Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene

Transkript

1 Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Ministeriet for Sundhed og forebyggelse 1

2 Indhold 1. Sammenfatning Udviklingen på landsplan i perioden Forskelle mellem regioner og sygehusene Bilag

3 1. Sammenfatning Det er centralt, at der sker en udbredelse af viden og bedste praksis i sundhedsvæsenet til gavn for patienten og den samlede ressourceanvendelse. Øget gennemsigtighed og udbredelse af gode resultater skal sikre, at der samlet set opnås mere sundhed for de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet. Viden om og udbredelse af bedste praksis i de enkelte regioner og mellem sygehuse er et vigtigt redskab til at forbedre indsatsen og anvende de samlede ressourcer i sygehusvæsenet mere effektivt. En øget udbredelse af bedste praksis med de omkostningseffektive patientforløb af god kvalitet forudsætter først et overblik over, hvordan ressourcerne anvendes i dag, herunder hvem der leverer de mest omkostningseffektive behandlingsforløb og gode resultater på sygehusområdet og hvordan de leveres. De mange data på sundhedsområdet giver en unik mulighed for at skaffe dette overblik. Det næste skridt handler om at sikre en øget udbredelse af de omkostningseffektive patientforløb. For at ændre praksis skal sygehusledelsen og klinikerne gøre brug af den eksisterende viden, lære af andres gode erfaringer og herigennem gennemføre forbedrede behandlingsmetoder, arbejdsgange og lignende til et mere omkostningseffektivt behandlingsforløb. Regeringen og Danske Regioner har med aftalerne om regionernes økonomi for 2011, 2012 og 2013 aftalt at følge udviklingen på en række områder med henblik på at: Reducere sygehusdødeligheden (HSMR) med 10 pct. over tre år Reducere antallet af skader på patienter med 20 pct. over tre år Nedbringe omfanget af sygehuserhvervede infektioner Reducere den gennemsnitlige indlæggelsestid Nedbringe andelen af akutte genindlæggelser Nedbringe væksten i kontakter til sygehusvæsenet pr. patient Øge anvendelsen af dagkirurgi Forbedring på disse områder giver alt andet lige både mere kvalitet i behandlingen og en forbedret omkostningseffektivitet på landets sygehuse. Denne pjece gør status på udviklingen på de ovennævnte områder i perioden , dog med undtagelse af udviklingen i sygehuserhvervede infektioner og skader på patienter, hvor opgørelsesmetoden er under udvikling. På landsplan er udviklingen i perioden gået i den ønskede retning på de fleste af områderne, jf. nedenstående figurer 1-3 og 5. Andelen af dagkirurgi på sygehusene er steget. Den gennemsnitlige indlæggelsestid og andelen af patienter, som efter udskrivning må genindlægges, er faldet. Og dødeligheden efter indlæggelse på sygehus (HSMR) er faldet. Denne udvikling giver alt andet lige mere sundhed for pengene. Hvad angår udviklingen i kontakter i perioden , er der på landsplan sket en stigning i antallet af patienter, der er i kontakt med sygehusvæsenet. Sideløbende er der imidlertid også sket en lille stigning i det gennemsnitlige antal gange, den enkelte patient er i kontakt med sygehuset, jf. figur 4. 3

4 De generelt positive resultater på landsplan dækker over forskelle mellem regioner og sygehuse. I 2011 er der for eksempel mellem regionerne en forskel på 10,3 procentpoint i andel dagkirurgi. Forskellene bliver væsentligt større ved sammenligning af sygehusene. Ligeledes er der en forskel på 0,7 dage i indlæggelsestiden og en forskel på 2,6 procentpoint i andelen af genindlæggelser. Og igen bliver disse forskelle væsentligt større ved sammenligning mellem sygehusene. Forskellene mellem regioner og sygehuse indikerer, at selv om udviklingen går i den rigtige retning, er der stadig potentiale for forbedringer. Det er således centralt at få synliggjort, hvilke sygehuse, der leverer gode resultater med omlægning til dagkirurgi, korte indlæggelsestider, få genindlæggelser og sygehuskontakter pr. patient samt lavere dødelighed efter indlæggelse på sygehus. Figur 1 Figur 2 Udvikling i dagkirurgi i pct. Fald i gennemsnitlig indlæggelsestid i dage. Figur 3 Figur 4 Fald i andel genindlæggelser i pct. Udvikling i sygehuskontakter pr. patient. 4

5 Figur 5 Sygehusdødelighed (HSMR) på landsplan. Anm.: Definition af HSMR: antal dødsfald indenfor 30 dage efter sygehusindlæggelse som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. I beregningen indgår kun patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 % af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). Udviklingen i indikatorerne er tilgængelig på Dog er opgørelsen af sygehusdødelighed (HSMR) baseret på Danske Regioners opgørelser på esundhed indeholder endvidere oplysninger om behandlingsomkostningerne, jf. Omkostningsdatabasen. Herved får såvel de centrale sundhedsmyndigheder som regioner, sygehusledelser og sygehusafdelinger et fælles vidensgrundlag. Samtidig kan regioner og sygehuse selv undersøge, hvem der leverer de gode resultater og dermed hvem, der kan inspirere til at ændre behandlingspraksis. Den viden skal udbredes, således at de gode behandlingsmetoder tages i brug på tværs af sygehusene. 5

