Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006

2 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik? 19 De politiske partiers politik 20 Politiske dagsordener 20 Magtens tredeling 21 Magtens og indflydelsens udøvere 22 Regeringen 23 Folketinget 24 Lovgivningen 24 Embedsmændene 25 Interesseorganisationer og virksomheder 25 De kommunale interesseorganisationer 26 Eksterne eksperter 26 Pressen 27 Landspolitik mellem kommunalpolitik og EU 28 Udefra kommende institutioner og begivenheder 28 Politik i praksis på flere måder 29 Kapitel 2. Hvordan politiske sager finder deres afgørelse 31 Finanslovsaftaler 31 Hvorfor finanslovsforhandlingerne? 31 Finanslovsaftalers stigende betydning 32 Finansloven for aftale om en arbejdsmarkedsreform 35 Finansloven for VK-oppositionen splittes 36 Finansloven for Rushdie-sagen gav venstrefløjen muligheder 38 Finansloven for Haugaard som tungen på vægtskålen 43 Finansloven for 1999-en reform af efterlønnen aftales 46 Finansloven for et omfattende kludetæppe 51 Finansloven for aftale med venstrefløjen 63 5

3 Finansloven for Thor P. og Thulesen Dahl tager over 72 Finansloven for DF kommer med egne krav 75 Finansloven for hensyn til DF over andre hensyn 76 Finansloven for hensyn til DF og chikane af S 79 Finansloven for sammenblanding af politik og forskning 81 Finanslovsforhandlingerne afspejler den parlamentariske situation 85 Kommuneaftalerne som mellemstation 94 Hvorfor forhandlingerne om den kommunale økonomi? 94 Spillet om folkeoplysningsloven 95 Fra seniorjob til servicejob 96 Folketinget måtte ikke flytte et komma 97 Folketinget afgør selv udmøntningen 101 Oplæg til en folkeskolereform 103 Betydningen af de kommunale forhandlinger 105 Strukturreformen 106 Hvorfor strukturreformen? 106 Kommunalreformen i Nedsættelse af Strukturkommissionen 108 Regeringen og partierne positionerer sig 112 Forhandlingsfasen 114 Derfor blev det et smalt forlig 119 Folkeskolen 121 Hvorfor aftaler om folkeskolen? 121 De brede forlig om folkeskolen 122 Respekten for forlig 123 Hvad kan et forligsparti tillade sig? 125 Betydningen af regeringsskiftet 127 Nye i forhandlerkredsen 129 Regeringens forligsbrud 130 Foghs nye udlægning 132 Regeringen og KL enige 134 Forhandlinger om en aftale 135 Tørnæs'fortsatte besværligheder 136 Et folkeskoleforlig rykker nærmere 138 Regeringen nåede endelig til enighed 141 Hvorfor bliver der forlig? 142 Ønsket om et mere bredt forlig 147 Forhandlingsforløbet var specielt 149 Kampen om folkeskolen fortsætter 149 Folkeskolen et mønster for forlig klasse 153 Hvorfor aftalen om 10. klasse? 153 Ny minister om 10. klasse klasse som en del af en finanslovsaftale? 155 Baglandet rører på sig 156 Den radikale Vestager træder i karakter 156 6

4 Ville Haarder respektere forliget? 158 Thor P. respekterer forliget 161 Friskolelovgivning 163 Hvorfor stemmeaftalen om friskoleloven? 163 Hensynet til en festtale 163 Hensynet til regeringens stramninger 165 De gymnasiale uddannelser 166 Hvorfor gymnasiereformen? 167 Før 2004-reformen 167 Der lægges op til en reform 169 Forskellige interesser under forhandlingerne 170 De afsluttende forhandlinger 174 Et bredt gymnasieforlig 176 Implementeringen af lovgivningen 178 Betydningen af, hvem der er minister 180 Mediepolitikken 182 Hvorfor medieaftalerne? 182 Fra licensaftale til medieaftale 182 Medieaftalen i Medieaftalen i Medieaftalen i Medieaftalen i Ministerens vilje og evne 208 Teleforliget fra 1995 holder stadig 210 Hvorfor teleforlig? 211 Tilfældigheder spiller ind i politik 211 Samklang om brede forlig 212 Teleområdet et særligt område 215 Regler for embedsmænd, herunder særlige rådgivere 215 Hvorfor aftaler om embedsmændenes status? 215 Det danske embedsmandssystem 216 Alliance mellem SF og V 218 Spindoktorernes indtog under Fogh 221 Fogh vi] nu godt se på nye regler 224 Foghs særlige stil og retorik 227 En minister skal behandle pressen lige 229 Regler for spindoktorer 229 Folketinget presser på for fornuftige regler 232 Regeringerne ligner hinanden 233 Et lille partis muligheder 235 Farum-komissionen - flertal uden om regeringen 237 Hvorfor Farum-kommissionen? 237 Farum-skandalen ruller 238 Flertal uden om regeringen 240 Fra skarp modpart til medspiller 243 7

