Informationsværdi af koncerners regnskaber - som følge af indførelsen af IFRS 3 samt ajourføringen af IAS 27 og IAS 28

Transkript

1 Institut for regnskab, finansiering og logistik Cand.merc.aud. hovedopgave Forfattere: Casper Kramme Jepsen Henrik Berring Rasmussen Vejleder: Peder Fredslund Møller Informationsværdi af koncerners regnskaber - som følge af indførelsen af IFRS 3 samt ajourføringen af IAS 27 og IAS 28 Handelshøjskolen i Århus 2005

2 Informationsværdi af koncerners regnskaber Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Disponering Kilde- og litteraturgrundlag Regulering af koncerners regnskabsaflæggelse Koncernbegrebet Definitioner Dattervirksomheder Associerede virksomheder Koncernregnskabsopfattelser Ejeropfattelsen Enhedsopfattelsen Moderselskabsopfattelsen Den modificerede moderselskabsopfattelse Sammenfatning Informationsværdi Målsætningen med regnskaber Regnskabers interessenter Kvalitative egenskaber IASBs kvalitative egenskaber Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Sammenfatning Ændringer som følge af indførelsen af IFRS Regnskabsmetode for virksomhedssammenslutninger Analyse af ændringen Overtagelsesmetoden Sammenlægningsmetoden Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Betydning for regnskaber og nøgletal Ændring i informationsværdi Sammenfatning Indregning af identificerbare aktiver og overtagne forpligtelser Hensatte forpligtelser til omstrukturering Analyse af ændringen Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Eventualforpligtelser Analyse af ændringen Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Immaterielle aktiver Analyse af ændringen Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien...62

3 Informationsværdi af koncerners regnskaber Indholdsfortegnelse Sammenfatning Måling af identificerbare aktiver og overtagne forpligtelser Analyse af ændringen Fuld købsomvurdering Købsomvurdering kun af moderselskabets andel Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Sammenfatning Efterfølgende behandling af goodwill Analyse af ændringen Nedskrivningstest Afskrivning over åremål Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Sammenfatning Negativ goodwill Analyse af ændringen Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Sammenfatning Ændringer som følge af ajourføringen af IAS 27 og IAS Værdiansættelse af datter- og associerede virksomheder i overvirksomhedens regnskab Analyse af ændringen Indregning til kostpris Indregning til dagsværdi Indregning efter indre værdis metode Vurdering af ændringens betydning for informationsværdien Betydning for regnskaber og nøgletal Ændring i informationsværdi Sammenfatning Koncernregnskabspligt og virksomheder omfattet af konsolideringen Analyse af ændringerne Vurdering af ændringernes betydning for informationsværdien Sammenfatning Konsolideringsprocedurer Analyse af ændringerne Vurdering af ændringernes betydning for informationsværdien Sammenfatning Konklusion English summary Litteraturliste Bilag...136

4 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning 1. Indledning Koncerners regnskabsaflæggelse, herunder den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger, samt konsoliderede regnskaber i det hele taget, har gennem tiden været tillagt vidt forskellig betydning. Også på tværs af landegrænser har der været lagt forskellig vægt på koncernregnskabet og de enkelte virksomheders egne regnskaber. Eksempelvis offentliggøres koncernregnskaber sjældent i visse lande, mens der i andre lande stort set udelukkende fokuseres på koncernregnskaberne 1. Denne forskellighed må nødvendigvis bunde i forskellige opfattelser af koncerners regnskabers informationsværdi her kan eksempelvis nævnes den amerikanske regnskabsstandard Financial Accounting Standard (FAS) 94 Consolidation of All Majority-Owned Subsidiaries, der indledningsvis fastslår, at konsoliderede regnskaber giver mere nyttig information end separate regnskaber, og i modsætning hertil fremfører den australske regnskabsteoretiker R. J. Chambers, at koncernregnskaber ikke tjener noget formål 2. Som hjælp til at tolke, hvad informationsværdi egentlig dækker over, har f.eks. The International Accounting Standards Board (IASB) og Financial Accounting Standards Board (FASB) gennem deres begrebsrammer fremsat bud på, hvilke kvalitative karakteristika, der giver regnskaber informationsværdi for brugerne 3. Ydermere har der gennem tiden også været foretaget forskellige empiriske undersøgelser, der forsøger at afdække, hvorvidt regnskabsbrugere tillægger bestemte karakteristika ved regnskabsaflæggelsen betydning. Det interessante herved er, at metoder og teknikker for regnskabsaflæggelsen kan vurderes i forhold til disse karakteristika, og derved kan informationsværdien af disse metoder vurderes. Som et led i bestræbelserne på at efterleve interessenternes krav om øget informationsværdi af regnskaber generelt, samt et overordnet mål for IASB om at forbedre de eksisterende internationale regnskabsstandarder og derved at øge den internationale ensretning af regnskabsreguleringen 4, er en række standarder blevet opdateret og nye er kommet til. Standarderne benævnes International Accounting Standards (IAS) og International Financial Reporting Standards (IFRS). I relation til koncerners regnskaber er specielt opdateringen af IAS 27 Koncernregnskaber og separate 1 Hoyle (1991) side Fedders (1993) side IASBs begrebsramme afsnit 24 ff samt SFAC 2 4 IASBs begrebsramme indledning - 1 -

