Revisors uafhængighed

Transkript

1 Revisors uafhængighed Genoprettelse af tilliden til revisor igennem EU Kommissionens forordning for revisors uafhængighed Kandidatafhandling Cand.merc.aud Copenhagen Business School 2014 Monica Meyer Jensen Vejleder: Leif Christensen Afleveringsdato: 28/ Antal normalsider/anslag: 78/ Censor:

2 Executive summary Throughout time there have been many economic fluctuations both national and international. In the recent years the extents of the economic scandals have been huge. Especially Enron, Arthur Andersen, WorldCom and Lehman Brothers fall into mind, when you ask people about recent economic scandals. The fall of enormous companies and the recent economic crisis have raised questions, whether the accountants have fulfilled their duty as the representative of the general public. The criticism has increased since the rise of the financial crisis in The critics believe, that the extent of the crises was caused by poor corporate governance in financial institutions and by a lack of present auditors. Many have been baffled by, how economic suffering financial companies have received audit reports with no additional information and months later gone bankrupt. Cases like this have been the foundation for most of the criticism towards the accounting profession. Further, this has caused lack of the public s trust in the financial reports. Therefore, The European Commission has decided to tighten the regulation of the auditors work and therefore they have posted a new regulation in the summer of In this regulation The European Commission wish to tighten the rules to obtain a more independent auditor. Their hope is that the trust in financial reporting will be restored. The regulation especially includes three rules which are: Mandatory audit firm rotation Prohibition of non audit services Audit fee rules The European Commission wishes to accommodate the lack of auditor independence, but the question is whether the regulations will have the desired output and if not, which effect will it have? One can question the design of the rules but another question would be, whether the economic crisis has stabilized itself. The financial crises began in 2008 and the final regulation was released in 2014, no less than 6 years later. Is there still a need for further regulation or should the regulation be redesigned to fit the contemporary situation? The new regulation will be implemented and only time will show the effect. Even though it is inevitable, that The European Union has to take some action after a major crisis the approach can be questioned. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Opgavestruktur Revisors rolle Hvad er revision? Revisors rolle Principals Agent teori Revisors uafhængighed International lovgivning IFAC EU Revisors uafhængighed historisk set Den første regulering Drastiske ændringer Nuværende national lovgivning Revisorloven af Trusler mod revisors uafhængighed Rækkevidde Mulige trusler Konkrete trusler Sikkerhedsforanstaltninger Skærpende regler for virksomheder af interesse for offentligheden Netværk

4 4. Baggrund for EU Kommissionens forslag Den globale situation omkring Enron skandalen Sarbanes Oxley Fra USA til EU Den globale situation ved finanskrisen Lehman Brothers Indføring af yderligere regulering Situation i DK Rangvid rapport Kandidatafhandling EU s forslag til stramninger for revisors uafhængighed Forarbejdet til forordningen EU grønbog Endelig forordning Endelige stramninger Delkonklusion Analyse Trusler mod revisors uafhængighed Tvungen rotation Ikke revisionsydelser Revisionshonorar Tvungen rotation EU s konsekvensanalyse Interessenternes modsvar til forordningen Akademisk undersøgelse Overgangsregler

5 7.3 Delkonklusion, tvungen rotation Ikke revisionsydelser EU s konsekvensanalyse Interessenternes modsvar til forordningen Akademisk undersøgelse Udbuddet af ikke revisionsydelser Delkonklusion Revisionshonorar EU s konsekvensanalyse Interessenternes modsvar til forordningen Akademisk undersøgelse Udbud af revision Delkonklusion Afslutning Konklusion Perspektivering Tvungen rotation Forbud mod visse ikke revisionsydelser Omsætningsloft for revisionshonorar Litteraturliste Faglitteratur Lovregulering: Lovgivning/bekendtgørelser/vejledning DK EU Høringssvar Hjemmesider Artikler

6 9.6 Undersøgelser Andet Årsrapporter og gennemsigtighedsrapporter hentet fra virksomhedernes hjemmesider: Bilag

7 1. Introduktion 1.1 Indledning Revision har eksisteret igennem århundrede både internationalt og nationalt. Revisors rolle i samfundet har imidlertid været til debat lige så længe. Den jævnlige debat har været særlig markant i de senere år under Enron skandalen og finanskrisen i Dette skyldes, at man har set tilfælde, hvor revisor ikke har overholdt sin rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant, og dermed er tilliden til revisors arbejde faldet. Tilliden til revisors arbejde falder særdeles, når revisor ikke overholder uafhængighedsreglerne, da uafhængigheden er en del af grundelementerne i revisors arbejde. Under finanskrisen har man særligt set situationer, hvor revisor afgav blank påtegning og kort tid efter har virksomheden lidt tab eller er gået konkurs. Heriblandt tæller Lehmann Brothers, Tønder Bank, Roskilde Bank med flere. Disse situationer har givet anledning til bekymring hos EU Kommissionen, der blandt andet nu har fremlagt en ny forordning for revisors uafhængighed. Ovenpå finanskrisen begyndte EU Kommissionen i 2010 omfattende arbejde for at finde ud af, hvem der havde skyld i finanskrisens omfang. I denne sammenhæng fandt de frem til, at flere parter havde fejlet. Dette resulterede i første omgang i stramninger for de finansielle virksomheder og deres ledelse. Dernæst er turen kommet til revisorerne, hvor EU Kommissionen mener, at der er behov for stramninger for revisors uafhængighed, gennemsigtighed for revisors arbejde og tilsynet med revisorvirksomhederne. Med stramningerne for revisors uafhængighed forventer EU Kommissionen hovedsagligt, at tilliden til revisors arbejde bliver genoprettet. Dette mener de bliver opnået igennem indførelse af blandt andet tvungen rotation, forbud mod visse ikke revisionsydelser og regler for revisionshonorar. Herigennem ønsker de at undgå, at revisors uafhængighed bliver truet i samme grad som tidligere. Den udsendte forordning med stramninger for revisors uafhængighed er blevet modtaget med blandede holdninger fra de implicerede parter. Dette af flere årsager, men hovedsagligt er holdningen, at parterne mener at yderligere stramninger ikke vil medføre nogen positiv effekt, samt at der ikke er behov for yderligere stramninger. Hvorvidt om disse stramninger, som forordningen fører med sig, kommer til at have den ønskede effekt EU Kommissionen lægger op vil blive undersøgt i denne opgave. 1.2 Problemformulering Den overordnede problemstilling for opgaven er: Med udgangspunkt i EU Kommissionens synspunkt vil forordningen da få den ønskede effekt for revisionsmarkedet i Danmark? 6

