Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Transkript

1 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI... 5 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 5 LODSEJERFORHOLD... 5

3 PROJEKTETS BAGGRUND Ikast-Brande kommune har vedtaget at fremlægge et reguleringsprojekt, der på to lokaliteter i Karup Å, vil forbedre forholdene for gydende fisk samt øvrig fauna i vandløbet. Reguleringsprojektet er ansøgt af Jysk Naturpleje på vegne af Karup Å Sammenslutningens vandplejeudvalg. EKSISTERENDE FORHOLD Vandløbs- og recipientforhold På projektstrækningen er Karup Å målsat god økologisk tilstand, jævnfør Miljøministeriets vandplaner Der er foretaget besigtigelse af projektstrækningen nord for Agerskovvej/Urhanevej. I forbindelse med besigtigelsen er udpeget to lokaliteter, som er velegnede til etablering af gydebanker. Der findes på nuværende tidspunkt grus på begge lokaliteter, men det vurderes, at forekomsten er for ringe til gydning. Vandløbsstrækningens vegetation domineres af høj søgræs langs begge bredder, og det vurderes, at vandløbet er snævret ind i forhold til regulativmæssig bundbredde. Okkerpotentielle områder langs Karup Å Arealerne langs projektstrækningen af Karup Å er udpeget som okkerklasse II, jf. figur 1. Der er med andre ord middel risiko for okkerudledning, og en mulig merudledning af okker som følge af projektet skal derfor vurderes. Udlægning af gydegruset vil betyde, at vandspejlet maksimalt vil stige 5 cm på og omkring den enkelte gydebanke, jf. ansøgningen, og påvirke en strækning på maksimalt 100 meter opstrøms udlægningen. Det vurderes således, at de nuværende afvandingsmæssige forhold fra de omkringliggende arealer ikke vil blive påvirket væsentligt ved grusudlægningen. Da der er tale om en lokal vandstandshævning vil projektet derfor ikke medføre øget okkerudledning til vandløbet. Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Arealerne langs projektstrækningen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og er bl.a. udpeget som 3 eng og 3 overdrev, se figur 2. Karup Å er i sig selv ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes, at en vandstandsstigning på maksimalt 5 centimeter umiddelbart opstrøms hver af de to gydebanker, og som ophører efter 100 meter, ikke vil påvirke den udpegede natur væsentligt. Transporten af gydegrus til de to lokaliteter skal så vidt muligt foregå udenfor de 3-beskyttede områder, se figur 2. Ved udlægning af gydegruset bør der benyttes køreplader, såfremt der er risiko for kørespor i de 3-beskyttede områder langs vandløbet. 2

4 Figur 1. Okkerpotentielle områder langs projektstrækningen med de to gydebanker. Kørevej Figur 2. Naturtyper i projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 3

5 PROJEKTFORSLAG På projektstrækningerne fjernes 0,5-1,0 m aflejret materiale i hver side af vandløbsprofilet, så der opnås en strømrendebredde på ca. 6 m. Der udlægges ca. 37,5 m 3 gydegrus i et lag på cm og en længde på m på hver af de to lokaliteter, i alt 75 m 3. Gydegruset sammensættes af 75% nøddesten (16-32 mm) og 25% singles (32-64 mm). Indløbet til hver af de to gydebanker sikres med ca. 2 m 3 paksten i hver side for at sikre grusudlægningen. Udlægningen foretages af Karup Å Sammenslutningen i samarbejde med Jysk Naturpleje. Figur 3. Placeringen af de to gydebanker i Karup Å ved Munklindevej 72. Udlægningen af gydegruset sker efter principperne i Sådan laver man en gydebanke (Nielsen og Sivebæk, 2015). Det planlagte fald på fem centimeter vandstand over gydebankerne, svarer således til et fald på ca. 2 promille henover hver gydebanke. Under udlægningen af gydegruset placeres en målestok 100 meter opstrøms den pågældende gydebanke for at sikre, at opstuvningszonen ikke strækker sig længere end 100 meter, se figur 4. 0 cm (Ingen opstuvningszone) 5 cm 100 m m Figur 4. Principskitse, der viser anvendelsen af landmålerstokke i forbindelse med udlægning af gydegrus (Delvist efter Nielsen og Sivebæk, 2015). 4

6 Gruset transporteres ned til åen ad en markvej ved ejendommen Munklindevej 72 og udenom områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, se figur 2. Der er indhentet skriftlig accept til grusudlægningen fra de involverede lodsejere på matriklerne 1n, 2e, 3h og 1p, se tabel 1 og figur 5. KONSEKVENSER Hydrauliske forhold Udlægning af gydegruset vil hæve bundkoten på de udvalgte lokaliteter, hvilket vil resultere i mindre lokale vandstandshævninger (maksimalt 5 centimeter) på og omkring gydebankerne. Ændringen vil være størst ved lille vandføring i vandløbet og ved store afstrømninger uden synlig påvirkning. Forkanten af gydebankerne etableres, mens man løbende kontrollerer vandstandsstigningen på en målestok i åen umiddelbart opstrøms stryget (vandstandsstigning på maksimalt 5 centimeter) samt ved en placering 100 m opstrøms hvert stryg, hvor der akkurat ikke må ske en vandstandsstigning. Kommunens beregninger i VASP sandsynliggør på baggrund af seneste opmåling, som stammer fra 1994, at der kan udlægges gydegrus som ansøgt på de valgte stationeringer, før opstuvningen overskrider fem centimeter og/eller før opstuvningszonen strækker sig længere end 100 meter i opstrøms retning. Det vurderes i øvrigt, at ingen af de omkringliggende arealer påvirkes i forbindelse med etableringen af de to gydebanker. Vandløbskvalitet Med projektet skabes bedre fysiske forhold i vandløbet i form af egnede gyde- og opvækstområder for fisk, primært ørred, samt bedre betingelser for et alsidigt dyre- og planteliv. ØKONOMI Samtlige projektudgifter på kr. afholdes af Karup Å Sammenslutningen. UDFØRELSESTIDSPUNKT Projektet forventes udført efteråret Ikast-Brande Kommuneskal orienteres senest en uge før udførelsen. LODSEJERFORHOLD Følgende lodsejere berøres af projektet: Matrikelnr. Navn Adresse Postnummer 1n Jens M. Larsen Munklindevej Bording 2e, 3h, 1p Aage D. Søndergaard Klosterhøj Rødkærsbro 4u Torben Kristensen Frederiksdalvej 1 A 8600 Silkeborg Tabel 1. Lodsejere langs projektstrækningen. 5

7 Figur 5. Matrikelkort over projektområdet LITTERATUR Sådan laver man en gydebanke af Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU