Interesseorganisationerne:

Transkript

1 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010

2 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk bytterelation 3. Fra de gode gamle dage til Udvalg Kommissioner Lovforberedelse Centraladministrationen Partier Medier 4. Er bytterelationen ændret? 5. Nogle normative implikationer 2

3 1. Hvorfor interessant? Interesseorganisationerne omsætter for milliarder af kroner, og de beskæftiger tusindvis af ansatte Ca landsdækkende interesseorganisationer i Danmark Meget varierende medlemstal LO: Danmarks Apertforening: ca. 50 Meget varierende ressourcer: 3F: medlemmer x i kontingent 3 mia. kr. (excl., efterløn) 65 pct. angiver at have lønnede ansatte Et groft gæt: beskæftigede i hovedkontorerne 76 pct. angiver at have kontakter til centraladministrationen 3

4 1. Hvorfor interessant? Interesseorganisationerne er væsentlige politiske aktører Problemopfattelser Dagsorden Beslutning Gennemførelse Det er ikke ligegyldigt, hvem der er med, organisationerne er private aktører, som forfølger egne - snævre eller brede - interesser Det er heller ikke tilfældigt, hvem der er med Demokratiske aspekter: Organisationernes politiske rolle indebærer mulige positive såvel som negative demokratiske konsekvenser ændringer i deres politiske rolle bør vurderes også i et demokratisk lys 4

5 2. En politisk bytterelation Kontrollerer Interesse i Politisk: Støtte, legitimitet Opgaver: Viden, implementering Interesseorganisationer Ministre/ ministerier Interesse i Favorable politiske beslutninger + adgang Kontrollerer

6 Organisationernes bidrag til byttet Viden/ekspertise: Kompliceret lovgivning, målrettethed, effektivitet Legitimitet ift. medlemmerne: Forpligtelse til at bakke lovgivning mv. op Hjælpe ministeren: Bidrage til at få ministerens lovgivning igennem i Folketinget, sikre ministeren et godt image i offentligheden Hjælpe ministeriet: Støtte ministeriets substantielle, institutionelle og proceduremæssige præferencer Fravær af ballade: Hvis ikke. så får I ballade Er noget ændret i bytterelationen siden ca erne?

7 3. Fra de gode gamle dage Fra Inddragelse af berørte interesser, tæt på automatik Privilegerede organisationer Beslutningsforberedelse i udvalg Tætte administrative kontakter Mageligt tempo, såvel i forberedelse som beslutning (= korporatisme, privilegering) Til: Selektiv inddragelse af organisationerne Mindre automatisk privilegering Administrativ beslutningsforberedelse uden udvalg Mange flere kontakter, inklusive politikere Medierne en vigtigere kanal Hastigt beslutningstempo, såvel forberedelse som beslutning (= mere lobbyisme, mindre privilegering)

8 Råd, nævn og udvalg. Funktion og interesseorganisationsrepræsentation Antallet af udvalg Pct. beskæftiget med beslutningsforberedelse Antal beskæftiget med beslutningsforberedelse Pct. med organisationsrepræsentation

9 Nummererede betænkninger, udvalgte år Antal, sammensætning og produktionstid Antal afleverede betænkninger i to-års perioden Heraf andel med: - Embedsmænd Organisationer Eksperter Kommuner Landspolitikere Antal måneder fra nedsættelse til aflevering

10 Involvering af interesseorganisationer i den administrative lovforberedelse, udvalgte ministerier 1962/63 til 2005/06. Lov forberedt i udvalg Formel høring En eller anden inddragelse En eller anden inddragelse excl. høring Delegation Antal love (SD+SL) (SD) (L+C+SL) (SD) (C+L+CP+CD) (C+L+SL) (C+L) (SD+SL) (L+C)

11 Organisationer med mindst månedlige kontakter til centraladministrationen, udvalgte år Pct Arbejdere Funktionær Erhverv Udd., viden, kultur Nat. og internat. Forbruger, patient Miljø Alle

12 Organisationer med mindst månedlige kontakter til Folketinget, udvalgte år Pct Arbejdere Funktionær Erhverv Udd., viden, kultur Nat. og internat. Forbruger, patient Miljø Alle

