DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 Digitaliseret af / Digitised by Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

4 fåf *v^"/ LcX loc^wva j % p p art cs^cl. -

5 [VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK \000 1

6 DE BRÆNDENDE SPØRGSMAAL Af Wilcken Wemm. 1. Hvor længe varer Krigen? 2. Hvor længe holder vor Neutralitet? 3. Et slet Eksempel fra oven. M) ' ih DET BALTISKE FORLAG. København I Kommission hos: A. W. Henningsen, Landemærket 3.

7

8 Hvor længe vil Krigen vare? Dette Spørgsmaal er i Øjeblikket det mest brændende af dem, som i disse Dage drøftes af Publikum. For at faa et gyldigt Svar, bør man imidlertid ændre Spørgsmaalet til: Hvor længe kan en saadan Verdenskrig vare? Naar vi udelukker den meget ringe Sandsynlighed for en Afgørelse ved Mægling, maa Svaret blive: Saa længe begge Parter har 1) kampdygtige Hære, 2) de fornødne Pengemidler og 3) Evne til at fremskaffe Levnedsmidler til Nutidens Millionhære saa længe kan Krigen vedvare! Hvad Punkt 1 angaar, saa afhænger Afgørelsen af Tysklands Kamp mod Frankrig og dets Allierede. Tyskland har her en vigtig Fordel overfor sine Modstandere, saafremt det lykkes det at tilføje disse afgørende Nederlag. Fra

9 4 den franske Grænse, hvor Afgørelsen sker, er der kortere Vej til Paris end til Berlin. En enkelt stor fransk Sejr vil derfor ikke let kunne faa en rigtig afgørende Betydning. Men efter et stort fransk Nederlag vil Tysklands Millionhær vælte ind over Frankrig og true Paris. For Landkrigens Vedkommende er Alliancen med England og Belgien som det jo har vist sig af stor Betydning ved det første Fremstod fra tysk Side. Den franske Hær kan derved faa en Tilvækst af ca. \ Million Soldater, den er da den tyske overlegen i Antal. Paa Tysklands Østgrænse vil der næppe ske noget af Betydning, førend der har fundet en foreløbig Afgørelse Sted paa Vestgrænsen. Russernes Opmarch vil nødvendigvis paa Grund af de uhyre Afstande og utilstrækkelige Transportmidler tage meget lang Tid. Men naar Opmarchen er endt, vil den russiske Hær den største i Verden være i Stand til at holde Østerrig Stangen og tillige rykke ind i det tyske Rige fra Øst. Spørgsmaalet om Forsyning til Millionhærene vil sikkert blive af meget stor Betydning. Allerede ved Liege syntes det, som om den tyske Arméforvaltiiing ikke ret kunne

10 magte denne Opgave. Armeens Forsyning synes at være indstillet paa, at Hæren gaar fra Sejr til Sejr. Til Søs kan der næppe foreløbig ventes nogen Kamp af virkelig Betydning. Den tyske Flaade gør alt for at nndgaa Engagement med den overlegne engelske. Og ogsaa Englænderne vil sikkert helst afvente Resultaterne af de første store Sammenstød paa Landjorden. Man maa jo gaa ud fra, at en Kamp mellem Europas to største Flaader vil komme til at koste mange Tusinde Mennesker og dertil umaadelige Værdier. Men det er ikke givet, at Resultatet vil blive saa afgørende som en Sejr til Lands. Hensynet til de Hundrede Tusinder Menneskeliv, som en gennemført Krig vil kræve, og vel tillige til de uhyre Værdier, som tillige vil gaa tabte, vil maaske endnu kunne fremtvinge en Mægling. Det er ikke helt udelukket. Men sker det ikke, saa bør man ikke hengive sig til det Haab, at Krigen kun vil vare nogle Maane-

11 6 der. Taber Tyskland, vil det sikkert gøre Modstand til det yderste. Og taber Frankrig ja, Paris blev i 1870 indesluttet den 19. Septbr. og overgav sig først den 28. Januar Den Gang holdt Paris sig i 131 Dage. Hele Krigen varede i omtrent syv Maaneder. Den blev afgjort til Lands. Frankrigs store Flaade fik saa godt som ingen Betydning; skønt Tyskland den Gang kun ejede nogle faa Panserskibe.

12 Kan vi vedblive at holde os neutrale? Danmark vil opretholde sin Neutralitet, men i samme Øjeblik, Landet bliver nødt til at forsvare den, holder selvfølgelig Neutraliteten op af sig selv. Det er gaaet Belgien saaledes. Men der er foreløbig ingen særlig Grund til Ængstelse. Hovedafgørelsen i denne Krig ligger heldigvis for os paa Kamppladser, som er os fjerne. Kun indirekte kan disse Kampe faa Indflydelse paa vor Neutralitet, nemlig saafremt Forholdene skulde foranledige, at en fransk-engelsk Flaade gik ned i Østersøen. Saa er Muligheden der, men heller ikke andet eller mere end en Mulighed. Det er ikke vor Pligt at forhindre fremmede Flaader fra at gaa igennem Store Bælt. Yi har Lov til at være Tilskuere. Den Paastand, at Bæltet

13 8 skulde kunne gøres utilgængeligt ved Hjælp af Miner, har næppe meget paa sig. Man har kendt til Miner i flere hundrede Aar, men nogen virkelig Betydning i Søkrig har de aldrig haft. Man fisker dem simpelthen op. En Flaade tager i det hele de nødvendige Forholdsregler, hvor man frygter for at kunne støde paa udlagte Miner. Vi kan altsaa blive fredelige Tilskuere ved en Kampflaades Passeren igennem Store Bælt. Det er først, saafremt en af de krigsførende Magter finder paa at gaa i Land paa dansk Omraade, at der indtræder en Krise. Hvorvidt dette vil ske, kan ingen for Øjeblikket sige. At der er en heldigvis kun svag Mulighed derfor, er en Kendsgerning. Ellers vilde de trufne Foranstaltninger til at forsvare vor Neutralitet være ganske hensigtsløse. Det er derfor i første Række de krigsførende Magters Flaadeoperationer, som maa have al vor Interesse.

14 De, som udbytter Et slet Eksempel fra oven.

15 Pressen ogsaa den, der staar kommunale Autoriteter nær har med Harme og Foragt udtalt sig om det Udbytter system, som en Del smaa og store Købmænd og Aktieselskaber har sat i Gang mod Publikum. Der er fremkommet Lovforslag med det Formaal at komme dette Uvæsen til Livs. Men paa samme Tid, som der rejste sig denne Harme og hele denne Bevægelse mod at gøre en ublu Geschæft af de øjeblikkelige, saa vanskelige Forhold, har Københavns Kommune fundet for godt at gøre akkurat det samme som disse Kulhandlere og Fødevarehandlere, der har skaaret saa brede Remme ud af Publikums Ryg- Ved at sætte Priserne op for Gas og Elektricitet af Grunde, som et roligt Overlæg ikke kan tage for gyldige, har Magistraten paa en ganske anden og alvorligere Maade end de pri

16 11 vate Fordyrere har evnet det, skadet det almindelige Erhvervsliv. I Stedet for at lette Byrden, hvad man skulde mene under vanskelige Forhold var det Offentliges Pligt, har Kommunalbestyrelsen gjort den endnu tungere for hele den store Mængde, som i Forvejen maa lide under det nuværende økonomiske Tryk. Man kan sige, at naar Byens Velhavere undtages, har Magistraten gjort dette Tryk tungere for alle. Det var nødvendigt, siger Magistraten. Men lad os se lidt nøjere paa denne Nødvendighed. Der fandtes Kulbeholdninger nok til at tilfredsstille Magistratens Behov for et Par Maaneder. Det engelske Kuludførsels-Forbud gjaldt kun Skibskul. Og Tilførsel af Kul kunde ventes ogsaa andetstedsfra end Skotland. Under disse Omstændigheder blev Magistraten grebet af en Panik, som gav sig det uhyggelige Udslag, at Belysningsvæsenet satte Prisen for Gas og Elektricitet op til det dobbelte (med en ringe Undtagelse overfor de allerfattigste). Det, som saa stærkt var blevet dadlet, hvor det gjaldt private Handlende, det, som var blevet karakteriseret som skammelig Udbytten af en for Landet vanskelig Situation,

