Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer
|
|
|
- Ejnar Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Asbjørn Sonne Nørgaard Institut for Statskundskab, SDU 25. oktober, 2010 Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
2 Disposition Hvorfor er velfærdsreformer svære at gennemføre i praksis? Lidt teori og et par referencer til den teoretiske litteratur Forskningsbaserede temaer og referencer: Kommissioner Forlig og korporatisme Fagbevægelsen og arbejdsmarkedspolitiske reformer Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
3 Velfærdsreformer: ekspansion eller nedskæringer? Ekspansion v. retrenchment Nedskæringer Omstruktureringer Etc. Credit Claiming v. Blame Avodiance Dele ansvaret Maskere effekten Udrangere visse grupper og bestikke andre Modne & skabe krisebevidsthed Transformere det politiske spil Paul Pierson The New Politics of the Welfare State World Politics 48(2), 1996, pp at løse cirklens kvadratur! Gevinst Omk. Koncentreret Gevinst Spredt Gevinst Koncentreret Omkostning Spredt Omkostning?? (+) Ekspansive VS-reformer Kontraktive VS-reformer?? (++) Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
4 Politiske reformstrategier (blame avoidance) Konsensus-strategier Bredt sammensatte kommissioner (embedsmandsudvalg?) afpolitisere, Involvere eksperter og medier: symbolmagt, framing, priming, problemopfattelser Brede forlig, gensidig veto (R. Klemmensen, 2005, politica nr. 4) Skyldsunddragelsesstrategier Uklarhed, manipulation (indeksering, automatiske regler) Splitte opposition, målrette stramninger, friholde bestemte grupper (DF ældre) Kompensere vigtige grupper, studehandler, skubbe effekter ud i fremtiden Retfærdiggørelsesstrategier (Green-Pedersen The Politics of Justification. Amsterdam University Press) Krise, nødvendighed, reformere for at bevare, policy-failure Selvforskyldte ulykker, snyltere (kontanthjælpsmodtagere, fremmede, livsstile) Rimelighed, appellere til retfærdighedsfølelse (Wim van Oorschot Deservingness and conditionality, Sociale Wetenschappen) Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
5 Kommissions-strategien Ekspert-kommissioner vs. Parts-sammensatte ditto Ønskede effekter/fordele: Afpolitisere, skabe krise-bevidsthed, ( frame, prime ) Retfærdiggøre, begrunde behov for reformer Modne beslutninger hos vælgerne, og hos oppositionen Mulighed for brede forlig? Syltekrukker? Hvordan styrer regeringen uafhængige kommissioner? Dilemma: Kontrol vs. legitimitet Kommissoriet (indhold/form), medlemmerne, sekretariatet, tidsfrister Forskellige typer kommissioner, forskellige funktioner & effekter Bestilles hos: Syddansk Universitetsforlag Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
6 Hvordan holdes taberne uden for indflydelse? og hvordan kan man svække sine politiske modstandere? Konkret: Afmagtens mekanismer: Den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken siden 1960 erne 10 store reformer, 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne, 1990 erne, 2000 erne Reformens indhold Reform-processens organisering (inklusion/eksklusion af fagbevægelsen) Reformens konsekvenser/betydning for fagbevægelsens magt Fagbevægelsens svækkelse er ikke kun et resultat af strukturelle kræfter (post-industrialisering, individualisering, globalisering), men også af politiske processer og beslutninger Politica, 42. årg. nr , 5-26 M.B. Klitgaard & A.S. Nørgaard. Afmagtens mekanismer: Den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken siden 1960 erne. Bestilles hos: Syddansk Universitetsforlag. Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
7 Kan en regering få støtte til upopulære reformer? (1) Hvordan kan en regering købe oppositionen? Hvis oppositionen selv får indflydelse? Og veto-ret! Forlig Hvis alle berørte interesser i samfundet (også oppositionens venner!), får medindflydelse på lovene Korporatisme Generelt: Man skal give (indflydelse) for at få (støtte) Oppositionen, konkret: Korporatisme: Hvis interesser kan man varetage, hvis alle er med på regeringens ideer? Forlig: Skal man gå enegang (og få mest indflydelse) eller stå sammen (og fremstå som samlet regeringsalternativ? Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk * tel
8 Kan en regering få støtte til upopulære reformer? (2) Socialdemokratiske regeringer Kan ikke købe V og K s støtte ved at bruge korporatisme Kan købe V og især K s støtte ved at indgå forlig Kan ikke splitte V og K, når de indgår forlig Borgerlige regeringer Kan købe SF og især S støtte ved at bruge korporatisme Kan (vil?) ikke købe SF og S s støtte ved at indgå forlig Kan splitte S og SF og S og R ved at indgå forlig A.S. Nørgaard og R. Klemmensen (2009). Hvorfor stemmer oppositionen for regeringens lovforslag? Korporatisme og parlamentariske forlig i Danmark , Politica, årg. 41, nr. 2, pp Kan bestilles hos: Syddansk Universitetsforlag Asbjørn Sonne Nørgaard - ano@sam.sdu.dk - tel
Hvordan bliver velfærdsreformer til? - teoretiske redskaber og empiriske pejlinger
Hvordan bliver velfærdsreformer til? - teoretiske redskaber og empiriske pejlinger Politik-uge: Velfærdsstatens fremtid torsdag d. 2 februar, 2006 Hvordan bliver velfærdsreformer til? Hvilken type velfærdsreformer?
Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur?
Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur? Asbjørn Sonne Nørgaard Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem,
30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter
30 år efter Jordskredsvalget Jørgen Elklit og Mogens N. Pedersen Decembervalget 1973: 30 år efter Rune Stubager Ændrede skillelinjer siden 1960'erne? Lars Bille Tre nye partier? Elizabeth P. Klages Populisme
Kommissioners betydning for upopulære reformer en ny blame avoidance-strategi?
politica, 44. årg. nr. 2 2012, 141-159 Kristian Kjærgaard Hansen Kommissioners betydning for upopulære reformer en ny blame avoidance-strategi? 1 Kommissioners strategiske betydning for reformprocesser
Beslutnings- og forhandlingsteori Nye arenaer, nye beslutningsprocesser, nye dilemmaer Læseplan
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Forårssemesteret 2014 Undervisere: Professor Peter Munk Christiansen, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet, pmc@ps.au.dk Professor
Beslutnings- og forhandlingsteori Nye arenaer, nye beslutningsprocesser, nye dilemmaer
Aarhus Universitet/Syddansk Universitet FMOL Forårssemesteret 2013 Beslutnings- og forhandlingsteori Nye arenaer, nye beslutningsprocesser, nye dilemmaer Undervisere: Professor Peter Munk Christiansen,
Ledelse og Politik Læseplan Undervisere: Michael Baggesen Klitgaard Kim Sass Mikkelsen
Ledelse og Politik Læseplan Undervisere: Michael Baggesen Klitgaard Kim Sass Mikkelsen Indledning Formålet med faget er at sætte deltagerne i stand til at forstå den politiske, institutionelle og organisatoriske
Ledelse og politik Læseplan
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard Ledelse og politik Læseplan Formålet med faget er at sætte deltagerne
Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik
Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:
Forandringsprocesser Læseplan
SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,
Afmagtens mekanismer: Den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken
politica, 42. årg. nr. 1 2010, 5-26 Michael Baggesen Klitgaard og Asbjørn Sonne Nørgaard Afmagtens mekanismer: Den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken siden 1960 erne Fagbevægelsens systematiske
Hvordan var det muligt at gennemføre Velfærdsreformen 2006?
Hvordan var det muligt at gennemføre Velfærdsreformen 2006? En systematisk undersøgelse af hvilken betydning framing har haft for gennemførelsen og hvilke faktorer, som har påvirket framing-effekten Af
Omorganisering i kommunal forvaltning
Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE
Redaktionen sluttet d. 01.03.2010
1 Redaktion: Anne Skorkjær Binderkrantz (AAU) (ansvh.) Søren Flinch Midtgaard (AAU), Lotte Bøgh Andersen (AAU), Søren Serritzlew (AAU), Asbjørn Sonne Nørgaard (SDU), Robert Klemmensen (SDU), Mette Kjær
Rød, blå eller lilla?
Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15
Partiernes krise er aflyst!
De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den
Interesseorganisationerne:
Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk
Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede
Velfærdsstaten i forhandlingsdemokratiets skygge Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede den danske velfærdsstats tidlige historie,
Hvordan reagerer vælgerne på velfærdsreformer?
politica, 48. årg. nr. 3 2016, 303-319 Carsten Jensen, Seonghui Lee, Christoph Arndt og Georg Wenzelburger Hvordan reagerer vælgerne på velfærdsreformer? I velfærdsstatslitteraturen diskuteres det, om
Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?