5 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning regnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder af interesse. Begge disse standarder skal anvendes ved regnskabsperioder, der begynder d. 1. januar 2005 eller senere. Ydermere spiller udstedelsen af IFRS 3 Business Combinations til erstatning af IAS 22 om samme emne en væsentlig rolle. IFRS 3 blev udstedt d. 31. marts 2004 med ikrafttrædelse samme dato. Formålet med opdateringen af disse standarder har bl.a. været at reducere eller eliminere forskellige alternative metoder, redundans og konflikter standarderne imellem, samt at behandle nogle konvergensproblemer bl.a. med FAS Problemstilling Ajourføringen af IAS 27 har haft som mål at reducere de alternative muligheder dels for behandlingen af dattervirksomheder i koncernregnskabet og dels for behandlingen af kapitalandele generelt i overvirksomhedens eget regnskab 6. Hvad angår IAS 28, har hovedformålet her været at reducere muligheden for anvendelse af indre værdis metode ved behandling af investeringer i associerede virksomheder i overvirksomhedens eget regnskab 7. Endelig har IFRS 3 erstattet IAS 22 med henblik på en international ensretning, for derved at leve op til konvergenskravet omkring forbud mod sammenlægningsmetoden ved virksomhedssammenslutninger i USA, Australien og Canada. Forbuddet menes dels at ville øge sammenligneligheden af koncernregnskaber på tværs af landene, dels at ville mindske risikoen for regnskabsmanipulation som følge af muligheden for anvendelse af forskellige metoder med vidt forskellige konsekvenser ved transaktioner med lignende substans 8. Ydermere er der med IFRS 3 forsøgt en international ensretning med hensyn til behandlingen af goodwill og andre immaterielle aktiver opstået som følge af en virksomhedssammenslutning. De nævnte standarder er som nævnt allerede trådt i kraft tilbage står så spørgsmålet om, og i hvilket omfang, ændringerne vil få indflydelse på informationsværdien af koncerners regnskaber. 5 IAS 27 afsnit IN2 (ajourført 2004) og IAS 28 afsnit IN2 (ajourført 2004) 6 IAS 27 afsnit IN3 (ajourført 2004) 7 IAS 28 afsnit IN3 (ajourført 2004) 8 IFRS 3 afsnit IN

6 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning 1.2 Problemformulering De reviderede udgaver af IAS 27 og IAS 28, samt indførelsen af IFRS 3 medfører utvivlsomt ændringer i koncernvirksomheders regnskabsaflæggelse. På denne baggrund er det interessant at undersøge følgende: Hvilke væsentlige ændringer for regnskabsaflæggelsen medfører indførelsen af IFRS 3, samt ajourføringen af IAS 27 og IAS 28? Medfører disse ændringer øget og/ eller mindsket informationsværdi af koncernvirksomhedernes regnskaber særskilt og samlet set? Besvarelsen af disse hovedspørgsmål kræver en række forhold afklaret. Det vil sige, der opstår en række underspørgsmål, der skal besvares, før hovedspørgsmålene kan besvares: Hvilke virksomheder er omfattet af de nævnte ændringer i den internationale regulering af koncerners regnskaber? Hvilke tilknytningsforhold kan der være tale om mellem virksomheder, og hvornår er der tale om en koncern? Hvorledes defineres informationsværdi dvs. hvad kræves af værdifuld information? Herefter kan analysen af de væsentlige ændringer i standarderne gribes an med særlig fokus på værdiansættelse af kapitalandele, samt behandlingen af goodwill og identificerbare aktiver og overtagne forpligtelser. Analysen vil blive foretaget ud fra en teoretisk gennemgang af krævede/ tilladte metoder og tilgange i de nugældende standarder sammenholdt med de tidligere gældende standarder. Denne gennemgang leder til vurderingen af den enkelte ændrings betydning for informationsværdien. Vurderingerne vil primært tage udgangspunkt i regnskabers kvalitative egenskaber og vil bl.a. inddrage egenkonstruerede taleksempler til belysning og sammenligning af de forskellige metoders talmæssige konsekvenser i regnskabet. 1.3 Afgrænsning Virksomhedssammenslutninger kan behandles på flere måder, herunder som joint venture selskaber. Disse er kendetegnet som fællesledede selskaber, hvor der oftest er to ejere, som hver ejer en lige - 3 -

7 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning del af selskabet. Joint venture selskaber er til trods for, at de kommer ind under gruppen af koncernselskaber, ikke interessante i henhold til problemformuleringen og vil derfor ikke blive behandlet. En virksomhedssammenslutning har mange konsekvenser både regnskabsmæssigt, skattemæssigt og selskabsretligt. I denne opgave er fokus udelukkende lagt på de regnskabsmæssige konsekvenser, da ændringerne af standarderne IAS 27 og IAS 28, samt indførelsen af IFRS 3 på ingen måde påvirker den skattemæssige eller selskabsretlige behandling af en virksomhedssammenslutning. Skattemæssige konsekvenser, herunder hensættelser til udskudt skat, vil således ikke blive berørt. Selskaber børsnoteret i Danmark skal, på baggrund af en EU-forordning, aflægge regnskab efter IAS/ IFRS for regnskabsår, der begynder d. 1. januar 2005 eller senere. For virksomheder, der ikke er børsnoterede, er der ikke krav om, at de internationale standarder skal følges. En virksomhed kan dog frivilligt vælge at følge standarderne, hvormed de vil være omfattet af de samme regnskabsmæssige krav som børsnoterede virksomheder 9. Udover bestemmelserne omkring de internationale standarder, skal alle danske erhvervsdrivende selskaber følge årsregnskabsloven (ÅRL), dog med visse undtagelser jf. ÅRL 1 stk. 3. Tidligere skulle virksomheder børsnoteret i Danmark følge de danske regnskabsvejledninger. Da problemformuleringen udelukkende vedrører ændringerne i de internationale standarder, behandles de danske regnskabsvejledninger ikke. Disse vejledninger er nu irrelevante, da de ikke længere skal følges af de børsnoterede selskaber. Årsregnskabsloven vil kun blive inddraget i begrænset omfang, da fokus er valgt lagt på de internationale standarder. Implementering af EU direktiver i dansk lovgivning vil heller ikke blive behandlet. I relation til koncernvirksomheder er der ofte tale om koncerner med datterselskaber i andre lande. Det kunne således være relevant at interessere sig for omregning af udenlandsk valuta, men da de omtalte standarder ikke omhandler metoderne for omregning af udenlandsk valuta i koncerners regnskaber, vil dette emne ikke blive berørt. 9 ÅRL 137 stk

