsolideringsmetoden kun indgår moderselskabets ejerandel af datterselskabet, indgår der selvfølgelig ikke minoritetsinteresser i koncernregnskabet. Ved anvendelse af pro rata konsolideringen bliver minoritetsinteresserne fuldstændig ignoreret i koncernregnskabet. Der kan dog være et problem med denne indregning. Der kan argumenteres for, at hele værdien af dattervirksomheden skal indregnes, da modervirksomheden reelt set har hele råderetten over dattervirksomhedens aktiver, 4 Joe B. Hoyle, Advanced accounting side 195 til 196 ~ 16 ~

17 passiver og regnskabsmæssige resultat. Udover det først nævnte problem, kan der sættes spørgsmålstegn ved informationsværdien af den kunstige opdeling af dattervirksomhedens aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat, da de enkelte poster bliver delt op i majoritetens og minoritetens andel. Ifølge årsregnskabslovens 124 tillader årsregnskabsloven ikke, at en modervirksomhed pro rata konsoliderer en dattervirksomhed. Der er dog en undtagelse til 124 stk. 1, dette er 124 stk. 2 der tillader modervirksomheden at pro rata konsoliderer, hvis der er tale om joint ventures Enhedsopfattelsen 5 Ifølge enhedsopfattelsen rapporteres der for koncernen som en enhed. Der skal ved denne opfattelse ikke foretages opdeling af datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat efter ejerandel. Ved enhedsopfattelsen er det afgørende for om der foretages konsolidering eller ej, om modervirksomheden har bestemmende indflydelse eller ej. Ved bestemmende indflydelse menes der, at modervirksomheden, kontrollerer alle datterselskabets ressourcer, og de andre minoritetsaktionærer har ikke direkte indflydelse på virksomheden. Datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat bliver derfor også indregnet fuldt ud i koncernregnskabet. Der skal dog tages højde for eventuelle interne avancer. I modsætning til ejeropfattelsen elimineres al intern avance i enhedsopfattelsen. Et argument for denne eliminering er, at koncernregnskabet ikke bliver udarbejdet af hensyn til minoriteten. Minoritetsaktionærerne må benytte sig af det separate regnskab for datterselskabet. Datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat skal ud fra ovenstående, indregnes 100 % i koncernregnskabet, selvom modervirksomheden kun ejer 85 % af datterselskabet. Denne 100 % indregning af dattervirksomhedens aktiver og passiver, uanset modervirksomhedens ejerandel, gør, at der ved indregningen opstår en ubalance, da der bliver indregnet mere end den erlagte købesum. Konsekvensen af dette må derfor blive, at der indregnes en minoritetsinteresse. Placeringen af minoritetsinteressen vil blive under koncernegenkapital, som en særskilt post. Denne placering hænger sammen, med at minoritet trods alt ejer en lille del af koncernen. Der vil ligeledes være en post i resultatopgørelsen der fraregner minoriteternes andel af datterselskabets resultat. 5 Joe B. Hoyle, Advanced accounting side 196 til 199 ~ 17 ~

18 4.1.3 Moderselskabsopfattelsen 6 Moderselskabsopfattelsen er en blanding af ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen, moderselskabsopfattelsen bygger på de grundlæggende forudsætninger i ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen. Moderselskabsopfattelsen tager udgangspunkt i, at koncernregnskabet primært bliver udarbejdet til moderselskabets aktionærer, hvilket også er udgangspunktet i ejeropfattelsen. Hertil antages også, at moderselskabets kontrol med datterselskabet giver kontrol over alle datterselskabets ressourcer, hvorfor værdi en ikke kan deles ud på ejerandele, hvilket er udgangspunktet i enhedsopfattelsen. Som følge af de grundlæggende forudsætninger i moderselskabsopfattelsen, betragtes den bogførte værdi af datterselskabets poster og købspris betalt af moderselskabet som forskellige dele. Den bogførte værdi af datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat antages at være udelelig. Derimod er den merpris som moderselskabet er villig til at betale for datterselskabet, at betragte som en ekstra omkostning for moderselskabet i forbindelse med købet af datterselskabet. Dette fører til, at moderselskabets andel af købsomvurderingen af aktivet eller passivet indregnes i koncernbalancen. Der er ved denne opfattelse ikke enighed om, hvordan minoritetsinteressen skal behandles, når hele datterselskabet bliver konsolideret ind i moderselskabets koncernregnskab. Nogle mener, at minoritetsinteressen skal have en særskilt post under koncernegenkapital. Andre mener, at minoriteterne ikke kan betragtes som ejere af koncernen. Derfor mener de, at minoritetsinteressen ikke skal tages med i koncernens egenkapital, men derimod skal placeres i ingenmandsland mellem egenkapitalen og forpligtelserne Den modificerede moderselskabsopfattelse Den modificerede moderselskabsopfattelse må antages at være den koncernopfattelse, der bliver benyttet ved konsolidering af datterselskaber i danske koncernregnskaber 7. Den danske regnskabsvejledning 18 kræver en fuld købsomvurdering af de identificerbare aktiver og forpligtelser. Regnskabsvejledningen kræver, at de aktiver og forpligtelser, der er indregnet, skal måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. 6 Joe B. Hoyle, Advanced accounting side 199 til Regnskabsvejledning 18 punkt 55 ~ 18 ~

