Danmarks Grundforskningsfond Danish National Research Foundation. Årsrapport Danmarks Grundforskningsfond

Transkript

1 Danmarks Grundforskningsfond Danish National Research Foundation Årsrapport 2010 Danmarks Grundforskningsfond

2 Hoved- og nøgletal Bevillinger og uddelinger Antal bevillinger v/ årets afslutning, centre, gæsteprofessorer og DG-professorer Årets uddelinger, mio. kr Afkast af fondens kapital Obligationer og indlån, mio. kr. 164,5 183,6 107,7 32,5 13,8 Aktier, mio. kr. 169,7 350,4-515,9 1,0 35,7 Samlet afkast, mio. kr. 334,2 534,0-408,2 33,5 49,5 Indskud i fonden (mio. kr.) 1) Udvikling i fondens kapital Kapital ultimo, mio. kr Finanslovsmidler (mio. kr.) Overført fra tidligere år Finanslovsmidler tilført Anvendt til uddelinger Overført til efterfølgende år Adm. omkostninger (mio. kr.) Adm. omkostninger, inkl. afskrivninger 11,1 11,3 10,1 8,8 8,7 Andel af uddelinger, % 2,9 4,1 2,8 3,6 4,5 Omkostninger pr. bevilling, mio. kr. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1) I indskud på mio. kr. indgår mio. kr. fra den tidligere Finansieringsfond i Finansministeriet.

3 Indhold Beretning for året 1. januar 31. december ansøgningsrunde 8 Internationalisering 10 Strategi for Danmarks Grundforskningsfond 12 Igangværende aktiviteter 18 Formue og afkast 24 Bestyrelsen 26 Ledelsens regnskabspåtegning 27 Den uafhængige revisors påtegning 28 Anvendt regnskabspraksis 30 Resultatopgørelse 1. januar 31. december 32 Balance 33 Noter 34

4 BERETNING Beretning for året 1. januar december har været et spændende og udviklende år for Danmarks Grundforskningsfond. Det har været et år, hvor der har været meget at fejre og glædes over, og samtidig har det været et år, der har givet plads til både refleksion og udvikling. 9 nye centre flyvende fra start Første januar 2010 var de ni Centers of Excellence, der blev resultat af fondens 6. ansøgningsrunde i 2009 alle godt i gang. De ni centre spænder fra udfordrende matematik og partikelfysik til ny biokemi og tværfaglig psykologi, men har det til fælles at de alle er meget dynamiske og visionære, og fonden ser frem til at følge dem i de kommende år. Glæden over at have fået en centerbevilling og dermed mulighed for at realisere ambitiøse forskningsprojekter blandes i startfasen ofte med frustration over administrative og organisatoriske spørgsmål. Derfor opfordrer Danmarks Grundforskningsfond til, at centrene ansætter en dygtig administrativ medarbejder, der så vidt muligt kan aflaste centerlederen for rutinemæssige opgaver. Herudover afholder fonden et særligt kursus i forskningsledelse for at klæde nye centerledere bedst muligt på til de nye opgaver. Centerledernes tilbagemeldinger bekræfter, at det er et nyttigt redskab, der medvirker til at give konkrete råd og inspiration til, hvordan vanskelige situationer kan håndteres. Samtidig er det også en aktivitet, der skaber et forum for erfaringsudveksling og et netværk, der kan fortsættes gennem centrenes levetid. Ny visuel identitet Danmarks Grundforskningsfond kunne i årets løb også præsentere sit nye logo. Med valget af Star of Excellence, som er 4

5 BERETNING I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre i stand til at fostre ny og banebrydende viden. det bærende grafiske element, har Danmarks Grundforskningsfond fået et nyt og mere tidssvarende udtryk, der symboliserer det unikke, der skiller sig ud, og som samtidig er et billede på fokus, retning og netværk. Alt sammen elementer der kendetegner fremragende forskning. Efterfølgende er hjemmesiden også relanceret i nyt design. De rigtige folk med den rigtige ide i de rigtige rammer Det er ikke kun de ydre linjer, der har været genstand for fornyelse. I 2010 har bestyrelsen reflekteret over, hvordan fonden bedst bidrager til at skabe optimale rammer for ambitiøs og banebrydende forskning. Det har resulteret i en opdateret strategi, der er præsenteret på side i denne årsrapport. Der er ingen tvivl om, at verden bevæger sig hurtigt på vidensområdet. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at verden i dag står over for kolossale udfordringer, som det kræver ny viden og indsigt for at løse. Det er derfor helt afgørende, at vi også i Danmark fortsætter med at satse massivt på forskning og at vi også tør satse på den uforudsigelige forskning. Danmarks Grundforskningsfond tror, at banebrydende resultater nås, hvis man satser på de rigtige folk med den rigtige idé og skaber de rigtige rammer for deres forskning også selv om man ikke altid på forhånd kan forudse resultatet. Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition. De har ikke noget ønske om at spilde hverken deres tid eller talent på noget ligegyldigt, men vil forfølge de store udfordringer. Fremragende forskning I dag er det inden for mange områder vanskeligt at trække et meningsfyldt skel mellem grundforskning og anvendt forskning. Danmarks Grundforskningsfond vil hellere tale om fremragende forskere og fremragende forskning, der kan forandre videnskaben og på sigt den måde, vi lever og forstår verden på. Center of Excellence virkemidlet udgør en optimal ramme for sådan forskning. I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre til at fostre ny og potentiel banebrydende viden. Det er sket ved at udvide længden af den første bevillingsperiode fra fem til seks år, mens den maksimale støtte på ti år er fastholdt. Ved at tilbyde længere tid i den første fase håber fonden, at centrene i endnu højere grad vil kaste sig over helt nye og mere risikofyldte satsninger. Drømmeprojekter I forbindelse med annonceringen af den 7. ansøgningsrunde har fonden specifikt efterlyst ansøgninger om drømmeprojekter. Det er gjort ud fra en antagelse om, at den forskning fremragende forskere helst fordyber sig i, også er den forskning, der potentielt set rummer muligheden for de største resultater. Efterlysningen ser ud til at have vakt genklang hos ansøgerne. Således modtog fonden rekord mange (198) interessetilkendegivelser til fristen den 29. november. På siderne 8-9 kan der læses mere om 7. ansøgningsrunde. Udsyn og samspil Øget internationalisering af dansk forskning har fortsat været en mærkesag for Danmarks Grundforskningsfond. >> 5