8 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning 1.4 Disponering Kun visse danske virksomheders regnskabsaflæggelse vil blive påvirket af ændringerne i de internationale standarder. I henhold til disse ændringer er det relevant indledningsvist at få fastslået, hvilke virksomheder, der er påvirket heraf. Herunder er det endvidere relevant at få fastlagt, med hvilken hjemmel IAS/ IFRS regulerer koncerners regnskabsaflæggelse. Disse spørgsmål vil blive behandlet i kapitel 2. I såvel overvirksomheders egne regnskaber som i koncernregnskaber vil undervirksomheder blive indregnet på forskellig vis alt afhængig af forholdet mellem over- og undervirksomhed. Indregningen vil afhænge af overvirksomhedens ejerandel og/ eller om der er tale om betydende eller bestemmende indflydelse i undervirksomheden. Der skal derfor foretages en nærmere afgrænsning af de forskellige typer af ejer- eller indflydelsesforhold, der kan være tale om herunder hvad koncernbegrebet dækker over, samt hvilke opfattelser, der ligger bag koncernregnskabets udformning. Denne afgrænsning vil blive foretaget i kapital 3. I forbindelse med ikrafttrædelsen af de reviderede standarder, vil regnskabspraksis for koncernvirksomheder ændres. Det interessante i denne sammenhæng er således at undersøge, om informationsværdien af koncernvirksomheders regnskaber ændres. Således er det nødvendigt at fastslå, hvad informationsværdi for et regnskab er, bl.a. med udgangspunkt i IASBs begrebsramme. Regnskabet udarbejdes med henblik på at give information til en række interessenter. Herunder skal afklares, hvilke interessenter koncerners regnskaber henvender sig til og hvilken ændring i regnskabsinformationer som disse interessenter tillægger værdi. Dette vil blive gennemgået i kapitel 4. Selve etableringen af koncerner er også af betydning, og IFRS 3 omhandler netop koncernvirksomheders regnskabsaflæggelse ved virksomhedssammenslutninger. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at analysere konsekvenserne af de ændringer, der er kommet i forhold til den tidligere standard IAS 22. Herunder en kort gennemgang af hvilke teoretiske muligheder, der kan anvendes ved virksomhedssammenslutninger. Dermed vil det blive muligt at vurdere, hvilken betydning disse ændringer vil have for informationsværdien af koncernregnskaber under virksomhedssammenslutninger. IFRS 3 og virksomhedssammenslutninger behandles i kapitel

9 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning De reviderede udgaver af IAS 27 og IAS 28 omhandler koncernvirksomheders regnskabsaflæggelse. Det er nødvendigt at analysere hvilke ændringer, der er tale om i forhold til de tidligere udgaver af IAS 27 og IAS 28. Herunder vil det være nødvendigt at behandle de principielle forskelle på relevante værdiansættelsesmetoder for investeringer i kapitalandele, samt hvorledes kapitalandele indregnes i de forskellige regnskaber, som koncerner aflægger. Således vil det blive muligt at vurdere, hvilken betydning ændringerne har for informationsværdien af koncernvirksomheders regnskaber. De forskellige værdiansættelsesmetoder, samt ændringerne i IAS 27 og 28 vil blive behandlet under ét i kapitel 6. Gennem opgaven vil der blive foretaget en sammenfatning af behandlingen af de enkelte emner, for afslutningsvis at foretage en samlet vurdering af de enkelte emner i konklusionen. Konklusionen findes i kapitel 7. Opgaven er udarbejdet af forfatterne i fællesskab. 1.5 Kilde- og litteraturgrundlag Bøger og artikler Ved behandlingen af regnskabsmæssige metoder og teknikker er der i vid udstrækning anvendt forskellige fagbøger, herunder lærebøger anvendt på videregående uddannelser, samt anerkendte publikationer fra revisionsvirksomhederne PricewaterhouseCoopers og KPMG. Ved vurderingen af informationsværdien er artikler i højere grad blevet anvendt, hvorigennem det har været muligt at opstille argumenter for og imod de enkelte ændringer. Artiklerne er hovedsagligt hentet fra faglige tidsskrifter med hovedvægt på regnskabsvæsen. Basis for conclusions (BC) Udstedelsen af nye internationale regnskabsstandarder foregår gennem en diskussion af de ændringer, der er foreslået i de nye standarder. Ved udstedelsen af en ny standard udarbejdes først et såkaldt exposure draft. Under udarbejdelsen og vedtagelsen af nye standarder føres der en diskussion af de nye standarders indhold internt i IASB. Diskussionerne går på, hvilke konsekvenser og fordele/ulemper en eventuel indførelse af aktuelle ændringer vil medføre. Disse diskussioner og bestyrelsesmedlemmers holdninger offentliggøres i sammenhæng med standarderne - 6 -

10 Informationsværdi af koncerners regnskaber 1. Indledning i form af Basis for Conclusions. I tilfælde af, at enkelte bestyrelsesmedlemmer i IASB har været uenige i de vedtagne beslutninger, vil disse modsættende holdninger blive fremført efter BC under at afsnit kaldet Dissenting Opinions (DO). Comment letters (CL) Udover den diskussion, der føres internt i IASB, forefindes også comment letters direkte oversat høringssvar, der er eksterne parters professionelle holdning til spørgsmål udstedt af IASB. Spørgsmålene går i hovedtræk på de væsentlige ændringer, der foreslås i et udkast. De eksterne parter har endvidere mulighed for at knytte kommentarer til hele indholdet af det pågældende udkast. IASB inddrager høringssvarene i overvejelserne vedrørende den pågældende standards endelige vedtagelse. Spørgsmålene besvares af en lang række af revisionsvirksomheder og regnskabsorganisationer, hvor det i denne opgave er valgt at se på svarene fra the fat four samt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). Dette valg er foretaget ud fra, at the fat four er de fire største revisionsvirksomheder og alle verdensomspændende. FSR og EFRAG er valgt ud fra en betragtning om at inddrage en dansk såvel som en europæisk synsvinkel på ændringerne. Empiriske undersøgelser Empiriske undersøgelser af markedets reaktioner efter indførelse af en ændring i regelsættet kan give et signal om ændring af informationsværdien som følge af ændringen i regelsættet. Problemet med en empirisk undersøgelse er, at man i praksis ikke altid kan udskille årsager til markedets reaktioner. Gennemføres en ændring i regelsættet, vil markedet reagere ved at ændre prisfastsættelsen af aktierne/ anparterne i selskabet, men prisfastsættelsen afhænger ikke kun af den information, der gives i regnskabet, ligesom regnskabet også indeholder andre informationer end lige den aktuelle information, som regelsættet er ændret for. Alligevel er der foretaget empiriske undersøgelser af regnskabers informationsværdi, og resultaterne af sådanne undersøgelser er inddraget, hvor det har været muligt og hvor resultaterne har kunnet medvirke til at vurdere informationsværdien