17 3a, som en upatriotisk Handling, som maatte oprøre enhver rettænkende det indlod Københavns Magistrat sig nu ogsaa paa. Under Paaskud, som ikke er et Haar bedre end Kulfordyrernes og Mad-dito'ernes, udnyttede Magistraten Situationen. At den senere maatte lade Motor-Gas og Motor-Elektricitet dale igen, skyldes blot den Kendsgerning, at ellers maatte de fleste store Virksomheder i Byen standse. Naturligvis kunde Magistraten paa anden Maade have truffet Forholdsregler til at indskrænke Gas- og Elektricitetsforbruget noget. Den kunde saaledes have ladet være at tænde Lygterne længe før Solnedgang, og den kunde have reguleret de meget store Lysforbrugeres Illuminationslyster. Men derved tjente Magistraten jo ingen Penge. Det var bedre at gaa i Kulgrosserernes Fodspor! Man maa nu uvilkaarlig spørge: Hvorledes kan man herefter rette et bebrejdende Ord til den Handlende, som udnytter Situationen til at berige sig paa Publikums Bekostning? Han kan jo med god Samvittighed henvise til Magistratens Eksempel og sige: Jeg ved heller ikke, om jeg om et Par Maaneder kan faa A arer nok.

18 13 Og mine Sager er skam lige saa nødvendige som Gas og Elektricitet. Og saa maa jeg for Resten gøre Dem opmærksom paa, mine Herrer og Damer, at fordi jeg tager en Smule mere for mine Varer, derfor behøver Teatrene ikke at lukke. Derfor behøver ingen Handlende at lukke sin Butik, hvad Magistraten nok vil tvinge adskillige til. Derfor behøver de A irksomheder, som ikke kan forhøje deres Fabrikspriser, ikke at standse. Nej, mine Damer og Herrer! Mig maa De undskylde! Naar det Offentlige kan gaa i Spidsen, saa behøver jeg ikke at skamme mig ved at følge Trup! Hvem vil kunne sige noget til en saadan Tale? Ikke Københavns Magistrat! Og ikke de Blade, som ved ganske uden Aarsag at male Fanden paa Væggen har givet Magistraten baade Ideen og de luftige Grunde til at udføre den. Hvis der var det rette Sammenhold mellem Københavns Næringsdrivende, saa lukkede de allesammen deres Butikker ved Solnedgang. Blot i en Maaned burde de sørge for, at Belysningsvæsenet ikke fik en Øre ind af deres Forretninger. Og enhver Københavner, som forstaar, hvor

19 14 ubilligt de Folk. som de selv har sat til at styre deres Sager, har handlet imod dem i disse Dage, burde sætte en Ære i at undgaa Belysningsvæsenet. Køb en billig Petroleumslampe. Gaa tidligt i Seng, og staa tidligt op. Giv Magistraten det rette Svar paa den Opførsel, den har vist Københavns Befolkning. Lad det være en Sport at spare enhver Øre fra at gaa i Belysningsvæsenets Kasse. Naar der saa er gaaet en Maaned, mine Damer og Herrer, saa er Sejren Deres. Saa kan De tro, at Belysningsvæsenet har mere Gas og Elektricitet at sælge, end det selv skøtter om. Saa vil det kigge i sin tomme Pengekasse, og saa kan De baade nyde Deres retfærdige Hævn og faa den Tilfredsstillelse at høre Magistraten bede om godt Vejr!

20

21

22

23