8 Dette vil vurderes ud fra de implicerede parter, som i dette tilfælde vil være revisionsbranchen og regnskabsbrugere såsom virksomheder og investorer. Yderligere vil der blive anvendt undersøgelser udarbejdet af akademikere samt tilgængeligt data. I sammenhæng med overstående problemstilling vil følgende underspørgsmål blive besvaret for at danne et helhedsbillede: Hvilken rolle har revisor og hvorfor er der et behov for revision? Hvordan har reguleringen af revisors uafhængighed udviklet sig i årene , og hvordan ser reglerne ud nu? Hvilken økonomisk udvikling har man set i årene ? Hvilke stramninger indeholder EU forordningen for revisors uafhængighed, og hvad er dens ønskede effekt? Passer den økonomiske krisesituation, som EU beskriver, på den økonomiske situation, der i 2008 var i Danmark? Hvor stor er forskellen på de nugældende og de kommende regler for revisors uafhængighed? Hvilke ønskede effekter har de 3 stramninger, isoleret set, i EU Kommissionens øjne? Hvordan er forordningen blevet modtaget af de implicerede parter og hvad siger akademikerne? Der ønskes gennem den overstående problemstilling at belyse, hvilken rolle revisor har i samfundet, og vigtigheden af at denne rolle opretholdes. Dernæst at se på om der i Danmark har været/er behov for stramninger af regulering for revisors uafhængighed. Sidst ses der på, om det i Danmark er muligt at opnå den ønskede effekt fra implementering af den kommende forordning, og om det er den rette løsning. 1.3 Afgrænsning EU Kommissionen har både udsendt en direktivændring og en forordning, der kommer til at ramme revisors arbejde. I denne afhandling vil der kun være fokus på forordningen og især fokus på stramninger for revisors uafhængighed. Dette betyder, at der kun vil blive set på tvungen firma rotation, forbud mod visse ikke revisionsydelser og begrænsninger for revisionshonorar. Det betyder samtidig også, at når der ses på for eksempel EU Kommissionens konsekvensanalyse. Da vil fokus være på fordele og ulemper, der relaterer sig til revisors uafhængighed og genoprettelse af offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette vil være gennemgående i hele opgaven. Yderligere antages det, at der ikke vil ske ændringer i forordningen på trods af at forordningen først implementeres i dansk lovgivning i

9 Når teorien bag revisors rolle beskrives er udgangspunktet, at EU regulering og den danske lovgivning skal ligge til grund herfor. Det betyder, at der kun vil blive taget udgangspunkt i hard law, såsom 8. Direktiv og revisorloven, når reguleringen af revisors arbejde gennemgås. Dog omtales soft law på området kort, men en dybdegående forklaring vil ikke finde sted, da revisor ikke stilles til ansvar for brud herpå, og derfor er det valgt at se bort fra dette. Opgaven tager udgangspunkt i den globale og især den europæiske situation, men i analysen begrænses omfanget til den danske situation. Dette for at kunne udføre en mere omfattende analyse af det danske revisionsmarked. Det er klart, at dette ikke giver et fuldstændigt billede af hvordan forordningen kommer til at ramme medlemslandene i Europa. Dette betyder også, at opgavens fokus ligger på hvad de danske implicerede parter mener om stramningerne. Uden for Danmark medtages kun EU Kommissionens mening om problemstillingen, hvilket kan have betydning for konklusionen. I analysen er der set bort fra, at der er andre revisionsvirksomheder end Big Four. Big Four ses som KPMG, Deloitte, PWC og EY. Dog er EY i princippet ikke en del af Big Four i DK, men er medtaget, da de globalt set er. Grunden til, at der ses bort fra andre revisionsvirksomheder, er fordi analysen ellers ville blive langt mere omfattende, men også fordi det vurderes, at det ikke vil gøre en forskel for konklusionen, da det må antages, at de mindre revisionsvirksomheder må have samme holdning og samme økonomiske grundlag. Dette betyder også, at den data, der er indhentet, kommer udelukkende fra virksomheder der revideres af Big Four. Når der indhentes data fra Big Four, hentes det fra gennemsigtighedsrapporterne og ikke årsrapporterne. Dette skyldes, at gennemsigtighedsrapporterne er mere detaljeret hvad angår opsplitningen af deres omsætning. Yderligere hentes der data fra de reviderede virksomheders årsrapporter. Virksomhederne, som der hentes oplysninger fra, er udelukkende børsnoterede, da EU forordningen rammer revisionsvirksomheder der reviderer PIE s, virksomheder af interesse for offentligheden. Dette for at begrænse opgavens omfang. 1.4 Metode I denne opgave er metodeafsnittets formål at afdække hvorledes konklusionen er fremkommet ud fra den tidligere nævnte problemstilling. Metoden skal dog læses i sammenhæng med afgrænsningen, da disse danner det komplette billede af tilgangen i opgaven. Det er valgt at benytte EU Kommissionens udsendte forordning som omdrejningspunkt for denne opgave. Det betyder, at udgangspunktet er, at der er et behov for stramning, hvad EU Kommissionen ser som 8