11 Informationsværdi af koncerners regnskaber 2. Regulering af koncerners regnskabsaflæggelse 2. Regulering af koncerners regnskabsaflæggelse Internationale regnskabsstandarder er ved aflæggelsen af regnskaber for regnskabsår, der begynder d. 1. januar 2005 eller senere blevet lovpligtige at følge for visse danske virksomheder. Hjemmelen for de internationale standarder findes i IAS-forordningen af 27. maj 2002, vedtaget af EU s ministerråd d. 7. juni Forordningen fastslår, at virksomheder, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret marked i en medlemsstat på balancetidspunktet, skal aflægge koncernregnskaber efter de internationale standarder 10. I forordningen er der lagt op til, at de enkelte medlemslande kan videreføre dette krav til også at omfatte andre regnskaber end de nævnte. Således kan de enkelte medlemslande i den nationale lovgivning regulere, at de internationale standarder skal følges for andre grupper af virksomheder og andre typer af regnskaber, herunder de individuelle selskabsregnskaber for børsnoterede selskaber samt årsregnskaber for ikke børsnoterede virksomheder. Virksomheders regnskabsaflæggelse er i Danmark reguleret i Årsregnskabsloven (ÅRL). Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, dog med enkelte undtagelser 11. ÅRL er opbygget omkring byggeklodsmodellen, hvor de omfattede virksomheder opdeles i fire regnskabsklasser. Virksomhederne opdeles i de enkelte klasser, alt efter hvilken størrelse de har, samt om de er børsnoterede/ statsejede eller ej. Årsregnskabsloven fastslår i 137 stk. 1, at børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder. Dette gælder for både koncernregnskabet og selskabets regnskab. Bestemmelsen gælder, selvom virksomheden ikke aflægger koncernregnskab. Dermed er kravet om at følge de internationale regnskabsstandarder i Danmark videreført til også at gælde for selskabsregnskabet for børsnoterede virksomheder. Virksomheder, der alene har deres gældsinstrumenter optaget til notering, kan vente med at følge de internationale standarder til d. 1. januar Andre virksomheder end de nævnte kan frivilligt vælge at følge de internationale standarder Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder artikel 4 11 ÅRL 1 stk ÅRL 137 stk

12 Informationsværdi af koncerners regnskaber 2. Regulering af koncerners regnskabsaflæggelse Hvis en virksomhed enten er forpligtet til at følge de internationale standarder ved at være børsnoteret eller frivilligt har valgt at følge disse, skal virksomheden følge samtlige godkendte standarder samt hertil hørende fortolkningsbidrag i hele årsrapporten, herunder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab 13. Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, skal virksomheder, der anvender standarderne, anvende standardernes bestemmelser i stedet for årsregnskabslovens bestemmelser. Dette gælder, uanset om standarderne skal anvendes eller om de anvendes frivilligt. I tillæg hertil er der en række bestemmelser i årsregnskabsloven, der fortsat skal følges for alle de selskaber, der enten skal eller frivilligt vælger at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. Hvilke bestemmelser, der er tale om og for hvilke regnskabsklasser, fremgår af IFRS-bekendtgørelsen 14. Blandt de områder, hvor årsregnskabslovens bestemmelser skal anvendes i tillæg til IFRS, er: Oplysninger i ledelsesberetningen Oplysninger om visse Corporate Governance forhold Visse oplysninger vedr. nærtstående parter, herunder oplysninger om vederlag til medlemmer af ledelsen Binding af reserver på egenkapital Godkendelse og indsendelse af årsrapporter Revisionspligt af årsrapporter Årsregnskabslovens regnskabsklasser er bibeholdt for virksomheder, der aflægger regnskab i overensstemmelse med IAS-forordningen. Dette betyder i praksis, at de bestemmelser i årsregnskabsloven en virksomhed skal følge ikke udvides i forhold til tidligere. Eksempelvis vil en virksomhed i regnskabsklasse B, der frivilligt vælger at følge IFRS, udover kravene, der følger af IFRS, alene skulle følge de af årsregnskabslovens krav til en klasse B-virksomhed, der videreføres. Informationsværdien af koncerners regnskaber som følge af ændringen af IAS 27 og IAS 28 samt indførelsen af IFRS 3 vil således kun ændre sig for de danske koncerner, der er børsnoterede eller som frivilligt vælger at følge de internationale standarder. 13 ÅRL 137 stk Bekendtgørelse nr af 14. december 2004 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven - 9 -

13 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet 3. Koncernbegrebet Virksomheder kan være knyttet til hinanden på forskellig vis. Ofte vil der være tale om, at én virksomhed i form af en investor herefter kaldet overvirksomheden ejer kapitalandele i en anden virksomhed, altså den virksomhed der er investeret i, herefter kaldet undervirksomheden. Ejerandelen af undervirksomhedens kapitalandele kan have stor betydning for den regnskabsmæssige behandling af disse kapitalandele i overvirksomhedens regnskab, samt for, hvorvidt der er tale om et koncernforhold mellem de to virksomheder. Det er imidlertid ikke blot ejerandelen, der har betydning i denne sammenhæng, da regnskabsreguleringen, herunder både den danske årsregnskabslov og de internationale regnskabsstandarder, tillægger begreber som betydende og bestemmende indflydelse vægt, uanset hvad overvirksomhedens ejerandel af undervirksomheden måtte være. Dermed bliver både ejer- og indflydelsesforholdet virksomhederne imellem interessant, dels af hensyn til den regnskabsmæssige behandling af kapitalandelene i overvirksomhedens regnskab, dels for spørgsmålet om, og hvornår, der forefindes en koncern, der skal udarbejdes et koncernregnskab for i tillæg til overvirksomhedens eget regnskab. De forskellige grader af ejer- og indflydelsesforhold vil blive belyst og defineret i afsnit 3.1. Når der først foreligger et koncernforhold, kan der rent teoretisk forekomme forskellige opfattelser af, hvilket ejerforhold, der er tale om og dermed hvorledes koncernregnskabet bør udformes. Disse forskellige koncernregnskabsopfattelser vil blive belyst i afsnit Definitioner Dattervirksomheder Klassifikationen af en undervirksomhed som en dattervirksomhed er af afgørende betydning for, om der er tale om et koncernforhold mellem over- og undervirksomhed. Såfremt undervirksomheden klassificeres som en dattervirksomhed, enten som følge af overvirksomhedens ejerandel af undervirksomhedens kapitalandele eller som følge af overvirksomhedens bestemmende indflydelse på undervirksomheden, er der tale om et koncernforhold. Der skal derfor udarbejdes koncernregnskab for virksomhederne samlet set, som var de én økonomisk enhed. I modervirksomhedens regnskab gælder desuden bestemte regler for værdiansættelsen af kapitalandelene i datterselskabet

14 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet Det afgørende spørgsmål bliver dermed, hvornår der er tale om en dattervirksomhed. Tidligere har der i bl.a. Storbritannien og Irland været lagt vægt på et juridisk ejerskab. Dvs. hvis overvirksomheden ejede mere end 50 % af kapitalandelene i undervirksomheden, så var undervirksomheden en dattervirksomhed. Andre steder, som i USA og Australien, er det ikke tilstrækkeligt at eje over 50 % af kapitalen for at besidde juridisk kontrol, der skal besiddes over 50 % af stemmerettighederne, hvilket også benævnes de jure kontrol 15. FASB udsendte d. 23. februar 1999 et Exposure Draft Consolidated Financial Statements: Purpose and Policy, hvor kontrol eller bestemmende indflydelse defineres som en enheds evne til at styre politikkerne og ledelsen af en anden enheds igangværende aktiviteter, så de økonomiske fordele herfra øges og tab begrænses 16. Et datterselskab defineres i samme Exposure Draft som en enhed, der er kontrolleret af en anden enhed. Disse definitioner svarer i indhold stort set til de tilsvarende definitioner i IAS 27. I EU blev der med implementeringen af EU s 7. direktiv sat fokus på, om overvirksomheden rent faktisk udøver bestemmende indflydelse på undervirksomheden, benævnt de facto kontrol, frem for et juridisk ejerskab alene. Direktivets bestemmelser er ved implementeringen overført til den danske årsregnskabslov (ÅRL). Det fremgår heraf i bilag 1 B om koncerner, at en dattervirksomhed er en virksomhed, i hvilken en modervirksomhed: direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne, er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med virksomheden, er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne eller besidder kapitalandele og udøver bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse. Som det fremgår af ovenstående, har ÅRL en bredere kontroldefinition end blot det juridiske ejerskab. Definitionen er i øvrigt overensstemmende med den danske aktieselskabslovs 2. Den selskabsretlige regulering vil ikke blive inddraget yderligere. Den danske lovgivning anvender 15 Pierce and Brennan (2003) side Jeter and Chaney (2001) side

15 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet således et økonomisk kontrolbegreb. Det økonomiske kontrolbegreb definerer kontrol som muligheden for at styre en anden enhed driftsmæssigt og finansielt, med henblik på at opnå økonomiske fordele fra denne enhed. IASB anvender også dette økonomiske kontrolbegreb, og i IAS 27 afsnit 4 defineres kontrol netop som nævnt ovenfor. Det kan således siges at være afgørende for, om der foreligger et koncernforhold, om én virksomhed har de facto kontrol over en anden 17. Efter IAS defineres en dattervirksomhed således: En dattervirksomhed er en virksomhed, herunder en ikke-registreret virksomhed, såsom et interessentskab, der er underlagt bestemmende indflydelse af en anden virksomhed 18 En virksomhed vil som følge heraf være en dattervirksomhed ifølge IAS 27, hvis overvirksomheden besidder flertallet af stemmerettighederne, men også såfremt overvirksomheden blot råder over en mindre andel af stemmerettighederne kombineret med andre forhold f.eks. en aktionæroverenskomst som gør, at overvirksomheden i praksis råder over flertallet af stemmerettighederne. I yderste konsekvens kan der sågar tænkes situationer, hvor der foreligger bestemmende indflydelse over en virksomhed og denne dermed skal anses som en dattervirksomhed selv hvor ejerandelen er meget lille eller måske endda nul. Fortolkningsbidrag 12 til IAS 27 fra Standing Interpretations Committee (SIC 12) om konsolidering af særlige virksomheder nævner, at dette kan være tilfældet, såfremt den pågældende virksomhed er etableret med henblik på at opfylde et specifikt formål i forhold til den regnskabsaflæggende virksomhed. Særlige virksomheder, kaldet Special Purpose Entities (SPE), kan eksempelvis udføre aktiviteter indenfor leasing og finansiering, og disse aktiviteter kan være under bestemmende indflydelse af den regnskabsaflæggende enhed og ikke nødvendigvis af SPE ens juridiske ejere 19. Sammenfattende kan det om definitionen af datterselskaber siges, at der såvel i den danske regnskabslovgivning som i de internationale regnskabsstandarder anvendes et økonomisk kontrolbegreb, hvor der lægges vægt på den ene virksomheds bestemmende indflydelse på den anden virksomhed, altså de facto kontrol frem for blot et juridisk ejerskab. I praksis forekommer der dog ofte en kraftig forhåndsformodning om, at såfremt ejerandelen af kapitalandelene udgør mere end 50 %, så er der tale om et datterselskab. Er der tale om et datterselskab, skal dette indregnes ved 17 Fedders (2001) 18 IAS 27 afsnit 4 (ajourført 2004) 19 Fedders (2001)

