Spørgeskema til danske interesseorganisationer
|
|
|
- Trine Holst
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger. Mediernes dagsorden Den politiske dagsorden Love eller folketingsbeslutninger. Administrative bekendtgørelser eller cirkulærer... Den offentlige forvaltnings beslutninger... Har De svaret slet ikke til alle de ovenstående spørgsmål, er spørgeskemaet ikke relevant for Deres organisation. Det er vigtigt, at de alligevel returnerer spørgeskemaet, men De skal ikke besvare de øvrige spørgsmål. Spørgeskemaet indsendes til: Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Anne Binderkrantz Bartholins Allé Århus C 1
2 3. I hvilket år blev organisation grundlagt? 4. Hvor mange medlemmer har organisationen? Skriv omtrent, hvor mange af de forskellige typer medlemmer organisationen har Antal enkeltpersoner... Antal virksomheder.. Antal institutioner (fx skoler eller museer)... Antal landsdækkende organisationer... Antal regionale, kommunale eller andre geografisk afgrænsede organisationer.. Antal andre typer medlemmer.. Organisationen har ikke medlemmer (sæt kryds og gå til spørgsmål 6) 5. Hvor godt passer følgende udsagn på organisationen? (sæt ét kryds i hver linje) I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke De fleste mulige medlemmer har meldt sig ind i organisationen Vores organisation er alene om at repræsentere bestemte interesser Organisationens medlemstal svinger fra år til år Der er andre organisationer, der konkurrerer om de samme medlemmer Medlemmerne deltager aktivt i organisationens politiske arbejde Medlemmerne har indflydelse på organisationens politiske arbejde Der afholdes møder, hvor medlemmerne kan påvirke organisationens politik Der er kampvalg til tillidsposter på centralt niveau i organisationen (fx bestyrelses- eller formandsposter) 2
3 6. De næste spørgsmål vedrører organisationens økonomi og ansatte Hvor store indtægter havde organisationen sidste år? (skriv ca. beløb) Hvor stor en del af indtægterne kom fra medlemskontingenter? (skriv ca. procentdel) Hvor stor en del af indtægterne kom fra offentlige tilskud? (skriv ca. procentdel) Hvor mange ansatte har organisationen centralt? (omregn til fuld tid) Hvor mange af disse ansatte beskæftiger sig med politisk arbejde? Her tænkes både på kontakt til embedsmænd, politikere eller journalister og arbejde med fx analyser og undersøgelser eller overvågning af den politiske proces (omregn til fuld tid) Hvor mange arbejder frivilligt for organisationen? (omregn til fuld tids) 7. Hvor ofte sker følgende for organisationen? Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvis Aldrig Organisationen modtager lovforslag, forslag til bekendtgørelser eller lignende til høring Organisationen bliver repræsenteret i offentlige råd, nævn, udvalg og lignende Organisationen tages med på råd ved udformningen af kommissoriet for offentlige råd, nævn, udvalg og lignende Organisationen tages med på råd ved sammensætningen af offentlige råd, nævn, udvalg og lignende Organisationen kontaktes af statslige embedsmænd 3
4 8. Hvor aktiv er organisationen inden for følgende politikområder? Meget Noget Lidt Slet ikke Arbejdsmarkedspolitik. By- og boligpolitik... Forsknings-, teknologi- og kommunikationspolitik Forsvars- og sikkerhedspolitik. Erhvervspolitik- og forbrugerpolitik EU-politik Flygtninge- og indvandrerpolitik... Kirkepolitik... Kommunal- og regionalpolitik... Kultur- og sportspolitik.... Landbrugs-, fiskeri- og fødevarepolitik... Miljø- og energipolitik. Penge-, finans- og skattepolitik Rets- og justitspolitik... Social- og familiepolitik.. Sundhedspolitik... Trafik- og infrastrukturpolitik. Uddannelsespolitik... Udenrigspolitik (bortset fra EU)... 4