10 problemet og hvorfor de mener at denne forordning er den optimale løsning. Derfra stilles der spørgsmålstegn ved, om forordningen er den rette løsning, men samtidig også hvorvidt om EU Kommissionen har ret i at behovet er til stede. Denne metode er valgt, da det ønskes at undersøge om forordningen vil få den ønskede effekt i Danmark, efter hvad EU Kommissionen udmelder. Som start er det teoretiske grundlag for selve revisors rolle i samfundet præsenteret. Her benyttes faglitteratur og principal agent teorien til at beskrive, hvor behovet stammer fra, og hvor der ses at være trusler mod revisors rolle. I forlængelse heraf redegøres for begrebet uafhængighed ved hjælp af lovgivning både internationalt og nationalt. For at opnå en større forståelse for reguleringen af revisors uafhængighed, er der set på den historiske udvikling og den nuværende lovgivning. Herefter ses der på den globale økonomiske situation. Dette for at danne et billede af, om reguleringen af revisors arbejde har en sammenhæng med den økonomiske situation. Der er taget udgangspunkt i den økonomiske historie fra Tidsrammen er sat ud fra, at der har været meget omfattende stramninger for både revisor og virksomheder i denne periode. Her ses også på, om EU Kommissionen har ret i deres bekymring fra Grønbogen omhandlende den økonomiske situation omkring Dette gøres ved at gennemgå sager, hvor man har sat spørgsmålstegn ved revisors arbejde såsom Enron, Lehman Brothers, Roskilde bank og Tønder Bank. Yderligere ses der på Rangvid rapporten, og en tidligere skrevet afhandling for at beskrive, hvorvidt der er et behov for stramninger for revisors arbejde. Efterfølgende er der redegjort for forordningen og dets indhold. I opgaven er EU Kommissionens Grønbog, første forslag til forordningen, Konsekvensanalysen og den endelige forordning behandlet. Disse er inddraget, da det giver et indblik i, hvordan EU Kommissionen arbejder og giver et indblik i situationen i EU. Afslutningsvis udføres analysen af den førnævnte problemstilling. Som start indledes med de konkrete formål for hver enkel stramning, og hvilke trusler EU Kommissionen ønsker at imødekomme, hentet fra deres konsekvensanalyse. Derefter ses på, hvor stor forskel der er på de nuværende og kommende regler for at danne et grundlag for analysen. I den konkrete analyse er der medtaget udmeldinger fra de berørte parter såsom EU Kommissionen, Big Four, virksomheder og investorer, for at opnå det bedst mulige grundlag for udarbejdelse af en konklusion. Disse subjektive udmeldinger menes at være vigtige for analysen, da flere af parterne må forventes at have et indgående kendskab til branchen og derfor har kendskab til problemstillingen. I analysen er disse dog medtaget med en vis påpasselighed, da det samtidig må forventes, at de er partiske i deres holdninger. I sammenhæng med dette er videnskabelige 9

11 undersøgelser medtaget for at sikre objektive udmeldinger. Sidst er medtaget mindre empiriske undersøgelser af det danske revisionsmarked samt overgangsreglerne for tvungen rotation. Heri er medtaget gennemsigtighedsrapporter og årsregnskaber for Big Four og 8 af de største børsnoterede virksomheder i Danmark. Ud fra dette analyseres omsætningsudvikling og fordelingen af honorar på revision og ikke revisionsydelser. Denne del af analysen strækker sig over årene En større analyse ville have givet et større billede af udviklingen, men Big Fours gennemsigtighedsrapporter er ikke tilgængelige fra før Det forventes midlertidig ikke at det ville påvirke konklusionen. Overordnet set er de kilder, der er brugt i opgaven, af høj troværdighed og af nutidig karakter. Det er sikret, at kilderne har et uddybende kendskab til emnet. De objektive kilder er hentet fra Google Scholar og udvalgt efter relevans og rettidighed. Dog har det kun været muligt at finde relevante undersøgelser for tvungen rotation og forbud mod visse ikke revisionsydelser. Igennem opgaven vil kildehenvisninger være angivet i parentes og for enden af det pågældende afsnit. Det vil være angivet som (forfatternavn, årstal) eller angivet efter overordnet kilde, for eksempel (EU + nr.) for overskuelighedens skyld. 10

12 1.5 Opgavestruktur Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 7 Afsnit 8 Introduktion Revisors rolle i samfundet Revisors uafhængighed Global økonomisk situation i EU forordning Delkonklusion Analyse Afslutning Afsnit 1: Giver en introduktion til opgaven igennem en problemformulering, afgrænsning og et metodeafsnit. Afsnit 2: Omhandler en afklaring af revisors rolle som erklæringsafgiver, og revisors rolle som rådgiver både gennem faglitteraturen og Principal agent teorien. Afsnit 3: Heri gennemgås den historiske udvikling af reguleringen af revisors uafhængighed. I forlængelse heraf gås i dybden med den nuværende lovgivning herfor. Afsnit 4: I afsnittet belyses den globale økonomiske udvikling gennem tiden fra 2002 og frem til 2010 med særlig fokus på den danske situation. 11

13 Afsnit 5: Processen bag den endelige forordningen anskueliggøres, og herefter gennemgås indholdet af den endelige udsendte forordning med fokus på revisor uafhængighed. Afsnit 6: Heri opsamles på de 5 foregående afsnit og på de spørgsmål, der er blevet svaret på. I afsnittet ses på, hvorvidt om den økonomiske situation i 2008 stemmer overens med den situation, man fremhæver hos EU Kommissionen. Afsnit 7: Her analyseres hvor stor en forskel, der er på de nuværende og kommende regler, samt EU Kommissionens konsekvensanalyse vil blive gennemgået. I afsnit 5 blev det fremhævet, hvad EU Kommissionen overordnet set forventer af den kommende forordning, hvor der i dette afsnit gås mere i dybden med, hvad EU Kommissionen forventer hver stramning vil medføre. Sidst analyseres hvorvidt forordningen kommer til at have den ønskede effekt, som EU Kommissionen lægger op til med de tidligere nævnte stramninger. Afsnit 8: Dette indeholder konklusionen af den udarbejdede analyse samt en perspektivering til opgaven. 12

