Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
|
|
- Ejnar Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
2
3
4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande Jan Holmegaard Hansen, COWI AS (Projektleder) Axel Grøndahl Kristiansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Kim Lau Johansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Claes-Göran Johansson, SweBrew John Sørensen, COWI AS TemaNord 2011:546
5 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande TemaNord 2011:546 ISBN Nordisk Ministerråd, København 2011 Omslagsfoto: Jan Holmegaard Hansen Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)
6 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Sammenfatning Mindre bryggerier i Norden Hvad forstås ved mindre bryggerier?...13 Afgrænsning af målgruppen Overblik over mindre bryggerier i Norden Danmark Sverige Norge Finland...15 Island Færøerne Åland Processer og teknikker på mindre bryggerier Bryghus Lagring og filtrering Tapning, etikettering og forsendelse Forsyningsanlæg Indvendig rengøring (CIP Cleaning in Place) Miljøpåvirkninger Ressourceforbruget Miljøpåvirkningen Nøgletal for forbrug og emissioner Vandforbrug Energiproduktion og -forbrug...52 Kemikalieforbrug Spildevand Affald Luft- og lugtforurening Unormal drift Teknikker til bestemmelse af BAT Vandforbruget Energi Råvarer og materialer Emballage Spildevand Affald Luftforurening Driftsforstyrrelser og uheld BAT på mindre bryggerier Generelle BAT Enhedsoperationer Bryggerispecifikke BAT Rensningsteknikker...71 Litteraturliste...73 Summary...75
7 Bilag 1: Oversigt over mindre bryggerier i Norden Danmark Norge Sverige Finland Island Færørerne Åland Bilag 2A: BAT tjekliste for mindre bryggerier Bilag 2B: BAT Tjekliste relevant for mindre bryggerier Bilag 3: Dataindsamlingsskema Dataindsamlingsskema Bilag 4: Ordforklaringsliste... 99
8 Forord Nordisk Ministerråd har genom BAT-gruppen, undergrupp till HKPgruppen, stillet midler til rådighed for udarbejdelsen af et dokument, som beskriver BAT (Bedste tilgængelige teknik) for mindre bryggerier i de nordiske lande. Beskrivelser af BAT (på engelsk Best Available Techniques ) for større bryggerier, og som er omfattet af IPPC Direktivet, findes beskrevet i BREF dokumentet for Food, Drink and Milk Industries fra Der findes ikke et tilsvarende dokument omfattende bedste tilgængelige teknik for mindre bryggerier. Formål Projektets formål er at indsamle, bearbejde og præsentere data og informationer om de løsninger og teknikker (BAT), som udgør de bedste til at opnå det mindst mulige ressourceforbrug og den mindst mulige miljøpåvirkning for mindre bryggerier. Beskrivelserne omfatter de mest gængse løsninger og teknikker, som de i dag findes anvendt på bryggerier i de nordiske lande. Dataindsamling Der er ikke foretaget besøg på danske mindre bryggerier i forbindelse med dette projekt, fordi anvendte teknologier og processer er velkendte. I de øvrige skandinaviske lande er der foretaget en række besøg til mindre bryggeriet i forskellige størrelser. Formålet med besøgene har været at vurdere om beskrivelsen af forholdene på danske bryggerier er dækkende for bryggerier i de andre nordiske lande samt for at indhente nøgletal for forbrug og emissioner fra de andre nordiske lande. Til brug for dataindsamlingen er anvendt et skema (se bilag). Antallet af gennemførte besøg til mindre bryggerier i Sverige og Norge har været 10. Antallet af besøg til mellemstore bryggerier var 3, 3 besøg til små bryggerier og 4 besøg til mikro-bryggerier. Rapporten Rapporten er opbygget med et indledende afsnit om antallet af bryggerier i de nordiske lande og efterfulgt af beskrivelser af de mest anvendte processer og teknikker for de forskellige størrelser af mindre bryggerier. Herefter følger afsnit om typiske miljøpåvirkninger og nøgletal for ressourceforbrug og emissione, hvor disse findes tilgængelige. 1 Reference Document on Best Available Techniques in the Food, Drink and Milk Industries, Integrated Pollution Prevention and Control, EU-Commission, August 2006.
