Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår , eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Lise Dybkjær Hc1ke Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Atomet og det periodiske system Ioner og ionforbindelser Kovalent binding og molekyler Mængdeberegninger Syre-base reaktioner og ph Organisk kemi Redoxreaktioner Side 1 af 8

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Atomet og det periodiske system Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 1.1 Atomteorien (fra Atomteorien er nøje knyttet til ) - Afsnit 1.2 Atomets opbygning (fra Atomkernen har en positiv elektrisk ladning til Oprindeligt troede man ) - Afsnit 1.4 Grundstoffernes periodesystem (fra Vi forlader nu Mendelejevs system til I de fleste tilfælde... ) - Afsnit 1.5 Atomernes elektronsystem Kernestof: Anvendelse af grundstofsymboler og kemiske formler. Afstemning af simple reaktionsskemaer. Atomets opbygning og elektronstruktur. Grundstoffernes periodiske system. Metaller og ikke-metaller. Tilstandsformer. Ædelgasreglen. Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 14 lektioner (á 47,5 minutter) Introduktion til faget, det kemiske fagsprog og formelsprog. Kemiens byggesten. Opskrivning og afstemning af simple kemiske reaktioner. Den opnåede viden bruges i de efterfølgende forløb. Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Ioner og ionforbindelser Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 2.1 Natriumchlorid. - Afsnit 2.2 'Ionforbindelser med simple ioner. - Afsnit 2.3 Eksempler på ionforbindelser - Afsnit 2.5 Ionforbindelsers egenskaber - Afsnit 2.6 Fældningsreaktioner - Afsnit 2.7 Exoterme og endoterme reaktioner Oversigt Laboratorieudstyr. Side 2 af 8

3 Kernestof: Ioners og ionforbindelsers formler og navne. Ionforbindelsers opbygning og egenskaber. Krystalvand. Fældningsreaktioner. Endoterme og exoterme reaktioner. Rapportøvelser: - Fældningsreaktioner Journaløvelser: - Krystalvand i kobber(ii)sulfat-vand(1/5) - Exoterme og endoterme reaktioner Demonstrationsøvelser: - Letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser og fældningsreaktioner. 24 lektioner (á 47,5 minutter) Stoffers opbygning, modeller. Forståelse af princip for elektronafgivelse og optagelse. Navngivning. Betegnelse på kemisk udstyr. Identifikation og vurdering af fejlkilder. Skriftlig formidling (rapportskrivning). Der er fokuseret på stoffer, som kursisterne møder i hverdagen (perspektivering af faglig viden til hverdagen). Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Viden fra 1. forløb anvendes i dette forløb. Klasseundervisning, studiespørgsmål, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, opgaveregning. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Kovalent binding og molekyler Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 3.1 Navngivning - Afsnit 3.3 Kovalent binding - Afsnit 3.4 Eksempler på kovalente bindinger (til Vi har indtil nu haft ) - Afsnit 3.7 Elektronegativitet - Afsnit 3.8 Polære bindinger og polære molekyler Side 3 af 8

4 Fra Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg Aurum kemi for gymnasiet 1, 1. udgave, 2006, er følgende sider læst: uddrag af side Molekylers form Teori i vejledning til journaløvelsen Polære og upolære stoffer. Kernestof: Opbygning og navngivning af molekyler. Kovalent binding. Blandbarhed. Elektronprikmodeller. Elektronegativitet. Polære og upolære stoffer. Emulgator. Journaløvelser: - Polære og upolære stoffer Demonstrationsøvelse: - Ionforbindelsen NaCl opløses i vand og inddampes Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 14 lektioner (á 47,5 minutter) Stoffers opbygning, modeller. Forskelle på ionforbindelser og molekyler. Laboratoriesikkerhed. Observationer ved eksperimenter, journalførelse under laboratorieøvelser. Viden fra 1. forløb anvendes i dette forløb. Klasseundervisning, opgaveregning, studiespørgsmål, eksperimentelt arbejde. Gruppearbejde. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Mængdeberegninger Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 4.3 Stofmængde (fra Heraf kan vi se, at 1 mol ) - Afsnit 4.4 Kemiske mængdeberegninger (til I de følgende 2 eksempler ) - Afsnit 5.3 Stofmængdekoncentration (til Man fortynder ) 1 side med metode til mængdeberegning vha. beregningsskema. Teori i vejledning til rapportøvelsen Saltindhold i brød. Side 4 af 8