6 2. Udviklingen på landsplan i perioden Mere dagkirurgi Operationer kan foregå enten ved dagkirurgi eller under indlæggelse. Nogle sygdomme og indgreb egner sig bedre til dagkirurgi end andre, og dagkirurgi anvendes i stadig stigende grad. Dagkirurgi er endvidere mere skånsomt for patienterne, og unødige indlæggelser kan undgås. Derved opnås en bedre ressourceanvendelse og bedre behandling for patienterne. Alt dette kommer patienten til gode, da patienten kan undgå indlæggelse, men samtidig opnå en høj kvalitet i behandlingen. På landsplan var andelen af andelen af dagkirurgi ca. 25 pct. i 2008, mens andelen i 2011 var knap 29 pct., jf. figur 6. Figur 6 Boks 1 Andel dagkirurgi i pct. på landsplan. Beregningsteknisk gevinst ved større andel dagkirurgi på landsplan. I 2011 blev der gennemført i alt operationsforløb ved enten dagkirurgi eller under indlæggelse. Andelen af dagkirurgi er steget fra 25,1 pct. i 2008 til 28,6 pct. i Det svarer til en stigning på 3,5 pct. point. Anm.: Definition af andel dagkirurgi: Andel af værdien af dagkirurgi ud af værdien for al kirurgi. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Stigningen i andelen af dagkirurgi svarer til en værdi på ca mio. kr. i 2011 set i forhold til en uændret andel dagkirurgi siden 2008 på 25,1 pct. Anm.: Beregningen er følgende: resterende antal operationsforløb * gennemsnitsproduktionsværdi for ikke-dagkirurgi. Produktionsværdi for kirurgi er beregnet med 2011 takster. Der tages afsæt i et uændret antal operationsforløb, og det antages således, at hvis operationsforløbet ikke foregår i dagkirurgi, må det nødvendigvis foregå i ikke-dagkirurgi og omvendt Kilde: Statens Serum Institut. Dagkirurgi er oftest en fordel for patienterne, der undgår at blive indlagt, fordi operationen gennemføres ved mere skånsomme metoder. Patienten kan således også hurtigere genoptage sin almindelige hverdag med arbejde mv. Samtidig bidrager en øget brug af dagkirurgi alt andet lige til en større omkostningseffektivitet i sygehusvæsenet, jf. boks 1. 6

7 Kortere indlæggelsestid Kortere indlæggelsestid, fordi patienterne hurtigere bliver klar til udskrivning, kan blandt andet opnås ved en bedre tilrettelæggelse af arbejdsgangene og introduktion af mere skånsomme behandlingstyper mv. Dermed fås en bedre anvendelse af sygehusvæsenets kapacitet og i sidste ende mere sundhed for pengene. På landsplan var den gennemsnitlige indlæggelsestid 4,5 dage i I 2011 varede den gennemsnitlige indlæggelse 3,8 dage, jf. figur 7. Figur 7 Boks 2 Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage på landsplan. Beregningsteknisk gevinst ved fald i indlæggelsestid på landsplan. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 4,5 dage i 2008 til 3,8 dage i Det svarer til et fald på 0,7 dage. Faldet i indlæggelsestid svarer til en værdi på ca mio. kr. i 2011 set i forhold til en indlæggelsestid på 4,5 dage siden Anm. : Definition af indlæggelsestid: Antallet af dage, patienten har været indlagt på sygehuset, uanset om patienten er blevet overflyttet internt mellem forskellige afdelinger på sygehuset. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Anm: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved genindlæggelser * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en genindlæggelse er kr. Kilde: Statens Serum Institut. En kortere indlæggelsestid er oftest en fordel for patienterne, der hurtigere bliver klar til at komme hjem, fordi hele udrednings- og behandlingsforløbet er gennemført på færre dage. Patienten kan således også hurtigere genoptage sin almindelige hverdag med arbejde mv. Samtidig medvirker en kortere indlæggelsestid alt andet lige til en styrket omkostningseffektivitet i sygehusvæsenet, jf. boks 2. 7

8 Færre genindlæggelser Akutte genindlæggelser skal så vidt muligt undgås, da det er udtryk for eller anledning til et mere kompliceret forløb for den enkelte patient. På landsplan var andelen af genindlæggelser i ,6 pct. i I 2011 udgjorde andelen af genindlæggelser 9,4 pct. jf. figur 8. Figur 8 Boks 3 Andel genindlæggelser i pct. på landsplan. Beregningsteknisk gevinst ved en lavere andel genindlæggelser på landsplan. Niveauet for andelen af genindlæggelser er fra 2008 til 2011 nedbragt fra 10,6 pct. til 9,4 pct. Faldet i andelen af genindlæggelser svarer til en værdi på ca. 347 mio. kr. Anm: Definition af andel genindlæggelse: Andel af værdien af akut genindlæggelse inden for 30 dage efter forudgående udskrivning ud af værdien for hele den afgrænsede somatiske sygehusbehandling. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Anm: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved genindlæggelser * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en genindlæggelse er kr. Kilde: Statens Serum Institut. Et faldt i andelen af genindlæggelser er ikke kun en fordel for de patienter, som undgår genindlæggelse. Færre genindlæggelser medvirker alt andet lige også til at frigøre økonomiske og personalemæssige ressourcer på sygehusene som sygehusene kan bruge til andre formål, jf. boks 3. 8