9 Til sidst i rapporten beskrives BAT for mindre bryggerier, hvor ressourceforbruget og/eller miljøpåvirkningen er fundet eller vurderes at 8 Bedst tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande være mindst mulig og hvor der samtidig er taget hensyn til løsningernes økonomiske forhold set i forhold til bryggeriet størrelse. Målgruppe Målgruppen for rapporten er bryggerier, miljø tilsynsførende og konsulenter i de nordiske lande. Konsulenter Projektet af gennemført med COWI AS som projektleder og med den skandinaviske bryggerhøjskole og SweBrew AB som underrådgiverne. Den skandinaviske bryggerhøjskole har primært bidraget med beskrivelser af processer, teknikker og nøgletal, men SweBrew har foretaget dataindsamling i Sverige, Norge og Finland og supplerende beskrivelser. COWI har beskrevet miljøpåvirkningerne. Alle konsulenter har bidraget til opgørelse af de statistiske oplysninger samt til beskrivelserne af BAT. De medvirkende konsulenter har været: Jan Holmegaard Hansen, COWI AS (Projektleder) Axel Grøndahl Kristiansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Kim Lau Johansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Claes-Göran Johansson, SweBrew John Sørensen, COWI AS Styre- og følgegruppe Nordisk Ministerråds BAT Gruppe har været styregruppe for projektet. Bryggeriforeningerne i de nordiske lande har medvirket med statistiske oplysninger og foreningerne har (været inviteret til at) kommentere rap-portens indhold og anbefalinger. Medlemmerne af styre- og følgegruppen har været: Tina Schmidt, Miljøstyrelsen, Danmark Jard Gidlund, Naturvårdsverket, Sverige Jaakko Kuisma, Regionalförvaltningsverket i Södra Finland, Finland Jákup í Horni, Umhvørvisstovan, Føroyar Sigurdur Ingason, Umhverfisstofnun, Island Egil Strøm, Klima- og forurensningsdirektoratet, Norge Susanne Särs, Ålands miljö- och hälsoskyddsmyndighet Kristian Birk Afdelingschef Nordisk Ministerråd 8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
10 Sammenfatning Konklusioner Bryggeribranchen omfatter bryggerier, malterier og mineralvandsfabrikker selv om fællesbetegnelsen bryggerier ofte anvendes som en fællesbetegnelse. Bryggeribranchen opdeles i henholdsvis større bryggerier, som er omfattet af EU s IPPC Direktiv og i mindre bryggerier. Formålet med denne rapport er at beskrive BAT for mindre bryggerier i de nordiske lande. Med mindre bryggerier forstår mellemstore, små og mikrobryggerier. Der findes ingen mindre malterier af kommerciel betydning i de nordiske lande. Antallet af mineralvandsfabrikker er meget lille og forventes at falde i årene fremover. Derfor omfatter denne rapport kun beskrivelser af BAT på mindre bryggerier og produktionen af øl. Der findes næsten 200 mindre bryggerier i de nordiske lande, hvoraf næsten halvdelen findes i Danmark. Antalsmæssigt udgør mikrobryggerierne de fleste, omkring 75 %. Mere end halvdelen af mikrobryggerierne ligger i Danmark (54 %). Tidligere BAT eller Renere Teknologi projekter har alle beskrevet forholdene på større bryggerier og sjældent på de mindste bryggerier. Denne rapport har derfor haft større fokus på beskrivelser af miljøforhold og BAT for mikrobryggerierne end for mellemstore og små bryggerier. Mindre bryggeriers væsentligste miljøpåvirkninger er forbruget af ressourcerne vand og energi samt emissionen af spildevand, lugtstoffer og støj. En meget stor del af affaldsmængden fra et bryggeri genanvendes. Den samlede miljøpåvirkning af omgivelserne for små og mikrobryggerier vurderes at være forholdsvis begrænset. Det skyldes dels at spildevandet er let nedbrydeligt og rig på næringsstoffer, som er gavnligt for et kommunalt renseanlæg dels at en meget stor del af affaldsmængderne genanvendes og at emballager indgår i de nordiske landes retursystemer. Mikrobryggerier har ingen tradition for at opgøre forbruget af vand og energi. Det skyldes, at mikrobryggeriers fokus især er på omkostningerne til lønninger. I modsætning til de store bryggerier, som har forholdsvis lidt personale ansat og som har meget stor fokus på omkostningerne til vand, energi og spildevandsbehandling, så fylder miljøforholdene ikke meget på mikrobryggerierne. Den tilgængelige datamængde på mikrobryggerierne om forbrug og emissioner er derfor også meget begrænset. Styring af varme- og vandbalancen er mikrobryggeriernes største udfordring til at få den mest optimale udnyttelse af den opsamlede energi. For mikrobryggerier vil spildevandsrensning ikke være relevant, fordi udledningen er begrænset og indholdet i spildevandet er forholdsvis
11 letnedbrydeligt. Udfordringen er imidlertid at forhindre bortskaffelse af affald via spildevandssystemet. Spildevandet fra bryggerier kræver rensning. For mindre bryggerier vil det ikke være økonomisk realistisk at foretage spildevandsrensning på mikrobryggeriet, som derfor i stedet kræver rensning eksternt, typisk på det kommunale renseanlæg. For nye mellemstore bryggerier kan det være en økonomisk fordel selv at rense spildevandet. Mellemstore bryggerier med ældre udstyr og teknikker til spildevandsrensning har den største miljømæssige og økonomiske udfordring. Rapporten indeholder BAT som afhængig af bryggeriets størrelse vil have en større eller mindre betydning for at reducere forbruget af vand og energi samt reducere miljøpåvirkningen. Er del af de BAT som anbefales i rapporten kan anvendes af bryggerier i alle størrelser, men der er også beskrevet BAT, som af økonomiske grunde kun vil være relevante for mellemstore bryggerier. En del BAT er forbundet med så store omkostninger, at de ikke er relevante for mikrobryggerier. For at gøre det lettere at overveje anvendelse af de anbefalede BAT er der udarbejdet en tjekliste, som er medtaget i rapporten bilag 2A. BAT tjeklisten er tænkt som et værktøj, hvis anvendelse gør det muligt, at tjekke og overveje