6 BERETNING Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition. Internationalisering er nødvendig for at tiltrække de bedste folk og skabe dynamiske og kreative forskningsmiljøer og indgå i et samarbejde med de bedste forskere verden over. Udsyn og samspil med verden omkring os sikrer en stadig tilgang af nye ideer og perspektiver og forhindrer nepotisme og selvtilstrækkelighed, men det er ikke altid nemt. Internationalisering efterfulgt af spørgsmålene hvordan og hvorfor var derfor valgt som tema for fondens årsmøde i oktober. Mødet bød på mange gode eksempler på, hvordan internationaliseringsinitiativer kan gennemføres med succes. Det kan der læses mere om på siderne dansk-kinesiske forskningscentre Gruppen af fælles dansk-kinesiske forskningscentre blev i 2010 udvidet med to nye centre inden for området vedvarende energi. Herudover blev det besluttet at starte tre nye centre op inden for IKT-området. Disse centre vil for alvor gå i luften i løbet af till Alfred Nobels minne. Dale Mortensen har siden 2005 været Danmarks Grundforskningsfond Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer. Det må bestemt siges at være lykkedes i dette tilfælde tegner også til at blive spændende og udfordrende. Det bliver et år, hvor vurdering og udvælgelse af ansøgninger til 7. ansøgningsrunde vil stå højt på dagsorden, og hvor vi i slutningen af året vil kunne præsentere en ny generation af Centers of Excellence. Efteråret bød på en lejlighed til at besøge nogle af de involverede kinesiske forskningsmiljøer, hvor fonden med tilfredshed oplevede, at samarbejdet forløb godt. De kinesiske centre viste meget høje forskningsstandarder, og Kinas eksplosive vækst i investeringer til forskning og udvikling (432 % siden 2001), var tydelig og imponerende. Stor anerkendelse til Niels Bohr gæsteprofessor Sidst på året har Danmarks Grundforskningsfond kunnet glæde sig over, at professor Dale Mortensen er en af årets modtagere af Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap Klaus Bock Bestyrelsesformand Thomas Sinkjær Direktør 6

7 BERETNING Danmarks Grundforskningsfond mener, at banebrydende resultater nås, hvis man satser på de rigtige folk med den rigtige idé og skaber de rigtige rammer for deres forskning. 7

8 7. ANSØGNINGSRUNDE 7. ansøgningsrunde I august 2010 blev fondens 7. ansøgningsrunde skudt i gang med indkaldelse af forslag til nye Centers of Excellence. Forinden var der i løbet af foråret afholdt informationsmøder ved alle universiteterne. Her og i annonceringen i det hele taget er der blevet lagt stor vægt på centervirkemidlets fleksibilitet, og på at der ikke findes en fast opskrift for, hvordan et center skal se ud. Centre kan variere i størrelse og organiseringsform afhængig af fagområde og problemfelt mv. Et center kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af et komplekst forskningsspørgsmål. Det afgørende er, at centret deler en overordnet, ambitiøs idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning. I alt indkom 198 meget spændende interessetilkendegivelser til fristen den 29. november På modsatte side kan ses, hvordan interessetilkendegivelserne fordeler sig på fagområder, institution og centerleders køn/alder. Bedømmelses- og udvælgelsesproces 7. ansøgningsrunde Interessetilkendegivelserne er blevet behandlet på et møde i bestyrelsen først i februar Herefter er 27 ansøgere blevet inviteret til at indsende egentlige ansøgninger. I løbet af efteråret vil bestyrelsen træffe endelig afgørelse om, hvilke nye centre, der kan starte 1. januar Opslag Bedømmelse og udvælgelse Centerstart Frist for interessetilkendegivelser 29. november Frist for fulde ansøgninger 28. april Bedømmelser og partshøring Interview med ansøger Bedømmelsespaneler Kontraktforhandling 2010 AUGUST JANUAR 2012 Bestyrelsesbehandling Februar 2011 Bestyrelsesbehandling September 2011 VURDERINGSKRITERIER I vurderingen af interessetilkendegivelser og ansøgninger lægges der særlig vægt på følgende dimensioner: at forskningsideen er ambitiøs og nyskabende og har potentiale til at føre til egentlige banebrydende resultater. at centerlederen nyder international anerkendelse inden for sit felt og besidder lederevner. at centret omfatter den rette personkreds og kompetencer på et højt videnskabeligt niveau, der vil gøre det muligt at skabe et kreativt og dynamisk internationalt forskningsmiljø, der vil udgøre optimale rammer for forskeruddannelse og yngre forskere. at det foreslåede centers sigte, struktur og/eller størrelse muliggør forskning, der kun vanskeligt lader sig gennemføre inden for andre bevillingsmodeller.

9 7. ANSØGNINGSRUNDE Interessetilkendegivelser fordelt på fagområder Der opereres med fem overordnede fagområder. Inddelingen i fagområder skal tages med et vist forbehold, da mere end 40 procent af de foreslåede centre spreder sig over flere fagområder. Der kan noteres en stigning i ansøgninger fra områderne humaniora, samfundsvidenskab og teknisk videnskab i forhold til foregående runder. 7. ansøgningsrunde 198 interessetilkendegivelser 17% 17% 6% 41% FAGOMRÅDER Naturvidenskab Biovidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab 19% Køn og alder Den kønsmæssige fordeling af ansøgerfeltet er præcis den samme som i 6. ansøgningsrunde. 60 KØN Kvinder (36) 18% 50 Mænd (162) 82% ALDER Interessetilkendegivelser fordelt på værtsinstitutioner Sammenligninger med tidligere ansøgningsrunder er vanskeliggjort af fusionerne på universitetsområdet. Der forekommer dog at være sket en forøgelse af ansøgninger fra DTU VÆRTSINSTITUTIONER KU 34% AU 19% SDU 9% DTU 22% AAU 4% RUC 1% ITU 1% CBS 1% Sektorforskningsinstitutioner 2% Hospitaler 5% Øvrige 2% 9

10 INTERNATIONALISERING Internationalisering Hvorfor og hvordan Fredag d. 29. oktober 2010 var DGI-byen i København ramme for fondens årsmøde, der blev holdt under overskriften: Internationalization, how and why. Dagen var en anledning til at dele erfaringer om internationalisering på tværs af fagområder og virkemidler. En række bevillingshavere gav oplæg, og emnet blev debatteret livligt. Blandt de fremmødte var der ikke meget tvivl om, at forskning per definition foregår i et internationalt samspil, og at det ville være meningsløst at forestille sig andet. Selv om dansk forskning på mange punkter gør det godt, er det utænkeligt, at Danmark kan være selvforsynende som vidensgenerator. Forskning og ny viden skabes i samspil og samarbejde. Det er nødvendigt og naturligt, at der kigges ud over landegrænserne for at finde inspiration og nye ideer. Sådan udvikles forskningen i dag, hvor verden synes mindre og mere tilgængelig, men sådan har det alle dage været. Inden for videnskaben er resultater og ny viden altid blevet til og publiceret internationalt. Tiltrækning af internationale kapaciteter Spørgsmålet om, hvordan man skaber internationalisering, har flere svar. Danmarks Grundforskningsfond oplever, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer. Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der som magneter i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for området. Men også unge talenter ph.d.studerende og postdocs tiltrækkes fra hele verden til centrene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement. Der er imidlertid også brug for særlige, målrettede tiltag for at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer eller for at styrke og opdyrke samarbejdsmuligheder inden for særlige områder. Derfor har fonden iværksat to professorprogrammer med det formål at tiltrække internationale topforskere til danske miljøer. Der var udbredt enighed om, at internationalt samarbejde er naturligt og helt nødvendigt for at skabe kreative og dynamiske forskningsmiljøer. 10

11 Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltog i fondens årsmøde, der satte fokus på nødvendigheden af internationalisering.

12 STRATEGI Strategi for Dansk Grundforskningsfond Fremragende forskere enestående forskning Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne gennem finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Siden 1991 har fonden støttet danske forskningsmiljøer med over 5 mia. kr. i store og langsigtede bevillinger i form af oprettelse af Centers of Excellence. Forskning fra centrene har ført til mange markante resultater, ligesom centervirkemidlet har vist sig at være en effektiv og succesfuld måde at styrke dansk forskning på. Det forskningsfinansierende landskab Danmarks Grundforskningsfond er en blandt flere aktører, der yder støtte til dansk forskning. Ud over universiteterne og en række større private fonde tæller feltet også Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. 12

13 STRATEGI Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på. Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter retter sig mod støtte af fremragende frontforskning. Frontforskning beskrives af det Europæiske Forskningsråd (ERC) som banebrydende forskning, der ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder. Set i et historisk lys har forskningsgennembrud været helt afgørende for, hvordan livet former sig og leves i dag. Enhver fremsynet nation bør derfor forpligte sig til at støtte frontforskning. Danmarks Grundforskningsfond har valgt en uddelingsstrategi, der sigter mod at øge mulighederne for at nye, uventede og afgørende forskningsgennembrud kan finde sted. Højambitiøse ideer og fremragende forskere Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på. Forskningsideer skal derfor være ambitiøse, originale og dristige. Et Center of Excellence, og dermed Danmarks Grund- >> Det danske forskningsfinansierende system kan sammenlignes med et puslespil, hvor alle brikkerne er nødvendige for at danne sig det fulde billede. I forskningslandskabet bidrager alle aktører på afgørende og forskellig vis til udviklingen af dansk forskning. Danmarks Grundforskningsfond har tre overordnede kerneværdier: EXCELLENCE Excellence er et begreb der skal gennemstrømme hele organisationen. TILLID Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor er det fondens filosofi, at centerlederne skal have betydelig frihed til at forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed. GENNEMSIGTIGHED Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren. Det er helt afgørende, at de omgivende forskningsmiljøer har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender. 13

14 STRATEGI Igennem anerkendelse og tillid til deres talent forventes topforskere at skabe potentielt banebrydende resultater, og dermed øge dansk forsknings internationale konkurrenceevne og betydning. forskningsfond, må være parat til at tage chancer og gå ad uprøvede veje også selvom nogle af disse viser sig at være blindgyder. Internationalt udsyn Internationalisering er afgørende for at kunne tiltrække de bedste folk og sikre en konstant tilstrømning af ideer og nye perspektiver. Internationalisering fører til mangfoldighed, fremmer konkurrence og modvirker nepotisme. Danmarks Grundforskningsfond ønsker at fortsætte sit arbejde med at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer både inden for Center of Excellence-programmet og igennem andre målrettede programmer og tiltag. Kerneværdier Danmarks Grundforskningsfond er overbevist om, at man med store og langsigtede bevillinger til de bedste forskere skaber kreative og stærke forskningsmiljøer og dermed afsættet for fremragende forskning og forhåbentlig nye gennembrud. Centervirkemidlet Center of Excellence-virkemidlet er Grundforskningsfondens flagskib. Et Center of Excellence udgør et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer og fagområder. Mange af centrenes forskning foregår på tværs af eller imellem traditionelle forskningsdiscipliner og nye fagområder, hvor ny indsigt og gennembrud ofte finder sted. Centrene udgør optimale rammer for uddannelsen af fremtidens forskere. De formår i høj grad at tiltrække både talentfulde ph.d. studerende og topforskere fra hele verden og fremstår således som inspirerende forbilleder både i Danmark og udlandet. Center of Excellence-virkemidlet vil fortsat være fondens primære virkemiddel, og fonden vil til stadighed følge, udvikle og optimere dette virkemiddel. Bestyrelsen ønsker at balancere hensynet til på den ene side at have et stærkt kendskab til de enkelte centres udvikling samtidig med, at centerledere belastes mindst muligt med administration og afrapportering og i stedet gives mulighed for at koncentrere sig om deres forskning. Det er en stor opgave og udfordring at lede et Center of Excellence. Fonden vil derfor fortsat udvikle sit forskningsledelsesinitiativ. Derudover vil fonden arbejde for at skabe et forum og netværk, hvor centerledere kan udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det er tanken, at et sådant forum ikke alene skal bruges til at adressere spørgsmål om ledelse, men også til at diskutere andre relevante emner, herunder eksempelvis forskningskommunikation og forskningens samfundsmæssige betydning. Andre virkemidler Fonden vil kun have ganske få virkemidler ud over Center of Excellence-programmet. Nye initiativer vil blive søsat, hvis og når fonden ser en mulighed for at tage fat på en særlig udfordring for dansk forskning. Excellence og forskningskvalitet skal fortsat være de helt overvejende evalueringskriterier, og de enkelte virkemidler skal være veldefinerede uden at underminere Centers of Excellence-virkemidlet. 14

15 STRATEGI For at bidrage yderligere til internationaliseringen af dansk forskning vil fonden opslå et antal Niels Bohr professorater med henblik på at tiltrække udenlandske topforskere til gentagne eller permanente ophold i Danmark. Det nye Niels Bohr program skal bygge på erfaringer fra det foregående Niels Bohr gæsteprofessor-program samt fra DG professorprogrammet. En investering i fremtiden Udfordringer af hidtil uset omfang og karakter truer verden i dag. Og løsningerne - det være sig tekniske eller samfundsmæssige - må komme fra forskningen. Derfor må Danmark og andre nationer fortsat investere i forskning og innovation for bedst at sikre fremgang, miljømæssig bæredygtighed og sundhed for borgerne. Ved at investere i fremragende forskere med ambitiøse ideer er Danmarks Grundforskningsfond af den overbevisning, at der investeres klogt i vores fælles fremtid. Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse vedtog i 2010 en ny strategi. Fra venstre ses: Gunnar Öquist (Sverige), Birte Svensson (Danmark), Bo Ernø Honoré (USA), Klaus Bock (Danmark), Eivind Hiis Hauge (Norge), Kirsten Hastrup (Danmark), Mogens Nielsen (Danmark), Pirjo Nuutila (Finland), Jörn Thiede (Tyskland) 15

16

17 Nobelprismodtager i økonomi Professor Dale Mortensen har siden 2006 været Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. AU Foto/Lars Kruse Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer.