14 2. Revisors rolle I dette afsnit vil det blive belyst generelt, hvad revision er, og hvilken rolle revisor spiller i samfundet. I forlængelse heraf vil Principal agent teorien blive fremhævet. Dette for at konkretisere den teoretiske baggrund for, hvorfor man benytter sig af en revisor, og hvilke problemstillinger brugen af revisor imødekommer. 2.1 Hvad er revision? Lovpligtig revision er en systematisk proces, som revisor udfører for virksomheder, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven eller andet lovgrundlag. Det er ydermere kun registrerede og statsautoriserede revisorer, der må påtage sig den lovpligtige revision. Revisor varetager andre opgaver ud over den lovpligtige revision, men denne er kerneydelsen. Den grundlæggende ide med revisionen er at tilføre troværdighed til årsregnskabet, ved at revisor afgiver en erklæring herpå. Revisors opgave er at kontrollere, på en objektiv måde, at den reviderede virksomheds årsregnskab giver et retvisende billede som givet i ÅRL 11. Ligeledes skal revisor kontrollere, at årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivning, både national som international. (Johansen et al DK 5) Revisors rolle Revisorloven tillader revisor at påtage sig forskellige roller. Derfor ser man ofte, at revisionsvirksomhederne praktiserer andet end den lovpligtige revision. Revisor skal derfor være i stand til at skelne mellem disse roller, så de ikke kommer i konflikt med hinanden Revisors rolle som erklæringsafgiver: Der findes en lang række brugere af revisors arbejde såsom kreditorer, aktionærer, aktuelle og potentielle investorer, offentlige myndigheder med flere. Dette betyder, at revisor ikke blot står til ansvar over for den reviderede virksomhed, men også de resterende brugere. Revisor optræder derfor som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvilket er givet jf. RL 16, stk. 1. Dette indebærer, at revisor ikke ensidigt må varetage klientens interesser, men så vidt muligt skal være interesseneutral i sine erklæringsopgaver. Det betyder også, at revisor skal være uafhængig, når der udføres disse erklæringsopgaver, da det ellers ikke vil have nogen informationsværdi for regnskabsbrugerne. På trods af behovet for revisors uafhængighed, når det gælder erklæringsopgaver med sikkerhed og andre erklæringer, er det kun lovkrav, at revisor er uafhængig ved erklæringer med sikkerhed jf. RL 1, stk. 3. Dog skal revisor oplyse, hvis han under opgaver med andre erklæringer ikke fremstår som uafhængig. (Füchsel et al., 2010) 13

15 Revisors rolle som erhvervsudøver og rådgiver: Som nævnt tillader revisorloven, at revisor kan udføre andet end den lovpligtige revision. Det betyder, at revisor må have erhvervsaktivitet ved siden af sin profession som revisor. Her kan revisor for eksempel udføre rådgivning for virksomheder omkring interne kontroller, skattelovgivning, finansielle beslutninger, regnskabsopsætning og så videre. Under rådgivning, også kalder ikke revisionsydelser, skal revisor dog sikre sig, at han er tilstrækkelig kompetent til at varetage opgaven, da det ellers kan betyde erstatningsansvar. Dette vil ske i tilfælde af, at klienten mener, at revisors rådgivning har været fejlbehæftet. Det gælder dog, at revisors andet erhverv ikke må komme i konflikt med levering af revisionsydelser. Det vil senere blive uddybet hvilke trusler mod revisors uafhængighed der kan forekomme. (Füchsel et al., 2010) Principals Agent teori Principal Agent forholdet defineres som relationen mellem principalen, som ansætter en agent til at udføre et arbejde. I virksomhedssammenhænge er principalen aktionærerne, og agenten vil være direktionen i den pågældende virksomhed. Aktionærerne ansætter direktionen til at udføre den daglige ledelse af virksomheden. I denne situation ønsker aktionærerne, at direktionen udfører deres arbejde på en tilfredsstillende måde. Aktionærerne ønsker, at direktionen opnår det bedst mulige resultat, og at de arbejder hårdt for deres løn. Her opstår der imidlertid visse komplikationer. I det resterende vil principalen blive benævnt som aktionærerne, og agenten benævnt som direktionen. (Elm Larsen, 2008) Asymmetrisk information I situationen beskrevet ovenfor, vil direktionen generelt have større viden omkring virksomhedens finansielle situation. Dette skyldes, at direktionen varetager den daglige ledelse, og derfor altid vil have mere information omkring de interne processer. Derfor ønsker aktionærerne at kunne føre kontrol med direktionen, men da de ikke er i stand til at føre fuldkommen kontrol opstår der asymmetrisk information. Direktionen er klar over, at der er asymmetrisk information, og derved vil incitamentet være større til at begå svig, da det ville betyde mindre risiko for at blive opdaget. (Elm Larsen, 2008) Interessekonflikt På grund af asymmetrisk information og mangelfuld kontrol af direktionens arbejde, kan der opstå interessekonflikt. Interessekonflikten opstår, når begge parter ønsker at maksimere deres egen nytte. For eksempel kan man forestille sig, at aktionærerne ønsker størst muligt overskud til udlodning. Dette kan kun ske, hvis direktionen arbejder målrettet mod dette. Problemet opstår her, hvis direktionens nytte ikke maksimeres ved at sikre aktionærerne størst muligt overskud. Man kan forestille sig, at direktionens nytte falder, hvis der skal arbejdes meget hårdt, og der ikke aflønnes yderligere for det hårde arbejde. 14

16 Direktionen kan derfor have incitament til at udnytte situationen, hvor der er asymmetrisk information. Hvis direktionen pynter lidt på årets resultat, uden egentlig at have opnået det, da får direktionen det de ønsker gennem økonomisk belønning, mens aktionærerne er glade for et godt resultat. Her opstår blandt andet behovet for en objektiv tredjemand. (Elm Larsen, 2008) Tredjemand Grundet den asymmetriske information og potentielle interessekonflikter er der opstået et behov, fra både aktionærernes og direktionens side, for en tredjemand. Denne tredjemand er revisoren. Revisor vælges på generalforsamlingen og skal sørge for at skabe tillid til den regnskabsinformation, der udsendes. Aktionærernes behov for revision opstår, fordi de ikke er i stand til at kontrollere direktionens daglige arbejde. Derfor skal revision blandt andet ses som aktionærernes kontrol af direktionen, og de benytter regnskabet som målestok for direktionens performance. Den uafhængige revisor skal sikre, at den finansielle rapportering, som direktionen leverer, giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. Dette behov er typisk størst hos de børsnoterede selskaber, da ejerskabet er meget spredt og afstanden til ledelsen er stor i forhold til de mindre virksomheder. Direktionens behov for revision opstår, fordi de gerne vil have, at aktionærerne har tillid til deres arbejde. Derfor er revisionen både vigtig for direktionen og aktionærerne, da der ellers er større risiko for mistillid og svindel. (Elm Larsen, 2008) Tankegangen bag Principal Agent teorien støtter op om de bekymringer, som EU Kommissionen har udtrykt i deres forarbejde til forordningen. Hvis ikke revisor formår at være den uafhængige mægler mellem direktionen og aktionærerne, vil tilliden til revisors arbejde ikke længere være til stede, og dette kan få konsekvenser for blandt andet den finansielle verden. (EU 2) 3. Revisors uafhængighed I dette afsnit vil der være en mere dybdegående redegørelse af uafhængighedsbegrebet. Indledningsvist vil der kort blive redegjort for den internationale lovgivning på området, herefter en historisk gennemgang af den nationale lovgivning, samt den nuværende lovgivning for revisors uafhængighed. 3.1 International lovgivning Inden for revisionslovgivning opererer man med et hierarkisk system, hvor det er de stærkeste retskilder, der sætter rammerne. Normalt vil det være den nationale lovgivning, der har de stærkeste kilder, men da man på revisionsområdet har etableret et internationalt samarbejde, er det international lovgivning der har 15

17 stærkeste værdi. Det betyder at Danmark skal implementere den internationale lovgivning, samt følge de internationale revisionsstandarder. (Füchsel et al., 2010) Overordnet set kan det illustreres på følgende måde: Internationalt Europæisk Danmark IFAC Europa Parlamentet Folketinget FSR IAASB, IAESB, IESBA, IPSASB Henstilling Internationale revisions standarder 8. Direktiv Revisorloven Revisionsstandarder Kilde: Egen tilvirkning IFAC IFAC er den globale revisorsammenslutning. I denne sammenslutning sidder der forskellige boards, der udsteder standarder for blandt andet udformningen af revisors uddannelse, revisors arbejde og også etiske regler for revisors uafhængighed. I denne internationale sammenslutning er den danske revisor forening, FSR, medlem. Medlemsskabet betyder, at de medlemmer FSR har, skal følge disse udstedte standarder og skal ses som et kvalitetsstempel for revisionsvirksomhederne. På grund af FSR s medlemskab i IFAC er de indirekte med til at udstede de internationale standarder. Det foregår således, at når standarderne udsendes, som blandt andet ISA er, da oversætter og tilpasser FSR dem til de eventuelle særlige danske krav. Standarder har ikke nogen form for retskraft i Danmark, hvilket betyder, at de ikke kan anvendes i ansvarsmæssige sammenhænge. Standarderne skal i stedet ses som generelle anbefalinger for, hvorledes revisor kan handle etisk korrekt i forskellige faglige sammenhænge. Selvom disse standarder ikke har retskraft, har man alligevel i betænkningerne til 8. direktiv angivet, at revisor eller revisionsfirma bør følge visse etiske standarder. Da EU ikke selv har udsendt nogen standarder, henvises der derfor til IFAC. Det er yderligere anført i RL 16, stk. 1 at, ved opgaver i forbindelse med revisionen skal revisor udføre sit arbejde 16

18 i overensstemmelse med god revisorskik. Dog er udtrykket god revisorskik ikke veldefineret i lovgivning, og derfor ses revisorstandarderne som udfyldende normsæt for revisors arbejde. (Füchsel et al., 2010) Der vil i opgaven, som nævnt i afgrænsningen, ikke blive uddybet yderligere omkring IFAC s retningslinjer, da revisor ikke stilles til ansvar for ikke at have opfyldt disse, og da fokus ligger på den reelle lovgivning og indførelsen af EU's forordning EU EU har beføjelser til at udstede forskellige retsakter. Det kan for eksempel være et direktiv, traktat, forordning, henstilling eller lignende. Når der er tale om en forordning er definitionen, at den er bindende som udgangspunkt for alle medlemslande. Forordninger gælder umiddelbart, hvilket vil sige, at medlemslandene bindes direkte af forordninger på samme måde, som de bindes af nationale love, uden at deres nationale myndigheder behøver at gøre noget for at implementere denne. Når der er tale om et direktiv, skal medlemslandene selv sørge for at implementere det i deres nationale lovgivning inden for en fremsat periode. Yderligere er det tilladt at gøre reglerne strammere i medlemslandene. I Frankrig opererer man for eksempel allerede med to revisorsystem, der var et af forslagene i EU Kommissionens grønbog. (Hjem 1) På revisionsområdet har EU udstukket 8. direktiv lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Heri lovgives blandt andet om revisors uafhængighed i direktivets 4. kapitel. Her fremgår det, at både revisor og revisionsfirmaet skal være uafhængige, og at de skal foretage sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer dette. Revisors uafhængighed, under en revisionsopgave, skal være så tydelig, at en velinformeret tredjepart vil kunne godkende dette. I situationer, hvor uafhængigheden trues eller ikke kan sikres, skal revisor eller revisionsfirma fratræde eller frasige sig revisionsopgaven. I 8. direktiv nævner EU flere situationer hvor revisors uafhængighed kan være truet såsom: Direkte eller indirekte økonomisk, forretnings eller ansættelsesmæssigt forhold mellem revisor, revisionsfirma eller netværk og den virksomhed der revideres. Levering af ikke revisionsydelser Størrelsen på revisorhonoraret eller sammensætningen af dette Disse overstående trusler samles i begreberne selvrevision, egeninteresse, partiskhed, fortrolighed, tillid og intimidering. (EU 1) 17