5 9. Nedenfor er en række aktiviteter, som interesseorganisationer kan foretage sig for at få politisk indflydelse. Vi vil bede Dem angive både, hvor ofte organisationen har benyttet aktiviteterne, og hvor væsentlige aktiviteterne er for organisationen. Sæt to kryds i hver linje Hvor ofte inden for det seneste år har organisationen benyttet aktiviteterne? Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvis Aldrig Hvor væsentlige er aktiviteterne for organisationen? Meget Væsentligt Mindre Ikke Civil ulydighed og ulovlige aktioner Lovlige aktioner, demonstrationer og happenings Opfordre medlemmer og andre til at skrive læserbreve Opfordre medlemmer og andre til at kontakte beslutningstagere Arrangere underskriftsindsamlinger Arrangere debatmøder og konferencer Indrykke annoncer i fx aviser og dagblade Skrive debatindlæg og kronikker Udsende pressemeddelelser og holde pressemøder Tage kontakt til journalister Offentliggøre analyser og undersøgelser Fortsættes 5
6 ... fortsættelse af spørgsmål fra sidste side Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvis Aldrig Meget Væsentligt Mindre Ikke Kontakte Folketingets udvalg Kontakte partiernes ordførere Kontakte andre folketingsmedlemmer Kontakte partiorganisationer Kontakte ministre Kontakte statslige embedsmænd Indsende høringssvar Anvende medlemskab af råd, nævn og udvalg Kontakte EU-institutioner Anlægge søgsmål ved domstolene 10. Hvor godt passer følgende udsagn på de politiske områder, organisationen er aktiv inden for? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Områderne er kendetegnet ved stor medieopmærksomhed Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra politikere Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra embedsmænd Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra befolkningen Områderne er kendetegnet ved stor opmærksomhed fra andre interesseorganisationer 6
7 11. Hvor godt passer følgende udsagn på organisationens politiske arbejde? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Der findes andre organisationer, som vi er enige med Vi samarbejder politisk med andre organisationer Andre organisationer arbejder med de samme emner som os Vores synspunkter adskiller sig fra andre organisationers Vi oplever politiske konflikter med andre organisationer Der findes andre organisationer, som vi er enige med 12. Hvor ofte har Deres organisation kontakt med følgende? Dagligt Mindst én gang om ugen Mindst én gang om måneden Mindst én gang om året Sjældne re/aldrig Folketinget. Folketingsudvalg. Partigrupperne i Folketinget Enkelte folketingsmedlemmer Ministeriernes departementer Ministeriernes styrelser og direktorater EU-institutioner.. Medier og journalister. 7
8 13. Hvem tager initiativ til kontakten? Altid den anden part Oftest den anden part Begge parter lige hyppigt Oftest organisationen selv Altid organisationen selv Folketinget. Folketingsudvalg. Partigrupperne i Folketinget Enkelte folketingsmedlemmer Ministeriernes departementer Ministeriernes styrelser og direktorater EU-institutioner.. Medier og journalister. 14. Hvilken form for kontakt anser Deres organisation for vigtigst? Uden betydning Nogen betydning Stor betydning Ved ikke Folketinget. Folketingsudvalg. Partigrupperne i Folketinget Enkelte folketingsmedlemmer Ministeriernes departementer Ministeriernes styrelser og direktorater EU-institutioner.. Medier og journalister. 8
9 15. Vi vil nu bede Dem svare på, hvor ofte organisationens arbejde inden for det seneste år har ført til forskellige resultater. Vi vil bede Dem angive, hvor ofte De vurderer, at organisationens arbejde har haft væsentlig betydning. Meget ofte Ret ofte Lejlighedsvist Aldrig Ændringer i befolkningens holdninger Medierne har taget en sag op Andre organisationer har taget en sag op Statslige embedsmænd har taget en sag op EU-institutioner har taget en sag op Politikere eller partier har taget en sag op Regeringen har fremsat forslag i Folketinget Andre politikere har fremsat forslag i Folketinget Et lovforslag er blevet ændret under ministeriets behandling Et lovforslag er blevet ændret under folketingsbehandlingen Der er blevet rejst forespørgselsdebatter i Folketinget eller stillet spørgsmål til ministre Der er blevet lavet ændringer i bekendtgørelser eller cirkulærer Der er sket ændringer i den offentlige forvaltnings beslutninger 9