16 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet fuld konsolidering ved udarbejdelsen af koncernregnskabet efter de gældende bestemmelser. Dog forekommer der visse undtagelser fra konsolideringspligten, men da disse undtagelser netop hører til et af de områder, der er blevet ændret som følge af den opdaterede IAS 27, vil dette emne blive behandlet i forbindelse med analysen af ændringerne heri i kapitel 6. De internationale regnskabsstandarders bestemmelser om datterselskaber er samlet i IAS Associerede virksomheder Afgrænsningen mellem dattervirksomheder og associerede virksomheder er yderst essentiel, da den regnskabsmæssige behandling af de to kategorier af undervirksomheder er forskellig. Desuden foreligger der kun et koncernforhold, såfremt undervirksomheden er en dattervirksomhed, og ikke hvis det blot er en associeret virksomhed, hvorfor en associeret virksomhed heller ikke konsolideres ind i et koncernregnskab 20. Ifølge både ÅRL og IAS udgøres en koncern af en modervirksomhed og dennes dattervirksomheder 21. I tillæg til begrebet bestemmende indflydelse som anvendes på dattervirksomheder opereres også med begrebet betydelig indflydelse, der anvendes i forbindelse med associerede virksomheder. Betydelig indflydelse defineres i både ÅRL og i IAS 28 om investeringer i associerede virksomheder. Ifølge ÅRL bilag 1 B er en associeret virksomhed en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. I relation hertil nævnes det endvidere, at en virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne. Sammenholdt med det ovenstående om dattervirksomheder, må der således foreligge en forhåndsformodning om, at overvirksomhedens ejerandel af den associerede virksomheds kapital må ligge mellem 20 og 50 %. I IAS regi er en associeret virksomhed defineret således: En associeret virksomhed er en virksomhed, herunder en ikke-registreret virksomhed, såsom et interessentskab, som en investor har betydelig indflydelse på, og som hverken er en dattervirksomhed eller en kapitalandel i et joint venture Elliot & Elliot (2005) side ÅRL bilag 1 B og IAS 27 afsnit 4 (ajourført 2004) 22 IAS 28 afsnit 2 (ajourført 2004)

17 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet Det kan heraf udledes, at der skal være tale om betydelig indflydelse, men ikke bestemmende indflydelse, da der så vil være tale om et datterselskab i stedet. Hvor der forekommer bestemmende indflydelse, når overvirksomheden er i stand til at kontrollere undervirksomheden, kan det være mere vanskelig at definere, hvornår der er tale om betydelig indflydelse bortset fra forhåndsformodningen ved over 20 % ejerskab. Desuden kan begreberne give anledning til fortolkningsproblemer. På baggrund heraf, opstiller IAS 28 ligesom ÅRL en forhåndsformodning om, at en overvirksomhed/ investor har betydende indflydelse ved besiddelse af mere end 20 % af stemmerettighederne, enten direkte eller gennem datterselskaber, medmindre andet er klart bevist 23. Desuden nævnes, at der sædvanligvis vil være tale om betydende indflydelse, såfremt overvirksomheden: er repræsenteret i undervirksomhedens ledelsesorgan, deltager i beslutningstagningen i undervirksomheden herunder spørgsmål vedrørende udbetaling af dividende mv., har væsentlige transaktioner med undervirksomheden, har udveksling af ledende medarbejdere med undervirksomheden eller forsyner undervirksomheden med vigtig teknisk information 24. Ved afgørelsen af hvorvidt der er tale om betydende indflydelse, kan konvertible obligationer også spille en rolle, hvis konverteringen vil øge stemmeandelen eller mindske andre virksomhedsdeltageres indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse. Det er dog afgørende, om stemmerettighederne kan gøres gældende her og nu, eller der først kan foretages konvertering på et senere tidspunkt 25. Også andre forhold kan spille ind, både med eller uden samtidig ændring af ejerandelen. IAS nævner som eksempler herpå, at kontrollen med den associerede virksomhed overtages af regeringen, retten, en administrator eller lovgiver, samt som resultat af en indgået kontrakt 26. Bestemmelserne omkring den regnskabsmæssige behandling af associerede virksomheder efter de internationale standarder findes nu i IAS 27 for så vidt angår overvirksomhedens regnskab og i IAS 23 IAS 28 afsnit 6 (ajourført 2004) 24 IAS 28 afsnit 7 (ajourført 2004) 25 IAS 28 afsnit 8 (ajourført 2004) 26 IAS 28 afsnit 10 (ajourført 2004)

18 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet 28 vedrørende koncernregnskabet. Såfremt der hverken er tale om bestemmende eller betydende indflydelse over undervirksomheden, er der hverken tale om en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed. Disse kapitalandele indregnes til dagsværdi, jf. kapitel Koncernregnskabsopfattelser Når det først er fastlagt, at der foreligger et koncernforhold mellem overvirksomheden og undervirksomheden, kan der som nævnt indledningsvist i dette kapitel rent teoretisk forekomme forskellige opfattelser af, hvilket ejerforhold der er tale om, og dermed også hvorledes koncernregnskabet bør udformes. De forskellige opfattelser bliver aktuelle ved ejerskab på mindre end 100 %, idet det er behandlingen af minoriteten, der er uenighed om. Disse forskellige koncernregnskabsopfattelser er ejeropfattelsen, moderselskabsopfattelsen, den modificerede moderselskabsopfattelse, samt enhedsopfattelsen, der vil blive belyst i det efterfølende Ejeropfattelsen Udgangspunktet for ejeropfattelsen er, at koncernregnskabet overordnet tjener til at informere ejerne af modervirksomheden om koncernens finansielle stilling og resultat, men kun for den andel som modervirksomhedens ejere besidder. Det, der skal konsolideres ind i koncernregnskabet, er derfor kun den andel, som moderselskabet har købt af en evt. dattervirksomhed. Er der således købt f.eks. 80 % af et selskab, er det kun de 80 % af dagsværdien af dette datterselskabs aktiver og passiver, der indgår i koncernregnskabets balance. Ligesom for øvrige aktiver og passivers vedkommende, er det også kun moderselskabets ejerandel af evt. goodwill, der indgår i koncernregnskabet beregnet som det erlagte beløb for ejerandelen af kapitalandelene, fratrukket ejerandelen af dagsværdien af nettoaktiverne. Dermed er det også kun moderselskabets andel af købsomvurderingen af identificerbare aktiver og forpligtelser som indregnes. Ydermere vil kun 80 % af datterselskabets indtægter og omkostninger blive konsolideret ind i koncernresultatopgørelsen. Opfattelsen benævnes som følge heraf også pro rata konsolidering eller proportional consolidation Hoyle (1991) side

19 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet Da det kun er moderselskabets ejerandel af de enkelte aktiver og passiver, der konsolideres ind, indgår der i sagens natur ingen minoritetsandel i koncernregnskabet efter ejeropfattelsen, hverken af resultatet eller af egenkapitalen. Minoritetsinteresserne står udenfor og ignoreres fuldstændigt i koncernregnskabet, hvilket fortalerne for ejeropfattelsen begrunder med, at tilstedeværelsen i koncernregnskabet af et datterselskabs minoritetsinteresse er irrelevant for ejerne af moderselskabet. Datterselskabets minoritetsaktionærer har ikke investeret nogen penge i moderselskabet, og moderselskabet har ingen forpligtelser overfor minoritetsaktionærerne 28. En konsekvens af opfattelsen er, at der ved eliminering af interne avancer kun foretages eliminering af moderselskabets ejerandel af den interne avance 29. Interne avancer anses for realiseret ud fra minoritetens synspunkt, hvorfor dennes andel af avancen ikke elimineres. Der er imidlertid også kritikere af ejeropfattelsen, som mener, at opdelingen af de enkelte af datterselskabets poster efter ejerandele er svær at retfærdiggøre. Først og fremmest har moderselskabet jo pr. definition kontrol over datterselskabet og dermed over samtlige aktiver og passiver, selvom virksomheden ikke ejes fuldt ud. Desuden kan der sættes spørgsmålstegn ved informationsværdien af den kunstige opdeling af de enkelte posters værdi i henholdsvis majoritetens og minoritetens andel. At moderselskabet ud fra et økonomisk kontrolbegreb har kontrol med samtlige aktiver og passiver i datterselskabet gør, at såvel den danske årsregnskabslov som IAS der jo netop tager udgangspunkt i det økonomiske kontrolbegreb som hovedregel ikke anerkender ejeropfattelsen eller pro rata konsolidering. Undtagelsen er dog fælles ledede selskaber eller joint ventures, hvor pro rata konsolidering tillades 30. Joint Ventures vil dog ikke blive berørt yderligere Enhedsopfattelsen I modsætning til ejeropfattelsen står enhedsopfattelsen. Ifølge enhedsopfattelsen rapporteres for hele koncernen som en enhed, og der kan ikke foretages opdeling af datterselskabets poster efter ejerskab. Afgørende for om der foretages konsolidering eller ej er, om overvirksomheden har bestemmende indflydelse over undervirksomhed eller ej. Ved bestemmende indflydelse er der tale om en økonomisk enhed, og moderselskabet kontrollerer alle datterselskabets ressourcer. Derfor indregnes datterselskabets aktiver og forpligtelser ved fuld konsolidering dog korrigeret for 28 Hoyle (1991) side Fedders (1993) side ÅRL 124 samt IAS 31 afsnit

20 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet interne avancer og evt. købsomvurderinger. Al intern avance elimineres ved enhedsopfattelsen, i modsætning til ved ejeropfattelsen. Blandt argumenterne for denne eliminering er for det første, at koncernregnskaber ikke udarbejdes af hensyn til minoriteterne. De må anvende sig af det separate regnskab for datterselskabet for at få en status på deres investering heri. For det andet argumenteres der med, at en delvis eliminering af avancen medfører en kunstig værdiansættelse, som kan være svær at fortolke 31. De enkelte poster i balancen indregnes således til dagsværdi, hvilket vil sige, at goodwill beregnes som den ekstrapolerede købspris, altså den værdi hele dattervirksomheden vurderes at have på baggrund af det erlagte beløb for ejerandelen, fratrukket dagsværdien af nettoaktiverne 32. Goodwill indeholder derved også minoritetens andel. Denne 100 % indregning af datterselskabets aktiver og forpligtelser uanset moderselskabets ejerandel medfører en ubalance ved tilstedeværelsen af minoriteter, idet summen af værdien for de identificerbare nettoaktiver og goodwill vil overstige den erlagte købesum. Konsekvensen må derfor blive, at der indregnes en minoritetsinteresse under den konsoliderede egenkapital til udligning af denne forskel. Placeringen af minoritetsinteressen som en særskilt del af koncernegenkapitalen hænger sammen med, at der rapporteres for hele koncernen som en enhed. Minoriteten ejer trods alt en del af koncernen. Til gengæld undgås enhver form for kunstig opdeling af posterne efter ejerandel. Også ved konsolideringen af resultatopgørelsen vil der under enhedsopfattelsen blive foretaget 100 % indregning med tilregning af minoritetens andel af resultatet til denne Moderselskabsopfattelsen Mellem ejeropfattelsen og enhedsopfattelsen findes moderselskabsopfattelsen. Denne opfattelse kan betragtes som en hybrid mellem de to øvrige nævnte opfattelser, idet den bygger på grundlæggende forudsætninger fra begge disse opfattelser. Der tages udgangspunkt i, at koncernregnskaber udarbejdes af hensyn til moderselskabets aktionærer, hvilket også er udgangspunktet for ejeropfattelsen. I tillæg hertil antages, at moderselskabets kontrol med datterselskabet giver kontrol med alle datterselskabets ressourcer, hvorfor værdien af disse ikke kan deles ud på ejerandele 33. Som følge heraf betragtes den bogførte værdi af datterselskabets poster og købsprisen betalt af 31 Moonitz (1942) side Hoyle (1991) side Hoyle (1991) side