9 Sygehuskontakter pr. patient En stor del af de senere års øgede aktivitet på sygehusene er gået til mere behandling af hver enkelt patient, blandt andet fordi omlægningen af patientbehandlingen fra stationær til ambulant behandling i flere tilfælde har øget antallet af ambulante patientbesøg markant. Fra 2008 til 2011 ses en stigning i antallet af patienter i kontakt med sygehusvæsenet, det gennemsnitlige antal sygehuskontakter pr. patient i og i produktionsværdien pr. kontakt, jf. figur 9A, 9B og 9C. Der er derfor behov for et styrket fokus på patientforløbenes samlede omkostninger med henblik på at begrænse væksten i udgiften pr. patient og sikre til effektive behandlingsforløb via blandt andet en samling af kontakterne på færre dage. Målet er korte og effektive udredningsog behandlingsforløb til gavn for patienterne. Figur 9A Antal unikke patienter på landsplan. Figur 9B Antal sygehuskontakter pr patient på landsplan. Anm.: Definition af antal unikke patienter: det antal personer, der mindst én gang inden for et pågældende år er i kontakt med et offentligt sygehus. Kilde: Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Anm.: Definition af antal sygehuskontakter pr. patient: antal vægtede kontakter pr. unik patient pr. år ud fra værdien af hele den somatiske sygehusbehandling. I det vægtede kontaktbegreb tages der højde for et større ressourceforbrug ved indlæggelse end ved ambulante besøg. Kilde: Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Figur 9C Produktionsværdi pr. kontakt på landsplan. Anm.: Definition af produktionsværdi pr. kontakt: den samlede produktionsværdi for stationær og ambulant behandling divideret med antal sygehuskontakter (som er det samlede antal udskrivninger samt et vægtet antal ambulante besøg). Kilde: Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. 9

10 Lavere sygehusdødelighed Sygehusdødelighed kan måles ved Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR), der er et overordnet mål for dødeligheden efter indlæggelse på sygehus (se også bilag 2). HSMR opgøres som antallet af dødsfald indenfor 30 dage efter sygehusindlæggelse som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet i I perioden er sygehusdødeligheden på landsplan faldet fra indeks 100 til indeks 92, jf. figur 10. Figur 10 Sygehusdødelighed (HSMR) på landsplan. Anm.: Definition af HSMR: antal dødsfald indenfor 30 dage efter sygehusindlæggelse som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. I beregningen indgår kun patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 % af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. Opgørelserne er standardiserede (statistisk risikojusteret) for blandt andet alder, køn, civilstand, komorbiditet og overflyttelser mellem sygehuse på tværs af regioner. HSMR for en given periode sammenlignes med det nationale niveau i 2008 (HSMR=100), som er det forventede eller gennemsnitlige antal dødsfald. Er HSMR mindre end 100 betyder det, at antallet af dødsfald er lavere end gennemsnittet, mens en HSMR over 100 betyder, at antallet af dødsfald er højere end gennemsnittet. Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). HSMR er ikke et endegyldigt mål for kvalitet og anvendes i dag primært som redskab i sygehusene arbejde med til kvalitetsudvikling. Det enkelte sygehus monitorerer således sin egen udviklingstendens ved hjælp af såkaldte kontrolkort. Sygehuset holder på den måde øje med, om dødeligheden er steget så meget i forhold til foregående periode, at yderligere undersøgelser bør overvejes. 10

11 3. Forskelle mellem regioner og sygehusene Forskel i andel dagkirurgi mellem regioner og sygehuse I tråd med udviklingen på landsplan er der sket en gradvis omlægning til dagkirurgi i alle de fem regioner i perioden Andelen af dagkirurgi har i perioden været højest i Region Sjælland. I 2011 gennemførte sygehusene i regionen 35,4 pct. af behandlingen ambulant. Det er knap 7 procentpoint mere end landsgennemsnittet, jf. figur 11. Af de fem regioner ses den laveste andel ambulant behandling i 2011 i Region Hovedstaden. Her blev ca. 25 pct. af behandlingen gennemført ambulant i 2011, jf. figur 11. Det er 3,5 procentpoint mindre end landsgennemsnittet. Variationen mellem regionerne udgør ca. 10 procentpoint i Figur 11 Boks 4 Andel dagkirurgi i pct. på regionsniveau, Beregningsteknisk gevinst ved øget andel dagkirurgi på regionsniveau. På landsplan gennemføres 28,6 pct. af operationerne ved dagkirurgi. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de regioner, hvor andelen af dagkirurgi ligger under landsgennemsnittet, svarer til en værdi på ca. 216 mio. kr. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Anm: Beregningen er følgende: forskel fra den enkelte region ifht. landsniveau udtrykt i antal operationsforløb * regionens gennemsnitsproduktionsværdi for dagkirurgi set i forhold til regionens gennemsnitsproduktionsværdi for ikke-dagkirurgi. Det antages, at antallet af operationsforløb er uændret. Produktionsværdi for kirurgi er beregnet med 2011 takster. Kilde: Statens Serum Institut. Tilsvarende er der variationer på sygehusniveau. Ingen af universitetssygehusene ligger over gennemsnittet på 28,6 pct. andel dagkirurgi. Anvendelsen af dagkirurgi på universitetssygehusene varierer med næsten 17 procentpoint. jf. figur 12. For fire sygehuse er andelen af dagkirurgi på 100 pct. For de øvrige sygehuse er det Regionshospitalet Ringkøbing, der har anvendt mest dagkirurgi. Andelen er her ca. 88 pct. Ortopædkirurgi Jylland har den laveste andel dagkirurgi. Mellem disse to sygehuse er der en forskel på ca. 71 procentpoint i andel dagkirurgi. 11