18 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Igangværende aktiviteter Centers of Excellence påbegyndt i 2001 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner Danmarks Tekniske Universitet Centerleder: Forskningsprofessor Henning Friis Poulsen Samlet bevilling: 70,2 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyre Center (NAC) Syddansk Universitet Centerleder: Professor Jesper Wengel Samlet bevilling: 66,9 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS) Syddansk Universitet Centerleder: Professor Ole G. Mouritsen Samlet bevilling: 65,6 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik (Quantop) Københavns Universitet (og Aarhus Universitet) Centerleder: Professor Eugene S. Polzik Samlet bevilling: 80,6 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Vand og Salt Aarhus Universitet Samlet bevilling: 65,9 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN) Aarhus Universitet (og Aarhus Universitetshospital) Centerleder: Professor Leif Østergaard Samlet bevilling: 76,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning Københavns Universitet Centerleder: Professor Niels Tommerup Samlet bevilling: 59,7 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2002 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer Københavns Universitet Centerleder: Lektor Nils Holger Petersen Samlet bevilling: 27,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier Aarhus Universitet Centerleder: Lektor Pia Guldager Bilde Samlet bevilling: 34,9 mio. kr. 18

19 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning (CSR) Københavns Universitet Centerleder: Professor Dan Zahavi Samlet bevilling: 36,4 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2005 Danmarks Grundforskningsfonds Nordiske Center for Jordens Udvikling (NordCEE) Syddansk Universitet (og Københavns Universitet) Centerleder: Professor Don Canfield Samlet bevilling: 89,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF) Danmarks Tekniske Universitet Centerleder: Professor Ib Chorkendorff Samlet bevilling: 84,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet (og Københavns Universitet) Centerleder: Professor Bente Klarlund Pedersen Samlet bevilling: 55,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Genotoksisk Stress Forskning (Genotoxic) Kræftens Bekæmpelse Centerleder: Professor Jiri Lukas Samlet bevilling: 80,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution (CSE) Københavns Universitet Centerleder: Professor Jacobus J. Boomsma Samlet bevilling: 77,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for mrnp Biogenese og Metabolisme Aarhus Universitet (og Syddansk Universitet) Centerleder: Professor Torben Heick Jensen Samlet bevilling: 79,7 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Uopløselige Proteinstrukturer (INSPIN) Aarhus Universitet (og Aalborg Universitet) Centerleder: Professor Niels Chr. Nielsen Samlet bevilling: 79,9 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Peter R. Ogilby Samlet bevilling: 50,2 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid) Roskilde Universitet Centerleder: Professor Jeppe Dyre Samlet bevilling: 68,4 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi (DARK) Københavns Universitet Centerleder: Professor Jens Hjorth Samlet bevilling: 114,2 mio. kr. 19

20 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (LANCHART) Københavns Universitet Centerleder: Professor Frans Gregersen Samlet bevilling: 54,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) Københavns Universitet Centerleder: Professor Marie-Louise Nosch Samlet bevilling: 44,4 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Modeller af Liv (CMOL) Københavns Universitet Centerleder: Professor Kim Sneppen Samlet bevilling: 52,1 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi (DARC) Københavns Universitet (og Rigshospitalet) Centerleder: Professor Søren-Peter Olesen Samlet bevilling: 69,7 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Bæredygtig og Grøn Kemi (CSG) Danmarks Tekniske Universitet Samlet bevilling: 24,8 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Molecular Movies Danmarks Tekniske Universitet Samlet bevilling: 35,4 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2007 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tidsrækkeøkonometri (CREATES) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Niels Haldrup Samlet bevilling: 40,2 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Jens Stougaard Samlet bevilling: 45,6 mio. kr. Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Komparativ Genomforskning Københavns Universitet Samlet bevilling: 16,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for DNA Nanoteknologi (CDNA) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Kurt Vesterager Gothelf Samlet bevilling: 44,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Epigenetik Københavns Universitet (og Syddansk Universitet) Centerleder: Professor Kristian Helin Samlet bevilling: 60,9 mio. kr. 20

21 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Is og Klima Københavns Universitet Centerleder: Professor Dorthe Dahl-Jensen Samlet bevilling: 61,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algoritmer (MADALGO) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Lars Arge Samlet bevilling: 32,5 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Membranpumper i Celler og Sygdom - PUMPKIN Aarhus Universitet Centerleder: Professor Poul Nissen Samlet bevilling: 56,3 mio. kr. Centers of Excellence påbegyndt i 2009/2010 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Dorthe Berntsen Samlet bevilling: 42,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Particle Physics Phenomenology, CP3 - Origins Syddansk Universitet Centerleder: Professor Francesco Sannino Samlet bevilling: 40,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Partikelfysik - DISCOVERY Københavns Universitet Centerleder: Lektor Peter H. Hansen Samlet bevilling: 40,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Symmetri og Deformation (SYM) Københavns Universitet Centerleder: Professor Jesper Grodal Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Materialekrystallografi (CMC) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Bo Brummerstedt Iversen Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Geogenetik (AGE) Københavns Universitet Centerleder: Professor Eske Willerslev Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM) Aarhus Universitet Centerleder: Professor Jørgen Ellegaard Andersen Samlet bevilling: 50,0 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Centerleder: Professor Carsten Rahbek Samlet bevilling: 60,2 mio. kr. 21

22 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN) Københavns Universitet Centerleder: Professor Martin Bizzarro Samlet bevilling: 34,0 mio. kr. Samfinansiering med andre fonde National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer Aarhus Universitet Leder: Professor Peter A. Andreasen Samlet bevilling: 11,5 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning Københavns Universitet Leder: Professor Nils Brünner Samlet bevilling: 12,7 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader Aarhus Universitet Leder: Professor Flemming Besenbacher Samlet bevilling: 14,8 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik Københavns Universitet Leder: Professor Thomas Bjørnholm Samlet bevilling: 14,5 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller Danmarks Tekniske Universitet Leder: Afdelingschef Dorte Juul Jensen Samlet bevilling: 13,6 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Intermediate Temperature Proton Conducting Systems Danmarks Tekniske Universitet Leder: Professor Niels Bjerrum Samlet bevilling: 14,9 mio. kr. National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells with Morphology Control Danmarks Tekniske Universitet Leder: Professor Frederik Christian Krebs Samlet bevilling: 15,0 mio. kr. Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi Aarhus Universitet Leder: Professor Bo Barker Jørgensen Samlet bevilling: 24,0 mio. kr. Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) Samlet bevilling: (1,2 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor). National Science Foundation (NSF) Samlet bevilling: (0,5 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor) 22

23 IGANGVÆRENDE AKTIVITETER Danmarks Grundforskningsfonds Niels Bohr Gæsteprofessorer (Niels Bohr Visiting Professorships), påbegyndt i 2006 Professor David E. Arnot, University of Edinburgh Fagligt ansvarlig: Professor Thor Theander, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Københavns Universitet Bevilling: 20,0 mio. kr. Professor Dale T. Mortensen, Northwestern University Fagligt ansvarlig: Professor Svend Hylleberg, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Bevilling: 12,6 mio. kr. Professor Nicolai Reshetikhin, University of California, Berkeley Fagligt ansvarlig: Professor Jørgen Ellegaard Andersen, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet Bevilling: 21,1 mio. kr. Professor Christopher Frith, University College London Fagligt ansvarlig: Lektor Andreas Roepstorff, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet Bevilling: 13,0 mio. kr. Indlejring, Professor Catherine Martin, John Innes Centre Fagligt ansvarlig: Professor Svend Christensen, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Københavns Universitet Bevilling: 16,8 mio. kr. Professor Hassan Aref, Virginia Polytechnic Institute & State University Fagligt ansvarlig: Professor Tomas Bohr, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet Bevilling: 10,8 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Professorer, påbegyndt i 2007 Professor Steen Rasmussen Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet Bevilling: 22,1 mio. kr. Professor Jørgen S. Nielsen Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet Bevilling: 19,3 mio. kr. Professor John Couchman Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bevilling: 21,9 mio. kr. Kurser for centerledere/outreach program for centre Ledelsesudviklingsforløb/formidling af forskningsresultater Samlet bevilling: 3,4 mio. kr. 23

24 FORMUE OG AFKAST Formue og afkast Indledning Grundforskningsfonden har i 2010 uddelt 387 mio. kr., hvilket er det største beløb, fonden har uddelt siden etableringen i Med 14 mio. kr. anvendt til administration og ekstern kapitalforvaltning blev de samlede omkostninger således 401 mio. kr. Indtægterne beløb sig til 361 mio. kr. i form af et afkast på 334 mio. kr. af fondens kapital og en tilførsel via finansloven på 27 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat blev derfor et underskud på 40 mio. kr. og en tilhørende formuereduktion fra mio. kr. til mio. kr. Uddelinger og omkostninger I forbindelse med lovændringen og kapitaltilførslen i 2008 blev Grundforskningsfondens fremtidige, gennemsnitlige uddelingsniveau fastsat til 400 mio. kr. (2008-priser) årligt. Samtidigt blev fonden underlagt den midlertidige begrænsning, at uddelingerne i 2009 maksimalt måtte udgøre 275 mio. kr. Afkast af kapitalen Obligationer og indlån, mio. kr ,7 32,5 13,8 Aktier, mio. kr ,9 1,0 35,7 Samlet afkast, mio. kr ,2 33,5 49,5 Faktisk tidsvægtet afkast % 1) 8,5 13,5-9,6 2,4 3,0 Benchmark % 8,8 12,9-9,1 2,7 2,8 Afkastforudsætning, jf. lovgrundlag % 2) 5,8 5,5 5,9 5,7 4,8 Faktisk tidsvægtet afkast Akkumuleret årligt gennemsnit % 3) 3,6 2,3 1,4 2,7 3,0 Benchmark Akkumuleret årligt gennemsnit % 3,6 2,3 1,2 2,8 2,8 Afkastforudsætning, jf. lovgrundlag Akkumuleret årligt gennemsnit % 4) 5,5 5,5 5,5 5,3 4,8 1) Det faktiske, tidsvægtede afkast af hele formuen er for et givet år et vejet gennemsnit af de enkelte porteføljers tidsvægtede afkast. Et tidsvægtet afkast opgøres som ( ( ( 1 + (r periode1 )) x (1 + (r periode2 )) x...) - 1 ), hvor r angiver afkastet i procent. 2) Primokapital forudsættes i perioden 2006 til 1. juli 2008 forrentet med et (real)afkast på 3 % tillagt den årlige inflationsrate. Fra 1. juli 2008 forudsættes et årligt realafkast på 3,3 %. 3) ( ( (1 + (tidsvægtet afkast år1 )) x (1 + (tidsvægtet afkast år2 )) x...) (1/antal år) -1 ), hvor det tidsvægtede afkast er opgjort i procent, og antal år er lig med 5. 4) Opgjort efter samme metode som akkumuleret årligt gennemsnit for faktisk tidsvægtet afkast. 24

25 FORMUE OG AFKAST Det er derfor først i 2010, at fonden har kunnet sigte mod det nye, øgede uddelingsniveau. Centrenes oprindelige budgetgrundlag for 2010 var 414 mio. kr., men primært en langsommere opstart af nye centre forklarer forskellen mellem det budgetterede og det faktiske forbrug på 387 mio. kr. Omkostningerne på 14 mio. kr. til administration og ekstern kapitalforvaltning er 1 mio. kr. højere end året før på grund af øgede udgifter til kapitalforvaltning. Indtægter Der blev i 2010 fra tidligere års finanslovsmidler overført 27 mio. kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til dækning af årets faktisk afholdte udgifter et beløb, der indgår i uddelingerne på de 387 mio. kr. og således ingen nettovirkning har på årets resultat. Hovedindtægten er afkastet på 334 mio. kr. af fondens investeringer. Dette afkast kan opdeles i et aktieafkast på 170 mio. kr. og et obligationsafkast på 164 mio. kr. Aktieafkastet på de 170 mio. kr. fremkommer på følgende måde: 35 % af fondens samlede formue har gennem hele 2010 været investeret i globale aktier, der har givet et tidsvægtet afkast på 19,46 % mod et benchmark på 19,71 %. Afkastet er imidlertid blevet reduceret på grund af et tab på afdækningen af USD og JPY. Nettoafkastet bliver derfor 13,13 % mod benchmark 13,38 %. Opgjort i absolutte tal var aktieafkastet på 247 mio. kr., og fratrukket et valutaafdækningstab på 77 mio. kr. fremkommer det nævnte resultat på 170 mio. kr. Størstedelen af aktiebeholdningen (30 % af de 35 %) har været anbragt i en såkaldt Exchange Traded Fund (EFT), forvaltet af Deutsche Bank, medens de resterende 5 % har været forvaltet af Danske Capital. De 2 porteføljer, der er indekserede og følger det globale MSCI (Morgan Stanley Capital International) indeks, har klaret sig ens i % af fondens samlede formue er investeret i 3 obligationsporteføljer, der i 2010 har givet et afkast på 6,42 %, 6,00 % og 5,97 %. Opgjort i absolutte tal blev det samlede obligationsafkast 164 mio. kr. De danske obligationer, der udgør 35 % af fondens formue, gav et afkast på 92 mio. kr., svarende til 6,42 % mod benchmark 7,04 %. Obligationerne forvaltes af Nykredit og følger et benchmark med 50 % danske statsobligationer (varighed 7 år), og 50 % danske realkreditobligationer (varighed 5 år). Fondens internationale indeksobligationer, der udgør 20 % af fondens formue, gav et afkast på 50 mio. kr. Målt i forhold til et benchmark på 6,29 % blev afkastet 6,00 %. Benchmark er Barclays World Government Inflation-Linked Bond Index (ekskl. Australien, Grækenland og Italien). Endelig gav fondens beholdning af europæiske virksomhedsobligationer et afkast på 22 mio. kr., svarende til 5,97 % mod benchmark 5,13 % (Barclays Capital Euro Major Corporate Index). Fonden øgede sin andel af virksomhedsobligationer fra 5 % til 10 % af formuen umiddelbart efter, at en ny bekendtgørelse om forvaltning af fondens midler gav mulighed for det i starten af Fondens samlede, tidsvægtede afkast blev i ,5 % mod et benchmarkafkast på 8,8 %. Lovgrundlagets forudsætning er for 2010 et afkast på 5,8 %, opgjort som et realafkast på 3,3 % tillagt årets inflation på 2,5 % (2,45 %). Opgjort i et 5-årigt perspektiv er der, som det fremgår af tabellen, tale om stor variation i afkastet. Det gennemsnitlige årlige afkast på 3,6 % i perioden modsvarer fuldt ud det markedsbestemte benchmark, men ligger i gennemsnit 1,9 % under det afkast på 5,5 %, som for den tilsvarende periode var forudsat i lovgrundlaget. Konsekvensen af et vedvarende mindreafkast i forhold til forudsætningerne kan naturligvis blive, at fonden må reducere sit uddelingsniveau. Bestyrelsen er i henhold til lovgrundlaget forpligtet til at afpasse de årlige uddelinger på en sådan måde, at fondens virke er sikret frem til udgangen af 2026, hvor de sidste 10-årige centre, som forventes bevilget i 2017, vil udløbe. 25