19 Minoritetens interesser skal dermed måles til minoritetens andel af dagsværdien af de indregnede værdier. 4.2 Sammenfatning En koncern er en økonomisk sammenslutning af virksomheder. Der opstår en koncernforbindelse, når en virksomhed ejer over 50 % af en anden virksomhed. Der er forskellige definitioner på, hvad en virksomhed er. Ifølge årsregnskabsloven er der 5 definitioner på, hvad en virksomhed kan være i et koncernforhold. Dette er: associerede virksomhed, dattervirksomhed, tilknyttet virksomhed, modervirksomhed og koncernvirksomhed. Der er ligeledes virksomheder, der betragtes som joint ventures. Dette er, når to eller flere virksomheder ejer en virksomhed, hvor fordelingen af ejerforholdet er lige mellem virksomhederne. Når koncernforholdet er blevet fastlagt, kommer koncernopfattelsen i betragtning. Koncernopfattelsen kommer kun på tale, hvis moderselskabet ikke ejer et datterselskab 100 %, hvor der er minoritetsinteresser i underselskabet. Der er fire koncernopfattelser. Dette er: ejeropfattelsen, enhedsopfattelsen, moderselskabsopfattelsen og den modificerede moderselskabsopfattelse. Ved ejeropfattelsen anses koncernregnskabet overordnet at tjene til at informere modervirksomhedens ejer omkring koncernens finansielle stilling og resultat. Dette gælder dog kun ved den del af datterselskabet, som moderselskabet ejer. Ved enhedsopfattelsen rapporteres der for koncernen som en enhed. Der skal ved denne opfattelse ikke foretages opdeling af datterselskabets aktiver, passiver og regnskabsmæssige resultat efter ejerandel. Ved enhedsopfattelsen er det afgørende for om der foretages konsolidering eller ej, om modervirksomheden har bestemmende indflydelse eller ej. Moderselskabsopfattelsen er en blanding af ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen. Denne opfattelse tager udgangspunkt i, at koncernregnskabet primært bliver udarbejdet til moderselskabets aktionærer, hvilket også er udgangspunktet i ejeropfattelsen. Det antages også, at moderselskabets kontrol med datterselskabet giver kontrol over alle datterselskabets ressourcer, hvorfor værdi ikke bliver delt ud på ejerandele, hvilket er udgangspunktet i enhedsopfattelsen. Den modificerede moderselskabsopfattelse er den opfattelsesmetode der bliver brugt, når et datterselskab skal konsolideres ind i en koncern. ~ 19 ~

20 5 Hvorfor skal der udarbejdes et koncernregnskab? Der findes forskellige motiver til, at en række virksomheder ønsker at danne en koncern. Der findes også forskellige koncernstrukturer. Der er koncernstrukturer, hvor modervirksomheden direkte eller indirekte ejer alle datterselskaberne i koncernen 100 %, se figur 1. Der kan også være koncernstrukturer, hvor moderselskabet ikke ejer alle datterselskaber i koncernen 100 %, se figur 2. Moderselskab A/S 100 % 100 % 100 % Datterselskab 1 Datterselskab 2 Datterselskab 3 Datter Datter % Figur 1 Moderselskab A/S 100 % Holding A/S Minoritetsaktionær 100 % Datterselskab A/S 60 % Datterselskab A/S 40 % Figur Motiver til koncerndannelse Der kan være mange forskellige motiver bag dannelse af en koncern. Dette kan for eksempel være følgende motiver: 1. Opnåelse af en komplementaritetsgevinst, også kaldet en vertikal koncern. I en vertikal koncern supplerer de forskellige virksomheder i koncernen hinanden ~ 20 ~