5 Kernestof: Stofmængde og mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer ved brug af formlen m = M n Stofmængdekoncentration, titreranalyser, mængdeberegninger ved brug af formlen n = c V i masse % Rapportøvelser: - Opvarmning af natron - Saltindhold i brød 15 lektioner (á 47,5 minutter) Særlige fokuspunkter Anvendelse af afstemte reaktionsskemaer. Brug af formler og enheder. Sammenhæng mellem observation og teori. Indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder (varedeklaration). Anvendelse af viden fra om fældningsreaktioner og tilstandsformer fra tidligere forløb. Anvendelse af simpelt laboratorieudstyr (titrering). Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Syre-base reaktioner og ph Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 7.1 Et eksempel på en syre-basereaktion (til I en syrebasereaktion sprænges ) - Afsnit 7.2 Syrer - Afsnit 7.3 Baser - Afsnit 7.5 ph begrebet - Afsnit 7.6 Måling af ph - Afsnit 7.7 Syre-basetitrering Oversigt Syrer og deres korresponderende baser Figur ph-skalaen og oversigt ph i hverdagen. Side 5 af 8

6 Kernestof: Definition på syrer og baser, stærke og svage syrer, syre-base reaktioner, ph-begrebet (ikke ph-beregning). Syre-baseindikatorer. Rapportøvelse: - Titrering af eddikesyre Journaløvelse: - Sure og basiske opløsninger Demonstrationsforsøg: - Svovlsyres vandsugende egenskab 12 lektioner (á 47,5 minutter) Særlige fokuspunkter Fokus på at give kursisterne en forståelse for, hvad syrer, baser og ph er. Eksempler fra hverdagen. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde. Side 6 af 8

7 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Organisk kemi Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 6.1 Organisk kemi - Afsnit 6.2 Carbonatomets bindingsforhold - Afsnit 6.3 Alkaner (til Som hjælpemiddel ved den ) - Afsnit 6.4 Alkaners egenskaber (til Biogas produceres ) Fra Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg Aurum kemi for gymnasiet 1, 1. udgave, 2006, er afsnittet Oleraffinaderiet (side ) Kernestof: Navngivning af alkaner. Forbrænding. Alkaners fysiske og kemiske egenskaber. Olieraffinaderier: destillation, cracking og plymerisation. Perspektivering til hverdagen. Journaløvelser: - Forbrænding af stearinsyre 11 lektioner (á 47,5 minutter) Særlige fokuspunkter Vægt på forsvarlig omgang med organiske kemikalier (heptan). Carbonhydriders tilstandsformer, forarbejdning og anvendelse i hverdagen. Samfundsmæssig anvendelse af kemiske stoffer. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, studiespørgsmål, opgaveregning, gruppearbejde, eksperimentelt arbejde. Side 7 af 8

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Redoxreaktioner Fra Basiskemi C, Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen, Haase & søns forlag (i-bog, nuværende udgave) er følgende sider læst: - Afsnit 8.1 Oxidation og reduktion - Afsnit 8.2 Spændingsrækken (dog er reaktion med dihydrogen ikke gennemgået) Kernestof: Definition af oxidation og reduktion, redoxreaktioner. Spændingsrækken. Journaløvelser: - Spændingsrækken 5 lektioner (á 47,5 minutter) Særlige fokuspunkter - Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, eksperimentelt arbejde. Side 8 af 8