en række BAT muligheder. BAT tjeklisten er således ikke en facitliste til, hvad der kan iværksættes, idet lokale forhold og forudsætningerne for hvert bryggeri kan variere meget. BAT tjeklisten tager udgangspunkt i rapportens beskrivelser af BAT og dækker mulighederne for både store og små bryggerier. Som et supplement til BAT tjeklisten er der tillige foretaget en overordnet vurdering af, hvilke BAT spørgsmål på BAT tjeklisten, som er relevante at overveje for henholdsvis mellemstore, små og mikrobryggerier. Denne liste er medtaget som bilag 2B. Anbefalinger Anvendes BAT tjeklisten vil det være muligt at komme igennem de fleste af de væsentlige BAT løsninger for ressourceforbrug og miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten. Der er imidlertid omtalt løsninger i rapporten, som er forholdsvis produktionstekniske og som kan medvirke til at optimere fremstillingen af øl og dermed enten reducere omkostningerne eller øge produktiviteten (få mere produkt ud af de samme råvarer). Nogle af disse løsninger kan ikke umiddelbart formuleres i tjekliste spørgsmål og er derfor ikke medtaget i bilag 2. I stedet henvises til rapporten kapitel om beskrivelser af BAT på bryggerier. Den væsentligste anbefaling er, at miljøledelse bør komme til at spille en større rolle på mindre bryggerier. Som minimum bør der foregå en anvendelse af nøgletal for vand og energi til styring af forbruget og bestræbelser på at reducere disse. Dels for at reducere ressourcepåvirkningen dels fordi det vil virke forbedrende på bryggeriernes produktivitet. 10 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
12 Det anbefales at fokusere på de anbefalede BAT, hvorved det vurderes i mange tilfælde muligt at reducere vandforbruget på mikrobryggerier og mellemstore bryggerier til henholdsvis 6 og 4 hl/hl øl. Det anbefales for især mikrobryggerier også at fokusere på energibesparelser, fordi potentialet for besparelser ved anvendelse af de anbefalede BAT er forholdsvis stort. Såvel varme som elforbruget varierer betydeligt inden for gruppen af mikrobryggerierne, hvilket indikerer at mange mikrobryggerier anvender for meget energi. Det anbefales at fokusere på spildevandsforholdene og forbedre disse. Bryggerier uden spildevandsrensningsfaciliteter anbefales at opsamle alt organisk materiale som fast affald, og at undgå udledning af mask, kiselgur, gær og etiketterester. Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 11
13
14 1. Mindre bryggerier i Norden Ved bryggerier forstås i daglig tale både bryggerier, som brygger øl samt malterier og mineralvandsfabrikker. Nogle bryggerier producerer både øl og mineralvand (læsk), men der findes også et mindre antal mineralvandsfabrikker, som kun producerer mineralvand og/eller kildevand. 1.1 Hvad forstås ved mindre bryggerier? Mindre bryggerier har en produktionskapacitet på under 300 tons per dag eller svarende til under 1,1 millioner hl/år. Ved mindre bryggerier forstås i denne sammenhæng både produktionen af øl og mineralvand (læsk). Større bryggerier eller IPPC virksomheder, som ifølge IPPC Direktivet har en produktionskapacitet på over 300 tons per dag eller svarende til over 1,1 millioner hl/år, er ikke omfattet af denne rapport. Gruppen af mindre bryggerier/malterier/mineralvandsfabrikker kan yderligere inddeles i 3 undergrupper: Mellemstore bryggerier/malterier/mineralvandsfabrikker Små bryggerier/malterier/mineralvandsfabrikker Mikrobryggerier/mikro-malterier Definitionen på hvorledes der skelnes imellem mellemstore, små og mikrobryggerier er vist i tabel 1.1. Tabel 1.1. Definition på størrelsesinddeling af mindre bryggerier. Bryggeritype Kapacitet, hl/år Mellemstore bryggerier 183,000 1,100,000 Små bryggerier ,000 Mikrobryggerier En produktionskapacitet på 2000 hl/år svarer til en produktion på godt 125 kasser øl om dagen. 1.2 Afgrænsning af målgruppen Håndbryggere med en kapacitet på under 300 hl/år og fremstilling af kildevand er ikke omfattet af denne rapport. Disse virksomheders miljøpåvirkning vurderes at være ubetydelig. Mineralvandsfabrikker og malterier er af nedenstående grunde ikke medtaget i dette projekt omhandlende mindre bryggerier, malterier og
15 mineralvandsfabrikker. Der findes formentlig ingen mindre malterier af betydning i de nordiske lande. Alle større malterier vurderes at falde uden for størrelsesafgrænsningen. Der er ligeledes ikke kendskab til mikro-mineralvandsfabrikker i de nordiske lande. Antallet af selvstændige mindre mineralvandsfabrikker i Norden er meget lille og har været faldende i en årrække. Der er kendskab til en mindre dansk mineralvandsfabrik samt et mellemstort og tre små norske mineralvandsfabrikker. Produktionen af mineralvand i de nordiske lande foregår i dag overvejende på større bryggerier og som en integreret del af disses produktioner. Mindre mineralvandsfabrikkers antal og betydning forventes at blive mindre i fremtiden. 1.3 Overblik over mindre bryggerier i Norden Opgørelser over antallet af mindre bryggerier i Norden er forbundet med en vist usikkerhed. Det skyldes dels at Bryggeriforeningerne ikke opdaterer lister over aktive virksomheder dels at især mindre bryggerier hele tiden åbner og lukker. På offentliggjorte lister over mikrobryggerier findes ofte medtaget håndbryggere eller meget små bryggerier drevet sammen med restauranter. I tabel 1.2 vises et oversigt over det opgjorte antal af bryggerier i de nordiske lande fordelt på de 3 størrelser af bryggerier efter deres kapacitet til at brygge øl. Nogle af disse bryggerier producerer også mineralvand (læsk). Tabel 1.2. Antallet af skønnede mindre bryggerier i de nordiske lande. Danmark Sverige Norge Finland Island Færøerne Åland I alt Mellemstore Små Mikro (-) betyder at antallet formentlig er Danmark Antallet af mellemstore bryggerier i Danmark er opgjort til 2, mens antallet af små bryggerier er opgjort til 8. Antallet af mikrobryggerier ændres ofte, men skønnes at være ca. 80 (der kan være enkelte håndbryggere medtaget i dette skøn). I bilag 1 vises en oversigt over kendte registrerede mindre bryggerier i Danmark. De findes enkelte mikro-malterier, som dog ikke har nogen kommerciel betydning. 14 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