26 BESTYRELSEN Bestyrelsen Bestyrelsen holdt i ordinære møder og var repræsenteret ved 32 faglige opfølgningsmøder på centrene. Bestyrelsen havde følgende sammensætning i 2010: Klaus Bock (formand) Professor, Udpeget af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling ( ) Bo Ernø Honoré (næstformand) Professor, Department of Economics, Princeton University. Indstillet af Rektorkollegiet ( ) Kirsten Hastrup Professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Indstillet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ( ) Eivind Hiis Hauge Professor emeritus, Institutt for fysikk, Norges Teknisk- Naturvidenskapelige Universitet. Indstillet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber ( ) Mogens Nielsen Professor, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Indstillet af Det Frie Forskningsråd ( ) Pirjo Nuutila Professor, Turku Universitet, Finland. Indstillet af Det Frie Forskningsråd ( ) Birte Svensson Professor, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet. Indstillet af Det Strategiske Forskningsråd ( ) Jörn Thiede Professor, Geocenter Danmark Indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium ( ) Gunnar Öquist Professor emeritus, Umeå Universitet. Udpeget af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling ( ) Leena Peltonen Professor, Head of Human Genetics, Wellcome Trust Sanger Institute, London. Indstillet af Det Frie Forskningsråd ( ) Afgået ved døden den 11. marts

27 LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsrapporten. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om Danmarks Grundforskningsfond samt bestemmelserne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og fondens finansielle stilling. København, den 8. april 2011 Thomas Sinkjær direktør I bestyrelsen: Klaus Bock formand Bo Ernø Honoré næstformand Kirsten Hastrup Eivind Hiis Hauge Mogens Nielsen Pirjo Nuutila Birte Svensson Jörn Thiede Gunnar Öquist 27

28 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING De uafhængige revisorers påtegning Til ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Grundforskningsfond for regnskabsåret 1. januar december 2010 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet og ledelsesberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber mv. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Grundforskningsfonds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med 28

29 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Danmarks Grundforskningsfonds årsregnskab og ledelsesberetning for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Danmarks Grundforskningsfond, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i Ledelsens ansvar Danmarks Grundforskningsfonds ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Danmarks Grundforskningsfonds forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse af Lov om revision af statens regnskaber mv., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Danmarks Grundforskningsfond har etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Danmarks Grundforskningsfonds rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i København, den 8. april 2011 Rigsrevisionen Deloitte Statsautoriseret revisionsaktieselskab Henrik Otbo rigsrevisor Anne Aagaard kontorchef Jens Sejer Pedersen statsaut. revisor 29

30 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i lov om Danmarks Grundforskningsfond samt fondens fundats. Den anvendte regnskabspraksis svarer til årsregnskabslovens bestemmelser for store C-virksomheder med de tilpasninger, der følger af fondens særlige karakter. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. I henhold til årsregnskabslovens regler for store C-virksomheder skal der udarbejdes en pengestrømsopgørelse. Fondens aktiviteter medfører blandt andet, at pengestrømme ikke på en meningsfuld måde kan opdeles på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet. Pengestrømsopgørelse er derfor i henhold til årsregnskabslovens 11, stk. 3 udeladt. Resultatopgørelsen Renteindtægter Renteindtægter af obligationer og bankinde ståender er periodiseret, således at de vedrører regnskabsåret. Udbytter Modtagne udbytter af aktier indgår i resultat opgørelsen på udlodningstidspunktet. Realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer samt kursreguleringer Såvel realiserede kursgevinster og -tab som kursreguleringer på værdipapirer (obligationer og aktier) indgår i resultatopgørelsen. Andre indtægter Via Finansloven er der stillet midler til rådighed for fonden til øgede uddelinger. Midlerne indtægtsføres i takt med, at de overføres til fonden. Uddelinger Uddelinger udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de udbetales. Udbetalinger finder sted i takt med forskningsplanernes gennemførelse, jf. note 16b. Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter Omfatter omkostninger i forbindelse med fondens faglige aktiviteter, herunder omkostninger til behandling af ansøgninger samt evaluering af givne bevillinger. 30

31 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Balancen Anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler er optaget i balancen til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over den forventede brugstid, der er sat til 5 år. Kontormateriel og inventar er optaget til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede brugstid, som for edbhard- og -software udgør 3 år og for øvrigt kontormateriel og inventar 5 år. Aktiver med en anskaffelsespris under kr. pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret. Værdipapirer Børsnoterede værdipapirer (obligationer og aktier) måles til kursværdien ultimo året. Obligationer, der på regnskabstidspunktet er udtrukket, optages til kurs pari. Andre kapitalandele og værdipapirer måles til værdien på anskaffelsestidspunktet eller dagsværdi, såfremt denne er lavere. Uddelingsforpligtelser Fonden foretager primært uddelinger i form af flerårige rammebevillinger, der udbetales over en årrække i takt med forskningsprojekternes gennemførelse, dog normalt ikke ud over 5 år. Skat Fonden er ikke skattepligtig. Valutaomregning Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Realiserede og urealiserede gevinster og tab medtages i resultatopgørelsen under kapitalafkast. Bankindeståender og værdipapirer i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balance dagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursavancer og -tab medtages i resultatopgørelsen under kapitalafkast. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter er instrumenter, hvis værdi påvirkes af ændringer i en specifik underliggende variabel. Danmarks Grundforskningsfond benytter alene afledte finansielle instrumenter til afdækning af risiko på porteføljen for værdipapirer. Afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet. Præmie modtaget eller afgivet samt terminstillæg og -fradrag indgår i resultatopgørelsen over instrumentets løbetid. Uddelingsforpligtelserne vil kunne rummes inden for kapitalen samt den budgetterede indtjening og hensættes ikke i balancen. I stedet oplyses uddelingsforpligtelsen med angivelse af den forventede restudbetaling i note 16a og 16b. 31

32 RESULTATOPGØRELSE Resultatopgørelse 1. januar december Note Kapitalafkast Realiserede afkast, obligationer Urealiserede afkast, obligationer Realiserede afkast, aktier Urealiserede afkast, aktier Renter af bankindeståender Kapitalafkast i alt Andre indtægter, netto Omkostninger Uddelinger Depot- og bankgebyrer m.v Lønninger m.v Kontorholdsomkostninger Lokaleomkostninger Revisor- og advokathonorar m.v Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter Øvrige omkostninger Omkostninger i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger Årets resultat