19 De overstående trusler bliver ikke yderligere uddybet i direktivet, og derfor har det været op til medlemslandene at fortolke på det overstående ved implementering i den nationale lovgivning. Det bliver gennemgået senere i afsnittet, hvordan man i dansk lovgivning har tolket det udsendte direktiv. 3.2 Revisors uafhængighed historisk set Begrebet uafhængighed kan ofte føre til misforståelser, da det favner bredt. Misforståelser kan opstå, hvis iagttagere tror at uafhængighed betyder, at revisor bør være fri for alle økonomiske, finansielle eller andre forhold. Dog er dette ikke muligt, da en revisor naturligvis har relationer til sine revisionskunder og er afhængig af indkomst herfra. Derfor er begrebet uafhængighed gennem tiden blevet forsøgt forklaret og fortolket i både lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger samt retningslinjer fra IFAC. Dette betyder, at der på nuværende tidspunkt er langt mere omfattende regler for revisors uafhængighed, end da man første gang forsøgte at fortolke begrebet. Det vil her kun blive gennemgået kort, hvordan begrebet uafhængighed har udviklet sig fra 1909 til (Füchsel et al., 2010) Den første regulering Første gang uafhængighedsbegrebet blev berørt var tilbage i 1909, hvor den første lov om autoriserede revisorer indeholdt krav om revisors uafhængighed. Under behandlingen af lovforslaget fremsagde den daværende minister for Handel og Søfart, at behovet for revisionen lå hos erhvervslivet og at behovet bestod i, at offentligheden kunne opnå tillid til de pågældende virksomheder. I betænkningen til loven fremsagde det nedsatte udvalg yderligere at Dygtighed er ikke nok; yderligere bør en kritisk Revisor være uafhængig og nyde Anseelse;.. (Langsted et al., 2013) For at revisor kunne forholde sig kritisk og uafhængigt i sine revisionsopgaver betød det, at han både skulle være konkret og generelt uafhængig. Revisor skulle være konkret uafhængig af genstanden for erklæringen og generelt uafhængig af enhver form for erhvervsmæssig interesse. Indførelsen af den generelle uafhængighed betød, at revisor ikke samtidig med sin revisionsprofession måtte være ansat andre steder i den private som offentlige sektor. Det udelukkede revisor i at kunne udføre andet end revision, såsom assistance i forbindelse med opstilling af regnskaber og rådgivning inden for afgrænsede områder, som for eksempel regnskabsvæsen, beskatning og økonomistyring. (Füchsel et al., 2010) Drastiske ændringer I den danske reguleringen af revisors uafhængighed blev opdelingen af uafhængighedsbegrebet benyttet frem til 2003, hvor der skete drastisk ændring af reglerne. Det skyldes en del debat på området siden 1993, hvor foreningen for registrerede revisorer, FRR, ønskede at de generelle uafhængighedsregler blev afskaffet. Ønsket herfor skyldtes, at man mente at revisor ville opnå en bedre forståelse og yderligere 18

20 kompetencer, hvis der forelå mulighed for at deltage i anden erhvervsaktivitet. For eksempel kunne der være behov for rådgivning ved beslutningstagen omkring vigtige økonomiske problemstillinger. (Füchsel et al., 2010) Det er dog først i 2002, at der for alvor sker noget i EU. EU ønskede at lovgivningen på revisionsområdet blev mere ensartet, og derfor udsendte EU en henstilling om revisors uafhængighed nr. 2002/590/EF. Henstillingen var EU s anbefalinger til, hvordan medlemslandene kunne opstille lovgivning for revisors uafhængighed. Det resulterede i en omfattende ændring af den daværende danske revisorlov. (Langsted et al., 2013) De mest markante ændringer for blandt andet revisors uafhængighed var:... Loven regulerede alene revisors erklæringsafgivelse Revisors uafhængighed blev sikret gennem et omfattende regelsæt om konkret uafhængighed Reglerne om generel uafhængighed blev ophævet Regler om rotation af underskrivende revisorer blev indført Regler om ejerskab af revisionsvirksomheder blev lempet Obligatorisk kvalitetskontrol via et uafhængigt Revisortilsyn blev indført Handlepligt ved revisors opdagelse af grov økonomisk kriminalitet blev indført (KPMG, 2010) Med fjernelsen af de generelle uafhængighedsregler betød det nu, at revisor kunne varetage andre opgaver end revision. Kravet var bare, at revisor skulle udførte sit arbejde professionelt og etisk korrekt, samtidig med at uafhængighedsreglerne skulle overholdes. Det betød for eksempel, at revisor kunne drive rådgivnings eller konsulentvirksomhed ved siden af revisionserhvervet. Derfor var det ikke uden skepsis, at disse regler blev implementeret i dansk lovgivning. Den danske revisorkommission var skeptisk indstillet, da de mente, at forholdet mellem revisor og kunde kunne blive konkurrencepræget, og revisor kunne miste sin objektivitet. (Füchsel et al., 2010) Den daværende Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen udtrykte i den skriftlige fremsættelse til Revisorloven, at formålet med den nye lov var at styrke revisors uafhængighed, samt revisionsvirksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udenlandske revisorer og indenlandske konsulentvirksomheder. I visse andre lande måtte revisorer allerede på dette tidspunkt udføre rådgivningsydelser. Derfor var der altså lagt op til, at revisor nu skulle varetage andre opgaver end erklæringsopgaverne. (DK 1) 19

21 Denne ændring af revisorloven medførte udvidelse af revisors erhverv, men samtidig også en lempelse af revisors uafhængighed. Derfor indførtes et omfattende regelsæt omkring den konkrete uafhængighed, som revisor stadig skal opfylde. Heri kom reglerne for tvungen rotation, reglerne for revisorhonoraret samt håndtering af ikke revisions ydelser til de kunder, der samtidig skal revideres. Revisorloven er i 2008 igen blevet ændret, da EU Kommissionen udsendte 8. direktiv i Derfor vil udgangspunktet være heri for det resterende af opgaven. 3.3 Nuværende national lovgivning Den nyeste udgave af Revisorloven er fra 2008, og det er denne, der her vil blive taget udgangspunkt i. Denne bygger som sagt på EU s 8. Direktiv, og man har sørget for at ligge sig så tæt op af direktivet som muligt. Da direktivet ikke indeholder en decideret facitliste for, hvornår revisor ikke er uafhængig, betyder det, at man har en principbaseret tilgang til dette. Det vil sige, at revisor og revisionsfirmaet selv står til ansvar for at sikre uafhængigheden i den konkrete situation. Grundet de meget overordnede rammer for revisors uafhængighed har man været nødsaget til i national lovgivning at fortolke betydningen af direktivets ordlyd. Derfor har Erhvervs og Selskabsstyrelsen udstedt en uafhængighedsbekendtgørelse og en uafhængighedsvejledning. Ud over disse benytter revisor også de internationale revisionsstandarder som guidelines til fortolkning. Kombinationen af disse giver tilsammen et fundament for forståelsen af uafhængighedsbegrebet. Dog har de ikke samme retskildeværdi som lovgivning, og derfor skal vejledning og standarderne kun ses som fortolkningsbidrag. (Füchsel et al., 2010) Revisorloven af 2008 Som nævnt tidligere gælder revisorloven kun for de godkendte revisorers arbejde og yderligere kun for erklæringsopgaver med sikkerhed. Samtidig er det givet i lovteksten, at revisor eller revisionsvirksomhed ikke kun skal være uafhængig i acceptøjeblikket, men også under udførelsen af selve erklæringsopgaven. Derfor opstilles der enkelte reelle forbud og en række trusler, som revisor eller revisionsvirksomhed skal vurdere. Da fokus i opgaven ligger på revisors uafhængighed er det kun kapitel 4, som er af interesse i dette afsnit og derfor behandles andet ikke. 20