16 Mineralvandsproduktionen i Danmark er tæt forbundet med et større bryggerier og medtages derfor ikke i projektet. Der findes kun en mindre mineralvandsfabrik. 1.5 Sverige Antallet af mellemstore bryggerier i Sverige anslås til 5, mens antallet af små bryggerier og mikrobryggerier er opgjort til henholdsvis 7 og ca. 28. I bilag 1 vises en oversigt over kendte registrerede mindre bryggerier i Sverige. 1.6 Norge Antallet af mellemstore bryggerier i Norge er opgjort til 5. Antallet af små bryggerier er opgjort til 4, mens antallet af selvstændige små mineralvandsfabrikker skønnes at være 3. Antallet af mikrobryggerier er opgjort til ca. 22. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier i Norge. Der findes ifølge Bryggeriforeningen i Norge ikke malterier i landet. 1.7 Finland Projektgruppen har haft kontakt til Bryggeriförbundet i Finland, men har ikke modtaget oplysninger om antallet af mindre bryggerier. Den skandinaviske bryggerhøjskole skønner, at antallet af mikrobryggerier i Finland er ca. 12. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mikrobryggerier. 1.8 Island Der er kendskab til 2 mellemstore bryggerier på Island. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier på Island. 1.9 Færøerne Der er kendskab til 2 små bryggerier på Færøerne. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier på Færøerne. Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 15
17 1.10 Åland Der er kendskab til 1 mikrobryggeri på Åland. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier på Åland. 16 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
18 2. Processer og teknikker på mindre bryggerier 2.1 Bryghus Processerne i bryghuset på små og mellemstore bryggerier kan til brug for beskrivelsen af processer og teknikker mest hensigtsmæssigt opdeles i: Modtagelse og opbevaring af råvarer ( raw material handling ) Formaling af malt ( milling ) Mæskning ( mashing ) Sikar ( mash filtration or lauter tun ) Urtkogning ( wort boiling ) Trup separering ( trub separation ) Urtnedsvaling ( wort cooling ) Urtbeluftning ( wort aeration ) Disse processer er skematisk sat sammen i et procesdiagram, som er vist i figur 2.1. Modtagelse og opbevaring af råvarer er dog ikke medtaget i denne figur. På de følgende sider gennemgås de enkelte procestrin og teknikker hver for sig. Figur 2.1. Skematisk diagram af processer i bryghuset. Ref.: Den skandinaviske bryggerhøjskole Modtagelse og opbevaring af råvarer Malt og råfrugt modtages og opbevares enten i sække eller i siloer. Små og mellemstore bryggerier har typisk siloer til opbevaring af malt og råfrugt og kun specialmalte opbevares i sække. Se figur 2.2, hvor modtagelse og opbevaring af malt i siloer på melemstore bryggerier er vist.
19 Figur 2.2. Modtagelse og opbevaring af malt på mellemstore bryggeri. Mikrobryggerier opbevarer typisk malt og råfrugt i sække. Se foto 1. Foto 1. Opbevaring af råvarer ( raw materials ). Humle modtages enten som hel humle i sække, pellets i poser eller ekstrakt i dåser. Hel humle og pellets bør opbevares koldt. De færreste små og mellemstore bryggerier bruger hel humle. Humle ekstrakt anvendes næsten kun på de små og mellemstore bryggerier. Humle pellets anvendes på alle typer bryggerier. Ved modtagelsen kontrolleres råvaren for fugt, lugt, infektion af skimmel og beskadigelse af insekter og andre skadedyr. Mellemstore 18 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
20 bryggerier vil typisk også udtage en prøve til analyse for de parametre, som bryggeriet har specificeret overfor leverandøren. Opbevaring af råvarerne sker på et tørt lager, der er sikret mod indtrængning af skadedyr. Råvarer i sække står ikke direkte på gulvet. Opbevaring af malt på et mikrobryggeri er vist i foto 2. Foto 2. Malt opbevaring før formaling ( malt ) Formaling af malt Malten formales i en mølle. Tørformaling er mest udbredt for mikrobryggerier. Nogle af de små og mellemstore bryggerier har vådformaling eller konditioneret vådformaling, hvorved malten befugtes med vand før formalingen. Ved tørformaling er det praksis at formale malten dagen før brygning og opbevare den formalede malt i en såkaldt skråkasse. Det er ikke tilrådeligt at have den formalede malt stående længere end et døgn på grund af riskoen for iltningsreaktioner. Alle ovenstående metoder anvender valser til formalingen. Man kan også anvende en hammermølle, som er anvendelig til bryghuse med mæskfilter, hvilket kun de store bryggerier har. Indstilling af afstanden mellem valserne har indflydelse på finheden af skråen. Jo finere formaling des større udbytte, men fraløbet i sikarret forlænges eller forhindres helt. En grovere skrå giver et lavere udbytte og et bedre fraløb i sikarret. Det er god praksis at måle afstanden mellem valserne og udtage prøver af skråen til en sigteanalyse. Derved kan valseafstanden optimeres. Foto 3 viser en vaslemølle på et mindre bryggeri. Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 19