33 BALANCE Balance 31. december Note Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver 10 Indretning af lejede lokaler Kontormateriel og inventar Finansielle anlægsaktiver 11 Andre kapitalandele og værdipapirer Deposita Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Periodiserede renter Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer Værdipapirer, aktier Bankindeståender Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT Passiver Egenkapital Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer og skyldige omkostninger Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Uddelingsforpligtelser 16 Eventualforpligtelser 17 33

34 NOTER Noter Andre indtægter, netto Finanslovsmidler 2006, jf. nedenfor Finanslovsmidler 2007, jf. nedenfor Finanslovsmidler 2008, jf. nedenfor Finanslovsmidler 2009, jf. nedenfor Regulering af kursværdi, andre kapitalandele og værdipapirer, jf. note Andre indtægter i alt Indtægtsførsel af finanslovsmidler Finanslovsmidler Indtægtsført 2005, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2006, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2007, bev. nr , jf. note 16a Til indtægtsførsel efterfølgende år 0 0 Finanslovsmidler Indtægtsført 2007, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2008, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2009, bev. nr , jf. note 16a Til indtægtsførsel efterfølgende år 0 0 Finanslovsmidler Indtægtsført 2008, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2009, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2010, bev. nr , jf. note 16a Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2008, kompensation for øget overhead Indtægtsført 2008, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2009, bev. nr , jf. note 16a Indtægtsført 2010, bev. nr , jf. note 16a Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler Indtægtsført 2010, bev. nr , jf. note 16a Til indtægtsførsel efterfølgende år I alt til senere indtægtsførsel Finanslovsmidler indtægtsføres i takt med, at midlerne overføres til fonden til dækning af udgifter til de faktisk gennemførte aktiviteter. 34

35 NOTER Depot- og bankgebyrer m.v. Obligationer Aktier Gebyrer vedr. kapitalafkast Bank Øvrige Depot- og bankgebyrer i alt Lønninger m.v. Direktør og bestyrelse Gager og lønninger, øvrige medarbejdere Pensionsbidrag Feriepenge ATP-bidrag m.v Gager m.v. til fondens personale i alt Gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret Kontorholdsomkostninger Kontorartikler Porto og fragt Telefon og datakommunikation Småanskaffelser Tidsskrifter, bøger m.v Serviceabonnementer m.v Kontorholdsomkostninger i alt Lokaleomkostninger Husleje El og varme Rengøring Øvrige lokaleomkostninger Lokaleomkostninger i alt Revisor- og advokathonorar m.v. Revisionshonorar, KPMG/Deloitte Rigsrevisionen Honorar vedrørende diverse rådgivning, KPMG/Deloitte Advokathonorar Andre rådgiverhonorarer Revisor- og advokathonorar m.v. i alt

36 NOTER Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter Omkostninger til referee-bedømmelse Fremstilling af publikationer Faglig præsentation, møder m.v Kontingent European Science Foundation Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter i alt Øvrige omkostninger Rejse- og opholdsomkostninger Repræsentation og gaver Kurser Forsikringer Omkostninger vedrørende personale og bestyrelse Øvrige omkostninger i alt Afskrivninger Indretning af lejede lokaler, jf. note Kontormateriel og inventar, jf. note Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver Afskrivninger i alt Indretning af lejede lokaler Kontormateriel og inventar I alt 10 Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum 31. december Afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december Bogført værdi, ultimo

37 NOTER Andre kapitalandele og værdipapirer Deposita I alt 11 Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum 31. december Afskrivninger 1. januar Årets værdiregulering Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december Bogført værdi, ultimo Andre kapitalandele og værdipapirer omfatter 0,006 % af aktiekapitalen i et børsnoteret forsknings- og udviklingsselskab, tidligere modtaget som vederlag for immaterielle rettigheder. Kapitalandelen er værdiansat til børsværdien pr. 31. december Værdipapirer, obligationer Typer af obligationer Danske obligationer Euro Investment Grade Kreditobligationer Indeksobligationer Obligationer i alt Danske obligationer Sammensætning efter værdipapirtype: Realkreditobligationer Statsobligationer Korrigeret varighed 31. december 2010: 6,01 (31. december 2009: 5,42) 37

38 NOTER Euro Investment Grade Kreditobligationer Sammensætning efter Rating-kategori og terminsforretning: AA A BBB Valutaterminer EUR Valutaterminer USD Rentefutures EUR Rentefutures USD Kreditvurderingen af obligationerne følger Standard & Poors Long-Term Credit Rating. Korrigeret varighed 31. december 2010: 4,02 (31. december 2009: 4,04). Indeksobligationer Sammensætning efter lande og terminsforretning: Canada Tyskland Frankrig Storbritannien Japan Sverige USA Valutaterminer CAD Valutaterminer EUR Valutaterminer GBP Valutaterminer JPY Valutaterminer SEK Valutaterminer USD Korrigeret varighed 31. december 2010: 4,9 (31. december 2009: 5,18). 38

39 NOTER Værdipapirer, aktier Sammensætning efter værdipapirtype og terminsforretning Danske Invest Verdensindeks Exchange Traded Fund, db x-tracker, MSCI index Valutaterminer JPY Valutaterminer USD Aktier i alt Likvide beholdninger Kassebeholdning Løbende bankkonti Aftaleindlån Porteføljekonti Likvide beholdninger i alt Egenkapital Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december i alt

40 NOTER 16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr. Ordinær uddeling periode 1 Ordinær uddeling periode 2 Indlejring/ udstrækning Bevillinger i alt Udbetalt i år 2010 Forventet restudbetaling Centre påbegyndt 1993/94 1. Søren Kierkegaard Forskningscenteret Center for Epidemiologisk Grundforskning Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser Teoretisk Astrofysik Center Center for Atomfysik Center for Materialefysik på Atomart Niveau Center for Teoretisk Datalogi Internationalt Center for Numerisk Hydrodynamik Dansk Center for Telemåling Dansk Lithosfærecenter Center for Eksperimentel Parasitologi Center for Biologisk Sekvensanalyse Center for Biomolekylær Genkendelse Center for Muskelforskning Center for Sanse-Motorisk Interaktion Center for Lydkommunikation Center for Krystallografiske Undersøgelser Center for Enzymforskning Center for Genregulation og Plasticitet Center for Semiotisk Forskning Poliscenteret Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter Center for Forskning i Økonomisk Politik Transport

41 NOTER 16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr. Ordinær uddeling periode 1 Ordinær uddeling periode 2 Indlejring/ udstrækning Bevillinger i alt Udbetalt i år 2010 Forventet restudbetaling Transport Andre aktiviteter 24. Center for Registerforskning Filial i Århus af Danmarks Statistik Forskningsmaskinen i Danmarks Statistik ERAS (Dansk Data Arkiv) Forskerskole Århus Forskerskole Aalborg Fødselskohorten Centre påbegyndt 1997/ Center for Fast Fase Organisk Kombinatorisk Kemi Center for Katalyse Center for Plante-Mikrobe Symbioser Demografisk Forskningscenter Center for Jordens Klima og Biokemiske Kredsløb Netværk for Matematisk Fysik og Stokastik Center for Molekylær Plantefysiologi Center for Eksperimentel Bioinformatik Center for Menneske-Maskine Interaktion Centre påbegyndt Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner Nukleinsyrecenteret Center for Anvendt Mikroøkonometri Center for Biomembran Fysik Center for Kvanteoptik Transport