10 Til sidst vil vi bede Dem svare på nogle spørgsmål om valgkampen frem til folketingsvalget d. 15. september I hvilket omfang passer nedenstående udsagn på organisationen? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Udfaldet af valget var vigtigt for os Vi støttede et bestemt parti politisk Vi støttede en bestemt politisk fløj Vi var mere enige med nogle partier end med andre Vi havde ingen interesse i folketingsvalget 17. Benyttede organisationen sig af følgende i valget? Meget Noget Lidt Slet ikke Økonomiske bidrag til et eller flere partier Udarbejdede materiale til brug for alle partier Annoncer i fx aviser og dagblade Søgte medieomtale i relation til valgkampen Sekretariatsbistand til et eller flere partier Drøftede valgkampagne med et eller flere partier Tak for hjælpen. Er De interesseret i at få tilsendt et resumé af undersøgelsens resultater, kan De skrive Deres adresse her: 10
Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse
Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat [email protected] Juni 2004 DEPARTMENT
BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING
var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME
POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME Oplæg på session 1 v. Anders Dybdal Fotograf: Anders Hviid ANDERS DYBDAL Områdedirektør Chef for Public Affairs Ansvar for Vækst-gruppen, der arbejder med bl.a. erhverv,
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Forvaltningens bistand til politikere
Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Vejledning i udfyldning af spørgeskema
Vejledning i udfyldning af spørgeskema Du og kun dine svar I spørgeskemaet bliver der stillet en række spørgsmål om forskellige forhold i din kommune. Vi vil gerne høre din personlige mening om disse,
Fødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER. Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
MEDIER OG POLITISKE BESLUTNINGER Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Baggrund 1. Politik er blevet medialiseret politik foregår i høj grad i medierne. Det er her politikkerne
Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens 47, stk. 1. 1
--- 2015-6975 Dato: 30-05-2017 Henvendelse vedrørende Gentofte Kommunes brug af offentlige midler til annoncering Du har den 21. januar 2015 rettet henvendelse til Statsforvaltningen. Tilsynet med kommunerne
Interesseorganisationerne:
Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? Peter Munk Christiansen 20. august 2010 Interesseorganisationerne: Stadig privilegeret adgang? 1. Hvorfor er spørgsmålet interessant? 2. En politisk
Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen
Lovgivningsprocessen i praksis
Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Folketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik
ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK
LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V [email protected]
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE POLITIKERENS ARBEJDE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvilke
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN
TEST AF RUBRIKANNONCER I IBYEN Formål Måle hvor mange der kigger på siderne med rubrikannoncer Måle hvor længe de kigger på siderne Måle om de på siderne finder information de ikke ser andre steder Måle
Sæt dagsorden på de sociale medier
Sæt dagsorden på de sociale medier - Et mediebillede der er blevet for professionelt til eksperimenter Geelmuyden Kiese #Komdogn14 Geelmuyden Kiese Benjamin Rud Elberth Digital Chef i Geelmuyden Kiese
I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017
Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne
RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø
RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
TNS Gallup - Public Vælgernes dagsorden 2007. Public
TNS Gallup - Public Vælgernes dagsorden 2007 Public Metode Feltperiode: 25 oktober 2007 Tema: Vælgernes valgtemaer Spørgsmål: Nedenfor står en række emner, der kan få betydning ved det kommende folketingsvalg.
Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL
DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske
