Smedebæk Restaureringsprojekt Ændring af vandløbsprofil ved Midtjysk Lystfiskercenter Februar 2018

Transkript

1 Smedebæk Restaureringsprojekt Ændring af vandløbsprofil ved Midtjysk Lystfiskercenter Februar 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 Vandløbs- og recipientforhold... 4 Grundvandsstrømning og opland... 5 Biologiske forhold i vandløbet natur omkring vandløbet... 9 Okkerforhold langs Smedebæk... 9 Afstrømningsmæssige forhold Kulturhistoriske forhold Opmålinger PROJEKTFORSLAG KONSEKVENSER Regulativændringer Hydrauliske og afvandingsmæssige forhold Vandløbskvalitet Okker Vandindtag Forhold til anden lovgivning ØKONOMI UDFØRELSESTIDSPUNKT LODSEJERFORHOLD REFERENCER BILAG 1. Længdeprofil med målte og beregnede vandspejl 2. Tværprofiler med målte vandspejl 3. Vandstandsundersøgelse, PV Nielsen Okkerforundersøgelse, PV Nielsen

3 PROJEKTETS BAGGRUND Vejle Amt gennemførte i 1995 en forlægning af vandløbet Smedebæk og etablering af to stryg ved det daværende dambrug ved Midtjysk Lystfiskercenter på Løvbjergvej 21. Forlægningen skete i samarbejde med dambrugets ejer på de nederste ca. 375 meter af Smedebæk inden udløbet i Holtum Å. Der blev imidlertid ikke fastsat koter for det nye forløb af Smedebæk. Koterne skal fremgå af vandløbets regulativbestemmelser og er en del af det juridiske grundlag for vandløbets fysiske forløb. De to stryg er gentagne gange og uden tilladelse blevet reguleret og danner i dag opstuvningszoner i Smedebæk. Opstuvningszonerne hindrer kommunens vandløbsentreprenør i at foretage korrekt og tilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse på de stuvningspåvirkede dele af strækningen. Ikast-Brande Kommune ønsker således med restaureringsprojektet at fastsætte koter og profiler for vandløbet, hvor de før har manglet. Samtidig skabes mere naturlige vandstandsforhold på 800 til meter af den pågældende vandløbsstrækning inden Smedebæks udløb i Holtum Å. Figur 1. Projektområdet ved Midtjysk Lystfiskercenter (rød markering) ligger ved Smedebæks udløb i Holtum Å ca. 3 km nordvest for Ejstrupholm. 3

4 EKSISTERENDE FORHOLD Vandløbs- og recipientforhold Projektområdet omkring Midtjysk Lystfiskercenter er beliggende ved Smedebæks udløb i Holtum Å omtrent tre kilometer nordvest for Ejstrupholm, se figur 1. Smedebæk har sit udspring ved afløbet fra Hampen Sø. Herfra løber bækken mod vest og sydvest gennem et landskab domineret af landbrug, syd om Gludsted og videre gennem byen Smedebæk, inden den efter små 12 kilometer løber til Holtum Å ved Midtjysk Lystfiskercenter. Oplandet omkring og umiddelbart opstrøms den pågældende indsats udgøres hovedsageligt af mosearealer, ekstensive engarealer, naturområder og arealer med småskov. Holtum Å løber gennem Natura 2000-område (Nr. 75, Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Harrild Plantage) og udmunder siden i Skjern Å. Skjern Å med tilløb løber til Ringkjøbing Fjord. Dele af Skjern Å og Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-områder, hhv. nr. 68 og 69. Da Vejle Amt i 1995 gennemførte en forlægning af Smedebæk og etablering af to stryg samt to vandindtag ved Midtjysk Lystfiskercenter, blev der ikke fastsat koter og tværprofiler for det nederste forløb af Smedebæk et ca. 375 meter langt forløb inden udløbet i Holtum Å. Det juridiske grundlag for at administrere vandløbet er dermed mangelfuldt. De to stryg har siden etableringen gentagne gange og uden tilladelse været reguleret med gravemaskine og danner i dag to unaturlige opstuvningszoner i Smedebæk på henholdsvis ca. 800 meter og ca. 125 meters længde, se figur 2 og 3. Opstuvningszonerne karakteriseres ved ringe vandhastighed, tæt bevoksning med bl.a. pindsvineknop, sandbund og relativt stor dybde. Faldet på de nederste ca meter af Smedebæk varierer således fra under 1 i opstuvningszonerne til mere end 20 på bagsiden af strygene og giver dermed strækningen et unaturligt forløb. Uden for opstuvningszonerne er vandløbsbunden primært stenet/gruset og med god fysisk variation. Det gennemsnitlige vandspejlsfald på projektstrækningen fra st til er ca. 7,4. Figur 2. Stuvningspåvirket strækning opstrøms Smedebæks station Foto PV Nielsen. 4

5 Gennem de senere år har der endvidere været problemer med at foretage den kommunale vandløbsvedligeholdelse på strækningen. Opstuvningszonerne med vanddybder på op til mere end en 1,3 meter hindrer således kommunens vandløbsentreprenør i at foretage korrekt og tilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse på de dybere partier af strækningen. Figur 3. De to stryg i Smedebæks station og er gentagne gange blevet reguleret og danner opstuvningszoner med dybe partier og lav vandhastighed. Her stryget i station med opstemning (Dele af opstemningen er fjernet i oktober 2016 i forbindelse med et påbudsvarsel meddelt til Midtjysk Lystfiskercenter). Foto Ikast-Brande Kommune. Grundvandsstrømning og opland Ikast-Brande Kommune har ladet gennemføre en konsekvensanalyse, der belyser eventuelle vandstandsændringer ved en gennemførelse af det ønskede projekt, se bilag 3. Analysen er baseret på kotesatte vandspejl indenfor registreringsområdet, se figur 4. Vandspejlene viser grundvandstandens strømningsretninger og viser, at det private vandløb Smedebæk Afvandingsgrøft dræner store dele af registreringsområdet, jf. figur 5. Smedebæk Afvandingsgrøft har et næropland på ca. 12 ha og et fjernopland på ca. 100 ha, se figur 6. Konsekvensanalysen konkluderer, at afvandingstilstanden i en stor del af projektområdet primært er defineret af vandstanden i Smedebæk Afvandingsgrøft. Nærmest Smedebæk vil dog kunne forekomme en vis udsivning til Smedebæk på grund af den højere vandstand. 5

6 Figur 4. Konsekvensanalysens registreringsområde, se også bilag 3. 6

7 Figur 5. Vandspejl og afløbsforhold Smedebæk Afvandingsgrøft Smedebæk Afvandingsgrøft, udløb i Smedebæk 7

8 Figur 6. Oplande til Smedebæk Afvandingsgrøft 8

9 Biologiske forhold i vandløbet På projektstrækningen er Smedebæk målsat "God økologisk tilstand. Målsætningen er opfyldt, hvad angår kvalitetsparametrene smådyr og makrofytter. Vandløbet lever imidlertid ikke op til sin målsætning på kvalitetsparameteren fisk, og den samlede tilstand er derfor Dårlig økologisk tilstand, jf. statens vandområdeplaner Målsætningen er dermed ikke opfyldt. Der er registreret 17 fiskearter i Skjern Å-systemet, som Smedebæk er en del af, herunder de rød- og gullistede habitatarter og/eller opmærksomhedskrævende arter som laks, stalling, ørred, ål, helt og finnestribet ferskvandsulk samt rundmundene bæk-, flod-, og havlampret. 3-natur omkring vandløbet De tilgrænsende arealer til Smedebæk er i Den danske Jordklassificering registreret som lavbund vest for Ikastvej, og de tilgrænsende arealer langs Smedebæk er langt overvejende udpeget som beskyttede naturtyper; sø, mose, eng og overdrev, se figur 7. Bredarealerne er overvejende fugtige med vandspejl tæt på terrænniveau. Der forekommer således frie vandspejl og vådbundsvegetation i store dele af området. Smedebæk er ligeledes selv omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Figur 7. Områder i projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Okkerforhold langs Smedebæk Smedebæks tilgrænsende arealer vest for Ikast er registreret som lavbund, okkerklasse IV: Ingen risiko for okkerudledning i Den danske Jordklassificering, se figur 8. Imidlertid er der 9

10 synlige tegn på visse okkerforekomster i området, og Ikast-Brande Kommune har derfor fået gennemført en okkerforundersøgelse på arealaet omkring projektområdet, se bilag 4. Det undersøgte areal på 4-5 ha, der grænser op til Smedebæk, på den strækning, der ønskes restaureret, har vist sig at indeholde pyrit og fri pyrit i koncentrationer væsentligt under de vejledende grænseværdier umiddelbart under den aktuelle grundvandstand. Figur 8. Okkerpotentielle områder i projektområdet langs Smedebæk nordvest for Ejstrupholm. Der er ingen risiko for udledning af okker i projektområdet ved gennemførelse af projektet. Synlige tegn på okker i området har dog foranlediget Ikast-Brande Kommune til at foretage en okkerforundersøgelse på arealet rundt om projektområdet, se bilag 4. Afstrømningsmæssige forhold Medianminimumsvandføringen og årsmiddelvandføringen ved Midtjysk Lystfiskercenter er beregnet til 99 l/s henholdsvis 337 l/s, se tabel 1. Karakteristiske afstrømninger [l/s] Sommermedianminimum 99 Årsmiddel 337 Tabel 1. Karakteristiske afstrømninger i Smedebæk ved Midtjysk Lystfiskercenter. 10

11 Kulturhistoriske forhold Der findes ikke fredede fortidsminder i projektområdet, og der er heller ikke kendskab til kulturhistoriske interesser i projektområdet. Opmålinger For at tilvejebringe et optimalt grundlag for beslutninger vedrørende den ønskede restaurering har Ikast-Brande Kommune nyopmålt Smedebæk på delstrækningen fra st til (udløbet i Holtum Å) i august Der er opmålt 26 tværprofiler og en række mellempunkter samt vandspejl. Opmålingsresultaterne fremgår af længdeprofiloptegningen i bilag 1 samt i tværprofiloptegningen i bilag 2. PROJEKTFORSLAG Der fastlægges nye vandløbsdimensioner på delstrækningen st til st , dvs. fra Smedebæks udløb i Holtum Å og ca. 375 meter opstrøms til Løvbjergvej, se figur 9. Figur 9. Situationsplan over projektområdet. Der fastlægges nye vandløbsdimensioner på delstrækningen fra station i nord til station i syd (strækning med rød markering). 11

12 Dimensionerne fastlægges i henhold til de projekterede længde- og tværprofiler (Bilag 1 og 2) samt nedenstående tabel 2, der viser dimensioneringsskemaet for restaureringen. Delstrækningen fra st til st etableres således som et trapezformet vandløb med bundbredde 2,0 meter, anlæg 1,0 og med vandløbsbund i nedenstående koter, jf. tabel 2. Stationering (afstand fra øvre ende) Afstand fra udløb (m) Vandløbets bundkote Bundbredde/ rørdimension (m) Fald ( ) ,55 x x 8, ,15 x 4, ,60 x 3, ,16 2,00 x 9, ,35 x ,39 x Ø1,50 1,00 Anlæg x 1,0 Bemærkninger Udløb i Holtum Å Ved rørbroens udløb st Bund rørudløb, kote 54,07 Tabel 2. Dimensioneringsskema for restaurering af en ca. 375 meter lang delstrækning af Smedebæk nærmest udløbet i Holtum Å. Længde- og tværprofiler fremgår af bilag 1 og 2. Projektforslaget omfatter en sænkning af vandløbsbunden med op til henholdsvis 0,5-0,75 og 0,5 m i de to stryg i station og , dvs. umiddelbart efter hvert af Midtjysk Lystfiskercenters nuværende to vandindtag. Vandløbsbunden sænkes med henblik på at fjerne de opstuvningszoner på henholdsvis ca. 800 m og ca. 125 m længde, der befinder sig oven for de to stryg, samt for at opnå mere naturlige faldforhold i Smedebæk. Det gennemsnitlige fald på projektstrækningen reduceres således fra 7,4 til 5,5 promille. I forbindelse med et påbudsvarsel meddelt til Midtjysk Lystfiskercenter i oktober 2016 er det øverstliggende stryg allerede sænket ca. 0,25 m af de projekterede 0,75 m. Sænkningen med ca. 0,75 m i station , der er den sidste del af det oprindelige forløb fra før omlægningen i 1995, sker til et niveau svarende til den gamle regulativmæssige bund. De fysiske tiltag gennemføres alene på delstrækningen st til st , mellem Løvbjergvej og Smedebæks udløb i Holtum Å undtaget eventuel supplerende udlægning af gydegrus. Den forventede afgravning og opfyldning i det foreskrevne vandløbsprofil fremgår af figur 10. På en kort delstrækning ved st skal afgraves ca. 14 m3. På delstrækningen i stryget st til st , hvor det nuværende vandindtag til Put & Take-søerne er placeret, skal afgraves i størrelsesordenen 59 m3. Det resulterende vandspejlsfald vil være betydeligt på delstrækningen. 12

13 På delstrækningen st til st , hvor vandindtaget til en opbevaringsdam er placeret, skal afgraves i størrelsesordenen 76 m3. De resulterende vandstande på de opstrømsliggende delstrækninger vil blive markant lavere. Derfor udlægges eventuelt supplerende gydegrus på strækningen fra station til Tilløbet Smedebæk Afvandingsgrøft, som afvander store dele af projektområdets tilstødende arealer, ønskes påvirket mindst muligt. Der er derfor projekteret med en uændret vandstand i st , hvor Smedebæk Afvandingsgrøft udmunder i Smedebæk, se situationsplan figur 9. Opfyldning af vandløbsprofilet med de afgravede sand-, grus- og stenmaterialer skal således primært ske på delstrækningen st til st Figur 10. Beregnede afgravnings- og opfyldningsmængder, st (Se bilag 1 for detaljeret længdeprofil). KONSEKVENSER Regulativændringer Ændringer som følge af dette restaureringsprojekt indskrives i vandløbsregulativet ved førstkommende revision. Hydrauliske og afvandingsmæssige forhold Nuværende opmålte og fremtidige, beregnede vandstandsforhold ved 1) en medianminimumsvandføring på 99 l/s samt ved 2) en årsmiddelvandføring på 337 l/s fremgår af bilag 1. Det vurderes, at den projekterede restaurering vil betyde ændrede vandstande i Smedebæk på op til mellem 0,6 og 0,7 meter i forhold til vandstanden ved opmålingen foretaget den De største ændringer vil være meget lokale omkring og umiddelbart oven for de to stryg i st og st Vandstandssænkningen oven for det nederste stryg i st aftager gradvist og vil være reduceret til omtrent 0 centimeter efter ca. 125 meter ved tilløbet af Smedebæk Afvandingsgrøft, jf. bilag 1. Dette har samtidig den konsekvens, at vandstanden i det private vandløb 13

14 Smedebæk Afvandingsgrøft samt på de tilhørende oplandsarealer til dette vandløb vil være omtrent uændrede. Vandstandssænkningen oven for det øverste stryg i st aftager gradvist og vil være reduceret til omtrent 0 centimeter efter ca. 550 meter. Ikast-Brande Kommune har fået udført en konsekvensvurdering af vandstandene ved en gennemførelse af projektet, se bilag 3. På de nærmeste tilgrænsende arealer til Smedebæk, 0-ca. 200 meter fra udløbet samt ca ca. 900 meter fra udløbet vil grundvandstanden falde som følge af projektet. Konsekvensvurderingen konkluderer, at grundvandstanden vil falde på i størrelsesorden 1,6 ha, se figur 11. I et område nærmest det øverste stryg i st kan således forventes en grundvandsstand, som vil være cm lavere end i dag. I de øvrige påvirkede områder, som overordnet udgøres af en meter bræmme omkring vandløbet, kan forventes en grundvandstand, som vil være 0-15 cm lavere end i dag. De påvirkede arealer fordeler sig til arealanvendelser og matrikelnumre som vist i tabel 3. Påvirkning af Vandløbsbræmme Eng Mose Sø grundvandsstand mm. Areal i ha 0-15 cm 0,78 0,15 0,46 0, cm 0,13 Matr. nr. 1c Matr. nr. 1a Matr. nr. 1a Svend Jøker Hansen/Morten Jøker Hansen Holger Thisgaard Carsten Brønden Poulsen Tabel 3. Påvirkning af grundvandstand fordelt på arealkategorier og matrikelnumre. 14

15 Figur 11. Påvirkning af grundvandstand ved Smedebæk ved en gennemførelse af restaureringsprojekt omkring Midtjysk Lystfiskercenter. 15