Redaktionen sluttet den 27. marts Bestilling af tidsskriftet:
Redaktion: Redaktører: Derek Beach og Søren Serritzlew (ansvarlige for dette nummer) Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Mogens Kamp Justesen, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn
Opbakning til den danske velfærdsstat
Indhold Bilagsliste... 2 Figuroversigt... 3 Tabeloversigt... 3 Kapitel 1 Problemstilling... 4 1.1 Undersøgelsen problemstilling... 4 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Design... 7 Kapitel 2 Den danske velfærdsstats
LEDELSE OG POLITIK Læseplan Undervisningen foregår i lokale 150
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2013 LEDELSE OG POLITIK Læseplan Undervisningen foregår i lokale 150 Fagansvarlig/Underviser: Professor Poul Erik
Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2016 Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard Formålet med faget er at sætte deltagerne
Journalistikken som reformbremse?
Journalistikken som reformbremse? En analyse af mediernes dækning af velfærdsreformer samt effekten heraf for borgernes reformaccept Morten Skovsgaard Adjunkt ved Center for Journalistik og Christian Elmelund-Præstekær
Den danske velfærdsstat fra afgrundens rand til efterlønsreform. En oversigt1
politica, 34. årg. nr. 1 2002, 68-77 Christoffer Green-Pedersen Den danske velfærdsstat fra afgrundens rand til efterlønsreform. En oversigt1 På trods af økonomiske problemer og andre udfordringer har
Magtudredningen. Folketing og folkestyre. Jørgen Goul Andersen. Hvorfor bliver man ved med at evaluere folkeskolen?
Magtudredningen Erik Damgaard Folketing og folkestyre Anker Brink Lund Mediernes magt - og magten over medierne Jørgen Goul Andersen For meget tilskuerdemokrati, men hvad kan der gøres? Peter Munk Christiansen
Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd
Redaktion: Temaredaktører: Morten Valbjørn, Johanne Grøndahl Glavind og Tonny Brems Knudsen Intern redaktør: Mette Kjær Redaktion: Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Sune Welling Hansen, Mette Kjær, Robert
MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Baggrund 1. Politik er blevet medialiseret politik foregår i høj grad i medierne. Det er her politikkerne
Institutionel kontrol med arbejdsmarkedsforvaltningen. jobcentrenes tilblivelse
Institutionel kontrol med arbejdsmarkedsforvaltningen jobcentrenes tilblivelse Peter Munk Christiansen & Michael Baggesen Klitgaard I april 2004 fremlægger regeringen sit samlede bud på strukturreformen,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Benjamin
1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Stabilitet og forandring II
Stabilitet og forandring II Reformvinduer Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 33 Eksamen Vejledning I dag, tirsdag, onsdag Fokuser på problemstilling Årsager til variation i offentlig politik I tvivl
KRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Ledelse og politik Læseplan
Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2012 Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Poul Erik Mouritzen, Institut for Statskundskab Målet med
Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd
Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd Indhold 1. Årets politik-uge 2. Undervisningens placering 3. Forberedelse til politik-ugen
Historisk set har velfærdsstaten og den
1 Indledning SOCIALDE- MOKRATIET OG VELFÆRDS- STATEN I GAMLE DAGE OG I NYE TIDER Historisk set har velfærdsstaten og den danske arbejderbevægelse været knyttet tæt sammen. Fra 1930 erne og frem har den
Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier,
Blokpolitik og det»samarbejdende folkestyres«fire gamle partier, 1953-2005 1 Af Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Københavns Universitet, Robert Klemmensen, amanuensis, cand.scient.pol., Syddansk Universitet
Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:
Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik
Som en tyv om natten Etableringen af den enstrengede arbejdsmarkedsforvaltning
Som en tyv om natten Etableringen af den enstrengede arbejdsmarkedsforvaltning I forbindelse med finanslovsforliget for 2009 blev den delte arbejdsmarkedsforvaltning endelig samlet i en sammenhængende
Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007
Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk
Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering
Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej
En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Organisationsforandringer: Hvorfor og med hvilke konsekvenser?
Organisationsforandringer: Hvorfor og med hvilke konsekvenser? Hanne Foss Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet Oplæg på Rigsarkivets konference 2015: Styr på sagerne, også når organisationen
Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK
Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,
LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011
LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.
Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)
Emergensen af den tredje sektor i Danmark
Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09/10 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samfundsfag B Morten
KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK
STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011
Globaliseringens og EU s betydning for arbejdsmarkedsforhold i Danmark FIP-kursus for samfundsfag STX/HF, Ørestad Gymnasium, 14. marts 2018.
Globaliseringens og EU s betydning for arbejdsmarkedsforhold i Danmark FIP-kursus for samfundsfag STX/HF, Ørestad Gymnasium, 14. marts 2018. Mads Peter Klindt (lektor, ph.d. ) Center for Arbejdsmarkedsforskning
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:
1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.
1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Partipolitik III: Dagsordener
Partipolitik III: Dagsordener Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 28 Eksamen Ingen multiple choice-test Fokuser på eksamen Hav en idé klar til vejledningen I tvivl om noget? Spørg mig i pausen 2 /
DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005
1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen
Udvikling eller afvikling
STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede
Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorningregeringen
Enhedslistens parlamentariske taktik under Thorningregeringen status og perspektiver Vedtaget af SAP s Landsmøde 22. november 2014 1. Indledning Denne tekst er SAPs bidrag til debatten om Enhedslistens
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Stabilitet og forandring I
Stabilitet og forandring I Historisk institutionalisme Erik Gahner Larsen Offentlig politik 1 / 31 Eksamen Vejledning Mandag d. 7. november Tirsdag d. 8. november Onsdag d. 9. november Skriv jer på seddel
Velfærdsstaten og reformer i den offentlige sektor
Velfærdsstaten og reformer i den offentlige sektor -- Projektbeskrivelse-- Michael Baggesen Klitgaard Dominerende teorier om velfærdsstatsreformer bygger på tesen, at reformer ofte går ud på at gennemføre
politiske temaer, der optager de unge
Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement
Læseplan Medier og samfund
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Journalistik, Årgang 2012 3. semester Fagansvarlig og underviser: Professor Erik Albæk, Center for Journalistik. Læseplan Medier og samfund Fagindhold Medierne
3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM
3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den
Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007
Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen,
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet
En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Eurokriseløsninger En række topmøder mellem regeringsledere
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag B Kristian
Klimapolitiske udfordringer
Klimapolitiske udfordringer Økonomiske styringsmidler og lobbyisme Aarhus-seminar 2012 Gert Tinggaard Svendsen Professor, PhD 1 Oversigt 1. Indledning 2. Afgift og VE 3. Lobbyisme 4. Klimaforhandlinger
Velfærdsstaten under pres
VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord
DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen
DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen
Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse
Nye opgaver og udfordringer for Danskuddannelserne Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer - Offentlig og strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for statskundskab og
Reformpolitik som fodboldkamp
Reformpolitik som fodboldkamp Spillet om Arbejdsmarkedsreformens 3. fase i 1998 Asbjørn Sonne Nørgaard Opvarmning Reformatorer af den danske velfærdsstat har det ikke let. Modstanderne har næsten altid
Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.
FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de
Issueejerskab i et strategisk perspektiv
En eksperimentel undersøgelse af effekterne af framing på Socialdemokraternes og Venstres ejerskab til økonomien Af Årskortnummer: 20040596 Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet November
Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Master i. offentlig ledelse
Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken
Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,
Positive konsekvenser/ mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang)
Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser/ mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ merudgifter (Hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
List of Publications; Robert Klemmensen
List of Publications; Robert Klemmensen Publications A. Peer Reviewed Journal Articles in English A.24. Losers lose more than winners win (forthcoming). With Sune W. Hansen and Søren Serritzlew. European
SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.
SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123
Opbakningen til velfærdsstaten
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 APRIL 2017 OPBAKNINGEN TIL VELFÆRDSSTATEN 25 Opbakningen til velfærdsstaten Der er stor opbakning til velfærdsstaten, undtagen blandt de 5-10 pct. med de højeste indkomster. Tilslutningen
KOMMUNERNE I KRYDSILD
KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell
KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!
Anne Bøgh Fangel & Kasper Andersen Alexandra Instituttet
Anne Bøgh Fangel & Kasper Andersen Alexandra Instituttet OPGAVEN AFDÆKNING Hvordan ser hverdagen ud i dag? Hvad hæmmer og fremmer god udluftningspraksis? AFPRØVNING Hvilke initiativer kan gøre en forskel?
SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?
1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.
Samfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Professioner i den offentlige sektor
Professioner i den offentlige sektor Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje Lars Crønvall Foldspang Monopolisering
Læseplan for Foråret 2013, Odense for følgende uddannelser:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Læseplan for Foråret 2013, Odense for følgende uddannelser: * Scient.pol., bachelor (et-fags) * Centralfag i Samfundsfag (to-fags) * Tilvalg i Samfundsfag,
Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København
David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik
Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet
Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser
Policy Analyse Læseplan
SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,