21 Foto 3. Valsemølle ( malt mill ) Mæskning Mæskning foregår i mæskekedlen. Før selve mæskningen blandes den knuste malt (skrå) med vand under indmæskningen. I mellemstore og nogle små bryggerier har man ofte en speciel indmæsker til dette formål, hvorimod maltskråen blandes med vandet i selve mæskekedlen i mikrobryggerier og nogle små bryggerier. Ved mæskningen ekstraheres sukker fra malten og råfrugten ved opvarmning. Mæskning foregår enten som dekoktionsmæskning eller som infusionsmæskning. Ved dekoktionsmæskning tages en delmæsk ud og koges separat og føres tilbage til hovedmæsken, hvorved temperaturen i denne stiger. Det kan gøres flere gange, hvorved man får enkel-, dobbel- eller trippeldekoktion. Ved anvendelse af majs eller ris som råfrugt koges denne separat i en råfrugtmæsk og blandes med hovedmæsken. Ved infusionsmæskning forøges temperaturen i nogle trin. Ved mæskningen bestemmes forgæringsgraden og dermed alkohol og restekstrakt i den færdige øl. Nedbrydning af stivelse til sukker checkes med Iod-prøven. ph kan sænkes ved at tilsætte en syre (fosforsyre eller mælkesyre) under mæskningen. I små og mellemstore bryggerier vil mæskekedlen være en separat kedel, der kun anvendes til mæskning. Kedlen vil være udstyret med omrø- 20 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
22 rer. Derimod kan mæskekedlen i mikrobryggerier og nogle små bryggerier være kombineret med en anden bryghuskedel: Kombineret mæskekedel og sikar, hvori der mæskes og mæsken separeres i mask og urt fra samme kedel. Kedlen er udstyret med en sibund Kombineret mæskkedel og urtkedel, hvori mæskning og urtkogning foregår i samme kedel afbrudt af filtrering af mæsken i sikarret. Kedlen vil være udstyret med en omrører Mæskekedlen er forsynet med mulighed for opvarmning. En ekstern varmekappe til damp eller hedtvand vil være mest almindelig i små og mellemstore bryggerier. På mikrobryggerier ses desuden opvamning med elektrisk varmelegeme. Varmetilførslen skal være tilstrækkelig til at opvarme mæsken 1 C per minut. Mæskekedlen bør fyldes fra bunden og voldsom omrøring bør undgås for at forhindre iltning Mæsk filtrering i sikar I sikarret separeres mæsken i urt og mask. Urten filtreres fra gennem en sibund og recirkuleres indtil der kommer klar urt. På foto 4 vises et sikar med omrøring og på foto 5 et mæskekar (i venstre side af billedet). Foto 4. Sikar med ophakker og bund ( lauter tun ). Restproduktet mask benyttes sædvanligvis til foder for fortrinsvis kvæg. Se foto 20 af mask. Et sikar er udstyret med en perforeret såkaldt sibund eller falsk bund, hvorigennem urten filtreres og masken tilbageholdes. Sikararbejdet starter med at fylde mellemrummet mellem den falske og den rigtige bund med vand. Sikarret bør dernæst fyldes fra bunden for at undgå iltning. Et sikar er udstyret med en ophakker, hvor knive omrører mæsken så urten kan passere gennem masken. Urten recirkuleres indtil den er tilstrækkelig klar. Derefter pumpes urten til urtkedlen eller til en forløbs- Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 21
23 tank. Når urten i sikarret er nået til lige over overfladen på masken, startes eftergydningen. Eftergydning består i at oversprøjte mæsken med vand med det formål at udvaske ekstrakt fra mæsken. Eftergydning foretages typisk 2 3 gange indtil den ønskede ekstraktmængde er udvasket. Til sidst skrabes masken ud. I små og mellemstore bryggerier sidder der oftest en skraber på ophakkeren og masken tømmes ud gennem en luge i bunden af sikarret. I mikrobryggerier er det mest almindeligt med manuel udtømning af masken fra sikarret. Sikarrets falske bund skal være perforeret af huller eller spalter og de enkelte dele af bunden skal kunne afmonteres for rengøring. Det er vigtigt at se sikararbejdet i sammenhæng med formaling af malten. En fint formalet malt giver et højt ekstraktudbytte men en vanskelig filtrering i sikarret. Derimod giver en grov formalet malt et lavere ekstraktudbytte og en nem filtrerbar mæsk. Det er desuden vigtigt at kunne styre fraløbet (pumpen) for at sikre en klar urt og at undgå at masken pakker sammen i sikarret. En alternativ teknologi til sikarret er mæskfilteret, som kun benyttes i de største af de mellemstore bryggerier og de store bryggerier. Benyttes de nyere typer mæskfilter skal malten være fint formalet med en hammermølle. Foto 5. Mæskekar, sikar, urtkedel ( mash kettle, lauter tun, wort kettle ) Urtkogning Urten koges under tilsætning af humle i urtkedlen. På foto 5 og 6 vises forskellige urtkedler på mindre mikrobryggerier. Ved urtkogningen ekstraheres og isomeriseres humlens bitterstoffer. Bitterhumlen tilsættes i begyndelsen af kogningen for at ekstrahere bitterstofferne. Aromahumlen tilsættes nogle få minutter før kogningen stoppes, da man kun er interesseret i aromaen og ikke bitterstofferne. 22 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
24 Humle kan tilsættes som hel humle, humle pellets, humleekstrakt eller isomeriseret humle. Foto 6. Urtkedel ( wort kettle ). Der kan også tilsættes smagsgivere (honning, krydderier), sukker eller sirup og klaringsmidler (carageenan, Irish moss) under urtkogningen. Man kan justere ph ved at tilsætte fosforsyre eller mælkesyre. Formålet med urtkogningen er desuden dannelse af varm trub bestående af udfældede protein-polyphenol komplekser. Desuden inaktiveres enzymer, vand fordampes, urten steriliseres og der fordampes uønskede svovlforbindelser. Under kogningen skal der kunne fordampes 4 8 % af volumenet pr. time. Man skal være opmærksom på, at der ikke er tilbageløb af kondensat fra skorstenen. En række forskellige urtkogningssystemer er tilgængelige og anvendelsen afhænger af bryggeriets størrelse: Opvarmning med en ekstern varmveksler (se foto 8) eller med en intern koger anvendes kun på de mellemstore bryggerier. Varmekappe til damp eller hedtvand anvendes såvel på de mellemstore som på de små Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 23