42 NOTER 16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr. Ordinær uddeling periode 1 Ordinær uddeling periode 2 Indlejring/ udstrækning Bevillinger i alt Udbetalt i år 2010 Forventet restudbetaling Transport Center for Vand og Salt Center for Kvanteprotein Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab Center for Funktionel Genomforskning Centre påbegyndt Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer Center for Sortehavsstudier Center for Subjektivitetsforskning Initiativer påbegyndt National Platform for Infrastruktur til Systembiologi Centre påbegyndt Nordisk Center for Jordens Udvikling Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet Center for Inflammation og Metabolisme Center for Genotoksisk Stress Forskning Center for Social Evolution Center for mrnp Biogenese og Metabolisme Center for Uopløselige Proteinstrukturer Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse Center for Seje Væskers Dynamik Transport

43 NOTER 16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr. Ordinær uddeling periode 1 Ordinær uddeling periode 2 Indlejring/ udstrækning Bevillinger i alt Udbetalt i år 2010 Forventet restudbetaling Transport Center for Kosmologi Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier Center for Tekstilforskning Center for Modeller af Liv Center for Hjertearytmi Center for Bæredygtig og Grøn Kemi Center for Molecular Movies Niels Bohr Gæsteprofessorer påbegyndt David Arnot, Københavns Universitet Dale T. Mortensen, Aarhus Universitet Nikolai Reshetikhin, Aarhus Universitet Chris Frith, Aarhus Universitet Cathie Martin, Københavns Universitet Hassan Aref, Danmarks Tekniske Universitet DG-Professorer påbegyndt Steen Rasmussen, Syddansk Universitet Jørgen S. Nielsen, Københavns Universitet John Couchman, Københavns Universitet Centre påbegyndt Center for Tidsrækkeøkonometri Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering Center for Komparativ Genomforskning Center for DNA Nanoteknologi Center for Epigenetik Center for Is og Klima Center for Massive Data Algoritmer Center for Membranpumper i Celler og Sygdom Transport

44 NOTER 16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr. Ordinær uddeling periode 1 Ordinær uddeling periode 2 Indlejring/ udstrækning Bevillinger i alt Udbetalt i år 2010 Forventet restudbetaling Transport Samfinansiering med andre fonde 86. National Natural Science Foundation of China (NSFC), seminarer NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller NSFC, Dansk-Kinesisk Center Proton Conducting Systems 86-7 NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi Kurser for centerledere / outreach program for centre 88. Ledelsesudviklingsforløb/formidling af forskningsresultater Centre påbegyndt 2009/ Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning Center for Particle Physics Phenomenology, CP 3 Origins Center for Partikelfysik Center for Symmetri og Deformation Center for Materialekrystallografi Center for Geogenetik Center for Kvantegeometri af Modulirum Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Stjerne og Planetdannelse Antal bevillinger i hoved- og nøgletal omfatter de Centers of Excellence, samfinansierede centre, Niels Bohr Gæsteprofessorer og DG-Professorer, der på side er opført efter type af virkemiddel. I opstillingen er uddelingerne opdelt i første periode, evt. anden periode og evt. indlejrings-/udstrækningsperiode. Til udbetalingerne er knyttet et kontraktligt forbehold om, at fonden forudsættes at opnå det fornødne økonomiske afkast. 44

45 NOTER 16b Uddelingsforpligtelser Uddelingerne er/forventes udbetalt i følgende år, tkr. Udbetalt Forventet udbetaling til ovennævnte aktiviteter Total Uddelingerne er grupperet efter de år, hvor de forventes udbetalt. Der kan ske ændringer i forhold til de forudsatte udbetalingstidspunkter, ligesom der kan ske ændringer i størrelsen af de anførte uddelinger. Udbetalingerne foretages på grundlag af budgetter fra de enkelte bevillingsmodtagere. Som følge heraf kan der i de efterfølgende år blive foretaget reguleringer af de udbetalte beløb i forbindelse med modtagerens løbende budgetrevision og regnskabsaflæggelse over for Danmarks Grundforskningsfond. 45

46 NOTER 16c Uddelingsforpligtelser I 2011 forventes nogle af de centre, der startede i 2007, at blive tildelt en 2. bevillingsperiode, ligesom der forventes indgået yderligere 3 centerkontrakter samfinansieret med National Natural Science Foundation of China. Endelig forventes i 2012 igangsat nye centre på baggrund af den 7. ansøgningsrunde, hvortil der var ansøgningsfrist november I alt mio. kr Eventualforpligtelser Fondens lejemål kan opsiges med 6 måneders varsel, dog tidligst til fraflytning 1. juni Forpligtelsen udgør kr. Fonden har indgået valutaterminskontrakter om køb og salg af følgende: Køb Salg Køb Salg USD JPY CAD EUR GBP SEK Markedsværdien af valutaterminskontrakterne pr. 31. december er opført i note 12 og 13. Fonden har indgået rentefutures om køb og salg af følgende: Køb Salg Køb Salg USD EUR Markedsværdien af rentefutures pr. 31. december er opført i note

47 Sekretariatet Thomas Sinkjær Direktør, professor, dr. med. et ph.d. Marie-Louise Munch Forskningskonsulent, cand. mag. Mogens Klostergaard Jensen Vicedirektør, cand. scient. pol. et mag. Niels Lagergaard Pedersen Forskningskonsulent, cand. scient. Vibeke Schrøder Seniorkonsulent, cand. scient. Metha Nielsen Økonomimedarbejder, civiløkonom Marianne Gauffriau Forskningskonsulent, cand. scient. bibl. Connie Hansen Sekretær, korrespondent Jeanne Meinholt Forskningskonsulent, cand. scient.pol. Revision Rigsrevisionen er ifølge lov og fundats om Danmarks Grundforskningsfond fondens ene revisor. Fondens anden revisor vælges af bestyrelsen og godkendes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Statsautoriseret revisor Jens Sejer Pedersen er med ministerens godkendelse valgt for en tre-årig periode fra den 1. maj Design INEO Designlab. Danmarks Grundforskningsfond Holbergsgade 14, 1 DK-1057 København K T F E [email protected] Tryk We Produce. 47

48 Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk forskning inden for alle fagområder. Fonden blev oprettet i 1991 med en start kapital på 2 mia. kr. og har senest i 2008 fået tilført 3 mia. kr. Fondens primære virkemiddel er støtte til oprettelse af Centers of Excellence på højeste internationale niveau i op til 10 år. Siden den første uddeling i 1993 har fonden støttet dansk forskning med 5 mia. kr. og oprettet 77 Centers of Excellence. Fra og med 2010 udgør den årlige støtte 400 mio. kr., hvilket svarer til 2 % af de samlede offentlige forskningsbevillinger.