22 Revisors uafhængighed: Revisor skal være uafhængig, når der udføres lovpligtig revision og må ikke være involveret i den reviderede virksomhedens beslutningstagning. Det er udtrykt i loven, at revisor ikke er uafhængig, hvis der foreligger direkte eller indirekte økonomisk, forretnings eller ansættelsesmæssigt forhold. Det kan også være tilfældet med levering af andre ydelser end erklæringsopgaver med sikkerhed. Uafhængigheden strækker sig ikke kun til den pågældende revisor men til hele revisionsvirksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk og den virksomhed opgaven vedrører. Trusler mod revisors uafhængighed kan være selvrevision, egeninteresse, partiskhed, nære personlige eller familiære forhold og relationer eller intimidering. I disse tilfælde skal revisor eller revisionsvirksomheden sørge for at træffe sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer dette. Hvis det ikke er muligt, må revisor afstå fra opgaven. Revisorvirksomheden skal også opstille retningslinjer, der sikre at revisor tager stilling til sin uafhængighed inden opgaven påtages. Det skal ske på en sådan en måde, at hvis en velinformeret tredjemand skulle lave samme vurdering, ville denne komme frem til samme konklusion. En skærpelse af loven over for opgaver, der udføres for virksomheder, der er omfattet af 21, stk. 3 siger, at revisor ikke må tage en opgave hos disse virksomheder, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse. Virksomhederne omfattet af 21, stk. 3 er blandt andet børsnoterede selskaber og derfor medtages denne skærpelse for revisors uafhængighed i opgaven. Yderligere må den underskrivende revisor ikke påtage sig en ledende stilling i denne virksomhed før 2 år efter sin fratrædelse som revisor Tvungen rotation: Rotation af underskrivende revisor skal senest foregå 7 år efter revisor har været udpeget til opgaven, og derefter skal der være en nedkølningsperiode på minimum 2 år. Dog gælder reglen kun for de virksomheder revisionsvirksomheden reviderer der hører under 21, stk Revisorhonorar: Det er givet, at en revisionsvirksomhed ikke må opnå mere end 20 % af sin omsætning fra samme kunde i hvert af 5 på hinanden følgende regnskabsår. Dog kan der foreligge særlige omstændigheder, der gør at man kan blive undtaget. 21

23 Udover omsætningsloftet, er det givet, at ved lovpligtig revision må revisor ikke forsøge at opnå: 1) Et højere vederlag for sit arbejde end hvad der anses for rimeligt, eller 2) Et vederlag, der afhænger af andre forhold end det udførte arbejde. Overstående finder også anvendelse på vederlag for andre ydelser, hvis der samtidig udføres lovpligtig revision af pågældende revisor/revisionsvirksomhed. Som det ses i overstående, er rammerne for revisors uafhængighed meget brede og bygger, som sagt, på en principbaseret tilgang. Det betyder, at der ikke er en udtømmende liste over, hvad revisor må og ikke må. Derfor opstår behovet for at få konkretiseret begreberne i lovgivningen, som vil blive beskrevet herunder.(dk 2) 3.4 Trusler mod revisors uafhængighed Som det er givet i revisorloven, må revisor ikke udføre opgaver som givet i RL 1, stk. 2. hvis der foreligger tvivl hos en velinformeret tredjemand omkring revisors uafhængighed. Hvis der foreligger trusler mod revisors uafhængighed, skal revisor eller revisionsfirmaet sørge for de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, ellers er det revisor selv, der skal vurdere, om han kan påtage sig den pågældende opgave. I uafhængighedsbekendtgørelsen og uafhængighedsvejledningen har man uddybet de nævnte trusler fra revisorloven samt rækkevidden for brugen af disse Rækkevidde Reglerne for revisors uafhængighed fokuserer på den reviderende revisor, men det er vigtigt at have for øje, at rækkevidden er langt større. Det er ikke kun revisor selv, der kan påvirke uafhængigheden i forhold til den konkrete opgave. Andre personer kan ligeså påvirke revisors afhængighed. Det kan være andre personer, der er knyttet til den enkelte revisionsopgave, personer der indgår i kommandokæden, i revisionsvirksomheden eller personer i revisionsvirksomhedens netværk, der kan have indflydelse på opgaven. Når uafhængigheden skal vurderes, skal ikke kun revisionsvirksomhedens størrelse og struktur ses igennem men også kundevirksomhedens. Dette indebærer også en vurdering af de opgaver der ellers ydes til kunden såsom rådgivning. Yderligere når der revideres børsnoterede virksomheder, udvides den personkreds, der kan påvirke revisors uafhængighed hvilket vil blive gennemgået nedenfor. (DK 3 + DK 4) Mulige trusler I uafhængighedsvejledningen har man uddybet de trusler, der er nævnt i revisorloven. Her er situationerne forklaret: 22