25 bryggerier og mikrobryggerier. På mikrobryggerier anvendes desuden direkte opvarmning med gasflamme eller med elektrisk varmelegeme. Urtkedlen bør fyldes fra bunden for at undgå iltning af urten. En beholder til opsamling af varmt vand fra urtkøling på et mikrobryggeri er vist på foto 7. Foto 7. Isoleret opsamlingsbeholder til varmt vand. ( collection of hot water in insulated tank ) Trup separering (urt separering) Den varme trub separeres fra urten i en whirlpool eller en humlesi. Whirlpoolen anvendes først og fremmest i de små og mellemstore bryggerier, men også i mange mikrobryggerier. I whirlpoolen pumpes urten tangentielt ind langs siden af kedlen og der skabes en roterende bevægelse, der samler varmtrubben i midten af whirlpoolen. Urtkedlen kan være udformet så den også virker som en whirlpool. Den klare urt pumpes ud af whirlpoolen fra udløb, der sidder et stykke over bunden, så trubkeglen ikke ødelægges og rives med. Når whirlpoolen er tømt for urt skylles trubben ud med vand. Den sidste rest af ekstrakt fanget i trubben kan udvaskes ved at overføre trubben til sikarret. I mellemstore bryggerier, hvor man genanvender øl fra overskudsgær, under- eller overfyldte flasker og vand-øl blandingzoner, er det nogle steder praksis at tilsætte det genanvendte øl til whirlpoolen. 24 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande
Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
19 TAPNING I FLASKE 19.1 Procesidentifikation Tapning i flaske har til formål at overføre bulk øl til en beholder (flaske) der kan distribueres til kunder og sluttelig forbrugeren. Tapningen skal ske med
Læs mereSÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS
SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS Alt vores øl er brygget ud fra egne opskrifter af udvalgte kvalitets råvarer, blandt andet malt fra Sophus Fuglsang i Haderslev, special malte fra Castle Malting i Belgien
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål
Læs mereKompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i Reduktion af ølsvind Varmebesparelser
le g rhøjskol f Brewin Brygger chool of aviske B avian Sc Skandin Scandina Den S The S Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i Reduktion af ølsvind Varmebesparelser Axel G. Kristiansen
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
11 ILTOPTAGELSE I BRYGHUSET 11.1 Procesidentifikation Dette afsnit beskriver de forhold, hvorunder der sker iltoptagelse bevidst eller ubevidst i bryghuset og konsekvenserne heraf, samt de mulige handlinger
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Guld Øl til 20 liter, ca. 7% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god Guldøl. (Skal den være rigtig stærk skal du "nøjes" med at brygge 17-18 liter) Sættet indeholder følgende:
Læs mereGenerel procedure for Kejsbryg 20 Liter.
Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en
Læs mereKreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereVægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)
Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr
Læs mereKompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier. Arbejdsopgaver i mikrobryggeriet, organisation
Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Arbejdsopgaver i mikrobryggeriet, organisation Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen
Læs mereGær, gærstartere, og genbrug af gær. Christian Rye Iversen
Gær, gærstartere, og genbrug af gær Christian Rye Iversen Aalborg Håndbrygger laug, November 2011 Agenda Hvor får vi gær fra? Hvor meget gær skal man bruge? Anvendelse af tørgær Gærstarter Hvorfor og hvordan?
Læs mereVejledning i brug og rengøring af bryganlæg
Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
20 ILTOPTAGELSE I TANKE, UNDER TRANSPORT OG UNDER TAPNING 20.1 Procesidentifikation Denne procedure vedrører opbevaring, transport (pumpning) og tapning, hvorunder øllet potentielt kan bringes i forbindelse
Læs mere1. INTRODUKTION TIL MATERIALET
LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 AF 10 LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af: 1. Introduktion til materialet 2. Introduktion til praktisk øvelse i brygning af øl 3. Introduktion til elevopgaverne 1. INTRODUKTION
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Pilsner til 20 liter, ca. 4,5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en Pilsnerøl. Sættet indeholder følgende: 2½ kg Spraymalt fra Muntons 500 gram valset maltblandning 100 gram
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.
Læs mereIndustrispionage hos Tawøls bryghus i Ans
Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans Hej Torben, Du er hermed tilmeldt som nr. 16 på håndbryggerlisten. Vi ved ikke hvordan det går med listen, men du skal nok ikke regne med at komme inde i "varmen"
Læs mereKompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser
Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
9 SIKARARBEJDE 9.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler indvindingen af den i mæskeprocessen dannede opløselige sukker. 9.2 Teknologi- og designbeskrivelse 9.2.1 Formål Formålet med sikararbejdet
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE
BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående
Læs mereBeer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne
Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine
Læs mereTRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE
TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før ibrugtagning af ismaskinen. Gem brugervejledningen til senere brug. BESKRIVELSE AF ISMASKINEN 1. Øverste kappe 2.
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
17 TANKE 17.1 Procesidentifikation Cylindrokoniske tanke (CCT) har efterhånden vundet stærkt indpas i store og små bryggerier grundet sine fremragende egenskaber og fleksibilitet på flere forskellige anvendelsesområder
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Chili Øl til 20 liter, ca. 5 % alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god chili øl. Sættet indeholder følgende: 3 kg. tørret maltekstrakt fra Muntons 500 gram valset maltblandning
Læs mereFra æble til cider. Sådan gør du!