5 Undtagelsen, der bekræfter reglen 245 Hvordan folketingsmedlemmer skal vælges 246 Hvorfor valgkredsreformen? 246 Hvem skal have initiativretten? 246 Valgkredsreformen i Parlamentarisk arbejdsgruppe får initiativretten 250 Arbejdsgruppens arbejde 252 Organisationsbaglandet rører på sig 253 Varetagelse af almene og fælles interesser 256 Betydning for enkelte folketingsmedlemmer 258 Behandlingen i Folketinget 261 Folketingsmedlemmers utilfredshed 264 Parlamentarisk arbejdsgruppe frem for en kommission 268 Kapitel 3. Politisk-parlamentariske fænomener 271 Relationerne mellem regering og Folketing 271 Regeringens parlamentariske grundlag 271 Mindretalsparlamentarisme 274 Principper og politik 281 Regeringen og dens hierarki 283 Indflydelse bestemmende for rækkefølgen 283 Nogle ministre er på vej op - andre ned 284 Ministre med en særlig position 285 Statsministeren bestemmer i sidste ende 289 Folketinget og dets hierarki 291 Betydningen af en hierarkisk struktur 292 Indflydelsen i folketingsgrupperne 297 Lovgivningsprocessen 304 Sådan behandles lovforslag 304 Den reelle lovgivningsproces 308 Lovforslagenes forskellighed 312 Muligheder for en de facto flertalsregering 317 Udvalgenes formelle og reelle betydning 319 Politiske aftaler og forlig 322 Forskellige typer af aftaler 322 Regelgrundlaget for forlig 324 Hidtidigt regelgrundlag udfordres 327 Regeringens interesse i forlig 331 Oppositionens interesse i forlig 333 Strategiske overvejelser 335 Forhandlingskulturen 337 Krav til forhandlerne 339 En aftale er en aftale 342 Ændringer i forhandlingskulturen 344 8

6 Folketingets kontrolinstanser spørgsmål 346 Spørgsmål i folketingsudvalg 347 Ministre i samråd 348 Forespørgsel 350 Høring 352 Undersøgelseskommissioner 354 Statsrevisorerne 358 Parlamentet, parlamentarikerne og parlamentarisk skik 361 Formen for Folketingets debatter 362 Ændrede debatformer 363 Parlamentet og den parlamentariske debat 366 Brug og misbrug af debatform 368 Parlamentarikerens liv 370 Omgangs- og samværsformer 373 Forholdet mellem nærtstående partier 374 Folketingsmedlemmerne og medarbejderne 379 Regeringsrollen og oppositionsrollen 382 Skaber tiden nye politikertyper? 384 Ministrene og deres embedsmænd 386 Finansministeriet 386 Embedsmændenes mange kvaliteter 387 Embedsmændene er normalt fredede 390 Embedsmændene og folketingsmedlemmerne 391 Ministeren som privatperson og partipolitiker 392 Politikerne og eksperterne 393 Smagsdommere og eksperttyranni 393 Regeringer bruger eksperter 394 Beslutningsprocessen og interesseorganisationerne 398 Vigtigt med de rigtige kontakter 399 Folketingsmedlemmer og interesseorganisationer 401 De kommunale interesseorganisationer 405 Første Kammeret og Marienborg-demokratiet 405 De kommunale organisationer mister indflydelse 407 Politikerne og pressen 410 Store ændringer siden 1970'erne 410 Folketingsmedlemmers hurtige svar 412 Pressen sætter dagsordener 415 Når ministre ikke vil sige noget 417 Gentagelsens kunst 419 Pressen taber terræn over for spindoktorerne 420 Grænser for Folketinget - men hvad med folketingsmedlemmer? 422 Opgaver er flyttet væk fra Folketinget 423 Kommunale sager bliver til landspolitiske 424 Folketingsmedlemmerne og domstolene 426 9

7 Kapitel 4. Magten og folkestyret 431 Politisk magt og indflydelse 431 Folketingets muligheder 431 Regeringen styrket ved de facto flertalsregering 433 Hvordan kan magten og indflydelsen analyseres? 433 Folketingsmedlemmers og ministres indflydelse 434 Embedsmænd, eksperter, interesseorganisationer, presse 436 Kampen om værdier og/eller magten 437 Folkestyrets tilstand 437 Kvalificeret folkestyre 438 Parlamentarisk ordentlighed hos støttepartiet 439 Parlamentarisk ordentlighed omkring aftaler 441 Ministeriel ordentlighed 443 Selvstændig forvaltning og uafhængige domstole 444 Kontraktpolitikken 445 Folkestemninger kontra viden 446 Den politiske debat 447 Fremtidens politikere 448 Folkestyrets fremtid 450 Litteratur 451 Politiske udtryk og begreber 453 Navneregister 461 Stikordsregister