12 Rigshospitalet Århus Universitetshospital, Skejby Hvidovre Hospital Århus Sygehus Regionshospitalet Viborg, Skive OUH Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bispebjerg Hospital Århus Amtssygehus Aarhus Universitetshospital Herlev Hospital Aalborg Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse Regionshospitalet Herning Gentofte Hospital Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Holstebro Sydvestjysk Sygehus Region Sjællands Sygehusvæsen Hospitalerne i Nordsjælland Sygehus Vendsyssel Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Hospitalsenheden Vest OUH Svendborg Sygehus Frederiksberg Hospital Vejle Sygehus Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Glostrup Hospital Sygehus Sønderjylland, Haderslev Regionshospitalet Ringkøbing Figur 12. Andel dagkirurgi i pct. fordelt på sygehus, 2011 Pct Andel dagkirurgi (store sygehuse) Andel dagkirurgi (universitetssygehuse) Landsandel Anm: Udeladt: Sygehus Sønderjylland, Tønder (100 pct.), De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup (100 pct.), Samsø Syge- og sundhedshus (100 pct.) og Amager Hospital (100 pct.). Universitetssygehuse er markeret med lilla, store sygehuse er markeret med blå. I bilag 4 findes en oversigt over opdeling af sygehusene. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2011, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 Boks 5. Beregningsteknisk gevinst ved øget andel dagkirurgi på sygehusniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de sygehuse, hvor andelen af dagkirurgi er lavere end landsgennemsnittet, svarer til en værdi på ca. 679 mio. kr. Anm: Beregningen er følgende: forskel fra det enkelte sygehus ifht. landsniveau udtrykt i antal operationsforløb * sygehusets gennemsnitsproduktionsværdi for dagkirurgi set i forhold til sygehusets gennemsnitsproduktionsværdi for ikke-dagkirurgi. Det antages, at antallet af operationsforløb er uændret. Produktionsværdi for kirurgi er beregnet med 2011 takster. Kilde: Statens Serum Institut. 12

13 Forskel i indlæggelsestid mellem regioner og sygehuse Indlæggelsestiden er over tid faldet i alle fem regioner. Det varierer dog fra region til region, hvor længe patienterne i gennemsnit er indlagt. I hele perioden har patienterne i gennemsnit været indlagt kortest tid i Region Midtjylland, jf. figur 13. I 2011 udgjorde gennemsnitsindlæggelsen i regionen 3,6 dage. Det er kortere end landsgennemsnittet på 3,8 dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var i 2011 længst i Region Nordjylland, jf. figur 13. Her var patienterne i gennemsnit indlagt 4,3 dage, hvilket er næsten 0,5 dag længere end landsgennemsnittet. I 2011 er variation mellem regionernes indlæggelsestid 0,7 dage. Figur 13 Boks 6 Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage på regionsniveau Beregningsteknisk gevinst ved kortere indlæggelsestid på regionsniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de regioner, hvor indlæggelsestiden er højere end landsgennemsnittet på 3,8 dage, svarer til en værdi på ca. 170 mio. kr.. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Anm: Beregningen er følgende: Fald i indlæggelsestid * sengedagstakst * antal udskrivninger i Sengedagstaksten er sat til 2011-taksten for færdigbehandlede patienter på kr. Beregningen af frigørelsespotentialet er baseret på den antagelse, at det er færdigbehandlede patienter, der ligger længere i regionens sygehussenge. Kilde: Statens Serum Institut På sygehusniveau er forskellene i gennemsnitlig indlæggelsestid endnu større end på regionsniveau. Fem universitetssygehuse har en gennemsnitlig indlæggelsestid under gennemsnittet på 3,8 dage, jf. figur 14. For de øvrige sygehuse er det Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, der har den laveste gennemsnitlige indlæggelsestid på knap 3 dage, mens patienterne på Regionshospitalet Ringkøbing med i gennemsnit ca. 5,5 dage er indlagt længst tid. 13

14 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Regionshospitalet Herning Sygehus Sønderjylland, Haderslev Hvidovre Hospital Århus Universitetshospital Århus Sygehus Hospitalsenheden Vest Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Herlev Hospital Regionshospitalet Randers Gentofte Hospital Sydvestjysk Sygehus Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Viborg, Skive Region Sjællands Sygehusvæsen Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalerne i Nordsjælland Vejle Sygehus OUH Odense Universitetshospital Bispebjerg Hospital Århus Amtssygehus Aalborg Sygehus Glostrup Hospital OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Frederiksberg Hospital Rigshospitalet Sygehus Vendsyssel Regionshospitalet Ringkøbing Figur 14. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage fordelt på sygehus, 2011 Antal dage 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Gennemsnitlig indlæggelsestid (store sygehuse) Gennemsnitlig indlæggelsestid (universitetssygehuse) Landsgennemsnit Anm.: Følgende hospitaler er ikke medtaget her, da de har en markant høj gennemsnitlig indlæggelsestid (angivet i parentesen): Kong Chr. X s Gigthospital (14,4), Give Sygehus (19,9) og Regionshospitalet Lemvig (26,7). Universitetssygehuse er markeret med lilla, store sygehuse er markeret med blå. I bilag 4 findes en oversigt over opdeling af sygehusene. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 Boks 7. Beregningsteknisk gevinst ved kortere indlæggelsestid på sygehusniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de sygehuse, der ligger over landsgennemsnittet, svarer til en værdi på ca. 395 mio. kr. Anm.:Beregningen er følgende: Fald i indlæggelsestid * sengedagstakst * antal udskrivninger i Sengedagstaksten er sat til taksten for færdigbehandlede patienter på kr. Beregningen af frigørelsespotentialet er baseret på den antagelse, at det er færdigbehandlede patienter, der ligger længere i regionens sygehussenge. Kilde: Statens Serum Institut 14

15 Forskel i andel akutte genindlæggelser mellem regioner og sygehuse I alle fem regioner er der fra 2008 til 2011 sket et fald i andelen af patienter, der har behov for at blive genindlagt, jf. figur 15. Andelen af genindlæggelser var i 2011 lavest i Region Midtjylland og Hovedstaden. Her udgjorde andelen af genindlæggelser 8,7 pct., hvilket er 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet (9,4 pct.). Region Syddanmark har i hele perioden haft den højeste andel genindlæggelser. I 2011 var andelen 11,3 pct., jf. figur 15. Figur 15 Boks 8 Andel genindlæggelser i pct. på regionsniveau Beregningsteknisk gevinst ved lavere andel genindlæggelser på regionsniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og andelen af genindlæggelser i de regioner, som ligger over landsgennemsnittet på 9,4 pct., svarer til en værdi på ca. 124 mio. kr. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Anm.: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved indlæggelse * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en indlæggelse er i kr. Kilde: Statens Serum Institut Der er dog en stor spredning mellem de enkelte sygehuse, jf. figur 16. I 2011 er andelen af genindlæggelser på fem universitetssygehuse under landsgennemsnittet på 9,4 pct. Blandt de øvrige sygehuse har Kong Chr. X s Gigthospital, Gråsten med ca. 4 pct. den laveste andel genindlæggelser, mens Sygehus Sønderjylland, Haderslev har en andel på ca. 14 pct. 15

16 Kong Chr. X's Gigthosp., Gråsten Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Rigshospitalet Gentofte Hospital Herlev Hospital Give Sygehus Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Vejle Sygehus Glostrup Hospital Århus Universitetshospital, Skejby Århus Sygehus Aalborg Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse Regionshospitalet Ringkøbing Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Frederiksberg Hospital Regionshospitalet Herning Region Sjællands Sygehusvæsen Hvidovre Hospital Regionshospitalet Viborg, Skive Århus Universitetshospital Bispebjerg Hospital Århus Amtssygehus Regionshospitalet Randers Sygehus Vendsyssel Sydvestjysk Sygehus Hospitalerne i Nordsjælland OUH Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland, Aabenraa OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland, Haderslev Figur 16. Andel genindlæggelser i pct. fordelt på sygehus, 2011 Pct Andel genindlæggelser (store sygehuse) Andel genindlæggelser (universitetssygehuse) Landsandel Anm.: Universitetssygehuse er markeret med lilla, store sygehuse er markeret med blå. I bilag 4 findes en oversigt over opdeling af sygehusene. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 Boks 9. Beregningsteknisk gevinst ved lavere andel genindlæggelser på sygehusniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de sygehuse, hvor andelen af genindlæggelser ligger over landsgennemsnittet på 9,4 pct., svarer til en værdi ca. 267 mio. kr. Anm.: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved indlæggelse * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en indlæggelse er i kr. Kilde: Statens Serum Institut 16

17 Sygehuskontakter pr. patient pr. år Siden 2008 er antallet af patienter, der mindst én gang årligt har haft kontakt med sygehusvæsenet, steget i alle fem regioner, jf. figur 16A. Samtidigt er den enkelte patient også i alle regioner hyppigere i kontakt med sygehusvæsenet, jf. figur 16B. Endelig er udgiften pr. kontakt med sygehusvæsenet steget fra 2008 til 2011 i alle fem regioner, jf. figur 16C. En stor del af de senere års øgede aktivitet på sygehusene er således gået til mere behandling af den enkelte patient, som i gennemsnit er blevet dyrere. I 2011 havde patienterne i gennemsnit godt 0,83 sygehuskontakter i Region Hovedstaden, mens landsgennemsnittet var på ca. 0,77, jf. figur 16B. Til sammenligning havde patienterne i Region Nordjylland i 2011 i gennemsnit 0,68 kontakter med sygehusvæsenet. Figur 16A Antal unikke patienter på regionsniveau Figur 16B Sygehuskontakter pr. patient på regionsniveau Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Figur 16C Boks 10 Produktionsværdi pr. kontakt på regionsniveau Beregningsteknisk gevinst ved færre sygehuskontakter. Forskellen mellem landsgennemsnittet og den region, der har flere sygehuskontakter pr. patient end landsgennemsnittet på 0,77 kontakter i 2011, svarer til en værdi på 1,52 mia. kr. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Anm: Beregningen er følgende: forskel i antal sygehuskontakter pr. patient * antal unikke patienter i 2011 * gennemsnitlig takst ved indlæggelse i Gennemsnitstaksten for en indlæggelse er kr. Kilde: Statens Serum Institut 17

18 Lavere sygehusdødelighed i regionerne Opgørelsen af HSMR-niveauet i en region er et udtryk for, hvordan dødeligheden på sygehusene i den pågældende region er i forhold til det forventede antal dødsfald i Da HSMR bliver beregnet ud fra de patienter, som det pågældende sygehus har haft indlagt, reduceres sammenligneligheden mellem sygehuse eller regioner. Det er således mere relevant, om den enkelte regions udvikling i HSMR over tid går i den ønskede retning. Den seneste opgørelse af dødeligheden på sygehusene viser, at HSMR-tallet i 4. kvartal 2011 på landsplan var 92. Tallene svinger fra kvartal til kvartal, men set over de seneste fem år er tendensen, at sygehusdødeligheden falder. I alle regioner ses en tilsvarende udvikling, jf. figur 17A-E. Figur 17A Sygehusdødelighed (HSMR) i region Nordjylland pr. kvartal Figur 17B Sygehusdødelighed (HSMR) i region Midtjylland pr. kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Figur 17C Sygehusdødelighed (HSMR) i region Syddanmark pr. kvartal Figur 17D Sygehusdødelighed (HSMR) i region Hovedstaden pr. kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) 18

19 Figur 17E Sygehusdødelighed (HSMR) i region Sjælland pr. kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Der er forskelle mellem sygehuse, som har betydning for dødeligheden, og som ikke indgår i beregningen af HSMR det kan være forskelle i patientfordelingen, såsom livsstilsfaktorer og sværhedsgrad af sygdom. HSMR for det enkelte sygehus skal derfor undersøges i forhold til sygehusets eget niveau i foregående periode. 19

20 Bilag Bilag 1: Resultatindikatorer Fortolkning af tallene Det bemærkes, at beregningen af størstedelen af indikatorerne tager udgangspunkt i årets takstsystem. Taksterne ændrer sig fra år til år, hvilket alt andet lige har betydning for opgørelserne, og dermed for sammenligneligheden over tid. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Forskelle i patientsammensætningen på tværs af sygehuse og regioner kan påvirke opgørelserne. Det skyldes, at DRG-systemet afspejler de landsgennemsnitlige omkostninger ved patientbehandling. Derfor kan det forekomme, at opgørelserne både kan blive overvurderet og undervurderet, hvis patientsammensætningen adskiller sig fra gennemsnittet inden for den enkelte DRG-gruppe. Opgørelserne af HSMR er ikke baseret på DRG-systemet, men kan ligeledes være påvirket af patientsammensætningen, idet der ikke standardiseres for blandt andet sygdommens sværhedsgrad. Udvikling på landsplan Tabel 1: Udvikling i indikatorer defineret i økonomiaftalerne for 2011, 2012 og 2013 År Andel dagkirurgi pct. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Andel genindlæggelser pct. Sygehusdødelighed (HSMR) (årets 4. kvartal) Antal unikke patienter Antal sygehuskontakter pr. patient Produktionsværdi pr. kontakt ,1 4,5 10, , , ,5 4,2 9, , , ,7 4,0 9, , , ,6 3,8 9, , ,76 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) samt Danske Regioner (sundhed.dk). 20

21 Udvikling på regionsniveau Tabel 2: Udvikling i andel dagkirurgi i pct. Region Nordjylland 23,6 27,0 28,0 28,6 Midtjylland 26,1 27,0 27,8 27,4 Syddanmark 28,0 31,4 32,1 31,7 Hovedstaden 20,5 22,9 24,9 25,1 Sjælland 30,3 33,7 34,8 35,4 Hele landet 25,1 27,5 28,7 28,6 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 3: Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Region Nordjylland 4,7 4,4 4,4 4,3 Midtjylland 4,2 3,9 3,8 3,6 Syddanmark 4,3 4,0 3,8 3,8 Hovedstaden 4,7 4,4 4,1 3,9 Sjælland 4,5 4,3 4,0 3,8 Hele landet 4,5 4,2 4,0 3,8 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 4: Udvikling i antal unikke patienter med kontakt til sygehusvæsenet Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) 21

22 Tabel 5: Udvikling i antal sygehuskontakter pr. patient Region Nordjylland 0,68 0,68 0,64 0,68 Midtjylland 0,68 0,69 0,67 0,70 Syddanmark 0,66 0,69 0,69 0,69 Hovedstaden 0,76 0,76 0,75 0,83 Sjælland 0,67 0,68 0,66 0,71 Hele landet 0,73 0,74 0,73 0,77 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 6: Udvikling i produktionsværdi pr. kontakt Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 7: Udvikling i andel genindlæggelser i pct. Region Nordjylland 9,3 9,0 8,9 9,7 Midtjylland 11,2 10,1 9,6 8,7 Syddanmark 12,2 12,0 11,3 11,3 Hovedstaden 9,8 9,1 8,7 8,7 Sjælland 10,2 8,8 8,8 9,5 Hele landet 10,6 9,8 9,4 9,4 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) 22

23 Tabel 8: Udvikling Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval Sygehusdødelighed HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). 23

24 Tabel 9: Udvikling i Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) sygehus Sygehus Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Centralsygehus Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød og Hørsholm Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers, Grenå Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Aarhus Universitetshospital Aalborg Sygehus

25 Tabel 9: Udvikling i Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) sygehus Sygehus Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Fredericia og Kolding Sygehus Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital, Odense Odense Universitetshospital, Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Haderslev Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Vejle Sygehus Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). 25

26 Årsopgørelse 2011 på regionsniveau Tabel 10: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på regionsniveau Region 2011 Andel dagkirurgi pct. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Andel genindlæggelser pct. Sygehusdødelighed årets 4. kvartal (HSMR) Antal sygehuskontakter pr. patient Antal unikke patienter Andel akut behandling i pct. Produktionsværdi værdi pr. kontakt Antal sygehusudskrivninger Antal ambulante besøg og ydelser Nordjylland 28,6 4,3 9, , , Midtjylland 27,4 3,6 8,7 87 0, , Syddanmark 31,7 3,8 11,3 97 0, , Hovedstaden 25,1 3,9 8,7 83 0, , Sjælland 35,4 3,8 9, , , Hele landet 28,6 3,8 9,4 92 0, , Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 samt Danske Regioner (sundhed.dk). 26

27 Årsopgørelse 2011 på sygehusniveau Tabel 11: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på sygehusniveau Sygehus 2011 Andel dagkirurgi pct. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Andel genindlæggelser pct. Andel akut behandling pct. Antal unikke patienter Antal sygehusudskrivning er Antal ambulante besøg og ydelser Rigshospitalet 10,3 4,4 5,5 47, Bispebjerg Hospital 25,4 4,1 9,5 73, Hvidovre Hospital 19,3 3,3 8,8 82, Amager Hospital 100,0 4,7 12,6 93, Frederiksberg Hospital 40,3 4,2 8,8 62, Gentofte Hospital 33,9 3,6 6,0 57, Glostrup Hospital 53,8 4,1 7,0 77, Herlev Hospital 26,7 3,5 6,0 77, Hospitalerne i Nordsjælland 35,5 3,9 11,0 83, Region Sjællands Sygehusvæsen 35,4 3,8 8,9 79, Bornholms Hospital 35,2 4,3 11,3 88, OUH Odense Universitetshospital 23,2 4,0 11,9 59, OUH Svendborg Sygehus 40,2 4,1 12,7 71, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 49,3 4,1 8,6 78, Sygehus Sønderjylland, Haderslev 63,6 3,2 13,2 87, Sygehus Sønderjylland, Tønder 100, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 25,0 2,9 12,5 81, Kong Chr. X's Gigthosp., Gråsten 14,4 4,2 2, Sydvestjysk Sygehus 34,6 3,6 10,7 77, Give Sygehus - 19,9 6,7 99,

28 Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 39,6 3,4 4,8 77, Fredericia og Kolding Sygehuse 28,6 3,8 8,0 80, Vejle Sygehus 41,3 3,9 6,5 64, Friklinikken Region Syddanmark (Give) 37,1 1,7 3,4 1, De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup 100, Regionshospitalet Holstebro 34,6 3,6 6,7 69, Regionshospitalet Herning 31,7 3,0 9,4 91, Regionshospitalet Tarm Regionshospitalet Ringkøbing 88,2 5,6 8,9 94, Regionshospitalet Lemvig 26,7-20, Århus Universitetshospital 26,7 3,3 6,2 51, Hospitalsenheden Vest 40,1 3,3 6,2 78, Regionshospitalet Silkeborg 29,7 3,3 9,5 65, Århus Sygehus 20,9 3,3 7,9 47, Århus Amtssygehus 26,3 4,1 10,2 66, Regionshospitalet Randers 34,2 3,5 10,2 86, Regionshospitalet Hammel Neurocenter - 41,0-16, Samsø Syge- og sundhedshus 100,0 1,1 17,8 94, Århus Universitetshospital, Skejby 14,5 3,4 7,4 54, Regionshospitalet Viborg, Skive 22,4 3,7 9,0 73, Sygehus Thy - Mors 41,7 3,9 11,8 86, Aalborg Sygehus 27,0 4,1 7,6 59, Sygehus Vendsyssel 36,8 4,6 10,3 78, Sygehus Himmerland - 5,3 12,4 92, Ortopædkirurgi Nordjylland 16,9 4,3 2,4 59, Anæstesisektor Nordjylland Hele landet 28,6 3,8 8,7 71, Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem

29 Tabel 12: Opgørelse af sygehusdødelighed (HSMR) 4. kvartal 2011 Sygehus 4. kvartal 2011 Antal Observeret Forventet 95% konfidens indlæggelser antal døde antal døde HSMR interval Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Centralsygehus Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød og Hørsholm Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers, Grenå Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Aarhus Universitetshospital Aalborg Sygehus Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Fredericia og Kolding Sygehus Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital, Odense Odense Universitetshospital, Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Haderslev Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Vejle Sygehus Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). 29

30 Årsopgørelse 2011 på kommuneniveau Tabel 13: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på kommuneniveau Kommune 2011 Gennemsnitlig indlæggelsestid dage Andel genindlæggelser pct. Andel borgere med kontakt til sygehusvæsenet pct. København 3,7 8,2 38,5 Frederiksberg 4,0 9,4 40,9 Ballerup 3,7 5,5 43,6 Brøndby 4,2 8,4 47,1 Dragør 4,3 9,4 41,2 Gentofte 3,7 6,9 43,5 Gladsaxe 3,5 5,5 43,3 Glostrup 3,8 6,8 47,3 Herlev 3,7 5,6 46,4 Albertslund 3,7 6,5 46,2 Hvidovre 4,0 8,6 44,7 Høje-Taastrup 3,7 7,1 44,2 Lyngby-Taarbæk 4,0 7,2 42,1 Rødovre 3,8 5,5 43,1 Ishøj 3,5 8,2 44,8 Tårnby 4,2 8,8 44,1 Vallensbæk 4,0 8,5 44,6 Furesø 3,5 5,8 40,2 Allerød 3,4 9,6 41,1 Fredensborg 3,5 10,1 43,6 Helsingør 3,6 10,0 47,6 Hillerød 3,6 10,6 45,3 Hørsholm 3,7 9,8 43,1 Rudersdal 3,9 7,8 42,4 Egedal 3,5 5,8 40,8 Frederikssund 3,9 11,0 46,1 Greve 3,8 8,1 45,4 Køge 3,7 8,9 45,2 Halsnæs 3,7 11,9 47,1 Roskilde 3,8 7,9 45,0 Solrød 3,5 7,4 42,6 Gribskov 3,8 11,0 44,6 Odsherred 4,2 10,3 49,3 Holbæk 3,9 9,4 46,5 Faxe 3,9 8,8 46,2 Kalundborg 4,2 9,2 47,4 Ringsted 3,8 9,3 45,2 Slagelse 4,0 8,9 46,6 Stevns 3,9 9,6 46,0 30

31 Tabel 13: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på kommuneniveau Kommune 2011 Gennemsnitlig indlæggelsestid dage Andel genindlæggelser pct. Andel borgere med kontakt til sygehusvæsenet pct. Sorø 3,9 9,4 48,8 Lejre 3,5 8,5 43,4 Lolland 4,3 9,3 47,8 Næstved 3,9 7,0 49,9 Guldborgsund 4,0 9,3 50,6 Vordingborg 4,1 7,7 47,4 Bornholms kommune 4,5 10,1 51,6 Middelfart 4,1 8,6 52,9 Assens 3,7 11,7 49,6 Faaborg-Midtfyn 4,0 13,2 47,0 Kerteminde 4,0 11,6 48,6 Nyborg 4,0 13,5 53,0 Odense 4,0 11,5 46,9 Svendborg 3,9 13,9 49,3 Nordfyn 4,0 10,3 48,5 Langeland 4,2 15,4 56,6 Ærø 4,4 17,3 49,8 Haderslev 3,6 11,1 52,1 Billund 4,0 10,0 46,1 Sønderborg 3,9 10,2 53,0 Tønder 3,6 8,3 50,1 Esbjerg 3,9 10,4 53,3 Fanø 4,2 7,6 43,7 Varde 3,7 10,2 44,2 Vejen 3,9 10,0 48,8 Aabenraa 3,7 9,7 48,4 Fredericia 4,2 7,7 53,0 Horsens 3,5 5,8 47,7 Kolding 4,0 8,8 49,4 Vejle 3,9 6,9 48,4 Herning 3,4 7,2 43,7 Holstebro 3,7 7,0 46,4 Lemvig 3,8 5,5 48,9 Struer 3,7 6,7 44,8 Syddjurs 3,7 8,6 43,8 Norddjurs 3,6 8,6 49,5 Favrskov 3,3 9,4 41,2 Odder 3,7 5,2 43,6 Randers 3,7 9,9 47,3 Silkeborg 3,4 9,5 43,6 Samsø 3,9 8,5 54,9 31

32 Tabel 13: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på kommuneniveau Kommune 2011 Gennemsnitlig indlæggelsestid dage Andel genindlæggelser pct. Andel borgere med kontakt til sygehusvæsenet pct. Skanderborg 3,5 7,0 41,5 Århus 3,6 8,7 41,6 Ikast-Brande 3,3 6,9 41,5 Ringkøbing-Skjern 3,6 6,6 40,5 Hedensted 3,6 6,7 47,5 Morsø 4,0 10,2 46,0 Skive 3,6 9,1 50,3 Thisted 4,0 11,4 46,5 Viborg 3,6 9,5 47,5 Brønderslev-Dronninglund 4,0 8,6 43,6 Frederikshavn 4,5 9,5 47,0 Vesthimmerland 4,2 10,4 46,0 Læsø 4,0 4,7 46,3 Rebild 4,0 8,3 42,8 Mariagerfjord 4,1 7,8 44,2 Jammerbugt 4,2 9,7 44,1 Aalborg 4,7 7,2 42,7 Hjørring 3,9 9,7 45,7 Hele landet 3,8 8,7 42,8 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem

33 Bilag 2: Den danske HSMR-model HSMR er antallet af dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. HSMR = (antal observerede dødsfald/antal forventede dødsfald) x 100 pct. I beregningen indgår kun patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 pct. af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. I 2006 var der fx i Danmark i alt 76 diagnoser, som var ansvarlige for 80 pct. af alle hospitalsrelaterede dødsfald med sygdomme som lungebetændelse, blodprop i hjertet og visse kræftsygdomme som nogle af de hyppigste. Diagnoserne identificeres på baggrund af Landspatientregistret. Det observerede antal dødsfald findes som det antal patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelsen. Det forventede antal dødsfald beregnes ud fra 30-dages dødeligheden blandt alle danske patienter, der blev indlagt med disse diagnoser i et givet år. Til at forudsige det forventede antal dødsfald anvendes en matematisk prediktionsmodel baseret på logistisk regression. Modellen beregner hver patients sandsynlighed for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse ud fra patientens aktionsdiagnose, alder, køn, indlæggelsesmåde (akut eller elektiv), komorbiditetsscore, overflytningsstatus, civilstand og det kvartal, patienten er indlagt. Dødeligheden er fundet ved kobling til CPR-registeret. Komorbiditet inddrages ved kvartalsvise udtræk fra Landspatientregistret og indeksering på baggrund af det såkaldte Charlsons-indeks. Der justeres endvidere for hospitalets størrelse. Fortolkning og sammenlignelighed Et hospitals HSMR er et udtryk for, hvordan dødeligheden er i forhold til det nationale niveau i 2008, som pr. definition er 100 (pct.). En HSMR over 100 betyder, at hospitalets dødelighed for de patienter, hospitalet har behandlet inden for modellens udvalgte diagnoser, ligger over den landsgennemsnitlige dødelighed. HSMR-værdierne opgjort på regionsniveau kan variere betydeligt fra kvartal til kvartal, ligesom der er store indbyrdes forskelle mellem regionerne, jf. tabel 13. Ses der derimod på tallene på landsniveau er det samlede billede, at der over de seneste år er sket en gradvis reduktion i HSMR-værdierne. Tabel 14: HSMR på nationalt og regionalt niveau, 4. kvartal Region 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2011 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). Der er forskelle mellem sygehuse, som har betydning for dødeligheden og som ikke indgår i beregningen af HSMR det kan være forskelle i patientfordelingen såsom livsstilsfaktorer og sværhedsgrad af sygdom. Kilde: Sundhed.dk 33