24 Egeninteresse Revisor kan have personlig interesse i den virksomhed der revideres. Det kan for eksempel være tilfældet, at revisor har direkte eller indirekte økonomisk interesse forbundet med virksomheden. Man kan forestille sig, at revisor kunne have et ansættelseslignende forhold, som gør at han er ude af stand til at yde en uafhængig og objektiv revision af virksomheden. Det kan være tilfældet, at revisor har interesse i at yde rådgivning til virksomheden og derfor har større incitament til at give en blank påtegning Selvrevision Denne trussel kan opstå, når revisor reviderer en virksomhed og yderligere leverer andre ikkerevisionsydelser hertil. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis revisor har deltaget i visse af virksomheden beslutninger, som kun burde vedkomme ledelsen Partiskhed Dette opstår, hvis revisor fremstår som virksomhedens talsmand i en eventuel retssag eller anden situation. Her vil revisor ikke fremstå som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvilket er det grundlæggende krav til revisor. Det kan også opstå, hvis revisor forhandler på kundens vegne ved rådgivningsydelser Nære personlige, herunder familiære, relationer I denne situation kan der være eller opstå et forhold mellem revisor og kunden, som truer hans objektivitet og derigennem uafhængigheden. Revisor kan have et nært, familiært eller andre relationer, der bryder med hans professionelle fremtoning. Det kan for eksempel være tilfældet, når revisor har revideret den samme kunde i mange år. Her kan der opstå en relation mellem revisor og ansatte hos virksomheden, der gør, at revisor ikke er i stand til at fremstå som uafhængig Intimidering I denne situation er der mulighed for, at revisor kan lade sig afskrække fra at handle objektivt. Det kan være en situation, hvor revisor føler sig tvunget til at afgive blank påtegning som følge af trusler fra for eksempel dominerende kunder. I de overstående trusler er det klart, at de kan have forskellig styrke og karakter alt afhængig af situationen. Derfor skal revisor på baggrund af disse vurdere væsentligheden af den eventuelle trussel. Truslerne vil i visse tilfælde være af en sådan karakter, at revisor skal afstå fra opgaven, mens det i andre situationer ikke 23

25 vil være nødvendigt. Det kan være tilstrækkeligt for revisor eller revisionsvirksomheden at foretage sikkerhedsforanstaltninger for at sikre uafhængigheden. (DK 4) Konkrete trusler Ud over de nævnte 5 mulige trusler som uafhængighedsvejledningen oplister, nævnes der også direkte forbud mod at revidere, når visse trusler er til stede. I uafhængighedsbekendtgørelsen 2 nævnes de situationer, hvor truslerne vil have en så markant karakter, at revisor skal afstå fra revisionsopgaven: Nr. 1 Tætte familiemæssige bånd Nr. 2 Ansættelse i kundevirksomheden Nr. 3 Nogen form for økonomisk interesse i kundevirksomheden Nr. 4 Forretningsforbindelser Nr. 5 Kundevirksomhedens interesse i revisionsvirksomheden , stk. 1, nr. 1 Tætte familiemæssige bånd Selve begrebet familiemæssige bånd skal forstås således, at det omfatter forældre, søskende, ægtefæller, samboende, børn og andre personer, der er i et afhængighedsforhold til den pågældende. Det betyder, at tætte familiemæssige bånd også kan forekomme uden for selve familiekredsen. Som tidligere nævnt, rækker disse regler længere end kun for den pågældende revisor. Derfor er det ikke kun de familiemæssige bånd for revisor men for samtlige personer, der kan have betydning eller indflydelse på den konkrete revisionsopgave. Hvis der er disse tætte relationer, vil revisors uafhængighed ikke kunne opretholdes i nedenstående situationer: Litra a. Litra b. Litra c. Litra d. Væsentlig direkte eller indirekte økonomisk interesse Ledende stilling hos den virksomhed som opgaven vedrører Direkte indflydelse på udarbejdelse af indhold som opgaven vedrører Forretningsmæssige forbindelser Ad. Litra a: Der er her tale om økonomisk interesse, der blandt andet omfatter ejerskab i form af aktier, anparter, gæld og så videre. Direkte interesse foreligger, hvis personen selv er i stand til at påvirke for eksempel investeringsbeslutninger. Hvorimod en indirekte interesse foreligger, hvis personen ikke selv har direkte indvirke på investeringen. Det kan være tilfældet med ejerskab gennem investeringsforeninger. Hvorvidt den økonomiske interesse er væsentlig afhænger af, om ejerskabet spiller en rolle. Det vil sige, om 24

26 personen er i stand til at påvirke ledelsesmæssige beslutninger. Dog er der ikke sat grænser for, hvornår der eksisterer væsentlig direkte eller indirekte økonomisk interesse, men hvis det vurderes at der gør, vil det altid medføre inhabilitet i forhold til det pågældende selskab. Ad. Litra b: Her er der tale om familiemedlemmer, der har ledende stillinger hos erklæringskunden. Det kan være i form af en stilling i direktionen, bestyrelsen eller andet, hvor personen har ansvaret for grundlæggende beslutninger. Ad. Litra c: Direkte indflydelse på udarbejdelse, af det som opgaven vedrører, forekommer hvis et familiemedlem deltager i for eksempel bogføringsprocessen eller andre økonomirelaterede ansvarsfunktioner. Hvis personen har direkte indflydelse på udarbejdelsen, af det som erklæringen omhandler, da anses pågældende revisor som afhængig og må derfor ikke påtage sig opgaven. Ad. Litra d: For at denne situation skal true revisors uafhængighed skal to elementer være opfyldt. Et familiemedlem skal have en forretningsmæssig forbindelse, der ligger uden for normale vilkår, og denne skal udgøre en væsentlig trussel mod revisors uafhængighed. Den forretningsmæssige forbindelse skal være af en sådan karakter, at der er mulighed for at udøve indflydelse på opgaven hvilket også skal fremstå således for en velinformeret tredjemand. En væsentlig trussel kan for eksempel være, at et familiemedlem er en stor kunde hos den virksomhed, der revideres. I dette tilfælde vil revisor ikke kunne forholde sig uafhængigt , stk. 1, nr. 2 Ansættelse i kundevirksomheden Disse regler gælder ikke kun for underskrivende revisor, men også for personer i revisionsvirksomheden, der deltager i udførelsen eller den kontrollerende proces. Det kan være i en situation, hvor en ansat i revisionsvirksomheden, tidligere har været ansat hos den pågældende kundevirksomhed. Her kan han have haft indflydelse på udarbejdelse af for eksempel årsregnskaber. Da vil der være tale om egenkontrol, hvis personen revidere virksomheden. Dette vil stride mod uafhængighedsreglerne. Det skal selvfølgelig vurderes fra situation til situation, da det er en betingelse, at personen under sin ansættelse hos erklæringskunden har varetaget opgaver, som potentielt kan påvirke udfaldet af revisionen. 25