16 Vandløbskvalitet Længden og dybden af opstuvningszoner på projektstrækningen reduceres. Med projektet skabes således mere naturlige faldforhold i Smedebæk, herunder bedre fysiske og hydrauliske forhold og dermed bedre betingelser for et alsidigt dyre- og planteliv. Det er målsætningen, at bestande af laksefisk med tiden kan blive selvreproducerende på strækningerne. Okker Hele projektområdet er kortlagt som Lavbund, okkerklasse IV: Ingen risiko for okkerudledning. Ikast- Brande Kommune har fået foretaget en okkerforundersøgelse, da der i området findes synlige tegn på okkerforekomster, se bilag 4. Det undersøgte areal på 4-5 ha, der grænser op til Smedebæk langs projektstrækningen, har vist sig at indeholde små mængder pyrit og mindre end 0,01 % fri pyrit under den aktuelle grundvandstand. Analyser i felten med analysestrips viste på filtreret/ufiltreret jordvæske i det øvre jordlag på arealet et svingende ferrojernindhold, der lokalt kan være på 0-2 mg Fe 2+ /l og på mg Fe 2+ /l eller derimellem. Okkerafsætninger i afvandingssystemets vandløb, kanaler og søer, som blev inspiceret i undersøgelsen, blev beskrevet som forholdsvis beskedne. Okkerforundersøgelsen konkluderer, at den potentielle risiko for en øget okkerudledning er ringe i forbindelse med en gennemførelse af projektet, idet indholdet af pyrit og fri pyrit i jorden umiddelbart under grundvandstanden på de tilgrænsende arealer er fundet at ligge væsentligt under de vejledende grænseværdier. Vandindtag Midtjysk Lystfiskercenters to tilladelser til vandindtag, der forsyner dels en opbevaringsdam, dels Put & Take-fiskesøer blev fornyet i 2014 og udløb den Tilladelserne blev meddelt for ca. halvandet år for dermed at gøre det muligt at gennemføre et restaureringsprojekt, inden nye tilladelser evt. bliver meddelt. Ikast-Brande Kommune har meddelt Midtjysk Lystfiskercenter, at ansøgning om nye vandindvindingstilladelser kan behandles, når de fremtidige koter for vandløbet er vedtaget i restaureringsprojektet. Restaureringsprojektet hindrer således ikke et fremtidigt vandindtag til eksisterende opbevaringsdam og Put & Take-søer ved Midtjysk Lystfiskercenter. Der kan dog blive tale om at ændre den nuværende udformning af det ene eller begge indtag. Ved det øverste vandindtag kan man anvende en pumpeløsning eller eventuelt sænke koten for indtag, opbevaringsdam samt udløb. Hvad angår det nederste indtag, så er det muligt at flytte vandindtaget ca. 125 meter opstrøms til st og opnå indtag i samme kote som i dag, se figur 9 og bilag 1, såfremt Midtjysk Lystfiskercenter ønsker at bibeholde det nuværende vandspejl i sine Put & Take-søer. Flytning af vandindtaget fra den nuværende placering til st vil kræve etablering af en rørledning på op til 125 meter. Det vides ikke, med hvilken højde vandspejlet i Put & Take-søerne oprindeligt blev projekteret i Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke landzonetilladelse, idet Ikast-Brande Kommune vurderer, at der i planlovens forstand ikke er tale om en ændret arealanvendelse af bredarealer og projektområde i øvrigt. Ikast-Brande Kommuner meddeler en dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Smedebæk og påvirkning af beskyttet natur i projektområdet, inden projektet kan vedtages endeligt. 16

17 ØKONOMI De samlede projektudgifter på anslået, maksimalt kr. ekskl. moms afholdes af Ikast-Brande Kommune. UDFØRELSESTIDSPUNKT Projektet forventes gennemført i perioden april-juni LODSEJERFORHOLD Følgende lodsejere berøres af projektet: Matrikelnr. Navn Adresse Postnummer 1C m.fl. Svend Jøker Hansen Bakkedraget Ejstrupholm Morten Jøker Hansen Pomonavej Vejle 5GQ John Hannerup Mathiasen Brandevej Ejstrupholm 6C Ejvind Visborg Andreasen Vestbanen Ejstrupholm 7D Grethe Kjems Sørensen Løvbjergvej Ejstrupholm 1A Holger Thisgaard Løvbjergvej Ejstrupholm 1D Carsten Brønden Poulsen Raahøjvænget Viby J. 1BT Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej Hjørring Figur 12. Matrikelgrænser i projektområdet REFERENCER