Fra æble til cider Sådan gør du! Indhold Klik dig frem til det, du har brug for! 1. En lille orientering inden du starter. 2. Brygningens logbog 3. Æbler til ciderfremstilling. Hvad kan jeg bruge? 4. Plukning
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse
Læs mereBrygning med Brew4You brygsystemer
Brygning med Brew4You brygsystemer 1.0 Indledning I det følgende gennemgås i detaljer hvorledes Brew4You brygsystemerne anvendes til brygning af øl. Når du har læst manualen, og eventuelt brygget din første
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen IPA til 20 liter, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god humlet Indian Pale Ale. Sættet indeholder følgende: 3 kg. tørret maltekstrakt fra Muntons. 500 gram
Læs mereRejsebrev fra Kenya af Eigil Appel Pedersen
Rejsebrev fra Kenya af Eigil Appel Pedersen Onsdag den 8. november 2017 Dagen blev tilbragt på mejeriet i Nyahururu. Dagen blev indledt med et introduktions- planlægningsmøde. Efter mødet kunne der endelig
Læs mereBrancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereQuahwa.dk. Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super
Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super 1 2 3 4 11 I II 5 6 7 8 9 10 1. Lampe 2. Manometer til tryk i kedel 3. Damp, hane til damp 4. Filterholder/portafilter 5. Termostat lampe 6. Manometer
Læs mereBRYGGE GUIDEN. Brugermanual
BRYGGE GUIDEN Brugermanual Tillykke med din nye øl brygge maskine også kaldet The Beer Machine Når du brygger øl med The Beer Machine består det udelukkende af helt naturlige ingredienser: Vand, The Beer
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereDansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
Læs mereBRUGERMANUAL PARTY COOLER MODEL PC-50E. Læs og forstå denne brugermanual inden ibrugtagning
BRUGERMANUAL PARTY COOLER MODEL PC-50E Læs og forstå denne brugermanual inden ibrugtagning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Vigtige sikkerhedsinformationer 4-5 Indhold 6 Dele og funktioner 6-7
Læs mereTemaaften #3: Sining og eftergydning
Temaaften #3: Sining og eftergydning Indhold Sining - grundlæggende Sikarret Tid Eftergydning Si- og eftergydningsmetoder / Hardware Stuck-mash Kavent Effektivitet / Ekstraktudbytte Sining grundlæggende
Læs mereBruger programmering
Bruger programmering Indledning Brew4You systemerne kan programmeres, så selve brygprocessen foregår præcist og automatisk i henhold til de parametre, man som brygger ønsker at anvende. Der er dels såkaldte
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereINSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN
INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING for VARMESKUFFER Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN Indhold 1. GENERELT... 3 1.1 Udpakning... 3 1.2 Beskrivelse... 3 1.3
Læs mereKap. 9 Mineralblandeanlæg
Kap. 9 Mineralblandeanlæg 1 ADVARSEL OG SIKKERHED... 2 2 INDTASTNING AF RECEPT... 3 2.1 MF5000 PROGRAM... 3 2.2 MULTCOM PROGRAM... 3 2.3 NÆRINGSSTOFBEREGNING... 4 3 RENGØRING... 5 4 KALIBRERING... 6 5
Læs mereSådan brænder vi for naturen
Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,
Læs mereDAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg
DAN FUGT RO vandbehandling DAN FUGT kompakt RO anlæg Fra 50 til 200 l/h Alle anlæg er med PLC styring og overvågning af sikkerhedsfunktioner. Alle anlæg er opbygget med rustfri tryktank, ( lukket system
Læs mereBILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole
BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning
Læs merePROPEX A/S PROFESSIONELLE TURNKEY LØSNINGER - WORLD WIDE. Bag in Box
Bag in Box Propex er totalleverandør af løsninger til emballering af produkter i Bag in Box. Propex er med fra start til slut med rådgivning, valg af udstyr, installation og service af dit anlæg. Propex
Læs mereQuickguide til BeerSmith - udstyrsindstillinger
Opsætning af Equipment (Udstyr) i BeerSmith En af de vigtigste trin i opsætningen af BeerSmith er, at oprette din egen Equipment profile (udstyrsprofil), baseret på en af de eksisterende profiler. Udstyrsindstillingerne
Læs mereDansk vejledning Elkedel PC-WKS1108
Dansk vejledning Elkedel PC-WKS1108 Produktoversigt: 1. Tud 2. Tryk for lukning 3. Låg 4. Knap til åbning af låg 5. Håndtag 6. Niveau MIN / MAX vandstand 7. Base enhed 8. 220V ledning 9. Tænd/Sluk 10.
Læs mereNOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S
DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO
Læs mereBabymadsmaskine. Brugsanvisning. Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03
Babymadsmaskine Brugsanvisning Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03 INDHOLD VIGTIG INFORMATION 2 HÅNDTERING 4 OVERSIGT OVER MASKINEN 5 FØR BRUG 8 ANVÄNDANDE 8 - Påfyldning af vand 8
Læs mereBrugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150
Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL
Læs mereBrugsanvisning. Mælkeskummer DA Brugsanvisning og sikkerhedsbestemmelser. Læs denne vejledning omhyggeligt. Kun til husholdningsbrug.
Brugsanvisning Mælkeskummer 423008 DA Brugsanvisning og sikkerhedsbestemmelser. Læs denne vejledning omhyggeligt. Kun til husholdningsbrug. g DANSK DANSK g SIKKERHEDSFORSKRIFTER Læs denne vejledning, da
Læs mereGRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE
GRØN lagring Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE VERTIKALE / HORISONTALE TANKE KVM bitumen systemer Den miljørigtige måde at opbevare bitumen er i en KVM bitumen tank. I KVM`s produktprogram
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereBrugervejledning. Kedel. Instruktioner inden ibrugtagning. Opbevar venligst denne brugervejledning til fremtidig reference.