21 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet moderselskabet som separate elementer. Den bogførte værdi af datterselskabets poster antages at være udelelig. Derimod er den merpris, som moderselskabet er villig til at betale for datterselskabet som følge af højere dagsværdier, at betragte som en ekstra omkostning for moderselskabet i forbindelse med købet af datterselskabet. Dette leder til, at kun moderselskabets andel af købsomvurderingen af aktiver/ forpligtelser indregnes. Som nævnt ovenfor hentes der i moderselskabsopfattelsen grundlæggende forudsætninger fra både ejer- og enhedsopfattelserne: The subsidiary s book value is consolidated in total along the lines of the entity theory while any cost in excess of underlying book value is assumed to be a parent expenditure appropriately allocated as indicated by the proprietary theory 34 Den evt. interne avance der måtte være, elimineres kun forholdsmæssigt ud fra moderselskabets ejerandel 35. Hvad angår den minoritetsinteresse der opstår ved at foretage fuld konsolidering, er det et omdiskuteret spørgsmål, hvor denne skal placeres i regnskabet efter moderselskabsopfattelsen. Nogle foreslår en særskilt post under egenkapitalen, medens andre mener, at minoriteterne ikke kan betragtes som ejere af koncernen. Da der rapporteres til ejerne af koncernen, bør minoritetsinteressen derfor ikke opføres under egenkapitalen, men derimod som en forpligtelse eller i ingenmandsland mellem forpligtelser og egenkapital 36. Diskussionen om placeringen er fortsat af IASB med opdateringen af IAS Der henvises til kapitel 6.3 for en nærmere behandling af denne diskussion Den modificerede moderselskabsopfattelse Ikke alene placeringen af minoritetsinteressen har været diskuteret, men også hvorvidt der bør foretages fuld købsomvurdering med tilregning af minoritetens andel til denne som foreslået efter enhedsopfattelsen, uden dog at indregne minoritetens andel af goodwill. På samme måde foreslås, at al intern avance elimineres med tilregning af minoritetens andel af avanceelimineringen til denne. Disse anskuelser har ført til den modificerede moderselskabsopfattelse, der må siges at være den fremherskende opfattelse i både dansk og international regnskabsregulering. Den danske regnskabsvejledning 18 kræver fuld købsomvurdering af identificerbare aktiver og forpligtelser, jf. 34 Hoyle (1991) side Fedders (1993) side Hoyle (1991) side IAS 27 IN12 og BC23-BC27 (ajourført 2004)

22 Informationsværdi af koncerners regnskaber 3. Koncernbegrebet vejledningens punkt 55, og vejledningen lægger sig derved op ad den modificerede moderselskabsopfattelse. Internationalt har IASB bevæget sig fra tidligere i IAS 22 at foretrække omvurdering af moderselskabets andel af datterselskabets poster dog med tilladelse til fuld købsomvurdering som alternativ metode til med IFRS 3 at kræve fuld købsomvurdering 38. De internationale standarder lægger sig dermed også op ad den modificerede moderselskabsopfattelse. Mere herom i kapitel Sammenfatning Da en koncern defineres som et moderselskab og dettes dattervirksomheder, er det afgørende at få afgrænset, hvornår en undervirksomhed er en dattervirksomhed. Som forhåndsformodning antages dette at være tilfældet, såfremt overvirksomheden ejer over 50 % af kapitalandelene i undervirksomheden. Dette er dog blot en forhåndsformodning, da det afgørende er, hvorvidt overvirksomheden har bestemmende indflydelse på undervirksomheden. Der lægges således vægt på et økonomisk kontrolbegreb frem for det juridiske ejerskab alene. Ved ejerskab på mellem 20 og 50 % er der en forhåndsformodning om betydende, men ikke bestemmende indflydelse. I denne situation er undervirksomheden en associeret virksomhed. Som det fremgår af de forskellige koncernregnskabsopfattelser, er valget blandt disse af afgørende betydning for udformningen af koncernregnskabet og ikke mindst for værdien af de enkelte poster i såvel koncernresultatopgørelse som koncernbalance. Som konsekvens af forskellige værdiansættelser af de enkelte poster alt afhængig af koncernregnskabsopfattelsen, vil også balancesummen blive påvirket af, hvilken opfattelse der vælges. Den afgørende forskel på de forskellige opfattelser består i, hvorvidt der skal foretages fuld konsolidering af selskabernes poster med tilregning af minoritetens andel af egenkapital og resultat til denne, eller kun moderselskabets andel af posterne i dattervirksomheden skal konsolideres ind i koncernregnskabet. De forskellige opfattelser bunder dermed i, om der skal lægges vægt på det juridiske ejerskab med pro rata konsolidering efter ejerandelen, eller der skal lægges vægt på det økonomiske kontrolbegreb med fuld konsolidering, som følge af at samtlige ressourcer i datterselskabet kontrolleres af moderselskabet. 38 IFRS 3 afsnit IN

23 Informationsværdi af koncerners regnskaber 4. Informationsværdi 4. Informationsværdi IASB giver i sin begrebsramme en definition af, hvilken information et regnskab skal indeholde, samt en række krav til disse informationer. Et regnskabs informationsværdi er en kompleks størrelse, der afhænger af mange faktorer. Informationsværdien afhænger først og fremmest af, hvad regnskabet skal bruges til, hvorfor det er nødvendigt at fastslå målsætningen med regnskaber. Ydermere tillægger forskellige regnskabsbrugere informationer forskellige værdier, derfor er det ligeledes nødvendigt at fastslå, hvem regnskabsbrugerne er. Da opgavens fokus ligger på IAS/ IFRS, vil begrebet informationsværdi også blive fastlagt med IASBs begrebsramme som primær kilde. IASBs begrebsramme er international og indeholder derfor en bred og omfattende definition af informationsværdi. Diversiteten i forskellige lande nødvendiggør, at mange opfattelser er samlet i den fælles begrebsramme, og det har været IASBs mål at udarbejde begrebsrammen, så regnskaber udarbejdet efter denne opfylder de fleste brugeres almindelige krav 39. Således må IASBs begrebsramme beskrive det generelle formål for et regnskab og en generel definition af et regnskabs interessenter på tværs af nationaliteter. Endelig fastlægges informationsværdi ud fra et regnskabs kvalitative egenskaber. IASB præsenterer deres bud på de kvalitative egenskaber i deres begrebsramme, og andre organisationer fremfører på samme måde deres bud på disse i deres begrebsrammer. Fastlæggelsen af de kvalitative egenskaber foretages nærmere nedenfor i kapitel Målsætningen med regnskaber En virksomheds interessenter tillægger regnskabet stor betydning, hovedsagligt som den primære kilde til finansiel information 40. Formålet med et regnskab er således at give information i form af et retvisende billede til virksomhedens interessenter om virksomhedens finansielle stilling, årets resultat og årets ændring i virksomhedens finansielle stilling 41. Disse informationer skal støtte interessenterne i deres økonomiske beslutninger. 39 IASB begrebsramme indledning 40 IASB begrebsramme afsnit 8 41 IASB begrebsramme afsnit