13 Andelen af partigruppernes medlemmer med månedlige eller hyppigere kontakter med repræsentanter for forskellige interessegrupper, og Venstrefløj Socialdemokrater Midterpartier Konservative Venstre Højrefløj Alle Venstrefløj Økonomiske interesseorg: Arbejdstager, LO Arbejdstager, FTF, AC Arbejdsgivere Primære erhverv Øvrige erhverv Socialdemokrater Midterpartier Konservative Venstre Højrefløj Alle Venstrefløj Socialdemokrater Midterpartier Konservative Venstre Højrefløj Alle Sags- og klient org: Miljø og energi Forbrugere Sociale organisationer Sundhed Uddannelse, forsk Kultur, fritid Kommunale Antal MP (minimum)

14 Organisationerne i medierne, udvalgte år , andel Arbejdstagerorganisationer Erhvervsorganisationer Org. af myndigheder/institutioner Andre nationale organisationer Ideelle organisationer 1979 (245) 1989 (276) 1999 (338) 2009 (304) 14

15 Organisationer, der fylder mere end 1 pct. i perioden. Antal omtaler og procent. Organisation Antal omtaler Pct. af samlede omtale 1. Landsorganisationen i Danmark 92 7,9 2. Dansk Arbejdsgiverforening 71 6,1 3. Dansk Industri 68 5,8 4. Kommunernes Landsforening 59 5,1 Top 4-24,9 5. Danmarks Lærerforening 32 2,8 6. Forbrugerrådet 23 2,0 7. Finansrådet 19 1,6 8. Amtsrådsforeningen/Danske Regioner 18 1,5 9. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 18 1,5 10. Dansk Metal 17 1, F 16 1,4 12. HK 16 1,4 13. Håndværksrådet 15 1,3 14. Danmarks Naturfredningsforening 13 1,1 I alt ,0

16 Politikområde og interesseorganisationernes optræden i medierne. Udvalgte år Erhverv Arbejdstager Myndigheder mv. Andre nationale Ideelle Alle organisati oner N=982 Arbejdsmarked Miljø Erhverv og forbrug Landbrug Uddannelse Sundhed Retspolitik Makroøkonomi Social- og familie

17 Organisationsoptræden og toningen i Politiken, Jyllands- Posten og Berlingske Tidende. Udvalgte år Optræden Positiv Negativ Andet Antal org. JP Arbejdstagere Erhvervs Myndigheder Ideelle Alle organisationer Politiken Arbejdstagere Erhvervs Myndigheder Ideelle Alle organisationer Berlingske Arbejdstagere Erhvervs Myndigheder Ideelle Alle organisationer Alle Alle organisationer Note: Kategorien andet omfatter både artikler, der indeholder positive såvel som negative aspekter, artikler der må betragtes som neutrale og artikler, hvor toningen ikke har kunnet afgøres.

18 Nogle få eksempler 1. Arbejdsmarkedspolitikken 1960 erne og 1970 erne: LO/DA altid med 1980 erne: mest udenfor 1990 erne: selektiv inddragelse Efter 2001: selektiv inddragelse, ind imellem helt udenfor 2. Den danske models fremtid? 3. Strukturreformen (2004): Amtsrådsforeningen udenfor og død 4. Miljøpolitikken 1970 erne: Uden miljøorganisationer 1990 erne: Miljøorganisationerne stærkt privilegerede Efter 2001: Selektiv inddragelse, men også privilegering 5. SDO-lånene (2007): Realkreditrådet udenfor

19 4. Er bytterelationen ændret? Skærpede krav til organisationernes bidrag: Hvis ikke organisationerne kan bidrage til ministerens eller ministeriets projekt: Organisationerne næsten uden evne til at mobilisere vælgerne på politiske spørgsmål Den politiske kommunikation primært i medierne Ændret dagsorden: Sværere at få organisationerne med på nedskæringer end udvidelser Organisationerne kan være langsomme og besværlige, dagens politikere ønsker handling organisationernes politiske værdi er reduceret Alt i alt: Gamle dages privilegeringslogik er væk; man skal gøre sig fortjent til at være privilegeret. LO vs. DA/DI Spiller organisationerne en mindre politisk rolle?

20 5. Nogle normative implikationer 1. Større ulighed Korporatisme privilegering Mindre korporatisme mindre privilegering Men mere magt til de store 2. Mindre gennemskueligt Light, more light (Finer 1966) 3. Større diversitet Eks.: Miljøorganisationer, patientorganisationer, forbrugerorganisationer 20