Brugervejledning Kedel Instruktioner inden ibrugtagning. Opbevar venligst denne brugervejledning til fremtidig reference. 1. Vigtige instruktioner Læs disse instruktioner omhyggeligt, før du bruger apparatet
Læs mereTeknologien. bag Quooker
Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Vores hanekollektion består af otte modeller; Basic, Classic,
Læs mere230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam
1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur
Læs mereKøleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der
Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige
Læs mereKomplet Scotte pillefyr sæt 10 Kw - kedel med selvrensende røgkøl (Blackstar BS1016)
Komplet Scotte pillefyr sæt 10 Kw - kedel med selvrensende røgkøl (Blackstar BS1016) Næste generations pillefyr. Black Star (BS1016) med selvrensende røgkøler. Moderne pillefyr med automatisk rens af
Læs mereBrugsanvisning VAL 6
Brugsanvisning VAL 6 Betjeningsvejledning Vigtigt! Den Infrarøde oliebrænder VAL 6 må ikke placeres i nærheden af eksplosive eller let antændelige materialer. Ydermere er det ikke tilladt at opstille VAL
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereMælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed
Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereKortfattet vejledning FB 7100
Kortfattet vejledning FB 7100 10.2009 1 75503300 Beskrivelse af automatens komponenter Dør Display Kabinet Dørlås Koprum Betjeningspanel Kopholder Kandeplatform Friskbrygingrediensbeholder Instant ingrediensbeholder
Læs mereTilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S
SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd
Læs mereBRUGERVEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIG information 2 Advarsler 2 Sikkerhedsforanstaltninger 3 Produktoversigt 4 Opsætning 4 Rørføringsforslag 5 Brug 6 Elektrisk diagram 6 Specifikationer 7 WEEE info. 7 1 VIGTIG information
Læs mereSurvivor 06 (Model #8013418/#8013419) GB DE FRA NL DK SWE NOR FIN IT ESP POR
Survivor 06 (Model #8013418/#8013419) GB DE FRA NL DK SWE NOR FIN IT ESP POR Denmark Vi er glade for, at du har valgt Katadyn Survivor-06 afsalter. Den er designet og fremstillet under strenge krav af
Læs mereJOHNSON CONTROLS AFTERMARKET SOLUTIONS. Hold dit anlæg rent og spar penge med en VSO, der fjerner vand, snavs og olie
JOHNSON CONTROLS AFTERMARKET SOLUTIONS Hold dit anlæg rent og spar penge med en VSO, der fjerner vand, snavs og olie Spar penge med en VSO Hvor meget? 2 til 10% - og i nogle tilfælde større besparelser
Læs mereBrugervejledning KT55T2A217W2
Brugervejledning KT55T2A217W2 Læs venligst denne brugervenlighed før brug På grund af produktforbedring, kan det være, at dit køle-/fryseskab ikke er helt i overensstemmelse med denne manual. Generelt:
Læs mereTeknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN
Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereOLIEUDSKILLER DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING
1 OLIEUDSKILLER DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING 2 1. Idriftssættelse Ved idriftsættelse fyldes udskilleren med vand til det løber i udløbet. Flydelukken monteres i styreskinnerne, derefter er udskilleren
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)
24 GENEREL RENGØRING OG OVERFLADERENGØRING 24.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler rengøring og desinfektion generelt herunder overfladerengøring og giver baggrunden for efterfølgende dokument
Læs mereELEKTRISK TERRASSEVARMER 2000W
ELEKTRISK TERRASSEVARMER 2000W Brugervejledning Art nr 350162 EAN nr 5709133911867 Læs brugervejledningen omhyggeligt før terrassevarmeren tages i brug. Gem brugervejledningen til senere brug. VIGTIGE
Læs mereKvalitetsordning for mikrobryggerier Analyse- og prøvetagningsplan
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VALG AF STRATEGI... 2 2 ANALYSER... 2 2.1 Organoleptisk kontrol... 2 2.2 Mikrobiologiske analyser... 3 2.3 Fysisk-kemiske analyser... 3 3 OVERSIGT OVER ANALYSER/KONTROL PÅ ET MIKROBRYGGERI...
Læs mereAnimo 1. GENEREL BESKRIVELSE
Animo Denne instruktion er for brugere af Animo vandopvarmningsbeholder, type WKT-Dn. Læs denne instruktion omhyggeligt, da det bevirker bedst og mest sikker brug af maskinen. 1. GENEREL BESKRIVELSE Vandopbevaringsbeholderen
Læs mereBRUGSANVISNING. Cavecool Primo Pearl CC160B
BRUGSANVISNING Cavecool Primo Pearl CC160B WWW.CAVECOOL.COM 1 Generelt Læs informationerne i denne brugsanvisning, så De bliver bekendt med deres ny vinkøleskab så hurtigt som muligt og straks benytter
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereMælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik
Mælken sveder i varmen Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik KB Køleteknik ApS er ejet af Kaj og Bo som hver især har mere end 20 års erfaring i at servicere kvægbrug Vi har egen import
Læs mereTemaaften #2: Mæskning
Temaaften #2: Mæskning Indhold Valsning Mæskning grundlæggende Enzymer Mæskemetoder Hardware Mæske ph Mæske tykkelse Vandjustering Valsning Mål for valsningen Størst mulig / ubeskadiget skaldel + Mindst
Læs mereKedlen. Fakta. Du er her
Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereVENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD
VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300210 EAN nr 5709133300333 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!
Læs merePLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste
PLEJE AF SPABAD Gør dit bassin til det bedste Der er visse faktorer, der skal overvejes, når man kontrollerer vandet i et spabad. Der sendes kontinuerligt vand gennem spabadet, og indtaget af luft skaber
Læs mereEtablering af et system til kvalitetsovervågning af proces og produkter.
Projektopgave på Diplombryggeruddannelsen Etablering af et system til kvalitetsovervågning af proces og produkter. Projektet udført af: På: Antoni Aagaard Madsen Nibe Bryghus Periode: August til december
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning
ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning VIGTIGT Læs denne vejledning nøje, inden køleboksen monteres og tages i brug. Kontakt forhandleren, hvis der måtte være yderligere spørgsmål.
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mere3. Bestem igen gaslækagemængden iht. DVGW TRGI 2008 (som ved 1.)
GAS- TÆTNINGSSYSTEM Flydende tætningsmiddel til gassystemer med gevindsamlinger med pakgarn. Multiseal Gas Tætningsmiddel til efterfølgende tætning af gevindsamlinger med pakgarn i indendørs gassystemer
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereGasgrill - Model Midi Brugermanual
1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek
Læs mereTeknologien. bag Quooker
Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Der findes seks modeller i vores kollektion af kogendevandhaner.
Læs mereHåndtørrere Design, besparelse og effektivitet
Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet Pure Solution Aps - Din professionelle leverandør af energibesparende håndtørrere www.puresolution.dk Er du til lynhurtig tørretid og lavt el-forbrug? Så
Læs mereCHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013
CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING
Læs mere